• Ingen resultater fundet

Den Åbne Skole: Pædagog- og lærerkompetencer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den Åbne Skole: Pædagog- og lærerkompetencer"

Copied!
43
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Den Åbne Skole:

Pædagog- og

lærerkompetencer

Trine Hyllested

Margit Eva Jensen

Mathilde de Kruiff

(2)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Dagens program

• Velkommen Margit/Mathilde

• Hvad er Åben Skole og hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning i Åben Skole? Margit

• Lærerkompetencer i tid. Trine og Margit

• Pædagogkompetencer. Mathilde.

• Videreudvikling af Åben Skole. Trine og Mathilde

(3)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hvad er den åbne skole? Folkeskoleloven

§3 stk. 4 & 5

Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til

opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes

samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at

personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang

kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner

og understøttende undervisning.

(4)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole?

Jank og Meyers model for undervisningens

betingelsesstruktur. (2006).

(5)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

• Praktisk erfaring:

Undervisnings- og formidlings- erfaring fra lærer- og

pædagogseminariet, folkeskolen og ungdoms-skolen, naturskoler,

museer og andre eksterne miljøer, primært i naturfag, natur/teknik og biologi. Leder, konsulent, projekt- og adm. erfaring

• Formel: lærer, cand.comm., naturvejleder og ph.d.

Trine Hyllested trhy@ucc.dk

(6)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Lyde

Lugte

Synsindtryk

Konkrete objekter og genstande

Hands-on aktiviteter

Formidling af et særligt budskab

Professionel formidler, der overtager klassen

For læreren kan det være:

Overvældende

Usikkert

Mangel på kontrol

Hvem bestemmer?

Hvem har ansvaret?

Tårnby

Naturskole

(7)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Ph.d-Forskning 2002-2007-Projektarbejde 2007-2015- Pr ojek tforskning 2014-2015(Bibliografi og Interview)

Fra naturskolens perspektiv 1 år 8 besøg +

spørgeskemaundersøgelse

Fra elevernes perspektiv projektforløb 14 dage fuld tid

Fra lærernes perspektiv kursusforløb 1 års samarbejde med

lærergruppe Lærerens opgave,

når læreren tager skolen ud af

skolen

2014-2015 –ca. 500 timers forskningsarbejde

om

museumsundervisning LSUL-SDU-Historielab

Jelling

(8)

ÅBEN SKOLE ? Skolen er en lovbestemt institution, der skal undervise.

Undervisningen skal leve op til formelle krav.

Samarbejdet udadtil er et læremiddel-et middel til at lære. Ligesom en bog, en film, et

eksperiment, en genstand, en tekst, et skuespil, et…………

(Trine Hyllested 2011)

Et læremiddel ”redidaktiseres” i enhver undervisningssituation

(Illum Hansen og Skovmand 2011)

(9)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Begrebsafklaring: Læring-betingelser og definition

Hver elev konstruerer sin egen læring (Piaget 1964/1971, Furth 1976) Læring konstrueres i en kulturel kontekst (Bruner 1999 og 2004,

Vygotsky 1978)

Læring udfordres af samværet med andre (Lave og Wenger 1991)

Min opfattelse af læring er, at læring er en forandring i forståelsen af et begreb eller et fænomen. Læring har en erkendelsesmæssig (tankerne), en følelsesmæssig, en konkret sansemæssig(hænderne) og en

fællesskabsbetinget dimension. Alt dette skal læringssituationen

indeholde. (Hyllested 2007)

(10)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hvad kan et udvidet læringsrum ?

•Give mulighed for stoflig

kontakt til autentiske genstande

•Stille stor faglig viden til rådighed

•Give eleverne en fælles erfaring og nye måder at arbejde på

•Give nogle elever udfordring ved nye rammer og nye faglige autoriteter

Trine Hyllested 2007

Teglværksmuseet Cathrinesminde, Broager.

Foto fra Museum Sønderjylland

10

(11)

Hvad kan et udvidet læringsrum ikke nødvendigvis?

•Erfaring i sig selv skaber ikke viden og færdigheder –hvor kommer leret fra?

•Dialog og refleksion kommer ikke af sig selv- hus/urtepotter - nøglebegreber

•Aktiviteterne kan forblive oplevelser uden faglig og samfundsmæssig sammenhæng - teglværksarbejdernes vilkår

•Det er nogle bestemte typer af læring, der især tilgodeses. HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE OG HVAD SKAL ELEVERNE LAVE ? (lovgivning FFM)

11 Fotos

downloaded fra nettet

Kilde:Trine Hyllested 2007

(12)

VIL SELV DU KENDE DIT VÆSENS ROD-

SKØN PÅ DE SKATTE DE EFTERLOD

(J.V.Jensen 1925)

SKOLEN HAR ALTID VÆRET ÅBEN, men på mange måder

BEGREBET ”Scholae” er græsk og betyder ”fri tid”

…( til at tænke)

Vi har ikke opfundet fænomenet at åbne skolen mod samfundet. Lærere har brugt det i mere end 130 år!

Trines citater fra tidligere lærere, som vi står på skuldrene af. Erslev fra 1880, Christensen 1912 Læs i øvrigt i den danske skolehistorien fra f.eks.

Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel.

ANSKUELSESUNDERVISNING HJEMSTAVNSLÆRE

Anskuelsesundervisning Hjemstavnsundervisning

Billedkilde DPB´s bibliotek

(13)

• I anskuelses undervisningen og op gennem 1900-tallet – tager den lokale lærer selv ud med sin klasse på ekskursioner

• I 1959 begynder Roskilde Museum at vise klasser rundt og Institutionen Skoletjenesten, København dannes i 1970.

• 2017 vrimler det med professionelle formidlingscentre – med eksperter og iscenesatte arrangementer (udlejring –Giddens 2001)

Kilde:Trine Hyllested 2007

Billede fra Eksperimentarium

(14)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Pige 1, 14 år: Jeg har lært hvordan sten blev skabt og hvordan de kom til Danmark

Pige 2, 14 år: Jeg lærte om sten og istiden

23 andre sætninger

Trine Hyllested 2007

HVAD ER

LÆRERENS

ROLLE ?

(15)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Brug af besøget i undervisningen

Selvstændig aktivitet

104 55%

Led i et undervisnings

forløb 84 45%

56 % forberedte ikke besøget

Trine Hyllested 2007

(16)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Den vanskelige lærerrolle som samspillende lærer, når de professionelle træder til

Praktisk medarbejder Den, der tør dumme sig Social samværspartner Lov- og orden medarbejder Turist

Facilitator af læreprocesser (2 ud af 8 lærere på naturskolen)

Trine Hyllested 2007

(17)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Tolkning af undervisnings -situationen på naturskolen

Naturskolen og lederen - symbolsk og kulturel kapital.

Agenterne positionerede sig i relation til denne kapital.

Undervisningen blev et felt - udvikling af nye magtrelationer Brugen af eksterne aktører - en bestemt habitus- magtrelationer Mange lærere gav ansvaret fra sig -drak kaffe-var politi

Lave aftaler-sætte rammerne?

(Bourdieu 1989, 1997)

Trine Hyllested 2007

(18)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hvad er den eksterne aktørs dagsorden ?

HVAD ER FORMÅLET ?

• Idealisme. Vi vil gerne hjælpe grundskolen. Skolen er en dynamisk institution der afspejler samfundet.

Ingenting er, som da du gik i skole.

• Branding. Vi vil gerne markedsføre os selv. Hvad er det for en forestilling om koncernen man videreformidler. ?

• Legitimering og eksistens. Hvis de kender os kan vi måske påvirke dem. Det kan

hjælpe os til at blive ved med at bestå

Hyllested 2007

Fotos: downloaded fra nettet 2015

(19)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Den eksterne undervisers rolle

Undersøgelser af museer 2014-2015

En anonym museumsunderviser fra en interviewundersøgelse udtrykker det således:

”Jeg tror det er det der med. Det er sådan at forskning, det er sådan øverst – ikke ? og så kommer formidlingen og så skoleundervisning nederst. Ja lige sådan umiddelbart. Jeg ved ikke om det kun er vores institution, eller om andre oplever det på samme måde.”…..”

Formidlingen og især til skoleelever som sådan noget, ja, som ikke er sådan rigtig forskningsforankret, det er noget alle kan gøre”

Så når man bruger Den Åbne Skole træder man altså også ud i nogle magtrelationer på forbrændingsanlægget, teateret, museet m.m.

Trine Hyllested 2015

(20)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Læreren

Eleven Den eksterne partner

Elevens læring

Rum Artefakter

Før aktiviteten under aktiviteten efter aktiviteten

SAMARBEJDET I DEN ÅBNE SKOLE

Trine Hyllested, 2015

(21)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Ikke erfaringen i sig selv, men dialogen om erfaringen

(Osborne 1999)

• Det er altså ikke det eksterne/uformelle miljø i sig selv, men måden læreren bruger det eksterne miljø på, der kan give sammenhæng i læreprocesserne

• Det er den kontekst, eleven får mulighed for at sætte besøget ind i, der har betydning for læreprocesserne- her kan skoler virksomheder og museer tilbyde forberedelses- og efterbearbejdningsmaterialer, hjemmesider, film, genstande og viden

• At være ydmyg over for begrebet læring ! Musik er ikke bare popmusik-læring er

ikke bare læringsstile-Der er mange veje til Rom…vi må sammen være med til at

finde nogen af dem……..!

(22)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes, men en ild, der skal tændes

•Plutarch år 46-127 eft.Kr.

22

(23)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Lærerkvalifikationer i åben skole

Margit Eva Jensen

• Ph.d. stipendiat – UCC og Danmarks Institut for Pædagogiske og Uddannelse, Aarhus Universitet

• Lektor, konsulent læreruddannelsen UCC

• Leder af skoletjeneste Nordsjællandsk Folkemuseum

• Museumsinspektør Bangsbo Museum

(24)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Og hvordan kan man forske i den åbne skole?

Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og

praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole?

(25)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Her blev vist gode billeder fra Lejre Sagnlandet, men af hensyn til tilladelser af fotogengivelser på nettet

undlader vi dem her.

(26)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Museumsbesøg ses som en tur på Margueritruten Er det et problem?

Lærer:

• ”Der er den daglige, målstyrede undervisning på skolen, og så er der afstikkerne fra hverdagen på Marguritruterne. ”

• ”Et besøg i Lejre er en afstikker

ad Marguritruten”

(27)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Forskningsspørgsmål

1

Hvordan fremmes elevers læring i skiftet mellem

læringskonteksterne skole – museum – skole?

Fokus på lærerens didaktiske overvejelser om museet som læremiddel. Hvilket

læringspotentiale?

2

Hvordan ses tegn på elevernes læringsudbytte af de skiftende læringsmiljøer i

historieundervisningen.

(28)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Skole – Elev – Museum

Elevers læring i mødet mellem skole og museum i undervisningsfaget historie

Feedforward

på skolen Museumsbesøget Feedback nyt

feedforward

(29)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Forskningsdesign: et dybtgående og et eksplorativt casestudie (Flyvbjerg 2015).

6 klasse forstadsskole.

Linjefagsuddannet lærer erfaren med museumsundervisning.

Opgave: formulere et didaktisk design

En kritisk case giver mulighed for at

formulere en generalisering: Hvis det

didaktiske design har gyldighed i dette

tilfælde, har det gyldighed i mange

tilfælde.

(30)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Museet set som semantisk læremiddel:

Hvad skal læreren tage højde for?

1. Læremidlet har en flygtig karakter. (Thelle 2012).

2. Læremidlet er velegnet til konkret viden – ikke de store linjer.

3. Læremidlet er righoldigt, komplekst og flertydigt – eleven kan tilbydes mange forskellige former deltagelse. (Hein 1998, Boritz 2012)

4. Læremidlet foregår udenfor klasserummet. (Jordet 2010)

5. Et læremiddel hvor læreren ofte afgiver en stor del af sin kontrol til

omviseren.

(31)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Tegn på elevernes læring – Leon Dalgas Jensen (2016)

1. Observationsmetode

2. Artefakt/dokument analyser

3. Spørgemetode

(32)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Foreløbige fund

1. Observationer: Feltnoter med fokus på elevdeltagelse. (Hastrup 2015)

2. Artefakt analyser (Vygotsky om sprogets betydning for tænkning og læring)

• Fortællinger (tid & sted, struktur & aktør, kilder & ‘tomme huller’)

• Modeller af en museumsudstilling (deltagelse, sanser).

3. Interview: lærerinterviews. Elevinterview med ‘stimulated recall’.

(33)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Og hvordan kan man forske i den åbne skole?

Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og

praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole?

(34)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Pædagoger i åben skole

Mathilde de Kruiff mawk@ucc.dk

• Adjunkt fra lærer- og pædagoguddannelse

• Leder af skoletjenesten Københavns Museum og Tivoli.

• Kreativ konsulent på Childrens Creativity Museum, SF

• Museumsinspektør på Nationalmuseet

(35)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

At gå op ad trappen

(36)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

”It is not about receiving - it’s about participating,

contributing and collaborating”

Marc Miller Tate Gallery

(37)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Uddannelse er tredimensionel – hvor mange dimensioner har åben skole i en pædagogisk kontekst?

Viden: Orientere sig (indhold)

Evner: være i stand til noget (mål)

Dannelse: måde at forholde sig på (formål)

Åben skole som katalysator, lærer og pædagogen som facilitator

Kilde: Lars Geer Hammershøj (januar 2017)

(38)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Demokratiske kompetencer versus selvtillid

(Demokrati – Unges demokratiske kompetencer. DUF 2013)

(39)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Når åben skole og understøttende undervisning går hånd i hånd

Med åben skole forpligter skolerne sig til ”…bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens dag og obligatoriske emner”

LBK nr. 665 af 20-06-2014 § 3 kap. 2 stk.4

Centrale emner for folkeskolens formål

o Alsidig udvikling o Deltagelse

o Medansvar

(40)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Samarbejde om understøttende undervisning og den åbne skole

§ 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og

obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb,

læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med

undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som

sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer,

alsidige udvikling, motivation og trivsel.

(41)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Hvad gør vi i UCC?

- Museumsmodul

12 ugers museumsmodul med fokus på at åbne det pædagogiske rum

Åben skole

Åben dagtilbud, Åben institution.

Pædagogiske emner i fokus

Trivsel, dannelse og udvikling

(42)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Videreudvikling af Åben Skole

(43)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Dannelse

Dannelsesrejsen: Hjem-ud-’hjem’

• Gøre erfaringer der ændrer en (ubehag)

• Mut, ikke sprog for det fremmede man har erfaret

• Overført forstand: Kulturer, forelskelse, uddannelse, jobs, etc.

Turistrejse: Hjem-ud-hjem

• Lives op en stund (behag)

• Taler løs om det mærkelige fremmede man har oplevet

Kilde: Lars Geer Hammershøj (januar 2017)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

SkoletjenesteNetværk er nationalt og kommer hele landet rundt, og vi ser at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune hvad der er fokus på, og hvordan det bliver udmøntet..

I eksemplet kan der iagtt ages fl ere forekomster af, hvordan konkurrenceele- mentet påvirker elevernes deltagelse. Kommunikationen omhandler konti- nuerligt succes eller fi asko

I nogle kommuner i regionen er der udførligt beskrevet, hvordan skolerne skal arbejde med området, og i andre lægges der op til en mere decentral indfaldsvinkel, hvor skolerne selv

Artiklen diskuterer, hvordan udviklingen i opfattelser af skole- hjem-samarbejdet igennem de sidste årtier har haft betydning for dominerende forståelser af forældres involvering

Alt sammen noget, der giver min søn viden om verden i mange af folkeskolens fag, og som også er vigtigt for læseforståelsen, når han snart i langt højere grad skal bruge læsning

Formålet med at inddrage hjemmet i kommunikationen om det faglige er ens for alle: dels at eleverne får mulighed for at aktivere deres erfaringer fra hjemmet i forbindelse med det,

Nogle forældre vil selvfølgelig være i stand til at hjælpe og forklare metoder på en måde, der motiverer og støtter barnet, men desværre bidrager den type støtte ofte

Hvis jeg skal kunne vinde løvemor og løve- fars hjerte og hjerne og dermed lykkes med at skabe denne nødvendige vilje og viden til projektet hos forældrene i forhold til