Digitaliseret af | Digitised by

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Indberetning til Departementet for det Indre

fra Professor, Dr. G. O. Sars om de af ham i Vaaren 1879 anstillede praktisk-videnskabelige Undersøgelser over Loddefisket i Finmarken.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania, 1879 Fysiske størrelse | Physical extent: 32 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

om de af ham i Vaaren 1879 anstillede praktifl-videnflabelige Undersøgelser over

L o d d e f i s k e t

ved Finmarken.

Christiania.

Bergh L Ellessens Bogtrykkeri.

(3)
(4)

til

D e p a r t e m e n t e t f o r det I n d r e

fra

Professor, I)r. G. O . Sars

om de af ham i Vaaren 1879 anstillede praktifl-videnskabelige Undersøgelser over

L o d d e f i s k e t

ved Finm arken.

Chri stiauia.

Bergh L Ellefsens Bogtrekkeri.

1879.

(5)
(6)

som endnu ikke af m ig har vceret underssgt, men som ved sin lid e t stabile Character syntes mig at tiltrcenge en neiere G ranskning. D e i de senere A a r frem ferte, tild e ls meget heilydte K lager over den fo rm e n tlig skadelige Indflydelse, som den af F oyn drevne H valfangst skulde have paa dette Fiste fo r V arangerfjordens Vedkommende, havde tilfo lg e , at jeg t i l en v is G rad maatte forandre m in oprindelig lagte P la n . Jstedetfor, som jeg fsrst havde bestemt, at bereise det hele Loddedistrikt, fandt jeg det nemlig af ovennævnte Hensyn r ig ­ tig t at indskrænke mine Undersøgelser dette A a r alene t i l V a ra n g e r- fjorden, som har vceret og endnu er det hovedsagligste Fangstfeldt ved H valbedriften.

F o r at kunne vcere tilstede ved Loddefiskets Begyndelse tog jeg opover allerede 28de M a r ts og ankom t i l Vadse d. 11te A p r il.

Noget Fiste af B e tyd n in g va r endnu ikke da begyndt her, og in te t Loddeindsig havde endnu fundet S te d i V arangerfjorden. D e r i­

mod va r betydelige Loddemasser stedt under Land ved Vestfinmarken og Fistevcerene omkring Nordkap, hvor Fisket allerede va r i fu ld Gang. Ligeledes va r Lodde formcerket ved de ostenfor liggende Fiskevcer lige t i l V a rd e . D e n 15de A p r il stede det ferste Jndsig af Lodde i Vadsesundet, hvor et P a r B aadladninger ophaavedes; men allerede den folgende D a g va r Lodden fordetmeste forsvunden og in d ­ fandt sig senere kun i meget ringe A n ta l. Im id le r tid fik jeg dog i

(7)

4

disse D age anstillet en D e l vigtige Undersøgelser over Lodden og haabede senere at skulle faa rigelig Anledning t i l at complettere disse.

D ette Haab flog dog seil. D e n egentlige Loddetyngde kom dette A a r ikke meget lcengere ind end t i l K iberg, h v o rfra den synes a t have taget Kursen tvcers over Fjordens Udlob t i l Fiskersen paa Russe­

kysten, medens kun enkelte spredte S tim e r forvildede sig ind i selve V arangerfjorden. D e, som tidligere havde bekjendt sig t i l den A n ­ skuelse, at F o y n 's H valfangst virkede sdelcrggende paa Loddesisket, saa kun heri en end yderligere Bekræftelse paa Rigtigheden af denne forudfattede M e n in g , om med fuld G ru n d eller ikke, skal jeg senere forsage at klargjsre.

D a som sagt intet Loddeindsiz af nogen B e tyd n in g fandt S te d i V a rangerfjorden, va r jeg betcenkt paa at fo rfly tte m in S ta tio n t i l et af de ydre Fiskevccr, Kiberg eller V a rd s. M e n uheldigvis paa- drog jeg mig kort T id ester m in Ankomst t i l V adss i det barske K lim a heroppe en meget ondartet Forkjslelse ledsaget af en acut B ro n c h it, der tvang mig t i l at blive, h vor jeg var, og som i ikke ringe G ra d hindrede mine Underssgelser i den fsrste H alvd e l af m it O p h o ld heroppe. Senere, da jeg va r bleven restitueret efter m in S yg d o m , bessgte jeg to andre Punkter i V arangerfjorden, nemlig Bngsnces og M ortensnccs. Paa begge disse S teder anstilledes Underssgelser og indhentedes O p ly s n in g e r om Loddesisket dette og de foregaacnde A a r. O v e ra lt klagedes over M a n g e l paa Agn. M e n crholdtes saadant, fiskedes ialm indelighed godt, tild e ls endog r ig t lige ud t i l S t . H ans.

Hvad F o y n 's H valfangst angaar, saa paabegyndtes denne fsrst i M a i (Ja rfjo rd -S clska b e t va r begyndt noget tidligere) og drevcs vcesentlig kun i den yderste D e l af Fjorden, udenfor Kiberg og V a rd s samt ved Russekysten. D e indbragte H v a le r underssgtes nsie, og O p ly s n in g e r om de F o rh o ld , under hvilke de vare fangede, indhentedes.

D en 9de J u li tog jeg fra V adss sydover og ankom t i l C h ri­

stiania den 20de samme M aaned.

Jeg skal nu i det fslgende noermere udvikle de Resultater, h v o rtil mine Underssgelser har ledet m ig, saavel hvad Loddesisket ialmindelighed betrceffer som om den form entlige Indflydelse, H v a l­

fangsten kan have herpaa, men maa allerede strax gjsre opmcerksom paa, at jeg endnu ikke kan betragte mine Underssgelser i denne N et-

(8)

ning som endeligt afsluttede. H er er nem lig mange og indviklede F o rh o ld at granske, og selv under de gunstigste Omstændigheder vilde neppe et enkelt A a rs Undersøgelser kunne strcrkke h e rtil. E n B e ­ gyndelse er i ethvert Fald g jo rt dette A a r, og, om jeg end indser, at der er en D e l Lacuner i mine Undersegelser, tr o r jeg dog alle­

rede nu med temmelig Bestemthed at kunne udtale m ig om slere vigtige og h id til m indre paaagtede F o rh o ld ved Loddesisket ligesom

ogsaa om det meget omdebatterede H valsporgsm aal.

(9)

Om Mdesisket ialmmdclighed.

S o m bekjendt forstaar man ved det saakaldte Loddefiske det i Vaarmaancderne A p r il— J u n i langs Finm arkcns Kyst forefaldende Torskefiskeri, der igjen grunder sig paa Tilstedeværelsen af en anden m indre Fiskeart, Lodden (0 8 m e ru 8 a re tie rm ), der i store Skarer- indfinder sig her fo r at anstille sin Leg. Lodden er i denne T id Torskens Aate og benyttes derfor saagodtsom udelukkende t i l Agn.

Torskefiskeriet v il saaledes fo r en vcrsentlig D e l afhccnge af, hvo rvid t der er en regelmæssig og rigelig T ilg a n g paa Lodde ved de fo r­

skellige Fiskevcer.

Angaacnde Lodden og den saakaldte Loddetorsk har jeg allerede i den af m ig forrige A a r indgivne In d b e re tnin g om de under sidste N ordh a vs-E xp ed itio n anstillede praktisk-videnskabelige Underssgelser havt Anledning t i l i Korthed at udtale m ig, og jeg har ved de af m ig ia a r anstillede Underssgelser af Loddefisket ikke fundet nogensom­

helst Foranledning t i l at forandre de af m ig her udtalte Anskuelser.

S o m allerede i ovennævnte In d b e re tnin g u d ta lt, har jeg ifolge de under v o r Expedition anstillede omfattende phyfisk-biologiske U n- dersegelser af N ordhavet G ru n d t i l at antage, at Loddens egentlige H jem er H avet mellem S pitsbergen, G rs n la n d , Is la n d og J a n M a y n og n a vn lig den D e l af samme, der stsder um iddelbart op mod P olarstrsm m cns Gebet, hvorved dog selvfslgeligt ikke er sagt, at den ogsaa kan forekomme i andre S trs g af de arktiske Have.

D e n synes her den meste T id af A aret at fsre et omstrejfende (pelagiskt) Liv ligesom S ild e n , med hvem den, skjsnt tilhsrende en

(10)

anden Fiskefamilie, ikke b lo t i Udseende, men ogsaa i sin F o rp la n t­

ning og svrige Levevis har s ird e le s meget tilfcelles. Forsi mod V aaren samler de forplantclsesdygtige In d iv id e r sig i store S ka re r og trcekker sydover mod de nordlige Kyster af E u ro p a og Am erika, fo r her at anstille sin Leg. H erunder forfolges den af H v a le r og forskjellige Rovfiske, h vo raf Torsken er den fornemste. A t Lodden forekommer ved G rs n la n d og Is la n d , er en saa vel bekjendt S a g , at jeg ikke fandt det nodvendigt herom at anfsre noget i m in I n d ­

beretning. D e rim o d antog jeg det fo r m indre alm indelig kjendt, at ogsaa store Loddestimer indfinder sig ved Labrador og hele N o rd - og østsiden af N ew foundland, hvor de give A nledning t i l et fu ld ­ kommen analogt Torskefiskeri som det ved Finm arken forefaldende.

Jeg har derfor ogsaa i m in ovenom talte In d b e re tn in g troet at burde gjore opmcerksom paa dette interessante Factum efter ikke blot at have indhentet den tilstrækkelige U nderretning om dette Fiskeri, men ogsaa forskaffet mig tilsendt P rs v e r af Lodde fra N ew foundland t i l directe Underssgelse.

H os os indfinder ikke Lodden sig i nogen stsrre Mcengde uden ved Finm arkens Kyst. Lcengere S y d er det' a ltid kun spredte S m a a - stimer eller enkelte forvildede In d iv id e r, der af og t i l observeres, men saadanne selv saa langt S y d som i C hristianiafjorden. S o m det egentlige Loddedistrikt maa S trik n in g e n fra Lappehavet i Vest t i l V a rd s og V arangerfjorden i

Ost

betragtes, fremdeles den nord­

lige Kyst af R usla n d fra V arangerfjorden t i l Fiskevcerene henimod In d lo b e t t i l det hvide H av (den saakaldte mnrmanske K yst). Lodden viser sig i Regelen om trent sam tidigt ved de forskjellige Fiskevcer ved Finm arkens Nordkyst. D e rim o d kommer den a ltid noget senere t i l V arangerfjorden og Russekysten. D e t er dog ikke a ltid , at Lodden formcerkes i samme Mcengde ved hele denne vide K yststrikn in g . M eget mere har det vist sig, at, naar Lodden i stsrre M asser er optraadt paa en K ant, har den ofte kun v i r e t sparsomt tilstede paa andre K anter, ja har tilde ls ganske og aldeles udeblevet her. I n t e r ­

essant er i denne Henseende en S a m m e n lig n in g mellem Vest- og Ostfinm arkens Loddefiske, der oftest fo r samme A a r noget ncer har staaet i et fuldstcendig omvendt F o rh o ld . T i l ncermere P a a visn in g heraf stal jeg nedenfor meddele nogle statistiske O pgaver over de opfistede K va n ta i de to omhandlede D istrikte r igjennem en R ik k e af 21 A ar.

(11)

8

Opgaver

vedkommende Loddesisket i Finm arken 1 8 5 6 — 7 6 * ) .

A a r. Efter Amtmandens Opgave var F iflet S a m le t Udbytte af Loddesisket i Finmarken.

i Vestfinmarken i Dstfinmarken

1856 godt udmoerket godt ?

1857 godt ta a le lig t ?

1858 om trent mislykket godt i V a rd e , ellers d aarl. ?

1859 godt m is lig t ?

1 8 6 0 ualm indelig r ig t m is lig t ?

1861 r ig t ubetydeligt 6 M illio n e r

1862 godt godt 9 —

1863 d a a rlig t godt 5 —

1864 saare ringe overordentlig rig t 10 —

1865 saare ringe overordentlig r ig t 11 —

1866 2 .5 M illio n e r 10.5 M illio n e r 13 —

1867 2.2 — 11.4 — 13.6 —

1868 0 .7 — 11.8 — 1 2 .5 —

1869 2 .0 3 — 7 .4 5 — 9 .4 8 —

1 8 70 3 .1 2 — 9 .0 5 — 12.17 —

1871 5 .0 7 — 6 .4 5 — 11.52 —

1872 3 .4 2 — 6 .0 5 — 9 .4 7 —

1873 6 .8 3 — 9 .3 6 — 1 6 .1 9 —

1874 6 .9 5 — 10.61 — 17.56 —

1875 3 .9 3 — 15.79 — 19.72 —

1876 4 .1 3 — 1.12 — 5 .2 5 —

* ) F o r Aarene for 1866 kan ikke ansores noiagtige Talstorrelser, da saadanne ikke har varet opgivne a f Amtmandene. D e for disse A ar meddelte O p g a ­ ver, som jeg skylder det statistiske B urean, ere dog fuldstandig tilstrakkelige til at vise Forholdet mellem Fiskeriet i de 2 omhandlede Distrikter. Ester 1867 findes derimod noiagtige T a l opgivne i de fra Amtmanden indkomne og i „N orges officielle S tatistik" aftrykte Fiskerapporter, hvoraf de her med­

delte Opgaver ere uddragne.

(12)

A t ogsaa Loddefisket ved Russekysten har voeret yderst v a ria b e lt, v il fremgaa af folgende O pgaver, m ig v e lv illig t meddelte af H r.

N o rd vie efter et russiskt af Danilew sky fo rfa tte t S k r ift over Fiske­

rierne ved den murmanske K yst:

1828 va r et godt Fiskeaar.

1829 m indre godt.

1 8 30 d a a rlig t (godt i N orge).

1831 meget da arligt.

1 8 3 2 — 3 6 var ikke fiskerige.

1837 v a r et godt Fiskeaar.

1 8 39 d a a rlig t i Vest, godt i

Ost.

1 8 40 sccrdeles r ig t Fiskeaar.

1841 d a a rlig t.

1 8 42 — 4 3 gode Fiskeaar.

1 8 44 daarligt.

1845 godt Kveitefiske, lidet Torsk.

1846 godt Fiskeaar Vest fo r Tsypnavolok.

1 8 4 7 — 48 m iddels A a r.

1849 d a a rlig t.

1 8 50 da arligt.

1 8 5 1 — 57 v a r Fangsten overordentlig rig . 1 8 5 8 — 59 ikke fu ld t saa gode som forud.

1 8 60 i Begyndelsen daarligt, senere godt.

1867 saa udmcerket, at bedre Fiske ikke kan mindes.

1868 ligesaa.

Hvad V ara ng e rfjo rde n s Loddefiske angaar, saa skal jeg lcengere nedenfor meddele en D e l statistiske D a ta , der viser, at Loddefisket ogsaa her har varieret betydeligt fra A a r t i l andet.

Loddens S ig betegnes allerede i betydelig Afstand fra Land ved de fra de forfølgende H v a le r opkastede D am psoiler og ved M asser af F u g l, vcesentlig Krykje (Im ru s t r i l t a e t M s ) . S a m tid ig t eller nogen T id bagefter indfinder den saakaldte Loddetorsk sig i store M crngder fraadsende i Lodden. D en skiller sig fra den soedvanlige V intertorsk ved blankere eller lysere Farve, storre Leverholdighed og a ltid kun lidet udviklede G enerationsorganer. S tsrre lse n er meget variabel, i lan g t hoiere G rad end dette i Regelen er Tilfceldet med Skreiden. Aabenbart bestaar Loddetorsk-Stim erne af In d iv id e r af meget forskjellig A lder fra Sm aagjed af in d til meget gammel Torsk.

D e enorme M asser, hvorunder den pleier at vise sig, udelukker T a n -

(13)

10

ken om, at man her har fo r sig alene den Fiskestand, som har sit T ilh o ld ved eller u m id d e lb a rt udenfor den tilsvarende D e l af Kysten.

H er maa nødvendigvis vcere samlet sammen Fisk fra vide S t r i k n i n ­ ger af H avet, og det ligger lige t i l at antage, at dette successivt er skeet under Loddestimernes Trcek ind mod Land. D en under vo r sidste E xpedition gjorte vigtige Opdagelse af den vidtstrakte N o rd "

havsbarriere i Forbindelse med direkte O bservationer af rigelig Fore­

komst af Torsk ved Bceren E ila n d og S pitsb erg e n har ledet mig t i l den, i m in ovennævnte In d b e re tn in g fremsatte og her neermere be­

grundede T h e o ri, at saavel Lofottorsken som Loddetorsken fo r en vcesentlig D e l stammer fra hin B a rrie re , og jeg finder fo r Tiden ingensomhelst G ru n d t i l at fravige denne Anskuelse. Loddetorsken ved Finm arken stemmer, som jeg ved direkte S a m m e n lig n in g har kunnet overbevise mig om, fuldstændig overens med den ved Beeren E ila n d og S pitsb erg e n forekommende Torsk, og jeg har allerede i hin In d b e re tn in g om talt en interessant Observation, der i V irk e lig ­

heden ganske direkte synes at bevise begges Id e n tite t.

H vad Loddens Legetid angaar, saa synes denne, saalcdes som Tilfceldet ogsaa pleier at vcere med andre Fiske, at strcekke sig over et temmelig langt T id s ru m , idet de forst ankomne S tim e r gyder meget tidligere end de senere indsigcnde. D e t tidligste, jeg dette A a r havde A nledning t i l at constatere G ydningen, va r i de forste Dage af M a i. A f en D e l Exem plarer optagne i Bnssesundet ved V ardo d.

5te M a i og mig tilsendte t i l ncermere Undersogelse befandtes nemlig allerede flere fo r en stor D e l udgaatnc, og i Mavescekken hos en­

kelte fandtes n y lig gydt R ogn. R im e lig v is paabegyndes Gydningen endnu adskilligt tidligere ved Fiskevcrrene nordenom V ardo. Senest synes den at foregaa i V arangerfjorden og ved Russekysten. Endnu i de sidste Dage af J u n i erholdt jeg saaledes ved V adso fra S cie- m avcr Lodde med fuldmoden, men endnu ikke gydefcerdig R ogn.

G ydningen synes ialm indelighed at foregaa paa Sandbund fra 4 t il 2 0 Favnes D y b . D o g er det rim e lig t, at den ogsaa kan ske paa B je rg b n n d og paa stsrre D y b . Herom m angler im id lertid endnu sikker U nderretning. S aasnart Rognen er afsat og befrugtet, siger Lodden igjen tilh a v s , og Torskestimerne forsvinde, i samme Forhold som Udsiget gaar fo r sig, lid t efter lid t fra Kysten, fo r at soge ud t i l sine vante Jagtgebeter. D e t hcender im id le rtid ikke saa ganske sjelden, at enkelte Loddestimer, i Lighed med hvad der ogsaa er kjendt fo r Vaarsildens Vedkommende, bliver staaende igjen i Bunden

(14)

af de dybe Fjorde in d til langt udover Hosten og V in te re n . Dette synes saaledes temmelig regelm kssigt at have voeret T ilfa ld e i den inderste meget indelukkede D e l af V a rangerfjorden, den saakaldte Mccskefjord, h v o r Lodden om V interen visse A a r cr observeret at staa under Is e n i ikke saa ubetydeligt A n ta l. Denne saakaldte V interlodde, der maa betragtes som forvildede In d iv id e r, der af en eller anden G ru n d ikke har fundet Vejen ud tilh a v s , er yderlig mager og flunken, men efterstræbes dog med stor B egæ rlighed af Torsk og andre Rovfiske, i hvis M a v e den ikke sjeldcn b live r fundet.

R im e lig v is er det denne gjenstaaende Loddestand, der paa sit Udsig undertiden kan vise sig ved V a rd o saa tid lig t som allerede i J a n u a r.

A t Loddestimerne, naar de efter endt G yd n ing forlader Kysten, tager noiagtig den samme V e i tilbage, som de kom, er lidet tro lig t.

D e r er meget mere adskilligt, der tyder paa at Udsiget, ia lfa ld ved

V s t f in m a r k e n , j Regelen foregaar i en mere ostlig R etning. Ved Russekysten kan Loddens S ig forfolges ostover t i l Fiskevcerene heni- mod Jndlobet t i l det hvide H a v . Lcengere O st foregaar derimod intet Loddefiske lcengere. M e n enkelte O bservationer af Loddefore- komst ved N o v a ja -S c m lja 's Vestkyst senere ud paa S om m eren gjor det sandsynligt, at ia lfa ld en D e l af Loddestimerne tage denne V e i fo r senere at folge Polarstrom m enS Grcendscgebet videre mod Vest fo rb i Beeren E ila n d t i l sit egentlige H jem , Havet mellem G ro n lan d og S pitsbergcn.

(15)

6 .

Zoologisk-anatomifl-embryologifle Iagttagelser olier Lodden.

A f de i denne R etn in g anstillede Undersøgelser skal jeg blot her anfore, hvad der synes m ig at staa i ncermere Forbindelse med Lod­

dens G yd n ing og ovrige Levevis, medens den er under Kysten.

Lodden er ifolge sin hele B y g n in g en cegte pelagisk Fisk og viser saavel i sit Å dre som i den indre O rganisation stor O verens­

stemmelse med S ild e n , om den end efter visse zoologiske Mcerker, n a v n lig den saakaldte Fedtfinne bag paa Ryggen, ialm indelighed reg­

nes t i l en anden F a m ilie , nem lig Laxefiskene. E n Ejendommelighed ved Lodden er den scerdeles skarpt udprccgede Forskjel i det Ådre mellem begge K js n , noget der har givet Anledning t i l scerskilte B e ­ nævnelser fo r begge. Hnnfisken kaldes heroppe ialm indelighed S i ld ­ lodde eller Rognlodde, Hanfisken Faxelodde. Begge indfinde sig ialm indelighed sam tidigt, dog saaledes, at snart S ild lo d d e n , snart Faxelodden er den overvejende i A n ta l. Aabner man B ugen paa de i Begyndelsen af Fisketiden indfangede Exem plarer, v il man hos dem alle uden Undtagelse finde Generationsorganerne fu ld t udviklede.

H os S ild lo d d e n er Storsteparten af B u g hu le n fy ld t med den tem­

melig grovkornede rsdgule R ogn, der ved noiere Eftersyn viser sig indstuttet i en enkelt tyndhudet S a ll, beliggende t i l venstre S ide af Tarm kanalen. D en hoire Rognscek er derimod, imod hvad T i l f a l ­ det er hos andre Fiske, aldrig udviklet. H os Farelodden er vistnok begge de baandformige Melkescekke tilstede; men ogsaa her sindes en

(16)

konstant A ssym etri, idet den hsire Melkescek a ltid er betydelig m indre (neppe h a lv t saa stor) end den venstre. Ved et sagte T ry k paa B u g en lader ialm indelighed saavel R ogn som M elke sig let udpresse og kan da nsiere underssges. Rognen synker, strax den er gydt, tilb u n d s og fcrster sig ved Hjcelp af et eiendommeligt, i V and koa­

gulerende S lim saa fast t i l de paa B u n de n vcerende Gjenstande, at den kun med V o ld kan fjernes fra disse. U ndertiden lccgger den sig sammen i stsrre K lu m p e r eller Kager, idet det ene R ognkorn fcrster sig t i l det andet. M elken synker ogsaa tilb u n d s og absorberes af Rognen, som herved befrugtes. K o rt T id efterat Rognen er afsat, begynder den fsrste forberedende U dviklingsproces, idet en D e l af Blomm em assen (Dannelsesblom m en) udskiller sig fra den ovrigc D e l (Nceringsblom m en) og ansamler sig, ganske i M odscrtning t i l hvad T ilfc rld e t er med Torskens R ogn, ved den ovre P o l af LEgget.

D e re fte r folger den fsrstes F uringsproces, hvorefter Fosteret lid t efter lid t danner sig paa scedvanlig V is . D en T id , som medgaar t i l Fosterets fulde U dvikling, har jeg endnu ikke havt A nledning t i l at faa konstateret. D o g er det rim e lig t, at denne er forskjellig efter Vandets T em peratur.

Loddeyngel observeredes fsrste Gang ved V adss d. 17de J u n i efter en frisk V stenvindsknling med stcerk indgaaende S tr s m . D en va r da aabenbart ganske n y lig udklcckket, da ingen af de indsamlede Exem plarer havde stsrre Lcengde end 8 — 10 N in . ; men det er sik­

kert, at Udklcekningspladsene har ligget i nogen Afstand sstenfor, da ingen R ogn observeredes paa B unden dette A a r hverken ved V adso eller de to andre P unkter i V a rangerfjorden, jeg havde Anledning t i l at undersoge. Angelcn, som paa dette U d v ik lin g s trin er kla r som Vand med en sccrdcles tynd af en enkelt klar Hudbrccmme omgiven K ro p og et uform elig bredt med to store sslvglindsende V in e fo r ­ synet Hoved, fandtes i meget betydeligt A n ta l svommende om i Vandskorpen og kunde med stsrste Lethed fanges ved Hjcelp af et fin t M u s s e lin s -N e t. D en er paa denne T id yderst sm taalig og dsr meget h u rtig t efterat vcrre optaget af S oen, h vor forsigtigt man end behandler den. Senere observeredes den gjentagne Gange selv saa la n g t ind som ved M ortensnccs. I S lu tn in g e n af m it O phold heroppe udgjorde den den hovedsageligste Aate fo r S ejen og fore- fandtes i enorme M asser sammen med K r i l og andre pelagiske D y r ved Sejegrundene. D e indfangede S e j havde saagodtsom alle

(17)

14

M a v e n fuldproppet af en geleagtig M asse, som ved ncermere E fte r­

syn befandtes saagodtsom udelukkende at bestaa af Loddeyngel. D e stsrste ved Hjcelp af det fine N et indfangede Exem plarer havde da naaet en Lcengde af 23 N u , og alle F in n e r vare allerede udviklede, saa de med fu ld Sikkerhed kunde erkjendes som virkelige Loddeunger.

E n Underssgelse af M a v e n s og T a rm e n s In d h o ld hos den indfangne voxne Lodde gav det R esultat, at den udelukkende ncerer sig af pelagiske D y r . Bagerst i T arm kanalen kunde adskilles Lev­

ninger af H yperier ( I k s m is t s ) og andre fo r de arktiske Have charac- teristiske D y rfo rm e r. I selve Mavesækken fandtes sorskjellige Cope- poder af Calanidernes F a m ilie , pelagiske O rm e ( L a g itta ) og enkelt­

v is ogsaa K r i l ( Ill^ s a n o p o lla ) , altsammen D y r , som sam tidigt var observeret i Fjorden.

(18)

Om Loddens Jndsig og de Forhold, som herunder synes at indvirke.

Lodden ncermer sig Land i teet pakkede S tim e r og synes her­

under ofte at bevcege sig fremad med temmelig H urtig h e d , idet den stryger fo rb i Skjcer og Odder eller passerer ind og ud af B u g te r og S u n d . N a a r R ogn og M elke er fcerdig t i l at gydes, ivcerkscrttes denne F o rre tn ing paa det forste det bedste beleilige S te d og synes at gaa temmelig h u rtig t fo r sig. I modsat F ald stryger Lodden videre ncermere eller fjcernere fra Kysten, in d til den trceffer paa andre beleilige Gydcpladse.

A t V e ire t har stor Indflydelse paa Loddens S ig , er vel kjendt af Fiskerne. Ved stcerk P aalandsvind med S jo gaar ikke gjerne Lodden op paa Sandbugterne, men holder sig ud paa D y b e t, hvor rim e lig v is i saa F ald Rognen afscrttes. Landvind og sm ult H av ansees derimod fo r gunstig fo r Loddens Jndsig.

A f stor B e ty d n in g i denne Henseende maa endvidere H a v v a n ­ dets T e m p e ratur ansees fo r at vcere. Lodden er nem lig ligesom de fleste svrige Fiste soerdeles om findtlig fo r bratte T e m peraturvexlinger og soger derfor ogsaa saa meget som m u lig t at holde sig der, hvor H avvandet er af en nogenlunde ensform ig V a rm e g ra d . Saalcenge S tim e rn e fcerdes ude i det aabne H a v , v il de under sit Trcek i R e ­ gelen ikke vcere udsatte fo r nogen vcesentlig F o ra n d rin g i saa H en­

seende. Anderledes er derimod F orholdet, naar de kommer ncermere op under Kysten. H er v il de ofte komme t i l at stode paa fo rske llig ­ artede S tro m n in g e r med V and af meget ulige T e m p e ratur, noget, der i meget vcesentlig G rad v il kunne antages at maatte indvirke paa Jndsiget. I Regelen er H avvandet i de dybe F inm arksfjorde om Vaaren betydelig afkjolet ved den her raadende strenge V in te r ­ kulde og kan i O verfladen ofte vcere flere G ra d e r lavere end i

(19)

16

Havet um iddelbart udenfor. Denne T em pe raturfo rske l, h vo ra f S p o r holder sig meget lcenge i de dybere V andlag, b live r dog i O v e rfla ­ den senere lid t efter lid t udjevnet ved den indtrcedende S o m m e r­

varme. M e n da denne et A a r kan indtrceffe tid lig t, et andet A a r meget sent, v il ogsaa T idspunktet fo r en saadan U djevning variere betydeligt fra A a r t i l andet, noget, der u tvivlso m t har en vcesentlig In d flyd e lse paa Loddefiskets Character og Gang de forskjellige A a r. A t uscedvanlig kolde Forsommere derfor i Regelen maa ansees yderst ugunstige fo r Loddens Jndsig i Fjordene v il af det ovenanførte let forstaaes.

S k js n t Lodden under sit S ig forfslges af ta lrig e Fiender, baade H v a le r, Rovfiske og Fugle, synes dette dog at have en langt m indre mcerkbar Indflydelse paa S tim e rn e s Troek end de ovenom­

talte Physiske F o rh o ld . Jdethele synes Lodden at vcere en tem m elig dorsk Fisk og flet ikke at vcere meget sky af sig, navnlig naar den er samlet i stsrre S tim e r. H erover har jeg anstillet adskillige I a g t t a ­ gelser. D en fsrste O bservation gjordes allerede paa O p tu re n , i S a n d fjo rd ncer ved N ordkyn. M edens Dampskibet laa her og lo s ­ sede, observeredes en D e l Lodde, der i al R o og M a g svsmmede langs med Dampskibets S id e r. D a Propellen blev sat i Bevcegelse, idet S kib et gik sagte agterover, syntes dette ikke at afficere dem det allermindste, ja nogle Exem plarer holdt sig herunder lige teet ved Agterenden uden i mindste M aade at forandre sin K u rs , hvilke havde tilfs lg e , at et P a r In d iv id e r blev ram m et af Propellens V in g e r og flod op i halvdod T ilsta n d. D en M aade, hvorpaa man fo r udelukkende skaffede sig Lodde t i l Agn, va r som bekjendt ganske simpelt at haave den op af S oen. S k js n t i de senere A a r smaa N oter er komne meget i B ru g , anvendes dog endnu fremdeles hin p rim itiv e M ethode med Held, og jeg var engang selv Vidne t il, h v o r­

ledes paa denne M aade et P a r B aadladninger erholdtes i V adss S u n d , skjsnt S tim e rn e flet ikke va r meget store. A t nu saadant kan ske, synes just heller ikke at tyde paa, at den er meget rced af sig. D en s vcerste Fiende er im id le rtid S ejen. Denne glubske Rovfisk fo rm a a r, paa G ru n d af sin eiendommelige M aade at jage paa, ofte at splitte S tim e rn e og bringe Forstyrrelse i S ig e t. D e r ­ imod synes dette ikke at vcere T ilfc rld e t med Loddetorsken endnu m indre med H v a l eller F u g l.

(20)

Om Loddefijket i Varangerfjorden.

S o m allerede ovenfor paavist horer Loddefisket i Alm indelighed t i l de m indre stadige af vore Fiskerier, idet Hovedfisket snart kan falde paa Vestfinmarken, snart paa M s i n m a r k e n . H vad nu V arangerfjordens Loddefiske angaar, saa synes dette i end hoierc G rad at vcere usikkert. Gjennem gaar man de forskjellige Fiske­

ra p po rte r, og indhenter man O p ly s n in g e r om Fisket her i tid ­ ligere A a r, v il man snart faa fu ld Bekræftelse herpaa; ja der har vceret A a r, da Loddefisket ganske og aldeles er mislykket her, idet Lodden saagodtsom ganske er udebleven og ikke rukket leen- gere ind end t i l Kibergnces, h v o rfra forst den egentlige B a ra n g e r- fjo rd tager sin Begyndelse. D ette har saaledes ifslge de officielle Fiskerapporter vceret T ilfa ld e t i Aarene 1869, 1871 og 1876; og ogsaa indevcerende A a r horer t i l dem, h v o ri Lodden ikke uden i smaa og spredte S tim e r har indfundet sig i V arangerfjorden. Lccngere tilbage i Tiden skal der ogsaa ifolge m u n d tlig Meddelelse as gamle Fiskere have vceret A a r, h v o ri ingen Lodde er bleven formcerket her.

S e lv i saadanne T ilfa ld e pleier der dog at fiskes noget, da Loddc- torsken gjerne, inden den forlader Kysten, sslger Grundbakken saa langt, den kan komme. Jeg havde dette A a r Anledning t i l at faa det ovennavnte Faktum konstateret. S k js n t aabenbart Hovedmassen af den fo rb i V a rd o indsigende Lodde fra Kiberg af har taget Veien tv å r s over Fjordens Udlob t i l Russekysten, hvor den ogsaa kort T id efter form arkcdes, skede der dog temmelig betydelige Torskeindsig i V a rangerfjorden, saavel ved Vadso, som iscer ved Bugonces, hvor

s

(21)

18

der endog enkelte D age, da Agn ( S ild ) erholdtes, fiskedes ganske usædvan­

lig rig t ( in d til I V2 Tonde Lever p r. B a a d ). M e n Agnmangel hindrede senere Fisket saagodt som ganske, og er der Sandsynlighed fo r, at der med tilstrækkelig A gnforsyning vilde have vceret opfisket et ikke ubetydeligt K va n tu m Torsk i V aranger Fogden dette A a r. D e t maa ved denne Leilighed h s ilig beklages, at man ikke med tidligere A a rs E rfa rin g havde vceret betccnkt paa at tage Forholdsregler t i l Afhjcelpning af denne folelige M a n g e l. Anskaffelsen af et h u rtig t- gaaende Dampskib, der fra V a rd o eller de ncermeste Fiskevcer, hvor der v a r rigelig T ilg a n g paa Lodde, kunde t i l enhver T id forsyne de indenfor liggende Vcer med frisk Agn, vilde u p a a tvivle lig dette A a r have vceret af uberegnelig N ytte. Ligeledes tv iv le r jeg ikke om, at man med konserveret Lodde eller S ild (nedlagt i I s eller lin d t saltet) vilde have kunnet gjore god Fangst. R igtignok paastaaes, at Forsag i denne sidste R etning tidligere h a r vceret g jo rt uden Held. M e n man synes herved ikke at have taget det tilb o rlig e Hensyn t i l de F orholde, under hvilke dette er skeet. N a a r Soen staar fuld af Lodde, er det ganske n a tu rlig t, at Torsken foretrcekker den friske Lodde fre m fo r den paa kunstig M aade konserverede. E r der derimod, saaledes som dette A a r, lidet eller ingen Lodde tilstede paa Fiske­

pladsene, v il Torsken up aa tvivle lig tage tiltakke med Agnet, selv om dette ikke er saa fris k t*). Jeg va r selv Vidne t il, at man ved Bugonces gjorde meget rig Fangst med S ild , der allerede va r i den G ra d gammel og blod, at den kun med Vanskelighed kunde fcestes t i l A n - gelen, hvilket noksom viser, at Torsken her ingenlunde va r meget krcesen af sig. D a i V arangerfjorden saagodtsom udelukkende Liner benyttes ved Torskefiskeriet og ikke som ved de fleste ovrige Vcer Haandsnore, burde det i G runden kunne betragtes ikke som en Ulykke, men tvertom som et Held, at der sam tidigt med Fiskeriet kun er lidet Lodde tilstede, da Torsken i dette Tilfcelde saa meget lettere fanges paa Liner, end om Soen staar fuld af Lodde.

S o m en Ejendommelighed ved dette A a rs Fiste i V aranger­

fjorden kan fremdeles anfores, at Torsken den hele T id stod usæd­

va n lig dybt, saa at man forst ved den ydcrste Bakkekant gjorde god Fangst. Jeg tr o r at kunne forklare dette af rent fysisk-meteorolo- giske Aarsager, som lcengerc nedenfor ncermere skal vises.

«-) Ved Lofotfiflet benyttes som bekjendt saagodt som udelukkende saltet S ild ved Linebruget.

(22)

S p o rg e r man nu, hvad G runden kan vcere t il, at Lodden dette A a r ikke indfandt sig paa de sædvanlige Pladse i V arangerfjorden fo r at anstille sin Leg, v il man af de fleste heroppe faa det bestemte S v a r , at alene Hvalfangsten er S k y ld heri. Nogen faktisk B e g ru n ­ delse fo r denne M e n in g fa a r man dog ikke, og jeg tr o r , som i det fslgende ncermere skal paavises, at kunne anfore en rim eligere G ru n d , der ogsaa v il kunne forklare de m islig e Fiskerier her i Fjorden i tidligere A a r, da endnu ingen H valfa n g st va r begyndt.

S lu tte lig anfsres her en D e l statistiske O pgaver over Loddefisket i V arangerfjorden i de senere A a r, uddragne af de i „N o rg e s o ffi­

cielle S ta tis tik " aftrykte Fiskerapporter. D e t v il heraf sees, at der ingenlunde, som der fra enkelte H o ld paastaaes, har vcrret en jevn Aftagen af Loddefisket siden Hvalfangstens Begyndelse, men at F iffe ts Udbytte har varieret ikke ubetydeligt fra A a r t i l andet.

Opgaver

over de opfiskede K va n ta i V aranger Fogder! 1 8 6 8 — 7 8 * ) . 1868 ... 3 .1 6 0 .0 0 0

1869 ... 4 4 6 .0 0 0 1 8 70 ... 1 .1 9 2 .0 0 0 1 8 7 1 ... 7 9 7 .9 0 0 1872 ... 4 3 1 .2 0 0 1873 ... 9 0 0 .0 0 0 1874 ... 1 .1 8 7 .0 0 0 1875 ... 9 6 1 .2 0 0 1876 ... 4 7 6 .0 0 0 1877 ... 1 .1 2 0 .0 0 0 1878 ... 5 6 9 .0 0 0

* ) Opgaverne for de to sidste A a r er mig velvillig meddelte as det statistiske B ureau.

2*

(23)

Om Hvalfangstens formentlige Indflydelse paa Loddefiflet i Varangersjorden-

D a dette fo r Tiden maa ansees fo r et af de mest brcrndende S p o rg s m a a l heroppe, har jeg ganske specielt havt m in Opmærksom­

hed henvendt herpaa og under m it O p h o ld i V adss efter bedste Evne sogt at faa gransket alle de Forholde, som herved maa anta­

ges at kunne komme i B e tra g tn in g . S o m bekjendt gaar den a lm in ­ delige O p in io n heroppe ud paa, at Hvalfangsten har en yderst uheld- bringende Indflydelse paa Loddefisket, og at de senere A a rs m islige Fiskerier i Varangersjorden netop skyldes denne B e d rifts U dvikling.

Nogen tilfredsstillende Begrundelse fo r denne Antagelse er dog endnu ikke givet, og det paa sidste T h in g indbragte Forstag om Indskræ nk­

ning i H valbedriften kunde af denne G ru n d heller ikke gaa igjennem.

S e lv har jeg voeret af den M e n in g , at Hvalfangsten neppe kunde tillcegges en saadan skadelig Indflydelse, og har jeg tidligere havt den M r e at udtale m ig ncermere fo r det K o n gl. Departem ent herom.

D a jeg im id le rtid dengang ikke havde vcrret tilstede under selve Lod- defisket, og Forholdene ved H valb e drifte n ogsaa da var noget fo r­

skellige fra nu, ansaa jeg en fornyet grundig Provelse af Sagen fo r suskelig, og antog jeg at kunne foretage denne med fuldkommen U p a r­

tiskhed, da jeg hverken kunde i nogen Henseende fole mig bunden ved m in tidligere Udtalelse og heller ikke havde nogensomhelst andre per­

sonlige Hensyn at tage.

(24)

Ved det her omhandlede S p s rg s m a a ls D roftelse synes mig hovedsageligt solgende Punkter at maatte komme i B e tra g tn in g , og skal jeg med de E rfa rin g e r, jeg fo r T iden har, forssge at besvare ethvert af dem:

1) H v o rv id t det kan antages, at H valerne jager Lodden fra H a ve t ind mod Kysten -

2) O m det er H valerne, der under gode Loddefiskerier bevirker, at Lodden i lcengere T id holder sig i grunde B u g te r og S u n d - 3 ) H vilke H v a la rte r det er, der indfinder sig under Loddefisket, og

hvilken af disse der er at betragte som den egentlige Lod- dehval.

4 ) O m der fo r Tiden er nogen veescntlig Formindskelse af H v a l- mcengden at bemcerke, og om det kan antages, al H valen under Fangstens nuvcrrende U dvikling v il i den ncermeste F rem tid kunne blive ganske udryddet.

5 ) H v o rv id t en virkelig Formindskelse eller Udryddelse af H valerne v il kunne antages at have nogen In d v irk n in g paa Loddefiskets Character.

6) O m Hvalfangerdampskibene under sine K ry d s to g te r kan antages at skrcemme Loddestimcrnc og bringe Forstyrrelse i Jndsiget.

7) H v o rv id t H valbedriften kan direkte komme t i l at collidere med Fiskcbedriften.

8) H v o rv id t A ffaldet af de indfangede H v a le r kan antages at forurene Soen saaledes, at Lodden ikke soger op paa saadanne S teder, hvor H valerne afspcrkkes

9) O m Havbunden af ovenncevnte G ru n d b liv e r forurenet og g jo rt uskikket fo r Lodderognens U dvikling.

10) H vilke physisk-meteorologiske F o rh o ld , der kan antages at ind­

virke paa Loddens Jndsig i V a rangerfjorden.

1. S o m bekjendt va r det den gamle F orestilling, at det ene og alene v a r H valerne, der bragte S ild og Lodde ind mod Kysten, og antog man, at disse Kjcempedyrs egentlige Bestemmelse var den, at samle sammen fra de forskjellige S tro g af H avet de spredte S ild e - og Loddestimer og derpaa at jage disse fo ra n sig i en samlet Masse ligesom en S aueflok ind mod visse bestemte D ele af Kysten, fo r at Menneskene her kunde faa erholde sin D e l af H avets R igdom . M a n havde af denne G ru n d ogsaa i tidligere Dage den storste V eneration fo r H valerne, i hvem man saa direkte Haandlangere i Forsynets Tjeneste. V o r T id er mere nsgtern i sin O p fa tn in g og sinder

(25)

22

adskillige Betænkeligheder ved at tillcegge H valerne en saadan uegen­

n y ttig R olle. D e t er nn tilstrækkelig sikkert oplyst, at saavel V a a r- sild som Lodde af egen D r i f t ncermer sig Kysten t i l visse bestemte T id e r af A aret fo r at anstille sin Leg eller ivcerkscctte sin G ydning paa d e rtil egnede S te d e r, og at Hvalerne herunder kun fslger efter S tim e rn e fo r at ssge sin Ncering af disse. S k jo n t det vel fo r T id e n bor kunne forudsattes, at ingen oplyst M a n d lcengere kan hylde hin gamle Anskuelse, synes det dog endnu at va re en meget udbredt T r o blandt Fiskerne, at H valens Tilstedevarelse under Loddefiflet er af en meget vasentlig B e tyd n in g og N ytte. O m end de mere o p ly­

ste af disse medgiver, at Lodden selv uden H valens T ilva re lse maatte op under Kysten fo r at gyde, tr o r man dog, at det er H v a ­ len, der egentlig bevirker, at G ydningen foregaar saa n a r op under Land, at et Fiskeri med Held kan drives. E rfa rin g e n bekrafter dog ingenlunde denne Form ening. D e r har v a re t A a r, da stort B ru g har v a re t seet i Havet, uden at Lodden er kommet op paa de sad- vanlige Gydepladse, og omvendt, man har ikke faa Exempler (s Ex fra Varangersjorden) paa, at Lodden er gaaet klos op i Land, uden at en eneste H v a l har v a re t at se udenfor.

2. D e t paastaaes, at under de rige Loddefiskerier i V ara ng e r- fjorden dannede H valerne ofte ligesom en G rin d udenfor B u g te r og S u n d , og har man ment, at Lodden herved er mod sin V ilie try k ­ ket op under Land af H valerne og hindret fra at sige ud paa D ybet igjen. I alle saadanne T ilfa ld e er det im id le rtid bleven constateret, at Lodden paa de om talte S teder har ivarksat sin G ydning, ligesom det er sikkert, at saasnart denne F orre tn ing har v a re t tilendebragt, er ogsaa Lodden stroget sin V e i trods de udenfor gaaende H vale r D e t ligger derfor n a r at opfatte Sagen paa en noget anden M aade, nem lig saaledes, at Loddestimerne nafhangigt af H valerne og af egen D r i f t har v a lg t de omhandlede S teder t i l sin G ydning, og at H v a ­ lerne kun som sa d va n lig t har fu lg t efter S tim e rn e , og da disse ere stoppede op her, har holdt sig i Narheden fo r at kunne tage sig sine reglementare M a a ltid e r. N a a r man i Alm indelighed ubetinget forkaster denne sidste meget n aturlige Forklaringsm aade og foretrakker at opfatte Sagen paa den anden V is , saa har dette ganske sikkert sin G ru n d i Vanskeligheden ved ganske at frig js re sig fo r den gamle rodfastede T ro , at det er Hvalerne, der skaffer Lodden under Kysten og bessrger dennes Fordeling ved de forskjellige Fiskevar. M e n denne T r o grunder sig aabenbart, som ovenfor antydet, paa en fuld-

(26)

stcendig M isforstaaelse af det F o rh o ld , der episterer mellem Lodde og H v a l. M a n har nemlig ingensomhclst sikre D a ta fo r, at Loddesti­

mernes S ig i nogen vcrsentlig G ra d influeres af de bagefter folgende H va le r ligesaalidt som af TorskemaSserne eller Fuglesvcermene.

D e rim o d har man a l G ru n d t i l at antage, at hvad der vcrsentlig bestemmer Loddens S ig , naar den er under Land, er rent fysisk­

meteorologiske Forholde.

3. D en H v a la rt, som fslger Loddestimerne, synes saagodtsom udelukkende at vcrre den heroppe med Bencrvnelsen F i n h v a l beteg­

nede F o rm , som jeg har fundet at vcere identisk med R orhvalen ( k a lK n o p te r a m u s e u lu s ), samme A r t som ogsaa i Regelen viser- sig ved Vaarsildfisket. D e rim o d indfinder den saakaldte B l a a h v a l sig forst senere, neppe fo r mod M id te n af M a i, og nccrer sig ikke af Lodde, men af lavere pelagiske S o d y r, navnlig K r il. A t denne H v a l­

a rt, der som bekjendt er den, som hovedsageligt ndgjor Gjenstand fo r F o yn 's Fangst, intetsomhelst har at bestille med Lodden, har jeg alle­

rede tidligere havt Anledning t i l at oplyse, og kan ved de i indevæ­

rende A a r anstillede nsiagtige Undersogelser end yderligere bekroefte Rigtigheden heraf. As andre B a rdehvaler indfinder sig, men kun loengere ud paa Vaaren, en sjclden Gang den saakaldte K n s t h v a l (N o g a p te ra dooops), hvo raf jeg kort T id fo r m in Afreise havde Anledning t i l at undersoge et enkelt af Foyn indbragt Epemplar. E n noiere Undersogelse af M a v e n s In d h o ld viste, at ogsaa denne H v a l­

a rt, ligesom B la a h v a lc n , ncerer sig. af lavere pelagiske S o d y r, i dette Tilfcelde udelukkende K r il. Endelig kjender man heroppe en 4de H valsort, som alm indelig gaar under Bencrvnelsen S e i h v a l , fo rd i den forsi sees i nogen Mcengde, naar S eien indfinder sig. D a denne H v a l kun opnaar en fo rh o ld s v is ringe S torrelse, fanges den ikke. Jeg har im id le rtid seet den i Soen et P a r Gange paa tem ­ melig ncert H old og herved kunnet overbevise mig om, at det er den ved vo r Vestkyst vel bekjendte V a a g e h v a l . D en lever vcrsentlig af S m aasild, men maa dog ogsaa antages heroppe at tage fo r en D e l tiltakke med Lodde. D e 3 sidstnævnte H v a la rte r sees under Land s. Ep.

i B arangerfjorden, lcrnge efterat Lodden er forsvundet. D e rim o d synes Finhvalen at forlade Kysten med Lodden, ligesom den indfinder sig samtidigt med denne. D en maa saaledes betragtes som den egentlige Loddehval. S k jo n t det, som ovenfor a n fo rt, egentlig er B laahvalen, der er Gjenstand fo r F o yn 's Fangst, er dog i de senere A a r ogsaa fanget adskillige F in h va le r, idet Hvalfangsten allerede er

(27)

24

paabegyndt paa en T id , da endnu ikke B la a h v a le n er kommen ind under Kysten. I indeværende A a r er saaledes ia lt, saavidt vides, ind b ra g t t i l F o y n 's Etablissement 15 F in h vale r. D e af mig noiere undersogte In d iv id e r havde alle M a v e n fuldproppet af Lodde, og selv i M u n d h u le n mellem B arderne va r det hyppigt at finde enkelte Loddeindivider, som H valen ikke havde saaet T id t i l at svcelge.

4. S p o rg e r man nu, h v o rv id t der fo r Tiden er at bemcerke nogen vcesentlig Formindskning af Hvalmcengden ved Finmarkens Kyster, saa maa dette, efter hvad jeg har kunnet erfare, besvares benegtende. Loddestimerne folges fremdeles af talrig e H va le r, og ved hvert A a rs Loddefiske haves B eretninger om stort B ru g af H v a l og F u g l som i gamle Dage. N a a r man specielt klager over, at Hvalmcengden i V arangerfjorden er aftaget, saa maa herved vel tages i B e tra g tn in g den Omstændighed, at H valen ikke indfinder sig uden der, hvor den kan erholde den fvrnsdne Ncering. D a Lodden i de senere A a r faktisk ikke har gaaet i nogen Mcengde ind i V aranger­

fjorden, er det en S e lv fo lg e , at heller ikke H valernes A n ta l her kan have veeret saa stort under Fisketiden som i tidligere gode Fiskeaar.

D en H v a la rt, som ncermest skulde antages at maatte minke ved den nu drevne H valfangst, skulde vel vcere B laah va len . M e n de senere A a rs rige H valudbytte synes just ikke at tyde herpaa. Saaledes som Hvalfangsten fo r T iden drives, er det heller ikke rim e lig t, at der i den ncermeste F rem tid v il spores nogen meget vcesentlig F o r­

mindskelse af H valerne. D e rim o d v il det vel kunne tcenkes m u lig t, at saadant v il kunne ske, om Hvalfangsten b live r videre udviklet og- Hvaletablissementer anlagte paa flere S teder af Kysten. I saa T i l

fcelde vilde det maaske vcere betim eligt, at der tages passende F o r­

holdsregler fo r at bevare fo r v o rt Land en Nceringskilde, der vistnok i Frem tiden v il kunne give et mangedobbelt Udbytte, eftersom T il- godegjorelsen og F oradlingen af det vundne Raastos mere udvikles og de h e rtil benyttede A pparater forbedres.

5. A t det virkelig staar i Menneskets M a g t ved hensynslos Fremscerd at udrydde ganske en D y re a rt af Jorden, derpaa har man adskillige ssrgelige Exempler. O m nu dette end vanskeligt i O rdets egent­

lige Forstand v il kunne tcenkes at ske med H valerne, som har de store Verdenshave t i l T ilh o ld og Tilstugtssted, to r det dog ikke kunne ansees fo r en Um ulighed, at disse D y r ved a ltfo r ivrige Efterstræ ­ belser gjennem lange Aarrcckker v il kunne minke i A n ta l og tilsidst mere eller m indre fuldstændigt ford rive s fra visse Kyststrækninger.

(28)

H vilke Folger dette v il kunne drage med sig, er ikke let at sige.

F o r Fiskeriernes Vedkommende skulde jeg dog tro , at disse Folger ikke vilde vcere as en saadan betænkelig A r t, som man er tilb o ie lig t i l at antage. M edens det i ethvert Fald er ydcrst tv iv ls o m t, og Hvalerne i noget M o n kunne bidrage t i l at jage Lodde og S ild op mod Land, er det derimod sikkert, at der af Finhvalerne konsumeres enorme K vantiteter af disse vigtige Fiskesorter. Forsaavidt maa vel Finhvalerne ncrrmest vcere at betragte som virkelige Skadedyr. H vad B la ah va len angaar, saa ncerer den sig, som ovenfor a nfort, saagodtsom udelukkende af K r il. M e n dette sidste S o d y r er igjen af ikke liden V ig ­ tighed fo r Fiskerierne, da det er den hovedsageligste Aate fo r S cie n. D en noermeste Fslge af H valernes Fordrivelse vilde herefter blive den, at Loddemasserne tilto g , og at Seifisket ved den rigeligere T ilg a n g paa K r il flog bedre t i l ; med andre O rd , der er G rn n d t i l at antage, at Fiskerierne herved, saalangtfra at skades, tvertom vilde blive saameget rigere. Jkkedestomindre vilde det vcere u rig tig t alene af dette H en­

syn at onske eller opm untre t il, at der blev fo rt en virkelig U dryd ­ delseskrig mod H valerne. O m det end ikke kan antages, at disse D y r spiller den urim elige R olle , man fo r har tilla g t dem, er det dog u tvivlso m t, at de har sin B e tyd n in g i N atu ren s store H u s h o ld ­ ning, idet de bidrager t i l at vedligeholde den Ligevcegt, der er nsd- vendig, fo r at D y re liv e t i Havet kan bibeholde sin nnvccrende Karak­

ter. E nhver voldsom Forrykkelse af denne Ligevcegt v il a ltid vcere en betcenkelig T in g , da man ikke kan vide, hvilke yderligere F o lg er denne kan drage med sig. Endelig v il Hensynet t i l Hvalbedristcns Bevarelse ogsaa fo r Efterflcegten vcere et v ig tig t M o m e n t, der tales imod en u v ittig fo rt Udryddelseskrig mod disse D y r .

6. D a Hvalfangsten, som allerede ovenfor a n fs rt i de senere A a r har vceret drevet paa en T id , da endnu Loddefisket var i fuld Gang, paatrcenger det S p o rg s m a a l sig, om Hvalfangerskibene under sine K rydstogter kan antages at skrcemme Loddestimerne. D e r er dem, som mener, at alene den S to i, som Propellen af et Dampskib gjor, naar den er i Bevccgelse, skal form aa, og det paa betydelig Afstand, at skrcemme S ild og Lodde fra Kysten. D ette er dog alene en los Hypothese og er ald rig bleven faktisk begrundet. T v e rto m synes forskjellige O bservationer (se ogsaa den af mig ovenfor anforte) at vise, at ia lfa ld Lodden saagodtsom fle t ikke afficeres af denne S la g s Larm . E t andet S p o rg sm a a l er det, om de Kanonskud, som lsses fra Hvalfangerskibene mod H valerne, kan antages at kunne skrcemme

(29)

26

Lodden bort. A t Lodden, ligesom enhver anden Fisk, i Virkeligheden afficeres, og det temmelig stcerkt, af en saadan pludselig opstaaendc Larm , staar ikke t i l at benegte. M a n v il ved Experimenter let kunne overbevise sig om, at selv et let S la g med en Aare i Baadcn meget vel fornem m es af de um iddelbart i Ncerheden vcerende Lodde­

stimer, som i samme A ie b lik gjor en hurtig Bevcegelse, der bringer deres solvblanke S id e r t i l at vise sig i Vandet. M a n v il im id le rtid ved samme Leilighed kunne overbevise sig om, at denne Bevcegelse kun er ganske m omentan, og at Loddestimerne, saasnart Larmen er ophsrt, a tte r i R o og M a g fortsætter sit S ig . D a de Kanonskud, der loses fra H valfangerne, ikke kan opfattes som en fortsat Kano­

nade, men kun ske med lange M e lle m ru m , er det ikke rim e lig t at antage, at Loddens S ig herved v il blive i nogen vcesentlig G rad forstyrret, naar Skydningen, saaledes som det sccdvanlig er T i l f a l ­ det, foregaar i storre Afstand fra Kysten. D erim o d v il det ikke kunne bestrides, at om saadant sker teet op under Land og m idt imellem Loddestimerne, medens disse anstiller sin Leg, v il G yd n in g s­

processen herved vel kunne toenkes at blive fo rstyrre t og Lodden g jo rt mere sky og derfor vanskeligere at fange. Endnu vcerre turde det vcere, naar en anskudt H v a l, uden at have faaet et oieblikkelig drce- bende S a a r, her farer om mellem Loddestimerne, dragende D a m p ­ skibet efter sig. Saadanne Tilfcelde synes vistnok at voere sjeldne, men siges dog at vcere indtrufne, og maa vistnok ansees fo r mindre heldige fo r Loddefisket. D e r er ogsaa dette A a r fremkommet i ncevnte Retning adskillige Klager, som jeg har havt Anledning t i l at gjore mig bekjendt med under m it O phold i V adss. S kjo n t jeg har fu n ­ det den heri givne F rem stilling i mange Henseender overdreven og tendentios, to r jeg dog ingenlunde frakjende disse Klager enhver B e ­ grundelse. Jeg skal derfor ogsaa vcere v illig t i l at erkjende, at det heromhandlede P unkt kan tale t i l Fordel fo r en rim e lig Indskrænk­

ning af Hvalfangsten.

7. Hvad der fo r mig har staaet som den betænkeligste T in g ved Hvalfangsten, er M uligheden af, at den v il kunne direkte kolli­

dere med Fiskebedriften. H v is dette virkelig skulde vcere Tilfceldet, vilde der vistnok vcere fuld Foie t i l at foretage en passende I n d ­ skrænkning, fo r at ikke den ene B e d rift skulde lide formeget under den anden. M e n mcerkelig nok, er kun meget faa Klager fremforte angaaende dette, som det synes mig, meget vigtige Punkt, og, efter hvad jeg har bragt i E rfa rin g , har der heller ikke h id til vceret megen

(30)

G ru n d t i l Klage i denne Henseende. Vistnok skal der have in d tru ffe t nogle faa Tilfcclde, h vo r Fiskernes Linescctninger siges at vcere blevne odelagte paa denne M aade. M e n Foyn har i saadanne Tilfcelde a ltid sorgct fo r at give Fiskerne en saa rigelig E rstatning, at de sna­

rere herved har vundet end tabt. D e t v il im id le rtid let kunne tccn- kes, at ved en m u lig videre U dvikling af Hvalfangsten Kollisionen med Fiskerne v il kunne blive af en mere betænkelig A rt. Desuden kommer h e rtil et andet P unkt, som maa tages med i B e tra g tn in g , og det er den Fare fo r F ifle rn e s L iv , som v il kunne tccnkes m u lig , naar Hvalfangsten drives efter en storre S k a la paa de sccdvanlige Fiflepladse, hvor det v rim le r af Baade og Redskaber. N a a r en an- flu d t H v a l med rasende F a rt fa re r afsted med H valfangerdam pflibet paa Slcebetoug, kan dette selvfolgelig ikke styres afveien fo r de Baade, der tilfæ ld ig v is kommer i dets V e i, og det v il heller ikke vcere godt fo r B aadm andflaber, der er ifcerd med at hale sine Liner og G a rn , i en F a r t at undgaa den sig ncermende Fare. A t paa denne M aade en Ulykke let v il kunne ske, er klart. O g i saadanne Tilfcelde v il hverken F o yn eller nogen anden knnne give fuld E rstatning. A f ovenncevnte Hensyn skulde jeg vcere tilb s ie lig t i l at gaa med paa en rim e lig Indskrænkning af Hvalfangsten, hvorved noget mere Sikkerhed fo r Redskaber og Menneskeliv kunde erholdes, og h a r jeg tcenkt m ig, at dette bedst vilde kunne fle ved at fastscette en bestemt Grcendse fra Land, indenfor hvilken H v a l ikke maatte anskydcs under Fisketiden. N a a r denne Grcendse f. Ep.

sattes t i l V2 M i l , vilde i de fleste Tilfcelde, uden at H valbedriften i nogen voesentlig G rad herved blev hemmet, ikke b lo t vindes mere Sikkerhed fo r, at F ifle rib e d rifte n kunde gaa u fo rstyrre t fo r sig, men ogsaa den vistnok fo r en D e l begrundede F ry g t fo r, at Hvalfangsten under visse Omstændigheder kan skrcemme Loddestimerne, vcesentlig blive hcevet.

D e r er endnu et P a r Punkter som i de sidste A a r er blcven fremhcevet mod H valbedriften, og som jeg her noget nccrmere skal omtale, da jeg herover har anstillet ganske specielle Undersøgelser under m it O phold heroppe.

8. M a n har y ttre t F ry g t fo r, at A ffaldet af de indfangede H va le r skulde i saa vid Omkreds forurene Soen og opfylde denne med fedtagtige Substanser og andre Uhumskheder, at Lodden as denne G ru n d ikke lccngere sagte ind i Varangerfjorden, og at den i ethvert Fald skyede de S teder, h vo r Hvaletablissementerne havde sin

(31)

P la d s . H vad dette sidste P unkt angaar, saa synes dog ikke E r fa ­ ringen at bekreefte hin Antagelses R igtighed. N a a r der har vceret Lodde i V arangerfjorden, og noget har der i Regelen a ltid vceret, har den ssgt op paa de scedvanlige S teder, og V a d so -S n n d e t har fremdeles vceret et af de bedste Punkter fo r Loddefangsten; ja man har g jo rt den E rfa rin g , at Loddestimerne, naar de er tilstede her, fo rtrin s v is har holdt sig ved den S id e , der floder um iddelbart op t i l F o y n 's Etablissem ent. Paa den sydlige S id e af Fjorden har den B u g t, h v o ri O stre Iakobselv munder, for vceret den bedste Lodde- plads, og den er det fremdeles, skjont Iarfjordssclskabets Hvaletablisse­

ment ikke er meget langt borte. H vad nu A ffaldet af Hvalerne angaar, saa benyttes vistnok af Jarsjord-S elskabet alene Spcek og B a rd e r. D e rim o d tilgodegjores ved F o yn 's Etablissement a lt, alene med Undtagelse af Indvo ld e n e . Disse blive bukserede udenfor S u n ­ det og her slupne, hvorefter de med V in d og S tro m fores afsted, flydende i Vandskorpen, in d til de enten torne op i Fjceren et eller andet S te d eller synke tilb u n d s , efterat de fedtagtige Substanser ere forsvundne. Jeg har flere Gange havt Anledning t i l paa mine E x- kursioner at stode paa dette S la g s A ffa ld . D e r er just ikke den behageligste Lugt af disse halvforraadnede M asser, og det er vistnok alt andet end hyggeligt fo r V adss Beboere, naar en saadan Masse, hvad der undertiden hcender, af S tro m m e n bliver fo rt op i Fjceren i B ye n s umiddelbare Ncerhed. M e n om nogen Forpestning as V a - rangerfjordcns Vand herved kan der selvfolgelig ikke vcere T ale.

E n anden Ubehagelighed fo r Vadso Beboere er, at der fra F oyn 's Etablissement under Afspcekningen af H valerne ofte kommer i Soen en Masse T ra n og halvtflydende Spcek, der med S tro m og V in d b liv e r sort nd over S u n d e t og her lcegger sig paa Bryggestolper og B a a d fo rto in in g e r, som herved lide meget og i fo rh o ld svis kort T id odelcegges. O m Tilstedeværelsen af disse fedtagtige Substanser, som fo rs v rig t selvfolgelig kun er indskrcenkede t i l det ovcrste Vandlag, kan man let overbevise sig, navnlig naar det blceser en frisk K u lin g . D e t viser sig da, at S oen, iscer i den umiddelbare Ncerhed af F oyn 's F abrik, flet ikke kruscr sig, men ser ganske spejlblank ud, som om intet V indpust rsrte sig, og dog kunne Bandene seile fo rb i her fo r en fu ld S e ile v in d . D e t v il im id lertid ved samme Lejlighed kunne konstateres, at det vcesentlig kun er i selve V adso-S undet, at dette Fcenomen viser sig, medens H avet udenfor viser det scedvanlige Udseende. A t nu disse i Overfladen af Vandet flydende fedtagtige

(32)

Bestanddele skulde kunne skrcemme Lodden bort, er lidet tr o lig t, og E rfa rin g e n har ogsaa vist, at Lodden er gaaet ind i V a d s o -S u n d e t trods dette. Ved Ssnderlemmelsen af de indfangede H v a le r kommer ligeledes en Mccngde B lo d i S oen. M e n da dette er tungere, fores det la n g tfra saa v id t om som T ra n e n ; og jeg har ald rig seet, at Vandet har vcrret forurenet heraf uden i den umiddelbare Noer­

hed af F o y n 's Etablissem ent, h vo r Soen rigtignok ofte kan se ud som en ren B lo d p o l. D e r paatrcenger sig ved denne Lejlighed et andet S p s rg s m a a l, og det er, h v o rv id t Beliggenheden af F o y n 's H valetablissem ent i en saa um iddelbar Ncrrhed af V adso B y kan antages i sanitcer Henseende at have en stadelig In d v irk n in g paa B efolkningen. . S k jo n t dette egentlig er noget, der ligger udenfor den her debatterede S a g , har jeg dog herom tro e t at burde indhente O p ly s n in g e r, og har B ye n s Lccge, I ) r . H a rtm a n , forsikret m ig, at der i saa Henseende ingensomhelst Forvccrrelse har vcrret at bemcerke siden Hvalfangstens Begyndelse.

9. D e r er videre blevcn fremsat den Antagelse, at A ffaldet fra de indfangede H v a le r skulde i vid Omkreds kunne forurene selve Havbunden saaledes, at denne blev uskikket fo r Lodderognens U dvik­

lin g . Denne Antagelse grunder sig im id le rtid ikke paa nogen virke­

lig O bservation, men er kun en simpel G is n in g . Ligeoverfor denne G is n in g kan jeg nu fremscctte direkte og meget omhyggeligt anstillede Underssgelscr, der ingenlunde bekrccfter Rigtigheden af hin Paastand. S tra x ved m in Ankomst t i l V adso, altsaa endnu for dette A a rs H valfangst var begyndt, foretog jeg en noie Undersogelse af S u n d e t, saavel inde ved B ye n som op under F o y ills E tablisse­

ment. Jeg fandt intet andet ejendommeligt, end at der ncermcst op under Etablissementet var en usædvanlig frodig Vegetation af de smaa gronne T a n g arte r, der som bekjendt meget bruges i A kvarier fo r at holde S ovandet fris tt. I de dybere K u lp e r mellem Stenene fandtes et ty n d t Lag af fin t M u d d e r. F o ro v rig t bestod Bunden overalt af ren hvid S a n d af finere eller grovere Konsistens. Senere efterat Hvalfangsten i lcrngcre T id havde staaet paa, undersogtcs S u n d e t atter gjentagne Gange. Ved F o yn 's Etablissement havde der nu rigtignok paa visse S teder dannet sig over Sanden et stin­

kende M u d d e r, der aabenbart skrev sig fra A ffaldet af H vale rn e;

men kun i kort Afstand fra S tra n d e n hsrte dette M u d d e r ganske op, og loengere ud paa S u n d e t va r B unden fuldkommen af samme Beskaffenhed, som da den fsrste Gang undersogtcs, uden at nogcnsom-

(33)

30

helst F o ru re nin g kunde konstateres. J a , jeg betcenker mig ikke et V ie b lik paa at sige, at Vadso H a vn , trods H va lb e d riftcn , har en renere B u n d end de steste ovrige Havne ved Finm arkens Kyst.

S a a v e l ved V a rd o som Hammerfest og paa mange andre Steder har jeg tidligere havt A nledning t i l at undersoge B undens Beskaf­

fenhed, og har jeg a ltid her over Sanden fundet et mere eller m in ­ dre tykt Lag af morkt M u d d e r, der hovedsageligt er dannet af Fiske­

affald og andre forraadnede organiske Substanser. D erim o d er Vadss H a v n mcerkvcerdig f r i fo r dette M u d d e r. D ette synes at have sin G ru n d i det stadige og ofte scerdeles stcerke S tro m d ra g , som gaar igjennem S u n d e t, og som ikke tilla d e r nogen ro lig Bundscelding af de i V andet vcerende organiske Substanser. H vad B unden lamgere ud Paa Fjorden angaar, saa er heller ikke her det mindste S p o r af nogen F o ru re nin g at se. M a n trceffer her i Regelen overst oppe S a n d b u n d ; nedenfor denne B jerg b u n d med rig Tangvegetation og nedenfor denne igjen Lerbund. I Lerens Sammensætning va r in te t­

somhelst anom alt at bemoerke, og saavel her som paa Bjergbunden og Sandbanken vrim lede det som sædvanligt af forskjelligartede S o - dyr, der syntes at triv e s fo rtræ ffe lig t. S k jo n t jeg af den simple G ru n d , at Lodden dette A a r siet ikke anstillede sin G ydning i V arauger- fjorden, ikke fo rm a a r at anfore nogen direkte O bservation over Lod- derognens U dvikling her, tr o r jeg dog med Bestemthed at kunne fo r­

sikre, at B undens Beskaffenhed ikke kan lcegge nogensomhelst H in ­ dring iveien fo r, at Lodden her som andetsteds kan forplante sig.

Vistnok synke H valindvoldene, efterat have fly d t om i Soen i lo n ­ gere T id , tilsidst tilb u n d s . M e n de organiske Substanser er da allerede fo r en stor D e l oploste og uddragne, og fo r Resten sorger de talrige S o d y r, der sindes paa B unden. Jeg havde en Gang Anledning t i l at undersoge noget af Levningerne af en H v a ls I n d ­ volde, som tilfæ ld ig v is optoges ved Hjoelp af Bundskraben paa F jo r ­ den toet udenfor V adso. D e t hele saa ud som en Masse sammen­

filtr e t U ld eller S t r y , idet alene de fine Bindcvcevstrevler havde holdt sig, medens a ltK jo d og Fedt va r forsvundet. Nogen usædvan­

lig Lugt va r heller ikke at bemcerke af disse Levninger. Jeg anta­

ger, at der kun skal meget kort T id t i l at bringe Indvoldene i denne uskadelige T ilstand. D e t er en bekjendt S a g , at man i de arktiske Farvande har kunnet faa et stort D y r , f. Ex. en H v a lro s eller J s - bjorn fuldkommen skeletteret ved alene at samle Kroppen ned paa B u n de n og lade den ligge der et P a r D ogn. D e t er forskjellige

Figur

Updating...

Relaterede emner :