• Ingen resultater fundet

Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge"

Copied!
17
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge

Blandt inaktive unge, dvs. 25-29-årige uden tilknytning til uddannelse eller job i 2013 eller 2014, har 2 ud af 3 en eller flere indikatorer for udsathed – udover det, at de ikke er i job eller uddannelse.

Baggrund

Blandt inaktive unge, dvs. 25-29-årige uden tilknytning til uddannelse eller job i 2013 eller 2014, har 2 ud af 3 en eller flere indikatorer for udsathed - udover det, at de ikke er i job eller uddannelse. Indikatorerne dækker over et lavt uddannelsesniveau, psyki- ske lidelser, tidligere anbringelser/forebyggende foranstaltninger, stofmisbrug og kri- minalitet. Disse indikatorer er mere udbredte blandt de inaktive unge end blandt de aktive unge med tilknytning til uddannelse eller job.

Rockwool Fonden1 har beregnet den økonomiske gevinst ved at inkludere de 25-29- årige, der hverken er i uddannelse eller i job, og finder, at der kan spares 15 mia. kr.

årligt, hvis de unge kan opnå en erhvervsfrekvens på linje med resten af befolkningen.

Dette potentiale kan bedst realiseres ved at sammentænke indsatserne på uddannel- ses- og beskæftigelsesområdet med effektive indsatser overfor de sociale og

sundhedsmæssige udfordringer, som karakteriserer målgruppen, og som kan være en medvirkende årsag til, at de står uden for job eller uddannelse.

Metode og målgruppe

I denne analyse undersøges de 25-29-åriges tilknytning til arbejdsmarkedet eller ud- dannelse i årene 2013 og 2014. Ligeledes undersøges, om der er forskel på grupper- ne med og uden tilknytning på en række karakteristika og øvrige indikatorer for udsat- hed. Disse indikatorer kan ikke bruges til at afgøre, om en person er udsat eller ej, men kan give et billede på nogle underliggende problemstillinger i målgruppen, som kan være relevante i forhold til (manglende) tilknytning til uddannelse eller arbejds- marked.

I analysen tages udgangspunkt i Rockwool Fondens metode og kategorisering af mål- gruppen, hvilket betyder, at man skal være uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse i begge år for at blive regnet som inaktiv. Det medfører blandt andet, at gruppen der tilhører ”Øvrige udenfor arbejdsstyrken, ikke medtages i analysen, da der ses bort fra unge, der midlertidigt er udenfor job eller uddannelse, og som derfor ikke modtager eller kun i begrænset grad modtager overførselsindkomster. Derudover har vi i denne analyse ekskluderet førtidspensionister, som må forventes at være permanent udenfor arbejdsmarkedet.

1 Rockwool Fonden, 2016: Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet SocialAnalyse

Nr. 1 09.2017

(2)

Side 2 En detaljeret beskrivelse af målgruppen, opgørelsesmetode og registerdata ses i boks 2, s.12-13. I bilag A ses kategoriseringen af inaktive og aktive unge ud fra registerda- ta.

Tabel 1 viser, at målgruppen består af i alt 238.548 unge fra 25-29 år i 2013-2014.

I 2013 er der 31.978 unge udenfor job eller uddannelse sammenlignet med 30.285 i 2014 (ikke vist i tabellen). Set over begge år er der 16.995 inaktive unge, svarende til 7 pct. af målgruppen, dvs. unge som er udenfor job eller uddannelse i både 2013 og 2014 (tilknytning opgjort ultimo november i begge år).

Tabel 2 viser status for de 16.995 inaktive unge i hhv. 2013 og 2014.

Der ses ingen større udsving i andelene over de to år. I begge år udgør aktivitetspara- te kontanthjælpsmodtagere, dvs. unge der er vurderet til at have andre problemer end ledighed, den største andel af de inaktive på hhv. 39 og 40 pct. Dernæst følger mod- tagere af dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp, som er jobparate, på hhv. 26 og 21 pct. Den tredjestørste gruppe i begge år er unge, som modtager vejledning og op- kvalificering, på hhv. 14 og 15 pct. Disse har til formål at udvikle den lediges kompe- tencer, så han eller hun nemmere kan få et job. Som udgangspunkt modtager man sine sædvanlige ydelser i den periode, tilbuddet varer.

Tabel 1

Samlet status for 25-29-årige, 2013-2014

Pct. Antal

Inaktive Unge 7 16.995

Aktive Unge 93 221.553

I alt 100 238.548

Anm.: For at blive klassificeret som inaktiv skal personen have været inaktiv i både november 2013 og 2014. For at blive klassificeret som aktiv skal personen have været aktiv i november 2013 eller 2014 (eller i begge).

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (RAS). RAS opgjort ultimo november i kalenderåret.

(3)

Side 3

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft per 1. januar 2014, bevirker, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kommer på uddannel- seshjælp og dermed skal have en uddannelsesrettet indsats. I tabellen er uddannel- Tabel 2

Status for inaktive 25-29-årige, 2013-2014

2013 2014

Pct. Antal Pct. Antal

Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp (jobparate)

26 4.451 21 3.585

Støttet beskæftigelse

uden løn 4 719 6 995

Vejledning og opkvalifi-

cering 14 2.421 15 2.619

Ledighedsydelse 1 188 2 288

Barselsfravær fra ledig-

hed 5 933 6 951

Sygefravær fra ledighed 6 1.063 4 744

Kontanthjælp (aktivitets-

parate) 39 6.662 40 6.781

Introduktionsydelse 2 411 2 313

Revalidering <1 80 <1 126

Ressourceforløb <1 67 3 480

Jobafklaringsforløb 0 0 <1 113

I alt 100 16.995 100 16.995

Anm.: Øvrige udenfor arbejdsstyrken og førtidspensionister er ikke medtaget i analysen. I 2013 er der 5.325 25-29-årige på førtidspension sammenlignet med 5.070 i 2014. I 2013 er der 15.891 25-29-årige blandt øvrige udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med 17.966 personer i 2014 (se beskrivelse i boks 2). Tallene er afrundet og summer derfor i nogle tilfælde ikke til 100 pct.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (RAS). RAS opgjort ultimo november i kalenderåret.

(4)

Side 4 seshjælp opgjort sammen med modtagere af dagpenge eller kontanthjælp (jobparate), og det er derfor ikke muligt at se antallet på uddannelseshjælp i 2014.

Da jobafklaringsforløb først er indført per 1. juli 2014, er der følgeligt ingen med den status i 2013. Ligeledes kan stigningen i andelen på ressourceforløb fra 2013 til 2014 skyldes, at ordningen først blev indført per 1. januar 2013. Ressourceforløb er målret- tet personer med komplekse problemer, som i høj grad risikerer at komme på førtids- pension, hvis ikke de får en særlig indsats.

Karakteristika for målgruppen

Tabel 3 viser alder, køn, bopæl, forsørgere og herkomst for inaktive og aktive unge.

Gennemsnitsalderen er 27,5 år i begge grupper. Blandt inaktive er der en overvægt af kvinder (56 pct.). Størstedelen af målgruppen bor i Region Hovedstaden, jf. at regio- nen har det højeste antal 25-29-årige på landsplan. Dog bor 40 pct. af de aktive unge i Region Hovedstaden sammenlignet med 29 pct. af de inaktive. Region Midtjylland har den næsthøjeste andel af de aktive unge (23 pct.)

Andelen med børn er lavere blandt de aktive (22 pct.) end hos de inaktive (34 pct.).

Indvandrere og efterkommere udgør samlet 26 pct. af de inaktive sammenlignet med 17 pct. af de aktive.

(5)

Side 5

Indikatorer på udsathed

I analysen anvendes syv indikatorer på udsathed fordelt på seks områder (uddannel- se, psykiske lidelser, udsat i barndommen, kriminalitet, misbrug og funktionsnedsæt- telser/sociale problemer), som er defineret nærmere i boks 1. Disse dækker over både aktuelle problemstillinger (f.eks. psykiske lidelser eller sociale problemer) og tidligere forhold (f.eks. lavt uddannelsesniveau eller tidligere anbringelser), som alle er faktorer, der kan skabe eller forstærke manglende tilknytning til uddannelse eller arbejdsmar- kedet2.

2 SFI, 2016: Udsatte grupper og arbejdsmarkedet.

Tabel 3

Karakteristika for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

Alder (gennemsnit) 27,5 år 27,5 år

Køn Mænd Kvinder

44 56

7.451 9.529

51 49

113.136 108.270

Bopæl (region) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

11 24 22 29 13

1.909 4.143 3.660 4.978 2.290

10 23 18 40 10

21.127 51.261 40.028 87.620 21.370

Forsørgere Ingen børn Mindst et barn

66 34

11.249 5.746

78 22

172.082 49.471

Herkomst Dansk Indvandrere Efterkommere

74 21 5

12.591 3.506 883

83 14 3

184.735 30.722 5.949

Anm.: For køn, bopæl og herkomst er antal missing på 162 i alt. Tallene er afrundet og summer derfor i nogle tilfælde ikke til 100 pct.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (RAS, BEF). BEF opgjort per 1. januar i kalenderåret.

(6)

Side 6

Boks 1

Opgørelser af indikatorer på udsathed

Opgørelserne er baseret på data fra 2014, undtagen anbringelser og foranstaltninger som dækker alle år til og med 2014 (målgruppens levetid).

Uddannelse

Højest fuldførte uddannelse: Folkeskole

Psykiske lidelser

Mindst én kontakt med hospitalspsykiatrien

Udsat i barndommen

Anbringelser: Mindst én tidligere anbringelse

Forebyggende foranstaltninger: Mindst én tidligere foranstaltning

Kriminalitet

Kriminel afgørelse: Ja

Stofmisbrug

Stofmisbrugsbehandling: Ja

Funktionsnedsættelser/sociale problemer*

Ydelser efter Serviceloven (SEL): Ja

*Der findes kun data på ydelser efter SEL fra 47 kommuner, og indikatoren er derfor ikke med i opgørelsen om indikatorer på udsathed (figur 1, figur 2 og tabel 4).

Nedenstående figurer viser andelen af hhv. inaktive og aktive unge med indikatorer på udsathed, jf. definitioner i boks 1.

Figur 1a viser, at 36 pct. af de inaktive unge har ingen af de ovenstående indikatorer på udsathed, mens 30 pct. har én indikatorer. 4 pct. af de inaktive unge har fire til seks indikatorer på udsathed.

Figur 1b viser derimod, at hele 78 pct. af de aktive unge har ingen af de ovenstående indikatorer på udsathed, mens der hos 16 pct. er én af indikatorerne. Under 1 pct. har fire til seks indikatorer på udsathed.

(7)

Side 7

Figur 1a

Andelen af inaktive unge 25-29-årige med indikatorer på udsathed, 2014

Figur 1b

Andelen af aktive unge 25-29-årige med indikatorer på udsathed, 2014

Anm.: Indikator på funktionsnedsættelser/sociale problemer ikke medtaget, jf. boks 1.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (UDDF, LPSY, BUA, BUFO, KRAF, VBGS). Se opgørelses- tidspunkter for registre i øvrige tabeller.

Tabel 4 viser kombinationen af indikatorer for udsathed blandt de inaktive unge. De hyppigste kombinationer er ”kun folkeskole og foranstaltninger” (16 pct. af de inaktive) og ”kun folkeskole og anbringelser” (13 pct.). Det skal ses i forhold til, at ”kun folkesko- le” er den mest udbredte indikator i målgruppen, jf. tabel 5.

De mindre hyppige kombinationer involverer typisk kriminalitet og stofmisbrug, da de også er de mindst udbredte indikatorer i målgruppen, jf. tabel 8 og 9. Dog kan proble- matikkerne for disse personer godt være mere alvorlige end for mange af de øvrige på trods af at være mindre udbredte. F.eks. har 1 pct. af de inaktive både været i stof- misbrugsbehandling og fået en kriminel afgørelse i 2014.

0 indikatorer

36%

1 indikator 30%

2 indikatorer

20%

3 indikatorer

10%

4 til 6 indikatorer

4%

0 indikatorer

78%

1 indikator 16%

2 indikatorer

5%

3 indikatorer

1% 4 til 6

indikatorer 0,3%

(8)

Side 8

De efterfølgende resultater viser, hvordan de inaktive unge adskiller sig fra de aktive unge på de enkelte indikatorer for udsathed.

Uddannelse

Tabel 5 viser uddannelsesniveau i de to grupper.

Der ses ikke overraskende en markant forskel mellem de aktive og inaktive unge, hvor samlet 51 pct. af de inaktive har grundskolens 9.-10. klasse som højst fuldførte ud- dannelse sammenlignet med 15 pct. af de aktive. Modsat har 39 pct. af de aktive en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det kun er gældende for 12 pct. af de inaktive. Dog mangler der oplysninger om højest fuldførte uddannelse på 8 pct. af målgruppen, hvilket primært dækker over indvandrere med manglende oplys- ninger om medbragt uddannelse.

Tabel 4

Andele af 25-29-årige inaktive unge med kombinationer af indikatorer for udsat- hed, 2014

Pct. Kun

folke- skole

Psyki- ske lidel- ser

Anbrin- gelser

Foranstalt- ninger

Krimina- litet

Stofmis- brug

Kun folke- skole

*

Psykiske lidelser

10 *

Anbringel- ser

13 3 *

Foranstalt- ninger

16 4 10 *

Kriminalitet 9 3 4 4 *

Stofmisbrug 2 <1 <1 1 1 *

Anm.: Se definitioner af de enkelte indikatorer i boks 1

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (UDDF, LPSY, BUA, BUFO, HANDIC, KRAF, SMDB). Se opgørelsestidspunkter for registre i øvrige tabeller.

(9)

Side 9

Psykiske lidelser

Tabel 6 viser målgruppens kontakt med hospitalspsykiatrien i 2014.

Resultatet viser, at mens 16 pct. af de inaktive har haft en psykiatrisk kontakt, gælder det kun for 2 pct. af de aktive.

Tabel 5

Uddannelsesniveau for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Højst fuldførte uddan- nelse

Pct. Antal Pct. Antal

Grundskole til og med 8.

klasse

6 891 <1 1.777

Grundskole 9.-10. klasse / Forberedende uddannel- ser

51 7.738 15 30.666

Gymnasiale og erhvervs- faglige uddannelser

31 4.735 45 92.293

Korte, mellemlange og lange videregående ud- dannelser*

12 1.757 39 79.670

Anm.: *Inkl. ph.d. og forskeruddannelser. For højst fuldførte uddannelse er antal missing på 19.021 i alt.

Antal med uoplyst højst fuldførte uddannelse er på 48 i alt (ikke vist i tabellen). Tallene er afrundet og sum- mer derfor i nogle tilfælde ikke til 100 pct.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (UDDF). UDDF opgjort ultimo september i kalenderåret.

(10)

Side 10

Udsat i barndommen

Ud af samtlige 25-29-årige i analysen, inaktive såvel som aktive, har 10.968 været anbragt som barn eller ung, svarende til 5 pct. Det samlede antal anbringelser er 26.962, hvor døgninstitutioner udgør lidt under 30 pct. af anbringelserne efterfulgt af familiepleje (25 pct.) og socialpædagogiske opholdssteder (16 pct.), se anbringelses- typer i bilag b.

Tabel 7 viser, at en højere andel af de inaktive end de aktive unge har været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning på et tidspunkt i deres barndom eller ungdom; omkring 20 pct. af de inaktive har været anbragt og/eller modtaget en fore- byggende foranstaltning modsat ca. 5 pct. af de aktive unge.

Ligeledes viser tabellen, at antallet af anbringelser og foranstaltninger er højere end antallet af personer, som har været anbragt. Det betyder, at samme person kan have været anbragt mere end én gang eller have modtaget mere end én forebyggende foranstaltning. De inaktive unge har i gennemsnit haft 2,7 anbringelser sammenlignet med 2,4 anbringelser for de aktive. Med hensyn til varigheden af anbringelser er den i gennemsnit lavere hos de inaktive end de aktive unge (523 versus 568 dage).

Tabel 6

Kontakt med hospitalspsykiatrien for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

Psykiatriske kontakter

Antal personer 16 2.641 2 3.629

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (LPSY). LPSY opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fun- det sted.

(11)

Side 11

Kriminalitet

Tabel 8 viser antallet af kriminelle afgørelser i 2014 for de to grupper.

Afgørelserne dækker over overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færd- selsloven). Mens 12 pct. af de inaktive har en dom, gælder det for 5 pct. af de aktive.

Tabel 7

Tidligere anbringelser og forebyggende foranstaltninger for inaktive og aktive 25- 29-årige, i alt

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

Varighed af anbringelser

Gennemsnitligt antal dage 523 568

Anbringelser Antal personer Antal anbringelser

16 2.758

7.378

4 8.210

19.584

Forebyggende foranstalt- ninger

Antal personer Antal foranstaltninger

21

3.609 5.475

6 12.265

16.909

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (BUA, BUFO). BUA og BUFO opgjort per kalenderår hvor aktivite- ten har fundet sted.

Tabel 8

Kriminalitet for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

Afgørelser

Antal personer 12 2.086 5 10.525

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (KRAF). KRAF er opgjort per kalenderår, hvor aktiviteten har fundet sted.

(12)

Side 12 Stofmisbrug

Tabel 9 viser, at 3 pct. af de inaktive unge er i stofmisbrugsbehandling i 2014. Tilsva- rende gælder for under 1 pct. af de aktive unge.

Funktionsnedsættelser/sociale problemer

Tabel 10 viser antallet af unge, der modtager voksenydelser efter Serviceloven (SEL) i 2014.

Dette kan være ophold på en institution/botilbud, en kontant ydelse, socialpædagogisk støtte eller lignende. Ydelserne er visiteret på baggrund af fysisk eller psykisk funkti- onsnedsættelse (herunder sindslidelser) eller socialt problem.

Antallet af inaktive og aktive unge er på henholdsvis 7.169 og 85.595 i de 47 kommu- ner, hvor der findes valide oplysninger om modtagere af SEL-ydelser i 2014.

For inaktive unge gælder, at 7 pct. modtager ydelser efter SEL, mens andelen er un- der 1 pct. for de aktive. Det samlede antal ydelser overstiger antallet af personer, da samme person godt kan modtage flere ydelser.

Tabel 9

Stofmisbrugsbehandling for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

Stofmisbrugsbehand- ling*

Antal personer 3 496 <1 415

Anm.: *Inkluderer ikke personer, som er i anonym stofmisbrugsbehandling, hvor der ikke er indberetnings- pligt.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (VBGS). VBGS opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted.

(13)

Side 13

Tabel 10

SEL-ydelser for inaktive og aktive 25-29-årige, 2014

Inaktive Aktive

Pct. Antal Pct. Antal

SEL-ydelser Antal personer Antal ydelser

7 532

1.234

<1 357

900

Anm.: Handicapstatistikken inkluderer data fra 47 kommuner for hele 2014: Albertslund, Assens, Billund, Egedal, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederikshavn, Frederikssund, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Guldborgsund, Herlev, Herning, Holstebro, Hørsholm, Ishøj, Kolding, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Odder, Odense, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Tårnby, Varde, Ærø, Aabenraa og Århus.

Kilde: Egne beregninger ud fra registerdata (HANDIC). HANDIC opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted.

(14)

Side 14

Boks 2

Opgørelsesmetode og registerdata

Analysen er baseret på arbejdsstyrkestatistikken (RAS) fra Danmarks Statistik fra perioden 2013 og 2014, som er det seneste år med tilgængelige data.

Formålet med RAS er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarke- det. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Registeret kan derfor ikke sige noget om en persons primære tilknytning i løbet af året kun på opgørelsestidspunktet.

Ud fra RAS kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper: Beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken.

De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæl- ler. Arbejdsløse omfatter bruttoledige, dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp eller uddannelsesstøtte samt jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddan- nelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud. Personer uden for arbejds- styrken omfatter bl.a. andre offentligt forsørgede, studerende, børn, unge og alders- pensionister.

I denne analyse anvendes RAS variablen socialøkonomisk status (’soc_status_kode’) til at kategorisere undergrupperne af beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken i henholdsvis inaktive og aktive unge. Variablen prima-

er_status_kode=1 bruges som kode for målgruppens primære tilknytning til arbejds- markedet. I bilag A ses undergrupperne af de to kategorier.

Enkelte grupper er dog ikke medtaget i analysen, da der fokuseres på de 25-29-årige.

Det drejer sig om folkepensionister, personer på efterløn samt børn og unge (dvs.

under 16 år). Personer på førtidspension er heller ikke medtaget i analysen. Derud- over ekskluderes gruppen af ”øvrige udenfor arbejdsstyrken”, da de fleste i denne gruppe ikke eller i begrænset grad modtager overførelsesindkomster, f.eks. personer som er forsørget af deres ægtefælle/familie, eller er indvandrere, som kun er kort tid i Danmark. Endelig er personer på feriedagpenge ikke medtaget, da disse både kan være i arbejde eller ledige.

Personer på barsels- eller sygefravær kategoriseres i forhold til deres primære tilknyt- ning til arbejdsmarkedet.

Ud fra kategorisering begrænses målgruppen til alle 25-29-årige registreret i RAS i 2013 og 2014:

”inaktive”, dvs. er hverken i uddannelse eller job ultimo november i både 2013 og 2014

”aktive”, dvs. er i uddannelse eller job ultimo november 2013 og/eller 2014

Aldersafgrænsningen foretages ved først at frasortere personer, som er under 25 år eller over 29 år i 2013. Dernæst frasorteres personer som er under 25 år eller over 29

(15)

Side 15

sen.

Med kategorisering af inaktive og aktive unge tages der højde for unge, som midlerti- digt er udenfor uddannelses- eller arbejdsmarkedet, da den unge på opgørelsestids- punktet i to år i træk skal være uden tilknytning til uddannelse eller job. Hvis den unge f.eks. er på kontanthjælp i november 2013, men er i beskæftigelse i november året efter, vil vedkommende blive kategoriseret som aktiv.

Udover data fra RAS er der trukket data fra følgende registre hos Danmarks Statistik:

• Befolkningen (BEF)

• Højest fuldførte uddannelse (UUDF)

• Landspatientregisteret (psykiatri)

• Børn og Unge Anbragte (BUA)

• Børn og Unge Forebyggende Foranstaltninger (BUFO)

• Kriminalstatistik afgørelser (KRAF)

• Ydelser efter Serviceloven (HANDIC)

For stofmisbrugsbehandling er anvendt data fra Stofmisbrugsdatabasen (VBGS).

For de øvrige registre er anvendt data fra 2014. Det vil sige, at for eksempelvis højest fuldførte uddannelse er målgruppens uddannelsesniveau opgjort ultimo september 2014. For anbringelser og forebyggende foranstaltninger ses dog på de unges samle- de levetid, dvs. antallet af 25-29-årige som tidligere har været anbragte og/eller mod- taget en forebyggende foranstaltning. Statistikken for udsatte børn og unge er udar- bejdet siden 1976 og dækker derfor hele målgruppens levetid.

HANDIC inkluderer kun data fra 47 kommuner i 2014 og indgår derfor ikke i opgørel- ser af indikatorer på udsathed.

(16)

Side 16

Bilag A: Kategorisering af inaktive og aktive unge

Tabel 11

Kategorisering af inaktive og aktive i RAS.

Inaktive Aktive

Dagpenge, kontanthjælp, uddannel- seshjælp (jobparate)

Støttet beskæftigelse uden løn Vejledning og opkvalificering Ledighedsydelse

Børnepasningsorlov fra ledighed Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (aktivitetsparate) Introduktionsydelse

Revalidering Ressourceforløb Jobafklaringsforløb

Selvstændige (primær status ult.

nov.)

Medarbejdende ægtefælle Topledere

Lønmodtagere, højeste niveau Lønmodtagere, mellemste niveau Lønmodtagere, grundniveau Andre lønmodtagere

Lønmodtagere u.n.a.

Personer under uddannelse (ordinær) Kursister

Udenlandske studerende (ud fra op- holdsgrundlag)

Modtagere af SU

Anm.: Følgende værdier er ekskluderet: Feriedagpenge, førtidspension, efterløn, fleksydelse, folkepension, anden pension, børn og unge og øvrige uden for arbejdsstyrken

Kilde: Egne grupperinger ud fra RAS

(17)

Side 17

Bilag B: Anbringelsestyper

Tabel 12

Anbringelsestyper for tidligere anbragte 25-29-årige, 2014

Pct. Antal

Familiepleje 25 6.790

Netværksplejefamilie <1 21

Slægtsanbringelse <1 27

Familiepleje i øvrigt 3 896

Døgninstitution 26 7.046

Døgninstitution, sikret

afdeling <1 11

Døgninstitution i øvrigt 1 358

Akutinstitution <1 25

Sygehus <1 30

Socialpædagogiske op-

holdssteder 16 4.267

Kostskole, ungdomssko-

le, efterskole mv. 11 2.955

Eget værelse eller lig-

nende 14 3.904

Skibsprojekt <1 168

Kommunalt døgntilbud 1 286

Uoplyst <1 178

Kilde: Egne grupperinger ud fra registerdata (BUA)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Indsatsen har været rettet mod selvforsørgelsesmålet (job/uddannelse) fra allerførste samtale med den unge, og målet har været omdrejningspunktet i den tværfaglige afklaring,

Opdelt på type anbringelsessted viser undersøgelsen, at unge i efterværn i plejefamilier oftere var under uddannelse (50 pct.) end unge i efterværn på døgninsti- tutioner

Som det ses i tabel 2.2.8 og 2.2.9 nedenfor, er andelen af det aktu- elle brug (brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de ”unge voksne” faldet fra 2000

Der er således ingen signifi- kante forskelle i andelene af unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016 med hensyn til, om de unge i 2007 inden for den seneste måned

Anbragte børn og unge trives lige så godt på deres anbringelsessted i 2016, som børn og unge gjorde i 2014 – med små udsving: Flere unge på døgninstitutioner føler sig

klasse på en række indikatorer blandt unge, opdelt efter, hvilken betydning faglige interesser havde for valg af uddannelse lige efter 9... klasse på en række indikatorer

Selv om flere pleje- eller aflastningsforældre har en uddannelsesbaggrund, der er relevant i forhold til barnets eller den unges kroniske sygdom/handicap, mener sagsbehandlere

Både unge, der har valgt en erhvervsuddannelse, og unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, fremhæver, at det i høj grad har haft betydning for deres valg, at uddannelsen