Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Hvor svært kan det være?

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

nr 8 · 2007 · 3. maj Kost & Ernæringsforbundet sødt · surt · svært · sært rapseri · OK · regionstur

“Når personalet spiser maden, er der mindre at gøre godt med til patienterne” Læs side 12

1245_kef_kokkenliv_0807_T1.indd 1

1245_kef_kokkenliv_0807_T1.indd 1 26/04/07 9:31:1526/04/07 9:31:15

(3)

leder

2

Jo mere indflydelse, jo sjovere er arbejdet

Medarbejderne skal informeres, de skal være med til at bestemme og de skal have muligheder for at lære nyt, hvis arbejdsmiljøet i køkkenerne skal være godt.

Sidste lørdag var det ‘international arbejds- miljødag’ og vi opfordrede, sammen med FTF, arbejdspladserne til at sætte fokus på arbejdsmiljøet.

Rundt om i verden sker der mange dra- matiske arbejdsulykker. Folk kommer til skade eller slides fysisk og psykisk af deres arbejde. Det sker også herhjemme. Og det sker også i køkkenerne. Så der er al mulig grund til med jævne mellemrum at tage temperaturen på arbejdsmiljøet.

Vi har netop fået lavet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i køkkenerne.

Og ligesom tidligere viser også denne undersøgelse, at tempoet er rigtigt højt i mange køkkener. Og øges i takt med de mange forandringer, besparelser og ned- skæringer, der følger i kølvandet på kom- munesammenlægningerne.

Den viser også, at det halter med at invol- vere og informere medarbejderne, og at der er sammenhæng mellem mangel på indflydelse, stress og sygefravær.

Medarbejderne skal være med til at tage beslutninger om køkkenets udvikling og de skal i højere grad kunne bestemme over deres arbejde, hvis det psykiske arbejds- miljø skal forbedres og de skal bevare engagementet i arbejdet. Det er nemlig stort! Og det er det, fordi både ledere og kolleger er gode til at støtte og lytte, når der er problemer, viser undersøgelsen.

Jeg vil opfordre lederne til at prioritere efteruddannelse. Undersøgelsen viser nemlig, at mange medarbejdere er usikre på, om de faglige kompetencer rækker, når køkke- nerne forandres. De synes, at mulighederne for efteruddannelse er alt for små.

Efteruddannelse er en af forudsætnin- gerne for, at køkkenerne kan være attraktive arbejdspladser og tiltrække faglærte og kompetente medarbejdere – som der ser ud til at blive katastrofal mangel på i fremtiden.

Så også derfor må politikerne stoppe den ensidige fokusering på økonomi og prioritere et godt arbejdsmiljø. Ellers kan hverken ledere eller medarbejdere holde til arbejdet og bevare engagementet.

køkkenliv·8·2007

(4)

siden hen

3

Status til rabarberne

I Yorkshire midt i England finder man et 200 år gammelt rabarber-trekantområde.

Avlerne af indendørs rabarber i området hér vil nu have deres delikate rabarber aner- kendt i EU på linje med Parma skinke og Stilton ost.

Rabarberne fremelskes tidligt i mørke hytter og høstes i lommelygtens skær. Janet Oldroyd, hvis familie har dyrket de tidlige indendørs rabarber i fem generationer siger til dagbladet The Guardian, at en EU-anerkendelse vil gøre det helt klart, at denne rabarber er forskellig fra udendørs rabarber.

Frem til 1950’erne fik Londons restauranter i øvrigt fragtet friske rabarber til hovedstaden om natten af toget The Pink Express.

I forsøget på at overtale de britiske myndigheder har rabarber-avlerne sendt crumble-cakes med rabarber til medlemmer af parlamentet og andre beslutnings- tagere. De britiske myndigheder vil i det kommende år undersøge påstanden om, at disse rabarber er helt enestående geografisk og kulturelt.

I Danmark er kun Lammefjordsgulerødder, Esrom ost og Danablue kommet ind under EU’s ordning til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser. Listen rummer mere end 700 specialiteter.

Stress skal bekæmpes fra bunden

Stress skal først bekæmpes hos medarbejdere med lavt uddan- nelsesniveau. Det mener Center for folkesundhed i Region Midtjylland. De har lavet en undersøgelse af stressniveauet blandt 15.000 private og offentlige medarbejderne. Og kon- klusionen er, at cheferne har mindre stress end medarbejdere, skriver Jyllands-Posten.

Centeret er overrasket over undersøgelsens resultat, da det hidtil har været opfattelsen, at cheferne var de mest stressede.

Madfryns. Mange steder spiser personalet med af patienternes mad. De ser det som et frynsegode, og en tradition. Er det i orden, synes du?

Læs side 12

nr 8 · 2007 · 3. maj Kost & Ernæringsforbundet

sødt · surt · svært · sært rapseri · OK · regionstur

“Når personalet spiser maden, er der mindre at gøre godt med til patienterne” Læs side 12

tegning: gitte skov

tegning: hanne bartholin

(5)

4

siden hen

Skolemadskultur. Sverige og Finland betaler regningen for et mål-

tid varmt mad til skolebørnene. I Skotland, Frankrig og Tjekkiet har de fleste skoler en forældrebetalt skolemadsordning. Og i Spa- nien og Belgien kan skolebørnene vælge at gå hjem til mor eller bedstemor for at få et solidt måltid varm mad. Mens der i Østrig, Tyskland og Norge er tradition for medbragte madpakker ligesom herhjemme, skriver Foodculture.

Gratis skolemad

20.000 skoleelever får gratis skolemad i to måneder.

Forslaget kommer fra fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V).

Han siger til TV Syd, at han vil sætte en pose penge af til at få nogle erfaringer på området.

– Vi skal lave forsøget sammen med kosteksperter, forskere og marketingfolk, siger ministeren til TV Syd.

Han vil ikke love, at erfaringerne fra forsøget på sigt vil føre til en ordning med gratis skolemad til de danske skoleelever.

En uddød kunstart. Det tager kun to generationer for et håndværk

at forsvinde. Ingen stuk i loftet og to generationer senere er der ingen stukkatører. Ingen madlavning i hjemmene og to genera- tioner senere er der ingen, der kan lave mad, hævder kokken Bo Jakobsen. Og mener i øvrigt, at vi er nået til anden generation.

Hvorfor er den søde yoghurt bedst

Spinaten kan være nok så næringsrig. Men hvis ikke den bliver spist, er det et fedt med vitaminerne.

Et nyt projekt vil finde ud af, om det er muligt at skubbe til børnenes forestilling om, hvad der er den bedste mad. F.eks. om det kan lade sig gøre langsomt at ned- sætte sukkerindholdet i yoghurten uden at børnene mister interessen. Projektet skal tage udgangspunkt i børnenes foretrukne madvarer og også finde ud af, hvad f.eks. farve, emballage mv. betyder for valget.

Flere forskningsinstitutioner og Vejle Sygehus og en række brancheorganisatio- ner står for projektet, der har fået støtte fra Det strategiske Forskningsråd.

foto: farookh

t

(6)

5

Unge, der brænder for maden

Hvis du har besluttet dig for at gøre folk glade med den mad, du laver, og du har besluttet dig for at blive god. Rigtig god. Ja, så skal du måske være årets Food Fighter.

Igen i år annoncerer Danske Slagterier efter Food Fighters – unge, der arbejder med fødevarer, og som vil kæmpe for god mad og høj faglighed.

En Food Fighter er kreativ og kan lide at omsætte kreativiteten til praktiske resul- tater. En Food Fighter ser muligheder frem for begrænsninger, skriver Danske Slag- terier. Og hører du til den slags, eller kender du nogen, der gør, så kan du foreslå dig selv eller en bekendt som Food Fighter.

Der skal vælges otte. Og det skal være blandt ernæringsassistenter, kokke, catere, slagtere eller pb’ere i ernæring og sundhed.

Ud over æren og fornøjelsen ved at møde andre ildsjæle er gevinsten, hvis du bliver udvalgt, en tur til New York, hvor der skal diskuteres og studeres madkvalitet.

Du kan tilmelde dig på hjemmesiden. Fristen er den 1. juni.

’ www.foodfighter.dk

Sæt arbejdstid på dagsordenen

Måske har du brug for en halv time ekstra om morgenen, så du kan nå at aflevere dit barn i institution. Eller en ‘kort dag’ en gang imellem, hvor du kan gøre andre ting med familien eller for dig selv.

Arbejdstiden har ikke kun betydning for dit arbejdsliv, den har betydning for hele dit liv – for arbejdsmiljøet og dit velbefindende, for familielivet og dit sociale liv. Og på sigt har arbejdstiden også betydning for dit helbred.

Hvis du har skæve og skiftende arbejdstider er der særlig grund til at være opmærksom på om du holder balancen. Om det hænger sammen for dig. Eller om arbejdstiderne slider.

Branchearbejdsmiljørådet har udgivet et TIDsskrift, et kortspil, så du kan lægge kabale og se om arbejdstiden går op, en plakat mm. Materialet lægger op til en dialog på arbejdspladsen om arbejdstider og hvilke muligheder, der er for at tilpasse arbejdstiden til den enkeltes behov, blandt andet ved at gøre brug af decentrale arbejdstidsaftaler.

’ www.etsundtarbejdsliv.dk

’ www.personaleweb.dk

køkkenliv·8·2007

tegning: stinne jensen

(7)

6 Langt de fleste medarbejdere i de store køk- kener ser ud til at være kommet på rette hylde. De har valgt et fag, der passer dem, og det gør dem tilfredse og engagerede i deres arbejde.

Det betyder imidlertid ikke, at træerne vokser ind i himlen, når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø i køkkenerne.

Tempoet er højt, der forandres, skæres og strammes i et væk på køkkenområdet, og det går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Sødt, surt køkken

Psykisk arbejdsmiljø i storkøkkenerne

CASA har gennemført undersøgelsen for Kost & Ernæringsforbundet.

402 medlemmer, der svarer til 70 procent af de adspurgte, har besvaret en række spørgsmål, som kan være med til at belyse medlemmernes helbred og psykiske arbejdsmiljø i efteråret 2006, hvor data er indsamlet.

Du kan læse hele rapporten på hjemmesiden.

’ www.kost.dk/arbejdsplads/arbejdsmiljo

Tekst: Mette Jensen

foto: lars bahl

(8)

fortsættes næste side t

køkkenliv·8·2007 7

Vi får ingenting at vide

Forandringer har været et vilkår i køk- kenerne i årevis. Og de er ikke blevet færre i kølvandet på kommunalre- formen. Mange kommuner benytter lejligheden til at slå køkkenerne sammen og overvejer at udlicitere maden.

Sammenlægninger betyder som regel også nedskæringer og besparelser. Og det betyder, at køkkenerne skal foku- sere på økonomi, i stedet for det der optager dem: madkvalitet og service.

Trods problemer, viser undersø- gelsen, at forandringerne opleves positivt af omkring halvdelen af medarbejderne. Det gælder især i selvstændige køkkener. I plejehjems- køkkenerne får de derimod en negativ bedømmelse. Måske fordi mange af plejehjemskøkkenerne mister en selvstændig produktion og bliver til modtagekøkkener.

Undersøgelsen bekræfter, at forandringer opleves mest positivt, hvis medarbejderne har fået god information i god tid inden. Og negativt, hvis det omvendte er tilfældet. Så er de desuden også mere tilbøjelige til at give stress – hos 21 procent i en grad, så de har overvejet at sige deres job op.

Vi vil have mere indflydelse, så laver vi bedre mad

Der er mest stress i køkkener, hvor medarbejderne ikke får den information, de har brug for.

Og i de køkkener, hvor medarbejderne har mindst indflydelse.

Omkring hver femte, mener faktisk, de har meget lidt indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Og det er især de ansatte i sygehuskøk- kenerne, der ikke synes, de har indflydelse på beslutningerne.

Også indflydelsen på egen arbejds- situation, f.eks. arbejdstid og tempo, kan ligge på et meget lille sted. 6 ud af 10 siger, de har meget lidt indflydelse på deres arbejde.

Erfaringerne viser ellers, at indflydelse er godt både for arbejdsmiljøet og de ansattes helbred. Og for den mad og service, som medarbejderne leverer! Og det bekræfter undersøgel- sen. Den viser, at stress og sygefravær er betydeligt mindre hos medarbejdere, der synes, de har stor indflydelse på deres arbejde, sammenlignet med dem, der ikke har meget at skulle have sagt.

Vi mobber ikke, hvis vi har det godt

Mere end halvdelen af medarbejderne mener, at ledelsen er både fair og opmuntrende og giver dem god støtte. Kollegerne er også villige til at støtte og lytte, hvis man har problemer. Det siger op til 80 procent af de ansatte. Med andre ord: det sociale klima i køkkenerne vurderes positivt af langt de fleste.

Alligevel siger 15 procent, at de har oplevet mobning på arbejdspladsen.

Det gælder både for ledere og medarbejderne. Og 5 procent er tilmed selv blevet mobbet.

Undersøgelsen viser, at det netop er på arbejdspladser, hvor der er et ringe socialt klima, rollekonflikter eller dårlig støtte fra ledelsen, der finder mobning sted.

surt og sødt

foto: michale bo rasmussen foto: claus haagensen foto: henrik frydkjær

(9)

8

Vi er gode, men får ikke chancen for at blive bedre

Et godt socialt klima er med til at engagere medarbejderne. Og det viser sig, at langt de fleste medarbejdere, nemlig 67 procent, føler sig engagerede i deres arbejde.

Engagementet er allermest udbredt hos ledere med personaleansvar.

De ansatte mener desuden, at de mestrer deres arbejde godt. Det betyder at de er tilfredse med kvaliteten og den mængde arbejde, de får fra hånden. Og at de også kan løse de problemer, de støder på.

Til gengæld mener 6 ud af 10 ikke de er fagligt kompetente, og de bekymrer sig for, om de kan leve op til de krav, som ændringerne på arbejds- området vil afstedkomme.

Og de synes ikke, de har særligt gode muligheder for at blive dygti- gere: arbejdspladsen har ikke fokus på læring i arbejdet. Og mulighederne for at efteruddanne sig er alt for dår- lige, siger medarbejderne.

Til gengæld er der også medarbejdere, der føler sig næsten for godt klædt på til arbejdet. De synes ikke, at deres faglige kompetencer udnyttes godt nok – og så kan arbejdet nemt blive kedelig rutine.

Vi bliver stressede af en dårlig leder

Stress er mest udbredt i selvstændige køkkener og kantiner og knytter sig til et højt arbejdstempo, mangel på information, manglende indflydelse, mobning og et dårligt socialt klima – specielt manglende støtte fra ledelsen.

I undersøgelsen bliver medarbejderne også spurgt om det aktuelle stressniveau. 7 procent føler sig ret stressede, 19 procent oplever nogen stress, mens 74 procent kun oplever lidt eller ingen stress.

Men vi er stadig glade, når vi går hjem

Trods kritik, ser arbejdet i køkkenet ikke ud til at være det, der forhindrer et godt familieliv.

I undersøgelsen svarer 7 ud af 10, at de oplever en god balance mellem arbejde og privatliv.

Og 7 ud af 10 medarbejdere går glade hjem fra arbejdet og føler, de har udført et godt stykke arbejde, som er kommet andre til gode.

foto: carsten buch foto: stig stasig foto: henrik frydkjær

(10)

Hvor svært kan det være?

Tekst: Tina Juul Rasmussen

Svært nok, vil mange køkkener nok mene, men i løbet af et år er det lykkedes centralkøkkenet på Bispebjerg Hospital at redu- cere madspildet med 12 tons – og tilmed med stor entusiasme hos de afdelinger, som deltog, siger kostkonsulent i projektet

77,5 tons. Så meget mad røg der i 2005 i grisespande og affaldscontainere på Bispebjerg Hospital i København. Og det er for meget, var der enighed om.

Så der var nok at tage fat på, som kostkonsulent Britt Weirum udtrykker det.

– Jeg tror ikke, at vi er værre end andre hospitaler, men der findes bare ikke en skræddersyet model for, hvordan man kommer madspildet til livs. Vi har i mange år prøvet at holde styr på, hvor meget mad, der kommer retur fra de forskellige afdelinger, men vi manglede at sætte nogle fælles retningslinjer op og finde en ensartet måde at se på afdelingerne på, siger Britt Weirum, som sammen med kostkonsulent Charlotte Seeger stod for projektet med at reducere madspildet.

Med sig havde de en styregruppe med repræsentanter for hospitalsledelsen og plejen.

madspild

foto: henrik frydkjær

(11)

10

Ikke i patienternes maver

Første øvelse var at sætte et realistisk mål for, hvor meget mindre mad, der skulle smides ud det første år.

– Vi blev enige om ti tons. Og så gik vi i gang.

Næste opgave for Britt Weirum og Charlotte Seeger var at se på, hvor meget mad de enkelte afdelinger bestilte sammenlignet med, hvor mange patienter de havde indlagt. Og de afdelinger, som lå over 100 procent – dvs. bestilte mad til for eksempel til 20 patienter, men kun havde 15 indlagt – blev kontaktet af de to kostkonsulenter.

– Vi kan ikke sige, hvor meget mad de skal bestille, men vi kan sige, at den mad, som kommer retur, er mad, som ikke kommer i patienternes maver, siger Britt Weirum.

– Selvfølgelig er der forskel på, om vi taler om en psykiatrisk afdeling, hvor patienternes appetit som udgangspunkt er god nok, og så afde-

linger med småtspisende ældre, børn eller kræftpatienter i behandling. Der- for var vi ude og tale med alle afdelinger og åbne deres øjne for, om de havde et merforbrug, fortæller Britt Weirum.

– Her mødte vi en holdning om, at man gerne bestilte lidt ekstra – både for at være sikker på, at der var nok, og for at have, hvis der kom akutte patienter ind i løbet af dagen.

To ud af tre i rød zone

For at gøde jorden for projektet pro- ducerede projektteamet plakater og en pjece som et wake up call til afdelingerne. Der blev lavet statistik på de enkelte afdelingers bestillinger og holdt møder med kostnøgleper- sonerne. Og til konkurrence-genet opfandt Britt Weirum og hendes kol- lega et zone-system, som afdelingerne blev inddelt efter.

Samtidig indførte køkkenet et nyt bestillingssystem, som gjorde det nemmere for afdelingerne at se, hvad

de reelt bestilte – at en portion boller i karry for eksempel indeholder fem kødboller.

– Og hvis man så ved, at ‘min patient ikke spiser fem, men kun to kødboller’, skal man bestille det mindre, siger Britt Weirum.

I løbet af 2006 målte Britt Weirum og Charlotte Seeger fire gange på, hvor store bestillinger, afdelingerne afgav i forhold til det antal patienter, de havde indlagt.

Den første måling blev foretaget i februar 2006 og viste, at 65 procent af afdelingerne – eller to ud af tre – lå i det, som blev defineret som

“rød zone”. Det vil sige, at afdelingen

Snak om madspild. Det er

op til afdelingernes velvilje, hvor meget der kan spares.

Der, hvor der er en ernæ- ringsassistent med fokus på kosten, har besparelsen typisk været størst, siger Britt Weirum (herunder).

t

(12)

køkkenliv·8·2007 11 overbestilte 25 procent eller mere til

patienterne. Knap 23 procent lå i gul zone med en overbestilling på 15-25 procent, mens kun 11,4 procent lå i grøn zone med en overbestilling på 10-15 procent. Og den sidste kategori blev defineret som acceptabelt i projektet.

Det viste sig, at ideen med zonerne gik rent ind hos afdelingerne. Der gik ligefrem sport i at komme over i en

‘bedre zone’.

– Det rykkede virkelig. Vi gav beløn- ninger til dem, som forbedrede sig en zone ved næste måling tre måneder senere. Og de fik zonekort, som de kunne hænge op på afdelingen. Det betød utroligt meget for afdelingerne at få ros, siger Britt Weirum.

12 tons mad og 21 tons mælk Det store ryk kom allerede ved anden måling, og ved udgangen af 2006 – efter fire målinger – var antallet af afdelinger i rød zone mere end halveret, mens antallet af afdelinger i grøn zone mere end femdoblet. Gul zone var halveret.

– Så vi nåede målet og lidt til. Vi spa- rede 12 tons mad og 21 tons mælk.

Som en sidegevinst satte vi også fokus på forbruget af mælkeproduk- ter, som er meget højt, og det gav også bonus, smiler Britt Weirum.

Hun tilføjer, at en indsats i cen- tralkøkkenet også har givet en del af besparelsen:

– Vi kører opskrifter ud til en uge ad gangen, og hvis opskriften er til 500 personer, men der kun er 450 patienter på dagen, skal den selvfølgelig justeres. Sådan er vi blevet bedre til at bruge almindelig omtanke.

Men den store besparelse er helt sikkert sket ude på afdelingerne, siger Britt Weirum.

Bedste resultat, der hvor der er fokus på maden

Det kunne ikke have ladet sig gøre at begrænse spildet uden afdelingernes velvilje, det siger sig selv. Men en inte- ressant pointe er ifølge Britt Weium, at besparelsen var størst på de afdelinger, som har en kostnøgleperson udpeget.

– Det er meget forskelligt, hvor meget de enkelte afdelinger vægter betydningen af kost. Det ved vi godt, og det tror jeg aldrig bliver anderle- des. Og nogle har da været sværere at tale med end andre. Men de afdelinger, som har en person med fokus på maden, for eksempel en ernærings- assistent, har typisk ligget bedre i resultaterne, fordi de har haft en, som kunne sælge projektet, siger hun.

Britt Weirum betegner selv mad- spildsprojektet som et ‘pædagogisk projekt.’

– Vi tog det udgangspunkt, at det her skulle tales til rette. Vi skulle ikke trække nogle retningslinjer ned over hovedet på nogen. Derfor mødte vi

op med et ønske om at samarbejde og vise hjælpsomhed. Det blev et tvær- fagligt samarbejde – ikke noget med bebrejdelser eller at dunke nogen i hovedet. Ellers var det aldrig gået så godt, konstaterer hun.

Det giver mindre spild

- statistik over afdelingernes bestillinger

- konkurrence om mindst spild

- tilpasse opskrifter til antal patienter

- snak med personalet på afdelingerne

- kostnøgleperson på afdelingerne

(13)

12

Kan maden med rimelighed ses som et frynsegode eller er det ren og skær rapseri, når perso- nalet spiser med af patient- maden. Køkkenliv har spurgt til holdningen i ti sygehuskøk- kener. Og fået svar fra otte.

På Bispebjerg Hospital i København er det lykkedes at begrænse madspildet med 12 ton om året ved at sætte fokus på en række områder fra køkkenspild til overbestilling (se side 9). I den sam- menhæng har Charlotte Seeger, der tidligere var kostkonsulent på projektet, udtalt til Nyhedsinformation, at én af grundene til, at det er lykkedes at begrænse spildet er, at der i forbindelse med projektet også blev taget fat i det faktum, at personalet spiser med af patienternes mad.

– Vi var nødt til at tage fat i et tabu, nemlig at personalet spiser af maden, fortæller Charlotte Seeger til Nyheds- information.

– Vi mødte hos mange den attitude, at patienternes mad er personalets frynsegode. Det var et meget ømfindt- ligt område, at bevæge sig ind på, men det var vi nødt til. Vi talte lige ud af

posen og fik en åben dialog med langt de fleste afdelinger om sagen, siger hun.

– Det er jo skatteborgerne, der betaler, og når personalet spiser maden, er der ganske enkelt færre penge at gøre godt med i forhold til patienterne.

Erfaringerne fra Bispebjerg vakte Køkkenlivs interesse for, om ‘madfryns’ er et problem også på andre hospitaler. Vi begav os derfor ud i en rundringning til 10 hospitaler med spørgsmålet:

Nogle steder spiser personalet af patienternes mad. Det gæl- der måske også her hos jer.

Det er et følsomt emne. Er det noget I ved noget om, taler om eller har en holdning til i jeres køkken?

Personalet spiser patienternes mad

Tekst: Mette Jensen og Tina Juul Rasmussen

(14)

Grethe Krarup

Souschef i Sygehus Vendsyssel, som omfatter sygehusene i Hjørring, Frede- rikshavn og Skagen:

– Jeg tror nok, at man generelt ved, at det sker, men ikke hvor meget, svarer Grethe Krarup.

– Fra min tid på det, som før hed Frederikshavn Sygehus, så jeg det selv ske på afdelingerne og kontaktede nogle direktører i ledelsen. Der blev så sendt brev rundt om, at det ikke var tilladt for personalet af spise af patienternes mad, og det hjalp – i en periode.

Men det er noget, der skal følges op på. Også fordi det jo trækker på køk- kenets ressourcer, tilføjer hun.

Lone Fløe

Ledende økonoma, Køkkenet Åkanden – Vi laver mad til personalet, svarer Lone Fløe. De går i a la carte køkkenet og køber maden ligesom pårørende og andre gæster.

I øvrigt ligger vores a la carte køk- kener på selve afdelingen, derfor er der ingen transporttid fra køkken til afdeling. Maden er desuden tilgæn- gelig 24 timer i døgnet, så der er ikke behov for at bestille ekstra mad, tilfø- jer hun.

–Jeg er helt sikker på at a la carte maden har gjort op med, at der bestilles ekstra mad – som personalet så spiser, hvis ikke patienterne har brug for den.

Da vi kom over i køkkenerne på afdelingerne, så vi mange gamle vaner, som skulle aflæres og ændres!

Ringkøbing Amt havde i 2006 en indtægt svarende til ca. 450.000 kroner fra salg af mad i a la carte køkke- nerne på Tarm, Lemvig og Ringkøbing sygehuse.

Birgitte Johannesen Ledende økonoma, Himmerlands Sygehus, Hobro-Terndrup

– Vi har haft en chefsygeplejerske, som gjorde det helt klart, at her ‘var man ikke på kost og logi!’ Det er vist, hvad der er at sige om det … Det her sted er jo fuldstændig lige som alle andre steder, svarer Birgitte Johanne- sen. Men tilføjer:

– Jeg er sikker på, at det foregår.

Men jeg ved ikke om det er et stort problem, ligesom jeg heller ikke ved det modsatte! Det er jo ikke noget, man skilter med. Vi har da en sjælden gang oplevet, at der er noget, vi ikke helt kan få til at passe. Men vi har jo alt for travlt til at lede efter bortløbne frikadeller!

Er det noget I kunne tænke jer at tage op?

– Ja, hvis der kunne komme et lands- dækkende fokus på problemet, fordi man gerne ville undersøge det. Så er vi med på det. Det ville samtidig gøre det legalt, at tage emnet op til debat f.eks. i en ledergruppe i huset, foreslår hun.

Ellers vil jeg indrømme, at jeg er blevet for gammel i gårde til, at tage kampen op. Jeg tror heller ikke det ændrer noget …

– I øvrigt, tilføjer hun, har det ikke noget med uddannelse eller rang at gøre, eller om man kommer indefra eller udefra. Alle kan finde på at snuppe et par frikadeller fra madvognen.

madspild

tegning: gitte skov

(15)

14

Birgitte Lund

Cheføkonoma på Odense Universitets- hospital

– Reglen her er, ligesom alle andre steder, at man ikke må spise af maden!

Men på grund af systemet med

‘intern afregning’ så er jeg jo i princippet helt ligeglad. Det kommer ikke til at belaste mit budget i køkkenet!

Selvfølgelig kommer det til at belaste hospitalets budget, og jeg er jo også forpligtet til at råbe vagt i gevær, hvis noget pludselig ændrer sig eller ser helt forkert ud, tilføjer Birgitte Lund.

– Vores afdelinger skal taste ind, hvor mange patienter, de bestiller mad til, inden de bestiller. Og for nogle år siden var jeg inde og tjekke, om det antal de taster ind svarede til antallet af indlagte patienter. Og det stemte meget godt.

Afdelingerne bestiller ikke antal portioner. De bestiller den mængde mad, de vurderer, de har brug for til deres patienter. Så jeg kan ikke holde bestillingen op mod konkrete tal, men blot se, om det samlet set ser rimeligt ud i forhold til antal patienter.

– Selvfølgelig ryger der noget til personalet. Men jeg tror ikke, det er i et voldsomt omfang

Anette Berg Carlsen

Driftschef for Det Sunde Køkken, som omfatter 12 sygehuse i Region Sjæl- land:

– Vi har registreret bestillinger og sammenlignet dem med aktiviteten siden begyndelsen af 1990’erne på nogle af sygehusene i det tidligere Vestsjællands Amt. Det viser tyde- ligt, at der gennem årene har været en betydelig overbestilling af mad.

Derfor blev det sidste år i Sygehus Vestsjælland besluttet at lægge kost- budgettet ud til afdelingerne – og med en samlet reduktion på knap to millioner kroner – for at give dem et incitament til at mindske madspildet eller overbestillingen. Så må vi se, om det gør en forskel, siger Annette Berg Carlsen..

Pernille Nørbak

Cheføkonoma på Aalborg Sygehus:

– Ja, vi har talt om det i forbindelse med, at vi laver opgørelser over, hvor meget mad, afdelingerne bestiller i forhold til antal normerede senge- pladser. Chefsygeplejersken spurgte mig direkte forleden dag: “Spiser personalet af maden?” Min fornemmelse er, at ja – nogle gør det. Jeg ved ikke hvor meget, og jeg mener ikke, at det

er køkkenets opgave at gå rundt med løftede pegefingre eller være politibe- tjent over for afdelingerne. Der skal en holdningsændring til hos personalet, og der er ikke taget en konkret beslutning om, hvordan det skal gri- bes an, siger Pernille Nørbak.

Hun fortæller, at køkkenet i 2007 efter aftale med sygehusledelsen sætter fokus på at begrænse merpro- duktionen af mad. Det sker i sammen- hæng med den generelle sparerunde, der har været på sygehuset.

– Vi laver en opgørelse pr. kvartal, og de afdelinger, der rekvirerer for meget (20 procent eller mere, red.), skal betale. For nogle år tilbage gjorde vi det samme. Første gang, fik vi en del penge i kassen. Sidste gang kom der ikke en krone ind, så afdelingerne havde forstået budskabet.

– Sygehusledelsen har samtidig sendt et brev rundt til alle afdelings- ledelser om, at maden er beregnet til patienterne. For at afdelingerne skal få en forståelse af, at det er vigtigt kun at bestille det mad, der er behov for, bruger vores kostkonsulenter desuden en del tid på dialog med afdelingerne om det.

For os handler det om de ressourcer, vi har i køkkenet. Så i stedet for altid at råbe op om, at vi mangler t

“Nu laver vi kun mad til patienterne”, Hanne Jensen, Hvidovre – efter a la carte ordningen trådte i kraft, se Køkkenliv nr. 6, 2007.

(16)

køkkenliv·8·2007 15 ressourcer til at lave den mad, der

efterspørges, er det bedre at vi doku- menterer, at der bestilles for meget, og får ændret bestillingsmønstre mv., så vi kan bruge vores ressourcer bedst mulig, siger Pernille Nørbak.

Michael Allerup Køkkenchef på Herlev Hospital:

– Det har jeg ingen forudsætnin- ger for at udtale mig om. Jeg er i køkkenet, ikke på afdelingerne, så det er ikke mit område. Men det er ikke noget, vi har talt om i køkkenet.

Afdelingerne betaler for den mad, de bestiller hos os, så det er i princippet deres eget ansvar. Men det er meldt klart ud fra hospitalsledelsen, at personalet ikke må spise patienternes mad, siger Michael Allerup og tilføjer:

– Vi er oppe og tale med afdelingerne hvert halve år om deres bestil- lingsmønster – hvor mange patienter de har indlagt, og hvor meget mad de bestiller, Så hvis vi for eksempel kan se, at en afdeling bestiller mange kar- tofler, spørger vi ind til det, og der er som regel en god forklaring. Og vi kan se, at der ikke kommer ret meget mad retur i madvognene, siger Michael Allerup.

Mette Drøhse Køkkenchef, Sygehus Fyn:

– Vi har indført et nyt koncept, hvor vi går ud fra køkkenet hver dag og arbejder på afdelingerne i cafekøkke- nerne og således ser, hvad der foregår.

Patienterne skal til hvert måltid enten udfylde et bakkekort på, hvad de ønsker at spise, eller gå til cafeen og vælge deres mad. Så man kan sige, at på den måde er det begrænset, hvad personalet kan spise af patienternes mad. Det er en sidegevinst ved kon- ceptet, men det er ikke derfor, vi har indført det, svarer Mette Drøhse.

– Men jeg er ikke i tvivl om, at personalet tidligere har spist af maden – alene når jeg ser på, hvor meget smør- rebrød vi sendte ud på afdelingerne.

Og det er også noget, vi har talt om i køkkenet. Vi har ikke intern afregning og får efter en sparerunde i Fyns Amt kun budget til mad til patienter. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle har opfat- tet det som et personalegode, at de kunne spise af maden. Derfor mener jeg også, det handler om en hold- ningsbearbejdelse hos personalet, siger Mette Drøhse.

Mad, kuglepenne, tøj …

Det handler ikke kun om frikadeller fra madvognen.

På Odense Universitetshospital har de netop indført bemandet udlevering af tøj, skriver Jyllands- Posten. Og baggrunden er, at 32.000 stykker tøj er forsvundet fra hospitalet. Det betyder, at personalet må gå med kitler, der er flere numre for store – eller gen- bruge tøjet fra dagen før.

Hvor bliver tøjet af?

“Personalet hamster for at have nok i den rigtige størrelse, vikarer tager tøjet ud af huset og bruger det på andre institutioner, skriver hospitalets personaleblad”.

foto: lars bahl

(17)

16

OK sparket i gang

Højere løn fyldte som altid mest i OK drøftelserne, men der blev også plads til at diskutere krav om et bedre arbejdsliv på Sund- hedskartellets kick-off konfe- rence i april.

Ingen kan være i tvivl om, at mere i løn er vigtigt for medlemmerne af Sundhedskartellets organisationer.

Helt umiddelbart prioriterede 90 procent af tillidsrepræsentanterne på konferencen mere i løn højest. Mens et bedre arbejdsliv og højere indbe- taling til pension, som er de to andre hovedtemaer for Sundhedskartellet, måtte dele de sidste ti procent.

Det viste den elektroniske afstem- ning, som de omkring 900 tillidsre- præsentanter deltog i. Afstemningen handlede om en række af de områder, som kommer på forhandlingsbordet, når Sundhedskartellet i slutningen af året mødes med arbejdsgiverne fra kommuner og regioner om de nye overenskomster fra april 2008.

– Vores store samfundsmæssige værdi skal afspejle sig i lønnen. Vores løn skal passe til det ansvar og den betydning, vi har for hele velfærds- samfundet, sagde næstformanden for Sundhedskartellet, formanden for Danske Bioanalytikere, Anne Lise Mad- sen om Sundhedskartellets strategi.

– Overenskomstresultatet på det private arbejdsmarked sender nogle gode signaler for vores forhandlinger.

Resultatet er på omkring fire procent om året de næste tre år. Og det skal selvfølgelig også være udgangspunk- tet for det offentlige område. Det meste af overenskomstresultatet bruges til lønstigninger, men der er også spændende nyskabelser omkring blandt andet efteruddannelse, frit valg-ordninger og forbedrede lønvil- kår for mænd i forbindelse med bar- sel. Så der er flere elementer til inspiration for vores forhandlinger, sagde Anne Lise Madsen.

Hun understregede i øvrigt, at det er med overenskomstforhandlinger som med så meget andet her i livet:

man kan ikke få det hele. Så der må træffes nogle valg. Også om hvordan forhøjelser af lønnen skal vægtes i forhold til andre krav.

Krav, kvalifikationer og ressourcer skal harmonere

Et bedre arbejdsliv er et af de andre temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Danske Fysioterapeuters formand, Johnny Kuhr, sagde i sit oplæg, at Sundhedskartellets målsætning er, at arbejdspladserne skal være udvik- lende og attraktive. Og give et arbejdsliv, hvor krav, kvalifikationer og ressourcer harmonerer.

– Det gode arbejdsliv handler også om motivation, anerkendelse, faglig udvikling og god ledelse. Det betyder, at man kan gå hjem fra arbejde hver dag og opleve, at man har leveret en god og faglig forsvarlig indsats, sagde Johnny Kuhr.

Umiddelbart kan der sættes ind fire steder, sagde han:

– Der skal værnes bedre om fritiden, være større indflydelse på tilrettelæg- gelsen af arbejdstiden, der skal skabes plads til en langt mere systematisk kompetenceudvikling, og det skal være attraktivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Mere i pension

Pension er et andet væsentligt tema ved overenskomstforhandlingerne.

Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, sagde i dét oplæg til de mange tillidsrepræsentanter, at Sundhedskartellets mål er ambitiøst.

Tekst: Susanne Zehngraff

(18)

køkkenliv·8·2007 17 – Vi skal op på en pensionsindbetaling

på 18 procent af lønnen. Det når vi ikke i en enkelt overenskomstrunde.

Men det er vigtigt, at vi hver gang tager skridt i retning af målet. Og selv om 18 procent er ambitiøst, er det ikke et urealistisk mål. Inden for staten er 18 procent allerede standarden, sagde Ghita Parry.

Et andet mål er, at alle løndele skal tælles med, når pensionsbidraget reg- nes ud.

De tillæg, som nogle grupper inden for Sundhedskartellet har for aftenar-

bejde, natarbejde og arbejde i weeken- den, er ikke pensionsgivende i dag.

– Vi vil arbejde for, at genetillæg- gene bliver pensionsgivende, lige som de er det på det private arbejdsmarked, sagde Ghita Parry. Hun nævnte også, at de karensbestemmelser, der er på enkelte områder, godt kan afskaffes. Karensbestemmelserne betyder, at man skal have en bestemt alder og været ansat en bestemt periode for at kunne være med i en pensionsordning.

Mere pension. 18 procent

er ambitiøst, men det er ikke et urealistisk mål, selvom vi ikke når det i én overenskomstrunde, sagde Ghita Parry, der også vil arbejde for, at tillæg bliver pensionsgivende.

foto: johnny wickmann

(19)

18

Brug for input fra alle

Engagement, teater og sang var medspillere, da Kost & Ernæ- ringsforbundet holdt sin egen kick off til OK-08 i Nyborg.

På forbundets kick off blev der arbejdet ihærdigt med de udfordringer, det giver, når alle medlemmer skal være med til at diskutere netop deres ønsker til overenskomsterne.

Godt 110 tillidsrepræsentanter og 24 repræsentanter for lederne dis- kuterede og arbejdede sammen med skuespillere om de dilemmaer og udfordringer, de møder, når de i en travl hverdag også gerne vil høre kol- legernes holdninger til, hvad der skal stilles krav om, når der forhandles ny overenskomst.

For hvordan engagerer man som tillidsrepræsentant ‘de stille. Og hvordan bliver forslagene om OK-fornyel- ser til at håndtere i en travl hverdag, hvor brødene også skal ud af ovnen og gulerødderne skrælles – også selv om man har aftalt at snakke sammen om ønskerne til OK08.

Fokus på fremtiden

Ghita Parry, forbundets formand, sagde i sit oplæg om overenskomst- forløbet, at hun forudser svære forhandlinger.

– Men vi skal huske, at vi aldrig har stået i en så gunstig situation set fra en sundhedsvinkel: massivt fokus

på hele sundhedsområdet, kvalitets- reformen, treparts-forhandlingerne, arbejdsgivernes rekrutteringsproble- mer for blot at nævne nogle eksem- pler.

Formanden opfordrede alle til at tænke på fremtidens arbejdsmarked og hvilke krav, der vil blive stillet til kost- og ernæringsfaglige i fremtiden, når de diskuterer krav til de nye overenskomster.

– Det er vigtigt, at I får taget hul på drøftelserne. Tillidsrepræsentan- terne skal drøfte kravene med medlemmerne på arbejdspladserne. Og lederrepræsentanterne skal tilbage i regionen og samle lederne i forbundet. Debatoplægget giver jer input til diskussionerne, og sammen kommer I måske på flere ideer, lød opfordringen fra Ghita Parry.

foto: johnny wickmann

(20)

OK-08

Mandag den 14. maj skal Kost &

Ernæringsforbundet have de ske- maer retur, som fortæller, hvordan medlemmerne prioriterer kravene til de overenskomster, der skal gælde fra april 2008.

Følg med i OK-08 på hjemmesiden.

’ www.kost.dk

Skuespil. Dialogteateret satte tillidsrepræsentanter og ledere

i gang med at finde ud af, hvordan de får en diskussion af ok-kravene med kollegerne.

(21)

20

Ud på arbejdspladserne

De nye formænd vil danne netværk og tage på arbejds- pladsbesøg

Kost & Ernæringsforbundet er nu inddelt i fem regioner med hver sin nyvalgte formand.

Der har været holdt stiftende regi- onsgeneralforsamlinger og i takt med, at regionsbestyrelserne er valgt, er de tidligere kredsbestyrelser trådt tilbage.

Med valget har regionsformændene sagt ja til opgaven: at sætte fokus på faget og fagligheden lokalt.

Køkkenliv har derfor spurgt de nyvalgte formænd:

– Hvordan vil du engagere med- lemmerne i din region i det faglige arbejde?

– Hvordan vil du arbejde for at til- trække flere unge til faget?

– Hvordan vil du vil sætte fokus på faget i regionen?

Ulla Rosenfeldt, Region Syd:

– Jeg vil være udadvendt, kontakt- skabende, fagpolitisk og lyttende og opstille mål, formidle viden og uddelegere opgaver til øvrige valgte i regionen.

– De opstillede mål vil være ind- begrebet af medlemmernes vaner, ønsker og behov, og sammen skal vi finde ud af, hvilke ressourcer vi har, som kan hjælpe os, hvilke stærke sider vi har, og hvilke fælder vi skal sørge for at undgå.

Det vil også være mig, som sikrer den sammenhæng, der skal være med det centrale niveau.

– Sammen med de øvrige regioner vil jeg intensivere skolesamarbejdet.

Her skal indsatsen styrkes, hvis vi skal kunne trække de unge til faget, og jeg vil gøre min indflydelse gældende

ikke mindst i Fagligt Udvalg for Ernæ- ringsassistentuddannelsen.

– For at få sat yderligere fokus på faget må vi ha’ indført ‘kulinarisk kva- litet’. Hvis vi ikke selv er tilfredse med vores job og kan finde arbejdsglæden frem, hvordan skal andre så synes om det, vi laver?

Lad os desuden finde de gode histo- rier frem og fordele dem over det ganske land, både til interne og eks- terne samarbejdspartnere, med- som modspillere!

Alice Linning, Region Hovedstaden:

– Jeg vil besøge arbejdspladserne og synliggøre forbundet der. Desuden har jeg planer om at skabe fora, hvor udvikling og inspiration er i fokus på tværs af arbejdspladser indenfor forskellige fagområder.

Jeg vil desuden have fokus på de overordnede politikker i kommu-

(22)

køkkenliv·8·2007 21 nerne og i regionen og være i dialog

med både medlemmer, politikere og embedsmænd.

– Jeg vil styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne indenfor vores fagområde og gå i tæt dialog med vore repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg.

Jeg mener vi skal være synlige på uddannelsesmesser. Det og andre tiltag kan være med til at skabe forstå- else for betydningen af ‘rette mad på rette tidspunkt’.

– Jeg forestiller mig at formidle forbundets politikker både til medlemmer og andre sundhedsfaglige personalegrupper. Vi skal desuden synliggøre maden og måltidernes betydning overfor brugere, politikere og andre aktører på området. Og vi skal være tydelige i formidlingen af de kostfaglige budskaber.

– Vi skal være opmærksomme på udviklingen på vores arbejdspladser.

Og sikre de ansatte de rette efterud- dannelsestilbud.

Mariann Aagaard, Region Nord – Jeg vil engagere medlemmerne via fyraftensmøder, temadage samt nyhedsbreve, og så har jeg en vision om, at alle arbejdspladser skal have et besøg af den nye regionsformand, så jeg kan have fingeren på pulsen der, hvor medlemmerne er. Under mit besøg vil jeg have et spørgeskema med, der blandt andet skal indeholde hvad den enkelte arbejdsplads forven- ter de kan bruge forbundet og regi- onsformanden til.

– Jeg vil være synlig på uddannelses- stederne. Vi skal måske lave en chat- side, eller hjemmeside for de unge, hvor vi kan vise hvor spændende vores fag er. Vi skal søge for, at alle de succeshistorier, vi kender, bliver synlige, og fortælle vidt og bredt om hvor god vores uddannelse er – samtidig med, at vi arbejder for, at den bliver bedre.

– Jeg vil invitere politikere, embeds- mænd og medier til ‘kaffe’, så vi kan

få en ‘synlig debat’ i gang.

Der er megen fokus på mad – der tales både om ældremad, skolemad, børnemad og kantinemad. Vi skal fagligt ind i den debat og blande os og fortælle, at det netop er os, der er bedst til den opgave.

Vi skal med vores faglige viden gøre alle opmærksom på at det at lave mad til andre IKKE kan sammenlignes med det, der er foregået i de små hjem igennem generationer, men er et fag, hvor blandt andet overblik, viden, planlægning og teknik er en væsentlig forudsætning.

Rikke Kristensen, Region Sjælland – Først og fremmest vil jeg danne mig et billede af, hvordan min region ser ud. Det er jo et stort område, jeg er blevet formand for. Og mens jeg har et godt kendskab til medlemmerne

(23)

22 t og deres arbejdspladser i det gamle Storstrøms Amt, så kender jeg ikke arbejdspladserne på den anden side af Næstved. Det første jeg vil satse på, er derfor at gøre mig synlig i den ende af regionen og danne mig et billede af arbejdspladserne der: hvor store er de, er der tillidsmænd og hvor langt er de med omlægninger og strukturforan- dringer i de nye storkommuner.

Jeg vil gerne være med at sætte en debat i gang på tværs af arbejdspladser. Debatten skal handle om, hvad vi vil, og hvordan vi kan blive medspillere i alt det, der sker.

– Jeg kunne godt tænke mig at Kost

& Ernæringsforbundet – eventuelt i samarbejde med andre madhånd- værkere – fik udarbejdet et undervis- ningsmateriale til elever i folkeskolen.

Ideen er at få synliggjort faget tidligt i de unges skoleliv.

Jeg forestiller mig at besøge erhvervsskolerne, mens eleverne går på grundforløbet, og dernæst selvføl- gelig tidligt på første hovedforløb – og følge besøgene op med et arrange- ment for alle elever i regionen.

– Jeg vil blive god til at bruge pres- sen og følge op i regionen, når der er fokus på mad.

Jeg vil også forsøge at påvirke politikerne, så maden får større opmærk-

somhed, eller sagt på en anden måde, får den opmærksomhed, som den har krav på.

Og jeg vil sætte gang i en debat om, hvorvidt ‘kosten’ skal have større opmærksomhed også i andre uddannelser –SOSU uddannelsen, hos pæda- goger, sygeplejersker mfl.

Jette Nielsen, Region Midt

– I samarbejde med den kommende regionsbestyrelse vil jeg lave faglige netværk på tværs af den nye region.

Det skal være på alle niveauer, ledere og tillidsrepræsentanter, sikkerheds- repræsentanter og medarbejdere. Så vil jeg desuden lave kurser, arrangementer og møder, der styrker det faglige.

– Jeg vil styrke skolebesøgene sammen med elev-studerende udvalget og tage ud sammen med en nyudlært, som brænder for faget og det faglige og som vil være med til at lave kurser og arrangementer på de unges plan.

De er jo vores fremtidige arbejdskol- leger, dem vi skal have ind i fælles- skabet, hvor de kan få god sparring af andre kostfaglige.

– Jeg vil samarbejde med andre om at få uddannelsen sat på positivlisten, så vi kan få arbejdspladserne til at tage elever og studerende som kolleger.

– Vi skal samtidig se på mulighederne for at få flere elever af anden etnisk baggrund ind, så de kan være med til at styrke faget. Vi får mange ældre med anden etnisk baggrund på plejehjemmene i fremtiden.

Valget er afgjort

I hovedbestyrelse sidder fra 1.

november:

• de fem regionsformænd

• to lederrepræsentanter: Mary- Ann Sørensen og Bente Schiødt.

• to tillidsrepræsentanter: Bettina Bøgelund Hansen og Annemette Vestergaard Jakobsen

• en repræsentant for elever og studerende: Trine Nielsen.

de nye formænd

(24)

Debat om fremtiden

Den 30. og 31. maj holdes forbundets første kongres i Odense.

På kongressen mødes den nuværende og den nye hovedbestyrelse (der træ- der til 1. november) med de nyvalgte regionsformænd, regionsbestyrelser og repræsentanter for ledere og til- lidsrepræsentanter. I alt 53 delegerede, som medlemmerne har valgt til kongressen.

En styrke for demokratiet Ideen i at holde kongres i stedet for som tidligere generalforsamling, er at styrke demokratiet: de kongresdele- gerede er forpligtet til at repræsentere de medlemmer, der har valgt dem.

Nogle af de delegerede er valgt af alle medlemmer i en region, andre på en regionsgeneralforsamling, og nogle er valgt på landsplan.

Alle medlemmer er inviteret til at overvære kongressen, men det er de delegerede, der debatterer og træffer beslutninger.

Forbundet som fagligt samlingspunkt

Hovedbestyrelsen har de sidste 2 ½ år haft mange, lange drøftelser om forbundets fremtid og om, hvad forbundet skal lægge vægt på at arbejde med i de kommende år. Resultatet af drøf- telserne lægges nu ud til debat blandt

de delegerede på kongressen.

Hovedbestyrelsens bud er, at vi skal udvikle forbundet til at være et sam- lingssted for alle faguddannede, der arbejder med mad og måltider. “Fag- uddannede der arbejder professionelt med madhåndværk, ledelse eller med rådgivning, vejledning og formidling skal mødes til gensidig inspiration i Kost & Ernæringsforbundet. Omver- denens – og måske også nogle med- lemmers – opfattelse af, at forbundet mest er til for ansatte i hospitals- og plejehjemskøkkener skal ændres!

Professionelt arbejde med hverdagsmad foregår mange flere steder”, siger hovedbestyrelsen.

Den gode hverdagsmad

Hovedbestyrelsen lægger desuden op til, at kernen i forbundets arbejde skal være den gode hverdagsmad, og alle faguddannede, der vil noget med hverdagsmaden, skal være velkomne på kongressen, hvor de kongresde- legerede blandt andet skal drøfte forbundets visioner og mål ‘God mad giver energi til livet’.

Flere organisationer, der fagligt var tæt på Kost & Ernæringsforbundet, har indenfor de seneste tre år valgt det faglige fra og i stedet valgt at fusi- onere med store organisationer. Det gælder f.eks. kokkenes forbund (RBF) og Formidlerne. De har sluttet sig til henholdsvis 3F og Danmarks Lærer- forening. Det får hovedbestyrelsen til

at lægge op til en grundig drøftelse af forbundets fremtid på kongressen.

De mange udfordringer

Selvom hovedbestyrelsen lægger op til at sætte faget i centrum, er der ikke tale om et fravalg af det, der helt grundlæggende betyder noget for medlemmerne: indholdet i overenskomster og aftaler om løn- og ansæt- telsesforhold.

Af hovedbestyrelsens beretning til kongressen indgår imidlertid en lang række fakta, som viser, at det er meget andet end overenskomstresultatet, der har betydning for kost- og ernæ- ringsfagliges vilkår på fremtidens arbejdsmarked. “Der skal uddannes mange flere ernæringsassistenter, og der skal satses offensivt i forhold til en central placering af mad og målti- der i de nye strukturer i kommuner og regioner”, mener hovedbestyrelsen.

Men hvad mener de kongresdelege- rede? Er det vejen frem?

Frem til kongressen kan du læse mere om kongressen på hjemmesiden.

’ www.kost.dk

Velkommen til kongres

Det er muligt at være tilhører på Kost & Ernæringsforbundet kongres. Forbundet byder på frokost.

Dog er tilmelding til frokosten nødvendig og skal ske inden 14.

maj til Lone Boje-Andersen på telefon 33 41 46 82.

Tekst: Anne Kofoed

(25)

kort

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

Af vedtægternes § 20 stk. 2 fremgår, at ‘Hovedbestyrel- sens foranlediger forslag til vedtægtsændringer ud- sendt til medlemmerne senest 4 uger før kongressen.’

Af § 20 stk. 3 fremgår, at ‘Eventuelle ændringsfor- slag hertil skal være hovedbestyrelsen i hænde senest to uger før kongressen.’ Konkret betyder det senest torsdag den 17. maj 2007.

Hovedbestyrelsen foreslår en ændring af § 5 stk. 6.

§ 5 stk. 6 lyder: Aktive medlemmer kan ved pensionering, hvorved forstås førtids- og folkepension, samt ved overgang til efterløn, ansøge om passivt medlemskab. Pensionerede, samt medlemmer under revalidering, er kontingentfrie.

Hovedbestyrelsen foreslår, at § 5 stk. 6 ændres til:

Aktive medlemmer kan ved pensionering, hvorved forstås førtids- og folkepension samt ved overgang til efterløn, fastholde medlemskab som passive medlemmer. Kongressen fastlægger kontingentsats for pensionister jf. § 9 stk. 2.

Som konsekvens heraf foreslås, at der i § 9, stk 2 kommer til at stå: Der fastsættes kontingentsatser for: aktive medlemmer, elever samt studerende uden egentlig lønindtægt, passive medlemmer og pensionister (jf. § 5 stk. 6).

Hovedbestyrelsens begrundelse for forslaget er, at pensionister, der vælger at fastholde medlemskab som passive medlemmer, fortsat kan have gavn af foreningens faglige og sociale tilbud herunder med- lemsbladet Køkkenliv. Derfor mener hovedbestyrelsen, det er rimeligt at opkræve et symbolsk beløb pr.

måned.

Under forudsætning af godkendelse af ændring af vedtægternes § 5 stk. 6 og § 9 stk. 2 foreslår hovedbestyrelsen, at kontingent for pensionister fastsættes til 50 kr. pr. måned i kongresperioden 2007-2010.

Forslaget foreslås at træde i kraft med virkning fra kongressens vedtagelse. Herfra er dog undtaget medlemmer, der på vedtagelsestidspunktet allerede er omfattet af § 5 stk. 6. I forhold til disse foreslår hovedbestyrelsen, at forslaget får virkning fra og med kon- tingentopkrævningen 1. oktober 2007.

Symbolsk kontingent for elever og studerende

Hovedbestyrelsen foreslår under punktet kontingent- fastsættelse, at kontingentet for elever og studerende fastsættes til 0 kr. de første 3 måneder regnet fra udgangen af indmeldelsesmåneden og herefter til 50 kr. pr. måned indtil uddannelsen er afsluttet. Aktuelt betaler elever 160 kr. pr. måned, mens studerende betaler 56 kr. pr. måned.

Forslaget om at fastsætte et symbolsk kontingent for elever og studerende er udtryk for, at hovedbestyrelsen har som mål at få flere elever og studerende til at melde sig ind i forbundet.

Hovedbestyrelsen foreslår, at § 9 stk. 2 ændres, så

‘elever samt studerende uden egentlig lønindtægt’

ændres til ‘elever og studerende’.

Hovedbestyrelsens begrundelse er, at langt de fleste studerende har studenterjobs og dermed en lønind- tægt udover SU.

Revalidender og kontingent

Hidtil har medlemmer, der er under revalidering, kunnet vælge, om de ønskede at fortsætte som aktive medlemmer og dermed at bevare fulde medlemsrettigheder ELLER om de ville omfattes af § 6 stk. 5 og dermed overgå til at være passive medlemmer.

Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at det er ulo- gisk, at revalidender i de eksisterende vedtægter er omfattet af en paragraf, der omhandler pensionister, idet revalidender er i gang med et uddannelses- eller praktikforløb, der skal sikre deres fortsatte arbejds- markedstilknytning.

24

(26)

Hovedbestyrelsens foreslår derfor, at revalidender i forhold til kontingent sidestilles med ledige medlemmer, hvor kontingentet udgør 75 procent af det til enhver tid gældende kontingent for aktive medlemmer. Det betyder, at revalidender fremover kan bevare fulde medlemsrettigheder til nedsat kontingent. Det betyder samtidig, at revalidender fremover ikke kan vælge at være kontingentfri medlemmer.

Konkret foreslår hovedbestyrelsen, at § 9 stk. 3 sup- pleres, så revalidender omfattes.

Hovedbestyrelsen foreslår at § 9 stk. 3 ændres til:

‘Kontingentet for arbejdsledige medlemmer og for revalidender udgør 75 procent af det til enhver tid gældende kontingent for aktive medlemmer’.

Hovedbestyrelsen foreslår, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsestidspunktet for medlemmer, der fra og med denne dato bliver revalidender. Hovedbe- styrelsen foreslår, at revalidender, der på vedtagelsestidspunktet er omfattet af § 5 stk. 6, kan fastholde kontingentfrihed. Revalidender, der på vedtagelsestidspunktet er aktive medlemmer, skal have nedsat kontingentet til 75 procent af kontingentet for aktive.

Dette med virkning fra kontingentopkrævningen 1.

juli 2007.

"Vi sikrer, at vores kunder serverer den bedste kop kaffe"

Merrild Coffee Systems lancerer en ny produkt- linie, Good Origin – en 100% bæredygtig kaffe sammensat af økologiske Arabica bønner fra Peru. Good Origin er Utz Kapeh certiﬁceret.

Utz Kapeh organisationen har speciel fokus på:

• bedre boliger og rent drikkevand

• adgang til sundhedsvæsen

• uddannelse for farmerne og deres familier

• beskyttelse af miljøet

Som noget ganske enestående kan al Good Origin kaffe, via holdbarhedsdatoen på posen, spores helt tilbage til plantagen, hvor kaffen er dyrket. Du kan nu spore netop din kaffe fra farm til kop.

Gå ind på www.merrild.dk/goodorigin og se mere eller kontakt os på 7931 3838.

(27)

26

Nye hoveder på sekretariatet

Susanne Nielsen er ansat som sekretær for arbejds- markedschef Kirsten Skovsby og forhandlingsle- der Charlotte Knudsen.

– Jeg har en broget kar- riere bag mig både i og udenfor organisationsver- denen gennem de sidste 25 år, vekslende mellem store og små arbejdspladser, offentlige og private. Hovedarbejdsområderne har været mobiltelefoni og arbejde med overenskomster og tillidsrepræsentanter.

Her i afdelingen er jeg det, jeg med et glimt i øjet kalder “gørehøne”. Den der gør alt det, Kirsten og Charlotte har brug for hjælp til. Alt fra at bestille kaffe og arrangere kick-off konference til at hjælpe med at skrive breve, formulere oplæg, udsende materiale til tillids- og lederrepræsentanter, referere fra møder, læse korrektur – også på Køkkenliv. En sideopgave, jeg som ord-menneske er meget glad for.

Både arbejdsmarkeds- og overenskomstområdet er jo nøgleområder, og det betyder, at jeg har en god og bred kontaktflade, både her i sekretariatet og ud i organisationen, primært i forhold til tillids- og leder- repræsentanterne. Det gør jobbet spændende, indi- mellem hektisk, men aldrig kedeligt.

– Jeg forsøger at møde udfordringerne med både humør og humor – latter er en god ting at supplere arbejdsopgaverne med.

Malene Bay er midlertidig ansat som sekretær for konstitueret forhandlings- konsulent Bente Hovmand.

– Jeg blev udlært på kon- tor i 1996 i Økonomisty- relsen (daværende Hypo- tekbanken) og har taget TR-uddannelsen inden for HK’s område. Derudover er jeg uddannet projektleder.

Jeg har været faglig aktiv i HK København og har efterfølgende været ansat i et af LO’s store forbund.

Her i forbundet tager jeg mig af medlemssagerne for medlemmerne i Region Hovedstaden og Forsvaret sammen med Bente Hovmand.

Jeg er født og opvokset i Hvidovre, hvor jeg stadig bor.

Når ikke jeg er på arbejde, nyder jeg at læse bøger, jeg er frivillig i Dansk Røde Kors, hvor jeg er tilknyt- tet fængelsbesøgsordningen, og så er det vigtigt for mig at se venner og familie – så jeg er tit booket med mange aftaler.

Ann-Beth Nørbæk Sørensen er ansat i et årsvikariat som sekretær for Tine Matzen.

Det betyder, at det er Ann- Beth medlemmerne får fat i, når de ringer specielt fra Region Sjælland, Danske Diakonhjem og sygehusene i Midtjylland – som er Tine Matzens og Ann-Beths områder.

Tidligere har jeg blandt andet beskæftiget mig med personalerekrutteringer af skandinavisk sygehusper- sonale, arbejdet som personalesekretær hos 3F og Carlsberg, været en lille tur til havs og meget andet sjovt. Her i forbundet tager jeg mig af medlemssager, ad-hoc medlemsspørgsmål, holder styr på lønaftaler, journaler og samler i det hele taget trådene i samarbejde med Tine, siger Ann-Beth.

kort

(28)

køkkenliv·x·2007 27

ER DINE ELEVER BLANDT LANDETS BEDSTE?

Find den mest ambiti¿se, engagerede og dygtige af dem og indstil ham eller hende til at blive Food Fighter! Din kandidat kan f ¾ren, titlen og en uforglemmelig tur til New York og du kan f et synligt bevis p, at du har uddannet en af landets bedste.

Indstillingen skal ske senest 1. juni og du kan indstille kokke- og slagterelever, ern¾ringsassistent- og caterelever og professionsbachelorer i ern¾ring og sundhed. Bestil folderen med alle oplysningerne hos Lene B¿gh Nielsen (tlf.: 3373 2612 - mail: lbn@danishmeat.dk) eller Þnd det hele p www.foodÞghters.dk. Vi gl¾der os til at h¿re om din Food Fighter!

www.foodfighters.dk TILMELDING

SENES T DEN 01.06.200 7

Janni Glæsel er ansat i et årsvikariat som sekretær for Fagligt udvalg for Ernæ- ringsassistentuddannelsen.

– Jeg er uddannet øko- noma i 1986 og arbejdede efter endt uddannelse på Amtssygehuset i Herlev. De sidste 12 år har jeg under- vist primært på Hotel- og Restaurantskolen i Køben- havn. Jeg var dog en tur tilbage til Herlev, hvor jeg var ansat som instruktionsøkonoma og kostkonsulent i forbindelse med, at hospitalet indførte nye principper for madproduktion og servering.

Diplomuddannelser Ansøgningsfrist

Sundhedsfaglig diplomuddannelse 30. maj 2007

Ernæringsdiplomuddannelsen 30. maj 2007

Diplomuddannelse i ledelse 1. juni 2007

Uddannelser på diplomniveau Ansøgningsfrist Sundhedsfaglig supervision og vejledning 30. maj 2007

Klinisk vejlederuddannelse 30. maj 2007

Krop, kost og sundhed 30. maj 2007

Øvrige uddannelser Ansøgningsfrist Voksenunderviseruddannelsen. Vælg deltid, heltid eller It-netstøttet 16. maj/15. juni 2007

JCVU Uddannelses- og udviklingsafdelingen udbyder en række kompetencegivende uddannelser

JCVU uddanner og videreuddanner professionsbachelorer inden for pædagogik, sundhed, ledelse og vejledning. JCVU løser udviklings- og evalueringsopgaver for offentlige og private virksom- heder og varetager udlån af undervisningsmidler til uddannelsesinstitutioner.

JCVU er med i samarbejdet om professionshøjskolen i den midtjyske region.

Studiestart i august og september 2007 Læs mere påwww.jcvu.dk

Jobbet som sekretær for fagligt udvalg kan fint supplere mine undervisningserfaringer med et indblik i den administrative side af uddannelsen:

Fagligt udvalg samarbejder med ministeriet om de overordnede rammer for uddannelsen af ernærings- assistenter.

Praktisk beskæftiger jeg mig med at oprette uddan- nelsesaftaler, behandle klager fra elever, der har problemer i uddannelsen, udstede uddannelsesbeviser mv.