Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Udvalgs-Betænkning afgiven i det medicinske
Selskab i Januar 1852 : trykt til Brug for Selskabets Medlemmer.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Bianco Luno, 1852 Fysiske størrelse | Physical extent: 24 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
• :
*e--?-7 7^7 -e "
'pdr 'S>r rz** <
/syj.
w- *
i
/
1
g
. • • . • . i
jfe-
ftili
•t':l
••1 : i -
-
wn
. - ^//
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130020733234
Udvalgs-Betænkning
afgiven i
d e t m e d i c i n s k e S e l s k a b
i
J a n u a r 1 8 5 2 .
Trykt til Brug tor Selskabets Medlemmer.
Kjobenhavru
Trykt hos Kgl. Hofbogtrykkcr Bianco Lun o.
1 8 5 2.
Det kgl. medicinske Selskab har anbetroet os det Hverv, som Komite at afgive Betænkning over den af Dr. med.
Brandes paa det mediko-forensiske Udvalgs Vegne i Sel
skabet oplæste Afhandling;, hvis Hovedpunkt angaaer Phthisikeres Berettigelse til Invalideforsorgelse efter In
valideloven af Øde April 1851.
Vi ville strax bemærke, at det ikke har foresvævet os, at levere nogen Kritik over Dr. Brandes's Arbeide, ikke heller fuldstændig at lose det dertil knyttede praktiske Sporgsmaal, en Opgave, vi have erkjendt for Oieblikket at maatte overstige vore Kræfter. Vi have kun sogt at foretage en ny, saavidt mulig, uafhængig Undersogelse af dette Sporgsmaal i sin Almindelighed fra det retslægevidenskabelige Synspunkt, for saaledes at komme til en selvstændig Dom; og vi have kun for- saavidt berort den praktiske Side deraf, som vi tillige have stræbt at opfatte det fra Invalidelægens Standpunkt.
Den Paragraph af Invalideloven, som her fornem
melig kommer i Betragtning lyder saaledes: "Invalid er den, der ved Udforeisen af sine militære Tjeneste
pligter har faaet en saadan Legemsbeskadigelse eller Svaghed, at han for bestandigen eller for en Tid maa udtræde af den militære Tjeneste." Det bestemmende
1
i denne Paragraph med Hensyn til det foreliggende S p o r g s m a a l m a a v æ r e B e t y d n i n g e n a f O r d e t : v e d . Efter den almindelige Fortolkning heraf, synes man at lægge Vægt paa en betryggende Sikkerhed for, at den paagjeldende Beskadigelse eller Svaghed er opstaaet ikke blot under den militære Indkaldelse, det være i Fred eller Krig, men ved, eller i ligefrem Folge af selve de militære Tjenestepligter. Beskadigelser eller Sygdomme, som ere opstaaede udenfor Tjenesten ere naturligvis ikke pensionsberettigede-, og selv om de ere opstaaede under eller i Tjenestetiden, men udenfor det hele Indbegreb af militære Tjenestepligter, altsaa i den Fritid og ved saadanne Forholde eller Beskjæfti- gelse, som ere Tjenesten uvedkommende, berettige de heller ikke til Invalideforsorgelse.
Det paatrænger, sig allerede her, at Loven ved at benytte sig af Ordet; ved, og tillægge det en Betyd
ning forskjellig fra: under, paalægger Invalidelægeu den i Praxis meget vanskelige, for ikke at sige uover
kommelige Opgave, at skulle drage Grændse mellem S y g d o m m e , d e r e r e o p s t a a e d e u d e n f o r , u n d e r o g ved den militære Tjeneste. Den oiensynlige Vanske
lighed ved at opfylde denne Fordring synes at vidne baade om Mangel paa lægekyndig Medvirkning ved Lovens Affattelse, navnlig om Ubekjendtskab med vore Kundskabers Omraade i ætiologisk Henseende, og om en Uklarhed med Hensyn til den rette Mening, som altid er uheldig ved en Lovbestemmelse og i dette Til
fælde kan foranledige spidsfindige eller vilkaarlige For
tolkninger. I ethvert Fald vil man strax maatte ind- romme, at den Sikkerhed, Loven som Princip gjor For
dring paa, saare sjelden kan haves uden ved de egen
3
lige Beskadigelser, og ikke engang altid ved disse; naar derimod Sporgsmaalet bliver om Svagheder efter de for- skjellige Sygdomme, vil der næsten uundgaaeligt reise sig Tvivl om disses Opkomst ved, under eller udenfor de militære Tjenestepligter, og Sikkerheden med Hensyn hertil i Reglen kun blive tilnærmelsesvis, storre ved nogle og mindre ved andre.
Som Repræsentant for disse Sidste kan man op
stille Phthisis, Lungetuberkulose, fordi Usikkerheden med Hensyn til denne Sygdoms Opkomst ved, under eller udenfor de militære Tjenestepligter fremtræder klarest.
Forst nedlægger man Paastand om, at Phthisis opstaaer udenfor Militærtjenesten, d. e. medbringes i Tjenesten;
dernæst, saafremt dette ikke finder Medhold, paastaaer m a n s u b s i d i æ r t , a t P h t h i s i s , o m d e n o g s a a o p s t a a e r u n der Tjenesten, dog ikke kan opstaae ved Tjenesten.
Saaledes komme da Phthisikerne i ethvert Fald til at betale Sagens Omkostninger. Muligheden af denne Tvist beroer naturligvis paa vor ringe Kjendskab saavel til Sygdommens oprindelige Aarsager, der betinge Tuber
keldannelsen i sin Begyndelse, som til dens udviklende eller Leilighedsaarsager, hvorved den tuberkulose Proces kaldes tillive og gjennemlober sine Omdannelser. Heller ikke ere vi noksom oplyste om Forholdet mellem disse 2 meget forskjellige Perioder af Sygdommen, som under
tiden kunne være bestemt adskilte, eller om Forholdet mel
lem deres tilsvarende Aarsager. Mange have været tilboie- lige til at tro, at Spiren til Lungetuberkulose var saa at sige given med Individets Tilværelse, og at Spirens Udvik
ling i alt væsenligt var uafhængig af Livsforholdene, altsaa ogsaa af Soldatens Forholde i Fred som i Krig — og ifolge heraf har der især tidligere været en
1*
Opinion baade blandt Læger og Lægfolk, hvorefter Phthisis betragtedes næsten som en uundgaaelig Skjæbne, hvilken de paagjeldende OfFre fik at bære ligesom an
dre Skjæbnens Tilskikkelser, uden Haab om at kunne afvende dens haarde Nodvendighed. Denne almindelige Anskuelse af Lungetæring bestyrkedes ved dens, selv un
der de forskjelligste Omstændigheder, urokkelige Frem
gang, og den har fundet sit Udtryk og yderligere Stotte i Læren om den phthisiske Konstitution eller saakaldte Habitus og om den phthisiske Arvelighed.
Uagtet der nu vistnok ligger noget til Grund for hele denne Betragtningsmaade af Lungesvindsot, saa kan det paa den anden Side heller ikke nægtes, at man fra Videnskabens nuværende Synspunkt er bleven vak
lende og tilboielig til idetmindste at begrændse den.
Vi skulle senere berore de Kjendsgjerninger, som tyde paa, at Lungetuberkler hverken med Hensyn til deres Udvikling og Forlob, og sandsynligvis heller ikke med Hensyn til deres Oprindelse kunne under alle Omstæn
digheder ansees som uafhængige at de Livsbetingelser, hvorunder Individet befinder sig. Hvad dernæst den phthisiske Habitus angaaer, da er det gaaet med aen som med lignende Sygdomsbilleder, at de vel underti
den findes tydeligt og bestemt nok udtalte, men herfra har man været tor hurtig med at slutte til deres almin
delige Gyldighed. Naar vi nævne den saakaldte apo
plektiske Habitus, vil dette indrommes af alle. Fnh\ ci kjender dens meget karakteristiske Præg, og de Fleste have undertiden seet Individer med denne eiendomme- lige Legemsbygning hjemsogte af Apoplexi; men alle erfarne Læger vide dog, at man ligesaa otte moder Apoplexi hos Personer, der mangle det særegne Ydre
eller endog frembyde et ganske modsat. Saaledes lader det sig heller ikke nægte7 at der gives en eiendomme- lig phthisisk Konstitution, der kan findes i Forbindelse med Phthisis; men paa den anden Side kunne Personer med dette Ydre undertiden mod al Forventning gaae fri7 medens Tuberkulosen kan optræde hos udvortes sunde endog kraftfulde Konstitutioner, ved hvilke man ikke er istand til at opdage nogetsomhelst Tegn paa phthisisk Disposition.
Vende vi os til Arvelighe'den, da har denne, som bekjendt, været almindelig antaget. I den senere Tid er der, som Dr. Brandes bemærker, af iiere Læger og Forfattere reist Tvivl om dens Betydning, hvilken man, stottet paa numeriske Kjendsgjerninger, har ment at burde indskrænke betydeligt. Men selv om det maa antages, at de herhidhorende Talopgivelser ere mindre paalidelige, fordi Undersogelser om Arveligheden maa lide af store praktiske Vanskeligheder, og selv om det maa indrommes, at de dels ere blevne modsagte at andre ikke mindre ansete Læger, dels af de uforkaste
lige for alle bekjendte Erfaringer, hvorefter hele Fami
lier have været hjemsøgte af Phthisis endog i flere Led, og altsaa maa have havt et vist konstitutionelt Fælleds- skab, vi ikke kunne betegne anderledes end som Ar
velighed, saa har man dog ved hine Undersogelser vundet saameget, at Opmærksomheden er bleven hen
ledet paa dette Sporgsmaal, saa at det overveiende Flertal af Læger for Tiden kan antages enige om, at den tuberkulose Arvelighed idetmindste ikke er saa konstant, som tidligere antoges, og at man ikke sjelden seer Tuberkelsygdom udvikle sig hos Individer, i hvis Familie der ingen Spor findes af denne Lidelse.
Efter de foregaaende Bemærkninger henstille vi den efterfolgende Sætning til Selskabets Diskussion og Provelse:
D e n t u b e r k u l o s e K a c h e x i k a n o p s t a a e h o s P e r s o n e r , i h v i s F a m i l i e d e n i k k e e r a r v e l i g , o g s o m i k k e h a v e e n f o r d e n n e S y g d o m p r æ d i s p o n e r e t K o n s t i t u t i o n e l l e r L e g e m s b y g n i n g .
Saafremt det nu ved den foregaaende Sætnings Antagelse indrommes, at Phthisis kan opstaae uden no
gen bestemt arvelig eller dog i Barndomsaarene erhver
vet Disposition, saa folger altsaa deraf, at den ogsaa kan opstaae under den militære Tjeneste. Den forste Paastand, at Phthisis altid medbringes i Tjenesten, d. e.
opstaaer udenfor Tjenesten er altsaa afvist. Men, h e d d e r d e t n u , i a l t f a l d k a n d e n d o g i k k e o p s t a a e v e d Tjenesten; thi man har, som allerede bemærket, ikke blot ment, at Spiren eller Dispositionen til Tuberkel
sygdommen var forud tilstede, men ogsaa dens Udvik
ling er i den Grad bleven anseet som ubetinget, at Livsfor
holdene i al deres Forskjellighed mentes ikkun at kunne udove liden eller ingen Inflydelse derpaa. Man har seet den opstaae hos Individer af enhver Stand og Livsstilling, og forfolge sit Maal med samme Sikkerhed, undertiden endog med storre Hurtighed hos den, der var Gjenstand for al mulig Omsorg, som hos den, der manglede de nodtorftigste Betingelser for Sygepleie. Hvor let fri
stedes man ikke med saadanne Erfaringer for Oie til den Slutning, at Feltlivet, hvis hygieiniske Forhold i saa mange Henseender staae over de egenlig Fattiges Kaar, især naar Talen er om Sygepleie, heller ikke kan antages at være af nogen Betydning for Tuberkulosens Opkomst og Udvikling.
7
Denne Maade at betragte Tuberkelsygdommen paa har imidlertid lidt et ikke ringe Stod ved tvende Kjends- gjerninger, som skyldes den pathologiske Anatomis Ud
vikling. Den ene er de ved Sektioner ikke sjelden forefundne Metamorphoser af Tuberkler og Tuberkel-
hulheder, hvorved disse pathologiske Produkter ere blevne satte udenfor det organiske Liv, og der altsaa maa be
tragtes som Yttringer al en Helbredelsesproces. Den anden, som Dr. Brandes ogsaa har fremhævet, er de temmelig hyppigt paaviste krude Tuberkler hos Indi
vider, der ere dode af andre Sygdomme, undertiden endog i hoiere Aldre, uden at de have lidt af noget Symptom paa Phthisis. Ved disse Erfaringer er det uimodsigeligt godtgjort, at Lungetuberklernes sædvan
lige Udvikling og Forlob ikke kan ansees som nogen i dem selv begrundet Nodvendighed; der gives For
holde, under hvilke de kunne blive staaende paa deres Dannelses forste Trin uden at udvikles som Phthisis;
og der gives Forholde, hvor den tuberkulose Proces, skjondt den i storre eller mindre Grad er skredet frem, kan standse, og Helbredelse indtræde om ikke ved Kunsten saa ved Naturen. Hvilke disse Forholde ere, vide vi ikke. Derimod har man ikke faa Kjendsgjer-
ninger for, at Lungesvindsot har udviklet sig hos Indi
vider, som ved deres Optagelse i Hæren efter en om
hyggelig og gjentagen Undersogelse befandtes at være sunde — det vil sige enten ganske fri for Tuberkler eller dog kun med latente ikke udviklede Tuberkler, hvis mulige Forbliven paa dette Trin Erfaringen har bekræftet — og allerede denne Omstændighed synes at maatte advare imod en bestemt Benægtelse af, at
Feltlivet eller den militære Tjeneste overhovedet kan være af indgribende Betydning.
Imidlertid hvis man vil soge at udfinde, hvilke en
kelte Betingelser i Feltlivet der kunne komme i Be
tragtning, da maa det indrommes, at Undersogelsen herom bliver meget vanskelig, som idethele om Aarsa- gerne til Phthisis. Vore hidtilværende Erfaringer give os kun svage Vink. Hvilkensomhelst Aarsagsbetingelse man vil opstille for sig alene, holder den ikke Stand for en streng og fordomsfri Erfaring. Vil man nævne Hæmopthyserne, da ere disse vistnok et af de sikkreste Kjendetegn paa Lungetuberkulosen; naar de ikke op
træde ifolge med en eller anden Beskadigelse, med anæmiske Blodsygdomme eller en Hjertesygdom, kan man være temmelig vis paa, at enhver ikke aldeles ube
tydelig Blodspytning staaer i Forbindelse med Lunge
tuberkler, men saagodt som alle ere enige om at be
tragte Hæmopthysen, ikke som Aarsag, men som Virk
ning, som et Symptom af Tuberklerne; og dersom Hæ
mopthysen stundom skulde virke fremskyndende paa Tuberklernes Udvikling, hvilket iovrigt bliver vanske
ligt at godtgjore, da maa denne sandsynligvis i det Væsenlige tilskrives det Blodtab, som under andre Om
stændigheder neppe vilde blive af nogen Betydning.
Vil man nævne Katarrher eller Pneumonier, da kunne disse sikkert være af stor Indflydelse, hvor den tuber
kulose Proces ifolge en konstitutionel Lidelse allerede er kaldt tillive; i modsat Fald ville de neppe have Be
tydning tor den her omhandlede Sygdom. Det samme gjelder omtrent om de næsten af alle Forfattere som skadelige anforte Anstrengelser af Luftveiene, om Stra
badser, Marscher, Nattevaagen eller andre diætetiske
9
Forholde under Feltlivet. Enhver af disse taget en
keltvis kan have betydelig Indvirkning paa en allerede begyndt Tuberkellidelse7 men vil neppe kunne fremkalde Lungetæring, naar de konstitutionelle Betingelser ikke ere tilstede. Det er paa disses Udvikling det fremfor alt kommer an; og med Hensyn hertil ville vi henpege paa den Erfaring, at Personer, som under et vist Livs
forhold ikke have frembudt ringeste Spor af Tuberku
lose, ere under et forandret Livsforhold blevne hjem
søgte deraf. Denne Erfaring er til Ex. bekræftet om Islændere, der have taget længere Ophold i Danmark, om Sydboere, der ere flyttede til koldere Egne. Ogsaa det Modsatte har man adskillige Erfaringer for, at In
divider med begyndende Phthisis ere blevne helbredede ved et aldeles forandret Opholdsted, ved at sættes un
der ganske andre Livsforholde, til Ex. ved Reiser; og dette er vel den rette Mening med det bekjendte Raad til Phthisikere, som iahnindelighed forst benyttes saa sildigt, at man sjelden kan vente sig noget Held af dets Anvendelse. Men ialtfald maa det være den fornuftige Tanke ved Forsoget paa at helbrede Phthisis som en
hver anden Dyshæmi^ at forandre Patientens Livsfor
holde, at sætte ham under saavidt muligt forskjellige Betingelser fra dem, under hvilke hans Sygdom har udviklet sig; thi da man kjender saa lidet eller slet intet til de egenlige Aarsagsbetingelser for Phthisis, maa man saavidt muligt forandre dem alle. I de en
kelte Tilfælde, hvor en ved alle Symptomerne og Au- skultationstegnene constateret Lungetnberkulose helbre
dedes, kan man være vis paa, at Helbredelsen ene har været betinget af en konstitutionel Metamorphose, selv
om de Aarsager ikke altid kunne paavises, hvorved denne sandsynligvis er bevirket.
Fastholder man nu denne Grundbetragtning af Lun
getæring, af dens Udvikling og mulige Helbredelse, som ene beroende paa en ubekjendt konstitutionel Dyskrasi, og man med dette for Oie kaster et Blik paa Soldatens Liv for og efter den militære Indkaldelse, da skal man neppe kunne benægte, at Forholdene i Garnisonen og endnu mere i Felten ere ganske forandrede fra dem i Hjemmet. Medens Livet her henglider ensformigt og roligt under Sysler og Forholde, der ere tilvante fra Barndommen, saa er Livet efter Indkaldelsen og navnlig i Felten uregelmæssigt, bevæget, optaget af ganske andre Sysler, kort, forandret i den hele Maade at leve og være paa. Kommer nu hertil, at de nye Byrder og Forpligtelser, der paahvile Soldaten, ikke kunne andet end virke nedslaaende paa mange Gemyt
ter og doppelt paa dem, der desuden ere trykkede af en naturlig Længsel efter Hjemmet, saa forefindes alt- saa under Krigerlivet alle de Aarsagsbetingelser samlede, som alle Forfattere ere enige om at tillægge Betydning for Lungesvindsots Opkomst eller Udvikling, og der maa være overveiende Sandsynlighed for, at disse For
holde, sammenfattede til et Hele, under Omstændighe
der, som ligge uden for vor Kundskab og Opfattelse, kunne lade opstaae eller udvikle en Lungetæring, som under andre Forholde ikke havde viist sig.
Efter den foregaaende Udvikling tillade vi os at fremstille den næste Sætning for Selskabet til Diskus
sion og Provelse:
D e n m i l i t æ r e T j e n e s t e s a a v e l i F r e d s o m i K r i g m a a a n t a g e s i s i n e f o r s k j e l l i g e F o r h o l d e
11
a t i n d e h o l d e t i l s t r æ k k e l i g e B e t i n g e l s e r f o r T u b e r k u l o s e n s m u l i g e U d v i k l i n g , h v a d e n t e n m a n h e r v e d v i l f o r s t a a e U d v i k l i n g e n a f l a t e n t e , h i d t i l s t i l l e s t a a e n d e T u b e r k l e r , e l l e r D a n n e l s e n a f n v e .
Dersom de tvende foregaaende Hovedsætninger ikke kunne omstodes, saa ere de tilbagestaaende Indvendin
ger kun svage. Man kunde sige, at den udskrevne Soldat kan have havt Lungetuberkulosen, da han blev udskreven, og i denne Henseende henvise til § 15 i den nye Værnepligtslov, der lyder saaledes : "For den almindelig anordnede Undersogelse af Sessionslægerne blive de at fritage, som selv anmelde sig som fuldkom
men tjenstdygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest." Da nu Lungetuberkulose i sin forste Begyndelse kan være vanskelig at diagnosticere, og Vanskeligheden bliver endnu storre, naar den Paagjel- dende maaske selv lægger an paa at fordolge Symp
tomerne og henvender sig til en Læge, der ikke besid
der tilstrækkelig Uvelse og Erfaring i denne Retning
— hvilket man naturligvis ikke vil kunne vente hos enhver „autoriseret Læge" — saa vil det kunne tænkes, at man ad denne Vei kunde skaffe sig en ret bequem Adkomst til at pensioneres som Phthisiker. Denne Lov
bestemmelse gjor det altsaa nødvendigt at fastsætte som Princip, at enhver, der ikke har ladet sig undersoge af Sessionslægerne og gjennem dem erhvervet sig et Vid
nesbyrd at Staten om Tjenstdygtighed og Sundhed, taber Adkomst til at kunne paaberaabe sig saadanne ved Phthisis eller andre indvendige Sygdomme udvik
lede Svagheder, hvorom Invalideloven taler. Ligeledes vil det være nodvendigt, at der ved Sessionen fores
Protokol over, hvilke der have benyttet sig af den sammesteds forbeholdte Undersogelse og hvilke ikke.
Vil man dernæst opkaste Sporgsmaal om; hvorvidt Sessionslægerne ere sikkrede mod at fælde en urigtig Dom om en Soldats Sundhedstilstand, navnlig med Hen
syn til Phthisis, da maa det ikke lades ude af Betragt
ning, at der ved udtrykkelige Lovbestemmelser er sor- get for, at man i Tvivlstilfælde ikke skal gjore Uret.
Ved Plakat af 15 Juli 1836, § 1, B. 6, 15 & 16, der o m h a n d l e M i s d a n n e l s e r a f B r y s t e t , n a v n l i g d e t f l a d d a n n e d e B r y s t , H j e r t e b a n k e n o g s v a g e l i g t Udseende uden nogen bestemt paaviselig Sygdomstil
stand — og ved Tillægsbestemmelser af 20de Septbr.
1842 § 3 — paabydes, "at Ingen som er beladt med de nævnte Feil maa udskrives, forinden det ved 3 Ses
sioner, beregnet fra den Værnepligtiges forste Mode, af forskjellige Læger er erkjendt, at den Paagjeldendes Bryst er fuldkommen sundt." Ved dette Paabud kan enhver endog kun i ringe Grad mistænkelig Brystsvag forelobig fritages for Udskrivning, og vil fremdeles blive det, efterat der engang er reist Tvivl om hans Sund
hedstilstand, med mindre denne Tvivl senere med Sik
kerhed maatte kunne afvises. Denne humane Lovbe
stemmelse gjor det idetmindste meget usandsynligt, at nogen med begyndende Lungetuberkulose vil blive ud
skreven, og vækker altsaa paa den anden Side en hoi Grad af Formodning om, at den Soldat, der ikke desto- mindre angribes af Phthisis, har faaet Sygdommen efter Udskrivningen.
Man kunde maaske fremdeles indvende, at selv naar Undersøgelsen er foretagen af Sessionslægerne med den storste Noiagtighed og Iagttagelse af alle Forsigtigheds
13
regler, saa kan Spiren til Tuberkulose tænkes at ligge saa skjult, at den dog ikke kan kjendes. Hertil maa vi naturligvis bemærke, at dette Begreb: "Spiren til en Sygdom", kan tages i saa fin Forstand, at man hver
ken kan eller behover at indlade sig derpaa. Ilolge vor menneskelige Natur have vi jo alle fra Fodsien Spiren i os til Sygdomme, ja endog en arvelig Disposi
tion til Doden. Ligeledes kan man sige, at enhver Sygdom, endog en simpel Forkjolelse, forudsætter en vis Disposition eller Modtagelighed hos de Individer, den angriber. Naar man derimod i jet praktisk Oiemed taler om Disposition eller Spire til en Sygdom, da maa den ikke ligge udenfor menneskelig Iagttagelse. Gjor den det, og ere vi altsaa med alle de Midler der staae til vor Raadighed ikke istand til at opdage Spor at den, da er der for os fornuftigvis intet andet at gjore, end at sige, at Sygdommen ikke er tilstede. Og selv om der under saadanne Omstændigheder, som jo muligt er, dog skulde findes krude Tuberkler i Lungerne, kunne vi jo ydermere paaminde om, at dette er endnu ikke Phthisis, at krude Tuberkler efter Erfaringens uforka
stelige Vidnesbyrd kunne forblive stillestaaende i meget lang Tid, og sandsynligvis altid ville det, naar ikke en under visse Livsforholde udviklet Dyshæmi afgiver den frugtbare Jordbund, hvori deres Udvikling og Forplan
teise ene kan gaae for sig.
Endelig vide vi ikke bestemt, om man tor tænke sig den Indvending, at Invalidekommissionen kunde være saa ganske overbevist om, at den af Phthisis angrebne Soldat enten maa have havt Sygdommen, inden han blev udskreven, eller ialtfald vilde have faaet den, selv om han ikke var bleven udskreven, at den, ude at
Stand til at losrive sig fra denne Betragtning, kunde afvise det hele Sessionslægeforhold som sig uvedkom
mende. En saadan Opfattelse af Kommissionens Stil
ling vilde dog forekomme os mindre rigtig; thi Staten;
som i sine forskjellige Retninger lader sig repræsentere af forskjellige Autoriteter, synes paa det ene Trin af sin Virksomhed at burde respektere det Vidnesbyrd, den har afgivet paa et andet. Naar den ved sine be
skikkede Embedsmænd har paataget sig at skille de Sunde fra de Syge, for at gjore Ret mod disse og sig selv, saa kan deri ikke bagefter erklære, at den dog har gjort Uret, uden tillige at anerkjende sin Forplig
telse til efter Evne at bode paa Uretten.
I Henhold til det Foregaaende overgive vi hermed vor tredie Hovedsætning til Selskabets Overveielse:
D e n u d s k r e v n e S o l d a t , d e r e r u n d e r s o g t a f d e n a f S t a t e n d e r t i l b e s k i k k e d e A u t o r i t e t o g e f t e r U n d e r s o g e l s e n e r k l æ r e t f o r t j e n s t d y g t i g , d e t v i l s i g e : s u n d , m a a a n t a g e s a t v æ r e d e t o g a l t s a a i k k e a t h a v e P h t h i s i s p a a d e n T i d , d a h a n b l e v u d s k r e v e n .
Dersom nu den foregaaende Udvikling og de paa den stottede 3 Hovedsætninger maatte finde almindelig Antagelse, nemlig: at Phthisis kan opstaae uden Dispo
sition, at de militære Livsforhold ere istand til at udvikle Phthisis, og at den udskrevne Soldat maa betragtes som s u n d — s a a f o l g e r m e d N o d v e n d i g h e d h e r a f : a t P h t h i s i s m a a h a v e s a m m e A d k o m s t t i l I n v a l i d e f o r - s o r g e l s e s o m i n d v e n d i g e S y g d o m m e i a l m i n d e lighed; at der altsaa ikke kan gjores Skilsmisse mellem Phthisis og andre indvendige Sygdomme; at overhovedet de af Sygdomme opstaae de Svagheder i deres Forhold til
15
Invalideloven maa betragtes og bedommes fra samme Synspunkt. Rigtigheden heraf bliver saameget mere indlysende, naar det mindes, at den Disposition, som man lægger saa stor Vægt paa ved Phthisis, kan ialt- fald ogsaa findes ved andre Sygdomme, uden at være paaviselig ved Udskrivningen. Hvo vil til Ex. benægte, at Rheumatisme, der kan medfore flere pensionsberetti- gede Svagheder, ofte er begrundet i en Disposition, som endog kan være arvelig.
Sporgsmaalet er altsaa rykket saa vidt frem, at de Sygdomme, som kunne have pensionsberettigede Svag
heder til Folge, ere stillede paa et og samme Trin.
Vi have derved idetmindste vundet et ensartet Syns
punkt for Bedommelsen, men Hovedvanskeligheden staaer endnu tilbage. Dersom Staten aabent og ædelmodigt havde kunnet sige: den almindelige Værnepligt er en Tvang, som ingen kan unddrage sig; de Svagheder af en vis Art, som paadrages under denne tvungne Pligt
ydelse, berettige til en vis Forsorgelse, fordi ingen veed, om Svagheden vilde være paadraget under andre For
holde — saa vilde Lovens Mening have været klar, dens Fortolkning let, og Invalidelægens Stilling temme
lig simpel. Men nu bestemmer Loven, at Svagheden skal være paadraget ved de militære Tjenestepligter, og saaledes bliver dens Mening i mange Tilfælde uklar, dens Fortolkning vanskelig, og Invalidelægens Stilling baade byrde- og ansvarsfuld •, forst fordi Loven forlan
ger, hvad der under mange Omstændigheder er umu
ligt; dernæst, naar den ikke kan faae det Umulige og maa lade sig noie med det Mulige, fordi dettes Opfat
telse bliver afhængig af en storre eller mindre Vilkaar- lighed, af Tilfældets Vilkaarlighed og af dens vilkaar-
lige Bedommelse, i hvis Haand Afgjorelsen hviler. Dette Umulige i Lovens Fordring beroer paa, at Lægen ved de færreste Sygdomme er istand til at sige, hvorved de opstaae. Man synes dels at have været ubekjendt med vort rette ætiologiske Standpunkt, dels at have forvex- let7 som saa hyppigt sker udenfor Lægestanden, en Sygdoms væsenlige og tilfældige Aarsager. Den tilfæl
dige Aarsag til en Sygdom kan falde indenfor de mili
tære Tjenestepligters Omraade, medens dens væsenlige eller Hoved-Aarsag falder udenfor, og omvendt kan Leilighedsaarsagen ligge udenfor Tjenesten, skjondt den væsenlige Aarsag er paadraget ved Tjenesten. Ved de fleste af de Sygdomme, man pleier at nævne som Kil
den til paafolgende Svagheder, er det idetmindste saare vanskeligt at bestemme den rette Aarsag, Tiden for dens Indvirkning, dens Forhold til Tjenestens Pligter, til Selvskyld, personlige Anlæg, andre foregaaende eller samtidige Sygdomme. Dette gjelder især om de chro- niske Sygdomme, om chroniske Brystbetændelser, chro- niske Hjertesygdomme, chroniske Rheumatismer og Oien- sygdomme o. s. v. Ved de akute Sygdomme kan man vel undertiden paavise en sandsynlig Aarsag, hvorved dog individuelle Forholde oftest spille en Rolle, men undertiden kan man det ikke, og det synes da at komme an paa det i Reglen ganske Tilfældige, naar og hvor Sygdommen er brudt ud. Dersom en Hæmopthysis viser sig forste Gang paa Marschen eller under lignende an
strengende Felttjeneste, da vil man sige, at Sygdom
men er opstaaet ved Tjenesten; viser den sig under en Forlystelse, vil det hedde sig at den ikke er opstaaet ved Tjenesten, skjondt Sygdommens væsenlige Grund naturligvis i begge Tilfælde maa soges i noget ganske
17
andet; men hvis nu en Soldat faaer Hæmopthysis, me
dens han sover eller pudser sit Gevær? De nærmest foregaaende Omstændigheder ville idetmindste ikke altid give nogen Oplysning, Paa samme Maade kan det gaae ved en rheumatisk Feber med paafolgende Peri- carditis, ved en Brystbetændelse med paafolgende Ex- sudat7 ved en kachektisk Leddebetændelse efter et Spring;
ved dem alle vil det Tilfældige faae en Betydning, som ikke tilkommer det. Dersom en i ringe Grad kortsynet Soldat under en meget anstrengende Marsch faaer en Amblyopi, der snart efter udvikler sig til en Amaurose, d a h a r h a n v e l a l t s a a f a a e t d e n n e S v a g h e d v e d d e militære Tjenestepligter; men hvis Amblyopien udvikler sig langsomt under Marscher, Bivouakliv, Forposttjene
ste, kort, alle de Uregelmæssigheder, som Felttjenesten medforer, og som kunne blive absolute Skadeligheder, hvor der findes Anlæg til en organisk Lidelse, til Ex.
Amaurose; mon man da troster sig til paa Grund af en saadan, maaske endog tvivlsom Disposition, at be
nægte Feltlivets Indflydelse, at paastaae, at en saadan Blindhed ogsaa vilde have udviklet sig under andre ganske forskjellige Forholde? Dersom gjentagne An
fald af Koldfeber ende med en forhærdet Milt eller med en Blodsygdom, som kan betinge forskjellige organiske Lidelser, Venebetændelser, indvendige Abscesser, Pyæmi o. s. v. med de Svagheder, der kunne opstaae heraf — hvor vil man da soge Sygdommens Oprindelse; mon udenfor, under eller ved de militære Tjenestepligter?
Omtrent det samme kan anvendes paa en typhoid Feber.
Denne kam opstaae sporadisk under ethvert Forhold;
ingen kan sige sig fri for den; men den kan ogsaa op
staae epidemisk under særegne Forholde, f. Ex. paa et
2
Lazareth; den kan forlobe uden Folger, men den kan ogsaa udvikle andre Sygdomme med tilhorende Svag
heder; hvorpaa bero nu disse; paa Feltlivet eller paa eiendommelige Anlæg? Er en Soldat paa et Lazareth bleven angreben af typhoid Feber, vil det vel desuden komme an paa, for hvilken anden Sygdom han laae paa Lazarethet, hvor og hvorledés denne var opkommen, ved eller ikke ved de militære Tjenesteforholde. Dens Stilling, hvem det paalægger, at tinde Rede i alt dette, er i Sandhed baade byrde- og ansvarsfuld.
Vender man sig til de egenlige Beskadigelser, da skulde man jo tro, at det her idetmindste maatte være temmelig let at bestemme, om de opstaae ved eller ikke ved Udovelsen af de militære Tjenestepligter.
Men dersom Lovens Ord med Strenghed skal efterleves, vil dette dog blive vanskeligere, end man ved forste Betragtning skulde mene. Det vil saaledes ikke falde vanskeligt at anfore Exempler paa Beskadigelser, som opstaae i Felten, ja endog paa Kamppladsen, og som dog væsenligt skyldes Uforsigtighed eller Skjodeslos- hed. Ikke sjelden udsætte Soldaterne sig mere for den fjendlige Ild, end Udforeisen af det dem overdragne Hverv gjor uomgjængelig nodvendigt, ja undertiden kan det endog mangle paa en bestemt Lydighed i saa Hen
seende mod givne Befalinger, og det bliver næsten altid umuligt at afgjore, hvorvidt dette maa tilskrives Kam
pens Tummel og Forvirring eller en Tilsidesættelse af
"Tjenestepligterne". Enhver Armee i Felten vil frem
deles kunne opvise nogle, flere eller færre, saakaldte Kombattanter, der have modtaget Skudsaar* eller andre Beskadigelser under et feigt og uværdigt Forhold, hvor
ved de vanskeligt kunne siges at have udovet deres
19
militære Tjenestepligter. Ligeledes opstaae især i Fel
ten en Del Beskadigelser ved en skjodeslos eller uovet Omgang med Vaaben, medens jo unægtelig de militære Tjenestepligters Udovelse maa -forudsætte netop det modsatte. I samme Retning kan man gjore opmærk
som paa, at saarede Soldater ved deres eget Forhold paa Sygeleiet, ved Efterladenhed eller endog Ulydighed mod Lægens Forskrifter kunne blive mere eller mindre selvskyldige i det ugunstige Udfald, deres Saar eller Beskadigelser faae. Naar endelig en Soldat indlægges saaret paa et Lazareth, og Beskadigelsens hele Forlob og Udfald bestemmes af en indre pathologisk Tilstand, som tilforn var ukjendt, saa vil man vel her med Rette sige, at dersom han ikke var bleven saaret, saa havde hint pathologiske Anlæg heller ikke faaet denne Betyd
ning og Udvikling, men uden at tale om, at Anlæget muligvis kunde have udviklet sig alligevel, saa gjelder det jo ogsaa om Sygdomme, at deres Betydning og Udfald ofte bestemmes af de Anlæg eller Forholde, hvorved eller hvorunder de udvikle sig.
Alt dette forekommer os oiensynligt at hentyde paa, at Lovens Bud, heller ikke naar der tales om Beskadi
gelser, lader sig fyldestgjore med den noieseende Streng
hed, som kan lægges i Ordet "ved", men at dette i i k k e f a a T i l f æ l d e n o d v e n d i g v i s m a a f o r s t a a e s s o m " ' u n der", fordi det i Praxis vilde blive vanskeligt eller umuligt at skille Beskadigelser opstaaede ved fra dem, der ere opstaaede under Tjenestepligterne. Paa den anden Side bliver det herved saameget mere indlysende, a t d e t s a m m e m a a g j e l d e o m S y g d o m m e , a t O r d e t v e d ogsaa her undertiden maa fortolkes som under, fordi det er umuligt at drage en skarp Grændse mellem disse
2 Ords Betydning, naar Talen er om ætiologiske Mo
menter. Overhovedet maa vi tilfoie den Bemærkning, at der hos det overveiende Flertal saavel i som uden
for Hæren gjor sig en Sjmpathi gjeldende til Fordel for Saar og lignende Beskadigelser fremfor de egenlige Sygdomme, som er let forklarlig, dels ved det mere loinefaldende ved hine, dels ved de mere bestemte Tankeforbindelser, som ved dem vækkes; men det er fremfor alt Lægens Pligt at modvirke den Uretfærdig
hed, som kan aabenbare sig heri, idet nemlig mange Sygdomme netop kunne have deres Oprindelse fra en ivrig og utrættelig Opfyldelse af Tjenestepligterne, me
dens Beskadigelser, som ramme i Flæng, undertiden findes hos saadanne, der ellers ikke have noget syn
derligt Krav paa Sympathi.
Den i det Foregaaende paaviste Uklarhed i Lovens rette Mening kan nu vistnok ikke undgaae at aabne det Tilfældige og Vilkaarlige Spillerum, og dette er misligt baade for dem, hvis Stotte Loven skulde være, og for den Autoritet, hvis Hverv det er at give dens Ord prak
tisk Anvendelighed. Imidlertid maa man jo soge at kom
me Lovens Aand og Bogstav saa nær som mulig, og at undgaae det Tilfældige og Virkaarlige, saavidt det lader sig gjore. Med denne Bestræbelse for Oie vil man have Trang til at opstille sig visse Regler, som man kan folge, uden at blive et Bytte for uvedkommende Ind
flydelser. For ikke at undlade at yde endog kun et ringe Bidrag i denne Retning, og for at give Selskabet Leilighed til at drofte og afstemme over nogle saadanne praktiske Regler, som derved ville erholde en storre Betydning, tillade vi os at tilfoie efterfolgende Udkast,
.21
hvorved vi naturligvis have stræbt at opfatte Forholde
ne fra Invalidelægens Synspunkt.
1) Der kan ikke opstilles noget udelukkende Prin
cip ved nogensomhelst Sygdom, men enhver Svaghed, som "ganske eller tildels sætter den Paagjeldende ud af Stand til at sorge for sit og sin Families Underhold", og som er opstaaet af en Sygdom, giver Ret til samme Bedommelse efter Invalidelovens Bydende, ifolge hvil
ken Sygdommens sandsynlige Natur bliver at sammen
holde med Tiden, Stedet og Maaden, hvorpaa den er opstaaet.
2) Enhver Soldat, som i Sessionsprotokollen findes at have været undersogt af Sessionslægerne overens
stemmende med Anordningerne, maa antages at have været sund, da han blev udskreven.
N æ s t a t h e n v i s e t i l v o r e f o r e g a a e n d e B e m æ r k n i n g e r h e r o m , s k u l l e v i b l o t t i l f o i e , a t d e n n e K e g e l b l i v e r l i g e s a a m e g e t R e t f æ r d i g h e d m o d d e n U d s k r e v n e , s o m N O d v e n d i g h e d f o r I n v a l i d e l æ g e n , n a a r h a n i k k e s k a l f o r t a b e s i g m e l l e m e n d e l o s e H e n s y n o g F o r m o d n i n g e r .
3) Naar en Sygdom er optraadt hurtig (akut), og dens forste Begyndelse har vist sig under eller strax efter Udovelsen af en anstrengende Tjenestepligt, og den i sit Forlob og sine Folger har medfort en med det i Invalideloven nævnte Tab af Arbeidsevne for
bunden Svaghed, saa maa den Paagjeldende ansees be
rettiget til Forsorgelse.
4) Naar en Sygdom er optraadt langsom (chronisk), og dens forste Begyndelse ikke kan paavises, men den i sit Forlob og sine Folger har medfort en Svaghed med Tab af Arbeidsevnen, saa hensees til:
a ) T i d e n — s o m e r h e n g a a e t f r a U d s k r i v n i n g e n t i l Sygdommens Optræden som saadan;
b ) S t e d e t — d e l o k a l e F o r h o l d e , h v o r u n d e r d e n optraadte og udviklede sig;
c ) M a a d e n — o m i F r e d e l l e r K r i g , o g i s i d s t e Tilfælde Feltlivets Forholde i det Tidsrum, da Sygdommen udviklede sig.
Efter de saaledes tilveiebragte Oplysninger maa Tilfæl
det bedommes med Hensyn til det Tab af Arbeidsev- nen, som Sygdommen har medfort.
D e t l a d e r s i g i k k e n æ g t e , a t d e t v e n d e f o r e g a a e n d e S æ t n i n g e r :
" d e n u d s k r e v n e S o l d a t e r s u n d " — o g " d e m i l i t æ r e L i v s f o r h o l d e e r e i s t a n d t i l a t u d v i k l e c h r o n i s k e S y g d o m m e1' — k o n s e q u e n t t a g n e m a a m e d f o r e , a t o g s a a a l l e c h r o n i s k e S y g d o m m e o g d e r e s S v a g h e d e r h l i v e p e n s i o n s b e r e t t i g e d e , n a a r d e r i k k e f o r e l i g g e r B e v i s f o r S e l v s k y l d ; m e n d a d e t t e f r a L æ g e n s S y n s p u n k t o n s k e l i g s t e R e s u l t a t m a a s k e v i l d e s t o d e p a a p r a k t i s k e V a n s k e l i g h e d e r , h a v e v i f o r e t r u k k e t a t a f f a t t e R e g l e n u b e s t e m t .
5) Naar en Sygdom er opstaaet paa et Lazareth, og i sit Forlob og sine Folger medforer en Svaghed med Tab af Arbeidsevnen, da hensees til den Sygdoms Natur og Oprindelse, hvorfor den Paagjeldende var indlagt paa Lazarethet.
5) Naar en Sygdom er opstaaet paa et Lazareth, som en sandsynlig Folge af dettes særegne Forholde — ikke som Folgesygdom af den, hvorfor den Paagjeldende var indlagt paa Lazarethet — og denne Sygdom med
forer en Svaghed med Tab af Arbeidsevnen, da beret
tiger den til Invalideforsorgelse. Herfra undtages saa- danne, om hvem det maatte kunne godtgjores, at de forsætlig have tilfoiet sig den Lidelse, hvorfor de ind
lagdes.
6) Invalideforsorgelsen bortfalder ved de Sygdom
me og Svagheder, hvor der foreligge Kjendsgjerninger eller gyldige Vidnesbyrd om Selvskyld, d. e. selvvalgte
23
Forholde, som kunne antages at have foranlediget de paagjeldende Sygdomme.
7) Sygdomme elier paaviseiige Sygdomsanlæg, som ere grundlagte eller udviklede i Permissionstiden, hvor
til henregnes Reservernes og Forstærkningernes Hjem- forlovningstid, kunne ikke komme ind under de fore- gaaende Regler.
8) Ved Sygdomme eller Svagheder med Tab af Arbeidsevnen, som have udviklet sig hos Individer af Trainkudskeklassen, hensees til, om disse Svagheder kunne forklares ved den naturlige og sædvanlige Ud
vikling af saadanne mindre betydelige Sygdomme eller Legemsfeil (svagt Syn, Tunghorighed, Blodaareknuder o. s. v.), som efter Bestemmelserne tor lindes hos Per
soner af denne Klasse, eller om de under særegne Om
stændigheder maa tilskrives Tjenesteforholdene. I sidste Tilfælde bedommes de som andre Svagheder.
9) Efter Reglen under Kr. 1 har enhver Soldat, som under de militære Tjenesteforholde har faaet en Sygdom eller Svaghed med Tab af Arbeidsevnen, Ret til at fremstille sig for Invalidekommissionen med For
dring paa at faae sin Sag undersogt. Det paaligger ham, at erhverve de herhidhorende Oplysninger og Be
viser, og det paaligger Invalidekommissionen ved de til dens Raadighed staaende Midler at lette ham (paa sam
me Maade som den Saarede) denne Pligt, paa det at de nødvendige Forudsætninger for en begrundet Dom kunne være tilstede. Beviset for Selvskyld paahviler alene Invalidekommissionen.
Naturligvis kan nærværende Sporgsmaal endnu be
tragtes fra en anden, ren praktisk Side. Vi have ikke ment, at dette kan paahvile os, og skulle derfor kun
tilfoie nogle Ord herom, Naar der siges, at Antallet af pensionsberettigede Phthisikere vilde komme til at over
stige Statens Evne, saa kan dette kun besvares fyldest- gjorende ved at fremlægge noiagtige statistiske Tabel
ler. De som for Oieblikket staae til vor Raadighed med Hensyn til Hyppigheden af Phtlnsis i Militær-Etaten, navnlig i en vis Alder, ere ikke affattede i dette be
stemte Oiemed og kunne derfor ikke afgive noget syn
derligt oplysende Resultat. lovrigt fortjener det at fremhæves, at den phthisiske Svaghed i Reglen ender langt hurtigere, nemlig ved Doden, end de fleste andre Svagheder, som give Adkomst til Pension; og ligeledes at Phtlnsis ialmindelighed udvikler sig i en Alder, hvor Soldaten sjelden efterlader sig Enke eller Born.
Naar det fra samme praktiske Side fremhæves, at den danske Invalidelov i Billighed og Humanitet staaer over de fleste andre Staters og navnlig endog over In
valideloven i Frankrig, hvor der efter Forholdenes Na
tur gjores saameget for Invalider, saa kan hertil svares, at Invalideforsorgelse overhovedet er en Humanitets- handling, som forefindes sjeldnere, jo mere man nærmer sig barbariske Tider og Forholde, hyppigere, jo mere Staterne ved tiltagende Humanitetshensyn soge at for
milde det Inhumane i al Krigsforelse. Indforeisen at almindelig Værnepligt er heller ikke i denne Henseende uden Indflydelse. Dersom vort Fædreland skulde have det Held, i denne humane Retning at gaae forud for andre Stater, da vilde dette jo ialtfald kun kunne be
tragtes som en Lykke.
T h u n e . D j o r u p . H o r u e i u a n u . H a n n o v e r . B r i o u .
