Analyse af
Ordblindeundervisning for voksne
HUSET Jandorf ved Birgit Dilling Jandorf, Susan Møller og Inga Thorup Thomsen
September, 2016
2
I NDHOLD
Sammenfatning ... 4
Anbefalinger ... 6
Målretning af undervisningsstedernes tilbud ... 6
Styrkelse af kvaliteten ... 8
Indledning ... 10
Afgrænsning ... 10
Design og metode ... 10
1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ... 11
2. En kvalitativ interviewundersøgelse ... 11
Analyse af data ... 13
Resultater... 15
Tema 1. Organisering og tilgang til visitering og genvisitering ... 15
Regelgrundlag ... 15
Organisering og visitering ... 15
Fastsættelse af tilbud ... 16
Procedure ved Genvisitering ... 17
Delkonklusioner ... 18
Tema 2. Tværgående redskaber/standarder for målsætning og evaluering af progression ... 18
Regelgrundlag ... 18
Del- og slutmål ... 18
Løbende evaluering ... 19
Delkonklusioner ... 20
Tema 3. Underviserkvalifikationer ... 20
Regelgrundlag ... 20
Obligatoriske moduler ... 20
Forskellige underviserprofiler ... 21
Kvalifikationer i forhold til læse- og skriveteknologi ... 21
Delkonklusioner ... 22
Tema 4. Sammensætning af hold og holdstørrelser ... 23
Regelgrundlag ... 23
Eneundervisning eller holdundervisning ... 23
Sammensætning af hold ... 25
Ønsker for deltagere på virksomhedshold og for ledige ... 26
Delkonklusioner ... 27
Tema 5. Om hensyntagende undervisning ... 27
Regelgrundlag ... 27
Omfang af hensyntagende undervisning ... 27
3
Tilbud om hensyntagende undervisning ... 28
Undervisernes kvalifikationer ... 30
Delkonklusioner ... 30
Tema 6. Om undervisningens indhold herunder brug af den nyeste teknologi 31 Regelgrundlag ... 31
Kvalitetssikring af undervisningens indhold ... 31
Om brug af den nyeste læse- og skriveteknologi ... 32
Delkonklusioner ... 34
Tema 7. Om rekruttering af deltagere til OBU ... 35
Regelgrundlag ... 35
Om generel rekruttering af deltagere til OBU ... 35
Om geografiske forhold for rekruttering til OBU ... 36
Forskelle mellem VUC og DOP ... 36
Delkonklusioner ... 37
Bilag ... 38
Referencegruppen ... 38
Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse af ordblindeundervisning for voksne ... 39
Datarapport ... 50
Brev til fokusgruppedeltagere ... 70
Deltagerliste til fokusgruppeinterview ... 71
Interviewguide til fokusgruppeinterview ... 74
Andre temaer... 77
4
SAMMENFATNING
Formålet med denne analyse har været at afdække muligheder for at styrke kvaliteten og målrette udbydernes tilbud, så den enkelte og flest mulige voksne med behov for ordblindeundervisning får størst muligt udbytte af undervisningen.
Her følger hovedkonklusionerne af analysen:
Der er forskelle i tilbud hos VUC og DOP. Fx:
Flere DOPer end VUCer tilbyder eneundervisning.
Der er tydelige forskelle på målgrupperne hos henholdsvis VUC og DOP, og VUC opfattes som mere uddannelsesrettet end DOP.
Opnåelse af den på institutionen fastsatte holdstørrelse har større betydning for holdsammensætningen på VUC end hos DOP.
Der er ligheder i tilbud hos VUC og DOP. Fx:
Visitationsprocedurerne er homogene, og udbyderne har procedurer, som sikrer hurtig sagsbehandling fra den indledende test og samtale til et undervisningstilbud.
Udbydere har retningslinjer i forhold til at opstille del- og slutmål, og underviserne følger fælles skabeloner.
Især engelsk, it og matematik udbydes som hensyntagende undervisning.
Underviserne inddrager læse-skriveteknologier, som passer til OBU- deltagernes forudsætninger og behov.
Der er styrker i OBU. Fx:
Størstedelen af underviserne har gennemført de obligatoriske moduler i den pædagogiske diplomuddannelse, undervisning i læsning og
matematik for voksne.
Kvalitetssikringen på det enkelte undervisningssted er i høj grad noget der foregår løbende og ikke-formaliseret på fx faggruppemøder.
Den løbende evaluering foregår i al undervisning og foregår som samtaler. Der udtrykkes ønske om, at den forbliver ikke-formaliseret.
Der er udfordringer i OBU. Fx:
Eneundervisning tilbydes kun i mindre omfang og typisk til deltagere med sammensatte vanskeligheder.
Praktiske forhold, som fx hvornår deltageren kan gå til undervisning, har større betydning for holdsammensætningen end pædagogiske
overvejelser.
Deltagerne tildeles flere timer, end de har behov for, fordi visitering er en administrativ byrde pga. et tungt, elektronisk indberetningssystem.
5
Undervisere er usikre på det at opstille evaluerbare mål, som bliver brugbare for undervisningen og forståelige for OBU-deltageren.
Tilbuddet om hensyntagende undervisning når muligvis ikke alle OBU- deltagere, for hvem tilbuddet er relevant.
Teknologierne til at understøtte læse- og skrivefærdigheder er i rivende udvikling, og udbydere synes, det er en udfordring for underviserne at følge med it-udviklingen.
Der er behov for nye rekrutteringsveje; fx har det haft en betydning for OBU-aktiviteten, at der er lavet reformer for ledige på dagpenge.
Udbyderne efterspørger derfor et etableret samarbejde om rekruttering af deltagere blandt alle OBU-udbydere, både på regions- og landsplan.
6
ANBEFALINGER
Opdraget for analysen har været at undersøge mulighederne for at styrke kvaliteten og målrette skolernes tilbud, så den enkelte voksne ordblinde får størst muligt udbytte af undervisningen.
Helt overordnet har HUSET Jandorf et klart indtryk af, at udbyderne af Ordblindeundervisning for Voksne er meget fokuserede på at give voksne med ordblindhed relevante undervisningstilbud, der styrker den enkeltes mulighed for at begå sig i en hverdag fyldt med skriftsproglige krav. Det er også vores indtryk, at mange OBU-koordinatorer, afdelingsledere og OBU- undervisere er under pres fra ledelser, for hvem OBU er et ikke så
profitabelt undervisningstilbud at have i en større tilbudspalet, bl.a. fordi deltagerne kan være ustabile i deres fremmøde, og at der fra centralt hold stilles relativt store krav til kvalitet, dokumentation og administration.
Vi vurderer ikke, at yderligere stramninger omkring deltagernes adgang til undervisningen, undervisningsplaner eller løbende evalueringer er
nødvendige. Det er vores indtryk, at OBU-koordinatorer og OBU- undervisere i langt overvejende grad finder kravene på disse områder relevante og nødvendige for at sikre den kvalitet, de alle er optagede af.
Efter vores vurdering sikres den fortsatte kvalitet først og fremmest ved at understøtte udbydernes bestræbelser for at give gode tilbud – også efter den aftalte nedsættelse af undervisningstaksten. I den sammenhæng vil de følgende initiativer(i ikke-prioriteret rækkefølge) være en hjælp.
M
ÅLRETNING AF UND ERVI SNINGSSTEDERNES TILB UD 1. Tilbud der modsvarer deltagernes behov og udbytteAnalysen viser, at der er områder, som man med fordel kan regulere, så tilbuddet i højere grad henvender sig til OBU-deltageren og i mindre grad lader sig styre af praktiske forhold.
For det første er der behov for, at man på længere sigt gør OBU-ordningen mere fleksibel, så den kan tilbydes i forskellige former, som passer til målgrupperne behov og muligheder for at få undervisning. Som det er nu, er der grupper, der ikke modtager støtte i at forbedre deres læse-og
skrivefærdigheder, og det drejer sig især om en stor gruppe af ordblinde voksne på avu. Der er behov for, at man kan give OBU i en lettere version, som så samtidig er kompetencegivende og SU-berettiget. Vi anbefaler derfor, at man laver forsøgsordninger med en ny tilskudsform (kompetencegivende OBU til et mindre taxameter) samt med undervisere og skemaer, som kan imødekomme både fagfaglige og OBU-faglige krav.
7
Der er også andre grupper, som kunne have gavn af lettere former for OBU.
Fx angives de ordblinde voksne, der er meget selvhjulpne med almindelige it-teknologier, som en af grundene til, at der er sket et fald i OBU-aktiviteten.
Derfor bør det overvejes, hvordan denne gruppe skal benytte undervisningsstederne – skal OBU være tilrettelagt anderledes for velkompenserede, ordblinde voksne?
For det andet er det sjældent, at eneundervisning tilbydes, og det er med den begrundelse, at det er for dyrt. Men det peger også i retning af, at der mangler værktøjer til at måle OBU-deltagerens progression. Taget det faktum i betragtning, at OBU-deltagere kan have kombinerede
vanskeligheder, hvorfor eneundervisning kan være nødvendigt i en kortere eller længere periode, anbefaler vi, at man overvejer at give særlige takster til OBU-deltagere, som kun kan fungere i eneundervisning. Herudover anbefaler vi, at man tilbyder relevant efteruddannelse i at måle deltagernes progression, herunder hvornår eneundervisning er
relevant/hensigtsmæssigt for at opnå udbytte.
2. Udarbejdelse af vejledning i evaluerbare mål
Opstilling af målsætninger er allerede en fast del af proceduren og fremgår af deltagerens individuelle undervisningsplan. Denne opstilling af
målsætninger er ifølge interviewdeltagerne endnu ikke en procedure, som beherskes tilfredsstillende, og man savner undervisning i og inspiration til at opstille evaluerbare mål. Man bør stræbe efter, at opstilling af
evaluerbare mål bliver noget, som beherskes på institutionerne.
Det anbefales derfor, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i samarbejde med relevante aktører udarbejder en vejledning om at opstille evaluerbare mål.
3. Afgrænsning og synliggørelse af andre fag i OBU
Vi anbefaler, at STUK erstatter betegnelsen ”hensyntagende” undervisning med en beskrivelse af, i hvilke fag det kan være relevant for ordblinde voksne at modtage undervisning, der kompenserer for deres
ordblindevanskeligheder. Vi anbefaler, at man tager sprogfag i betragtning (fx engelsk og tysk).
Denne erstatning begrundes i, at begrebet ”hensyntagende” skaber
forvirring hos mange institutioner og medfører, at undervisning i andet end OBU er helt eller delvist afskaffet. Da det er velkendt, at ordblinde voksne har et efterslæb i andre sprogfag, fordi deres vanskeligheder med at udnytte det fonematiske princip også påvirker indlæringen her, så er det uheldigt, at begrebsforvirring forringer deres muligheder for at blive samfundsborgere på lige fod med andre voksne.
8
Vi anbefaler endvidere, at STUK i samarbejde med relevante aktører (fx VUC’s lederforening) afdækker, hvor i landet man kan tilbyde
kompenserende undervisning i relevante fag, og at man sikrer, at bl.a.
geografiske forhold, mangel på lærerkvalifikationer eller institutionens størrelse ikke forhindrer, at de relevante fag er tilgængelige. Der vil givetvis være steder, hvor en sådan undervisning skal etableres, og hvor man skal have råderum til det.
S
TYRKELSE AF KVALITET EN1. Styrkelse af OBU-undervisernes kvalifikationer
Såvel ledere som undervisere efterlyser bedre efteruddannelsesmuligheder.
Underviserne peger konkret på to faglige fokusområder: læse-, stave- og skriveteknologi og målstyret individuel undervisning. Det bør overvejes, at undervisning i læse-skriveteknologier indgår som et obligatorisk modul i grunduddannelsen for OBU-undervisere eller i større omfang end i dag inddrages i de obligatoriske moduler. Endvidere anbefales det, at undervisningsstederne etablerer it-cafeer eller lignende, hvor OBU-
deltagere kan henvende sig med henblik på at lære at anvende nye relevante læse-skriveteknologier.
Det anbefales, at der er løbende relevante efteruddannelsestilbud, der sikrer, at underviserne både opnår større sikkerhed i forhold til målstyret
individuel undervisning og undervisning af deltagere med ordblindhed i brugen af nyeste hjælpeværktøjer som fx oplæsnings- og skriveprogrammer og apps og integrere disse læse- og skriveteknologier i
ordblindeundervisningen. Efteruddannelsen i både opstilling af relevante, evaluerbare mål og i integreringen af læse- og skriveteknologier bør så vidt muligt tilknyttes praksis og foregå som fx aktionslæring og faglig fordybelse.
I den forbindelse anbefaler vi en nærmere afdækning af uddannelses- og efteruddannelsesbehovet for målstyret individuel undervisning og læse- og skriveteknologi for OBU-undervisere og OBU-koordinatorer.
2. Øget samarbejdet mellem VUC og DOP om klar information om OBU til målgruppen
Analysen viser, at udbyderne i almindelighed synes, at der dels er forskelle på VUC’s og DOP’s OBU-tilbud og målgrupper, og at denne forskel er en styrke for det samlede tilbud.
Vi anbefaler derfor, at man anvender disse forskelle i udbydernes tilbud og målgrupper, når rammerne for udbud af OBU sættes hos VUC og DOP. Det kan fx gøres ved, at VUC og DOP sammen lægger planer for rekruttering, hvor man lader sig inspirere af de udbydere, der oplever stigning i aktivitet,
9
og hvor man finder nye veje at rekruttere ad, når grundlaget ændres. VUC og DOP kan også sammen tilrettelægge udviklingsseminarer og
efteruddannelsesforløb med det formål at understøtte alles interesse i at give OBU-deltagerne de relevante tilbud.
3. Forbedret indberetningssystem
I øjeblikket er der en tydelig tendens til, at deltagere visiteres til flere timer, end de har brug for og er motiverede for. Det begrundes i administrativt tunge it-systemer. Vi anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under STUK med repræsentanter fra VUC og DOP, der beskriver udfordringerne med det eksisterende indberetningssystem og stiller forslag til
hensigtsmæssige løsninger.
10
I NDLEDNING
Aftalekredsen for bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser har bestilt denne rapport for at kunne drøfte mulige tiltag for at fremme kvaliteten og målrette udbydernes tilbud, så den enkelte og flest mulige voksne med behov for ordblindeundervisning får størst muligt udbytte af
undervisningen. Rapporten henvender sig således til aftalekredsen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har valgt HUSET Jandorf til at bistå arbejdet med at gennemføre analysen.
De deltagende institutioner har vist et stort engagement med hensyn til at deltage i undersøgelsen og interesse for analysens observationer,
konklusioner og anbefalinger.
A
FGRÆNSNINGDenne analyse omhandler VUC’ernes og driftsoverenskomstparternes tilbud om Ordblindeundervisning for Voksne (OBU) efter LBK nr. 380 af
19/04/2011. Analysen har fokus på organisering og kvalitet i OBU og beskriver den daglige praksis. Endvidere inddrager analysen de udfordringer, ønsker og forslag til forbedringer, som udbyderne giver udtryk for. Undersøgelsen behandler ikke samarbejdsgrundlaget mellem VUC og driftsoverenskomstparterne (herefter DOP), men eventuelle
ligheder og forskelle mellem VUC og DOP bliver nævnt, hvor det er relevant.
D
ESIGN OG METODEAnalysen består af to delundersøgelser:
1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 2. En kvalitativ interviewundersøgelse
Begge delundersøgelser tager udgangspunkt i følgende temaer:
1. Organisering og tilgang til visitering og genvisitering
2. Tværgående redskaber/standarder for målsætning og evaluering af progression
3. Lærerkvalifikationer og kvalifikationer hos visitatorerne 4. Sammensætning af hold og holdstørrelser
5. Balance mellem hensyntagende og kompenserende undervisning 6. Undervisningens indhold, herunder den nyeste teknologi og
kvalitetssikring
7. Rekruttering af deltagere til OBU
Som opstart på analysen blev der afholdt et referencegruppemøde bestående af repræsentanter og eksperter fra området (se bilag side 38).
Indsamlingen af denne ekspertviden har kvalificeret det fundament, som
11
del-undersøgelserne bygger på. Tilsvarende har referencegruppen deltaget i et afsluttende møde med mulighed for at kommentere på foreløbige
resultater af analysen.
Tematiseringen og designet af interviewundersøgelsen er sket i et samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og
interviewundersøgelsen lægger sig således tæt op ad den kvantitative undersøgelse, som ministeriet har gennemført.
1. EN KV A NT I T A T I V SP ØR G E SKE M A U N D E R S ØG E L SE
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte i slutningen af juli måned 2016 et elektronisk spørgeskema til samtlige 86 OBU-udbydere – heraf 34 VUC’er og 52 DOP’er. Spørgeskemaet var rettet til lederen af institutionen og bestod af 30 spørgsmål.
25 VUC’er og 44 DOP’er gennemførte undersøgelsen, hvilket giver en samlet svarprocent på 81 pct., og yderligere 4 pct. har gennemført dele af
undersøgelsen. Ministeriets rapport om resultaterne af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og datarapporten er vedlagt i bilag (se side 39 og side 50).
2. EN KV A LI T A T I V I NT E R V I E WU ND E R S ØG E LSE
HUSET Jandorf (herefter undersøger) har planlagt og afholdt ét fokusgruppeinterview i hver af de fem regioner i Danmark.
Fokusgrupperne skulle sammensættes, så der både var deltagere, der forventedes at have særlig viden om organisering og rekruttering til OBU (OBU-koordinatorer), og deltagere med særlig viden om kvaliteten i undervisningen (OBU-undervisere). Deltagerne skulle repræsentere såvel VUC som DOP. Vi opfordrede desuden til, at mindst én af deltagerne fra VUC i hver fokusgruppe også kunne være VEU-konsulent eller erhvervskonsulent.
Vi tilstræbte et deltagerantal på 10 deltagere pr. fokusgruppe, og vi ønskede følgende sammensætning i fokusgruppen:
1 OBU-koordinator/afdelingsleder fra to VUC
1 OBU-underviser fra de samme to VUC
1 OBU-koordinator/afdelingsleder fra tre DOP
1 OBU-underviser fra de samme tre DOP.
ID E N T I F I K A T I O N A F I N ST I T U T I O NE R O G D E L T A G E R E
Lederforeningen for VUC sendte undersøger en oversigt med to VUC institutioner fra hver region i Danmark, det var to institutioner med henholdsvis størst og mindst aktivitet på OBU-området i 2015.
Efterfølgende tog undersøger kontakt til lederne på de VUC-institutioner med størst aktivitet og bad dem om at give os kontaktoplysninger på lederne
12
af tre driftsoverenskomstparter med ansvar for OBU-undervisning (både store og mindre), og udpege og give os kontaktoplysninger på én OBU- koordinator med indsigt i organisering af OBU og én OBU-underviser med indsigt i undervisning af OBU fra deres egen institution. På grund af et større antal udbydere i Region Hovedstaden blev der inviteret en VUC og en DOP ekstra med.
Efterfølgende tog undersøger kontakt til lederne på de udpegede DOP’ere og bad dem om kontaktoplysninger på én OBU-koordinator med indsigt i organisering af OBU og én OBU-underviser med indsigt i undervisning af OBU fra deres egen institution.
55 personlige invitationer til deltagelse i fokusgruppeinterview blev udsendt i slutningen af juni måned 2016, og stort set alle meldte
interesseret og positivt tilbage, dog havde tre udbydere ikke mulighed for at stille med OBU-undervisere på grund af opstart af undervisning efter sommerferien.
FO R B E R E D E L SE A F F O K U S G R U P P E I N T E R V I E W
Forud for afholdelse af fokusgruppeinterviewet fik alle deltagere tilsendt en mail ca. 1. august 2016 med et brev (se side 70), der beskrev program, tematikker og med en opfordring til at medbringe dokumentation for gode erfaringer med Ordblindeundervisningen for Voksne. I brevet bad vi ligeledes om, at de hver noterede tre punkter, som kunne forbedre OBU- deltageres udbytte inden for de givne rammer på deres institution. Brevet indeholdt ligeledes en deltagerliste (se side 71). Undersøger udarbejdede en interviewguide, som STUK kommenterede og godkendte. I mailen var interviewguiden og de tilknyttede spørgsmål vedlagt (se side 74), så deltagerne kunne forberede sig forud for interviewet.
Fokusgruppeinterviewene blev gennemført fra den 3. – 11. august 2016, og bortset fra Region Hovedstaden blev de afholdt på medvirkende VUC- institutioner i Roskilde, Aarhus, Aalborg og Odense. Interviewet i Region Hovedstaden blev afholdt i ministeriets lokaler.
I alt deltog 26 OBU-koordinatorer og 24 OBU-undervisere fra henholdsvis 11 VUC’er og 16 DOP’er.
UD FØ R E L SE A F I N T E R V I E W
Alle fem interviews var iscenesat således: Deltagerne var placeret omkring et bord, moderator stod for enden af bordet og midt på bordet lå en diktafon.
Interviewene havde en varighed på mellem 2½-3 timer, og der var indlagt en pause. Hvert interview blev refereret af en til to observatører fra undersøger og blev optaget på diktafon.
13
Moderator fra undersøger skitserede proceduren for deltagerne og stillede klare, enkle spørgsmål, som gav plads til lange svar. Moderator var fortrolig med formålet med interviewet og brugte spørgsmål af både indledende, opfølgende, sonderende og styrende karakter.
Observatørerne har stor faglig indsigt i interviewemnet, og denne indsigt blev anvendt til at verificere fortolkninger af deltagernes svar i løbet af interviewet. Arbejdsfordelingen og samarbejdet med moderator betød, at interviewene fremstod som historier i sig selv, der ikke krævede yderligere forklaringer, og det er et klart kvalitetskriterium for et interview.
A
NALYSE AF DATADet samlede datamateriale består af:
Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen
Lydoptagelser og referater fra 13 timers interview fra fem fokusgruppeinterviews
Dokumenter fra interviewdeltagere (procedurer, skabeloner mm.)
Forbedringspunkter fra fokusgruppeinterviewdeltagere
Referater fra indledende og afsluttende møde med Referencegruppen De væsentligste resultater fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er indhentet og beskrevet af STUK (se side 39).
Tema for tema har undersøger bearbejdet data ved at identificere de observationer og tendenser, der går igen på tværs af
fokusgruppeinterviewene. Alle observationer og tendenser er efterfølgende blevet sammenskrevet, og den samlede analyse er således baseret på et tværgående blik på udbydernes praksis sammenholdt med resultaterne af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.
Endvidere indsamlede undersøger dokumenter fra udbyderne. Der er afleveret dokumenter fra seks VUC’er og fra seks DOP’er. Dokumenterne indeholder fx beskrivelser af procedurer for visitering og genvisitering, individuelle undervisningsplaner, konkrete cases og forslag til logbog og statusbeskrivelser. Dokumenterne har forskellig karakter, tyngde og relevans, og de indgår undervejs i resultatafsnittet og i forslag til anbefalinger.
UN D E R SØ G E L SE N S P Å L I D E L I G H E D, G Y L D I G H E D O G G E N E R AL I SE R B AR H E D
Intervieweren har været det primære forskningsredskab til indhentning af viden, og det har derfor været afgørende for pålideligheden af den
indsamlede viden, at intervieweren har haft et indgående kendskab til temaerne. I forhold til gyldighed, så afhænger den i kvalitative
undersøgelser allermest af, om man har tillid til den pågældende forsker.
14
Den grundige forberedelse og den velovervejede transskriptionsform er med til at underbygge denne tillid.
Hvis man ønsker at generalisere til hele befolkningen, så kræver det nogle bestemte statistiske metoder og nogle bestemte undersøgelsesdesigns. Men det var ikke formålet med analysen. I stedet ønskede vi at generalisere til lignende situationer, og derfor har konkret, kontekstafhængig viden høj værdi, hvis de objektive mål skal nuanceres.
De to delundersøgelser kan ikke give et fuldt detaljeret og dækkende billede af al praksis på OBU-området, men vi kan pege på en række mønstre,
tendenser, nogen procedurer, bestemte organiseringsformer og særlige udfordringer, der går igen på tværs af regioner og institutionstyper indenfor de syv temaer.
Resultaterne præsenteres nedenfor i forhold til de syv tematikker,
derudover dukkede der andre temaer op i de to delundersøgelser. De kan læses i bilag (se side 77).
15
R ESULTATER
T
EMA1. O
RGANISERING OG TILGA NG TIL VISITERING OG GENVISITERINGRE G E LG R U ND L A G
Alle,…, som har forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte har adgang til undervisningen. (Jf. BEK nr. 1372. § 10).
Undervisningen tilrettelægges i forløb med op til 80 undervisningstimer og det forudsættes, at deltagen har udbytte af undervisningen. (Jf. BEK nr. 1372. § 5).
Uddannelsesinstitutionen tilbyder deltageren en indledende samtale og vurderer, om ordblindeundervisning kan være et relevant tilbud. Afviste deltagere vejledes om relevante undervisningstilbud, der kan tilgodese deltagerens undervisningsbehov (Jf. BEK nr. 1372. § 10, stk. 4).
Stk. 6. Viser testen, at deltageren opfylder betingelserne for at modtage ordblindeundervisning, indstilles det til lederen af voksenuddannelsescentret, at deltageren tilbydes undervisning og der afgives forslag til undervisningens mål, omfang og tilrettelæggelse. Driftsoverenskomstparter afgiver indstilling herom til lederen af det voksenuddannelsescenter, som de har indgået overenskomst med (Jf. BEK nr. 1372. § 10, stk. 6).
OR G A NI SE R I N G OG V I SI T E R I NG
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmål 1-6 dette tema, og her svarer næsten alle udbydere, at de har en skriftlig fastlagt procedure for visitering af deltagere til OBU, og at det af denne procedure klart fremgår, hvem der har ansvar for hvad.
Dette understøttes af den kvalitative undersøgelse, hvor alle udbyderne oplyser, at de følger en fast visitationsprocedure, når voksne henvender sig med henblik på at få adgang til OBU. Proceduren er ens hos udbyderne og følger den bekendtgørelsesfastsatte procedure: Først en indledende samtale, hvor det vurderes om ansøgeren er i målgruppen, derefter gennemfører ansøgeren den obligatoriske test eventuelt suppleret med andre
test/udredninger, der følges op med en samtale og et undervisningstilbud.
Mange udbydere gennemfører test og samtale ved samme møde, mens en enkelt udbyder fortæller, at hver enkelt får skriftlig tilbagemelding med resultatet af test og undervisningsforslag/-tilbud.
Hos de fleste af de interviewede udbydere er proceduren skriftlig, og det er indtrykket, at proceduren nøje følges. Dog synes proceduren at være sat mest i system hos de større udbydere, der fx også i flere tilfælde har et testteam. Flere af udbydernes dokumenter indeholder grundige og
16
systematiske procedurer for visitering, som OBU-undervisere skal følge, flere steder findes procedurerne digitalt.
Flertallet af udbydere har desuden retningslinjer for, hvor lang tid der højst bør gå fra en henvendelse om undervisning til der gives et konkret
undervisningstilbud. Begrundelsen er, at det er vigtigt for ansøgeren med en fast, tryg og hurtig procedure.
Visitationen foretages typisk af en vejleder eller en leder, mens den efterfølgende yderligere udredning foretages af en underviser. I Region Hovedstaden er det dog flere steder udbyders administration, som gennemfører den indledende samtale med ansøgeren.
Udbyderne fremhæver, at den klare procedure for visitation både er vigtigt i forhold til deltagerne og i forhold til den efterfølgende undervisning, fordi underviserne får samme visitationsmateriale forud for start på yderligere udredning, udarbejdelse af individuel undervisningsplan og undervisning.
Den faste struktur er desuden med til at opbygge en ekspertise i visitering og afdækning, som øger tilliden til, at udbyderen gør det, så godt de kan.
Hvis OBU ikke vurderes at være det rette tilbud for deltageren, henvises typisk til FVU-læsning og derudover til avu-fag, HF-fag, sprogundervisning på sprogcentre, kommunal specialundervisning, AMU og andre relevante tilbud.
FA ST S ÆT T E L SE A F T I LB U D
Der er forskel på, hvordan det vurderes, hvor mange timers undervisning, der kan tilbydes. Den dominerende tendens er, at man visiterer deltageren til 80 lektioner (hos 15 ud af 27 undervisningssteder). Det skyldes to ting: 1) Udbyderne mener, at deltageren har ret til 80 lektioner, 2) Udbyderne mener, at det er lettere at administrere, fordi det er kompliceret at genvisitere.
Samtlige steder, der benytter denne praksis understreger, at det altid er muligt for deltageren at stoppe før de 80 timer er opbrugt, hvis
undervisningsmålet er nået, eller hvis deltageren taber motivationen.
Hos 10 ud af 27 undervisningssteder tilbydes timetal på baggrund af
deltagerens behov, individuelle mål og motivation, og kan således variere fra relativt få lektioner til de 80 lektioner, der højst kan visiteres til. To ud af 27 udbydere lader det løbende optag styre tilbuddet, fordi de er nødt til at fylde eksisterende hold op.
Alle udbydere dokumenterer – men på forskellig måde – deltagernes behov og forventede udbytte i forbindelse med visitationen og nævner, at
dokumentationen dels er visitationstesten, yderligere udredning og den individuelle handlingsplan.
17
PR O CE D U R E V E D GE NV I S I T E R I N G
Der er flere blandt VUC end blandt DOP, der oplever et fald i genvisiteringer - henholdsvis 46 pct. og 29 pct. Denne forskel kan skyldes, at VUC og DOP har forskellige deltagergrupper, eller at VUC’erne og DOP’erne har forskellig praksis for genvisitering.
Referencegruppen mener, at dette fald i genvisiteringer kan være et resultat af det hyrdebrev ministeriet i 2013 udsendte til udbyderne, der
indskærpede retningslinjerne for genvisitering. Der er ikke spurgt til om dette fald i genvisiteringer afspejler et reduceret behov for genvisiteringer hos deltagerne.
Der er også faste procedurer for genvisitering, men disse er ikke alle steder skrevet ned. Der er 96 pct. blandt VUC og 76 pct. blandt DOP, der i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse har svaret, at de har en skriftlig fastlagt procedure for genvisitering, hvor det for de fleste gælder, at det klart fremgår, hvem der har ansvar for hvad.
Selvom der ikke er nedskrevne procedurer alle steder, giver
fokusgruppeinterviewene et helt klart indtryk af, at der er faste procedurer på området. Proceduren forløber typisk således, at underviseren
dokumenterer behovet for genvisitering og OBU-koordinator eller en anden leder godkender ansøgningen. Den faglige dokumentation tager alle steder udgangspunkt i deltagerens individuelle undervisningsplan og
slutevalueringen i forhold til de opstillede mål og behov. Kun få steder foretages genvisiteringen alene af underviseren.
I fokusgruppeinterviewene blev der generelt givet udtryk for, at
genvisitering var kompliceret; særligt for udbydere med fuldtidstilbud. Her udtrykte en udbyder følgende ønske til fremtiden: Mulighed for at tildele mere end 80 lektioner på fuldtidstilbud. På vores nuværende fuldtidstilbud, skal der genvisiteres hver 3. uge.
Dette kvalificeres af referencegruppen, som siger, at det elektroniske indberetningssystem er meget lidt fleksibelt og dermed er med til at gøre genvisiteringer til en administrativt tung opgave. Referencegruppen udtaler, at man foretrækker at tildele maksimum antal timer, og så evt. stoppe et forløb undervejs.
Af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse svarer godt halvdelen af udbyderne, at de indimellem afviser deltagere ved ønske om genvisitering, mens de øvrige svarer, at de sjældent, meget sjældent eller aldrig afviser deltagere. Referencegruppen kvalificerer dette resultat yderligere ved at udtale, at man savner vejledning i, hvordan og hvornår man kan stoppe undervisningen for en deltager. Der efterlyses nogen målbare kriterier, så underviserne får nogen kroge at hænge undervisningen op på. Der er god
18
vejledning til visitationsprocedurerne, men ikke i forhold til, hvordan man stopper undervisningen.
DE LK ON KLU SI O NE R
Visitationsprocedurerne er homogene, og udbyderne har procedurer, som sikrer hurtig sagsbehandling fra den indledende test og samtale til et undervisningstilbud.
Genvisitering er en administrativ byrde pga. et tungt, elektronisk registreringssystem. Dette har som konsekvens, at deltagere i overvejende grad tildeles flere timer, end de har behov for eller er motiverede for.
En tredjedel af udbyderne har oplevet et fald i antallet af genvisiteringer i løbet af de seneste to år.
Udbyderne savner vejledning i, hvordan de kan afslutte deltageres undervisning.T
EMA2. T
VÆRGÅEND E REDSKABER/
STANDARDER FOR MÅLSÆTNING OG EVALUE RING AF PROGRESSIONRE G E LG R U ND L A G
Med udgangspunkt i afdækning af deltagerens forudsætninger, færdigheder samt læse-, stave- og skrivebehov opstilles en individuel plan for
undervisningens mål og indhold. (Jf. BEK nr. 1372. § 11).
Underviser og deltager evaluerer løbende undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagerens læreproces med udgangspunkt i den individuelle undervisningsplan.. (Jf. BEK nr. 1372. § 8).
DE L- O G SLU T M Å L
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmålene 7 og 8 dette tema, og her svarer næsten alle udbydere, at deltagernes individuelle
undervisningsplan altid indeholder evaluerbare del- og slutmål. Dette stemmer godt overens med resultaterne af fokusgruppeinterviewene. Her svarer samtlige adspurgte, at man har fælles, nedskrevne retningslinjer for opstilling af både del- og slutmål på undervisningsstedet, som tager
udgangspunkt i bekendtgørelsen. Retningslinjerne ligner hinanden på tværs af regionerne, og det drejer sig typisk om skabeloner med mulighed for at angive funktionelle mål, holdmål og individuelle mål, færdighedsmål og delmål. Funktionelle mål kan fx være, at deltageren bliver mere sikker i at afkode en ordreseddel på jobbet, et opstillet færdighedsmål kan fx være, at deltageren kan anvende IntoWords til at få ordresedler læst op, når behovet opstår. Inden for regionerne er der forskel på, hvem der har ansvaret for at udarbejde retningslinjerne. Enkelte steder ligger ansvaret hos VUC, mens det andre steder ligger individuelt hos undervisningsstedet. Ganske få
19
steder har man skabeloner for mål og delmål i den hensyntagende undervisning.
Det gælder desuden generelt, at man betragter del- og slutmål som vigtige redskaber til at målrette undervisningstilbuddet og til at holde deltageren motiveret. Enkelte interviewede påpeger dog, at formuleringerne ikke altid er til at forstå for deltageren, og at man altid skal have en grundig samtale om målformuleringerne. Det lader også til, at skabelonerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt dækkende i forhold til at opstille brugbare mål, som er evaluerbare. I 3 ud af de 5 regioner udtaler flertallet af udbydere, at det til tider er meget vanskeligt at formulere evaluerbare mål, og at man savner vejledning heri. Målene bliver nemt kunstige og lidt vanskelige at oversætte for deltagerne, og en interviewdeltager udtaler, at ”der er et behov for at OBU-undervisere bliver bedre til at opstille klare målsætninger og
færdighedsmål, så undervisningen bliver så målrettet som muligt og dermed motiverende for kursister”. Det gælder især for områder, som er relativt abstrakte, og en interviewdeltager beskriver det således: ”Eksempelvis kan det være svært at lave et målbart delmål omkring arbejdshukommelsen og læseforståelsen, da disse ofte kræver længere tid at arbejde med.”
Referencegruppen underbygger de mange udsagn om, at underviserne føler sig utilstrækkelige i at opstille og ikke mindst anvende evaluerbare mål.
Selvom man mange steder har forsøgt sig med efteruddannelse, så mangler underviserne stadig fagligheden. Det skyldes - ifølge referencegruppen - at efteruddannelsen er løsrevet fra praksis, og evnen til at opstille evaluerbare del – og slutmål opnås bedst ved at øve sig der. Referencegruppen siger endvidere, at man ikke kan regne med, at lederne er i stand til at vurdere, om deres medarbejdere kan opstille disse mål, og derfor er det vigtigt at lytte til medarbejdernes egen vurdering af deres kompetencer.
LØ B E ND E E V A LU E R I NG
I den kvantitative undersøgelse svarer 81 pct. af VUC’’erne ja, mens 19 pct.
svarer nej til, om der er en skriftligt fastlagt procedure for den løbende evaluering af deltagerens udbytte af undervisningen. Hos DOP’erne svarer 71 pct. ja, og 27 pct. svarer nej.
Af fokusgruppeinterviewene ses der også blandede svar. Hos flertallet af udbydere foregår den løbende evaluering mindre formaliseret og
overvejende mundtligt. Her fremhæves det, at den løbende evaluering ses som en essentiel del af dialogen imellem deltager og underviser, som samarbejder om at tilrettelægge undervisningen. De anser dialogen som en forudsætning for at målrette indholdet og ser ingen grund til at formalisere den, fordi de vurderer, at alle undervisere allerede løbende undersøger, om deres undervisning passer til deltageren. En af de interviewede har følgende
20
ønske til fremtidens OBU: ”Dokumentation fylder (for) meget - færre skemaer- mindre bureaukrati.”
Hos mindretallet foregår den løbende evaluering systematisk i form af fx en logbog eller en formaliseret skabelon, der beskriver deltagerens indsats, motivation og udbytte og som en automatik efter fx hver undervisningsgang.
Blandt de interviewede er der en generel enighed om, at en skriftlig procedure for løbende evaluering kan være mere eller mindre oplagt. I specifikke, intensive forløb som reproduceres og udbydes jævnligt, kan det være mere relevant at evaluere efter en fast skabelon end på almindelige OBU-hold, hvor undervisningen hele tiden justeres efter deltagernes forudsætninger og ønsker. Her finder de fleste det mest oplagt at have en løbende dialog om indholdet. Fælles er det dog, at ændringer af
undervisningsindholdet altid noteres i undervisningsplanen.
Der er bred enighed om, at den løbende evaluering er vigtig af to grunde:
Dels gør den det lettere for underviseren at følge deltagerens progression, og dels gør den fremgangen mere synlig og mere konkret for deltageren.
DE LK ON KLU SI O NE R
Alle udbydere har etableret retningslinjer i forhold til at opstille del- og slutmål, og underviserne følger fælles skabeloner.
Underviserne giver udtryk for, at de mangler vejledning i at opstille evaluerbare mål som er brugbare for undervisningen og forståelige for OBU-deltageren.
Den løbende evaluering foregår i al undervisning og foregår som samtaler. Der udtrykkes ønske om, at den forbliver ikke-formaliseret.
T
EMA3.
UNDERVISERKVALIFIKAT IONER RE G E LG R U ND L A GLærere, der varetager undervisning efter denne lov, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer. (Jf. LBK nr. 380 § 18, stk.4).
It kan inddrages i undervisningen. (Jf. BEK nr. 1372. § 6).
OB LI G A T OR I S KE M OD U LE R
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmål 9-13 dette tema.
Svarene viser, at cirka 84 pct. af OBU-underviserne i gennemsnit har
gennemført de obligatoriske moduler i den pædagogiske diplomuddannelse, undervisning i læsning og matematik for voksne.
Udbydernes svar i den kvalitative undersøgelse viser det samme resultat, at stort set alle undervisere lever op til bekendtgørelsens krav. Et par VUC’ere fortæller dog, at de indimellem giver dispensation.
21
FOR S KE L LI G E U ND E R V I SE R P R OF I LE R
Størstedelen af undervisningsstederne oplyser, at undervisere der kan arbejde i bredden - fx hvis de har relevante sidefag (fx engelsk, matematik, andetsprog), vejlederkompetencer eller relevant erhvervserfaring, er eftertragtede, så underviserne også kan påtage sig andre
undervisningsopgaver på institutionen. Nogle steder har man bevidst valgt to underviserprofiler: nogen med en pædagogisk/praktisk tilgang
(efteruddannede lærere), andre med en akademisk tilgang (audiologopæder eller akademikere med efteruddannelse). Disse steder oplever man, at de to underviserprofiler beriger hinanden, fordi de bygger ovenpå de respektive fagligheder og erfaringer.
Enkelte oplyser, at de foretrækker undervisere med en specialpædagogisk baggrund (fx speciallærere med mange års erfaring) eller en folkeoplysende profil. Sidstnævnte profil er dog ikke præciseret yderligere.
KV A L I F I KA T I O NE R I F OR H OLD T I L L Æ SE- OG SK R I V E T E KN OL OG I
Der er en større del af underviserne hos DOPer end hos VUCer, der har bestået det frivillige modul om læse- og skriveteknologier, (Cirka 20 pct. på VUC og 55 pct. hos DOP). Forskellen kan være udtryk for, at VUC i højere grad selv har mulighed for at tilbyde interne efteruddannelsesaktiviteter på dette område.
I svarene fra lederne om, hvordan de sikrer løbende efteruddannelse af deres OBU-undervisere, fremgår det ligeledes, at der tilbydes interne efteruddannelseskurser og deltagelse i relevante konferencer, men at det i høj grad afhænger af udbuddet. Lederne efterlyser reel forskningsbaseret efteruddannelse.
Dette svar fra lederne bekræftes også i den kvalitative undersøgelse. Her fortæller 17 ud af 27 udbydere (både VUC og OBU), at de stiller krav til undervisernes it-kvalifikationer og krav om, at de fortløbende skal holde sig opdateret på området, fordi det er en del af OBU-undervisningen.
Hos et VUC har man udviklet en tjekliste, som underviserne skal følge, på andre VUC’ere arbejder man målrettet på at gøre hele OBU-undervisningen it-baseret, og hos en DOP’er har man etableret et it-akademi og en
mentorordning på tværs af regionen. Nogen steder har man udpeget superbrugere og deciderede læse- og skriveteknologikyndige undervisere, der holder øje med udviklingen i læse-og skriveteknologier, og løbende er ansvarlig for at opdatere sine kolleger. Andre steder afholder man interne læse-og skriveteknologi-kurser.
De fleste udbydere efterlyser flere kurser og mere efteruddannelse med demonstrationer og muligheder for at afprøve og teste de forskellige læse-
22
og skriveteknologier til OBU-undervisningen, og det betragtet som et fokusområde. Billedet af undervisernes kvalifikationer i forhold til læse-og skriveteknologier ser ujævnt ud. I den ene ende af skalaen er der
superbrugerne, der anvender og implementerer de nyeste læse- og
skriveteknologier i deres finder undervisning, i den anden ende af skalaen er der undervisere, som stadig vægrer sig og er usikre på, hvordan og hvornår læse-og skriveteknologierne skal integreres i OBU-undervisningen.
Udfordringen for OBU-underviserne er at være opdateret på læse-og skriveteknologiudviklingen, og dette udtrykkes også tydeligt i dette ønske:
Obligatorisk krav til alle OBU-undervisere om, at de årligt/konstant har mulighed for ajourføring, opdatering, efteruddannelse og temadage omkring ny teknologi (nye Apps, flere mobiltelefon- og pc-mærker/typer.)
Ovenstående resultat kvalificeres yderligere af referencegruppen, der påpeger, at det ikke er nok at være færdiguddannet. Nyansatte OBU- undervisere kan have stor glæde af praktikforløb eller mentorordninger med ældre og erfarne OBU-undervisere. Er der tale om efteruddannelse, så fungerer den bedst, når den ikke er løsrevet fra praksis og kan fx have form som aktionslæring eller faglig fordybelse. Referencegruppen bekræfter også, at mange undervisere kan være it-forskrækkede og klarer sig på forskellige niveauer. Lederen bør skabe motivation hos underviserne på dette område, ligesom lederne skal have viden om opstilling af og evaluering af mål i forhold til genvisitering. Referencegruppen efterlyser generelt et større samarbejde og fokus på udvikling af materialer, der kan indgå i OBU- undervisningen.
D E LK ON KL U S I O NE R
Størstedelen af OBU-underviserne har gennemført de obligatoriske moduler i den pædagogiske diplomuddannelse, undervisning i læsning og matematik for voksne.
Lederne savner til gengæld relevant, forskningsbaseret efteruddannelse.
Analyserne viser klart, at alle udbydere har et stort fokus på
nødvendigheden af færdigheder på it-området, men at undervisernes kvalifikationer inden for læse- og skriveteknologier overvejende er utilstrækkelige.
Der efterlyses derfor årlige opdateringer af underviserne ift. læse- og skriveteknologi, og det efterlyses, at kurserne foregår i relation til praksis, hvor de nye teknologier demonstreres og afprøves
Det er et ønske, at udbyderne samarbejder om at udvikle materialer, som kan indgå i OBU-undervisningen.
23
TEMA
4.
SAMMENSÆTNING AF HOL D OG HOL DSTØRRELSER RE G E LG R U ND L A GUndervisningen tilrettelægges som eneundervisning eller undervisning på hold med 2-6 deltagere, idet holdstørrelsen tilpasses deltagerens behov. (Jf. BEK nr.
1372. § 7).
Ordblindeundervisning, der af uddannelsesinstitutionen gennemføres lokalt …., kan forbeholdes de ansatte på den eller de pågældende virksomheder,…m.v.(Jf.
BEK nr. 1372. § 10, stk.3)
E N E U ND E R V I SNI NG E L LE R H OLD U N D E R V I S N I NG
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmål 14-17 dette tema.
Det er ifølge lovgivningen den enkelte deltagers behov, der bestemmer om deltageren skal tilbydes eneundervisning eller holdundervisning, og hvilken holdstørrelse deltageren så skal tilbydes undervisning på.
I den kvantitative undersøgelsen er det kun 22 pct. af udbyderne, der
vurderer, at der er gode eller meget gode muligheder for at tilbyde deltagere eneundervisning på deres institution, mens 61 pct. af udbyderne vurderer, at der er begrænsede eller meget begrænsede muligheder for at tilbyde deltagere eneundervisning på deres institution. Der er en forskel her mellem VUC og DOP, som synes at pege imod, at OBU-deltagere i større omfang kan modtage et tilbud om eneundervisning hos DOP.
Den kvalitative undersøgelse bekræfter, at der kun sjældent tilbydes eneundervisning og nogle steder praktisk taget aldrig. Flertallet begrunder det med manglende økonomiske muligheder. Endvidere fortæller mange af deltagerne, at der skal MEGET gode grunde til at tilbyde eneundervisning på deres institution, og at sådanne tilbud skal godkendes på højt niveau.
Når deltagere tilbydes eneundervisning er det typisk i en kortere periode og skyldes ofte, at deltageren har andre vanskeligheder udover sin ordblindhed, fx psykologiske eller sociale vanskeligheder.
Der er modsatrettede tilbagemeldinger omkring behovet for og ønsket om at kunne tilbyde eneundervisning. I den kvantitative undersøgelse er det kun 20 pct. blandt VUC, der vurderer, at det har meget stor eller stor betydning af kunne tilbyde eneundervisning i forhold til deltagerens læringsudbytte, mens dette gælder for 53 pct. blandt DOP. Omvendt vurderer 23 pct. blandt DOP, at det har mindre/meget lille eller ingen betydning at kunne tilbyde eneundervisning, mens dette svar gives af 52 pct. af VUC’erne.
Forskellen i svarene kan skyldes mange forskellige forhold fx forskellig tradition hos udbyderne, forskellige målgrupper og også prioriteringer, men det er der ikke spurgt uddybende ind til.
24
I den kvalitative undersøgelse ønskede alle deltagere, at der var mulighed for at tilbyde eneundervisning i særlige tilfælde og gerne i en kortere periode, men gav også udtryk for at deres holdning havde flyttet sig de seneste år til i højere grad at foretrække små hold fremfor eneundervisning.
Her udtrykte en udbyder følgende ønske til fremtiden: Der er et behov for at støtte og fastholde ordblinde deltagerne, og eneundervisning kan booste enkelte deltagere, så de havde større mulighed for at følge med på et ordinært hold efterfølgende.
Deltagerne fortæller også, at der i holdundervisningen tages hensyn til deltagere, der tidligere kom til eneundervisning. En underviser fortæller fx, at hun tidligere mente, det var bedst med eneundervisning, men har erfaret, at det giver mere dynamik i undervisningen med små hold. Samtidig er det vigtigt, at de enkelte deltagere har mulighed for at arbejde for sig selv i tilstødende lokaler, når det bliver for meget for dem på holdet.
Få udbydere kan tilbyde deltagere med særlige behov at starte med eneundervisning i et mindre timetal i en observerende periode, hvor deltagerens vanskeligheder afdækkes og deltageren vænner sig til
undervisningssituationen på stedet, hvorefter deltageren fortsætter på et mindre hold. Denne model ønsker de fleste deltagere, at de kunne give på deres institution, fordi de mener, at det giver bedre mulighed for at indsluse deltagerne på hold med god succes og undgå at skrøbelige deltagere falder fra undervisningen. Når de ikke har denne mulighed, er det fordi skolens administration ikke mener, at kunne forsvare det økonomisk.
Spurgt til ønsker til fremtiden, er der flere, der giver understreger betydningen af at kunne tilbyde undervisning på små hold, sandsynligvis fordi de frygter, at der i fremtiden kommer krav om flere deltagere på obu- holdene:
Fastholdelse af små holdstørrelser (2-6 deltagere) er helt afgørende for den enkelte, således at læreren kan imødekomme de individuelle faglige behov og forskelligheder samt have mulighed og overskud til at være støttende, nærværende og skabe en tryg og tillidsfuld læringssituation.
Også i den kvantitative undersøgelse udtrykker flere ledere frygt for konsekvenserne af en kommende reduktion taxameteret til OBU- undervisningen: Vi er bekymrede for at forøgelsen af den realiserede holdstørrelse, gør det vanskeligere for os, at målrette OBU-forløbet for den enkelte kursist, med et lavere læringsudbytte til følge.
Referencegruppen bekræfter ovenstående konklusioner og supplerer med oplysninger om, at et svingende fremmøde til undervisningen gør det meget vanskeligt at sammensætte holdstørrelser ud fra pædagogiske hensyn, herunder tilbyde eneundervisning, da økonomien jo skal hænge sammen.
25
Referencegruppen sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvor stort behovet for eneundervisning egentligt er, og om alle voksne med både
ordblindevanskeligheder og andre vanskeligheder nødvendigvis skal kunne modtage et tilbud under OBU-loven. En institutionsleder i referencegruppen foreslår desuden, at hvis udbyderne skal kunne tilbyde eneundervisning til deltagere med kombinerede vanskeligheder fx ordblind og blind, så bør der være en særlig takst til udbyderne. Det skyldes, at ordblinde voksne med kombinerede vanskeligheder kan være særligt vanskelige at udrede og efterfølgende sætte på hold. Det er ikke undersøgt, om der på landsplan er en stigning i tilgangen af ordblinde deltagere med kombinerede
vanskeligheder.
SA M M E N SÆT N I N G A F HO LD
I begge delundersøgelser, er udbyderne blevet spurgt til, hvilke overvejelser - herunder deltagerbehov – de har ved sammensætning af hold.
Svarene er forskellige afhængigt af, hvor stor en OBU-aktivitet udbyderne har. Hvis de kun har relativ lille aktivitet, så starter deltagerne på de hold, der er, og så må underviseren differentiere undervisningen. Hos udbydere med større aktivitet er der bedre muligheder for at sammensætte hold ud fra andre kriterier fx deltagernes it-færdigheder, graden af vanskeligheder, deltagernes livssituation, mål, faglighed, alder og praktiske betingelser som tidspunkt er nogle af de kriterier, der nævnes i den kvalitative undersøgelse.
Kriterierne ændrer sig også, fx nævner en repræsentant fra en udbyder, at de tidligere kiggede på alder, men at de nu sammensætter hold ud fra, hvor gode deres it-færdigheder er, så henholdsvis de gode og mindre gode it- brugere går på samme hold.
I den kvantitative undersøgelse har udbyderne vurderet betydningen af forskellige faktorer og svarene kan rangordnes således efter vigtighed:
1. Deltagernes mulighed for deltagelse på det givne tidspunkt (86 pct.) 2. Opnåelse af fastsat holdstørrelse (59 pct.)
3. Deltagernes vanskeligheder er nogenlunde ens (42 pct.)
4. Deltagernes forudsætninger for udbytte er nogenlunde ens (42 pct.) 5. Deltagernes ønske til undervisningsindhold er nogenlunde ens (29 pct.) 6. Deltagerne er hhv. førstegangsvisiterede og genvisiterede (7 pct.) Den kvantitative undersøgelse peger på en mindre forskel på de fleste svar fra henholdsvis VUC og DOP på de fem faktorer, men en markant forskel på svaret vedrørende betydning af opnåelse af fastsat holdstørrelse, hvor 84 pct. af VUC og 45pct. af DOP svarer, at det er vigtigt.
I den kvalitative undersøgelse nævnes især praktiske forhold som vigtige, herunder især deltagernes mulighed for at deltage på det givne tidspunkt.
26
Desuden nævner deltagerne en række forskellige forhold som deltagernes alder, forudsætninger, it-færdigheder o.a.
Det samlede indtryk fra de to undersøgelser er, at de praktiske forhold synes at veje tungere end pædagogiske hensyn for holdsammensætning hos såvel VUC’er og DOP’er, men at alle udbydere, så vidt muligt har pædagogiske overvejelser for holdsammensætning. Der er sandsynligt, at udbydernes ønske om hurtigt at kunne give deltagerne et tilbud også er medvirkende til, at udbyderne svarer, at de prioriterer de praktiske forhold højest, da det især for udbydere med mindre aktivitet kan være svært at sammensætte hold på baggrund af pædagogiske hensyn.
Når man overordnet spørger til i hvor høj grad udbyderne sammensætter hold under hensyntagen til deltagernes individuelle behov og mål, svarer 57 pct. af alle udbydere, at de i meget høj eller høj grad tager hensyn til
deltagernes individuelle undervisningsbehov og mål. Også her er der forskel på svar fra VUC og DOP, idet dette svar gives af henholdsvis 46 pct. af VUC og 64 pct. af DOP.
Der er ikke i den kvalitative undersøgelse stillet et tilsvarende spørgsmål til belysning af dette, men i det omfang at deltagernes individuelle behov omfatter deltagernes mulighed for at deltage i undervisning på bestemte tidspunkter, er det som nævnt ovenfor en af de praktiske betingelser, som deltagerne i undersøgelsen – uanset om det er VUC’er eller DOP’er.
Referencegruppen supplerer dette resultat og udtaler, at i praksis er praktiske og pædagogiske hensyn typisk to sider af samme sag, fordi udbyder forsøger at tilpasse sit tilbud, så det passer med deltagernes praktiske muligheder for at deltage i undervisningen.
ØN SKE R FO R D E LT A G E R E P Å V I R K SOM HE D S HO LD O G F OR LE D I G E I den kvalitative undersøgelse blev udbyderne spurgt, hvilken tilrettelæggelse henholdsvis kommuner og virksomheder typisk efterspørger.
Ikke alle udbydere har et samarbejde med kommunerne om OBU til ledige, enten fordi de ikke er blevet spurgt af den aktuelle kommune, eller fordi de ikke ønsker eller har mulighed for at give de tilbud, kommunen ønsker.
De udbydere, der har et samarbejde med kommunen om OBU, svarer at kommunerne især efterspørger fultidsundervisning, der svarer til
beskæftigelseskrav, hvilket nogle af udbyderne ikke kan tilbyde, mens andre sammensætter et fultidstilbud med OBU og anden undervisning fx avu-fag Med hensyn til virksomhedernes ønsker til tilrettelæggelse, nævner de fleste udbydere, at undervisningen skal foregå på virksomheden, og tilbuddet skal
27
være meget fleksibelt således, at undervisningen kan foregå afhængigt af virksomhedens produktion og behov.
DE LK ON KL U SI O NE R
Flere DOP’er end VUC’er tilbyder eneundervisning, men
eneundervisning tilbydes kun i mindre omfang og typisk til deltagere med sammensatte vanskeligheder.
Der er ønske om bedre mulighed for at tilbyde eneundervisning i en kortere periode forud for holdundervisning især målrettet deltagere med sammensatte vanskeligheder.
Praktiske forhold som fx hvornår deltageren kan gå til undervisning har større betydning for holdsammensætningen end pædagogiske
overvejelser. Opnåelse af den på institutionen fastsatte holdstørrelse har også stor betydning – især på VUC.
Kommunerne efterspørger især fuldtidsundervisning, mens
virksomhederne kræver stor fleksibilitet i tilbuddene, så omfang og tidspunkter tilpasses virksomhedens ønsker.
T
EMA5. O
M HENSYNTAGENDE UNDERVISNING RE G E LG R U ND L A GDer kan i tilknytning til den i stk. 1 nævnte ordblindeundervisning tilbydes undervisning i andre fag, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagerens ordblindhed (hensyntagende undervisning). (Jf. LBK nr. 380 § 4 a, stk. 2).
OM FA NG A F HE NSY NT A G E N D E U ND E R V I SN I N G
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmål 18 og 19 dette tema.
Som det fremgår af lovteksten, så kan deltagerne få tilbud om andre fag, hvor der undervises under hensyntagen til deres ordblindevanskeligheder.
Det er altså ikke et tilbud, udbyderne skal give OBU-deltagere.
Der er da også kun 19 pct. af udbyderne, der i den kvantitative undersøgelse svarer, at deltagerne altid eller ofte tilbydes hensyntagende undervisning i andre fag, mens 41 pct. svarer i et vist omfang, og 34 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Ifølge den kvalitative undersøgelse tilbyder både VUC (10) og DOP (8) hensyntagende undervisning, og deltagerens behov for hensyntagende undervisning afdækkes i visitationssamtalen. Men deltageren skal være meget afklaret om deres behov for, at de tilbydes hensyntagende undervisning. De andre udbydere spørger slet ikke, men de kan give et tilbud, hvis deltageren selv efterspørger det.
Den kvantitative undersøgelse viser også, at det især er hos VUC, at OBU- deltagere får tilbudt hensyntagende undervisning. Fx svarer kun 16 pct. af
28
VUC, at de sjældent tilbyder hensyntagende undervisning, mens 42 pct. af DOP svarer sjældent eller aldrig. Der er ikke i den kvantitative undersøgelse spurgt til, hvorfor/hvorfor ikke deltagerne får dette tilbud.
Otte ud af 27 udbydere i den kvalitative undersøgelse giver også udtryk for, at de er blevet mere forsigtige med at give deltagerne tilbuddet, fordi de har indtryk af, at ’det må de helst ikke’. De fortæller direkte, at de er blevet overforsigtige eller ligefrem meget berøringsangste overfor tilbuddet, og det gælder både VUC og DOP. De forklarer, at de stramninger, der kom med hyrdebrevet i 2013, betyder, at undervisningen ikke må være
fagundervisning, og at denne skærpelse fra STUK er for 'tænkt' og ikke kan fungere i praksis. Derfor går de stille med dørene om tilbuddet, og enkelte har helt opgivet at have tilbuddet på ’hylden’. En DOP’ mener, at reglerne er uklare, og VUC er ikke tydelige i forhold til, hvad der hører ind under hensyntagende OBU-undervisning. Et ønske til forbedring udtrykkes også blandt en af udbyderne: Hensyntagende undervisning er svært at få løbet i gang. Der mangler retningslinjer fra VUC.
Referencegruppen efterlyser ligeledes en tydeligere grænseflade mellem fagundervisning, ordblindeundervisning og hensyntagende undervisning, så der kan udvikles et fælles sprog blandt underviserne. Enkelte i
referencegruppen mener, at begrebet helt bør afskaffes, fordi det er relateret til lovgivning om specialundervisning for voksne, som OBU tidligere blev udbudt i henhold til.
Andre giver udtryk for, at loven er klar og fleksibel nok, men at det udsendte hyrdebrev fra 2013 har skabt forvirring. Hyrdebrevet blev udsendt, fordi OBU blev anvendt til fagfaglig undervisning med det høje taxameter.
Blandt DOP er der mange oplysningsforbund, og en af disse udbydere fortæller, at de fortsat kan tilbyde andre fag også til ordblinde efter reglerne i Lov om folkeoplysning dvs. mod kursusbetaling, og at det er den måde, denne udbyder har løst problemet på.
Med den usikkerhed der synes at være omkring bestemmelser og
retningslinjer, kan man risikere at tilbuddet om undervisning i andre fag under hensyntagen til ordblindevanskelighederne ikke i fornødent omfang når deltagerne.
TI LB U D OM HE N SY NT A G E ND E U ND E R V I SN I N G
Udbydere med et tilbud om hensyntagende undervisning fortæller, at der især er søgning på engelsk, matematik og it. Mange deltagere har brug for engelsk, fordi de ikke har haft engelsk i grundskolen, fx fordi de gik til specialundervisning i engelsktimerne. En udbyder udtrykker sit ønske om forbedringer på dette område på følgende måde: Tilbud om
engelskundervisning som kompenserende undervisning og ikke som
29
hensyntagende, da der er mange kursister, der har fået en del kompenserende danskundervisning i gennem livet og har lært at kompensere for deres
ordblindhed, så de fungerer fint i hverdagen, men ønsker at blive bedre til engelsk, da det er en forudsætning at kunne engelsk i mange aspekter af dagligdagen i dag.
Enkelte udbydere har også - eller har haft - fag som samfundsfag, geografi og tysk. En enkelt udbyder fortæller også, at de har et tilbud om
ordblindeundervisning i dansk kombineret med engelsk - for HF-kursister, og en anden fortæller, at de på HF for ordblinde giver hensyntagende biologi og psykologi som OBU.
Referencegruppen mener, at der er brug for en legalisering af et større fagfagligt element i OBU-undervisningen for at kunne imødekomme behovene på fx avu og HF-hold. Den OBU-lignende støtte skal i så fald være kompetencegivende og høre under en ny tilskudsform, der følger et
tillægstaxameter. Det skal være muligt for de studerende at modtage SU samtidig med, at de modtager kompetencegivende OBU. Denne anderledes version af OBU forudsætter naturligvis, at man gennemtænker hvilke
underviserkompetencer, der er påkrævede, og det vil være naturligt at sikre, at både fagfaglige og OBU-faglige kompetencer er til stede på et
tilstrækkeligt akademisk niveau. Hvorvidt det bedst lader sig gøre ved at fordele kompetencerne på flere undervisere eller ved at uddanne særlige OBU-undervisere til avu, må forsøg med ordningen vise.
Den kvantitative undersøgelse understøtter til dels svarene i den kvalitative undersøgelse, bortset fra at ingen udbydere i den kvalitative undersøgelse nævner dansk som andetsprog som hensyntagende OBU-undervisning. Den kvantitative undersøgelse viser endvidere en forskel i VUC-svar og DOP-svar, idet fagene danskundervisning og fremmedsprog fylder mest hos VUC, hvor danskundervisning og dansk som andetsprog samt andre fag fylder mest hos DOP.
Enkelte udbydere tilbyder løbende hensyntagende undervisning på baggrund af deltagernes behov, og et enkelt VUC melder om stigende aktivitet på tilbud om fx engelsk, matematik, it og samfundsfag, mens en DOP fortæller, at de tilbyder kombineret undervisning, og at især deres såkaldte kombihold i dansk/engelsk er meget populære.
Referencegruppen understreger, at særligt unge mennesker på OBU efterlyser engelsk. For at kunne deltage funktionelt i dagens samfund skal man kunne beherske et minimum af engelsk tale- og skriftsprog.
Referencegruppen nævner også it som et vigtigt tilbud, som i enkelte tilfælde tilbydes som hensyntagende, men som ligeså godt kunne indgå i OBU-tilbuddet. Der synes at være usikkerhed omkring, hvornår relevant
30
undervisning som fx it-undervisning er en integreret del af OBU eller et fag for sig og derfor udbydes som hensyntagende undervisning. I virkeligheden har det ikke den store betydning, fordi OBU og undervisning i fag under hensyntagen til deltagerens ordblindevanskeligheder i andre fag ikke opgøres særskilt, da der kun er ét taksameter.
UND E R V I SE R NE S KV A LI FI KA T I ONE R
I den kvantitative undersøgelse har mange udbydere oplyst, at det er en underviser med kvalifikationer som OBU-underviser samt faglige
kvalifikationer inden for det aktuelle fag, der typisk afholder undervisningen.
Dette svar giver 88 pct. blandt VUC og 64 pct. blandt DOP. Det er en mindre procentdel af udbyderne, der svarer, at det er en underviser, der alene har kvalifikationer som OBU-underviser, eller at det er en underviser, der alene har faglige kvalifikationer inden for det aktuelle fag.
D E LK ON KL U S I O NE R
19 pct. af alle udbyderne tilbyder altid eller ofte hensyntagende
undervisning i andre fag, mens ca. en tredjedel sjældent eller aldrig giver dette tilbud. VUC tilbyder oftere undervisning i andre fag under
hensyntagen til deres ordblindevanskeligheder end DOP.
Udbydere er blevet usikre på tilbuddet, siden der blev udsendt stramninger på området i 2013.
Tilbuddet om hensyntagende undervisning når muligvis ikke alle OBU- deltagere, for hvem tilbuddet er relevant.
Især engelsk, it og matematik udbydes som hensyntagende undervisning.
Undervisning i andre fag (hensyntagende OBU-undervisning) varetages typisk af en underviser, der både har de krævede kvalifikationer som OBU-underviser og kvalifikationer inden for det aktuelle fag fx engelsk, men især hos DOP er der undervisere, der ikke har de krævede
kvalifikationer som OBU-underviser.
Der er behov for mere fleksible former af OBU. Der er grupper, der har brug for solid OBU-støtte, samtidig med at de går på fx avu og modtager SU.
31
T
EMA6. O
M UNDERVISNINGENS IN DHOLD HERUNDER BRUG AF DEN NYESTE TEKNOLOGIRE G E LG R U ND L A G
Undervisningen: 1) omfatter undervisning, der kompenserer for deltagerens vanskeligheder gennem styrkelse af skriftsproglige og kommunikative færdigheder og 2) specialpædagogisk bistand. (Jf. BEK nr. 1372. § 3, stk.1).
Gennem undervisning…., udvikler deltageren sine funktionelle læse-, skrive- og stavefærdigheder og færdigheder i at bruge kompenserende hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler. (Jf. BEK nr. 1372. § 3, stk.2).
KV A L I T E T S SI KR I NG A F U N D E R V I SNI N G E N S I ND H O L D
I den kvantitative undersøgelse vedrører spørgsmålene 20, 20a, 21, 22 og 23 dette tema.
I den kvantitative undersøgelse svarer henholdsvis 72 pct. af VUC og 44,4 pct. af DOP ja til, at institutionen har en skriftligt fastlagt plan for sikringen af OBU’ens kvalitet og indhold. Her er der altså tilsyneladende en tydelig forskel på VUC og DOP.
I fokusgruppeinterviewene bliver der imidlertid givet et andet billede af, hvorvidt kvalitetssikringen er formaliseret, idet få af de interviewede
beretter om en skriftligt fastlagt plan. I de tilfælde, hvor kvalitetssikringen er skriftligt formuleret, foregår den også skriftligt. Fx arbejder man et sted med skriftlige evalueringer, som bliver formuleret og besvaret i fællesskab på faggruppemøder.
Ellers er det generelle billede, at kvalitetssikringen ikke er formaliseret, men foregår løbende. Især fremhæves pædagogiske møder med deltagelse af ledelsen og kollegial sparring som en velfungerende måde at kvalitetssikre på, ligesom efteruddannelse og deltagelse i projekter også nævnes. Flere steder prioriteres det desuden, at den nærmeste leder er relevant fagligt uddannet inden for undervisning af ordblinde voksne.
Af den kvantitative undersøgelse fremgår det også, at der er stor forskel på, hvorvidt kvalitetsplanerne indeholder målbare succeskriterier, hvor hele 60 pct. af DOP har målbare succeskriterier mod blot 22 pct. af VUC. Dette kunne indikere, at der blandt udbyderne er en stor forskel på, hvilket formål der ligger bag etableringen af sådanne kvalitetssikringsplaner, men også at der er en stor forskel på viden om, hvordan man gør sådanne planer relevante.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det blot er 20 ud af 45 DOP’er, og 18 ud af 25 VUC’er, der besvarer spørgsmål 20a
I fokusgruppeinterviewene blev deltagerne spurgt, om OBU-deltagerne inddrages i undervisningsstedets kvalitetssikring, fx i form af organisering af tilbuddet. Her svarer stort set alle, at det sker som en naturlig del af
