ARBEJDSLØSHED / LEDIGHED
17. maj 2020Sådan undgår vi at tabe ikke-vestlig jobvækst på gulvet
Coronakrisen risikerer at sætte de senere års jobfremgang hos ikke- vestlige indvandrere over styr. Det kan undgås, men det kræver politisk handling.
DEBATINDLÆG
Skrevet af
Emilie Agner Damm
Chefanalytiker (på barsel)Kontakt
Chefanalytiker (på barsel) Emilie Agner Damm
27 35 85 95
ead@ae.dk
Kommunikationschef Jesper Kirkbak
50 73 71 34
jk@ae.dk
De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet har betydet, at flere personer med ikke-vestlig baggrund har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet. Nu risikerer vi, at coronakrisen sætter den positive udvikling over styr. Det kan undgås, men det kræver politisk handling.
Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mellem 20 og 64 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra cirka 51 procent i 2015 til knap 58 procent i 2018. Den jobfremgang risikerer coronakrisen desværre at sætte over styr.
En analyse, vi har lavet i AE, viser nemlig, atcoronakrisen allerede har ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere hårdtpå deres jobsituation.
I perioden fra 9. marts til 19. april udgjorde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 14,4 procent af de nyledige, selvom de kun udgør 7,5 procent af den samlede beskæftigelse. De er dermed næsten dobbelt så hårdt ramt.
Vi ved, at arbejdsmarkedet er en nøgle til god integration. Derfor er det både skidt for den enkelte familie og for det samlede samfund, hvis ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse bankes tilbage til tidligere tiders niveau.
Derfor skal vi handle nu og investere i målrettede indsatser for at få dem, der har mistet jobbet, hurtigst og bedst muligt tilbage på arbejdsmarkedet.
Indsatser skal gå på to ben
Indsatserne for at holde mest muligt fast i jobfremgangen skal gå på to ben:
1. Vi skal sørge for, at økonomien genoprettes hurtigt, når sundhedskrisen er overstået.
2. Vi skal investere i målrettede indsatser til de personer, der har mistet jobbet.
Det første ben er selve forudsætningen for, at der bliver skabt job, som de ledige kan søge. Trods hjælpepakker har krisen allerede påvirket dansk økonomi voldsomt, og selvom vi nu er påbegyndt en genåbning af samfundet, kan vi ikke forvente, at det alene genopretter økonomien.
Derfor skal der indsatser til at stimulere økonomien og dermed få gang i beskæftigelsen igen. Regeringen har lagt op til at lave grønne renoveringer af almene boliger for flere milliarder kroner. Investeringer på 18 milliarder kroner vil eksempelvis kunneskabe ca. 18.000 arbejdspladser ifølge AE’s beregninger, og det vil samtidig bidrage til den grønne omstilling.
Side 2 af 3
Man kan også skabe arbejdspladser ved at skrue op for det private forbrug. I krisetider ser man oftest, at forbrugerne reducerer forbruget og holder mere på pengene end under bedre tider.
Det kan naturligvis være en fornuftig prioritering for den enkelte, der måske frygter at blive ramt af ledighed, men det er faktisk det stik modsatte, økonomien har brug for. Hvis vi kan øge privatforbruget, kan det skabe arbejdspladser.
For at stimulere det private forbrug kan man udbetale de indefrosne feriepenge til danskerne, som gennem deres forbrug er med til at skabe job i blandt andet servicebranchen.
Investér i ledige
I det andet ben skal vi investere i de mennesker, som har mistet deres job. Ved at investere i de ledige ruster vi dem bedre til at træde stærkt tilbage på arbejdsmarkedet, når der igen er fremgang.
Vi ved, at uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne komme godt og hurtigt i arbejde. Mange af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en relativt kort uddannelsesbaggrund. Derfor er uddannelsesindsatser et godt sted at starte, når det handler om at investere i de ledige.
På den måde sørger vi for, at ledige får de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Udover uddannelsesindsatser til ledige med kort uddannelsesbaggrund, bør vi satse på virksomhedsrettede indsatser, da forskning viser, at det har positive effekter for ledige med ikke-vestlig baggrund.
Coronakrisen har allerede ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet hårdt.
Nu er der brug for, at politikerne sætter initiativer i gang, så tilbageslaget bliver så lille som muligt.
Det ville være utroligt ærgerligt at tabe flere års jobfremgang på gulvet.
Bragt påA4 Arbejdslivden17. maj 2020
Side 3 af 3
