Familiefokuseret sygepleje

Familiefokuseret sygepleje (Familiedialog)

Oplæg af Barbara Voltelen Ph.d, Cand.scient.san, Lektor

på eftermiddagsseminar 27 maj 2021

Program for eftermiddagen

• Familiesygepleje på SPL uddannelsen i Vejle

• Udbredelse af tilgangen nationalt

• Patient/pårørendeperspektivet

• Grundlæggende antagelser bag tilgangen

• Familiedialog/Familiesygepleje

• Refleksiv praksis

• Systemisk kommunikation

Relevans for sygeplejerskeuddannelsen

Generelt et øget fokus på medinddragelse i sundhedsvæsnet

• Samfundsmæssigt

• Politisk

• Organisatorisk

• Fra brugerne

• Patienter

• Pårørende

Fordrer diskursændring

• Patientcentreret til familiefokuseret

• Ekspertvælde til respektfuld non hierarkisk relation Forudsætter kompetenceløft

• Sygeplejersker/sygeplejestuderende oplever familieinddragelse er udfordrende

Progressionen af familiesygepleje

gennem uddannelsen

Hvad betyder det for de studerende?

”a) alle studerende, der uddannes fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har fået under-visning/læringsforløb i familiesygepleje (basis-niveau).

b) familiesygepleje udbydes endvidere som valgfag på 7. semester for de studerende, der er særligt interesserede i området og som fx vælger at skrive BA-projekter indenfor denne ramme (differentieret niveau).

c) et antal bachelorprojekter søges, så vidt muligt, knyttet til igangværende ph.d. projekter med fokus på familiesygepleje elementet. 7 studerende (3 bachelorprojekter) er for nuværende tilknyttet et ph.d. projekt hos os, der omhandler familiesygepleje med særligt fokus på pårørende til borgere med demens.

d) en tendensanalyse fra uddannelsen viser, at antallet af BA-projekter der beskæftiger sig med familiesygepleje til voksne stiger fra 0 % til 20 % i

perioden 2012-2016. I 2016 skrives 23 ud af 75 BA-projekter med fokus på

familiesygepleje.”

Hvor arbejdes der med CFIM/CFAM?

• SLB Vejle Onkologisk og Hjerteambulatoriet

• SLB Kolding stor interesse i medicinske senge

• OUH Onkologisk og Hjerteambulatoriet

• OUH/Svendborg Medicinske senge

• Rigshospitalet Børneafdelingerne, Onkologisk og Smerteklinikken

• Amager/Hvidovre Hospital Neonatal, Hjerteambulatoriet, Gastro-enheden inkl. Levercirrose klinikken

• Epilepsihospitalet Filadelfia

• Bispebjerg Frederiksberg hospital Hjerteafdelingen generelt

• Oplæg fra Struer til Sydsjælland og mange steder derimellem

Øvelse

• Vælg et kort der får dig til at tænke på din familie

• Fortæl noget om din familie og om dine erfaringer

med omsorgsrelationer i familien

Man kan blive syg af at være

pårørende https://www.youtube.com/watch?v=3hQIarsdDaY

Patienternes perspektiv

2 afsæt for den sundhedsprofessionelle relation

Ressource- og værditænkning

• Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker

• At se fremad

• Identificere det vellykkede og værdifulde

• Skabe billeder af en ønsket fremtid

• Bruge erfaringer til at opnå ønsket

• Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet

Problem og

mangeltænkning

• Opmærksomhed på problemer og fejl og mangler

• At løse problemet

• Problemidentifikation

• Årsagsanalyse

• Løsningsmodeller

• Handlingsplan

(Gwilym Wyn Roberts, 2010)

vs

Triader: Laidsaar-Powell et al (2017)

Patient/Clie nt

Care professionals Fami

ly

Familiedialog

• Lidt om nogle grundantagelser bag tilgangen

• Overbevisninger

• Strukturel determinisme

• Kybernetik

• Systemteori

• Narrativitet

• Anerkendelse

Vores overbevisninger styrer vores

handlinger

Voltaire about the brain

The human brain is a complex

organ with the wonderful power of

enabling man to find reasons for

continuing to believe whatever it

is that he wants to believe.

Persongalleriet i Peter Plys

At forandre vores overbevisninger

Vi kan faktisk forandre hvordan vores hjerne kommunikerer med resten af kroppen og derved

ændre vores krops kemi

Hjernens negativitets bias

• Velcro: Hjernen har tendens til at ”huske” og fokusere på negative erfaringer

• Teflon: Hjernen har tilbøjelighed til IKKE AT

”HUSKE” positive erfaringer

• Amygdala har en ufattelig stor indflydelse på vores erfaringer og på den måde vi

håndterer dem

Biology of Cognition

• Autopoiese (selvskabelse)

• Systemer er selvregulerende, lukkede og vil forsøge at opnå ligevægt ved forstyrrelser

• Mennesket er underlagt forudbestemte tendenser via automatiserede feedback mekanismer

• Strukturel determinisme

• Individer er strukturelt determineret

• Levende systemer er ”strukturelt determineret” og alle forandringer er determineret af deres struktur

• Intet udenfor os kan udspecificere hvad der sker inden i os – jeg

kan ikke vide hvad du hører ud af det jeg siger. Hvad du hører –

hører du for dig selv

To forklaringsniveauer

• Objektivitet uden parentes

• Objektivitet i parentes

• Når én er overbevist om at han/hun besidder den endegyldige sandhed, har ret, kender den ”rigtige”

hændelse er objektivitet UDEN parentes

Objektivitet uden parentes

Følelsesmæssigt overgreb:

Have en overbevisning om at ens egen mening er SÅ sand, at ”den andens” holdninger ikke kun er usande men de må ændres

Kan resultere i følelsesmæssig nederlag, fysisk

sygdom eller overgreb – måske alle tre 

Jeg VIL ha ret!!!!

Det kan godt være at jeg har

ændret min mening – men IKKE

det fact at JEG HAR RET

Objektivitet i parentes

• Når én er af den overbevisning at der er mange perspektiver, realiteter, ideer og meninger

• Og der er mange lige legitime

synspunkter men ikke alle er lige

attråværdige og behagelige at leve med

Hvordan ser verden ud?

Den verden alle ser er ikke verdenen men en verden

Som vi skaber med hinanden

Det vil sige at verden er multivers!

Implikationer for sygeplejepraksis

• At invitere familier ind i en omsorgsfuld relation og interaktion og derved lindre følelsesmæssig, fysisk og åndelig lidelse/smerte

• Inviterer sygeplejersken til at få en unik personlighed

• Tilbyder muligheden for at lytte anderledes

Betydning for familiepraksis

• Nysgerrig og generøs modsat fordømmende

• Ønsket om åbne samtaler modsat direktiv adfærd

• Tilbyder refleksiv eftertanke modsat at pådutte

forandringer

Fælles refleksion

• Hvordan understøtter vi fremadrettet vores og de

studerendes interaktion med hinanden – os – borgere

og patienter med baggrund i denne viden?

Kybernetik Professor Paul Pangaro

https://www.youtube.com/watch?v=Oad8Ro8j_fE

Kybernetisk og kausalitet

• Baseret på ideen om at vi er i konstant feedback loop med personerne i vores liv

• Lineære årsagsforklaringer sigter imod at finde hvem/hvad som er skyldig eller kan bebrejdes

• Cirkulære årsagsforklaringer forsøger

at forstå hvad hver enkelt person gør

som opretholder problemet, og hvad

de kan gøre anderledes for at forandre

situationen

Narrativitet (Voltelen og Bjerre, 2018 s. 71ff)

Michael White (1948-2008) Socialrådgiver og

grundlægger af narrativ terapi i 80’ernes Australien.

Påpegede at vores liv er multihistorielt (multivers) Jerome Bruner (1915-2016) Amerikansk forsker og psykolog påpegede at det at fortælle historier er en medfødt egenskab

Eksternalisering spiller en stor rolle hvor ”det er

problemet, der er problemet og personen er personen”

Systemteori

• Alt er kontekstafhængigt

• Sundhedssystemet

• Kontanthjælpssystemet

• Familien

• Banden

• Fodboldklubben

• Arbejdspladsen

• Reframing

Handler om at sætte situationen i et andet perspektiv.

Jf talemåden: ”Der er ikke

noget der er så skidt at det

ikke er godt for noget!”

Anerkendelse (Honneth 2003)

 Vi er født til og med anerkendelse – og anerkendelse virker livet igennem

 Vi trives bedst, er mest kreative og lærenemme, når vi føler os set, hørt og anerkendt

 Tankerne bag værdsættende metoder

◦ Udforsker og undersøger det, der giver liv

◦ Arbejder med historier, der fortæller om ressourcer og muligheder

◦ Hjælper med at tage det bedste af fortiden med i fremtiden

https://www.youtube.com/watch?v=fR5PFpv0YPk

Viden om effekt af anerkendelse

 Rosenthal effekten

 Placebo effekten

 Sportstræning

 Marte Meo

 Læringsteorier

 Ny undersøgelse om

arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere

Refleksion

• Hvordan bruger vi denne indsigt i undervisningen?

Familiedialog

• At se det nære netværk og

patienten/klienten/borgeren som en helhed for vores opmærksomhed

• Individuelt

• Som gruppe

• Dynamisk i samspillet med hinanden og os

Kærlighedens skjold (Karen Marie Dalgaard, 2010)

• At være bange for at gøre ”den anden” ked af det

• At være bange for selv at bryde sammen (og vise det)

• Hvis man holde skjoldet op som beskyttelse tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv og sine nærmeste fra det der gør ondt at tale om

• Følelser og tanker bliver holdt hemmelige

• Det resulterer i at kommunikationen bliver kompliceret

• Risikoen for at følelsen af ensomhed på trods af fysisk

nærvær øges

Formål med Familiedialog

Familiedialogens formål eller ønskede resultat er, ud fra familiens behov, at forandre måden hvorpå de oplever deres sundhedsproblemer så medlemmerne kan opdage nye løsninger på

disse problemer

(Wright & Leahey 2013)

Eksempel: video 1. møde med patient og familie http://videotool.dk/ucl/c4167/v34729

Vær opmærksom på, hvilke elementer fra en Familiefokuseret Samtale der indgår i videoen i det korte 1. møde:

Bliver der:

• Skabt en relation

• Afdækket problemstilling/sygdommens indflydelse/one question question

• Afdækket forestillinger, copingstrategier og resiliens

• Lavet en intervention ved anvendelsen af forskellige spørgsmålstyper

• Opsummeret - afsluttet

• Sker der anerkendelse og skabt refleksion

• Hvilke af Karl Tomms spørgsmålstyper bliver der anvendt i samtalen (Detektiv, Antropolog,

Fremtidsforsker, Kaptajn)

Familiedialog i et kontinuum

Hvordan Familiedialog?

• Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer 

• Udstikke rammerne for mødet (kort, længere, langt)

• Evt. udfærdige et udvidet stamtræ med familien

• Lytte til alle familiemedlemmernes illness narrativ

• Udforske specifikke behov i forbindelse med aktuelle samtale

• Skabe refleksion vha. interventionerne

• Opsamling og evt. lave ny aftale

• Afslutning

Forhold der hæmmer refleksion

• Når du ved første øjekast allerede ved hvad den anden har brug for

• Når du er overbevist om at du ved, hvad den anden gør forkert og hvorfor

• Når du vil bestemme hvad den anden skal gøre

• Når du tror du ved, hvad den anden mener

Family Nursing Competencies:

Generalist (IFNA, 2015)

1. Enhance and promote family health.

2. Focus nursing practice on families’ strengths; the support of family and individual growth; the improvement of family self-management

abilities; the facilitation of successful life transitions; the improvement and management of health; and the mobilization of family resources.

3. Demonstrate leadership and systems thinking skills to ensure the quality of nursing care with families in everyday practice and across every context.

4. Commit to self-reflective practice based on examination of nurse actions with families and family responses.

5. Practice using an evidence-based approach.

Thursday, March 24, 2022

41

Family System Nursing Knowledge Utilization model

(Duhamel, 2015)

Reflekter over egne overbevisninger

• Walk and talk i små grupper 

• Drøft faciliterende overbevisninger ift at inkludere komponenter fra familiedialogen i jeres undervisning

• Drøft hindrende overbevisninger ift at inkludere komponenter fra familiedialogen i jeres undervisning

• Del med os andre!

Når kommunikationen går galt

• Kritik

• Fordømmelse

• Forsvarsposition

• Blokering

Man kan ikke ikke kommunikere

Når vi indgår i sundhedsprofessionelle relationer med

borgeren/patienten/familien vil alt hvad der foregår i mødet have betydning på forskellig vis for alle deltagerne. Vi har som den

sundhedsprofessionelle ansvaret for at kommunikationen og relationen foregår i et respektfuldt miljø.

• ”Vi kan ikke ikke-påvirke. Alt hvad vi gør i de relationer, som vi indgår i, vil påvirke

• Den faktiske betydning og effekt af et spørgsmål bestemmes altid af modtageren

• Ethvert spørgsmål, som vi stiller, skaber domænet for mulige svar, der

kan gives og udelukker dermed en række andre svarmuligheder”

Spørgsmål til refleksion

Hvordan betoner du vigtigheden af familieperspektivet i din undervisning?

Kunne du se dig selv undervise mere i familiens indbyrdes relationer og kommunikation for at støtte de studerendes kompetencer i at understøtte familiernes helbredsudfordringer?

Hvad skal der til for, at du ville fokusere mere på familiedialog i din undervisning?

Hvilke redskaber/indsigter fra familiedialogen ville du allerede nu kunne bruge i din undervisning?

Hvordan ville du introducere de studerende til at de sammen med pt og familier ville kunne tegne et udvidet stamtræ?

Hvilke faciliterende overbevisninger har I på din arbejdsplads ift at arbejde med familiedialog?

Hvilke hindrende overbevisninger har I på din arbejdsplads ift at arbejde med familiedialog?

Hvordan sikrer du dig i dit daglige arbejde, at kommunikationen ikke udelukkende foregår som en-vejskommunikation?

Hvilken spørgsmålstype anvender du oftest i dit daglige arbejde?

Hvad skal der til for at I på din arbejdsplads kan få større fokus på implementeringen af familiedialog?

Hvordan vil du igangsætte forandringsprocessen i dit team?

3/24/22

47

Relevant litteratur

Benzein, E.G., Hagberg, M. og Saveman, B.-I. (2008). ‘Being appropriately unusual’: A challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15(2): 106-115.

Benzein, E.G, Olin, C. og Persson, C. (2015). You put it all together: Families’ evaluation of participating in family health conversations. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29(1): 136-144.

Dalgaard, K.M. (2010). Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab. Klinisk Sygepleje, 34(3): 47-58.

Duhamel et al (2015) Integrating the Illness Beliefs Model in Clinical Practice: A Family Systems Nursing Knowledge Utilization Model. Journal of Family Nursing, Vol. 21(2) 322–348

International Family Nursing Association (IFNA) (2015). IFNA Position Statement on Generalist Competencies for Family Nursing Practice.

Laidsaar-Powell, R., Butow, P., Charles, C., Gafni, A., Entwistle, V., Epstein, R., & Juraskova, I. (2017). The TRIO framework: Conceptual insights into family caregiver involvement and influence throughout cancer treatment decision-making. Patient Education and Counseling, 100(11), 2035-2046.

doi:10.1016/j.pec.2017.05.014

Persson, C. og Benzein, E. (2014). Family health conversations: How do they support health? Nursing Research and Practice, Volume 2014, Article ID 547160.

Roberts, G.W. (2010) "Advancing new approaches to learning and teaching – introducing appreciative inquiry to a problem based learning curriculum", ‐ Journal of Applied Research in Higher Education, Vol. 2 Issue: 1, pp.16-24,

St John, W. og Flowers, K. (2009). Working with families: From theory to clinical nursing practice. Collegian, 16(3): 131-138.

Tomm, K. (1992). Interviewet som intervention. København: Forum.

Voltelen & Bjerre. (2018) Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom – en guide for sundhedsprofessionelle, 1 udg. Kbh, Samfundslitteratur

Voltelen, B. (2016). Family system nursing intervention: Nurses' experiences and its impact on heart failure families' readjustment processes: A qualitative process evaluation (Ph.d. tesis University of Southern Denmark).

Wright, L.M. og Bell, J.M. (2009). Beliefs and Illness: A Model for Healing. Calgary: 4th Floor Press.

Wright, L. og Leahey, M. (2013). Nurses and Families: A Guide to Family Assessment and Intervention. 6. udg. Philadelphia: F.A. Davis.

Wright, L., Watson, W. og Bell, J. (1996). Beliefs. The Heart of Healing in Families and Illness. New York: Basic Books.

Spørgsmål?

????