Lidt om digebyggeri: fra oldtiden til et nyt Ribedige

digebyggeri

FRA OLDTIDEN TIL ET

NYT RIBEDIGE

AfMogensHøst-Madsen

1. Historiskbaggrund

Stormfloderne d. 3. _og21.januar 1976,der for den førstes

vedkommende varsåhøj (4,92 mved Højer),at man skal tilbage til1825og1839for^atfindetilsvarende, bragteatter lividebattenomtilstrækkeligheden af stormflodssikringen

af denjyske vestkysts marskområderogikampenimod de

store naturkræfter,somerafafgørende betydningfor livet

idisse områder. Dennekamp harstået på ihundrederafår.

I Brøndsted: »Danmarks oldtid« sættes O-året for vort

lands beboelse til 6800 f.Kr. Men hvilketDanmark kom disse første mennesker til? Det var et koldt land, og isen

efterlod umådelige sumpe ogstore vandstrømme,der itø-

brudsperioder skabte store oversvømmelser, man måtte

værge sigimod. Men landet var stort! Jylland strakte sig langt udiVesterhavetog opimod Norge,Themsen^{var en}

biflodtilRhinen; ElbenogWeserenhavde fælles udløb, ^og Doggerbankenvar en storøiVesterhavet.I 1931 fandten

engelsk fisker ude i Vesterhavet ^—45 km fra den danske kyst^—inoget tørvejorden spydspids afen hjortetak. Den

var ca. 7000 årgammel ogviser, hvorledes Vesterhavetpå

dettidspunkt havde ^{været en} jagtmark. Så sentsom 1800

f.Kr. bestod en tætforbindelse mellem Frankrig, England

og Holland. Men Danmark sænkede sigsærligi den syd¬

vestlige del, medens den nordøstlige del hævede sig. Om¬

kring 3000 f.Kr. blev den sydvestlige del af Danmark be¬

boet,ogder udviklede^sigher^enbondekultur.Dissebønder

måtte dog hele tiden forsvare sig mod det indtrængende

hav. Størrelsesordenen af landsænkningen (eller havstig-

ningen)varide sidste3000årf.Kr. ca.6 moghar vel i de

sidste 2000 årværetca.2mellerca. 1 mmpr.år.

Tyskerne har fulgt forholdene ved Biisum, Husum og

Tønning,oghar dér fundetstigningerfra0,5til3,4mm pr.

år,sefig.1fra»Die Kiiste« 1964s.89. Detskal dogtilføjes,

Fig. 1. Middeltidevandet fra 1880-1955 ved Bysum, TønningogHu¬

sumafbildet^som 19-årsmiddelværdier. Stigningerne variererfra 0,5 til3,4mmpr.år.

at spørgsmålet om en landsænkning ^er omdebatteret, ^se

»Die Kiiste« 1960s.29.

En sådanlandsænkning gjorde detefterhånden nødven¬

digt for beboerne i de sydvestlige dele af landet i marsk¬

egnene at bygge deres huseoggårde på høje for^at undgå oversvømmelserne, og man har ved udgravninger fundet,

at disse høje eller værfter flere stederer bygget højere og

højere, efterhåndensomdet blev nødvendigt.

Ogsåmarkernemåtte^manbeskytte mod naturkræfterne

for atundgå, ^atde blev ^tagetaf havet, ^meni vissetilfælde

blev det kun muligt at bevare ^en mindre del, ^og gårdens

værft endte med atligge udeihavet, løsrevet fra kysten, i lighed med de tyske Halliger, der idag ligger midtiVade¬

havet.

Allerede denromerske historieskriver Plinius skriverca.

år 47 e.Kr.: »I et evigt af naturen omstridt område, om

hvilketdetertvivlsomt, omdet tilhørerfastlandet elleren del afhavet, bor påhøjdedrag eller på stilladser, som eraf

menneskehåndbygget ^overhøjesteflodhøjde, ogpåhvilke

huse erbygget, et armt og fattigt folk. Og dog taler disse

stammer, når de i dag bliver overvundet af ^romerne, om slaveri«. Den overlegne holdning hos disse høj-beboere,

sompå ingenmåde ønskedeatbytte med^romerne,viser,at

befolkningen slet ikke ^varbrudt afsinhårde skæbne, men havdemestret den, ^om ikke teknisk, så dogmenneskeligt.

Kampen imod naturkræfterne ^var for dem blevet ^et livs-

element.

Der berettes _om, at Drusus, der^var stedsøn af den ro¬

merske kejserAugustus, i år 10e.Kr. iHolland hjalp ^ger¬

manerne med at bygge diger. Yderligere berettes ogsåom

en stor land-ædende stormflod »Der Mordsee« i år 115

e.Kr.

IDanmarkberetter alleredeSaxo om digerneidensyd- vesdige del af landet: »Til Jylland grændser Lille-Frisland,

oghergaaerLandet ned ad Bakke, saaJords-Monnet bli¬

vermegetlavere, men Landetogsaamegetmerefrugtbart,

somdet kantakke Strandenfor, deroversvømmerdet.Det

erimidlertid et stortSpørgsmaal, om manikke her kjøber

Guldfordyrt,thi deter enfarlig Sag med den Strand;naar det falder ind med stærk Storm, bryder den ikke sjelden igjennem Digerne, som man ellers dæmmer for den med,

og styrter da gjerne saa rasende ind, at den ^mangengang

tagermed sig,ikke blot hvad det^staaerog gror paaMar¬

ken,menselvHusenemed FolkogSamt«.

Heri _gørSaxo flereinteressanteiagttagelser, dels atden marskjord, der bygges op på den urolige kyst er meget

frugtbar, delsat etdårligt dige, derkan gennembrydes,^næ¬

sten erfarligere end intetdige, idet vandet ved etgennem¬

brud kommersåpludseligt, atdet forårsagerstore skader.

Endelig ser man, at man allerede dengang^- som i dag -

byggede husene bag digerne lavere end højvandsspejlet i

tillidtil digets beskyttelse, hvorved^man i tilfælde af dige¬

brudvarmegetilde faren.

2. Digebyggeri^—den tekniske baggrund

Fig. 2 viser de normale vandstandsvariationerpå en tide-

am 4m 3'

2<

1'

0-

*1*

9 12 15 18 21 24 3 6 9 12 15 18 21 24 $ 6 9 12 15 # 21 24

tø-66 7/6-66

Vandstandskurver ved normale forhold Fig.2.Vandstandskurver vedHøjersluseijuni 1966.

vandskyst. Vedatbyggeethavdige medenafvandingssluse i, dvs.^enrørledning, der udvendigerforsynet medenklap

eller nogleporte, somvedhøjvandeforhindrer vandets til¬

bageløb gennemslusen, kanmanformindske højvandetpå slusens inderside. Itilfældeaf, atder indtræderhøjvandei havet, kan slusenforblive lukketiflere tidevandsperioder,

hvorved vandstandenpåindersidenstiger,sefig.3.Generne

DM/V 5m 4 ■

3-

2 »

/-

0

9 12 15 16 21 24 3 6 9 12 15 18 21 24 3 6 9 12 15 18 21 24 16/2-62 17/2-62

Vandstandskurver ved stormflod Fig. 3.Stormflod vedHøjersluse.

r Si /se udv rVidi tudi *1

/

/

/

Å

\

^\ /,

^\ A

^/

r«• _■**

C^IA#»Hajé^{r S ■jseinc•/}

tr)/j

afdennevandspejlsstigningkan imødegås ved påindvendig

sideatetablere:

1. Sekundæredigermed sluser.

2. Reservoirer,der kanoptagedettilstrømmendevand.

3. Pumpestationer, der kan udpumpe det tilstrømmende

vand.

Densimplestedigebeskyttelse består afetsommerdige,der

undernormale forhold forhindrer oversvømmelseomsom¬

meren, hvor de ^store højvande er sjældne. Ved anlæg af sommerdiger kan deropnåsenvisforbedring af dyrknings¬

forholdene, især hvor der kunertaleombeskyttelse imod

ferskvand.Manskaldogogsåher^nævnefølgende ulemper

vedsommerdiger:

1. Ved overskylningaf diget risikerermandigebrudpå de

svagestesteder.

2. Detindskyllede vand forhindres af digerneiatløbe hur¬

tigt væk ved indtrædende lavvande, hvor det kun kan undvige^gennemsluseridiget.

3. Der opnås ikke fuld dyrkningssikkerhed, og man kan

ikkebygge bagetsommerdige.

Ved bygning af ^ethelårsdige vil man indrette dets højde i forholdtil dehidtilkendtehøjeste stormfloderog samtidig

tagehensyn til,^omdererbebyggelseridetområde, derskal beskyttes, ^oghvor store værdier, deri øvrigt står på spil.

Endelig har den tekniskeogøkonomiske formåenaltidvæ¬

ret afgørende. I dag, hvor ^man ofte har ^{et stort} statistisk

materiale til rådighed vedrørende de indtrufne højvande,

vil man beregne diger ud fra f.eks. ^en middeltidsafstand

mellem oversvømmelserpå 200 år, 1000eller 10.000 år. El¬

lermankanvælge,atder kunmåvære40pet., 10pet.eller

1pct.ssandsynlighedfor oversvømmelsei denæste100 år.

Fig. 4a. Nordfrislandi 1231.

Det siger sig selv, ^at diger, udover ^at kunne modstå ^et højvande til en bestemt højde, også skal bygges med ^en overhøjde til atmodstå bølgeopløbetsamtderudover have

en vis sikkerhed. Størrelsen af bølgeopløbeter i øvrigtaf¬

hængigaf skråningsanlæggetpådigets forside.Digetsbag¬

side udføres normalt _noget stejlere end forsiden, men det

skal tilføjes, at et digebrud ofte er sket fra bagsiden, når

denneborteroderes afoverskyllende bølger.

3. Landskabetsnedbrydning—stormfloder

IVadehavetlangs Sønderjyllands vestkystkan der skesåvel

en nedbrydning^{som en}genopbygning. Man kan bygge di¬

ger både med det formål atforhindre nedbrydning ogfor

atsikre dengenopbyggede marskjord.

Påfig.4asesetkortoverkysten mellem VidåogEjderen

fra den Valdemarske jordebog fra 1231 og et andet kort

visende landet efter flodeni 1362. Påkorteneermedpunk-

teretlinjeangivetden nuværende kystgrænse.Det^sestyde¬

ligt, hvorledes^øerneitidens løberblevetvæsentlig mindre,

ognogleervedstormfloder deltopiflere mindreøer.Sam¬

tidig er kysten mellem Vidå og Søholm rykket væsentlig

frem.

Endel af de væsentligste stormflodereromtalti Storm- flodsudvalgets betænkning af januar 1975, hvorafciteres:

»En af de ældsteberetninger, udarbejdet afNordstrand¬

præsten Antonius Heimreich, stammerfra 1666 ogslutter

med omtale afen stormflodi 1663. Beretningerom storm¬

floder, dererindtruffet på etvæsentlig tidligere tidspunkt,

kan ikke ansesfor historiskdokumenterede, hvorimodbe¬

retninger om de ^senere stormfloder (altså i det 17. århun¬

drede_ogsenere) kan ^anses foranderledes sikre.

Af stormfloder, der berettes om, og af stormfloder fra

nyestetid skalnævnes:

1162 iHolland benævnt»DegroteMandranck«.

1218 Nordstrand skilles fraLundenberg herred (dannelsen

af den nuværende SuderHeverstrøm).

1300 1316,1338,1362 Enrækkestormfloder, hvoraf flere benævnes »Mandranckelse«, og som hærgede den

nordfrisiske kyst. Bl.a. ødelagdes Rungholdt ved

Nordstrand _og friserhavnen Wenningsted (190 m vest for Silds nuværende kystlinje). Havet trængte forførste_gangfrem tilgeesten.

1412 22.nov. Cecilie-floden.

1436 1.nov. Pelworm_ogNordstrand skilles fra fastlandet.

1470 6. jan. Vandstanden ved Nordstrand 1 alen højere

endi 1412.

1532 2. nov. »De grosseFluth«^-betegnetsomden^værste stormflod i det 16. århundredes begyndelse. Vandet

stod 3 alen _op ad kirkemuren i Tønder. Hele Eider-

stedt _ogNordstrand ^var oversvømmet. Vandet stod højt i Ribe (der kunne fanges levende fiski kloster-

omgangen, nu beliggende i kote 4,51-4,78), ^og der

varødelæggelserpåGi. Mandø.

1624 20.febr. Enhøj isflod.

1634 11. nov. Voldsomme ødelæggelser. Der opstod ^et

strømløb _gennem Nordstrand, ^{og en} del af denne

hidtilstoreøopstod^somøenPelworm.Derbortskyl¬

ledes30-50maf klitternelangsSilds vestkyst. Lands¬

byen Misthusum (sydvest for Skærbæk) forsvandt.

Langli blev en ø, ogdetstore fiskerleje med handels¬

plads, Sønderside, nord for Skallingen blev ødelagt, formentlig tilsandet ved havrending. Højvandsmær-

ketiRibedomkirke, dereromtrentimandshøjde,er afsat ved6,16m over voredages Dansk Normal Nul.

Derer imidlertidgrundetformodningom, athøjeste

kote ved denne stormflod snarere var ca. 5,25, ^om¬

trentsomstormflodeni 1825.

Stormfloden hævdesathave kostet12.000menneske¬

liv.Af de8.000indbyggerepåNordstrandskal6.000

være druknet. På Eiderstedt hævdes 2.000 at være

druknet,i Farup 295, i Ribe6. På Nordstrand bort¬

skylledes 1.400 huse,^og50.000 kreaturer druknede.

1717 24.-25.dec. Storstormflodmedvandstande, dersine steder skal haveværet2-3alenhøjere end^{i 1634.}Tab

af_mangemenneskelivogstoreødelæggelserpåøerne oghalligerne.

1720 31.dec. Flodendnuhøjereendi 1717.Indtraf2dage

efterfuldmåne, dvs.netopvedspringtid.

1825 3.-4. febr. Det gamle Knudedybs munding blev flyt¬

tet. Vandstanden iRibe 5,33 m overD. N. N. idag.

Storedele af klinten vedHjerpsted blev ødelagt,Ag¬

gertangenblev gennembrudt,^ogstormfloden berørte ogsåHolmslandkraftigt.

1839 7.-8.jan. Enisflod til kote^ca.4,8-4,9.

1852 10. jan. Stormflod.

1855 1. jan. Stormflod.

1894 febr. Stormflod.

1904 Stormflod, afsat påstormflodssøjleniRibe.

1909 14ha af klitterne forandiget ved Blåvand Sydstrand bortskyllet. JernbanebroenoverSneumåødelagt.

1911 5.-6. nov. Sidste i Ribe by registrerede stormflod,

indtraf umiddelbartførbygningen af Ribe dige.

1923 30._aug. Rejsby-katastrofen. Hele Mandø, undtagen byen, oversvømmet. Skallingen oversvømmet und¬

tagende højeste klitpartier.

1928 23.-24.nov. Darum-digetgennembrudt.

1962 16.-17.febr. Hamborg-katastrofen med^ca. 350om¬

komne. DigebrudpåEiderstedtogvedHusum. Hav¬

rendingpåSkallingen.

1967 23.-24.febr. DigebrudoghavrendingpåSkallingen.

1967 17.-18. okt. Digebrud oghavrending på Skallingen.

1968 15. jan. Isflod,4,35 m overD. N. N. ved Ribe kam¬

mersluse. På _nydigebrud ^og havrending på Skallin¬

gen«.

Om stormfloderne i 1953 _og 1962 berettes yderligere i Ribemarsk-betænkningen:

»Stormflodernei1953og1962

Den 1.februar1953indtrådte iHollanden stormflod,som medførte vandstande, der var ca. 0,5 m højere, end man

tidligere havdesetdem,ogsamtidig rasedeenkraftigstorm.

160.000ha blevoversvømmet, og1800mennesker omkom.

Ti tusinder afboliger blevødelagt eller stærkt beskadiget,

600.000mennesker måtteevakueres, deraf75.000ilængere

tid. I England blev300 dræbtog 60.000ha oversvømmet, og i Belgien blev 10.000 ha oversvømmet. Denne store stormflodvarsålokal,atden slet ikke frembødnogenfare

fordentyske^ogden danske kyst.

Som følge af erfaringerne fra denne stormflod blev tyskerne klar^over,at detvartvingende nødvendigtatfor-

Fig. 5.Tipvognstogved bygning af Ribe-diget.

(Antikvarisk Samling, Ribe).

højeogforstærke460 km af deⁱalt⁵⁴⁰km langehavdiger langs SlesvigsogHolstenskyster, marsken ved Elben^ogpå marskøerne. Ved de_nyediger blev den dimensionsgivende højvandskote fastlagt til0,6-1,0 m højere end de tidligere

måltehøjvandskoter eller tilmellem kote 5,5og5,9 m. Af

denævnte460kmdiger, der skulle forstærkes,^varvedud¬

gangenaf1961 280km havdige blevet udbygget.

Det skulle kun alt for hurtigt vise sig, at detagne for¬

holdsreglervari allerhøjeste grad nødvendige.Den 16.-17.

februar1962rejstedersigenstormflod af ganske usædvan¬

lig styrke, dennegangmed sitcentrum fra Hamborg mod

nord_opimod den danskegrænse.Inærheden af Hamborg

blev selv de _nye dimensionsgivende højvandskoter ^over¬

skredetmed^ca.0,5m.

SkadernevarstørstpådigerneiNiedersachen,ogdetop¬

gives i »WasserundBoden« 1962, ^s. 280, at her blev 225

kmdige (eller^ca. 26 ^pet. af hoveddigerne) beskadigetilet

eller middel grad, ^og hvad der lyder helt forfærdende, 70

km dige blev ^svært beskadigeteller ødelagt. På 61 steder

blev hoveddiget gennembrudt. Digereparationerne inklu¬

sive denødvendige forhøjelser af de ødelagte strækninger

skønnes til 130mill. DM, ogderudover^{regner man} iNie-

dersachen med at skulle anvende 800 mill. DM på at eta¬

blere dennødvendige digebeskyttelse.

I Slesvig^ogHolsten fik (i henhold til »Wasser und Bo¬

den« 1963, ^s. 55) 70km digermegetsvære skader, 80 km

sværeskader_og120km lette skader.

I Danmarkslapviheldigt under de ^{to nævnte}stormflo¬

der. Ifebruar 1953 nåedestormfloden slet ikke den danske

kyst,meni 1962sådet^retalvorligt udvissesteder.Bl.a.var der en tid stor fare for Rejsby-diget, hvori der blev slået

storehuller«.

Den 3. og 21.januar 1976 indtrafsom nævnt stormflo¬

der, dernåede henholdsvis4,92m og4,12 m. Demedførte begge,atder blevforetaget evakuering af befolkningenide

truedeområder,ogde understregedegennemdestoreska¬

der, der skete på digerne, betydningen af, at digesikker-

heden forbedres.

4. Landskabetsgenopbyggelse

Hvorparadoksalt det end lyder, sker deriVadehavet^—ud¬

overdissenedbrydninger,somtidligerenævnt-også envis genopbygning af land. Havet indeholder en del fine jord¬

partikler, der ved højvande føres med ind over det flade kystland,og somdelvisnårataflejresig,inden vandetføres tilbage af ebbestrømmen. Ved atgrave smågrøfter^- også kaldet grøblerender^- i det aflejrede materiale og ved at sikre forlandet med anlæg af faskingårde, kan manforøge hastigheden af denne marskdannelse (faskiner^{er sammen¬}

bundtedegrene, gerneaf fyr, ^ca.3 m langeogofte 0,25m i diameter. Af sådanne faskiner- fastholdt af pæle- ud¬

føresfaskinhegn tilstyringaf vandstrømmen).Nåraflejrin¬

gernenåropinærheden af højvandstanden,sker tilsliknin-

genmegetlangsomt,^ogmarskenbliver digemoden. Når der

har dannetsigettilpas bredt forland,^erdet tiden^at bygge

etdige til beskyttelseaf den nydannede marsk. Deterder¬

forikkeualmindeligt,atmanpåkystermedmarskdannelse

haradskillige digerbygget foran hinanden med^ca. 100års

mellemrum.

5. Overtro _ogdigeret

Kampenimodden barskenaturhar fra tidligste tid^præget

demennesker, der stod midti den. FraSlesvig^og Holsten

hørermanom,hvorledes der indtil det19. århundrede har

levet den forestilling, at for at et digebrud skulle lukkes

medheld,måtte^manbegravenogetlevende deri.

I »Skyggerytteren« fortæller Theodor Storm om, hvor¬

ledesdigearbejderne forsøgteatbegrave enlevendehundi

etdigebrud. FraNordøsttyskland fortællesfraår 1463om, hvorledes bønderne skal have drukket^entiggerfuld^ogført

ham tildigebruddetogstyrtetham deri, for^atbruddet der¬

efter kunnefyldesog repareres.

I gammel tid havde ^man desuden meget strenge straffe

forbeskadigelseaf digerne.

I henhold til »Ommelander Landrecht« fra 1601 skal den, der hargennemstukketetdige, hvis^manpågriber ham

førlukning af digebruddet, gennemstikkes med ^en pæl ^og

sænkesidigebruddet.

I densaksisk-halligske digeforordning af1653, § 5,hed¬

der det:Hvis_nogen afsigselvellerpå befaling af^enanden gennemstikkeretdigeogderopstårskade derved, skalger¬

ningsmandenogdenbefalende havestødtenegepælihjer¬

tetogdermed fæstnes til diget.

I Winsen i Lyneborg gjaldt pælestraffen endog den, der

havde udvistforsømmelser, der førte tildigebrud.

Oprindelig blev digeanlægsarbejderne udførti etfælles¬

skab,der såseneredelteudbyttet^ogvedligeholdelsen.Hvis

en mand ikke mere kunne eller ville påtage sigsin del af

2

vedligeholdelsen,måttehanioverværelseaf de andresætte sinspadeijorden,oghanvardermedudstødt af fællesska¬

bet. Det gik efter princippet: »Den, der ikke vil dige, må vige«.

Denne »Spaderet« var almindelig gældende i begyndel¬

senaf det16.århundrede_ogblev af hertugJohann d. ældre

i 1557 officielt anerkendt. Den blev ogsågældende i Tøn¬

der-marsken.

Senere udviklede der sig en omfangsrig digeret. Første

gang man herhjemme hører om højere myndigheders ind¬

griben i digeforhold er i et brev af 7. september 1314 fra kongErigMenved tilHorsbøl herred (lige syd for dennu¬

værendegrænse) med befalingomatbyggeendæmning.

I 15-16 hundredtallet tog digebyggeriet i Sønderjylland rigtig fart på kongernes og hertugernes befaling. Store mængder folk med bærebør, trillebør, faskiner og halm

blev sat i arbejde. Til sikring af digefoden brugtes store

mængder af pæleog planker, der delvis blevtransporteret hertilfraSverigeogNorge.

Detberettes,at græstørvtil beskyttelse afdigeoverfladen

først blev kendti 1560-70.

6. ForarbejdertilRibe-diget

Medens manlangs vestkysten fra Højer mod syd igennem århundreder havde bygget havdiger, nogle steder bygget

det eneforan det andet, varede det ret længe, før digerne

fra Ballum imod nord blev etableret. Ballum-diget ^erbyg¬

get i 1914-19, Ribe-diget blev først en realitet i 1911-14.

Derefterfulgtei 1922-25Rejsby-digetogi 1927-29 Darum- Tjæreborg-diget.

At Ribe marsk først så forholdsvis sent blev inddiget, skyldtes nok for^en stordel, atmarsken gennemstrømmes af detre storevandløb: Ribeå, KongeåogSneum å,der af¬

vanderSønderjylland heltovertil omkringenlinje fraKol¬

dingtilÅbenråelleretopland, derer ca. 30gangeså stort

Opland

Areal lavere end:

Kote4,7m{15 fod) Kote 3,1m(10 fod)

"rt

«**^ "O SM^

wrt « G «« «C

u„ ti tia ^o- ti H 8 "5.

Ha e,« b,o Ha ei,J3 <x o

Sneum å 52.000 26 2.200 20 4,2 1.250 17 2,4 Kongeåplus

Darumbæk ... 47.500 24 2.500 22 5,3 1.950 27 4,1 Ribeå 98.500 50 6.500 58 6,6 4.000 56 3,6

Ialt 198.000 100 11.200 100 5,7 7.200 100 3,6

Imidlertidharderlænge værettalt ometableringafetdige

udfor Ribe.

Fig.6.1forgrunden fyldgraven,ibaggrunden diget.

(AntikvariskSamling, Ribe).

som selve det lave marskområde. Dette forhold medfører

nødvendigheden af at bygge anselige sluseanlæg samtidig

meddigebyggerietogkomplicerer således arbejdetvæsent¬

ligt.

Fordeling afoplandogdet interesserede areal

2»

1 1865skrevingenieurlieutenant^J.Bangertetskrift »Om Ribeegnens Sikring mod Oversvømmelser vedAnlægget af

etSødige fra Vestervedsted til Darum«. Detberettes heri,

hvorledesenstormflod den_{23. august}1860anrettede^store skader,og mangemenneskeliv gik tabti bestræbelsernepå

atreddekreaturerne, hvorafenstormængdedruknede.

Bangert understreger, at der ved Nipså (Ribe å) er en ikke ringe skibsfart, af hvis beståen Ribes hele tilværelse

somkøbstad såvæsentligerafhængig,atdeter enuafvise¬

lig nødvendighed, at ingen hindringer ved digeanlægget

skabes for sejladsen. Der bør altså bygges ^en skibsfarts- sluse, ogi forbindelse med slusen indrettes skyllemulighed for,^atkanalen ikke skal slikkes til. Mulighedenforatøge

skyllevirkningen ved atføre Kongeåen mod syd tilRibe å

nævnesogså.

Bangert udregner digets økonomived at oplyse, at der

ved det28.700alenlange dige forhindres oversvømmelse af

18.500 tdr. land, hvoraf 5.400 tdr. marskland, således at derpåhver td. land falder1,6lb. alen dige,hvis hele arealet medregnes, og5,3lb.alen,nårudelukkende marskentages ibetragtning.Dissetal sammenlignes med de tilsvarende tal

for andrekogeiVesterhavsmarskenpånedenstående tabel,

idet detbemærkes, at1 slesvigsk skattetønde^eromtrentlig

1td. land.

1.slesvigske digebånd

(Tønder amt) .. 69.800 189.600 259.400 65.000 56.950 4«/io 2.slesvigske

digebånd

(Bredsten amt) . 40.300 74.400 114.700 20.940 17.400 6«/io Samlingaf koge

Detinddig. areal

JS

<3 E

u

"O

3.slesvigske digebånd

(Eidersted) .... 143.200 324.000 467.200 62.500 51.920 9

Nordstrand

under ét 39.500 21.000 60.500 5.600 4.650 13 Pelworm

under ét 36.500 39.000 75.500 5.320 4.420 17Vio Hele den

slesvigske mark

under ét 329.300 648.000 977.300 159.360 135.340 72/io

Bangert opstillede i 1865 nedenstående overslag for dige- byggeriet, og ved siden af er angivet de virkeligt afholdte udgifter ved digebyggerieti 1911-14.

1. Til selvediget, Overslag 1851 Udgift 1911-14

28.700lb. alen å 17 Rd 488.000 Rd. 635.000 kr.

2. TilensielvedKongeåen 65.000 Rd. 150.000 kr.

3. Tilensluse vedNipså 114.000 Rd. 462.000 kr.

4. Tilensiel vedVestervedsted bæk.. 19.000 Rd. 60.000 kr.

Darumslusen 56.000 kr.

5. Tilforskellige mindre arbejder

ogadministration 50.000 Rd.

736.000 Rd.

Diverse 417.000 kr.

6. Tiluforudseteudgifterogfortjeneste

for entreprenørerne,

10 pet.af ovenstående736.000Rd. ^. 74.000 Rd.

7. Til indkøbafland for 28.700 lb. alen

dige å6Rd 172.000 Rd.

Ialtca 982.000 Rd. 1.780.000 kr.

Bangertnåede således til en anlægssum på 182 Rd. pr.td.

marskland,oghan bemærker dernæst:

»Etanlæg, der ikke alene medfører betydeligefordele for

denenkelte,^menogsåfremmer udviklingenidethele^taget,

vil være til _gavn for hele samfundet, ^og ingen regering, hvad form_ogfarve den end monnehave, kan, udenatfor¬

fejlesin opgave,optræde hæmmendeimod sit lands frem-

skriden i materiel henseende, men må af al _magt søge at

fremhjælpe ethvert dertil sigtende foretagende. I vore fi¬

nanslove ladersig vistnokpåvisemange sporafen almin-

delig stemning imod ^statens indblanding pågebeter, som

formentlig hellere burde overlades den private eller kom¬

munale virksomhed, men der vil kun findes yderst få eksemplerpå, at staten virkelig harnægtet sin understøt¬

telse tiletforetagende af bevislignytteforet størreantalaf

dens borgere, når selve den kreds, hvem den umiddelbare

fordel deraf måtte tilflyde, ligeledes har været villig til at

yde sitbidrag^ogderved godtgøresintro påforetagendets gavnlighed. Gælder dette^omethvert gavnligt foretagendeⁱ almindelighed, i hvor meget højere grad må det så ikke

væretilfældet, nårforetagendet bestårietdigeanlægpåen tilslikkendekyst«.

Samtidigfremhæves det katastrofale^i,atRibe efter1864 havde mistet hele sitnaturlige opland mod syd, ^ogdettil¬

føjes:

»Nogenforandring heri tilgunstfor Ribe kan imidlertid

aldeles ikke håbes fra denslesvigskeregering, ihvisinteres¬

sedet netopliggeratforstørreTønders, Løgumklostersog HaderslevsoplandpåRibes bekostning,ogden danskere¬

gering har i en udtalelse anerkendt det uheldige i Ribe¬

egnens stilling efter fredsslutningen,mentillige bestemter¬

klæret,atden af andre grunde ikke kunne indlade sig på at

opfylde detiegnenalmindeligt nærede ønskeomden dan¬

ske toldgrænses forlæggelse tilKongeåen.Udsigterne til at erholde sådannetoldforhold, athandelsomsætningen mel¬

mel Ribe købstad _ogdens nævnte opland, syd og øst for

grænsen, fremtidig kunne fortsættes,ersåledes kun meget

ringe.

At misteomtrent det halve sogneantal af sit opland og

ca.56 pet. afdettesbefolkning,er envelfærdssagfor Ribe,

så megetmere som de tabte sogne gennemsnitlig erfrugt¬

barereend de andre,ogRibes fremtidige betydningogbe¬

ståen som købstad vil dervedpå det alvorligsteblive ^sati fare, hvad der på ingen måde kan forblive uden skadelig indflydelsepå hele den omgivendeegnsudvikling«.

Fig. 7.Spandkædemaskinen, der udførte ertstordel af gravearbejdet vedRibe-diget. (Antikvarisk Samling, Ribe).

IngenieurlieutenantJ. Bangertsluttersinredegørelsemed

atkonstatere:

»Allerede én _gang, såvidt vides i 1792, har digesagen

været så langt fremskreden, at regeringen havde gjort til¬

budom atville foreskyde den hele til anlæggetafetsødige

fra Vestervedsted tilDarumfornødnekapital,men,til liden

ære forden dalevendeslægt og endnu mindregavn for de påfølgende, strandede hele foretagendet på den i alt fald

mindre væsentlige omstændighed, om staten eller lods¬

ejerneselv skulle haveopsynet med digets vedligeholdelse,

hvilketforlangtes fra begge sider. Siden den tider derfor¬

løben næsten tre fjerdedele af ét århundrede, og hver en

stormflod, somidettelange tidsrum har væltetsigødelæg¬

gende indoverden laveegn,har med hvergangforstærket

kraft ladetsavnetafetsødigefølepå ny«.

Der skullegå endnuethalvtårhundrede, førRibe-diget

blevbygget.

Ved skrivelse af 11.marts 1904meddelte ministerietfor

offentlige arbejder, at det havde besluttet at nedsætte en kommission til overvejelse af hvilke foranstaltninger, der hensigtsmæssigt måtte kunne træffes til ophjælpning af

Ribebys almindelige økonomiskeforhold.

Ribeby havdeiåreneforud stedse^pegetpå,atenuddyb¬

ningaf Ribe^åogflodvandet ud for kysten til^enminimums- dybde af IOV2 fod ved daglig vande ville kunne forbedre

skibstrafikken til byen, selv ^om denne trafik omkring år

1900 var næsten ophørt. Projektet var anslået til at koste

ca. 1 mill. kr. Idenne forbindelse skalciteres enartikel fra

dagbladet »København« af 2. november 1904, hvori Her¬

manBangbl.a. skriver:

»Enafdeledende mændiRibegårmed miggennemde gamle gader.Hantaler^omkommissionen,^oghansiger:

»Atdrage^omsorgfor Ribe påhvilerivirkeligheden ^sta¬

ten som en pligt. Staden mistede sit opland ved ^statens handlinger«.

»Statensulykker«, indskyder^jeg.

»Ja, statens ulykker og statens handlinger. Den nye grænselagde de ottesogne til Kolding og bortskar oplan¬

det til Ribe. Selve Ribemåtteaf historiske grunde bevares,

mendetslivsbetingelsermåtteofres. Ide ondeår måttevor

by bære denne skæbne ^- den, at freden havde bevaret os

som et bynavn, knap nogen by. Men nu, hvor vihelt har rejstosefter tabene,erdetstatenspligtatgørealtsit,forat derpånykan skabes^enstadaf Ribe«.

»Og«,fortsætter den Ribe-borger, »hidtil har man kun gjort, hvad der^{var meget værre} end intet. Esbjerg grund¬

lagdes^somenhovedhavn,^ogjernbanen gik uden^{om os,}så

blotenstikbane havde bud tilos.

HvisRibe nuikke skal endesom en ren og skær begra¬

velsesplads rundt^omden genopførte kirke,må der endelig

skabes drift_ogskaffes udveje«.

»Menhvilkeudveje?«spørgerjeg.

OgdenRibe-mandsvarer:

»De må have en havn -først _og fremmest^en havn. En havn«, siger han, »brødføder altid sin by. En havn er så godt^sometkongeligt, rentebærende papir«.

Også digeprojektet blev debatteret i pressen. Den 16.

april1904skrives:

»Som sædvanlig efter ^{en større}stormflod vil der natur¬

ligvis også denne gang blive tale ^{om et} sødige til beskyt¬

telse mod stormfloder, ^men derved vil det også som tid¬

ligere blive. Foretagendet ^er nemlig alt for^stort til, ^at det

kan føres igennem ved lodsejernes ^egen hjælp, ^og alt for

omfattende til, at det kan gennemføres ved hjælp af den gældende digelov, da et digeanlæg her medfører meget kostbaresluseanlæg—tilca. 1 mill. kr.-omhvis konstruk¬

tion _ogfunderingm.m. kun en særligsagkyndig kommis¬

sion og ikke en almindelig landvæsenskommission kan dømme, men til nedsættelse af ^en sådan kommission har regeringenhidtilvistenafgjort utilbøjelighed«.

Hele digebygningssagens stade i 1905, hvor der - ikke

mindstforanlediget af stormfloden den6. april 1904-vir¬

kelig begyndte at ske^{noget, er} belyst ien skrivelse af 17.

marts 1905 til ministeriet for offentlige arbejder fra Det danskeHedeselskab,hvilketciteres:

Bekendt med det Andragende^om Statshjælp til Anlæg af

etDigeved Ribe, som erindgivet til det høje Ministerium, fremkommerundertegnede Bestyrelse forDetdanske Hede¬

selskab efter Anmodning fra det til Digesagens Fremme nedsatteUdvalg med følgende:

Den 2.Juli1904blev deriRibe efter Indbydelse fra dige-

interesserede Lodsejere afholdt et Møde, paa hvilket de i

eteventueltDigeanlæg interesseredeByersamtHedeselska¬

betvare repræsenterede; Resultatet afMødetvarNedsæt¬

telsen afetUdvalg, der med Hedeselskabets Bistand skulde arbejdefor Realisation af den Sag, der i umindelige Tider

harligget Marskens Beboere^paaSinde.

Af Forundersøgelser og Arbejder, der endnu vil have

Værdi veden Genoptagelse ogfornyetUndersøgelse af Sa¬

gen, maa nævnes de paa Regeringens Foranstaltning af

Kammerraad Reimers i 1859_og af Digeinspektør,Kaptajn

Carstensen i 1869 udarbejdede Forslag. Disse to Projekter

varemegetforskellige, idetDigetefterReimersPlan skulde bygges udenfor Ovret paa selve Forstranden (Vatterne), hvorimod Carstensen foreslaar Diget bygget paa Ovret,

desuden skulde Anlæget efter hans Forslag deles i to, en

sydligog ennordlig, vedKongeaaenadskilteKoge. Tildels

paa Grundlag af disse to Forslag ^{og paa} Foranledning af

Landvæsenskommissionenaf9. Maj 1883blevderaf Land¬

inspektør Styrup udarbejdet Projekt og Overslag for et Dige, der, bygget^paa Ovret, skulde føres fra Vester Ved¬

sted til Tosmark-Banken ved Store Darum. Denne Dige- linies samledeLængde bliver28,928Alen; Digekronen, der

harenBredde fra 6-8Fod, læggesienHøjde fra 16-18Fod

over0,og erdette Nulpunkt bestemt vedatligge12.8«»Fod

under StendørtærskeleniRibe Domkirkesvestlige Indgang;

den største Højde, som Havet har naaet, er næppe over 131/2 Fod.DigetsAnlægerudad voksende fra1:12til1:3,

indad er det konstant 1:11/«, Digets Tværsnitsareal bliver

derefteromkring 1,000 Kv.-Fod; for RibeAa, Kongeaaen,

VesterVedsted Bæk_ogDarum Bæk bygges der Sluser eller

Siler.Diget,hvis BeliggenhedervistpaamedfølgendeKort,

bør sikkert, saafremt et Digeanlæg af samme Art Syd for

Grænsenkommer tilUdførelse,sættesidirekteForbindelse med dette, hvorved Fløjdiget Sydvest ^{om Vester} Vedsted

spares og en Del ^mere Areal beskyttes. ^Det beskyttede Areal, der efter den Landvæsenskommissionen forelagte

Taksationskalbidrage tilDigetsAnlæg, beløbersigtilialt 12,162 Tdr. Land, omtrentArealetindenfor denpaa Kor¬

tetvisteblaa Kurve; Omkostningerne ved Anlæget anslaas

afLandinspektørStyrupsaaledes:

Jordarbejderneved selve Diget Afledning afVesterVedsted Bæk ^...

SlusenforRibe Aa(Kammersluse) ^..

Slusen forKongeaaen Afledning afDarumBæk

Godtgørelse for JordtabogUlemper Tilsyn^og Ledelse

414,000 Kr.

8,000 -

446,000 -

209,000 -

28,000 -

223,000 -

22,000 -

Ialt 1,350,000 Kr.

Dette Projekt erlagt til Grund for Udvalgets Arbejde ved SagensGenoptagelse,etArbejde, derergaaetudpaadelsat finde en fornuftigogrimelig Basis forTilvejebringelsen af

de til Digets BygningnødvendigePenge, delsatsikreDan¬

nelsen af etDigelag paa det saaledes tilvejebragte Grund-

AtMarskens Beboere ikke ved_egneKræfter kunderejse Digetmaatte staaklart for alle,Pengenemaatte skaffes ef¬

ter PrincippetHjælp til Selvhjælp, og Hjælpen maatte da

først_ogfremmest ^søgeshosStaten,idet der næredes Haab

om, atStatenvildestøttedetteForetagende,omdetskulde

vise sig nødvendigt, endnu kraftigere end andre Anlæg af

samme Arther i Landet, idet de lokale Forhold hervare i særlig Gradvanskelige.

Det Resultat, som Udvalget naaede til med Hensyn til Fikseringen af det Bidrag, som maatte ydes af de interes¬

seredeLodsejere,har sikkertværet megetheldigt forSagens Fremme, idet Tilslutningen fra Lodsejernes Side efter en meget ihærdig og grundig Agitation netop har været saa stor som ønskelig; saafremt Lodsejernes Bidragvarbleven

sat større, var Tilslutningen bleven mindre, maaske saa

ringe, at Digelovens Fordringer for Dannelse af Digelag

ikke kunde fyldestgøres, og hvis Summen var bleven sat

væsentlig mindre, kunde der jo være alvorlig Fare for, at

Bevillingsmyndighederne vilde finde, at Hjælpen, der øn¬

skedes,varuforholdsmæssigstoriForhold til Selvhjælpen.

DeDeklarationer,som nu ereunderskrevne af detover¬

vejende Flertalaf Lodsejerne, lyde saaledes:

lag.

F/g. 8.Trillebørogskovlvarogså vigtigeredskaber ved digebyggeriet.

(Antikvarisk Samling, Ribe).

»Vi undertegnede Lodsejere af Marsk ^og lav Jordi Vester Vedsted, Sønder Farup, ØsterVedsted, Ribe,Nørre Farup, Hillerup, Jedsted, Vilslev ^og Darum Byer forpligte ^osved

vorUnderskriftherpaatil atindtræde ietDigelag, ^{og un¬}

derskriveVedtægterforet saadant, for AnlægogVedlige¬

holdelse afetDigefra^VesterVedstedlangs Ovret tilTos- mark Banken vedStore Darum under Forudsætning af, at kunUdgifterneved Opførelsen afselve DigetsamtErstat¬

ningenfor Jordtab^ogUlemper eller højst675,000Kr. blive

at afholde afLodsejerne, medens Udgifterne ved Opførel¬

sen af samtlige Sluserogandre Udgifter forudsættes dæk¬

kedeved TilskudfraStat_ogAmt.

Udgifterne, ^som skulde afholdes af Lodsejerne, erklære

vi at ønske fordelte mellem os i Henhold til den Land- væsenskommissionen af 9. Maj 1883 forelagte, af Land¬

inspektør Styrup udarbejdede, Taksation under Hensyn¬

tagentil, atde Arbejder, der alleredepaaenkelte Stederer udført til Beskyttelse mod Havet, i den Udstrækning de

komme det _nye Anlæg til gode, takseres og fradrages til

Fordel for Ejendommene, der have udredet Omkostnin¬

gernevedatladedemudføre«.

Som detfremgår af den i Andragendet anførte Opgørelse,

harlangt^overHalvdelen afEjernemedomtrent to Tredie-

Fig. 9. Ved bygning af slusen vedVester Vedstedholdtesbyggegruben

tørved^enslags sugespidser. Tilvenstresesrambukkenifærd medat

ramme enspusvæg.Til højrepåpælevcerket stårendampdrevetkran.

(Antikvarisk Samling, Ribe).

dele afdetinteresserede Areal ønsketDigetopførtogDige¬

lag dannet; Digelovens Fordringereredermedfyldestgjorte,

ogsaafremt Bevillingsmyndighederne vilde tilskyde deBe¬

løb, der haveværetforudsattesomTilskud, kan Digetalt-

saa nubygges.

At Ribe Amtsraad, der bliver Digelagets umiddelbart

overordnede Myndighed, ser med overordentlig Velvillie

paaSagensRealisation, vil fremgaa af,atAmtsraadeti Mø¬

detden9. Martsd. A. harbevilget50,000 Kr.somTilskud

til Digets Opførelse; naar ses hen til, at disse Penge kun

kommeretlilleHjørneaf det udstrakteAmttilgode,erdet

et forholdsvis stort Offer, Amtet her yder, og Digesagen kunde ikke ønskesignogenbedre Anbefaling.

SagensStillingpaadette Tidspunkt, da Henvendelsesker til dethøjeMinisterium,eraltsaa denne:

De skadelidende kunde til Opførelse af et Dige mod

VesterhavetsØdelæggelser bidragehøjst 675,000Kr. (Halv-