Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Hallager, Christlieb Buch.; ved C. B. Hallager.
Titel | Title: Jubel-Gave for Børn eller kort Udtog af
Religions Forbedreren, Dr. Morten Luthers Levnet og sande Religions-Begreber Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Triblers Forlag, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: x, 22 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
»
»<0^6^I_I6k 6I6l_I0IkK
0 /^ 1.-2 8 2 8°
1 1 02 0 8 0Z000 4
l - M c
J u b e l - G a v e
f o r
B o r n
e l l e r
K ort Udtog a f Religions Forbedreren,
D o k to r M o rte n Lurhers Levnet
ogsande R e lig io n s -B e g re b e r,
ved
C. B. Hallager,
Skolcleerer.
' s
An d e t Opl ag.
K js b e n h a v n , 1 8 1 7 .
Paa Bogbinder Dr i b l e r s Forlag, boende i Ulkegaden No. 107.
I n d l e d n i n g .
A je r e B s r n ! J o n s k e sikkert a lle , saa- frem t I besidde V id e ly s t, at loere at fje n
de noget om denne store M a n d s Fortjene
ster, hvis M in d e nu nred faadan P r a g t og H o jtid e lig h e d hcrdres a f den sildige E fte rflcrg t. J e g v il d e rfo r, i det jeg her korteligen fortceller.eder hans L iv og Levnet, samt de store V e lg je rn in g e r han ha r bevist Menneskene ved sine K undska
ber, ved sit overordentlige M - d , hvorved han trodsede alle F a re r, ved sin levende
A s
IV
og faste T ill id t i l G u d , ved sin virksomme og stadige N id k je rh e d og I v e r fo r det S a n d e og G o d e ; gjere eder opmærksom
me paa, h vo r meget v i alle ere ham f f y l d ig e , fo rd i han rensede R e lig io n e n fra alle de mange store V ild fa re ls e r og M a n g le r , som der paa.den T id havde indsne
get sig, samt fo rd i han vovede med ud
mærket Taalm odighed og S ta n d h a ftig h e d , og ved sit eget L ivs O pofrelse, at satte sig op imod P aven og angribe de Hersken
de Laster og M a n g le r ; saa at A lm u en selv kunde ffje n n e ar den va r fo rt bag Lyset.
V
H a n agtede G u d og S andheden heiere end A l t paa J o rd e n . F o r deres S k y ld opofrede han enhver T in g . Penge, R ig d o m og Fornsielser vare a f ingen B e - tyvenhed i hans H j n e ; derfor v a r det heller ikke m ueligt at faae ham t i l at tilb a gekalde sine Larrdomme, i hvor meget man endog prsvede derpaa. S o m B e v iiS paa LmherS store Uegennyttighed, v i l jeg b lo t anfere, at han a ld rig kog ringeste B e ta lin g for sine S k r ifte r . „ J e g kan, siger
„h a n f t l v , vidne fo r G u d med en god
„ S a m v ittig h e d , at jeg a ld rig har solgt
„ e t eneste E x e m p la r, ej heller at jeg for
V I
„ m in Oversættelse a f B ib e le n , V ar taget
„ e n eneste H v id , eller segt at vinde noget
„d e rv e d — E i heller har jeg derved rankt
„ p a a at erhverve m ig 2 E re , men jeg har
„ g j o r t det a f K je rlrg h e d t i l mine M e d -
„k ris tn e sg fo r at are G u d , som beviser
„ m ig saa U trolige mange V e lg e rn in g e r,
„sa a at jeg ikke fortjente at leve vm jeg end
„h a v d e fortolket tusinde G ange saamcget,
„ o g jeg v i l ikke at V e rd e n skal belemre
„ m i t A rb e jd e ; th i d e rtil er den for ringe
„ o g fo r f a t t ig . "
Lm her v a r en s m , god og kjerlrg H E g te fa lle , som paa d e t'n e ia g ligste og
omhyggeligste opfyldte fine huslige P l i g te r, og uagtet alle hans v id tle ftig e A rb e i- d e r, underviiste han dog selv sine B o r n og indprcentede Dem fra Ungdommen af, en god retskaffen T sukem aade: men uag
tet han elffeds sine B s r n in d e rlig h e it;
saa hverken forkjelede han dem eller saas igjenNem F in g re med deres F e jl, th i han sagde: Je g v il fs r ikke have B s r n , end at de flu lle blive vanartige. H a n vilde Heller ikke efterlade sine B s r n nogen F o r
mue, th i han sagde: det v il jeg ikke gjore, th i saa forlade de sig ikke paa G u d og deres H re nd er, men stole
paa deres
Penge.— vm --
Luther Lesad endnu tvende elffvcerdige E g e n ffa b e r, nem lig B effedenhed og P d - M yg h e d ; th i hvor store hans Fortjenester e n d v a re ; t ilffr e v hansig ingenlunde dette store R e f o r m a t i o n s e l l e r R e l i g i o n s F o r b e d r i n g s V c e r k , som han havde in d fo r t, men allene det al- M ttgtige og altregjereude F o rs y n , og op
muntrede E n h v e r som vilde rose h a m , t i l a t give G u d A L re n og vcrre taknem lig mod h a m ; som den det ene tilkom m er.
I see mine unge V e n n e r a f hvad jeg her har fo rta lt eder, hvilken en dydig, r et f f af f c n, sa g tm o d ig , g o d , crdel og
g u d fryg tig M a n d Luther har v a re t, og hvor stor N y tte og G a v n han har stiftet fo r M enneffestorgten, ved n t lu tre R e li
gionen fra de skadelige Lårdom m e, som E g e n n ytte , G je rrig h e d og Herskesyge havde grundfasict, og med at indfsresaa- danne betydelige F o ra n d rin g e r i R e lig io nen , 'hvorved dette store Voerk har faaet N a v n a f R e f o r m a t i o n e n og alle de, som modsatte sig Pavens fa lffe M e n in g e r, N a v n a f P r o t e s t a n t e r s . Luthers store Fortjenest e v ille stedse fo rb live uds- deligs hos M e n n e ffe flcrg te r, og hans N a v n velsignet in d til de sildigste E fte r-
X
kommere, og v i v ille derfor lade det vcere v o r ivrigste A ttr a a , og strcrbe at efterligne ham
i
alle kristelige D y d e r ; sak ar v i v « r- digen knnde deelkage i det sto re R e lig io n s- S a m fu n d , han ha r s tifte t, og ved sande D y d e r og retskaffen V a n d e l, gjsre os vcrrdige t i l a t bare hans N a v n og kalde os ester h a m , L u t h e r a n e r .Luthers Liv og Levnet.
M o rte n Luther er fe d t den ro d e N o v b r 1485 i Eisleben i Tydskland a f saare ringe og fattige F o rs ld re , hans F a der heed H a n s Luther og v a r A rb e id e r i B jergvæ rkerne, og hans M o d e r , - M a - grethe Lindemann. H a n b!ev debt S t . M o rte n s D a g og derfor kaldes han M o r te n L u r h e r . Lucher v a r i sin Ungdom meget arbejdsom, studerede fra om M o r
genen ganste t id l ig , ?hi hans kiereste Lyst v a r L o s n in g , og han tog da g lig t i l
i
Fromhed og G u d s fry g t. H ans Fader roses meget, fo rd i han i T id ? sergcde fo r, at han erholdt U n d e rv is n in g ; th i han bar
ham selv paa sine A rm e t i l S ko le og anbe^
falede ham paa det eftertrykkeligste t i l Lcr- rerens O m sorg. D a han va r i § A a r gammel sendte Han6 Fader ham t i l Eise- nach. H e r leed Lm her meget o n d t; th i han havde neppe sin nsdrerftige U nder
h o ld n in g ; dette bevcegede en ru g m edli
dende Enke t i l ar rage sig a f ha m , og give ham tilstræ kkelig Underststtelse. D a han havde anvendt sine S k o le a a r vel, kom han i A o i t i l H s jffo le n eller U niversitet i E r f u n . I sit tyvende A a r lcerte han der at fjende B i b e l e n , ved det han gjen- nemftrae en B o g s a m lin g ; th i ikke engang de Lcerde kjendte B ib e le n paa den T id . H a m er det altsaa v i have at takke for, at v i fra v o r tid lig e Ungdom kunde faae
Z
Kundskab om de ypperlige S andheder og Leerdomme, som den indeholder.
E fte rå r Lurher ved m rK tte lig F lid havde indsamlet sig mange v ig lig e K u n d skaber, fik han i Aaree 1 5 0 5 , en Hæ derspost eller en Vcerdighed a f M a g is te r T ite le n , og nu begyndte han ved sin Lare at gavne og undervise sine M edm en
nesker. H a n s Fader havde egentlig be
stemt ham t i l at studere Lovkyndigheden;
men nogle besynderlige in d tru fn e Omstæn
digheder foraarsagede, at han kom t i l at studere G udsloeren, Theologien. Een a f hans V e n n e r blev truffen af en L y n ild s - straale, og sank t i l Jo rd e n ved hans S id e . D e tte gjorde saadant I n d tr y k paa ham, at han besluttede ar leve adskilt fra M e n -
neskene, og tjene G u d ved et stille L iv , der v a r a d skilt fra alle jordiske F o rre tn in ger. D e t kaldte man i den T i d , at leve son^ M u n k i er K lo ster. H a n s Fader blev meget vred herover, og Lukher fik ogsaa snart Lejlighed r il at fo rtryde hvad han havde g jo r t; th i baade M unkenes Le- vemaade og O pfsrsel mishagede.ham i hor G r a d . E n d e lig henfaldt han t i l T ungsin- diahed, beklagede sig derover for fin S k r if t e fader, men denne forsikrede ham om, at han nok med T td e n vilde forandre sine T anker.
H e r anvendte han a l den T id han havde tilo v e rs , paa at l«se og studere B i belen, og blev herved forbereder t i l siden at udfore sit store V c rrk . I m id le r t id ved
blev
hans
Tungsindighedar
plage h a m ;faa hans L iv v a r i Fare, men pas engang blev han reddet. G u d opvakte en V e l- g js re r fo r ham i en M a n d ved N a v n S ta u p ih , som v a r Opsynsmand over A ugustiner M unkene iT y d f f la n d , og som havde i Comrmssion a f K u rfy rs te n a f S achsen, at fo rffa ffe Lcerere t i l U n iv e r
sitetet i W itte n b e rg , som han havde an
la g t i A a re t 1 5 0 2 . V e d dette U n iv e r
sitet blev Luther ansat som Lcrrer, f o r a t undervise i R e lig io n e n , Gudsloeren. H e r h o ld t han F orelæ sninger, pxoedikede fo r F o lke t, sg advarede det f r a a t k j o b e S y n d e r n e s F o r l a d e l s e f o r P e n g e , som paa den T id stcerk blev drevet a f en M u n k ved N a v n T e z e l , som havde der
t i l erholdt T illa d e ls e 'a f P a v e n , Leo
den
6
T iende. SaaledeS bleve Fyrsterne oq N a tionerne bedragne, ved flig e , ganssemod den sande R e lig io n stridende, fa lffe M e n in g e r, h v o rtil Herffesyge og E gennytte v a r den væsentligste Bevceggrund D a M crngden va r uoplyst i R eligionsbegre
berne, var der kun Faae som kunde tale im od h a m , Faae som turde gjsre det, da han va r en overmande mcegtig M a n d , og de som modsatte sig ha m , kunde tettelig staae Fare fo r at miste baade deres F r i hed og L iv. M e n Luther va r den M a n d som locde flette sig im od ham, han bestræb
te sig a f alle K rcrfte r saavel i S krifte sto le n , som offentlig paa Præ dikestolen, ak over
tyde Folket o m : a t det aldeles ikke kunde have nogen N y tte af^det A f la d s - B r e v ,
eller den T ilg iv e ls e r fo r deres S y n d e r, som M un ken T e z e l havde solgt dem foc Penge, da G u d a ld rig havde lovet at t i l give S y n d e re , naar de ikke virkeliget!
forkred de Forseelser de havde begaaet, og i S a nd hed forbedrede sig. D a Tezel fik dette at vide, lod han paa T o rv e t antoende et stort B a a l, og erklærede: at han havde B e fa lin g af P aven at brande alle dem som ikke holdt med h a m , eller som han kaldte d e t, den a l l e r h e l l i g s t e A f l a d s h a n d e l . A l t delte afskrækkede ikke den sandhedskjerlige og frim odige L u th e r; th i han lod opflaas adskillige S tttn m g e r im od Tezel paa Kirkedsren i W u te n b e rg , som enhver kunde lcese. N u begyndte P aven a lv o rlig at sorfslge ha m , men Lmher lod
B
sig ikke afffrcrkke. H a n vedblev offen tlig at bckjendtgjore Folket de V ild fa re ls e r, som de h id in d til havde troet, sg som aldeles ikke vare grundede i B ib e le n . N u fik han B e fa lin g a f P aven at mode i R o m fo r a t forsvare sig, men K u rfyrste n som elskede Lucher, og som segre at beskytte ham , fo r
langte a f P a v e n , at hans F o rh o r skulde vcsre i T y d s k la n d , og ikke i R o m . P a ven gav sin T illadelse d e r til, og altsaa maatte Lm her i A a re t i A r 8 reise k ilA u g s - b u rg , fo r at forsvare sig. H e r fordrede han en u p a rtijV D o m a f P a v e n , men det h ja lp ikke. I m id le r t id troede hans V e n ner ar han ikke var sikker d e r, da han allerede ved et D e k re t, B e s lu tn in g , v a r dsm t som en K r e t t e r , eller en v r a n g
R e l i g i o n s l æ r e r , de lod ham altsaa slippe ud a f en lille P o r t i A u g s b u rg , h vo r.
fra han fortsatte sin Reise t i l W itte n b e rg , hvor han vedblev at lcere og prcedike, og ved sine S k r ifte r at udvikle og bekræfte sine R e lig io n s M e n in g e r. I m id le r t id u d v ir
kede hans Fjender a f P a v e n , at baade L u th e r, og alte hans Tilhcengere, ffu ld e scettes i B a n d , det e r, udstedes a f d e n K r i s t e l i g e M e n ig h e d , naar han ikke inden 6 o D ages Forlob vild e tilbage
kalde sine M e n in g e r; tillig e blev det fo r
budt at ingen maatte lcese Luthers S k r i f ter, men Luther bred sig saa lid e t om den
ne ( B u l l e saaledeS kaldtes de paveligeB e- fa lin g e r) at han opbrcrndte dem alle sam
men i S tudenternes Paasyn i W itte n b e rg . B 2
H e ro ve r Llev P a ve n saa o p b ra g t, at han drev paa Kejser C a rl den Femte, at han vilde fora nstalte , ar den S t r a f som ved Bandsoettelsen v a r tild o m t Luther og ha ns Tilhoengere, maatte udsves. — K e j
seren fo rla n g te T illad else fo r L u th e r, at mode paa R ig sd a g e n i W o rm s fo r at fo r
svare sig. D a O rd re n kom , advarede nogle a f h a n - V e n n e r ham fra at mode, men Lzrther svarede: „ J e g v i l m ode, om der enh er ligesaa mange D ie v le i W o rm s , fom Tagstene paa H usene." J a , han skrev endog t i l K u rfy rs te n : „ n s a r jeg saaer O rd re at msde, v il jeg ikke blive L o rte ; og kan jeg ikke komme sund og frisk, lader jeg mig bare derhen, saa syg jeg er. ^ T h i jeg kaldes a f G u d , naar K e j-
seren befaler mig a l m ed e." H a n reiste altsaa, og paa V e ie n forfattede han den bekjendre P salm e: „ M i n G u d h a n e r saa f a s t e n B o r g . " D a Lurher nu kom t i l W o r m s , fordrede man at han skulde tilbagekalde hvad han havde Drevet.
Luther svarede: sasloenge jea ikke ved den hellige S k r i f t og fornuftige G ru n d e , over«
bevises om , ar jeg har faret v i l d , saa kan jeg ikke, saa v il jeg ikke, tilbagekalde et eneste O rd , fo rd i det ikke er m ig tilla d t at handleftmod m in S a m v ittig h e d s H e r s r a a e r j e g , j e g k a n i k k e h a n d l e a n d e r l e d e s . G u d h j e l p e m i g A m e n . " A lle de Tilstadeveerende, men fornem m elig Kejseren, beundrede det uforfærdede M o d hvormed han sagde disse
O rd . H e rpa a blev han erklceret F r e d- l s s — det e r: E n h v e r havde F rih e d t i l a t flaae ham ih je l. M e n Forsynet red
dede ham ved den crdte K e jse r, som ikke v ild e svigte detLsvte han havde givet ham om f r i t Fslgeskab, saa at han paa sin Tilbagerejse kom t i l et S l o t ved N a v n W a rtb o rg . H e r fortsatte han sine S t u deringer rmsien et A a r , og reisie derefter t i l W rtte n b e rg fo r at prcedike mod de be- gangne Uordener. D c rp a a oversatte han det N y Testamente, som han sik fcerdig den 21 de S e p lb r. 1 9 2 2 , fo rd i E n h ve r kunde nu i M o d e re m a a le t see, om det han lcerte v a r sandt og g ru n d e t, eller ej.
Ligeledes arbejdede han paa en Oversæt
telse a f B ib e le n , men den blev ferst feer-
dig i A a re t 15 34 . A f disse og flere as Luther udgivne S k r if t e r , kan man mcd S andhed sige, a: han henhsrer blandt de meest arbejdsomme Lcerde, som V e rd e n nogensinde kan fremvise.
D a B ib e le n og det N y Testamente nu var oversat, van dt Luthers Lcere forst T ilh crn g re i M cengde; th i mange S m - der og Lande afsendte Deputerede ( A f sendte) t i l ham og forlangte hans U n d e r
v is n in g , R a a d og O ; ly s n in g . O ver
a lt sogte han at afskaffe de in d fsrte skade
lige M is b r u g i Gudstjenesten og in d fo rs en hensigtsmæssigere og bedre In d re tn in g iscer ophcevede han den katolske K irke s ska
delige F o rb u d : a t P r æ s t e r n e i k k e m a a n e g i v te s ig . For ar soregaae
G e istlig e n med et godt E xem pel, givkede han sig i A a re t IA 2 A med cn adelig F rs - keu ved N a v n C a t h r i ue V or e. H u n v a r N o n n e i et K lo sie r, men flygtede bort de rfra tilligem ed otte adelige Frskencr, fo rd i hun va r kjed af dette Klosterlevnet og havde ved Luthers Loere erhvervet sig g ru n dige Kundskaber og In d s ig te r. H u n Lesad en gsd Forstand, D y d , G u d fry g t, et y p p e rlig t H je rte og en fro m o p rig tig Tcrnkem aade; kort sagt, alle de D y d e r som udgjsce Q vindekjsnnetS ypperligste
P rydelser.
E fte ra t Luther havde in d la d t sig i T E g te ffa b og ikke blev hindret i sine F o r
re tn in g e r og A rb e jd e r, begyndte han a t rrlraave K u rfyrste n a f S a x fe n ar lade alle
S k o le r og K irk e r
i
Landet visite re ;hvil
ket v a r sserdeles nodvendrg, fo r igjen at tilvejebringe og vedligeholde Orden da der v a r ingen Opsyn og ingen bestemte Love.
H a n rejste selv omkring i hele K u rfyrste n s Lande og gjorde Folket opmcerksom paa G u d s V e lg je rn in g ved R efo rm atio ne n, samt opmuntrede dem t i l at aficegge de gamle Vedtæ gter og M e n in g e r og fslge den ny Lcrre. Han-.- fornemmeste Bestræ belser gik ud paa, ar formane og under
vise de Uvidende. D e Uduelige eller gamle Prcrster som ikke vare deres K a ld voxne, bleve affatte, og erholdt deres U n derholdning paa L iv s rid , og
i
deres S te dbleve andre som vare dueligere og bedr- indsatte.
Nu
ffre vhan
sinKatikismus,
ikke i den bestemte H ensigt at den sikulde vcrre og fo rb liv e en bestandig Lcerebog fo r U n gd om m e n, men blot fo r at undervise denne i R e lig io n e n paa den T id , th i han sagde selv: de som komme ester m ig kunde gjere det bedre.
N u begyndte hans L«re a t faae a lt flere og flere Tilheengere, ej allene i T y d f f - la n d ; men hele K o n g e rig e r f. E x. D a n m a rk , S v e r r ig og mange andre Lande og S te d e r anroge hans Lcere. I v o rt Fæ
dreneland fik den a lv o rlig Fremgang un
der K o n g C h ristia n den
Z dre.
D e tte Luthers store Veerk kalde s, som jeg allerede h a r a n fs r t, R e f o r m a t i o n e n eller R e- l i g i o n s f o r b e d r i n g e n og alle desom tillige m ed ham ikke have b ifa ld e t, men
i 7
modsat sig Pavens fa lffe M e n in g e r, kal
des P r o t e skan ke re .
N u havde altsaa denne fortræ ffelig nidkjere og S a ndheds elffende R e lig io n s læ rer, tcnuncligen fuldendt sit store M e sterværk; th i hans ovrige Levetid va r ikke saa r iig paa M æ rkvæ rdigheder, men des
uagtet vedblev han lige in d til sin D o d , at udbrede og beskste R elig io ne ns Lcerdomme, og fortsatte med den uudtrktteligste F lid sine U n de rvisning er h e ri, saavel M i v t l i g fom m u n d tlig . V e d diffe idelige A n strengelser, ved de besvcerlige A rbe id er, F a re r, Krcenkelser og G jenvordigheder han havde udstaact, v a r der jo saare n a tu r
l i g t , at ham K rcrfte r med AareneS T i l - tggelse maatte svcekkes a lt mere og mere
saa at han endelig besluttede at tilb rin g e Resten a f sine D a g e i Ensomhed la n g t borte fra a l V e rd e n s T u m m e l, paa et lille La n d g sd s; men Universitetet i W it - tenberg savnede ham a lt fo r meget t i l a t kunne undvcrre h a m , og bad derfor K u r fyrsten a t bevcrge ham t i l at komme t i l bage, hvilke t Lurher ogsaa gjorde. D o g forblev han ikke lange d e r; th i nogle S t r i digheder som opkom,
og
som man anmodede ham at biloegge, focaarsagede at han
rejste
t i l E is le b e n , hans F s d e b y r, hvo r han ogsaa Vede den 18de Februar 1 5 4 6og
ned en overordentlig harderlig og pragtfu ld Begravelse i W itte n b e rg , hvor Liget efter K u rfy rs te n s B e fa lin g blev henbragt.
Hele Stader og
B y e r gik Liget imsdefo r at takke ham fo r hans store
sier a f Menneskeslægten, der blev ringet med alle Klokker og prrediket
i
alle K irk e r, og Universitet lod ham begravei
S lo t s kirkeni
W itte n b e rg hvor hendnu findes.
H a n s efterladte dydige
dsde
i
A a re t i§ § 2 i- maadelige Omstændigheder, da hun maatte leve a f andres M derststtelse; th i Luther havde kun efter
la d t hende saare liden Formue. H a n efterlod sig fire B s r n , th i tvende D o ttre dsde fsrend han. A f disse fire efterladte B e r n dede den crldste S o n J o h a n n e s , som studerede Lovkyndigheden, 15 7 5 i K o n ig sb e rg , den anden S o n M o r r e n , som studerede T h e olo gien , dsde uden
o ffe n tlig t Em bede, i W itte n b c rg 1 5 6 5 den treoie S e n P o u l blev en b e ro m tL iv- lage hos K u rfyrste n a f Sachsen, hvo r han endte sin Lobebane i A a re t r § 6 z . D a tte re n M a g a r e t h e , blev g ift med en Preusisk R a a d v>b N a v n G eorg von K a u h e im . Een a f Luthers si' ste m and
lig e Efterkommere va r M o r t e n G o l l o b L u t h e r , som dede som A d voka t i D re S - den i A a re t 1 7 5 9 .
S e e , B e r n ! saaledes endte denne store og virksomme M a n d sin Lobebane, efterat han havde in d fo rt en F o ra n d rin g i R e lig io n e n , som er den mcerkvwrdigste og vigtigste der er foregaaet siden vor dyre
bareste R e lig io n s S k ifte r Jesu C h ris ti
D s d . V i ere altsaa denne store M a n d scrrdeles meget ffy ld ig e fo r det han h a r:
1 ) Renset og lu ttre r vore B egreber om G u d og R e lig io n e n , saa at det b li
ver os m u lig t at erholde en g a v n lig U n d e rv iis n in g og Dannelse.
2 ) F o rd i H a n ha r forbedret den u d vo r
tes Gudstjeneste og fo rffa ffe t oS F rih e d t il at tcrnke og preve L å r
dommen.
g ) F ordr H a n har fo rffa ffe t ø v r ig h e den igjen deres R ettigheder, befriet dem fra P avens ffadelige M a g t, og erhvervet ethvert M e n n e ffe kriste
lig F rihe d.
4 ) E ndvidere have v i ham a t takke fo r, at v i kunne låse den hellige S k r i f t
(B ib e le n ) og faae rene og tydelige B e greb er om G u d og R e lig io n e n .
§ ) A t v i kunne nyde den Glcrde ar bi- vaane en fo rn u ftig Gudstjeneste, og hore B ib e le n fortolke iM o d e rs m s a - let, og tillig e nyde en opbyggelig og lcererig N n d e rv iie n in g , ledsaget a f
B o n og S a n g — og endelig
6 ) A t v i ved Lhristendsm m ens rene Lcrre kunne dannrs r il at b liv e , liig vor R e fo rm a tio n s S t if t e r , gode, retskaf
ne gu dfryg tige og Lydige M ennesker.
--- 22 —
Trykt hoS H. F. P o p P.
l f - '
!
^ ^ ' ..
* > > ^ 7 « ' x 5 ' » '^? » 7 U d»? -»
F ,
^-4. r tz.
L ^ . V . > ..
>, » 's ^
> " ' W -W M
Z- ^
^.r /7 «
' ^ ' , ^ : r ^ - > -.7 ^
. . . >-V
^ ^ X ,
' M
» I
L
! §
N
^ * / A
E>2?' A ^E ^ »
M^EA
? 4
» V^D^ss- ' d
/7 ? / >
^ L
O^ X'
'<- ->