baseret på GPS -data fra kørende biler

(1)

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS -data fra kørende biler

TR A F I K D A G E 2 0 1 5

Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University Robin Jensen

Civilingeniør COWI

(2)

2

Agenda

• Hvorfor er sortpletudpegning vigtig?

• Mørketalsproblematikken

• Introduktion

• Problemformulering

• Dataanalyse

• Selektering af data

• Potentielle sorte pletter baseret på GPS data

• Sammenfatning

(3)

En sort plet: definition

• En lokalitet, der er mere uheldsramt end det skulle forventes, når

der tages hensyn til vejindretning, udstyr & trafikmængder

(4)

Hvorfor er sortpletudpegning nødvendig?

Sortpletudbedring – effekt

Bedste bud 95% konf. interval

Personskadeuheld -33% (-36;-30)

Materielskadeuheld +0% (-27;+38)

The Handbook of Road Safety Measures -Second Edition (2009)

(5)

Voksende mørketal

5

(6)

Behov for nye metoder?

• Mindre danske studier understøtter behovet for nye metoder

• Kun 10-12% af personskadeuheldene blev anmeldt

• Specielt kneb det med at registrere de unge tilskadekomne

• Ved en traditionel sortpletudpegning blev kun 5/15 kryds udpeget både baseret på politi- og

skadestueindberetninger

• En del sorte pletter registreres forkert, pga. den lave registreringsgrad

(Andersen & Sørensen 2004; Jørgensen & Bach 2007; Bunton & Celis 2009))

(7)

Forskningsspørgsmål og hypotese

• Er det på baggrund af (GPS data) muligt at udpege risikolokaliteter?

• Hypotesen er, at der kan genfindes en overvægt af kraftige, pludselige opbremsninger på lokaliteter, der har for høj ulykkesrisiko

7

(8)

Metoden kort

• I princippet arealbaseret konfliktstudieteknik

• Baseret på Floating Car Data (FCD)

• Ideen er, at potentielle sorte pletter resulterer i mere markante opbremsninger end ellers

• Mange decelerationer på en lokalitet indikerer en sort plet

• Et mindre studie indikerer, at ryk (ændring i accelerationen) giver et mere klart billede

• En fremadskuende tilgang (man behøver ikke at vente på at ulykken er sket)

(Svensen et al. 2008)

(9)

I princippet arealbaseret konfliktstudieteknik

Inspireret af Svensson & Hydén 2006

(10)

Konfliktindikator

• I princippet kan sammenstød undgås på 3 måder:

• Decelerere

• Accelerere

• Sideværts undvigelse

• Deceleration (og ryk) er i fokus:

• Intuitivt

• Kraftig svingning er svært at adskille fra ufrivillige svingning

• Støtte fra litteraturen: 72-98% af alle undvigelsesmanøvrer (Horst 1984, Hydén 1987, Hantula 1994, Nygård 1999)

(11)

11

Udpegningsmetode

(12)

Sammenhæng mellem hastighed, acceleration og ryk

Bagdadi & Várhelyi 2012

(13)

13

Udvælgelse af undersøgelsesområde

• Undersøgelsen omhandler Aalborg Kommune

• Indledende trin:

• Frasortering af fejlbehæftede data

• Frasortering af små værdier for ryk/accelerationer

• Beskæring af data til et udvalgt geografisk område

• Fjernelse af data på motorveje og data registreret ved lave

hastigheder

• Afgrænsning til punkter på vejnettet

• Fjernelse af punkter ved bump

(14)

14

Undersøgelserne

• 9 forsøg i alt

• 3 tilgange med hver 3 parametervariationer

• Tilgange:

• Negative accelerationer (decelerationer)

• Negative ryk

• Peak-2-peak ryk

• Parametervariationer

• Den numeriske størrelse af værdierne

• Antal hændelser pr. lokalitet

• Maksimal afstand mellem registreringerne

Data:

•GPS data fra ITS Platform

•3 måneder

•Knapt 2 mio. kørte km

•Kun en brøkdel anvendes:

• De 1.000 største ryk/køretøj

• De 1.000 største

decelerationer/køretøj

(15)

15

Ringe overlap mellem de 3 tilgange

(16)

16

Hvad viser accelerationerne?

(17)

17

3

2 1

(18)

18

1

• Primært omkring store kryds

• Kun mellemstore accelerationer

(19)

19

2

• Primært omkring store rundkørsler/kryds

• Kun mindre og mellemstore accelerationer

(20)

20

3

• Primært omkring store kryds

• Flest større accelerationer

• Et enkelt sted i et

erhvervskvarter, der kan kigges nærmere på:

• Fortløbende data – antagelig en fejlbehæftet enhed

(21)

21

Hvad viser største negative ryk?

(22)

22

5 4

6

(23)

23

4

• Sønder Tranders

• Brostensbelængning (bumpproblematik)

• Næppe relevant

(24)

24

5

• Ny Nibevej

• Motortrafikvej m. 90 km/t (nedskiltet til 80 km/t)

• Lave hastigheder ved registreringerne

(25)

25

6

• Gl. Nibevej indkørsel til City Syd

• 50 km/t

• Ofte kaotiske forhold i krydset

• Lave hastigheder ved registreringerne

• Store ryk

(26)

26

Hvad viser peak-til-peak rykkene?

7

(27)

27

Hvad viser peak-til-peak rykkene?

7

(28)

28

7

• Sidevej til Ny Nibevej

• 80 km/t hastighedsgrænse

• Godt 50 km/t ved registreringerne

(29)

29

Øvrige lokaliteter er ikke relevante fordi der findes:

•Ikke-registrerede bump

•Grusveje

•Brolægning

•Huller/forskydninger i vejen

•

(30)

30

Sammenfatning

• Accelerationer:

• Accelerationer synes at være koncentreret omkring de største trafikstrømme

• De er ikke større end der kan opnås ad frivillig vej (testkørsler)

• Påvirkes ikke væsentligt af bump 

• Viser antageligt ikke noget klart omkring risiko 

• Ryk:

• Plausibel sammenhæng mellem ryk og farlige situationer (teori og registrerede ryk) 

• Meget følsomt overfor ujævnheder 

• Ingen afklaring af fordele ved de to tilgange (største negative ryk og peak-2-peak ryk)

• Næste trin:

• 3 mdr.  18 mdr. FCD.

• Sammenhæng i fundne lokaliteter baseret på forskellige deldatasæt?

• Alternativt baseres analyserne på ændringer i hastigheden (GPS positioner)

(31)

Tak

Niels Agerholm Traffic Research Group

Aalborg University +45 61 78 04 55

na@civil.aau.dk

31

Robin Jensen COWI

+45 50 91 50 92 rbje90@gmail.com