Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wessel, Johan Herman.; udgivne ved A. E.

Boye ; med Wessels Portrait og Scalabrinis Musik til tvende Sange af Kierlighed uden Strømper.

Titel | Title: Johan Herman Wessels Samlede Digte

Alternativ titel | Alternative title: Samlede Digte.

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 4. Oplag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Otto B. Wroblewskys Forlag, Fysiske størrelse | Physical extent: 1878[4], 368 s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

-< §

X , - / / >

^ 4 ^ .---

v k l X0^I65l_I6k 6I6I_I0IkX v/^ 1.-2.8 52 8°

>

1 1 52 0 8 05475 9 .

, / ____ ^ ^ ^ _____I ____ ^ ^

.»

^

vio

. r. 7 ^ ^ - , . ,

. . .

. . . ' , . - ' ^ "

>' . 7, -'

.' ^ . D - .

. - . . O .'7 -

. Ls

^ . . ' , . 7 » S , '

5 , .

-^H-

>'7

- ' i - ^ -rs.< . , -7 >

. r ^ - . .

^ . 7 ^ 7 . . , . ^

' . / - . ^ . . ^ , ^ 7

LKM

I - r

. . . . . .

- A ^

-4

' '» .

4 ' ' 7

KZE^

ipV

. . ' . E '.' ^ . '

"7 7-7.->. ..

i » 7 .. ^ . 7

> , . - / t ' . - . .^ 7 >' ^

* - ..-L

_ . . . F W ^ .

/.

' 7 .'- 7 "

- ' ». / / -

.7

« k

» -.

»7 Q7Z^7-7.. . , . . . 7.- - ''.

' . .. ^ .

i

!5- ^ 7 ' -?.

.

' - > 7 ' . . ^ - < V - > ' ? 7 . 7 - 7 . . . ^ . 7 ' ^ .

> ^ >'

^ - , ^p . ^-'., . ' > . . . . 7

^ 7 ' 7 7

-.. 7

. k

. '7 -... . ,

.:' V--.'

^ .

. . . . - 7-7..

... .77-^ .

' - .- . - . 7 .

< ,

' 7L. .

. - .- . . . .

. ' ' . ^ 7- -..

/

>

7 ^ . . 7 - 7

>" - . r . ..

. 7 ' - ' . '

-.7 >

' / .. .

- . . / > . ^

- . E - . ^ > ' 7 s s . - . ' i -.

7 . . . ? > - ' 7 ,

. - . ' - 7 - 7 >

. 1

.'

; . v

.. ^ ...

S7-.'L7v7 - ^{' 7}

- 7

'7 - -

7. - ! 7 - v ^ 7 > '

- -

? . - - t - -.

k - ' t - . . . ^ v

. . . -

^7

7.'

7'! .- ' ' ^ ' '. ' . . ' -.⁷, . '

' ^ ' i. . . -7

'^.-7. .'->'.7'- ->' i . 7... 7 ^

>7-:7 -' ' >'" - - "7-

' ^ 7 ^ - - -

727- -'- . .<7-- ' ' '^M

r - L

- E."-.v>,:'.'7-

^ . . 7 7 - ^

-i. 7^. ^

' ^ 7

. ^ > ? . . , 7 - 7

^tz< 7 7^ v : x

^ 7 7^ 7.. 7..7 7 ^:.°

.. - ^ ."' ^,

> ' i ^ >

.»' -7 7 -. > / .

».' 7'.

-7» , -77s7>7 .'d

.7MK-^

1

t ' t

^ I

»

-.7

O

j!

. n

^ .

. V16

.M M-.^Lr L-L. >^S.

2 OPlL g--. O M) L. V//Msws1cu'" ?c il?i s: Hsnd.Lvn. ^c - /.

1.

i

»

'V

>!

M , .

/ i

^ ..

I o b » n e r m r u i W e 5 s e l s

a m l e i l e A i g t e .

udgivne

^ -7

. t

ved

A. E. L o y e .

V 4de Oplag.

-oooH^ooo^

Kjsbenhavn.

Nit o U r o ! ) i e w 8 ^g 8 Fo ria g.

3 Sidens Bogtrykkeri.

1878.

. . . < -

7'

7 - " . ' . , ' ' 1'!.. . - , .

7 -

El

M

ki -!

'' ' / V -'

k»-'- . i'.': -

K

i' ^ DM

-U'

'

Med Wessels P o rtra it og S c a la b rin is Musik til tvende S a n g e af Kjerlighed uden S trø m p e r.

»

Indhold.

Side.

O m W e s s e t s Levnet og S k rifte r... i

Kierlighed uden S trø m p e r, S y r g e - S p i l ... 1

P r i i s - D i g t e : N h iso m h ed ... 69

S y v n en ... 73

F o r t æ l l i n g e r : G a ffe le n ... 81

H u n d em o rd et... 85

D en forvovne S ic rlla u d s fa e r... 88

S a d e l e n ... 91

D en gamle S k a d e ... 95

P o s th u s e t... 99

D en frie V o g n le ie ... 105

D en D ru k n e d e ... 111

T ougours p s rc k rix ... 115

S u p p lic a n te rn e ... 118

S t e l l a ... 121

D en fromme B ek ien d er... 142

S m eden og B a g e re n ... 144

P ru tn in g e n ... 147

D en sande D r y m ... 150

S t. S e b a s tia n ... 154

D en bekymrede M o d e r ... 157

S y d g ry d for V andgryd og V andgryd for S y d g ry d 164 D et cedelmodige T ilbud ... 167

D et kolde B lo d ... 171

H e rrem an d e n ... 174

O b se rv a tio n e n ... 177

.«

/ /

-> " V ' >1 < . ^ -

-

Side.

> F ader og S p n , een M a n d ... 181

De to A g e rh p n s... 184

lis la ta ret'ero ... 194

D avid og J o n a th a n ... 198

G asconaderne... 201

D en jydfle C av aleer... 208

4"e1ix, <iu6m kaciunt alien n p e rie u ln en u tu m ! . . . 212

B ceddcinaalet... 216

^ u lln rkA ula 8in6 e x c e p tio n e ... 219

M osters Pplser ... 222

In d e p ig e n ... 225

A b e lo n e ... 226

H orats og hans D a t t e r ... 226

P r o l o g e r ... 229

B l a n d e d e D i g t e F o r a a r e t... 243

B rodne Kar i alle L a n d e ... 245

I r e s Iiu m d ls 8srvitenr8-F orm eldelse rc ... 250

Ringe men velmeent Anste r c ... 253

F ragm ent af en D rikkevise... 254

P a a en V ens Il t e B r y llu p s d a g ... 254

Jm p ro m p tu om T an d p in e ... 255

T il D igterens H u stru e... 256

T il Hr. J e n s B ag g esen ... 257

B r e v ... 259

E p i g r a m m e r , J m p r o m p t u e r , N y t a a r s v e r s og a n d r e S m a a d i g t e ... 261

D i g t e , s o m i T i d s s k r i f t e r e l l e r ved m u n d t l i g T r a d i t i o n er e t i l l a g t e I . H. W e s s e l-... 282

A nm cerknm ger... . 295

Efterskrift af P . H. B o y c ... 319

(Skrevet 1832.)

>

!

>

>

!!

i i>

Z!>!

z

1!

)

»

i

5?

V

< >

V .

^ ) e n W e s s e l s k e Fam ilie er en i D anm ark og Norge vel- bekiendt Slcegt, der har frem bragt Helte og Krigere, saa vel som D igtere, Geistlige og F o rretn in g sm an d D en nedstam­

mer fra H olland, og er i N orge fyrst udgaaet fra B ergen, hvor den fyrste N orm and, der bar dens N avn, J a n W e s s e t , var syd. H an bosatte sig i T rondhiem og var der R aadm and og Handlende, da han blev F ader til den siden under N avnet T o r d e n s k j o l d adlede P e d e r W e s s e l , foruden til elleve andre S y n n e r og sex D y ttre. T o af S y n n ern e bleve S y e - O fficerer: T o r d e n s k j o l d og en ham overlevende udentvivl yngre B ro d er, der endnu var til i A aret 1746, da han ncev- nes som V ice-A dm iral W e s s e l til B ro h o lm e-G aard ^). — D igteren J o h a n H e r m a n We s s e l , den berymteste i F am i­

lien ncest T o r d e n s k i o l d , var en B ro d ersy n s S y n af denne og en S y n n esy n s S y n af hiin celdste W e s s e l fra B ergen, en B ye som altsaa har den LEre, at to store Comikere, H o l -

') Udførlige E fterretninger om den Wesselske S lc rg t findes i M o e's „Tidsskrift for den norske Personalhistorie". C h ri­

stiania 1840— 1846. Ny A n m ..

2) Tordenskiolds yngste B ro d er C apitain, senere V iceadm iral C asp ar v. Wessel, adlet 1720, tilgiftede sig H erregaarden B roholm i Fyen, som han i 1750 oprettede til S ta m h u n s , derefter hans D yd 1768 gik over til hans S tifs M A nders Sehested. E ndnu en anden B ro d er af Tordenskjold var ligeledes Syeofficeer, nemlig J a n Wessel, C apitain, dyd 1729 i Christianssund som O verlods i det Nordenfieldste.

N . A.

b e r g , um iddelbar, og I . H. W e s s e t , m iddelbar, ere ud- gangne fra den. Tvende B rø d re af I . H. W e s s e l , begge nu ligeledes dj-lde, vare ogsaa udmcerkede Mcend, men i andre F a g : O l e C h r i s t o p h e r W e s s e l , der dpde 1794 i Norge som G eneral-A uditeur og D eputeret i det norske G eneralitet og C a s p a r W e i s e l , L andm aalings-Jnspecteur og Ridder af D annebrog, dyd i K ipbenhavn 1818, om hvis hpistfor- tienstlige Arbcider ved O pm aalingerne, Reductionen og T eg­

ningerne til det Kgl danske Videnskabers-Selskabs geogra- phiste K aart, m an forgieves spger U nderretning i N h e r n p s og K r a f t s Literatur-Lexicon.

J o h a n H e r m a n W e s s e l , den ncestyngste af fire B rp d re, er fpd den 6te O ct. 1742; hans F ader, J o n a s W e s s e l , var den G ang Prcrst i Bestby S o g n , A vreborge Syssel, i A ggershuus S tift, og P ro v st; M oderens N avn var H e l e n a S c h u m a c h e r ' . T il sit 14de A ar npd I . H. W esset p riv at U nderviisning men sattes siden, i A aret 1756, som Discipel i C hristianias latinske Skole, hvorfra han afgik til Universitetet i K ipbenhavn og tog fprste Examen 1761 med

gode C haracterer^, philosophisk Examen !762 med Charac- ' Hun var en D atter af Kipbmd. Herman Schumacher i

D ram m en, der form odes at have vceret af G riffenfeldts Slcegt (M oe, T id sflr. f. n. Personalist. S . 232.) N. A.

^ W e s s e l s E x a m en s - C h a r a c t er e r vare fplgende:

(b. betyder bene, godt. — d. d. et dobbelt dens. —

m aadeligt. — o/rtrme, meget godt. HiOei

0 0MINNN68 er vel U611. N 61 a-ll eU t o n ' s Uioci eem - m uues re ru m tlre o le ^ icu ru m . — Hovedcharacteer gaves

den G ang ikke til fprste Examen.)

F y r s t e E x a m e n (L xum eu urtium ) den 23de J u l i 1 7 6 t: R eligion: L a t e c U e s i s , d. d. — U, o e i e o m - m u n e s . l,. b. — H i s t . Li l »i . b. — D - u t i n a (6 u r t., L aU ust., 6 ie . O ru tio n es, L 6e Ott'. Ovicl. N e tu m .), d. b. — 6 r s s e u 14. T. b. — L b r s s u : IV. O app. G en.,

— I ,o § i c a ,. 5. b. — N e t a p d ^ s i e u , d. d. — U U z ' s i e u , o/rt. — D t U i e u , d. — H i s t o r i s , . d. b.

— O e o A r s p d i s , b. d. — O e o m e t r . , — V r i t l i ., 5. d. — 8 p lir e r i e s , b. p..

teren I^LudabUm. K ipbenhavn blev nu hans bestandige O p ­ holdssted, skipndt Faderen ikke havde Evne til loenge at u n ­ derholde denne sin S P n saaledes, at han ene kunde opoffre sig til S tu d e rin g e r. Han m aatte derfor lcegge sig efter at undervise for B etalin g . O m han strax har erholdt e n H u u s- lcerer-P lads, eller om han fyrst siden fik en saadan i Confe- ren tsraad B o r n e m a n n s H uns, kan ved detLidet og Ufuld- stcendige, der haves om hans Levnet, ikke siges. M an kan allene slutte, at han en Tid har levet som Huuslcerer („Pce- dagog", som P r a m i F o rtalen til den celdste Udgave af W e s s e l s S krifter, 1787, kalder det), og til en anden T id som Sproglcerer ved at give T im e-U nderviisning. P a a den T id , da han skrev „Kierlighed uden S trp m p e r" (om trent i 1772), skal han have vceret Huuslcerer hos den ovenncevnte C onferentsraad W i lh elm B o r n e m a n n , en Bergenser, Ge- neral-A udrteur i D anm ark og H ertugdøm m erne, dyd 1801; og R a h b e k form oder, at der „ogsaa i denne Henseende skyldes hiin hcrdervcerdige fra flere S id e r af vor L iteratur fortjente O lding adskilligt." ( S . F ortalen til den af K. L. R a h b e k p a a A. S o l d i n s F orlag besprgede Udgave a f W e s s e l s S k rif­

te r ) '. I de F ritim er, han som Lcerer havde tilovers, dyrkede Anden Ex a m e n (Rxamen pllilosoxllieum) den 26de Mai 1762, Hovedcharacteer Oauckabr'/rs. De specielle Characterer vare: l a t i n s , (Onrtius. 6ie. orat., 8a11u8t, HorAtius, O vid. Llet., ^ntiHuitkcteg) — O rsseL (1^.1. e t 8 sx> tu LA iu ts>) b. b. — D 6 r SSL (Olen 6 s in)

— TiOZiea, b. b. — N e t a p l r , b. b. — Hi 8t . p l l i l . , b. — k l l y 3 i e L , b. d. — D t l l i e L , d. b. — L i 8 to r i L, b. — Oe oAr Lpl l i L, b. — O e o m e t r i s , , o/it. — ri t b m e t i c.a, — 8pl l s e r i e L b. b.

' D enne af Rahbek meddeelte E fterretning, at Wessel skal have vceret Huuslcerer hos B o rn em an n , erfarede Udgive­

ren senere at vcere urigtig. D et var Ove Gierlev M eyer, om talt nedenfor i B iographien, der havde denne P la d s i det Bornemannske H uns, og da Wessel kiendte denne, er han maaskee ved ham bleven indfprt hos B o rn em an n s, hvilket vel har givet Anledning til det Rahbekske Udsagn.

W. B ornem ann var desuden T heaterdirectenr fra F e b r.

han nu de E vner, med hvilke N aturen gavm ildt havde udstyret ham. Han studerede LEsthetik, dannede sin S m a g ved Lcesning af celdre og nyere M ynstre, med hvilke han i faa A ar giorde sig fortroelig. H ans S p ro g ta le n t kom ham her til H ielp; han havde lcert sig selv Tydsk, Fransk og Engelsk, og besad iscer i de to sidste S p ro g , hvilke han forstod baade at tale og skrive, en ualm indelig Fcerdighed. Ncesten alt, hvad Udmcerket der i disse S p ro g var skrevet over LEsthetiken, havde han lcest.

D et Italienske, med dets L iteratur, lagde han sig efter i en sildigere T id , og i sine sidste Leve-Aar giorde han sig bekiendt med det Spanske og de bedste S krifter deri.

I Aaret 1772, i W e s s e l ' s tredivte A ar, udkom fyrste G ang h an s berymte comifle D ra m a : „Kierlighed uden S try m - per", der siden oplevede flere O plag, det andet allerede 1774, foryget med den bckiendte Epilog. D et var fuldendt nogen T id , fyrend det blev offentligt, da D igteren, beskeden og frygt­

som, m aatte deels ved V enners O vertalelser, deels ved egen P en g etran g , nydes til atu d g iv e det. Ligeledes var det offent­

ligt nogen Tid fyr det blev givet paa Skuepladsen, hvortil F orfatteren ikke havde bestemt det. H ans N avn var aldeles ubekiendt i Litcraturen, da „Kierlighed uden S try m p e r" fyrst udkom, og kun R ygtet nccviiede den hverken paa T itelen eller i S kriftetselv navngivne A utor. „F orfatteren skal efter R yg­

tet vcere H r. W e s s e l , en N o rm an d ," saaledes endte Recen­

sionen derover i den critifle J o u rn a l, 1772, N r. 3 6 '. — M en siden H o lb e r g s D age havde intet dansk D ig t giort saa megen Opsigt, som W e s s e l s . D et gik med det, som med Peder P a a r s ; m an lcerte det ncesten udenad, og anvendte det den G ang, s i g e r R a h b e k , allevegne ved alvorlige saa velsom ved lystige Lejligheder, i Tide og i Utide, ved S pillebordet og for

1773, og paa G rund af denne hans S tillin g , besygtes hans H uns af flere af D atid en s S kiynaander og blandt

dem af Wessel. N. A.

' D en critifle J o u r n a l udgaves af Jacob B aden. N. A.

Skranken, i loerde S trid ig h ed er og i spøgefulde S a m ta le r. — Heller ikke nu er det, saa lidet som H olbergs P e d e r P a a r s og Comoedierne, forsvundet fra de Levendes Lcebe'r, men an ­ vendes ofte for S p p g i det daglige Liv, skipndt ikke lcenger paa slige upassende S te d e r, som for Skranken, hvor det, som ovenncevnt, i a ld re D age lan g e var en Skik, mod hvilken allerede H o l b e r g ivrede, at blande utidig Skiem t ind i F o re­

draget for R etten.

E t originalt Skuespil, der var bleven saa berøm t og saa yndet som Kierlighed uden S trø m p e r, savnede m an ugierne Paa T h e a tre t; dog kom det fprst der A aret efter at det var udkommet. D et blev givet fprste G ang Fredagen den 26de M a rts 1773 med saa overordentligt B ifald , at m an de fire fplgende Forestillings-A ftener (den 29de og 31te M a rts, og den 2den og 14de A pril, altsaa fem G ange um iddelbart efter hinanden, spillede det samme Stykke uden at P u b licu m blev keed af at see og at bifalde det. D et blev derpaa atter op- fprt M andagen den 19de April, og endnu een G ang i samme M aaned til Fordeel for den afdpde L o n d e m a n n s Enke.

I Stykkets Nyhed blev J o h a n von E hrenpreis spillet a f B e c h , G rete af M adam e K n u d s e n (den fortræffelige comifle S k u e­

spillerinde), M ette af Jo m fru H a l le (siden F ru W a l t h e r ) , M ad s af M u s t e d . og Jesper af H o r t u l a n . B e c h , en m aadelig Skuespiller, kun b rugbar i de carikerede R oller, var efter den dramatiske J o u r n a ls D om her for det meste meget - heldig, fordi hele hans Personlighed kom ham fortræffelig til Hielp. M a d a m e K n u d s en og de Pvrige, p a a J o m fru H a l l e ncer, gave deres Roller, som m an kunde vente det af udm æ r­

kede Konstnere, men den sidstncevnte Skuespillerinde, ellers saa fortrinlig og saa yndet, var her ikke paa sit S t e d ; hendes S p il var, „paa et P a r Undtagelser ncer, heel fle t'). Forestil-

' Om B ech hedder det bl. a .: „E t P a r S te d e r har han givet som virkelig ere uforlignelige; det fprste er 4de O ptog, 1ste O p tr., hvor han, efter at have skilt sig ganske vel ved

lingen i det Hele var ikke i den M aneer, den dramatiske J o u r ­ n als F o rfa tte r' ansaae for den rigtige. „M an drev, siger han, CaricatureN saa hpit som m ueligt." (D ram . J o u rn . 2den A arg ., N r. 21, S . 246.) M en efter hans M ening vilde D ig ­ teren „have sine Personer (C haracterer) underholdte (udførte) med en vis D ignitet." D og vilde han ingenlunde negte, „at jo Skuespillernes Action overhovedet havde vceret fortræffelig,

„at den M aade, hvorpaa Stykket var bleven givet paa S kue­

pladsen, jo gierne kunde forsvares, og at det kan spilles p a a . m ange (adskillige) M aader" (som alle kunne vcere grundige).

N a a r m an endvidere fpier til: den gemene og voemmelige M aade undtaget, saa er udentvivl denne Bemærkning aldeles rigtig. D et kunne vcere meget interessant, om m an forspgte at give Kierlighed uden S trp m p e r paa forskiellige M aader ved forskiellige Forestillinger; maaskee kunde m an fprst da ret bedpmme hvilken af disse, der var af stprst theatralsk Virkning.

Udentvivl blev det den, som grcendser noermest til C aricatur.

Ligesom D igteren ved comisk Overdrivelse har stillet Urime­

lighed og S v u lst i T ragoedien og den heroiske O pera i deres latterlige Lys, saaledes kan tillige, ved Opfprelsen paa Skue­

pladsen, det u naturlige og affecteerte Foredrag og den dertil sin S trid og declameret den i sin behprige Tone, lpb, men med eet vendte sig tilbage og lod T onen falde med de O rd : „Kan jeg nu gaae?" D et andet S ted er samme O ptog, 5te O p tr., hvor han ogsaa lod T onen falde fra den tragiske P arodie-T one ved den P a re u th e s: (As hvad I sagde fpr det var dog M eningen); — et P a r ypperlige T ira d e r!" O m M adam e K n u d s e n siges: „Hun drev C aricaturen til det hpieste, men dog godt; men ikke desto m indre havde vi pnsket, at hun havde m indre spillet med O rd . — — M ange S te d e r giorde hun uforlignelig vel, s. Ex. 4 O p t., 5 O p tr., hvor mesterlig giorde hun ikke den dumme T uden og HhUn latterlig, som visse tragiske Skuespillere bruge?"

* P eder Rosenstand Goiske begyndte den dramatiske J o u r ­ nal i O ctbr. 1771 og fortsatte den giennem to Theater-

aar til 1773. N. A.

svarende Action og Gesticnlation paa samme M aade bedst g itre s latterlig. I denne M aneer er det ogsaa, Stykket hid­

til er bleven givet paa vor S k u ep lad s, og udentvivl med R et. M en denne M aade skulde dog ikke udelukkende vcere den eneste. M an skulde imellem vexle med andre, give hele Frem stillingen en anden G rundtone, f. Ex. en vis alvorlig og hpitidelig C olorit, en vis tragisk Vcerdighed, hvorved n a tu r- ligviis det fuldkomneste Ensemble m aatte iagttages. F o r Konstnerne, Acteurerne selv, vilde en saadan vexlende Frem - stillingsm aade vcere en ny Svelse, og for Konstyndere, endog for det stprre P ublicum , en ny Konstnydelse. S cen en og Costnmet m aatte rettes efter de forskiellige Forestillinger, Helte og H eltinder klcedes f. Ex. som ved O pførelsen i celdre D age af de franske T ragoedier, de italienske O p eraer: H elt­

inden i stort p rag tfu ld t Fifkebeensskiprt med hpit opfriseret H aar, SkiM hedsPlaster, hvide Handsker, langt Slceb og al Pvrig P y n t (m an vilde vel ikke vcere saa sm aglps, at tilfpie den hinkende P age, der ved nogle af de celdre Forestillinger bar G retes Slceb og giorde dumme O p tp ie r" '); de to Helte (Rivalerne) med Alongeparyk under en let Hielm, en lille Ridderkappe og derunder et Brystharnisk og endeligere de i den celdre Theaterhistorie berpmte sorte F lp iels Beenklceder, uden hvilke ingen Acteur kunde betroede C othurnen. D e to Fortroelige i en D ra g t, svarende hertil, men uden Slceb og Harnisk. Jespers Kallemankes Vest vilde ikke vcere til H inder;

thi S toffet kunde blive det samme, fordi Form en forandredes.

M an seer let, at ogsaa Costnmet tillod flere Afvexlinger. J a maafkee turde man endog en G ang vove, at benytte Lejlig­

heden til at parodiere det alt for strenge Costnme, vore m o­

derne T heatres Kiephest. M an kunde stade Skrcedderen trcede frem i fuldstcendig costumeret H eltedragt (paa S trø m p ern e

' S ee den dramatiske J o n rn . 2den A argang (N r. 21 for 1773, S . 248).

ncer). E n affecteret, men regelret D eclam ation, der med den største Bestrcebelse fremhævede D igterens klangfulde Alexan- drinere, vilde til delte Costume, ikke m indre end til det fyrst foreslaaede, giyre fortrinlig Virkning. D et forstaaer sig, at hine gam m eldags D rag ter fra det attende A arhundredes tid ­ ligere P erio d er m aatte strengt efterlignes, og ingenlunde g itre s mere carricaturmcessige end de i sig selv i vore D age synes. Her v a r netop den allerstrengeste Costumrigtighed paa sit rette S te d . — Ogsaa den vittige Epilog til vor D igters parodiste S prgespil tillader forandrede og ganske forstiellige Frem stillingsm aader. D en burde ikke gives saa sieldent som det hidtil har voeret Tilfceldet.

S c a l a b r i n i ' s Musik til dette vor D ig ters Mesterværk ville sande Kiendere vistnok finde saa fortrceffelig, at de gierne underskrive den dramatiske J o u rn a ls D o m : „Forfatteren af Musikken," hedder det, „Hr. Kapelmester S c a l a b r i n i , har

„paa sin S id e ikke ladet det m angle paa at giyre Stykket i

„denne Henseende interessant og m oersom t; uagtet han selv

„er Componist for O peraen, har han ikke undladt at give den

„smaglyse Musik, som scettes paa Arierne sin Deel. I hver

„Arie spilles med O rd , en Egenskab, som i den alvorlige O pera

„er en utilgivelig Feil, men i det Burleske, og for alting i

„P aro d ien , en god og umistelig E genstab." S a a vidt J o u r ­ nalen. D et er Skade, at denne Composition efter dens N atu r ikke kan voere nogen P arodie paa de nyere T iders bombastiske Allarm-M usik, hvis egentlige K raft ogHyihed bestaaer i T ro m ­ m er og P ib er T h i denne M aade at frembringe den hyieste

Esfect i Musikken paa, kiendte m an den Tid ikke. Ei engang den iyvrigt fortræffelige B rav o u r-A rie: „ S a a oeltes B lye med vrede Trender" (4de O pt., ncestsidste O p tr.) har en saadan Virkning. — R a h b ek har i hans F ortale til det andet O plag af den celdsteUdgave a f W e s s e l s Skrifter, angaaende Musiken til Kierlighed uden S try m p er fremsat det F orslag: at man istedetfor S c a l a b r i n i ' s Musik skulde lade S angene synges

lO

til lutter bekiendte M elodier, i hvis V alg m an maaskee endog kunde give Skuespillerne fri Raadighed. Uagtet F orslaget i sig selv er sindrigt nok, og vel kunde give A nledning til et og andet comisk Trcek, ja endog maaskee paa enkelte S te d e r til en um iddelbar P aro d ie paa den nyere Effect-Musik, er dog den Stykket ejendommelige Composition saa fortræffelig, at den aldrig bpr henlcegges, saalcenge hiint endnu holder sig Paa Skuepladsen, og det, haaber jeg, vil vcere Tilfceldet saa loenge m an ikke fra T h eatrets S id e, ved at gipre det til Npdstykke, eller ved andre urigtige F orholdsregler, selv gipr P u blicum keed af det. D et er bekiendt, at Kierlighed uden S trp m p e r virkelig for faa A ar siden ^ er bleven givet paa vor S kueplads saaledes som Rahbek paa det ovenansprte S ted har foreslaaet, men at dette ingenlunde srembragde den V irkning, den S c a l a- b r i n i s k e Musik altid har ; hvorfor man ogsaa ved alle fplgende Forestillinger med rette igien har benyttet denne. D en for­

nemste Aarsag til at hiint Forspg ei fandt B ifa ld , var upaa- tvivlelig S c a l a b r i n i ' s Musiks egetVccrd og den Andest, den ifplge deraf altid vil have hos P u b licu m , men noget laae maaskee ogsaa deri, at V alget af M elodier ikke i det Hele var heldigt, at m an istedet for at spge det Parodiske i hpi og svulstig Musik, der ved O rdene og Udfprelsen blev comisk, tvertim od havde valgt en stor Deel af den allerpopulareste, allerjevnefte, — jeg troer endog, paa eet S te d , af Vcegterversene. D et er Skade, at i Stykket selv er saa liden Anledning til C hor, slet ingen til glim rende og stpiende F inaler, og at S c a l a b r i n i har behandlet det eneste Chor, der findes (D en P rofit, der kom seent rc.) noget m indre omhyggeligt, maaskee, som den dram a­

tiske J o u rn a l udtrykker sig, noget ennuyant. M en i den store, eller den heroiske O pera, som da var i M ode, og som egentlig skylder M e t a s t a s i o sin In d re tn in g , vare Chorene af liden Betydenhed. S o lo -P a rtie rn e vare her det vigtigste. D et er

' D en 25 M a rts 1828. S . Overskou's Lommebog f o r u n ­

dere af Dram atisk Konst. N . A. '

fprst den nyere O pera, hvori Chorene spille saa stor en Rolle, og hvori m an siden har opfundet,' ved F inalernes B n ld er deels at forskaffe svage Tilskueres N erver et S la g s maaskee ret vel­

g ø ren d e M otion, deels at dpve A rern e saaledes, at de, i det Musiken ophprer, og Dcrkket ruller ned, syle en hpist behagelig Vederqvcegelse.' Maaskee var, paa G rund af det Anfprte, netop hiint Chor i Kierlighed uden S trp m p e r et S te d , hvor Musiken kunde m odtage nogen F o ran d rin g , eller hvor en kyndig og vaersom Haand kunde med Held indbringe noget N yt — J e g kan ikke forlade denne M aterie uden at bemcrrke hvor Mskeligt det var, om der ved Forestillingerne af denne vor D ig ters ypperlige P aro d ie aldrig udelades noget af Musiken, hvilket nn ncesten altid er Tilfceldet.

V i saae ovenfor, at den dramatiske J o u rn a l vel ikke var enig i den M aade, hvorpaa Kierlighed uden S trp m p er thea- tralsk fremstilledes, men dog heller ikke vilde forkaste den som forfejlet. E n saadan Forkastelses-Dom har derimod R a h b e k fceldet i den allerede fprncevnte F ortale ( S . V III), hvortil dog udentvivl allene en billig In d ig n a tio n over Udskejelserne, mere end overM aaden selv, har bevcrgetham . Mo l b e c h har i In d led n in g en til I . H. Wessel i den danske Anthologi (fprste Deel, S . 273fs.), yttret om trent samme Anskuelse, som R ah.b ek om Forestillingsm aaden i Almindelighed, uden dog at omtale

' Je g kan ved denne Lejlighed ikke undlade af det fortræffe­

lige S k rift: Ueber Reinheit der Tonkunst (Heidelberg 1826, 2te vermehrte A ufl.) at anfpre folgende Anecdote: „A ls in einer der gebildetstcn deutschen Haupstadte (B erlin?) neuerlich das Schm ettern, Pauken und Schreien in einer O per sehr arg w ar, fnhlte ein trefflicher Kenner des C las- sischen, bei dem A u stritt auf die Gasse, wo eben 10 T rom - melschlager m it dem Zapfenstreich vorbeiwirbelten, sich ge- drnngen ausznrufen: „G ottlob. dasi u n s einmal wieder sanfte Musik geboten w ird!" — D et noevnte lille Skrift, der har den grundige Musikkiender og berp'mte Lovkyndige T h ib an t til A utor, kan ikke nok anbefales Andere af en bedre S m a g i Tonekonsten til Giennem lcesning.

eller m isbillige den Paa v o rtT h e a te r brugelige. N aar m an er enig med den dramatiske J o u r n a l i, at Stykket kan gives caricatnrmcessigt, og dog gives fortræffeligt, m aa det saa meget mere vcere en ufravigelig R egel: at Ucteurerne ei flulle syge ved vcemmelig F ielebods-C aricatur at giyre, ikke Stykkets P e r­

soner, men snarere sig selv n ara g tig e , en Advarsel, der, n a a r m an betcenker, hvor let Grcrndsen kan vverflrides, ingenlunde er overftydig, men som forresten endnu mere i andre Stykker af lav-com ifl N a tu r, eller henhyrende til det stcerkere Comifle, kunde vcere fornyden. O gsaa dette S la g s Comifle krcever et vist Alvor, et ty rt Lune; ogsaa her kan, for at bruge M o l - bechs O rd (ovenanf. S t.) „Personernes ironiske C haracteer komme hensigtslys tilsyne." — S o m en historist Anmcerkning m aa anfyres, af en Note hos R a h b ek paa det ovenfor citerede S te d , at D igterens egen M ening om denne P aro d ies F rem ­ stilling skal kunne godtgiyres af en P rivat-F orestilling, hvori han selv deeltog, og hvorom flere end een af de M edspillende have forsikkret R a h b e k , at alt blev givet i fuld O v e r e n s ­ stemmelse med D igtets T one, de hyie S ted er hyitragifl, det

Kielne smeltende, og de lave la v t; men alt med den fuldkom­

neste A lvorlighed. — Hvad Alvorlighe den betrceffer, da forstaaer dette sig af sig selv; men ved den hyitragifle M aneer, hvori de sublime S te d e r bleve givne, kan dog vel neppe menes en cedel tragisk T one, men en saadan, der lod det Parodiske skinne igiennem, og strcebte til samme M aal, som det parodiske D ram a selv, der fremstilledes.

D ette m aa vcere nok om Stykkets B ehandling og Skiebne Paa T heatret, hvor det endnu fornyier et ta lrig t P u b lic u m ?

E nhver veed, at Hensigten med vor D ig ters P aro d ie ikke egentlig var a t angribe noget vist SYrgespil i Scerdeleshed, mcn at bekcempe Feilene ved en heel A rt i Alm indelighed.

* Jfy lg e O v erflo n 's Lommebog er Stykket ialt opfyrt 64 G ange. 59 Paa det Kgl. T h ., 5 Paa H o fth .; sidste G ang

3 J u n i 1847. N. A.

D og gave udentvivl et P a r til denne A rt henhprende Stykker, frem for andre, A nledniugen til del parodiske D ra m a . R a h b e k og Forfatteren af d e n dramatiske J o u rn a l (P . R o s e n s t a n d G o iske) have ncevnt V o l t a i r es Z aire og I . N . B r u u n s Z arin e som de SPrgespil, hvilke W e s s e l s P arodie ncermest ram m er. O m Z arin e er ta lt i Anm ærkningerne. M an vil af de der anfprte S te d e r see, at det ikke kan vcere blot til­

fældigt, at denne Tragoedie fa a skarpt trceffes hist og her i Kierlighed uden S trp m p e r; flipndt R a h b ek vil lade det uafgjort enten disse „ikke faa Sideblik ere forscetlige eller ufor- scetlige," maaflee med Hensyn til F orholdet mellem B r u u n og We s s e l , enten som Normcend eller som Venner. (T il det sidste F orhold kiender jeg ipvrigt in te t; det norske Selskab, hvoraf begge bleve M edlem m er, var dengang ikke oprettet). D en d ra­

matiske J o u rn a l fandt W ess e ls Allusioner til B r u u n s Z arine saa aabenbare, at den ligefrem udpeger nogle af dem. Recen­

senten i den critiske J o u rn a l synes at have havt samme M e­

ning. D et S te d , (5 A. sidste Scene), hvor J o h a n tiltaler M e t t e saaledes:

Je g er saa bange for, at Helten skal forsvinde, Og Skrcedderen staae rpd og feig og flad igien, N aar G rete vaagner op udaf Besvimelsen — hvorpaa M e t t e svarer:

S e lv Helte kunne tidt staae rpde, feige, flade;

At vcere Helte dog de derfor ei aflade.

J a vist skal du. S eig n eu r! staae flad og feig og rpd, M en rpd og feig og flad du faaer en Heltedpd,

N a ar du kun siger det, som andre Helte sige, N a ar de lastvcerdige forlade Jorderige —

dette S te d kalder den dramatiske J o u r n a l den uforligneligste og meest bidende S a tire paa de T ragoedier, hvis Helte ere Uhyrer, der begaae de flammeligste Forbrydelser, og dog frem­

stilles som Helte, n a a r de kun declamere oratoriske Sententser om D yd, S tr id , Last og Hcevn; og den fpier derpaa til: „M on

H r. B r u u n skulde uden Hjerteklappen kunne lcese denne R e­

plik? og mon han ikke med Undseelse skulde tcenke paa sin S try a n g e ? " P a a et andet S te d siger J o u r n a le n s F o rfa tte r:

„D et U naturlige i Beskrivelsen i Z arine af S try a n g e s S trid mellem D yd og Elskov indseer m an meget klarere end forhen, n a a r J o h a n von E hrenpreis beskriver sin S trid mellem disse P assio n er." — Hvad Z aire angaaer — en af V o l t a i r e s bedste T ragoedier — da synes mig den ram m es ikke mere i Kier­

lighed uden S try m p er, end i Almindelighed alle yvrige franske S prgespil i samme S m a g , og n aa r R a h b ek historisk beretter, at det er Z aire, „D igteren i sin P aro d ie fornemmelig vides at have havt fo rA ie ," kan dette ikke forstaaes, uden m an an­

tager, at W e s s e l dengang ikke havde loest andre franske T r a ­ goedier end denne. I Hensyn til det Techniske ligne disse T r a ­ goedier, som bekiendt, alle hverandre, og den Revselse, den dramatiske J o u rn a l finder i vor P arodie til de umoralske, baade unaturlige og upoetiske, C haracterer i den franske T ragoedie, trceffer snarere C o r n e i l l e s Stykker end V o l t a i r e s , og, blandt dennes, snarere andre end netop Z aire, hvor ingen af Personerne kunne siges at vcere unatu rlig en lastesulde.

Hovedsagen i W e s s e l s P aro d ie er at giyre den slette S m a g i T ragoedien la tte rlig ; derfor kaldte han ogsaa sit Stykke blot et S yrgespil, skiyndt det, med Hensyn til Musiken, kunde kaldes en lyrisk eller musikalsk T ragoedie, eller rigtigere, da Texten ikke heelt igiennem er musikalsk, et SYrgespil med S a n g e . Han greb Lejligheden til med det samme at revse den fo r­

dærvede O p era-S m ag , der i en lang P eriode havde hersket ogsaa hos os. D en italienske Opera. 8 e ria v a r dengang det moderne musikalske Riges D ro n n in g over hele E u ro p a, ligesom den R o s i n i s k e i den nyeste T id blev det. M e t a s t a s i o , kaldet den Uefterlignelige af hans Landsmoend, forskaffede, som bekiendt, efter Z e n o , fyrst den heroiske O p era eller det lyriske Skuespil den store ^{H ud est,} ved h a n s mesterlige Verskonst og elegante D igtning erholdt. Ved ham blev denne O pera

det samme i den musikalske Berden, som de franske T ragoedier i den poetiske. M en begge ere ogsaa hcel ncer beslægtede;

Helte og Heltinder, LEmnet selv, S itu a tio n e r og hele Mecha- nism en ere hinanden i begge fuldkommen lige. Kun det me­

triske er forskielligt: i den franske T ragocdie de pompeuse, stivt henskridende Alexandrinere, i Hensyn til Fald og Takt uefterlignelige for de nordligere-enropceiske S p ro g , men mo­

notone og uafladeligt gienkommende; — i den italienske O pera, i M e t a s t a s i o ' s musikalske Skuespil, hine tonefnlde Recita­

tiver i bpielige vexlende V ers, der lyde musikalsk endog uden Musik, med henrivende A rier, D uetter og Terzetter, alt be- sicelet af en Velklang, som intet andet S p ro g er istand til fuldkommen at naae.

Hele den franske stive Regclmcessighed iagttage disse musi­

kalske Skuespil meget npie, paa S te d ets Eenhed ncrr, der dog blot med Acten turde forandres. I Catastrophen afvege de forsaavidt, at alle intenderede M ord, S elvm ord, og forrcederske Sam m ensværgelser, hvoraf ogsaa O peraen vrim ler, som oftest i det critiske Aieblik blive forhindrede, saa at Udfaldet dog gierne bliver glcedeligt. Alleredei H o l b e r g s T id havde m an i Kip­

benhavn havt italiensk O p e ra ; han taler derom i sine Epistler, og den 7de Tome af hans danske Skueplads (1754) ender med en Bearbeidelse af M e t a s t a s i o ' s Artaxerxes, som et heroisk Skuespil med Arier, men der forhen havde vceret givet som O pera „paa lutter S a n g ." Italiensk O pera var dengang en Luxns, intet Hof af nogen Betydenhed kunde undvcere. I Kip­

benhavn holdtes et italiensk T heater med italienske, dyrt for­

skrevne og lpnnede S an g ere og S an g erin d er, og en ligeledes hpit gageret italiensk Capelmester. M an opfprte paa Italiensk Stykker af M e t a s k a s i o og andre. Noget af O pera-Tepterne tryktes i Kipbenhavn med dansk Oversættelse ved S id e n . D en italienske O pera vedblev endnu nogle A ar efter 1770, og den Indflydelse, den havde havt paa S m ag en , ophprte langtfra ikke med den selv. E ndnu lcenge efter virkede den, og frem bragte

E fterligninger og Oversættelser. N. K- B r e d a h l ' , meget bekiendt, ikke berøm t, i vor Theaterhistorie, skrev 1771 en saa- kaldet original lyrisk „T rag ico m ed ie": T hronfplgen i S id o n en metastasiosk O pera, forsaavidt som den er forfcerdiget efter disse Stykkers alm indelige M pnster, og endnu usandsynligere,- mere affecteret og kiedsommeligere end de, men paa A rierne noer i ubunden S tiil, og forresten, skipndt den har samme Jdee som M e t a s t a s i o ' s il R e k a n to r s , i poetisk Hensyn saa uliig en O pera af denne D igter, som N atten er D agen.

D en i sin T id vel, bekiendte Arie. hvormed T hronfplgen i S id o n begynder, er ncesten den bedste af dem alle:

A b d o l o n i m u s . D ag en s F orbud er nu oppe,

M orgenroden spiller alt

I hiin fru g tb a r' D u g g , som faldt P a a forgyldte B ierge-T oppe.

B ien brum m er, F rp en qvcekker, Hanen galer, Kukknk giekker.

D uen kurrer, Lcerkens S la g V idner om den klare D ag .

M orgenstund! hvor er du prcegtig:

Liflig' S o e l! hvor er du mcegtig T il at skaffe Liv og K raft

I hver mindste Blom sters S a ft.

I de fplgende synker A utor bestandig lavere og lavere.

Je g anfprer disse P rp v e r,'fo rd i det forekommer mig tydeligt, at W e s s e l i A rierne i Kierlighed uden S trp m p e r har havt den B r e d a h l s k e Poesie stadigt for A ie:

' D et er den samme N i e l s K r o g B r e d a h l , hvis vid- nnderligen platte Ovcrscettelse af O vids F o rv an d lin g er be­

gejstrede D igteren til det bekiendte E p ig ram :

R om s, V erdens G uder, Alt forvandler N asos P e n : T il V ederlag N iels Krog forvandler ham igien.

!l!

!?l i ^ !/

>

! j-!

> ^

>

^ r --r»Hsk -', '-E^ s-§^^'-.-«-'

"> '

E u p h e m i a .

N a a r S to rm e n paa B iergene Trceer oprpdder,

D en sparer smaae Qviste ved B iergenes Fpdder rc.

F re m d e le s:

A g a t h o k l e s . Nyelig var jeg m in Elskedes Lige, N n ftal hun udi Bcerdighed stige,

M en jeg styrtes dybere ned rc.

E n D u et begynder saaledes:

E n Lpber, som paa B an en re n d e r,' O g synes M aalet ganske noer,

T id t, n a a r han stprste K raft anvender, Ved en M edbeiler skuffet er rc.

S lu tn in g s-A rie n i 1ste H andling:

Ret som en B aad Paa H avets grum me B plger D en lige Vei til H avnen aldrig fplger rc. rc.

E u p h e m i a .

N a a r intet meer at haabe staaer tilbage,

Hvo vil da S u k omsonst mod Himlen drage?

M a n uforsagt da F aren gaaer im od.

M in Elskede skal selv m it V idne v a re ,

H vordan jeg var istand hans T ab at b crre. . . D e t isner alt af Skrcek udi m it B lod.

S lu tn in g s-C h o re t kroner hele Vcerket:

E n U rtegaardsm and og en Konge bpr npie D e samme S la g s Regler sig holde for O ie,

O m Hangen og S ta te n ftal komme sig vel.

D e cedelste P la n te r bpr trives og gipdes;

18

'

D e cedelste B orgere ceres og fy d es;

A lt Ukrud byr rykkes op uden F o rflie l'.

A rierne i den davcerende O pera bestod, som bekiendt, ikkun i faae Linier, der ved Musikeu, ved R ullader, T rille r, Cadencer, udspandtes til en betydelig Lcengde i T iden. D e indeholdt sæ dvanligt Lignelser, Reflectioner og Beskrivelser

over S itu a tio n e n , meget fieldnere sygte de at udtale F ø lel­

ser, og de skildrede dem kun med stor V arsom hed, med et vist elegant M a a d e h o ld ; thi det varm e H iertes uforbeholdne Ud­

brud, Lidenskaben i sin hyie N a tu r, vilde vcere uanstcendig.

— H vor fortræffelig W e s s e l i sine A rier har parodieret B r e d a h l s prosaiske Lignelser og Reflectioner, vil m an strax ved S am m enligningen finde.

I Hensyn til O pera-D aarskaben behyvede D igteren saa- ledes ikke engang at syge udenlandste Gienstande for sin P a - ro d ie; de laae ham meget ncer. D et samme fan d t S te d med den franske T ragoedie, ogsaa den kunde han myde her hiemme.

M an opfyrte paa T h eatret V o l t a i r e s M erope og hans Z aire i danske Oversættelser (begge meget slette, fliyndt den ene var af B . I . L o d d e ; M eropes Overscetter var S c h i e r - m a n n). D esuden oversattes V o l t a i r e s Alzire af S to c k - f l e t h , og denne Fordanskning, om trent ligesaa flet som de to forrige, indfyrtes endog, tilligemed O versættelsen af M e­

rope, i de stiynne Videnskabers Selskabs S k rifter, hvis H en­

sigt var at forcedle S m ag en ved classifle M ynstre! H ertil kom nu en E fterliigning af den franske T ragoedie i B r u u n s Z arine, der skulde vcere et originalt dansk S yrgespil, og giorde et S la g s Epoche i Skuepladsens A nnaler. Kunde A nlednin­

gen til en dansk P aro d ie, som Kierlighed uden S try m p e r, ' D e her anfyrte S te d e r ere tagne af det fyrste O plag a f:

T hronfylgen i S id o n , Kiybenh. 1771; et andet „og for­

bedret" (egentlig kun forandret og form eret) er indsyrt i den Gyldendalske S a m lin g : Nye originale Skuespil, fyrste B in d .

vel vcere bedre? Ikke des mindre vilde P r a m (i Anmcrrk- ningerne til hans Elegie ved W e s s e l s G rav) ingen saadan Anledning antage. „Hr. W e s s e l , " siger han, „gik med dette Skuespil den G o t t s c h e d i s k platsvulstige Theatersmag saa- ledes imyde, at den hverken i flane Tragoedier eller paa S t y l t e r gaaende Operaer har faaet nogen Fremgang iblandt os." M en den G o t t s c h e d s k e S m a g var intet andet end flan Eftersmag as den franske, og at denne dog havde faaet temmelig Fremgang hos os, mener jeg, er af det Foregaaende og af det Bifald, B r u u n vandt ved Zarine, temmelig klart.

O m det maaskee var af egen LErefrygt for den regelrette franske Poesie og dens danste Efterlignere, P r a m ei vilde vedgaae, at det var denne, W e s s e l baade sigtede til og ra m ­ mede i sin Parodie, kan jeg ikke sige; og heller ei, om han

maaskee ikke vilde vcere bekiendt, at Parodien tildeels gik ud over tre Landsmcend: B r u u n , B r e d a h l og S t o c k f l e t h , der tilligemed L od de, S c h i e r m a n og Selskabet tild e fliy n n e Videnskabers Forfremmelse indfyrte den franske Tragoedie hos os.

Ogsaa den fortræffelige Versifikation i Kierlighed uden S t r y m p e r maatte i dette D ig ts Nyhed bidrage til dets over­

ordentlige Lykke. Wessels Alexandrinere ncevnes endnu som Mynster i dette M etrum , der bcstaaer i sexfodede rimede ja m ­ biske Vers (rimede Vers af tretten og tolv Stavelser) og kaldes Alexandrinsk efter et fransk episk D ig t fra det 15de Aarhundrede over Alexander den S to re , hvori det fyrst brugtes. I ethvert andet S p r o g end det franske mislykkes denne V e rsa rt meget

let, og den er en af de meest frastydende, n a a r den er behandlet uden Talent, uden Lethed og Konst. De forhen ncevntc O ver­

sættelser af Voltairiste Tragoedier kunne, med mange andre Vers fra hiin Tid, ticne til Beviis. I Frankrig er den op­

fundet, der er den blevet ejendommelig for Heltedigtet og det dramatiske Digt, Syrgespillet saa vel som (underligt at sige) ogsaa Lystspillet I andre S p r o g har dette M etrum ikke villet

§

tz

acclimatisere sig uden i comiske Digte, skyndt det i en vis Periode hos de Tydske og i Norden ogsaa herskede udelukkende i Tragoedien og de alvorlige Skuespil. E w a l d s Adam og Eva er skrevet i Alexandrinere; at J . N . B r u u n , der dannede sine Sprgespil aldeles ester de franske stive Mpnstre, maatte bruge samme V ersart, var en Selvfplge. I n g e n , der hos os forspgte sig i det hpiere Sprgespil, vovede at forkaste Alepan- drinerne, fpr E w a l d gav Exemplet. W e s s e l, der parodierede den franske Tragoedie og dens Efterligninger, brugte n a t u r ­ ligvis et saadant M etrum med stor Fordeel. Disse gravitetiske regelmcessigen fremskridende Vers tie ne ved deres halv hpitide- lige, halv comiske G a n g endnu mere til at forhpie det P a r o ­ diske i Personernes Taler. D e r 'l i g g e r noget Skalkagtigt, noget Ironisk selv i disse Alexandrineres Vcesen saaledes som de findes hos W essel, saa afrundede, lette og flydende, og derved tillige saa piqvante.

Men i sin B eundring for vor D ig ters alexandrinske V ers bpr m an ikke vcere nretfcerdig mod Andres Fortienester af samme V ersart. P r a m siger (i Noterne til hans Elegie ved W e s s e t s D pd) om Versifikationen i Kierlighed uden S t r p m p e r : Alexandrinske Vers, som kunne scettes disse ved S id e n , e r e a l d r i g s e e t e i v o r t S p r o g , uden det skulde vcere i den udpdelige E w a l d s fortræffelige skipndt meer end halvforglemte ypperlige Comoedie Harleqvin P a trio t, eller i hans brutale Klappere. D e n A g t p a a g i v e n d e v i l d o g f i n d e , h v o r

s t o r t F o r t r i n H r . W e s s e l s h a r e n d o g f r e m f o r d i s s e . "

M a n kunde snarere vende dette sidste om, og scette „Hr. E w a l d "

(for at tale med P r a m ) istedetfor „Hr. W e s s e l " : hvis dette ikke var at vcere nretfcerdig mod denne sidste, som P r a m er bleven det mod hiin M en saameget er vist, at E w a l d s Alexandrinere i ,.De brutale Klappere" og iscrr i „Harleqvin P a trio t" , ei allene i alle Henseender kunne staae ved S id e n af W e s s e l s men have endog enkelte F o rtrin for dem. D e r fore-- kommer hos E w a l d sieldnere end hos W e s s e l en Scansion^

-.77- ^

.'^.

som strider mod Ordenes naturlige Q v a n tite t; s. Ex. i Kier­

lighed uden S tr p m p e r 2. Opt. 5. O p t r . :

--- D u miste skal din B r u d Ved en Opscettelse — —

hvor man maa sige: en Opscettelse, istedetfor: en Opscettelse.

Ligeledes: 4. Opt. 4 O p tr.:

„T ro, at du snart skal faae alt, hvad din S i e l begierte", hvilket man mod Ordenes naturlige Lyd maa scandere:

..Tro, at du snart skal faae rc.

Endvidere:

- — — — M in Geist mig falde lod P a a en M i s t a n k e — —

M a n trceffer flere Feil af dette S l a g s ; disse Exempler ere tagne lige for Haanden uden omhyggelig S p g e n . Endnu lettere kan m an finde Exempler Paa Hiatus af det grovere S l a g s , en Feil, som forekommer hyppigere end m an skulde vente i Kierlighed uden S t r p m p e r ; f. Ex.:

... at du maa S o m B ru d g o m da i D a g foruden S tr ø m p e r staae.

hvor dette „da i D a g " desuden lyder uskipnt.

— — — Elskovs Gud din Gud a l l e n e er.

— — — — F o r Tiden d a at spare — —

S a a le d e s ogsaa: „stcerkere end D y d " — „besvime eller ei" —

„om det for s i l d e er" — og:

--- E n Helt ei S la v e er af Tiden.

o. m. fl. S t . — M a n trceffer ikke lettelig lignende Feil hos E w a ld ; dog er dette alt kun S m a a tin g , som allene f o r F u ld - stcrndigheds Skyld her maa anmcerkes.

J o mere m an studerer denne mesterlige Parodie, jo mere Gienstandene, den parodiere, foresvceve Lceserne, jo fuldkomnere vil m an finde den. Foruden den store comifle Krast, den lcegger for Dagen, yttrer der sig en Opfindelse, en S i n d r i g ­ hed, og en Snildhed til at opdage og trceffende fremstille alle

hine Gienstandes svage S id e r, som bereder den opmærksomme Lceser og Tilskuer en dobbelt Nydelse. Ved en saadan O p ­ mærksomhed stpder man her, ligesom hos Holberg, ofte ufor­

modet Paa Fiinheder, man hidtil havde overseet. Hvilken Vittighed er der ogsaa i Opfindelsen af LEmnet selv, og hvor sindrigt er det Hele ordnet. Hvor characteristisk, at J o h a n maa besticele sin Rival, for at tilfredsstille Gretes AEresfPlelse, der ikke tillader hende, at cegte en B ru d g o m , som viser sig med S tp v le r paa istedet for i Skoe og S trp m p e r , og at det maa befrygtes, at samme strenge LEresfPlelse kan tvinge hende til at cegte M a d s , allene fordi han har S tr v m p e r , som J o h a n ikke har.

E n S ie l som Gretes S i e l for L E r e n meget vover, Og skipndt hun sig med M a d s kun liden Lykke lover, S a a troer jeg dog, hun fpr sin Haand vil give ham, End En, hvis stpvled' Fod skal gipre hende Skam.

E t ypperligt burlesk Billed paa denne til det allerfineste Punkt drevne LEresfPlelse, denne ? o i v t cstllonueur, der grcendser til den stprste Vancere, ligesom s u m m u m j u s kan blive summa, iusuria. Hine tragisk-heroiske Skuespil, strenge i den overtroisk hyldede Form , men slappe i den foragtede poetiske Jdee, mangle ikke Exempler paa dette S l a g s LEres- fplelse. Og adskillige af deres Helte, medens de paakalde LEren og den udvortes Velanstcendighed, ligesom Digteren selv den udvortes Form , ere saa moralsk slette som Poetisk uinteressante.

Disse sentents-rige Helte fremstilles med stor comisk Virkning i P arodiens Helt J o h a n von Ehrenpreis, i hans Tyverie og i hans Deklamationer over Dyden, medens han sticeler. De kiedsommelige prkeslpse Fortroelige, der i hine Skuespil gives hver Helt og Heltinde ved S id e n som blotte Machiner, ind­

rettede deels til at hyre og bifalde hvad Helten eller Heltinden meddeler egentlig ikke dem men P arterret, deels til at give Raad, som Helten vilkaarligen forkaster eller fplger, og til at

udrette hans LErinder, disse uselvstcendige Jnterlocutorer i al deres Urimelighed, staae tydeligt for os i J e s p e r og Mette.

E n saadan Confidentes Vcesen er skildret i den Sidstes Re­

plik (3 O p t. 4 O p tr.):

— --- J e g ret og billigt kalder I Verden ingen Ting, som Grete ei bifalder;

D e t er min Lidenskab, jeg har ei anden Drift.

De tre berymte Eenheder, Handlingens, T idens og S te d e ts , der tilligemed hele den udvortes Form ere de crstetiske Rigo­

risters Guddomme, iagttages natnrligviis her ligesaa strengt som i de franske Mynstre. T idens saa kaldte Eenhed betegnes paa en M aade ved Heltenes Maaltider, og S te d ets er ligesaa troligen bevaret som i de franske Tragoedier, hvor en Person stundom forlader Skuepladsen, blot for at en anden kan komme frem og-tale, uden nogen rimelig G ru n d og uden andet Motiv end G retes:

D o g , hvorom Alting er, saa gaaer jeg nu min Bei.

At Tragoedien endes med S elvm ord, dertil kan m an og- saa finde G ru n d i hineM ynstre; men at alle Personerne dye, og alle som Selvmordere, er en lystig Tilsætning eller Udvi­

delse as Digteren, og den overflødige Blodsudgydelse kunde maaskee sigte til Tragoedier, hyrende til et andet S l a g s . T h i heller ikke saadanne slippe aldeles urammede i vor Autors P a - rodie, lige saa lidet som det paa den anden S id e kan have voeret hans Mening at negte den franske Poesie og d e n s T r a - goedie, der er hans Parodies egentlige Form aal, de Fortje­

nester, hvoraf den virkelig er i Besiddelse. Mod denne Poesies Feil/ og overhovedet mod det Latterlige i at ville efterligne disse nu forceldede stive Former, dobbelt unaturlige Paa fremmed G ru n d , har han saa kraftigt advaret os, at det skulde voere meer end forunderligt om nogen Efterligner nu kunde giyre Lykke dermed. S e lv i Frankrig indseer man det Daarlige i

disse forstenede Former, der ere Konsten og N aturen ligefrem , mede; og S v e rrig , der lcengst af alle Nationer bar den franske saa kaldte Correctheds Lcenker, har alt for Decennier siden afkastet dem. At S m a g e n for P roducter af dette S l a g s ikkun en kort Tid var herskende og aldrig ret har villet fceste R edder hos os, derfor kunne vi vist nok for en stor Deel takke I . H. Wessel og hans Kierlighed uden S trø m p e r.

V or Digter havde, ligesom H o l b e r g , begyndt med et Vcerk, der var en Mester vcerdigt.' Hvorledes det er gaaet til at han ikke, som H o l b e r g , fortsatte denne B a n e med.

Vcerker af lige eller styrre O m fatning og Vcerdie, at han siden ikkun leverede et ikke stort Antal mindre Poesier, vel for det meste vidnende om Genialitet, men ikke om Frugtbarhed, og at hans Genie culminerede i hans fyrste Arbeid, dette maatte forklares af hans private Levnet, og de Omstcendigheder, der gave det den Retning, det tog. Vi vide nu intet om disse Omstcendigheder, uden at hans fyrste med saa meget Bifald modtagne, med saa stor Begicerlighed lceste og sete comiske Vcerk giorde ham berymt, men ingenlunde riig. E t Genie, der forkyndte sig Paa saa ndmcerket en M aade, og hvis fyrste Vcerk giorde Epoche i den cesthetiske Literatur, vilde i vore D age ikke fra det Offentliges S id e have manglet kraftig Under- styttelse, der nu bliver selv ringere Talenter til Deel; den G ang var det anderledes. O m Skuepladsen har betalt ham Noget i Anledning af Forestillingerne af Kierlighed uden S try m p e r, der maae have indbragt Theaterkassen betydeligt,

' Holberg begyndte sin Digterbane 1720 med Peder P a a r s og sin dramatifke B a n e 1722, med Comoedien: D en poli­

tiske Kandestyber, begge modne og mesterlige Voerker;

men Digteren var ogsaa da i sit 36te Aar. H ans herlige Genie culminerede efter en Rcekke af lignende Konstvoerker, og dalede langsomt giennem en anden Rcekke vel kraft­

fulde, men lidt efter lidt aftagende Productioner, indtil det syntes ucesten forsvundet i hans sidste Skuespil: Den forvandlede Brudgom .

derom har man ingen Underretning? Efter hans D yd blev det opfort til Fordeel for hans Enke og S y n . Denne Om - stcrndighed viser maaskee netop, at Digteren selv intet forhen havde modtaget af Theaterkassen, skiyndt hans formeentlige Velynder, G e n e r a l - A n d i t e u r B o r n e m a n n , paa den Tid havde Deel i Theater-Bestyrelsen. D e t vides heller ikke, hvor stor Indkomst han har havt ved Publicationen af hiint Skuespil, der, medens Forfatteren endnu levede, opnaaede 3 Oplag, 1772, 1774 og 1776, dette sidste i den Gyldendalske S a m lin g af „Nye originale Skuespil," 1ste Bind. P a a Titlen af de to fyrste Oplag ncevnes ingen Forlcegger; maaskee har F o r ­ fatteren selv vceret det.

J e g finder lige saa lidet optegnet, n aa r han forlod Gene- ral-Auditeur B o r n e m a n n s H uns (hvor han, som forhen ncevnt skal have skrevet Kierlighed uden S trym per), som n a a r han som Huslcerer kom i denne F am ilie? At han siden har levet ved Time-Underviisning i de levende S p r o g , synes dog vist, og denne Levemaade har rimeligviis ogsaa bidraget sit til, at han ei bragte nogen Orden i sit borgerlige Liv eller fulgte nogen Leveplan. Ved nye literariske Arbeider sygte han endnu intet Erhverv, hvilket er synderligt nok ester den store Lykke, Kierlighed uden S tr y m p e r giorde. Dog var i de Tider Fristelsen til at forfatte Skrifter for at tiene Penge ikke stor, og Nydvendigheden i, strax at forskaffe hvad Oie- blikkets T ra n g fordrede, har betaget ham Tid og S tem ning til deslige Arbeider. N a a r m an undtager E p i l o g e n t i l K i e r l i g h e d u d en S t r y m p er, der ledsagede det andet Oplag

' D et er senere oplyst, at ved Stykkets 3die Forestilling paa det Kgl. Theater, d. 31 M a r t s 1773, tilfaldt J n d - tcegten Forfatteren, hos hvem ogsaa efter den T id s B r u g Billetterne erholdtes paa hans Bopcel paa Ulfeldts P la d s ,

i S . den Reitzelske Udg. asWessels Digte !862, S . X X IX

og 6 X X X V .) N. A.

S ee ovenfor S . 5 Noten. N. A.

2

af dette Skuespil, 1774, fik P u b lic u m intet fra W e s s e t s Haand, fpr omtrent 3 Aar efter hiin P a ro d ie s fprste F re m ­ komst. D a leverede han tvende alvorlige D igre: „ S p v n e n "

og „Npisomhed" indrykkede i det norske Selskabs P o e t i s k e S a m l i n g e r , fprste Stykke, der udkom 1775.

Dette Selskab er det ncesten ikke mneligt at ncevne, uden tillige at voekke Tanken om vor D ig ters npie Forbindelse der­

med. Endskipndt det blandt sine Medlemmer talte mange u d ­ mærkede Mcend, hvis Navne saa vel som W e s s e l s lange ville overleve dem, saa var denne D ig ter dog uimodsigeligt den berpmteste af dem alle og den, der gav det den stprste G lands. M a n kan vel sige, at det derimod til Giengield en T idlang opretholdt hans synkende Kraft, oplivede ham og aflokkede ham de betydeligste Digte, han siden skrev. I dette S a m f u n d , stiftet 1772, tilbragte han nu en Deel af sine F r i ­ timer, og spgte i crdle og vittige Venners O m gang at glemme sin Mangel. M a n kunde spprge, om den S m a g , vor D igter her fik Paa Selskabelighed, ikke hindrede ham i, at fatte P l a n til stprre Vcerker og i at udarbeide dem i Ro og Ensomhed.

J e g troer det ikke. O m han ei i tidligere D age har spgt Ad­

spredelse og muntert Selskab for dets egen Skyld, om han ikke fprst sildigere har tilegnet sig den Sindsstem ning, hans Venner have beskrevet, og som bestod i Misfornpielse med sig selv og sin S tillin g , kan nu ikke afgipres. M en da denne S te m n in g blev hans herskende, giorde ogsaa den ham Eensom- hed besvarlig; thi Eensomhed vendte hans Tanker indad og giorde Misfornpielsen mere levende. E n saadan Forfatning, efter slpvende D agsarbeid ( S p r o g u n d e r v is n in g ) , v ar kun lidet skikket til digteriske Arbeider i et Hiem, der sagtens var uhyggeligt og blottet for alle Beqvemmeligheder. I d e t norske Selskab fandt han et Tilflugtssted, en Glemsel af sig selv, der dog var forbunden med Ansporen til Aandsvirksomhed, og som ved Venners, vcerdige M a n d s , Agtelsestegn og Deel- tagelse holdt hans Mod nogenledes oppe.