• Ingen resultater fundet

1 Baggrund og formål

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "1 Baggrund og formål"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1 Navn på indsender: Jonas Herby og Helen Lundgaard

Firma/organisation: Incentive og Region Hovedstaden

Projekt: Benchmarking af cykling internt i Region Hovedstaden

Dato: 13. marts 2015

1 Baggrund og formål

I 2012 lavede Incentive et regionalt cykelregnskab for Region Hovedstaden, det først af sin slags i Danmark. Her blev regionen delt op i tre kommunegrupper: ’København/Frederiksberg’, ’forstadskommuner’ og ’øvrige kommuner’.

Cykelregnskabet viste, at der er stor forskel på, hvor meget borgerne i de tre grupper cykler. Fx cykler borgerne i København/Frederiksberg ca. tre gange så meget som borgerne i øvrige kommuner.

Vil man gerne have borgerne uden for København/Frederiksberg til at cykle mere, er det interessant at vide, hvad forskellen skyldes, da nogle ting er nemmere at påvirke end andre. Fx er det vanskeligt at påvirke alderssammensætningen, mens det er muligt at arbejde på at påvirke holdningen til cykling.

For at blive klogere på, hvad der kan forklare forskellene, hyrede Region Hovedstaden Incentive til projektet ’Benchmarking i Region Hovedstaden’. Her gennemgik vi 13 teser for, hvorfor der er forskelle mellem de tre grupper. Er det strukturelle forskelle som fx alderssammensætningen og beskæftigelse? Eller skyldes det andre ting, som fx holdningen til cykling?

2 Metoder, analyser og fremgangsmåde

Analysen bruger data fra DTU’s transportvaneundersøgelse og data fra Google Maps. I beregningerne har vi så vidt muligt beregnet alt andet lige-effekter. Fx hænger bilejerskabet sammen med familietypen og alderssammensætningen. Derfor beregner vi effekten af bilejerskabet givet familietypen og alderssammensætningen.

Vi har på den måde forsøgt at beregne alle teser alt andet lige.

Til undersøgelsen har vi indsamlet data via Google Maps for 40.000 ruter internt i Region Hovedstaden. Disse data er brugt til at bestemme trængslen i de forskellige kommune grupper, og hvordan den offentlige transport er i forhold til cyklen.

De teser, vi har undersøgt, er:

1. Bilejerskab 2. Trængsel

3. Alderssammensætning 4. Uddannelse

5. Beskæftigelse 6. Afstand til en station 7. Afstand til arbejde

8. Afstand til fritidsaktiviteter 9. Afstand til studie

10. Cykel vs offentlig transport 11. Familietype

12. Afstand til indkøb

(2)

2 13. Indkomst

3 Resultater

Figurerne nedenfor viser forskellen i cykling mellem forstadskommuner og København/Frederiksberg, samt hvor meget hver enkelt tese kan forklare af den samlede forskel.

Undersøgelsen forklarer hele 87% af forskellen mellem København/Frederiksberg og forstadskommuner. Altså er der 13%, som kan skyldes andre faktorer, som fx holdning til cykling. At borgerne i København/Frederiksberg har markant flere biler end borgerne i forstadskommuner forklarer den største del (34%). En anden stor del skyldes, at der er stor trængsel på vejene i København/Frederiksberg. Det gør, at selvom man har en bil, er den relativt langsom i forhold til cyklen (13%).

Figuren nedenfor viser forskellen mellem øvrige kommuner og forstadskommuner. Figuren viser, at hele forskellen mellem de to grupper kan forklares af de 13 teser. Her skyldes en stor del af forskellen også bilejerskabet. Hvor afstanden til en station og afstanden til arbejde samlet set kan forklare 10% af forskellen mellem forstadskommuner og

København/Frederiksberg, forklarer det her samlet 40% af forskellen.

Det er altså ikke helt de samme faktorer, der skaber forskellen mellem øvrige kommuner og forstadskommuner som mellem forstadskommuner og København/Frederiksberg.

1.981 m

460 m (34%) 180 m (13%)

171 m (12%) 131 m (10%)

77 m (6%) 68 m (5%)

63 m (5%) 27 m (2%) 24 m (2%) 22 m (2%) 13 m (1%) -16 m (-1%) -30 m (-2%) 178 m (13%)

3.349 m

0 1.000 2.000 3.000 4.000

Forstæder Bilejerskab Trængsel Alderssammensætning Uddannelse Beskæftigelse Afstand til station Afstand til arbejde Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Cykel vs offentlig transport Familietype Afstand til indkøb Indkomst Tilbageværende forskel København/Frederiksberg

Cykling meter/borger/dag

(3)

3 1.125m

173 m (20%) 170 m (20%)

160 m (19%) 146 m (17%)

107 m (13%) 76 m (9%)

36 m (4%) 34 m (4%)

20 m (2%) 4 m (1%) 4 m (0%) 0 m (0%) -6 m (-1%) -69 m (-8%) 1.981m

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Øvrige Bilejerskab Afstand til arbejde Afstand til station Cykel vs offentlig transport Trængsel Uddannelse Beskæftigelse Alderssammensætning Familietype Afstand til indkøb Indkomst Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Tilbageværende forskel Forstæder

Cykling meter/borger/dag

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er blevet bekræftet, at den ordinære TU er repræsentativ hvad angår hjemrejsedage efter flerdagsture, samt at TU er underrepræsenteret hvad angår udrejsedage og dage undervejs

Selv når man tager højde for baggrund, så er der forskel på lønnen for mænd og kvinder Analysens formål er at belyse den faktiske forskel mellem kvinders og mænds

Der kan være flere forskellige bevæggrunde herfor; nogle arbejdssteder nævner, at uddannelsen af vejlederne ikke var tilstrækkelig til at løse særligt

Disse data er stedfæstet geografisk i GIS og der er beregnet afstande mellem bopæle og arbejde til brug opgørelse af samlet transportarbejde ligesom afstande mellem bopæle og

Der er ikke korrigeret for kommunernes alderssammensætning, hvilket betyder, at tallene i virkeligheden kan være højere for kommuner med mange yngre borgere og lavere for kommuner

I samarbejde med Vejdirektoratet blev Transportvaneundersøgelsen (TU) fra marts 2017 udvidet med spørgsmål rettet mod belysning af samkørsel.. Nu har disse spørgsmål været en del

Især fritidsturene viser et antal interessante udsving, med samlet set en kraftig stigning, som dog dækker over en hel række, delvist modsatrettede tendenser: Især i den

Øresundsundersøgelsen er en kortlægning af trafikken over Øresund, som har været gennemført et antal gange – i 2015 og senest i 2009.. Denne