Risikostyring af transfer pricing

(1)

Risikostyring af transfer pricing

Hovedopgave HD‐R 13. maj 2013

Udarbejdet af:

Elisa‐Maria Schröder

&

Jesper Aarenstrup Nielsen

(2)

Indhold

1. Forkortelser og termer... 3

3. Problemformulering ... 6

4. Afgrænsning ... 7

5. Metode...10

5.2. Teoretisk del...11

5.2.1. Risiko og transfer pricing... 11

5.2.2. Risikostyring ... 11

5.3. Praktisk del...12

5.3.1. Udvikling af risikostyringsværktøj ... 12

5.3.2. Test af risikostyringsværktøj ... 12

5.3.3. Vurdering af risikostyringsværktøj ... 13

5.4. Dataindsamling ...13

5.5. Kildekritik...14

6. Analyse og diskussion ...15

6.1. Transfer Pricing – historisk set ...15

6.2. Teoretisk del...17

6.2.1. Risiko og transfer pricing... 17

6.2.1.1. Definition af risiko ... 17

6.2.1.2. Identifikation af transfer pricing risici ... 18

6.2.1.3. Vurdering af transfer pricing risici... 49

6.2.1.4. Delkonklusion... 51

6.2.2. Risikostyring ... 51

6.2.2.1. Risikoprofil... 53

6.2.2.2. Risikovurdering... 56

6.2.2.3. Ledelsens håndtering af risici ... 59

6.3. Praktisk del...62

6.3.1. Udvikling af risikostyringsværktøj ... 62

6.3.2. Test af risikostyringsværktøj ... 66

6.3.2.1. Præsentation af casevirksomhed ... 66

6.3.2.2. Trin 1 -‐ Risikoprofil af AKS Global ... 71

6.3.2.3. Trin 2 -‐ Risikovurdering af AKS Global ... 76

6.3.2.4. Trin 3 – Styringsrutiner i AKS Global... 78

6.3.2.5. Trin 4 – Dokumentation ... 79

(3)

6.4. Vurdering ...81

6.4.1. Vurdering af risikostyringsværktøj ...81

6.4.2. Delkonklusion...83

7. Konklusion...84

8. Perspektivering...87

9. Kilde-‐ og litteraturliste ...89

10. Bilagsfortegnelse ...91

(4)

1. Forkortelser og termer

APA Advance Pricing Arrangement

ART. Artikel

BEK Bekendtgørelse

CCA Cost Contribution Arrangement

(Omkostningsfordelingsaftale)

DBO Dobbeltbeskatningsoverenskomst

DCF Discounted Cash Flow

IAS International Accounting Standards

IC Intercompany (koncernintern)

IP Intellectual property (immaterielle rettigheder)

LL Ligningsloven

MAP Mutual Agreement Procedure

MNV Multinational virksomhed

OECD Organization for Economic Co-‐operation and

Development

OECD’s Modeloverenskomst OECD Model Tax Convention on Income and on Capital OECD Guidelines OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational

Enterprises and Tax Administrations

R&D Research & development (forskning og udvikling)

SKL Skattekontrolloven

TP Transfer Pricing

Der gøres opmærksom på, at når der i det følgende anvendes ord som ”MNV”, ”virksomhed”,

”selskab” eller ”koncern”, menes der en virksomhed der er omfattet af reglerne om transfer pricing. Når der i det følgende anvendes ”enhed(er)”eller ”part(er)” er det MNV’ens

datterselskaber der menes. Herudover anvendes i det følgende begreber som ”koncerninterne transaktioner”, ”kontrollerede transaktioner” og ”transfer pricing-‐transaktioner” som alle

omfatter de transaktioner der fore-‐tages internt mellem et moderselskab og dets datterselskaber, eller mellem datterselskaber.

(5)

2. Indledning

I de senere år er transfer pricing blevet et vigtigt punkt på dagsordenen, både for skatte-‐

myndigheder og MNV’er globalt. Mens MNV’er stadig opererer mere globalt, er skatter fortsat jurisdiktionsbaserede og opkræves lokalt. MNV’erne er ofte struktureret regionalt eller globalt og opererer med mindre fokus på grænser eller juridiske enheder. Når disse selskaber udfører koncernintern samhandel over landegrænser, skal afregningen ske til markedsvilkår, det såkaldte armslængdeprincip. Det anslås, at koncerninterne transaktioner udgør mere end 2/3 af verdens-‐

handlen¹.

Det har været et alment økonomisk perspektiv², at koncerninterne afregningspriser bliver anvendt til skattespekulation, idet MNV’erne har mulighed for at flytte indkomster mellem de lande de opererer i. Dette synspunkt har flere eksperter dog forsøgt at underminere gennem undersøgelser og interviews af en lang række MNV’er³. Undersøgelserne har konkluderet, at MNV’erne mere ser transfer pricing som en administrativ byrde der skal overholdes, for ikke at risikere bøder og dobbeltbeskatning. Langt de fleste MNV’er designer altså koncernstrukturen med henblik på, hvad der er mest værdiskabende for MNV’en og ikke for at undgå at betale skat.

I Danmark har der været og er jævnligt diskussioner i medierne om, at mange MNV’er ikke betaler skat til Danmark, på trods af, at selskabet har en omsætning der er genereret i landet. Skat har i 2010 offentliggjort en handlingsplan for beskatning af MNV’er⁴ og ønsker derved en øget fokus på netop disse selskabers skattebetaling. Skat afrapporterer siden 2008 årligt antallet og størrelsen af godkendte indkomstforhøjelser. Senest i 2012 er der 67 godkendte sager om transfer pricing-‐forhøjelser⁵, som samlet løber op i 21,2 milliarder kroner, svarende til godt 317 millioner kroner per sag.

SKATs massive indsats forventes at fortsætte i fremtiden og dermed er der en risiko for, at MNV’er i stigende grad kan blive pålagt væsentlige transfer pricing-‐forhøjelser og dermed risiko for dobbeltbeskatninger til følge, hvilket gør transfer pricing arbejdet i selskaberne til en

1 Dunning, J.N. (2003), Re-‐evaluating the Benefits of Foreign Direct Investment,International Thomson Business Press, London, s.77.

2 ”Styring af international transfer pricing: Et casestudie i en dansk-‐baseret MNV” af Peder Reuther og Christian Rossing samt ”Transfer Pricing risk awareness of multinational corporations: Evidence from a global survey” af Sven Jost, Ernst & Young München, DE.

3 ”Styring af international transfer pricing: Et casestudie i en dansk-‐baseret MNV” af Peder Reuther og Christian Rossing samt ”Transfer Pricing risk awareness of multinational corporations: Evidence from a global survey” af Sven Jost, Ernst & Young München, DE.

4 www.skm.dk > Presse > Pressemeddelelser > 2010 > 13/07/10 > Hanldingsplan for multinationale selskaber.

5 www.skat.dk > Virksomhed > Transfer Pricing > Seneste Statistik for Transfer Pricing > Læs SKATs TP-‐afrapportering 2012

(6)

betydningsfuld del af den daglige drift, men også i forhold til et mere strategisk niveau. Og selvom de 67 sager ikke er mange, når det måles op mod antallet af virksomheder i Danmark, så er det uden tvivl væsentligt for hver og ét af de berørte selskaber, at forhøjelserne har anløbet 317 millioner kroner i gennemsnit.

Det kan derfor blive dyrt for MNV’en, hvis ikke den overholder armslængdeprincippet i sine koncerninterne transaktioner eller ved manglende dokumentation af, hvorledes den overholder armslængdeprincippet. En undersøgelse viser, at skattedirektører i en lang række globale virksomheder⁶ anser transfer pricing som det største risikoområde i forhold til fremtidige skatte-‐

betalinger. Risikoen for, at skattemyndigheden underkender selskabets prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner, samt risikoen for, at koncerninterne transaktioner slet ikke bliver identificeret i selskabet, er til stede og udgør en væsentlig usikkerhed hos ledelsen. Denne usikkerhed opstår formentligt som følge af, at transfer pricing ofte kun diskuteres af eksperter i selskabets skatteafdeling, og ledelsen er således uvidende om hvilken risikoeksponering MNV’en har på transfer pricing området. Det skyldes også, at OECD Guidelines, som navnet siger, kun giver retningslinjer for, hvordan armslængdeprincippet overholdes og OECD Guidelines kan derfor fortolkes forskelligt. Dette fortolkningsproblem kan opstå mellem MNV’en og skattemyndigheden, men også mellem flere skattemyndigheder, der har modstridende interesser, og således kan dobbeltbeskatning opstå.

Alle MNV’er med koncerninterne transaktioner har transfer pricing risici, men hvordan MNV’erne håndterer disse risici, er vidt forskellig. En MNV, der ved en skatterevision ikke har udarbejdet den fornødne dokumentation, eller kun mangelfuld dokumentation, vil have svært ved at understøtte sin prissætning af koncerninterne transaktioner og dermed øge sin risikoeks-‐

ponering mod indkomstforhøjelser og bøder. Det er derfor nødvendigt for alle MNV’er der har koncerninterne transaktioner, at udvikle en transfer pricing politik der beskriver, hvordan trans-‐

aktionerne skal identificeres og håndteres, så risikoen for bøde og dobbeltbeskatning minimeres.

Omdrejningspunktet for denne afhandling er styring af transfer pricing risici i en MNV og vi vil derfor med baggrund i lovgivningen om transfer pricing, diskutere problematikken heri, samt udvikle en løsningsmodel til brug for risikostyring af transfer pricing i en MNV.

6 EY 2010 Global Transfer pricing survey

(7)

3. Problemformulering

Mange MNV’er ser transfer pricing som et høj-‐risikoområde, som følge af de fortolknings-‐

muligheder som OECD Guidelines giver. Men i mange MNV’er lever transfer pricing også et

isoleret liv i selskabets skatteafdeling, og selskabets ledelse har derfor ofte kun lidt, eller slet ingen kendskab til MNV’ens risikoeksponering på transfer pricing området. Det gør derfor styring af transfer pricing risici til et vigtigt fokusområde, som ledelsen bør have med i sin strategiske plan-‐

lægning. Ligeledes medfører de skattemæssige konsekvenser, at risikostyring af transfer pricing i en MNV bør være et centralt omdrejningspunkt.

Det er derfor denne opgaves hovedformål, at besvare følgende problemformulering:

Hvordan identificerer MNV’er risici i forbindelse med koncerninterne transaktioner og hvordan opbygger MNV’er styringsrutiner, så nuværende og fremtidige risici i forbindelse med koncern-‐

interne transaktioner identificeres og styres?

Besvarelsen af ovenstående vil omfatte en teoretisk og praktisk gennemgang af følgende:

• Identifikation af transfer pricing risici, hvor fokus rettes mod at identificere de risici der generelt ligger i dansk lovgivning og OECD’s Guidelines.

• Hvordan risikostyring af transfer pricing risici håndteres, er et spørgsmål der besvares ved især, at diskutere teorien bag risikostyring i forhold til transfer pricing. Dette er væsentligt og danner grundlaget for udviklingen af et risikostyringsværktøj, til styring af transfer pricing risici.

• Opgavens praktiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen, vil være en afprøvning af det udviklede risikostyringsværktøj på en casevirksomhed til styring af casevirksom-‐

hedens transfer pricing risici.

Ud fra vores viden fra de første to punkter, vil vi udvikle et risikostyringsværktøj til hånd-‐

tering af transfer pricing risici i MNV’er og efterfølgende vil vi afprøve og teste værktøjet på en fiktiv, men virkelighedsnær MNV. Således kan vi vurdere om værktøjet har den ønskede effekt, om det identificerer de væsentlige transfer pricing risici og om brugen af værktøjet er værdiskabende for MNV’en.

(8)

4. Afgrænsning

Denne afhandling vil tage udgangspunkt i dansk lovgivning, herunder OECD’s fortolk-‐

ningsbidrag i form af OECD’s Modeloverenskomst samt OECD Guidelines. Dette skyldes, at for-‐

tolkningen af OECD’s Modeloverenskomst og OECD Guidelines er forskellig fra land til land og lovgivningen på området er derfor også forskellig. Som følge af, at der kun tages udgangspunkt i dansk lovgivning, vil modellen kun kunne bruges af danske MNV’er eller danske datterselskaber af udenlandske MNV’er.

Ovenstående retningslinjer vil ikke blive fortolket, men blot konstateret og beskrevet til brug for analysen af de risici, MNV’er kan være eksponeret imod på transfer pricing området.

OECD’s Modeloverenskomst og OECD Guidelines kan fortolkes og bliver fortolket på mange måder, og som følge heraf, omtales transfer pricing som værende en ikke eksakt videnskab⁷. Dette skyldes, at OECD’s Modeloverenskomst samt OECD Guidelines er forsøgt gjort så bred, at den passer til alle virksomheder. Imidlertid opstår der løbende problemer, idet ikke alle virksomheders transaktioner kan prisfastsættes ud fra de givne retningslinjer. Dette skyldes at der til stadighed opfindes nye konstruktioner mv. i virksomhederne, hvor der opstår sjældne koncerninterne transaktioner. I denne afhandling vil vi kun behandle de transfer pricing risici, der knytter sig til koncerninterne transaktioner og som er omtalt i OECD’s Modeloverenskomst og OECD Guidelines . Der findes en del teori omkring risikostyring. Da vores mål med opgaven er at give en MNV mulighed for at identificere og kvantificere transfer pricing risici på selskabsniveau, vil vi således ikke analysere flere forskellige risikostyringsværktøjer, men blot benytte ét risikostyringsværktøj, der egner sig til styring af transfer pricing risici.

Ifølge IFAC⁸ vil en risiko kunne udmøntes i både et positivt og et negativt udfald. I forhold til transfer pricing risici vil vi i afhandlingen kun behandle de negative udfald, fordi sandsynligheden for, at et negativt udfald vil hænde en MNV, er højere end et positivt udfald. Skat afrapporterer årligt de indkomstforhøjelser og nedsættelser de har foretaget på danske MNV’er og senest i 2012⁹ er der blevet foretaget forhøjelser for 21,2 mia. kr. mod en nedsættelse på kun 0,4 mia. kr.

7 OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations par.1.13

8 International Federation of Accountants (IFAC) – “Enhancing shareholder wealth by better managing business risk”

(9)

Vi vil i afhandlingen udarbejde et risikostyringsværktøj som MNV’er kan anvende til at identificere transfer pricing risici og som kan anvendes til opbygning af styringsrutiner til iden-‐

tifikation af fremtidige transfer pricing risici. Afhandlingen vil ikke behandle selve implemen-‐

teringen af risikostyringsværktøjet på et operationelt plan, idet en implementering knytter sig til, og kræver et indgående kendskab til den specifikke MNV. Økonomistyring kunne være nær-‐

liggende at inddrage i rapporten, idet dette har stor relevans, fx når en MNV skal udarbejde budgetter til brug for prisfastsættelsesmetoderne, dog knytter økonomistyring sig til implemen-‐

teringsdelen som vi af ovenstående grunde har valgt at afgrænse os fra.

I forbindelse med testen af risikostyringsværktøjet på en casevirksomhed, vil vi, såfremt testen åbner op for konkrete problemer, som kræver specifikke beregninger, ikke nærmere behandle den bagvedliggende teori for beregningerne. Dette gælder særligt i forhold til selve kvantificeringen af en risiko, der kræver en nærmere analyse af de bagvedliggende faktorer for den koncerninterne afregningspris.

Afhandlingen vil ikke behandle de problemstillinger, der knytter sig til den eksterne rapportering af identifikation og kvantificering af skattemæssige risici¹⁰, idet den interne

rapportering vil have en langt mere styringsmæssig synsvinkel. Vi vil i afhandlingen derfor alene behandle den interne styring af transfer pricing relaterede, skattemæssige risici, velvidende, at den interne styring også kan give os en støtte i forhold til den eksterne regnskabsform.

I afhandlingen vil vi kun behandle de skattemæssige risici, der knytter sig til transfer pricing. En MNV besidder højst sandsynligt andre skattemæssige risici, men disse vil ikke blive behandlet, da skattemæssige risici dækker over mange andre områder end koncerninterne afregningspriser. Da transfer pricing er en selvstændig disciplin, der behandler koncerninterne afregningspriser, vil vi alene fokusere på risici der opstår i forbindelse hermed.

Ud fra et skattemæssigt perspektiv, kunne det være nærliggende at fastlægge, hvornår retten til at beskatte indtægter tilfalder en jurisdiktion frem for en anden. Dette skal ses i lyset af, at en MNV har en risiko for at blive dobbeltbeskattet, hvis flere jurisdiktioner mener sig berettet til at beskatte den samme indtægt. Vi vil i afhandlingen forklare hvorfor dobbeltbeskatning kan opstå, men vi vil ikke behandle det juridiske aspekt i spørgsmålet om, hvornår en jurisdiktion er

10 www.fasb.org > Standards > Standards Issued > Standards Issued in 2006 > FIN 48

(10)

berettiget til en indtægt, da dette ikke vil have relevans for udviklingen af et risikostyringsværktøj.

Vi har valgt ikke at medtage selve definitionen af, hvornår et selskab er omfattet af en koncern, da dette knytter sig til MNV’ens juridiske struktur. Vi forudsætter, at ledelsen har et overblik over den juridiske struktur i dens koncern inden den påbegynder en risikostyringsproces.

Det antages i afhandlingen, at alle MNV’er har en interesse i, at kunne styre sine transfer pricing risici og foretage en risikovurdering, så den samlede risikoeksponering på transfer pricing området er kendt af ledelsen. Styringsformålet skal være, at MNV’en ønsker at opføre sig som en

”good citizen” og betale den skat den skal, hverken mere eller mindre. Formålet må således ikke være at udføre decideret skattespekulation og en interesse i at omgå skat. Har MNV’en andre interesser end de styringsmæssige, kan værktøjet ikke anvendes til formålet.

(11)

5. Metode

Opgavens opbygning og struktur vil være som illustreret og beskrevet i figur 5.1. herunder.

Figuren er en forenklet udgave af afhandlingens opbygning, som afspejler hvordan vi rent metodisk bearbejder problemstillingen og besvarer problemformuleringen.

Figur 5.1. Afhandlingens opbygning. Kilde: Egen tilvirkning.

(12)

5.1. Transfer Pricing – historisk set

Analyse-‐ og diskussionsdelen i afhandlingen vil begynde med et historisk indblik i transfer pricing, fra 1990’erne til i dag. Dette inddrages som en del af afhandlingen, da den historiske udvikling i transfer pricing, som indledningsvis beskrevet, har medført store skattemæssige konsekvenser for MNV’er især de seneste år.

Et grundlæggende indblik heri er derfor af stor relevans, set i forhold til den problemstilling vi beskriver i afhandlingen, da skattemæssige konsekvenser ikke antages at opstå ud af det blå, men vurderes at være en afledt effekt af en MNV’s handlinger – herunder påtagelse af risici.

5.2. Teoretisk del

Den teoretiske del er opdelt i to hovedafsnit; ”Risiko og transfer pricing” og ”Risikostyring”.

Begge afsnit afrundes i delkonklusioner, som inddrages i den praktiske del, hvor fokus ligger på udvikling af risikostyringsværktøj.

5.2.1. Risiko og transfer pricing

I dette afsnit vil vi fokusere på en indledende gennemgang af teorien omkring risikostyring, hvorfor begrebet ”risiko” ud fra en teoretisk betragtning, vil blive beskrevet og defineret nærmere.

I forlængelse heraf, foretages en gennemgang af den gældende danske lovgivning omkring

transfer pricing samt OECD’s Guidelines. Der inddrages de, for opgaven, relevante retningslinjer og paragraffer, som især omfatter gennemgang af armslængdeprincippet, der er grundlæggende i transfer pricing, koncerninterne transaktioner, dobbeltbeskatningsoverenskomster og SKATs sanktionsmuligheder.

Ovenstående gennemgås, diskuteres og analyseres med identifikation af transfer pricing risici for øje. Identifikationen af transfer pricing risici foretages udelukkende ud fra den teoretiske definition af begrebet ”risiko”. Dette er af relevans for opgavens praktiske del.

5.2.2. Risikostyring

Opgaven vil tage udgangspunkt i en risikostyringsmodel udarbejdet af IFAC¹¹. Modellen er udarbejdet, så den i princippet kan anvendes på alle de risikoområder, en virksomhed måtte have.

Vi har fundet modellen egnet til at kunne håndtere transfer pricing risici, da transfer pricing risici i

11 International Federation of Accountants (IFAC)

(13)

princippet kan sidestilles med virksomhedens andre risikoområder. Vi har, hvor vi har fundet det relevant, modificeret modellen så den bedst muligt kan anvendes på transfer pricing risici.

Afsnittet omhandler dels den teoretiske del af identifikation af en MNV’s risikoprofil. Der vil blive lagt vægt på hvordan risiko i en MNV kan opfattes, for herved at udlede en egentlig risiko-‐

profil. Dels vil ledelsens håndtering af de identificerede risici blive diskuteret, med henblik på at identificere teoretiske risici i forbindelse med risikostyring.

5.3. Praktisk del

Den praktiske del af afhandlingen opdeles i udvikling og test af risikostyringsværktøjet, som vi udvikler i forhold til besvarelse af problemformuleringen.

5.3.1. Udvikling af risikostyringsværktøj

I denne del af afhandlingen vil vi, med baggrund i den teoretiske del af transfer pricing og risikostyring, udvikle et risikostyringsværktøj til intern brug i en MNV. Værktøjet skal opbygges, så MNV’en på egen hånd eller med konsulenthjælp kan identificere sin risikoprofil ved en analyse af koncernens funktionsopbygning, for herved at identificere MNV’ens koncerninterne transaktioner.

Ved hjælp af værktøjet vil MNV’en være i stand til at prioritere de identificerede transfer pricing risici så den kan vurdere, i hvilket omfang der skal fokuseres på risikostyring af transfer pricing.

Formålet med værktøjet er endvidere, at hjælpe ledelsen til at håndtere de identificerede risici, samt udvikle styringsrutiner i MNV’en der sikrer, at også fremtidige transfer pricing risici

identificeres.

5.3.2. Test af risikostyringsværktøj

Det udviklede risikostyringsværktøj vil blive efterprøvet og testet på en modelvirksomhed, som dels fremstilles til formålet med denne afhandling og dels afspejler en virkelig MNV.

Modelvirksomheden udvikles i samarbejde med medarbejdere i skatteafdelingen i Ernst & Young, for at sikre en så valid, aktuel og virkelighedsnær modelvirksomhed, som muligt.

Modelvirksomheden vil i dette afsnit, indledningsvist blive gennemgået og præsenteret, hvorefter der vil blive gået i dybden med analyse i forbindelse med testen af det udviklede risikostyrings-‐

værktøj.

(14)

5.3.3. Vurdering af risikostyringsværktøj

Det udviklede risikostyringsværktøj samt resultaterne af testen, vil blive vurderet med henblik på at identificere de fordele og ulemper, en MNV vil kunne opnå ved at anvende værktøjet.

Vurderingen vil foregå ved, at der opstilles en række kriterier som risikostyringsværktøjet skal leve op til, for at være en succes. Det vil blive vurderet hvorledes risikostyringsværktøjet har en

værdiskabende effekt for MNV’en på baggrund af følgende kriterier:

• Værktøjet skal være i stand til, tydeligt at identificere transfer pricing risici, der enten i form af frekvens og betydning har en væsentligt indvirkning på virksomhedens økonomi.

• Værktøjet skal give ledelsen et kvantitativt og/eller et kvalitativt overblik over virksomhedens samlede risikoeksponering på transfer pricing området, således at sandsynligheden og konsekvensen af de identificerede risici kendes.

• På den baggrund skal værktøjet give nogle konkrete forslag til, hvordan virksomheden kan indføre kontrolfunktioner, således at fremtidige transfer pricing risici minimeres og styres.

5.4. Dataindsamling

I forhold til at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at interviewe eksperter inden for området, da det har høj relevans for opgaven, at få indblik i hvordan en konsulent-‐

/skatteafdeling bearbejder transfer pricing problemstillinger i MNV’er, i forhold til udviklingen af et risikostyringsværktøj.

I forbindelse med at opnå et grundigt kendskab til den praktiske håndtering af transfer pricing risici, har vi valgt at interviewe skattekonsulent i Ernst & Young, Thomas Bjerre.¹²

Det er tilsvarende vigtigt, at det teoretiske og ikke mindst lovgivningsmæssige grundlag for henholdsvis risikostyring og transfer pricing inddrages, hvorfor der er indhentet teoretisk

materiale, særligt omkring risikostyring, men tilsvarende for transfer pricing, da det især er OECD Guidelines og dansk lovgivning, som vi tager udgangspunkt i.

Vi har yderligere benyttet internettet, bøger, artikler og nyhedsmediernes databaser til at søge informationer om risikostyring, transfer pricing og SKATs fokus på transfer pricing området.

12 Bilag A, referat af interview med Thomas Bjerre, Ernst & Young.

(15)

5.5. Kildekritik

Det personlige interview der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af afhandlingen vurderes at være troværdigt og pålideligt, på baggrund af vedkommendes erfaring på transfer pricing området. Respondenten har udvist stor interesse og imødekommenhed, og svaret, så vidt muligt, omfattende på vores spørgsmål.

Øvrige datakilder vurderes at være af høj validitet og reliabilitet, samt aktualitet. Særligt IFAC som har udarbejdet det teoretiske materiale og OECD der har udarbejdet det faglige materiale, vurderes at være særdeles troværdige kilder.

Statistikken omkring transfer pricing i Danmark er udarbejdet af SKAT og vurderes at have en objektivitet, der gør at dataene er pålidelige. Tilsvarende er det yderst aktuelt, da de sidste data omkring transfer pricing forhøjelser er fra 2012.

(16)

6. Analyse og diskussion 6.1. Transfer Pricing – historisk set

Transfer pricing er op gennem 1980’erne og 1990’erne blevet et mere og mere udbredt begreb, som på dansk kan oversættes til ”koncerninterne afregningspriser”. Udviklingen i transfer pricing de seneste 20-‐30 år skyldes primært, at der globalt set handles og investeres mere og mere.¹³ Et stigende antal virksomheder er gået fra at være nationale spillere på et hjemmemarked, til at være multinationale spillere på et globalt marked, hvor der handles og investeres på tværs af landegrænser. Det er især konkurrence på virksomhedernes markeder, der har medført et

stigende behov i virksomhederne for at styrke markedspositionen og konkurrenceevnen. Til dette er der især sket en koncentration i handel med materielle og immaterielle værdier, både på nationalt og internationalt plan. Dette skal forstås således, at virksomhederne i høj grad har fokus på at styrke konkurrenceevnen ved eksempelvis virksomhedsopkøb, fusioner, produktions-‐ og markedsføringssamarbejder.¹⁴

Op gennem årene foretages der et stadig større antal interne transaktioner i virksom-‐

hederne -‐ ofte mellem moder-‐ og datterselskaber, men også på tværs af datterselskaber.

Det stigende antal koncerninterne transaktioner og det hurtigt voksende antal MNV’er gør, at der i den globale handel sker en ændring, som betyder at over 60 % af den samlede globale handel udgøres af koncerninterne transaktioner.¹⁵

Stigningen i koncerninterne transaktioner og udviklingen i MNV’erne, medfører stadig mere og mere komplekse skattemæssige problemstillinger, både for MNV’erne selv og for skatte-‐

myndighederne i de involverede lande¹⁶. En del af kompleksiteten opstår ved, at der handles på tværs af landegrænser og der er således flere skattemyndigheder, som har interesse i en skatte-‐

betaling. En anden del af kompleksiteten er hvordan de koncerninterne afregningspriser fast-‐

sættes i MNV’erne. Det er især komplekst, da den koncerninterne omsætning ofte består af handel med eksempelvis helt eller delvis færdige produkter, immaterielle aktiver så som rettig-‐

heder eller varemærker, samt tjeneste-‐ eller serviceydelser som fx administrationsydelser.

Prisfastsættelsen af disse produkter er en yderst kompleks procedure, for hvordan vurderer en

13 Transfer Pricing i Praksis, Anders Oreby Hansen og Peter Andersen, Magnus Informatik, 1. udg. 2008, s. 15.

15 Dunning, J.N. (2003), Re-‐evaluating the Benefits of Foreign Direct Investment, International Thomson Business Press, London, s.77.

16 OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations, s. 17.

(17)

MNV hvad et varemærke eller en serviceydelse er værd? Det er netop dette spørgsmål, som til stadighed giver udfordringer i MNV’er på tværs af landegrænserne.

I OECD var der allerede i 1979 udarbejdet en rapport om netop transfer pricing i MNV’er.

Men denne blev i starten af 1990’erne videreudviklet, således at der kunne udarbejdes en decideret vejledning, med det formål, at hjælpe både MNV’er og skattemyndigheder på tværs af landegrænser. Denne vejledning blev i sin oprindelige form godkendt og vedtaget i 1995.¹⁷ OECD Guidelines er siden hen blevet opdateret og tilpasset med yderligere vejledninger. Et af de vigtigste områder i denne vejledning er artikel 9, som beskriver armslængdeprincippet, som dybest set er grundlaget for transfer pricing. Armslængdeprincippet beskrives nærmere i afsnit 6.2.1.2. Et andet yderst vigtigt område i OECD Guidelines er prisfastsættelsesmetoderne, som ligeledes gennemgås i afsnit 6.2.1.2.

Danmark er et af medlemslandende i OECD og de af OECD udviklede vejledninger, er siden hen adopteret og benyttet i MNV’er i Danmark, sammen med de danske transfer pricing regler, som blev vedtaget i 1998. OECD GuideIines giver dog i høj grad plads til fortolkning og skatte-‐

myndighederne i mange lande har således valgt at udfærdige et selvstændigt transfer pricing regelsæt, med udgangspunkt i OECD Guidelines.¹⁸ I 1998 blev der i Danmark derfor vedtaget selvstændige regler for armslængdeprincippet, som findes i LL § 2, samt regler for oplysnings-‐ og dokumentationspligt, som findes i SKL § 3B.¹⁹

De seneste års udvikling indenfor transfer pricing området er især præget af en øget fokus fra mange landes skattemyndigheders side, da der fokuseres på at sikre MNV’ers skattebetaling i de enkelte lande er korrekt. I Danmark har SKAT siden 2001 haft stor fokus på MNV’ers skatte-‐

betaling til Danmark²⁰ og i 2010 blev der i SKATs Handlingsplan lagt yderligere fokus på netop MNV’ers skattebetaling, da der i perioden 2006-‐2008 var ca. 30 % af MNV’erne der slet ikke betalte selskabsskat til Danmark.²¹ I 2012 kulminerede den massive fokus med en handlingsplan, hvor transfer pricing området var et helt centralt punkt i sig selv.²²

17 OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations, s. 3.

20 www.skm.dk > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2010 > 13/07/10 > Handlingsplan for multinationale selskaber.

21 www.skm.dk > Presse > Pressemeddelelser > Arkiv 2010 > 13/07/10 > Handlingsplan for multinationale selskaber.

22 www.skat.dk > Presse > SKATs pressemeddelelser > Pressearkiv > 2012 > 26-‐01-‐2012 > I år vil SKAT fange de store fisk > Se hele indsats-‐ og indrivelsesplanen her.

(18)

6.2. Teoretisk del

6.2.1. Risiko og transfer pricing

Når en MNV vælger at handle mellem koncerninterne selskaber på tværs af landegrænser, påtager den sig en eller flere transfer pricing risici. Vi vil i den teoretiske del kortlægge de transfer pricing risici, en MNV kan påtage sig, når den opererer i mere end én jurisdiktion, udover

Danmark.

6.2.1.1. Definition af risiko

Når man vælger en handling, bevidst eller ubevidst, har man samtidig fravalgt andre mulige handlemåder, idet handlingen ikke kan udføres igen under de samme vilkår. Men handlingen medfører også en række risici. På samme måde medfører fravalget af andre handlemåder, en række risici. Der er således en risiko i alt hvad man foretager sig. Hvis ikke man foretager sig noget, er dette også en handling.

Risiko er defineret af Michael Porter²³ som:

“Risk is a function of how poorly a strategy will perform if the ’wrong’ scenario occurs.”

Porters definition behandler kun den negative side af en risiko. Når hver handling medfører en række risici, bør både de negative og de positive risici identificeres, for at afdække begge mulige udfald af en handling.

Ifølge IFAC²⁴ er risici ”… usikre, fremtidige begivenheder, som kan påvirke opfyldelsen af organisationens strategiske, driftsmæssige og finansielle målsætninger”.

Usikkerhed skal i denne sammenhæng forstås som ”… manglende evne til at forudsige eksterne eller interne variable der påvirker organisationens økonomiske præstationer”.²⁵ Risici er altså usikre, idet man ikke med sikkerhed kan forudsige, om de indtræffer. Endvidere er det implicit at risici skal være fremtidige begivenheder, idet allerede skete hændelser ikke er usikre.

Vi kan herefter konkludere, at risici er en usikker fremtidig begivenhed, der både i positiv og negativ retning kan påvirke organisationens strategiske, driftsmæssige og finansielle målsæt-‐

ninger.

23 Michael E. Porter – “Competitive Advantage”, bog 1.2 side 476.

24 IFAC – ”Enhancing Shareholder Wealth by Better Managing Business Risk”, artikel side 6.

25 Rossing, Reuther, Johansen og Lund – ”Risikostyring af transfer pricing”, Revision & Regnskabsvæsen nr. 5, 2012, side 65.

(19)

I forhold til transfer pricing, vurderes risiko oftest som de negative hændelser, der kan påvirke en MNV. Langt de fleste skatterevisioner der udføres, munder oftest ud i en indkomst-‐

forhøjelse og ikke en nedsættelse²⁶. Det betyder, at en negativ risiko har større sandsynlighed for at indtræffe, og vi vil derfor ved identifikationen af transfer pricing risici i næste afsnit, alene fokusere på de negative risici, der kan påvirke en MNV.

6.2.1.2. Identifikation af transfer pricing risici

Transfer pricing er som tidligere beskrevet, prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner. Transfer pricing risici kan identificeres flere steder:

• OECD’s Modeloverenskomst, hvor armslængdeprincippet giver anledning til mange fortolkningsproblemer,

• OECD Guidelines, der er en vejledning til armslængdeprincippet og samtidig giver OECD’s bud på mulige prisfastsættelsesmetoder,

• risici forbundet med væsentlige koncerninterne transaktioner som immaterielle aktiver, koncerninterne lån, garantier, serviceydelser, omkostningsfordelingsaftaler samt

omstruktureringer,

• den danske dokumentationspligt af de koncerninterne afregningspriser,

• dobbeltbeskatningsoverenskomster, MAP og APA’er; samt SKATs sanktionsmuligheder, som kan være udfaldet af den risiko, en MNV påtager sig,

• samt SKATs særlige fokusområder jf. produktionsplanen for 2013²⁷

Nedenfor er ovenstående risikoområder gennemgået med henblik på at konkretisere de identificerede risikoområder til konkrete risici.

Armslængdeprincippet

Jf. OECD’s Modeloverenskomst art. 9, skal koncernforbundne selskaber, dvs. selskaber der ejer eller kontrollerer hinanden, handle på markedsvilkår. I Danmark er reglerne omkring transfer pricing fastsat i LL § 2. Koncernforbundne selskaber skal således anvende en koncernintern afreg-‐

ningspris, som to uafhængige parter i en sammenlignelig transaktion, under sammenlignelige omstændigheder, ville have aftalt. Afviger den koncerninterne afregningspris fra, hvad to

27 www.skat.dk > Presse > Landsdækkende pressemeddelelser > 6. februar 2013 SKAT sætter i 2013 bredt ind ovrefor fejl og snyd > Se SKATs produktionsplan her.

(20)

uafhængige parter ville have aftalt, er der basis for en korrektion. For gennemgang af betydningen af en korrektion, se afsnittet ”SKATs sanktionsmuligheder” på side 46.

Markedsprisen vurderes altså på baggrund af, hvad to uafhængige parter ville aftale. Når to uafhængige parter indgår en aftale, er det med det formål, at begge parter får en fordel af aftalen.

Det kan eksempelvis være, at to uafhængige selskaber indgår en aftale om, at det ene selskab yder regnskabsmæssig assistance, hvortil det andet selskab yder en betaling. En ydelse bliver således svaret af en modydelse. Denne tilgang til transfer pricing er vigtig at have i baghovedet, når en MNV gennemgår sin transfer pricing strategi.

Principalagent model

For en MNV er der ofte en større gruppe aktionærer bag, en bestyrelse og en ledelse, som hver især har en holdning til risici. Således florerer ”principal-‐agent”-‐teorien i denne

sammenhæng, som afspejler forholdet mellem en ”principal” værende aktionærerne eller bestyrelsen og en ”agent” her værende ledelsen.

Antagelserne i ”principal-‐agent”-‐teorien er i store træk, at begge parter handler ud fra hvad der er optimalt eller bedst for dem hver især. Det betyder, at der ofte er konflikt imellem hvad der anses for værende bedst for virksomheden, da ”principalen”, dvs. aktionærerne og bestyrelsen, ofte anser afkastet og profitmaksimering som det overordnet vigtigste, mens

”agenten”, ledelsen, kan have et helt andet syn på hvad der er vigtigst, både for virksomheden og ledelsen selv.

Tilsvarende er forståelsen og villigheden til at påtage sig risici, for at opnå de ønskede mål, ligeledes grundlag for konflikt mellem principal og agent.

I forhold til transfer pricing anses principal-‐agent teorien ud fra koncernstrukturen, idet moderselskabet, principalen, og datterselskaberne, rutineenhederne, indgår en kontrakt om, hvordan rutineenheden aflønnes og hvilke risici parterne påtager sig. I en principalagent model påtager rutineenhederne sig kun begrænsede kommercielle risici og ejer ingen særlige risikofyldte aktiver. Til gengæld oppebærer de en stabil indkomst, der er fastsat på armslængdevilkår. Modsat rutineenhederne påtager principalen sig væsentlige kommercielle risici, og ejer værdifulde

immaterielle og materielle aktiver. Til gengæld oppebærer de en residual indkomst, som fremkommer efter allokering af armslængdeindtjening til andre koncernselskaber.

(21)

Rutineenhederne kan påtage sig flere eller færre risici, alt efter hvordan aftalen mellem principalen og agenten udformes. I forhold til produktion, kan man skelne mellem ”full-‐function”,

”contract” og ”toll” producenter, hvor ”full-‐function” producenten påtager sig væsentligt flere risici og funktioner end ”toll” producenten. Det betyder også, at rutineindtjeningen hos en ”toll”

producent er lavere end hos ”contract” og ”full-‐function” producenten. De risici, der kan opstå hos en producent, og som principalen i større eller mindre grad påtager sig, alt efter hvad der aftales med producenten, er risici forbundet med at besidde et færdigvarelager, risici ved at forske og udvikle og besidde færdigudviklet IP, kreditrisici, produktrisici, valutarisici og markedsrisici.

I forhold til distributionen, skelner man mellem 6 forskellige rutineenheder; ”full-‐function”,

”limited risk”, ”commisionaire”, ”agent”, ”marketing representative” og ”direct sale”, hvor ”direct sale” i princippet ikke er en selvstændig enhed, men kan fx være salg via principalens hjemmeside.

”Full-‐function” distributøren påtager en langt højere risiko og besidder langt flere funktioner end en ”marketing representative” og opnår således også en højere rutineindtægt en denne. De risici, der kan opstå hos en distributør, og som principalen i større eller mindre grad kan påtage sig, alt efter hvad der aftales med distributøren, er risici forbundet med at besidde et varelager, risici ved udvikling og besiddelse af marketing og design IP, kreditrisici, valutarisici og markedsrisici. En

”limited risk” distributør og lavere distributører tilfører ikke yderligere værdi til produktet, fx ved at tilføre et brandnavn eller foretage andre justeringer, som en ”full-‐function” distributør godt kan.

Principal-‐agent modellen er den mest anvendte koncernstruktur i praksis, fordi koncernen kan centralisere immaterielle rettigheder og beslutninger og dermed opnå bedre kontrol over de væsentlige aktiver i koncernen. Ovenstående gennemgang giver en forståelse for, hvordan principal-‐agent teorien fortolkes af OECD.

Prisfastsættelsesmetoder

Ved en skatterevision er det ofte den anvendte prisfastsættelsesmetode, som SKAT udfordrer, da prisfastsættelsen er foretaget på baggrund af en subjektiv vurdering, samtidig med, at OECD Guidelines giver mange fortolkningsmuligheder på dette område. OECD giver i kapitel 2 i OECD Guidelines deres bud på, hvordan koncernforbundne selskaber kan opgøre deres koncern-‐

(22)

interne afregningspriser. Afregningspriserne kan opgøres efter den traditionelle transaktions-‐

metode og efter den transaktionelle profit metode.

Den traditionelle transaktionsmetode opdeles i CUP metoden (Comparable uncontrolled price), resale price metoden og cost plus metoden. Den transaktionelle profit metode opdeles i nettoavance-‐metoden og profit split-‐metoden. Den traditionelle transaktionsmetode fokuserer på enkelttransaktioner; på prisen på en vare eller en serviceydelse, hvor den transaktionelle profit metode fokuserer på den profit der skabes ved transaktionerne.

Både nettoavancemetoden og profit split metoden kræver en sammenlignelighedsanalyse og jævnfør de danske regler omkring dokumentationspligt, kræves der også en sammenligne-‐

lighedsanalyse for de traditionelle transaktionsmetoder, som bruges til at bestemme om trans-‐

aktionerne er sammenlignelige og hvilke justeringer der skal foretages før armslængde-‐princippet overholdes. En sammenlignelighedsanalyse indeholder fem faktorer, som alle skal analyseres:

1. Produktets eller serviceydelsens karakteristika 2. De funktioner, der udføres af de involverede parter 3. Kontraktsvilkår

4. Parternes økonomiske omstændigheder 5. Parternes forretningsstrategier

Disse fem faktorer analyseres, når man forsøger at finde mulige ukontrollerede sammenlignelige transaktioner – det er således både MNV’en og den virksomhed man sammenligner sig med, der skal analyseres.

Metoderne er gennemgået nedenfor med henblik på at identificere de væsentligste risici ved den teoretiske prisfastsættelse.

CUP

OECD foretrækker, at CUP metoden anvendes så vidt det er muligt. Dette skyldes, at CUP metoden fokuserer på den direkte pris i sammenlignelige transaktioner under sammenlignelige omstæn-‐digheder mellem uafhængige parter. En intern CUP tager udgangspunkt i den pris, et koncern-‐selskab opkræver fra en uafhængig køber, og anvender denne pris på salget af det samme produkt til en koncernintern køber. I en ekstern CUP undersøges en sammenlignelig transaktion mellem to uafhængige parter og deres pris bruges til at prissætte den koncerninterne

(23)

transaktion.

CUP metoden kan anvendes, når den koncerninterne transaktion ikke afviger fra en sammen-‐

lignelig transaktion mellem to uafhængige parter, under sammenlignelige omstændigheder. Er der alligevel forskelle mellem den koncerninterne transaktion og den ukontrollerede transaktion, kan der foretages justeringer på prisen, så armslængdeprincippet alligevel overholdes.

Fordelen ved CUP metoden er, at den koncerninterne afregningspris fuldt ud afspejler armslængdeprincippet. Prisen på en kontrolleret transaktion er således let at sætte, hvis det samme selskab også sælger til en uafhængig part. Ulempen ved metoden er, for den eksterne CUP metodes tilfælde, at det kan være vanskeligt at finde sammenlignelige ukontrollerede transak-‐

tioner. Endvidere kan det, i de tilfælde hvor der identificeres forskelle mellem den kontrollerede og den ukontrollerede transaktion, være en udfordring at eliminere den effekt forskellene har på prisen, således at armslængdeprincippet overholdes. En intern CUP er således lettest at bruge, hvis denne da eksisterer.

Resale price

Resale price metoden fokuserer på den bruttomargin, der realiseres i videresalgsledet på baggrund af videresalgsprisen til eksterne kunder. Dette kan illustreres således:

Figur 6.1. Kilde: Egen tilvirkning.

Videresalgsprisen er den pris, et salgsselskab tager ved salg til en uafhængig køber. Det antages at denne pris er 100 kr. Bruttomarginen ved en uafhængig sammenlignelig transaktion for salgsselskaber antages at være 30 %. Herefter vil bruttoavancen i salgsselskabet beregnes til 30 kr.

(100 x 30 %). Transferprisen kan så beregnes til; videresalgsprisen minus bruttoavancen; 100 kr. – 30 kr. = 70 kr. Det betyder, at den koncerninterne afregningspris findes ved at regne ’baglæns’, på baggrund af en bruttomargin ved en uafhængig sammenlignelig transaktion. For resale price metoden gælder som ved CUP metoden, at forskelle mellem den koncerninterne transaktion og den ukontrollerede transaktion, justeres på bruttomarginen, så armslængdeprincippet overholdes.

Principal Salgsselskab Uauængig køber

Videresalgspris Transferpris

(24)

Men for resale price metoden ligger de forskelle, der skal justeres for, mere i forhold til de funktioner og aktiver der bruges samt den påtagne risiko, som selskaberne i en sammenlignelig ukontrolleret transaktion påtager sig.

Fordelen ved resale price metoden er, at varen på den ukontrollerede transaktion ikke behøver at være helt identisk med den kontrollerede transaktion, idet produktforskelle ikke på samme måde afspejler sig i bruttomarginen som den gør i prisen. Ulempen ved metoden er, at sammenligneligheden ligger i de udførte funktioner og de anvendte aktiver samt den risiko der påtages og bruttomarginen skal justeres ved forskelle heri. Det kan, som ved CUP metoden, være svært at finde sammenlignelige uafhængige transaktioner, idet bruttomarginen er en følsom oplysning for virksomhederne.

Cost plus

Cost plus metoden fokuserer på de medgåede produktionsomkostninger og avance-‐

tillægget, ”mark-‐up’en”, vurderes med udgangspunkt i en funktionsanalyse. Avancetillægget er den betaling, som produktionsselskabet modtager for at påtage sig risici og for de funktioner den udfører. Den kontrollerede transaktion sammenlignes med en ukontrolleret sammenlignelig transaktion og avancetillægget, som ligges oveni produktionsomkostningerne, reguleres hvis der identificeres forskelle i de funktioner samt den risiko der påtages. Det kan eksempelvis være, at de koncerninterne selskaber har en langt mere effektiv fremstillingsproces end de selskaber, der sammenlignes med. Denne forskel skal justeres i avancetillægget.

Fordelene og ulemperne for cost plus metoden er de samme som for resale price metoden.

Nettoavancemetoden

Nettoavancemetoden (Transactional Net Margin Method, TNMM) fokuserer på den netto-‐

margin, uafhængige selskaber realiserer i forhold til en relevant base, fx omkostninger, salg eller aktiver. Rationalet bag TNMM metoden er, at tilsvarende selskaber har tendens til at tjene en lignende indtjening over en rimelig tidshorisont.

TNMM metoden er i praksis den mest anvendte metode²⁸ og det skyldes metodens

anvendelighed som følge af, at profit indikatorer fx afkastningsgrad, resultat af primær drift mv., i mindre grad er påvirket af transaktionelle forskelle, som prisen er ved CUP metoden. Endvidere er

28 Jf. undervisningsmateriale udarbejdet af Senior Manager Peder Reuther, KPMG (undervisningsassistent CBS)