At invitere til
eksamensskrivning
Solveig Troelsen, lektor, ph.d., VIA University College Oplæg UVM
17. december 2020
På hvilken baggrund udtaler jeg mig?
• Cand. mag. i dansk og filmvidenskab, Au og KU 1994
• 1994-1997 – universitetsansat men for glad for undervisning
• Lektor i dansk i læreruddannelsen siden august 1996. Først N. Zahles Seminarium, siden Århus Dag- og Aftenseminarium - nu VIA.
• Formand for opgavekommissionen for linjefagene i dansk 1.-6. klasse og 4.-10. klasse fra 2008- 2014
• 2017-20 ph.d. i uddannelsesvidenskab fra SDU med afhandlingen Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i ‘Dansk, skriftlig fremstilling’
• Har udgivet bøger og artikler om didaktik, skriveopgaver, elevtekster, skrivning og skriveundervisning m.m.
• Fra 2021 projektleder på Lærerprofession.dk
Oversigt
1. Principper og policy
2. Fagforståelse – hvad vi taler om når vi taler om at skrive
3. Pointer fra forskningen
4. Nedslag i de bedste opgaver – hvorfor er de gode?
5. Mindre gode opgaver?
6. (Gode?) råd til det videre arbejde 7. Litteratur til inspiration
1. Principper og policy
Hvad er det vi skal - formelt? Og fordi vi har drøftet det og taget en beslutning?
Et eksempel: Principper for læreruddannelsens opgavekommission 2008:
• Linjefaget dansk har sin helt egen faglighed som konstitueres i krydsfeltet mellem videnskabsfagets diskurser og professionens krav til dansklærerens arbejde. Dette skal afspejle sig i opgaverne!
• Vi ønsker at eksamen i linjefaget på én gang
• giver de studerende mulighed for at demonstrere de tilegnede faglige kompetencer og samtidig
• kvalificerer dem til og retter fokus mod deres fremtidige virke som dansklærere.
• Dobbelt perspektiv:
• Opgaven skal dels give den studerende mulighed for at udfolde den akkumulerede faglige og fagdidaktiske kompetencesom vedkommende har oparbejdet gennem linjefagsstudiet,
• dels pege ud over uddannelsen mod professionen og altså afspejle relevante og tidssvarende faglige og fagdidaktiske perspektiver– gerne på en måde så arbejdet med prøven er direkte kvalificerende i forhold til professionen.
• Vigtigt at materialet i en eksamensopgave lægger op til indfaldsvinkler af både analytisk, teoretisk og fagdidaktisk art.
• Det kan bl.a. fremmes ved at lade prøvematerialet indeholde tekster af både teoretisk og fagdidaktisk art så den studerende tilbydes konkrete afsæt for at arbejde med den særlige kompleksitet af analyse, teori og fagdidaktik som er karakteristisk for netop læreruddannelsens linjefag.
• Hvis prøvematerialet således tilbyder kroge den studerende kan gribe fat i, på alle taxonomi-niveauer, vil de svage have noget at støtte sig til og de stærke noget at ”rive i”.
Skriveopgaven som genre
Genre som funktionelt begreb: Hvad skal en skriveopgave kunne (formål)?
• Initiere elevers skrivning
• Inspirere til skrivelyst
• Skitsere kommunikationssituation og tekstformål
• Stilladsere eleverne til at skrive gode tekster
• Bygge på en reflekteret forestilling om hvad en god tekst er
Hvad er jeres (få)
principper for FP9?
Fx
• Opgavetyper?
• Inspirationstekster versus brugstekster?
• Internettet som kilde – hvordan og til hvad?
• Multimodalitet
• Fiktion og fakta?
• Afsender-modtager-forhold
• Andet?
2. Hvad vi taler om når vi taler om at skrive
Skriftlig fremstilling
• 1937: ”… Skriftlig fremstilling baade som Diktat, Genfortælling og lette Stile af forskellig Art med sikker Retskrivning i det almindeligt forekommende Ordforraad og god
Tegnsætning”
Formelt sprogsyn, imitation
• 2020: ”Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation”
Funktionelt sprogsyn, kommunikation
Mange delmål
1.16. Der prøves i at
– forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier,
– styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,
– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,
– skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst, – udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden,
– vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer
– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, – kunne læse korrektur på egne tekster,
– anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til målgruppen,
– anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, – udtrykke tekstens hensigt, målgruppe og situation,
– layoute tekster så det fremmer kommunikation og
– anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang.
– pyh!
Skriftlig fremstilling maj 1980
Skriftlig fremstilling maj 2020
Genre som eksempel
Traditionel opdeling mellem fakta og fiktion:
• Faktatekster refererer til virkeligheden uden for teksten (afsender, modtager og indhold)
• Fiktionstekster er en verden konstrueret i sprog – ingen virkelighedsreference
I FP9 – fx Bodil Nielsen (2018, p. 19):
Genretræer og babelstårne – hvad er en genre?
• Essay – kanonisk skolegenre, skrivetænke
• Reportage fra mountainbikeløb – der skal indgå interview.
• Øjenvidneberetning
• Blogindlæg fra strandet færge
• Blogindlæg om Dittes dilemma
• Elevtalen – en skriftlig genre?
• Følgebrev
• Novelle
• Osv.
3. Pointer fra forskningen
• Skriveordrens funktion er at initiere skrivningen og tegne rammerne for denne
• At skrive eksamenstekst er en særlig genre med bedømmelse som formål
• Dobbeltformål:
• At skrive sig til anerkendelse
• At sætte sig ind i en bestemt skrivesituation og skrive i overensstemmelse med denne
• De nuværende opgavesæt er flertydige på mange niveauer (multimodalt og fagdiskursivt fx)
• Klare skriveopgaver med tydeligt formål og en identificerbar modtager(gruppe) fungerer bedst
4. Nedslag i de bedste opgaver
2/3 af eleverne tager ikke fejl: Essayopgaverne er bedst!!!
Eksempel:
• Kendt kanonisk skolegenre som eleven har erfaring med
• Klart samspil mellem inspirationstekst og skriveordre: æstetisk impuls -> skrivelyst og engagement.
• Enkel udsigelsesstruktur: Eleven kan skrive som sig selv om noget relevant og til en modtager som ligner læreren.
• Tydelig stilladsering af skrivehandlinger/fremstillingsformer med fagsprog: reflektere, beskrive, overveje.
Andre gode eksempler:
Autentisk debatindlæg
• sæt dig ind i et emne
• redegør for synspunkter
• argumenter for dit eget
• ”ren” faktagenre
Klart skriveformål: At overbevise!
Begrundet blogindlæg
• lyt til et program
• overvej et dilemma
• reflekter over emnet i blogformat
• foreslå løsninger (som i programmet)
• ”rent” blogindlæg
Flere essayopgaver:
Klare forventninger
Og et halvgodt
Fiktionsprosa med metaovervejelser
• æstetisk impuls -> fiktion
• metarefleksion om genre frem for rigide krav
(om fx synlig konflikt) Problem
• hvad er et følgebrev? funktion?
Pas på Google!
5. Mindre gode opgaver
Ekstremt komplekse opgaveformuleringer Eksempel:
• Diffus genre med svage genrekoder (fiktiv blog, øjenvidneberetning etc.)
• Uklart samspil mellem inspirationstekst og skriveordre (hvad skal vi med billedet?) Eller humor-opgaven i samme opgavesæt.
• Svag stilladsering med diffuse hverdagssproglige formuleringer: fx
”skriv om”
• Kompliceret udsigelsesstruktur: Man skal skrive som en anden, til en ukendt og uklar målgruppe om kompliceret indhold.
Og et par til:
Manglende sammenhæng mellem inspirationstekst og skriveformål.
Styret tolkning af inspirationstekst For bredt/diffust indholdsfokus For stram stilladsering/styring
Uklart skriveformål Uklar genre
Uklar målgruppe
=> Hvornår er elevteksten god?
”Fake fakta”:
• Fiktiv reportage
• Fiktive interview
• Uklar sammenhæng mellem inspirationstekst og skriveordre
Svag skrivefaglig stilladsering
5. (Gode?) råd til det videre
arbejde
• Formuler principper for opgavesættene – og vær bevidst om tænkningen i Fælles mål.
• Del disse principper i vejledningen med censorer og undervisere!
• Tag kampen op om at få lavet et ordentligt skærmlayout. I kommunikerer under alle omstændigheder multimodalt. I kan lige så godt være i kontrol!
• Overvej i det hele taget jeres holdning til multimodalitet. Er I på højde med Fælles mål?
• Lad opgaveformuleringerne udpege et skriveformål eller en genre – og lad eleven vælge virkemidler der passer til formålet.
• Overvej hvilke genrer der giver mening i en folkeskolesammenhæng.
• Keep it simple… Hensigten med opgaverne er at initiere elevernes skrivning.
Her er det uhensigtsmæssigt at spænde ben med komplekse iscenesættelser før de overhovedet er begyndt
• Vær omhyggelige med ordvalg – og brug fagsprog. Genreforståelsen blandt undervisere og elever er ofte reduktiv, og når de møder genrer, de ikke har mødt før, vil de have svært ved at håndtere det (Følgebrev, manuskript til radiomontage etc.)
• Støt op om elevernes faglighed – lad fakta være fakta og fiktion fiktion! De har brugt 9 år på at lære det!
• Benyt jer af internetadgangen og de muligheder den skaber. Eleverne kan fx researche på indhold og behøver ikke digte i faktatekster.
• Prøv selv at løse opgaverne!
Tak…
… fordi I lyttede!
Nu glæder jeg mig til at få igen fra jer!
Referencer
• Otnes, H. (2015). Å invitere elever til skriving: ulike perspektiver på skriveoppgaver(H. Otnes Ed.). Bergen/Oslo: Fagbokforlaget,
Landslaget for norskundervisning.
• Reusch, C., & Troelsen, S. (2016). At skrive med et formål og for rigtige læsere. In B. B. Carlsen & N. Mølgaard (Eds.), Lærerprofiler i dansk - nye mål og kompetencer(Vol. 2, pp. 143-196). København:
Samfundslitteratur.
• Troelsen, S. (2020). Skrivning er mange "ting". Forskerklummen.
Nationalt Videncenter for Læsning. Retrieved from https://www.videnomlaesning.dk/viden-og-
vaerktoejer/forskerklummen/2020/skrivning-er-mange-ting/
• Troelsen, S. (2018). En invitation man ikke kan afslå – analyse af afgangsprøven i skriftlig fremstilling med særligt fokus på
skriveordren. Nordic Journal of Literacy Research, 4(1), 142-166.
doi:10.23865/njlr.v4.1267
• Elf, N., & Troelsen, S. (forthcoming). Joyride and High-Stakes
Examination: Writing Development in Denmark. In J. V. Jeffery & J. M.
Parr (Eds.), Writing Development in Cross-National Perspective:
Underlying Beliefs about Writing in Nine School Systems. London:
Routledge.
• Troelsen, S. (2020). Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'Dansk, skriftlig fremstilling'.
(Ph.d.-afhandling). Syddansk Universitet, Odense.
