• Ingen resultater fundet

BENCHMARKING AF BØRNS TRANSPORTVANER

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "BENCHMARKING AF BØRNS TRANSPORTVANER"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Trafikdage 2014

BENCHMARKING AF BØRNS

TRANSPORTVANER

(2)

• Børns transport til skole er meget vigtig.

• Flere skal gå og cykle til skole

- godt for trafikken, sundheden og evnen til indlæring.

• For lidt viden om, hvordan det reelt forholder sig!

BAGGRUND

(3)

• Odense Kommune er pioner - implementering af sikre skolevejsprojekter startede i 1979.

• Skolevejsanalyserne har bredt sig landet over.

• Hvordan kommer børn til skole?

STATUS

(4)

• Stadig færre farlige skoleveje.

• Skolevejsundersøgelser laves ikke regelmæssigt.

• Kun enkelte tal viser børns transportvaner:

Eks. 75 % af alle skolebørn i Odense gik/cyklede til skole i 2003, mens det tilsvarende tal i Aalborg Kommune var 64 % i 2009 – 11.

• Kun stikprøve af årgangene, typisk 3., 6. og 9. kl.

• Manglen på tal for 0. – 2. kl. er et stort problem.

• Undersøgelserne laves ikke på samme årstid.

PROBLEM

(5)

• Skaffe ny viden om, hvor mange skolebørn der bruger aktiv og passiv transport til at komme i skole.

• Benchmarking af mobilitetsplanens 34 projekter.

• Sundhed - fysiske aktivitet øger livskvaliteten og reducerer risikoen for mange alvorlige sygdomme.

FORMÅL

(6)

• Gang, cykling, bil og bus/tog.

• Til og fra skole.

• Brugen af cykelhjelm blandt cyklisterne.

• Resultaterne er opdelt på køn.

• 1 klasse pr. klassetrin opskaleres.

• Klasser kan følges i 10 år.

METODE

(7)

• Samme uge, mandag - torsdag, i en normal uge i foråret uden ferie eller eksamen mv.

• Første gang i uge 15 i starten af april 2014.

• 34 folkeskoler og 4 ud af 18 privatskoler.

• Skolerne måtte ikke gøre noget i dagene op til.

• Plan for alle besøg.

• Eleverne svarede ved håndsoprækning.

• 100 % svar og stort set ikke fejl i datagrundlaget.

METODE

(8)

• Odense Kommune har indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

• Et store net af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.

• Alle kommuner kan benytte sig af samme tilbud.

• Mulighed for at sammenligne kommunerne.

• Nem model at håndtere.

• Årligt eller hvert andet år.

METODE

(9)
(10)
(11)
(12)

KOMMUNALE SKOLER

(13)

KOMMUNALE SKOLER

(14)

PRIVATE SKOLER

(15)

PRIVATE SKOLER

(16)

KOMMUNALE SKOLER

(17)

PRIVATE SKOLER

(18)

• Andelen af børn, som går og cykler til skole

varierer virkelig meget – fra 27 til 88 %. Skolerne i Vollsmose har flest børn, som går og cykler til skole.

• Bortset fra Ubberud Skole, ligger de deltagende privatskoler lavest i forhold til, hvor mange børn, som går og cykler til skole.

KONKLUSION

(19)

• I 7. kl. er der flest elever, som går eller cykler til skole – herefter falder det markant.

• Drenge cykler og går næste 10 % oftere til skole end piger.

• 9 ud af 10 børn op til 3 kl. benytter cykelhjelm, mens andelen falder hvert år herefter ned til under hvert 10. barn i 9. og 10. kl.

KONKLUSION

(20)

• Flere børn går og cykler fra skole end til skole – 69,0 % mod 64,9 %. Eksempelvis kan 12 % flere af eleverne på Stige Skole gå eller cykle hjem.

• På 14 ud af de deltagende 38 skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt i skole. Det omfatter alle 4 privatskoler.

KONKLUSION

(21)

• Færre børn køres fra skole end til skole – 22,6 % mod 28,3 %.

• 67,1 % af eleverne på kommunale skoler går eller cykler selv til skole.

• 72,6 % af eleverne i 3., 6. og 9. kl. på

kommunale skoler går eller cykler selv til skole mod 75 % i 2003. Til gengæld er det i 2014 77,6

%, som går og cykler hjem fra skole.

KONKLUSION

(22)

• 42,5 % af eleverne på de deltagende private skoler går eller cykler selv til skole. Fra skole er det 47,5 %.

• Alle elever i de små klasser på de deltagende private skoler benytter cykelhjelm.

KONKLUSION

(23)

• Der ligger et stort potentiale i, at få alle større børn til at transportere sig som drenge i 7. kl., når de skal hjem fra skole.

• Selv om trafiksikkerheden er et argument for

fravalg af gang og cykling, viser tallene, at der er store perspektiver i at påvirke vanerne og følge de elever og skoler, der gør det bedst.

• Undersøgelsen bør være national.

KONKLUSION

(24)

Troels Andersen ta@odense.dk www.cykelby.dk

TAK

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Alt sammen noget, der giver min søn viden om verden i mange af folkeskolens fag, og som også er vigtigt for læseforståelsen, når han snart i langt højere grad skal bruge læsning

Formålet med at inddrage hjemmet i kommunikationen om det faglige er ens for alle: dels at eleverne får mulighed for at aktivere deres erfaringer fra hjemmet i forbindelse med det,

Nogle forældre vil selvfølgelig være i stand til at hjælpe og forklare metoder på en måde, der motiverer og støtter barnet, men desværre bidrager den type støtte ofte

Hvis jeg skal kunne vinde løvemor og løve- fars hjerte og hjerne og dermed lykkes med at skabe denne nødvendige vilje og viden til projektet hos forældrene i forhold til

et sociokulturelt blik ser, i sagens natur, ikke på literacy i skole og familie som objektive, værdifri anliggender, og selve ambitionen om at integrere skriftsproget i

Hur gör vi då för att skapa en brygga mellan barnens hem och förskola och skola? ett första steg kan vara att göra som den indiske berättaren vaju Najdu, som sedan flera år

Han spejler sig meget i ældre børn og forældrene i forhold til at ville øve skriftsprog. Han spørger endnu ikke selv om at måtte skrive, men udtrykker det ved at

Det er rigtigt, at skolebestyrelserne står med en stor opgave i at få nytænkt og udviklet skole-hjem-samar- bejdet og herunder inddragelsen af forældrene i deres børns læring, men