Kirkebro

Kirkebro

En landsby fra midten af første årtusinde

AfArne Tubæk Naamansen

Det moderne Danmarks fortløbende udvikling i

form afbyfornyelse,nyevejeetc.betyder,atvores fælles forhistorie hele tidentrues afødelæggelse.

Denne trussel gørdet nødvendigt for rigsantikva¬

ren,der hardet overordnedeansvarforudgravnin¬

gernei Danmark viamuseerneatforetage under¬

søgelser af områder der^ertruede, indenentrepre¬

nørernes maskiner går i gang og ødelægger for¬

tidslevn for altid. Dette arbejde gøres indenfor

rammerne af § 26, om arkæologiske opgaver i

museumsloven. Enarkæologisk udgravning bety¬

derogsåatoldtidsminderneødelægges,meni takt

medødelæggelserne/udgravningen sker deren ar¬

kæologisk registrering af de fundne oldtidsminder,

detværesigiform af udgravningogdokumentati¬

onafstolpenedgravninger fra bebyggelse,somdet

ertilfældet vedKirkebro1, ellergraveietgravfelt.

Nårman somarkæolog går igangmedenudgrav-

Fig. 1. Luftfoto af udgravningsfelterne ved Kirkebro,setfra nord, med Bramming by i baggrunden. (Foto: A. T. Naamansen).

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

Fig. 2. Detoåbent-husarrangementervar enstorsuccesmed mangebesøgende. (Foto: C, P. Pedersen).

ning, ligger der altid overraskelserogventerpå én.

De kanværeaf bådepositivognegativ karakter.

Grunden tilatKirkebro blevarkæologisk »øde¬

lagt«var,at kommunen skulleanlæggeen ny vej

nordvestomBramming. Udgravningen af den del

som varberørt afvejbyggerietblev påbegyndti ef¬

teråret 1993. I sommeren 1994 udgravede vi det

resterende områdesom enuddannelsesudgravning

forførsteårsarkæologistuderende fra Københavns Universitet2. Lokaliteten ligger i det nordlige Bramming, påenhøjning udmod Ilsted Bæk mod

nord. I alt blev der med gravemaskine rømmet muld afetområde påca. 17.500m2 (fig. 1). Der

blev i sidste års udgave af

Lokal-Årbogen

gen(A. T. Naamansen 1993,s.24f.).

Lokalinteresse

Deteraltidrartnårfolk interesserersigforens ar¬

bejde, og hos lokalbefolkningen i Bramming har

interessen for vores arbejde været stor. Ofte be¬

søges udgravninger af lokale eller forbipasseren¬

de, hvis øjne har fanget de ofte storejorddynger

der næsten altid »ledsager« arkæologernes ud¬

gravninger. »Finder I noget?«, lyder spørgsmålet-

og så skalmani løbet afetøjeblikopsummerede vigtigste resultater, selvommanstår midt i demog de egentlig ikkeerdukket fremnu. Nogle gange følerman,atmanskalretfærdiggøreogstå tilan¬

svarforatbruge skattekroner på arkæologiskeun¬

dersøgelser. Menman står ikke påen pløjemark i

næsten al slags vejr, kun fordi man synes derer

sjovt. Som arkæolog og museumsansat har man

nogleforpligtigelser i forhold tilmuseumsloven.

Omstændighederne gjorde, at 1993 udgravnin¬

geniBramming ikkevartildestorerundvisninger.

Det blev der i 1994 rådet bod på med to »åbent

hus«arrangementermedover200 besøgende (fig.

2). Deterjoogsåvoresfælles fortid viarkæologer arbejder med,ogetspørgsmålman somarkæolog

måspørgesig selv om er:Hvordan fårvi detofte kæmpemæssige og uoverskuelige materiale og indvundet viden formidlet ud til museets »kun¬

der/forbrugere« de besøgende? Herer åbent-hus arrangementer med til at formidle selve udgrav¬

ningen af genstandene, mens den videre historie

må fortælles via udstillinger etc. på museerne.

Nogle af besøgenepåudgravningen resulterede i,

at vi blev opmærksomme på, at de forhistoriske

aktiviteter på bakken ikke kun omhandlede den periode,somvi skulle undersøge,menatder også tidligere, næsten 3000 år før i stenalderen, havde

været mennesker herpå Kirkebro.Netopmuseer¬

nes kontakt med folk i lokalområderneer meget væsentlig. En landmandsfundafenflintøkse eller potteskår, flintafslag, ildpåvirkede sten osv. kan

værenoktilatvise tilstedeværelsenaf forhistorisk aktivitet iområdet,som senerekanvisesigatvære

Kirkebro—Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

fraenbopladsetc.Disse registreringer kansenere

igen fåstorbetydningvedbyggemodning, vejbyg¬

gerioglignende,fordiså vedmuseerne,ather skal

man være ekstraopmærksom på mulige jordfaste

fortidsminder.Determegetforkertat tro, atmuse¬

ernevil have de fremkomnefund,eksempelvisen flot slebenflintøkse,museerneønskeratregistrere

fundeneevt.låne dem tiltegning, hvorefterfinde¬

renfår demigen. Det vigtigsteeratde bliver regi¬

streretsåfundoplysninger ikke går tabt.

Jernalderen(500 f. Kr.-800e.Kr.)

Fra de første aktiviteterpåbakkeknoldeni stenal¬

deren skal vispringe frem til tiden omkring Kristi fødsel, hvor derigener sporaf aktivitet i området,

nu i form afkogestensgruber fra ældre jernalder.

En enkelt meget flot kogestensgrube indeholdt megetkeramik fra førromersk jernalder (perioden ligeinden Kristifødsel).Enstormængdekeramik

erikketypisk for kogestensgruber. Bortsetfra dis¬

se kogestensgruber, som er en slags ildsteder/ov¬

ne,hvormaniennedgravning i undergrunden har opvarmet sten til brug i husholdningen ved kog¬

ning eller stegning, skal vi endnuethalvt årtusin¬

de fremfør viigen findersporaf mennesker iom¬

rådet,nemlig til slutningen af jernalderen.

Perioden 5.-8. århundredebetegnes arkæologisk

som germansk jernalder, efter de fremherskende

kræfterpå kontinentet. Gennem gravfund og en¬

keltfund afsmykkermed ornamentik fra dennepe¬

riode har vilængekendt til periodens stiludvikling

i metalhåndværket. Indtil for 15 år siden kendte

man kun meget lidt til bosættelser fra germansk jernalder. Pollendiagrammer fra perioden viser,at der her sketeentilbagegang af antalletafdyrkede plantersamt at skoven bredte sig. Dette kombine¬

retmed demanglendefund af bebyggelse fra peri¬

odengjorde,atman i lang tidantog,at der havde

fundetenstorstiletflytning sted. Fra skriftligeen¬

gelske kilder berettes derom et folk, juterne (jy¬

derne), dersammenmedanglerneogsaksernei 5.

århundrede efter Kr.f.deltog i invasionen afEng¬

land. Deskriftlige kildersamtde manglendefund

blev i mange år kædet sammen til at landsdelen

blev affolket, fordi alle flyttede til England. I de

senere årerfund afperiodens bebyggelse både i

form afenkeltgårdeog i formaflandsbyer dukket

frem flere stederi landet. Dette harbetydet,atger¬

manskjernaldererkommetpå liniemedden øvri¬

gedel af jernalderen, hvadangår det bebyggelses- mæssige kildemateriale. Her kommer Kirkebro-

lokalitetenindsomendnuenvigtig brik i detstørre puslespil, der hedder Danmarks forhistorie.

Kirkebrolandsbyen

Gårdene på Kirkebro skal tidsmæssigt placeresi

århundrederneligeførRibes grundlæggelse,iden

ældre del afgermansk jernalder (5. ^-6.årh.). Går¬

dene repræsenterer to generationers bebyggelsei

enlangkontinuerlig flytning rundt i området, hvor

de ældresamtyngredeleafbebyggelsenliggeret andetsted,formodentligunder detnordligeBram¬

ming syd for udgravningsområdet, eller under ko¬

lonihavehusene mod øst. Gennem heleforhistori¬

enkendestil flytninger af bebyggelser. Først i vi¬

kingetid/tidlig middelalder opstår den stationære landsby.

Udgravningerne ved Kirkebro viseren samling gårdsanlæg (fig. 3). Vi har under udgravningen

fundet ogudgravet deleaf formodentligottegård¬

anlæg samtnogle enkelt-huse. Fire måske fem af gårdsanlægene kanværesamtidige. Ennupensio¬

neretmaskinfører harfortalt,athani 1960'erne har

væretmed tilatgrave grusøstfor Kirkebro-lokali-

teten, og at der da fremkom bebyggelsesspor i

form af nedgravninger, gruber og stolpehuller

samt slaggegruber. Sporene kan være samtidige

medKirkebro,menstammerhøjst sandsynligtfra

entidligere periode af Kirkebrolandsbyens liv.

Gårdanlæggene består afenøst-vest orienteret

Kirkehro^-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

Fig.3. Forenkletfremstilling (det drejer sigom en tolkning afarbejdsplaner)af defundne gårdanlæg

medomgivendeliegn,med indtegningogplacering af brønd,jernudvindingsanlægsamtgrubehuse:

Huset,fremhævet medgråraster,vises idetailpå figur4og5. (Tegning: A.T.Naamansen).

Kirkebro-Enlandsbyframidten afførsteårtusinde

oo.#OoCCc^7o<?' C=*»

I ° o o 0 OOOoO

"n o o

o .OOOo.no,

rfroooaafr

CP

Q• ø6»*,o»ooøa°

«

• o

oö

/•"('#. 4. Et afgårdanlæggenefra Kirkebrotegnet,somdetsåsi fladenefteratmuldenvarafrømmet, beståendeafhovedhusog tomindrestald/ladebygninger altsammen indhegnet ogmed støttestolper til hegnet modvest.(Tegning:A.T.Naamansen).

•>' un" lim

V

U "IX

Fig. 5. Forsøgpåatillustrere hvordangårdanlæggetkan have

setud.(Tegning: A. T. Naamansen).

hovedbygning op til godt 30 meter lang og fem

meterbred. Disselanghuse erbyggetop omkring

torækkertagbærende stolper,som erplaceretmed godt 2,5 meters mellemrum. Væggen består af

mindre vægstolper, nogle steder i dobbeltrækker.

Omkring disseskalmannok forestille sigenform

forrisflet,hvorpå der harværetlerklining. Derer også fundet lerklininginogleaf stolpenedgravnin¬

gernepå Kirkebro. Disse huse har ståetienårræk¬

ke, hvorefter det har været nødvendigt med for¬

bedringer,førmanså til slut harbyggetet nythus.

Man harsimpelthen anlagtethus parallelt med el¬

lertætved det gamle hovedhus,entenvedat ud¬

skifte eksisterendestolper mednyevedsidenaf el¬

ler vedbygning afetnythus nogle ganskefåme¬

ter forskudt. Ved flere afgårdanlæggene er der

sketenudskiftning af hovedhuset.

Udoverhovedhusene fandt vi mindre sidebyg¬

ninger, dermåansesforatværesamtidige med ho¬

vedhusene, da deligger parallelt med disseogin¬

denfor indhegningen. En sidebygninger normalt

mindre ogafmere spinkel karakter end hovedhu¬

set. Stolperne i sidehusene har nogle steder ikke

væretgravetså dybt ned i undergrunden,mensde

for hovedhusenes vedkommende harværetgravet

ca. 110cmned.

Dissegårdanlæg med hovedhusogsidebygning

har været omgivet afen indhegning, hvorpå der også gennem tiden er foretaget udskiftninger i

form af forbedringer og ændringer af hegnsfor-

løbet(fig. 4 & 5). Udfra udgravningerne kanvise at derer tale om gårdanlæg påen størrelse optil omkring 40x40meteraltsåca. 1.600m2.

Offerfundslerkar & miniaturelerkar

Både i 1993 og 1994 fandt vi flere lerkarsatned i undergrunden. Da karrene ikke indeholdt brændte

ben elleroldsager kunne der ikkeværetaleom ur¬

ner. Lerkarrenevarheller ikke placeretinde i hu¬

sene. Der må derforvære taleom såkaldte offer-

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

fund evt. med madofre, sat ned for at beskytte gårdanlægget. Iflere stolper fandt vi miniatureler¬

kar, kun 4-5 cm høje og meden diameter på 4-5

cm (fig. 6). Formodentlig er miniaturelerkarene også nedsat som ofre til beskyttelse af huset3.

Sådanne offerfund af miniaturelerkar kendes fra andre dele af forhistorien. Bl.a. kendes fraFynet hus fra tidenomkring Kristi fødsel,hvori der var

placeretminiaturelerkar i nedgravningerne til seks

af de ti tagbærende stolper (Jørgen A. Jacobsen 1994).

Grubehuse

Derblev vedundersøgelsen i 1993 pudsigt nok ik¬

ke fundetnogle grubehuse (nedgravede huse, hvor

2M

Fig.7. Tegningaf grubehusifladensamtiprofil.Forsøgpåat illustrere hvordanmankanforestille siggrubehuset harsetud.

(Tegning: A. T. Naamansen).

den nederste delafhusetligger under niveau, ofte

20-50 cm ned i undergrunden). I 1994 fremkom

der i alt tigrubehuse afforskelligkarakter. Grube¬

huseneerovalenedgravningerca.3,5x2,5meter.

Ved udgravning kanman se stolper i nedgravnin¬

gens smalsider (husets gavle), der kanogså frem¬

kommestolpehuller på langsiderne,somdetervist

medeksempleti figur7.

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

Brønden

Brønden, der blev fundet i 1993 er den eneste brønd på Kirkebro-lokaliteten. Den er placeret

udenforindhegningen, hvilketantyder,atdererta¬

leom enfællesbrønd, der ikkeeromfattet afejen¬

domsretten. Der kan være tale _om, at flere gård¬

anlæg eller sågar hele landsbyen har brugt brøn¬

den.Brøndentegnede sigsom encirkulær,godttre

meteri diameter,nedgravning. Denvargravetca.

1,5meterned iundergrundenog satmed kløvede egetræsplanker. Der kan være tale om gammelt bygningstømmer,som ergenbrugt i brønden, hvil¬

ketersetpå andre samtidige pladser. Omkring de kløvede plankerer der en fragmentarisk stenfo¬

ring, der tjener til støtte afplankerne. Nogle af plankernevartilspidsedeogbanket yderligere ned

i undergrunden. En af plankerne fra brønden er blevet dendrodateret og træet hvorfra planken

stammerermedstorsandsynlig fældet lige før år

500 e.Kr.

Udgravningen afbrøndenforegik påden måde,

at en gravemaskine først gravedeen»kasse« ved

siden afbrønden, for atgøre selve udgravningen

med skovl oggraveskenemmere(fig. 8). Brønden

varfyldtop med affald,hvori vi fandt jernslagger

og keramik (A. T. Naamanseji 1993, s. 25). Ud¬

gravningen af selve brøndkernen med plankerne foregik vedhjælp af vandtryk fraenvandpumpe.

Denne metodeertidligere medstorsuccesblevet

anvendt afarkæolog Mogens BoHenriksenog un¬

dertegnede ved Grønnegård-udgravningen ved Es¬

bjerg. Selvom derpåKirkebrovartaleom enmin¬

drekompliceret brøndvardeteneffektivogskån¬

sommetode, hvorbeskadigelsen aftræetermini¬

mal.

Fig. 8. Udgravning af brønden. (Foto: A.T. Naamansen).

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

Kværnsten

Både i 1993 og 1994 fandt vi flere

kværnsten ogfragmenter af

kværnsten fra bådedreje-og skubbekværne.På bun¬

den afennedgravning (110cmnede efter

atmuldlagetvar

fjernet) tilentag¬

bærendestolpei

etaflanghusene,

blev der ved ud¬

gravningeni 1993

fundetenkværnsten Kværnstenen låplantog harformodentlig virketsom

syldsten for stolpen. Det drejede sigom en un¬

dersten til en drejekværn, som var kendetegnet ved,atdervarudhuletenrundfordybning istenen (fig. 9). I 1994fandt vi 15 meterderfra (ogsåiet stolpehul) overdelentilendrejekværn,sommulig¬

vis kanstammefrasammekværn.

Drejekværnen kom til Danmark omkring 3.

århundredee.Kr.,efteratden i århundreder havde

væretkendtaffolkeslagene mod syd. Drejekvær¬

nenvari forhold til skubbekværnenenteknologisk fornyelse og økonomisk gevinst, den kan male

størremængder kornmereeffektivt. Drejekværnen

vartodelt, underdelen medhulning og enmindre overdel, der havde et hul boret i midten. En pæl

holdtoverstenenpåplads under maleprocessen.

Ardfund

I 1980 blev der ca. 200 meter nord for udgrav-

ningsfeltet,veduddybningen af Bramming

Å,

detetpileformet ardforskær afegetræ,som erda¬

terettil 655e.Kr.,(+/-100 år) altsåmuligvissam¬

tidig med denseneste delafbebyggelsen påKir¬

kebro. En arder enplov uden vendende muldfjæl (G. Lerche 1985,s. 78ff.). Ardforskæret kansesi

Fig. 9.

Underdelaf kværnsten,

ca.42cmitværmål.(Foto: T. Meyer).

den nyepermanentejernalderudstilling på Esbjerg

Museum.

Jernudvindingog-fremstilling

For 2000 år siden begyndte man her i landet at fremstillejerngenstande ved hjælp afmyremalm.

Myremalm findes i store mængder i Sydvestjyl¬

land, _og også spredt i området omkring Bram¬

ming. I områderne vestforKirkebrobopladsener der ifølge lokale landmænd pløjet en del myre¬

malm op. Myremalm dannes af jernforbindelser

der udvaskes ogaflejres i lavereliggende områder.

At dererforegåetenlokaljernproduktion til dag¬

ligbrug ved Kirkebro viser fund af slaggegruber

efterjernudvindingsovne.

Skaktovnene tiljernudvinding kunneværeoptil godten meter høje med godt enmeter grube til slaggen under,hvilketgørdet muligtatfinderester efter ovnene i dag, selvom der har været pløjet.

Ovnene harværetaf dentype,der betegnes skakt¬

ovne,kendt fra 1.-7. århundrede. Udvindingen af

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførste årtusinde

Fig. 10. Hovedparten affundene bestod af keramik der foruden sten/flintsager har de bedste bevaringsmuligheder.Potteskårene

blevfundet i affaldsgruberogistolpehulsnedgravningerne. Dereretvarieret materialeaf bådestørreforrådskarogmindre, fine lerkar medornamentik,samt etsikar.Eksemplerpå de fundnelerkarseshertegnet.(Tegning: A. Thuesen).

jern framyremalm i skaktovnene foregår ved godt

1.200grader. Ovnene fyldes skiftevismed trækul

og myremalm. Urenhederne vedprocessen (slag¬

gerne) separeresfra jernetogflyder ned idenun¬

derliggende slaggegrube.

I den bedst bevarede jemudvingsovn fandt vi

forkullet halm,som nu skalundersøges nærmere.

Halm stårsom ensøjle i gruben underovneninden

denfyldes med slaggen. Der kendes godtethalvt

hundrede lokaliteter med jernudvindingsovne i Danmark, de findes i storkoncentration omkring

Varde ogLøgumkloster. Cirka halvdelenerarkæo¬

logisk undersøgt (L. Frandsen & O. Voss 1993,s.

39ff. O. Voss 1991,s. 176f.). De ti fundne slagge-

gruber på Kirkebropladsen har ligget placeret

udenforindhegningen.Denne placering af slagge- gruberne udenfor gårdsindhegningen ses også på

andresamtidige pladseridet syd-ogsønderjyske.

Inoglestoregruber, dervarmegettrækulsholdi-

ge,kan der haveværetenproduktion aftrækul til brug i jernudvindingsovnene. Der bruges meget

store mængdertrækul i jernudvindingsprocessen.

Det samlede forbrug af trækul er 10-15% større endforbruget af myremalmen (vægtmæssigt). Den

foretruknetræsorttil anvendelseneregetræ).Slag- gegruber efter skaktovne som dem fra Kirkebro

kendesbl.a. fra Sejstrup i Hunderup Sogn. Typen

af skaktovne kendes også sydpå i Tjekkiet, Polen

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

og Tyskland. Pladserne med jernudvindingsovne

kan inddeles ito typer. Store pladser med mange

jernudvindingsovne, hvor der foregår en slags masseproduktion, med videresalg/bytte ud af lo¬

kalområdet. Den anden type pladser er mindre

medfåjernudvindingsovne,hvor der kun produce¬

restil lokaltbrug. Af destorepladserkannævnes

SnorupmellemVardeogØlgodmedsporefterop til 2.000jernudvindingsovne (L. Frandsen & O.

Voss 1993,s.39ff.). Kirkebro måbetegnessom en mindre plads, hvor de ti slaggegruber svarer no¬

genlunde tilantalletaf gårdsanlæg (otte), så hver gård har i engeneration haftgang ienjernudvin¬

ding. Udover slaggegruberne blev der fundet slag¬

gersamtovnfragmenteriandre anlæg.

Etstortgrubeområde,centralt placeretidetun¬

dersøgte område, tyder på tilstedeværelsen af et smedjeværkstedmedtilhørende udrensningsområ-

de. Vi fandt sporafenesse,medsporafenblæse¬

bælg. Det hjemtagne materiale fra grubeområdet

skalnuundersøgesnærmereforatbestemmeom¬

rådets funktion.

Erhverv

De forskellige fund (husdyrknogler, sikar, for- rådslerkar, miniaturelerkar, slaggegruber, etc.) (fig. 10) fraKirkebro-udgravningensamtdet tidli¬

gerefund afenardermedtilat tegne etbillede af

datidensbønder. I flere gruberfandtviendel dy¬

reknogler, alle brændteog meget fragmenterede.

Detdrejer sigom knoglerfra kvæg, svin, hestog

får/ged medenovervægtafknoglerfrakvæg. Der

har her i dennordligedelaf Bramming for 1400 år

siden boetagerbrugere, der har holdtovennævnte dyrsomhusdyr.Desuden har de haftenprodukti¬

onafjern tilegetbrug4.

Postskript

Selvomudgravningen ved Kirkebro ikkeer nogen verdenssensation, har den haft storbetydning på

enrækkepunkter. I løbet af vinteren 1993 fortsat¬

tearbejdet med planerneom envidere udgravning på Kirkebro. En proces hvori Bramming Egns-

musem, Bramming Kommune, Esbjerg Museum

og Institutfor Arkæologi & Etnologi ved Køben¬

havns Universitetdeltog. Planerne blevpåettids¬

punkt kuldsejlet afEF's braklægningsregler. Pro¬

blemet blevdog løstogudgravningengennemført

i sommeren 1994. Kirkebro kan her fåbetydning

forudgravninger på braklagte områderi helelan¬

det.

Lene Høst-Madsenog Rikke Simonsen, de to arkæologi studerende fra København,somdeltogi udgravningen, har i 1994 lavet en udstilling om

udgravningenogresultaterne. Udstillingen kanses

på Bramming Lokalhistoriske Museum.

Iarkæologiske kredse har derværetførtendis¬

kussionomnavngivningen af arkæologiske lokali¬

teter,da detnoglegangekanværeproblematiskat give lokaliteterne vejnavne. Men medKirkebroer detlige modsat. Den arkæologiske lokalitet Kirke¬

bro hargivetnavntil dennyeomfartsvejnordvest

om Bramming-Kirkebrovej.

DererfraBramming-egnen kunfå fund fraden

ældre del af germansk jernalder, fra Bramming Sogn kendes en brandgrav (Note: I hvilken der

skulleværefundetenkorsformet fibelsamt etler¬

kar). Ved Varhogård lige uden for den nordlige bygrænse til Gørding blev der i 1941 af C. J.

Beckerundersøgtengrube(muligvisetgrubehus) (Note: NM C 24321-51). Der blev fundet endel potteskår af lerkar,somi udseende minderomfun¬

dene fra Kirkebro (H. Norling-Christensen 1957, 75). Ved Darum blev i 1985 undersøgtetgrubehus

fra 6. årh. med fund af miniaturelerkar som fra Kirkebro. (Note: ASRj.nr. 708)(S. Jensen 1985, lllff.).Udgravningen ved Kirkebroerden første

afenlandsbyfra midten af første årtusinde i Bram¬

ming Kommune,og derved et vigtigt fund i for¬

ståelsen afbebyggelsen på Brammingegnen.

Kirkebro-Enlandsby fra midten afførsteårtusinde

Noter:

1. I forbindelse med omlægningen af Porsholtvej, vest om Bramming blev derforudenKirkebro foretaget undersøgelser vedPorsholtsvejs sydvestligste del, ved Stejlgård (ESM 1899, Porsholtvej). Dereri områdetendel gravhøje, hvorafendel tidligereerundersøgt, det blevderfor fundet nødvendigtatfo¬

retageenprøvegravning af det berørte område. Der blev fundet sporaftokogestensgruber,samtendelgruberogspredtestol¬

pehuller fra ældre jernalder. Detdrejer sig formodentligomet yderområde afetstørrebopladsområde.

2. ESM2101, Kirkebro. Udgravningen fandt sted fra 21.9.- 7.10.1993 og 18.7.-5.8.1994.I udgravningeni efteråret 1993 deltog to arkæologistuderende fra København, Lene Høst- Madsen ogRikke Simonsen. Enkelte dage fik vi hjælp aftofri- tidsarkæologerfra Esbjerg, Ernst JosefsenogChristian Peder Pedersen. Isommeren1994deltogetseminarudgravningshold fraKøbenhavnsUniversitet med detoarkæologistuderende fra 1993-udgravningensomassistenter. På uddannelsesudgravnin- gen deltog arkæologistuderende Marie Brandt, Maria Isen¬

becker, Jan Molin Jensen,Tommy Hagel Jensen, Steen Saltofte Nielsen, SørenSindbæk, Tim Skuldbøl, NicolaiThye, Susanne Thomsen & NannaWinter, alle Københavns Universitet. Un¬

dersøgelsen blev finansieret af Bramming Kommune, Bram¬

ming Egnsmuseum, Københavns Universitet & Esbjerg Mu¬

seum. En tak til Gustav og Hans Christian fra Bramming

Kommune for dereshåndteringafgravemaskinen.Manuskrip¬

teterafsluttet i november1994,tremåneder efteratudgrav¬

ningen sluttede, resultaterne der fremlægges erderformeget foreløbige.

3.Jacobsen1994,s.57.»Nedgravedepotterogbægreerblot i

voredageerstattetaf forsikringspolicer.«

4.Der blevpå Kirkebro registreret 167 fundnumre i 1993og 315 fundnumre i 1994 medoldsager (inkl. slaggeroghjemtag¬

nejordprøver).Oldsagernebestår primært af keramik (fig. 10),

menogså kværnsten,vævevægte,glattesten, knusesten, skaft- hulsøkse,stridsøkse, flækkermed retouch, skraberesamt etef¬

tersydvestjyske forholdstortknoglemateriale.Knoglemateria¬

leterundersøgtafstud.mag.Rikke Simonsen.

Litteratur

Frandsen, Lene&Voss, Olfert 1993:Jernudvinding i Snorup i tiden 1.-7. århundrede. Mark ogMontre1993.

Jacobsen, Jørgen A. 1994: FraugdeRadby. En boplads udover detsædvanlige. 5000år under motorvejen. Udg. af Vejdirekto¬

ratetogRigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat 1994.

Jensen,Stig 1985: Et grubehus fra Darum. Bidrag til keramik¬

udviklingengennem6. årh.e.Kr.Kuml 1985.

Lerche, Grith1985: Bramming-skæretogandrenyerefund af pileformedeardskær.MarkogMontre 1985.

Naamansen, Arne Tubæk 1993: På sporetaf Brammings fortid.

Lokal-Årbogen 1993. Lokalhistorisk forening forBramming Kommune.

Norlig-Christensen, Hans 1957: HaraldstedgravpladsenogÆl¬

dre Germansk Jærnalder i Danmark.Årbøgerfor Nordisk Old- kyndighedogHistorie 1956.

Voss,Olfert1991:Jernproduktionen i Danmark iperioden 0-

550 e.Kr. i: Fabech &Ringtved (red.) 1991: Samfundsorgani¬

sation ogregional variation.

ArneTubækNaamansen,Esbjerg Museum, født 1962.Arkæo¬

logistuderende, har studeret ved Institut for forhistorisk Arkæo¬

logi ved Aarhus Universitet siden 1986,samtved Simon Fraser University, British Columbia, Canada. Arbejdetsomarkæolog iTyskland, for Fyns Oldtid-HollufgårdsamtarbejdetforEs¬

bjerg Museum siden 1988. Har skrevetfagligeartikleribl.a.

Fynske Mindersamti MarkogMontre.