Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

5 9

Revolutionen,­

moderniteten­og­

de­mulige­genrer

B i r g i t ­ E r i k s s o n

Denne­artikel­handler­om­forholdet­mellem­Goethes­værk­og­Den­franske­revolu- tion.­Dens­udgangspunkt­er,­at­hvis­man­i­Goethes­forhold­til­revolutionen­kun­ser­

modvilje,­distance­og­manglende­forståelse,­så­overser­man,­hvordan­revolutionen­

både­formelt­og­tematisk­sætter­sig­igennem­i­hans­forfatterskab­i­1790’erne.­Til- svarende­mangler­man­et­vigtigt­perspektiv,­hvis­man­afskriver­den­tyske­tænkning­

i­perioden­som­apolitisk­og­inderlighedsdyrkende.­Revolutionen­tog­sig­anderledes­

ud­ set­ fra­ Tyskland,­ men­ dens­ problemstillinger­ var­ på­ ingen­ måde­ fraværende.­

Goethes­værk­er­på­mange­måder­anfægtet­af­revolutionen.­I­sit­arbejde­med­for- skellige­litterære­genrer­udforskede­og­eksperimenterede­han­med­nogle­af­revo- lutionens­og­i­bredere­forstand­modernitetens­helt­centrale­spørgsmål,­herunder­

især­selvbestemmelsen,­det­sociale­og­forholdet­mellem­den­individuelle­og­almene­

historie.­Efter­en­kort­fremstilling­af,­hvordan­disse­tog­sig­ud­i­Tyskland,­fokuserer­

jeg­især­på­to­af­Goethes­værker­fra­midten­af­1790’erne.­Efter­nogle­mindre­pro- duktive­år­udfoldede­han­sig­i­1790’erne­i­en­mangfoldighed­af­genrer.­Han­skrev­

dramaer,­epik­og­digte­og­altså­de­værker,­det­drejer­sig­om­her:­novellekransen­

Tyske udvandrerhistorier­(Unterhaltungen deutscher Ausgewanderten­1795)­og­dan- nelsesromanen­Wilhelm Meisters læreår­(Wilhelm Meisters Lehrjahre­1795-96).

Revolutionen­i­Tyskland

I­modsætning­til­mange­af­sine­tyske­samtidige­var­Goethe­ikke­begejstret,­da­Den­

franske­ revolution­ brød­ ud­ i­ 1789.­ Hans­ modvilje­ blev­ ikke­ mindre,­ efterhånden­

som­revolutionen­fik­blodige­følger,­i­Frankrig­i­form­af­terrorregimet­og­i­Europa­i­

form­af­revolutionskrigene.­Goethe­deltog­selv­–­ikke­som­soldat,­men­som­iagtta- ger­–­i­to­felttog­i­1792­og­1793­og­berettede­senere­om­dem­i­hhv.­Felttog i Frankrig­

(Campagne in Frankreich)­og­“Belejring­af­Mainz”­(“Belagerung­von­Mainz”).­Han­

var­førstehåndsvidne,­da­udenlandske­tropper­i­1792­gik­ind­i­Frankrig­og­forsøgte­

at­slå­revolutionen­ned­og­oplevede­både­de­allieredes­afgørende­nederlag­ved­Val-

Om selvbestemmelse og historieskrivning hos Goethe

passage | 64 |vinter 2010

6 0

my­og­den­efterfølgende­franske­belejring­af­tysk­område.­Han­beskrev­med­stor­

realisme­krigen­med­al­dens­kaos,­mudder­og­død,­men­indså,­i­hvert­fald­ifølge­sin­

egen­fremstilling­mange­år­senere,­også­konsekvensen­af­nederlaget:­At­det­ikke­

kun­var­hæren,­der­var­gået­i­opløsning,­men­at­det­gamle­system­havde­tabt,­at­

revolutionen­ikke­lod­sig­stoppe,­og­at­“en­ny­epoke­i­verdenshistorien”­dermed­var­

begyndt­(jf.­Øhrgaard,­125).­

­ Den­nye­epoke­tog­sig­dog­meget­forskellig­ud­i­Frankrig­og­Tyskland.­I­Frankrig­

havde­historien­med­revolutionen­fået­“folket”­som­nyt­subjekt.­I­Tyskland­var­det­

stadig­eliten,­der­blev­opfattet­som­historiens­subjekt.­Grundene­til­dette­er­flere.­

Først­og­fremmest­havde­Tyskland­i­modsætning­til­Frankrig­ikke­nogen­centralise- ret­statsmagt,­ikke­noget­borgerskab­af­betydning­og­ikke­nogen­byer,­der­i­størrelse­

nærmede­sig­Paris.­Landet­bestod­af­mere­end­300­overvejende­meget­små­stater­

med­det­kulturelle­liv­koncentreret­omkring­mindre­hoffer,­og­det­var­svært­at­få­

øje­på­det­kollektive­subjekt,­der­kunne­tage­magten.­Selv­om­nogle­intellektuelle­

i­1700-tallet­begyndte­at­krydse­rundt­mellem­universiteterne,­var­der­hverken­et­

offentligt­rum­eller­en­politisk­debat,­der­kunne­sammenlignes­med­Frankrigs.­

­ Til­gengæld­var­det­blandt­datidens­intellektuelle­almindeligt­at­opfatte­Imma- nuel­Kants­filosofi­og­Den­franske­revolution­som­to­sider­af­samme­sag.­De­så,­at­

det­inden­for­filosofien­og­politikken­var­lykkedes­at­vælte­de­traditionelle­systemer­

og­etablere­en­ny­orden­baseret­på­princippet­om­frihed­og­selvbestemmelse­(jf.­

Gailus,­15).­Mange­tyske­intellektuelle­foretrak­da­også­den­tyske­variant­og­men- te,­at­oplysningstænkningen­i­Tyskland­kunne­realiseres­på­en­anderledes­fredelig­

måde­end­i­Frankrig.­Det­krævede­blot,­at­de­oplyste­fyrster­tog­deres­forpligtelser­

over­for­almenheden­alvorligt­og­af­egen­drift­sikrede­frihedens­udbredelse.­

­ De­tyske­diskussioner­kom­derfor­i­høj­grad­til­at­dreje­sig­om­menneskets­dan- nelse­ snarere­ end­ samfundets­ styreformer.­ I­Menneskets æstetiske opdragelse­ fra­

1795­kunne­Friedrich­Schiller­således­drage­den­lære­af­Den­franske­revolutions­

blodige­følger,­at­politisk­frihed­og­lykke­ikke­bare­forudsatte­reformer­af­konstitu- tioner,­men­også­af­mennesket.­Som­han­skrev­om­revolutionen:­

der­synes­at­bestå­en­fysisk­mulighed­for­at­sætte­loven­på­tronen,­for­endelig­at­respekte- re­mennesket­som­sit­eget­mål­og­gøre­sand­frihed­til­grundlag­for­den­politiske­forening.­

Et­ forfængeligt­ håb!­ Den­moralske­ mulighed­ er­ ikke­ til­ stede,­ og­ det­ gavmilde­ øjeblik­

finder­en­uimodtagelig­slægt.­(Schiller,­32)­

Problemet­var­ifølge­Schiller,­at­forstandens­oplysning­ikke­havde­forædlet­menne- sket.­De­lavere­klasser­var­stadig­rå­og­tøjlesløse,­de­højere­slappe­og­depraverede.­

Begge­klasser­tilhørte­således­den­“uimodtagelige­slægt”,­som­nødvendigvis­måtte­

forædles­eller­“opdrages­æstetisk”,­før­oplysningens­idealer­kunne­realiseres.­

­ Den­tyske­tendens­til­at­fokusere­på­individets­snarere­end­samfundets­dannelse­

kom­endnu­tydeligere­til­udtryk­i­Wilhelm­von­Humboldts­Ideer til et forsøg på at bestemme grænserne for statens virksomhed­fra­1792.­Som­essayets­titel­indicerer,­

er­det­afgørende­ikke­at­skabe­en­fri­stat,­at­indføre­demokrati,­ytringsfrihed­eller­

lignende,­men­via­en­implicit­magtdeling­med­fyrsterne­at­sikre­individet­et­frirum­

hinsides­statens­virksomhed.­Friheden­er­dermed­negativt­defineret­som­frihed­til­

“

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

6 1 at­ kunne­ leve­ sit­ eget­ liv­ uden­ ydre­ indblanding.­ Der­ er­ ingen­ ambitioner­ om­ at­

kontrollere­eller­gøre­sig­til­subjekt­for­statsmagten,­hvis­rolle­kun­er­at­forsvare­

borgerne­mod­indre­og­ydre­forstyrrelser­af­deres­frihed.­Det­er­i­privatlivet,­at­men- nesket­må­stræbe­efter­sit­sande­mål,­som­er­at­danne­sine­kræfter­til­et­velpropor- tioneret­hele.­Som­Humboldt­formulerer­det­i­sin­“Teori­om­menneskets­dannelse”­

fra­omkring­1793,­må­vi­søge­“i­vores­egen­person­at­give­begrebet­om­humanitet­

(…)­et­så­stort­indhold­som­muligt”­(Humboldt,­235).­

­ Forestillingen­om,­at­man­kunne­sætte­parentes­om­det­samfundsmæssige­ni- veau­og­realisere­humanitet­og­helhed­i­mennesket,­viste­sig­dog­hurtigt­problema- tisk.­Fx­gjorde­censuren,­at­Humboldts­essay­om­grænserne­for­statens­virksomhed­

først­kunne­trykkes­i­sin­helhed­i­1851­–­en­omstændighed­der­modsat­essayet­selv­

illustrerede­behovet­for­ikke­bare­at­begrænse,­men­også­at­kontrollere­statsmagten.­

Det­var­da­heller­ikke­Humboldts­indskrænkede­udgave­af­menneskets­frihed,­men­i­

langt­højere­grad­Den­franske­revolutions­radikale­udvidelse­af­selvbestemmelsens­

domæne,­der­kom­til­at­repræsentere­moderniteten.­Tyskland­kom­derimod­til­at­

fremstå­som­inderlighedens­og­åndelighedens­sted,­hvor­man­dyrkede­digtning­og­

tænkning­uden­politiske­eller­sociale­konsekvenser,­og­hvor­Bildung­eller­dannelse­

ikke­førte­til,­men­snarere­erstattede­friheden.­

­ Forholdet­mellem­Frankrig­og­Tyskland,­revolution­og­tænkning,­handling­og­

digtning,­selvbestemmelse­og­dannelse­er­imidlertid­ikke­helt­så­enkelt,­som­oven- stående­modsætning­indicerer.­For­det­første­er­det­næppe­hensigtsmæssigt­at­for- stå­dannelsestænkningen­som­enten­den­direkte­vej­til­eller­en­erstatning­for­social­

frihed­og­lykke.­Ved­at­tematisere­emner­som­frihed,­selvbestemmelse,­menneske- lighed­og­fællesskab­var­den­tæt­forbundet­med­tidens­mest­brændende­politiske­

dagsordener­ og­ kunne­ have­ helt­ modsatrettede­ funktioner,­ alt­ efter­ om­ læseren­

fokuserede­på,­at­dannelsens­idealer­kunne­realiseres­i­individet,­eller­at­de­ikke­

lod­sig­realisere­i­det­sociale.­For­det­andet­kan­der­–­som­det­inden­for­forskellige­

samfunds-­og­humanvidenskaber­markeres­under­overskrifter­som­den­“kommu- nikative”,­“kulturelle”­eller­“performative­vending”­–­være­gode­grunde­til­at­lave­

mindre­ skarpe­ skel­ mellem­ diskurser,­ bevidsthed­ og­ sociale­ forhold.­ I­ forhold­ til­

en­begivenhed­som­Den­franske­revolution­er­det­fx­oplagt­at­se­på,­hvordan­den­

hænger­sammen­med­fremkomsten­af­en­ny­diskurs­og­nye­forestillinger­om­selvbe- stemmelse,­repræsentation,­historie­og­naturligvis­folket.­Artiklens­udgangspunkt­

er­da­også,­at­den­tyske­tænkning­og­digtning­på­trods­af­fokuseringen­på­individet­

udforskede­og­eksperimenterede­med­det,­der­var­kerneproblemer­i­Den­franske­

(og­enhver­anden)­revolution:­selvbestemmelsen,­det­sociale­og­forholdet­mellem­

den­individuelle­og­almene­historie.­

Selvbestemmelse­og­almenhed­–­efter­Kant

Da­Friedrich­Schlegel­i­1798­skrev,­at­“Den­franske­revolution,­Fichtes­videnskabs- lære­og­Goethes­Meister­er­tidsalderens­største­tendenser”­(Schlegel­2000a,­116),­

markerede­han,­at­revolutioner­kan­ske­inden­for­både­det­politiske,­det­filosofi- ske­og­det­litterære­felt.­Når­han­ikke­inkluderede­Kants­filosofi,­var­det­muligvis,­

fordi­ den­ allerede­ i­ 1798­ havde­ så­ bred­ gennemslagskraft,­ at­ den­ ikke­ længere­­

passage | 64 |vinter 2010

6 2

repræsenterede­det­nye.­Til­gengæld­kan­de­tre­tendenser­forstås­i­forlængelse­af­

den.­Med­Kants­filosofi­var­subjektiviteten­blevet­sat­i­centrum,­og­det­samme­var­

hans­distinktion­mellem­fremtrædelser­og­tingene­i­sig­selv­og­den­hermed­forbund- ne­doktrin­om­menneskets­moralske­frihed.­

­ Kant­brugte­mange­politiske­metaforer,­da­han­beskrev­et­subjekt,­der­ikke­aner- kendte­nogen­autoritet­uden­for­sig­selv,­men­lovgav­for­sig­selv­og­verden.­Em- blematisk­er­hans­indledning­til­“Besvarelse­af­spørgsmålet:­Hvad­er­oplysning?”­

(1784),­som­beskriver,­hvordan­mennesket,­både­hvad­angår­den­logiske­forstand,­

den­praktiske­fornuft­og­den­æstetiske­dømmekraft,­ikke­må­stole­blindt­på­bø- ger­og­forskrifter,­men­skal­frigøre­sig­fra­andres­ledelse.­Mennesket­må,­lyder­

den­berømte­formulering,­træde­ud­af­sin­“selvforskyldte­umyndighed”.­Det­skal­­

“Sapere­aude!”,­have­mod­til­at­bruge­sin­egen­forstand­uden­en­andens­ledelse­

(Kant­1993b,­71).­

­ For­Kant­var­det­samtidig­vigtigt­at­fastholde,­at­det­selvbestemmende­subjekt­

ikke­betød,­at­almenheden­forsvandt.­Det­var­nu­den­enkeltes­opgave­at­konsti- tuere­det­almene­og­repræsentere­helheden­(jf.­Øhrgaard,­127­og­Boyle,­54-55).­

Man­skulle,­som­det­lyder­i­Kants­moralske­imperativ,­kun­handle­efter­den­mak- sime,­som­man­samtidig­er­villig­til­at­ophæve­til­almengyldig­lov.­På­den­måde­

forbandt­han­direkte­det­enkelte­menneskes­etiske­handling­med­den­almengyl- dige­fornuft,­det­konkrete­menneskeliv­med­en­universel­menneskelighed.

­ Hvordan­man­kunne­indfri­dette­krav­om­på­én­gang­at­konstituere­sig­selv­

og­det­almene,­eksperimenterede­Goethe­med.­Almenheden­var­netop,­hvad­han­

savnede­både­i­Den­franske­revolution,­som­i­hans­øjne­var­noget­partikulært,­der­

postulerede­sig­som­helhed,­og­i­det­gamle­styre,­der­faldt,­fordi­det­ikke­havde­

evnet­at­varetage­almenhedens­interesser.­

­ Også­Kant­havde­problemer­med­at­se­almenheden­realiseret­i­den­prærevo- lutionære­verden.­Således­var­hans­“Idé­til­en­almen­historie­med­verdensborger- lig­hensigt”­(1784)­et­forsøg­på­at­skabe­et­alternativ­til­den­modvilje,­som­iagt- tagelsen­af­samtiden­indgød­ham.­Når­han­betragtede­menneskenes­gøren,­var­

den­stort­set­“sammenvævet­af­dårskab,­barnagtig­forfængelighed,­og­ofte­også­

af­barnagtig­ondskabsfuldhed­og­ødelæggelsestrang”­(Kant­1993a,­51).­Alligevel­

håbede­ han,­ “at­ det,­ der­ hos­ de­ enkelte­ subjekter­ falder­ i­ øjnene­ som­ forvirret­

og­regelløst,­dog­hos­hele­arten­ville­kunne­erkendes­som­en­stadigt­fremadskri- dende­omend­langsom­udvikling­af­dennes­oprindelige­anlæg”­(ibid.,­50).­

­ Dette­ håb­ var­ til­ gengæld­ vigtigt­ i­ hans­ historieopfattelse,­ da­ det­ var­ den­­

antagelse,­der­angav­en­udvej­fra­den­trøstesløse­empiri.­Antagelsen­var,­at­natu- ren­i­menneskeheden­realiserede­den­fornuft,­som­kunne­være­svær­at­få­øje­på­

i­det­enkelte­liv.­Ved­som­art­at­være­udstyret­med­en­fornuft­havde­mennesket­

mulighed­for­at­træde­ud­af­råheden­og­stræbe­mod­det,­der­var­naturens­yderste­

mål­med­det:­“en­fuldkommen­retfærdig­borgerlig­forfatning”­(ibid.,­57).

­ Kant­indskrev­dermed­mennesket­i­en­fremskridtshistorie,­men­indrømmede­

samtidig,­ at­ den­ skjulte­ naturhensigt­ ikke­ var­ en­ empirisk­ iagttagelse,­ men­ hans­

egen­idé:­

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

6 3 Det­er­ganske­vist­et­forbavsende­og­tilsyneladende­paradoksalt­udgangspunkt­at­ville­af-

fatte­en­historie­efter­en­idé­om,­hvorledes­det­måtte­forholde­sig­med­verdens­gang,­hvis­

den­skulle­være­i­overensstemmelse­med­visse­fornuftige­formål­–­i­dette­øjemed­synes­

der­alene­at­kunne­frembringes­en­roman.­(ibid.,­67)­

Når­han­trods­de­hypotetiske­konjunktiver­insisterede­på­at­skrive­denne­roman,­

skyldes­det,­at­alternativet­var­uacceptabelt.­Man­måtte­forestille­sig­en­orden,­fordi­

man­ellers­kun­havde­kaotisk­og­meningsløs­tilfældighed.­En­sådan­tilfældighed­i­de­

menneskelige­forhold­var­ifølge­Kant­ikke­i­overensstemmelse­med­naturens­øvrige­

indretninger,­men­det­var­heller­ikke­hensigtsmæssigt­at­tro­på­den:­“at­bearbejde­

den­almene­verdenshistorie­efter­en­naturplan,­der­sigter­mod­en­fuldkommen­bor- gerlig­forening­i­menneskearten,­må­anses­for­muligt­og­i­sig­selv­befordrende­for­

dette­naturformål”­(ibid.,­67).­

­ Det­ var­ altså­ ikke­ bare­ naturhensigten,­ men­ også­historien­ eller­romanen­ om­

fremskridtet,­der­skulle­skubbe­menneskeheden­i­den­rigtige­retning.­Naturen­kla- rede­det­ikke­alene;­det­var­op­til­menneskene­at­fuldbyrde­dens­fornuftige­hensig- ter,­og­derfor­blev­romanen­så­vigtig.­­

En­moderne­historie?­

Kants­tanker­markerer­tydeligt­de­paradokser,­der­er­både­i­periodens­historieopfat- telse­og­i­de­narrative­reaktioner­på­samme.­På­den­ene­side­var­han­én­blandt­flere,­

som­begyndte­at­forestille­sig­og­begrebsliggøre­en­sammenhængende­og­altomfat- tende­verdenshistorie­–­Historien­med­stort­H.­Det­var­dog­de­færreste,­der­som­

Kant­så,­at­der­“kun”­var­tale­om­forestilling­–­men­altså­en­forestilling,­der­kunne­

påvirke­menneskers­måder­at­opfatte­sig­selv­og­agere­på.­På­den­anden­side­måt- te­han­indrømme,­at­individernes­ageren­fremstod­som­forvirret­og­regelløs.­Han­

forsøgte­med­sin­“roman”­om­fremskridtet­at­indskrive­denne­ageren­i­den­store­

Historie,­men­pegede­indirekte­på­det,­der­kom­til­at­indgå­i­periodens­anden­frem- voksende­historieopfattelse:­det­forvirrede­og­regelløse­eller­i­mere­positive­termer­

differentieringen,­temporaliteten,­dynamikken­og­accelerationen.­

­ Kant­illustrerer­det,­som­også­Reinhart­Koselleck­og­i­forlængelse­af­ham­An- dreas­Gailus­har­påpeget:­at­der­i­slutningen­af­det­18.­århundrede­opstod­et­hi- storiebegreb,­hvor­enhed­og­forandring­stod­i­et­paradoksalt­og­problematisk­for- hold­til­hinanden,­og­hvor­forskellen­mellem­erfaringer­og­forventninger­voksede.­I­­

Passions of the Sign. Revolution and Language in Kant, Goethe, and Kleist­argumen- terer­Gailus­for,­at­man­fik­to­narrative­svar­på­dette­paradoksale­historiesyn.­Den­

ene­gav­–­som­Kant­gør­det­her­–­mening­til­verdens­iøjnefaldende­forskelle,­kon- tingenser­og­instabiliteter­ved­at­indskrive­dem­i­en­fremskridtshistorie.­Den­anden­

distancerede­sig­kritisk­fra­fremskridtstænkningens­domesticering­af­det­nye­og­fo- kuserede­på­det­singulære­og­diskontinuerte.­

­ For­Gailus­er­opdelingen­klar:­Det­første­svar­er­den­episke­genre­eller­roma- nen.­Det­andet­er­den­moderne­novelle,­som­han­analyserer.­Han­påviser,­hvordan­

de­første­poetologiske­overvejelser­over­novellegenren­understreger­dens­modsæt- ning­til­fremskridtsorienterede­verdenshistoriers­kontinuitet­mellem­fortid,­nutid­

“

passage | 64 |vinter 2010

6 4

og­fremtid.­Friedrich­Schlegel­beskrev­i­1801­novellen­som­en­anekdote,­der­må­

være­interessant­i­sig­selv,­“regardless­of­the­connection­of­nations,­or­times,­or­the­

progress­of­humanity­and­its­relation­to­Bildung.­Thus­it­is­a­history­that,­strictly­

speaking,­does­not­belong­to­history”­(Schlegel­citeret­efter­Gailus,­23).­Goethe­slog­

en­lignende­tone­an,­da­han­i­1827­til­vennen­Johann­Peter­Eckermann­kom­med­

den­bemærkning,­der­er­blevet­stående­som­hans­“definition”­af­genren:­at­novellen­

er­“den­indtrufne,­uhørte­begivenhed”­(Goethe­1999,­11).

­ Hvad­der­ligger­i­disse­tre­ord,­indtrufne,­uhørte­og­begivenhed,­kan­naturlig- vis­diskuteres­og­er­blevet­det.­Med­de­to­bestemmelser­af­begivenheden­synes­det­

dog­oplagt­at­forstå­den­som­noget­betydningsfuldt,­der­ikke­er­et­resultat­af­be- vidste­planer­eller­handlinger,­men­kommer­udefra.­Begivenheden­indtræffer­ikke­

på­grund­af,­men­for­novellens­personer,­og­som­uhørt­er­den­ikke­kendt,­men­ny,­

overraskende­og­muligvis­normbrydende.

­ I­forlængelse­af­disse­bestemmelser­ser­Gailus­novellen­som­en­særlig­adækvat­

genre­ til­ at­ begribe­ den­ begivenhed­ eller­ historie,­ der­ ikke­ hører­ hjemme­ i­ den­

store­historie.­Mens­de­fremskridtsorienterede­fortællinger­indskriver­det­nye­i­én­

forståelig­helhed­og­ét­samlende­begreb­som­fx­dannelsen,­friheden­eller­menne- skeheden,­så­er­novellen­en­antiudviklingshistorie,­der­viser­grænsen­for­en­sådan­

systemisk,­symbolsk­og­narrativ­integration­og­dermed­udfordrer­det­eksisterende­

system:­ “Novellas­ are­ borderline­ narratives­ in­ the­ precise­ sense­ that­ they­ center­

their­formal­operations­on­an­event­that­resists­integration­within­a­framing­nar- rative­and­in­so­doing­marks­the­treshold­of­narrativity”­(Gailus,­25).­

Tyske­udvandrerhistorier­

Mere­end­200­år­efter­den­begivenhed,­som­Den­franske­revolution­var,­er­den­na- turligvis­svær­ikke­at­integrere­i­Vestens­historieskrivning.­Dens­bruderfaring­blev­

hurtigt­indskrevet­i­oplysningens­og­modernitetens­store­historier.­Men­i­1790’ernes­

Tyskland­var­Den­franske­revolution­for­Goethe­og­mange­andre­en­sådan­begiven- hed,­der­modsatte­sig­integration.­Den­kunne,­som­Udvandrerhistoriers­første­linjer­

gør­det,­beskrives­som­noget­nyt,­der­gennem­et­ubevogtet­område­trænger­ind­i­

fædreland­og­familie­og­sætter­den­nedarvede­orden­ud­af­kraft.­Her­er­man­på­

ingen­måde­subjekt­for­revolutionen.­Den­er­indtruffet,­og­spørgsmålet­er­nu,­om­

man­vil­forsøge­at­integrere­den­eller­lade­den­forblive­“uhørt”.

­ Goethes­svar­i­Udvandrerhistorier­er­paradoksalt­i­forhold­til­ovenstående­gen- reovervejelser.­På­den­ene­side­tager­han­en­klassisk­litterær­form­op­og­tematise- rer­i­den­eksplicit­de­omvæltninger,­som­revolutionen­og­revolutionskrigene­giver.­

På­den­anden­side­indlægger­han­en­række­novellelignende­historier,­der­eksplicit­

ikke­må­forholde­sig­til­begivenheden.­Som­Giovanni­Boccaccios­Decameron­fra­

ca.­1350­består­Udvandrerhistorier­af­en­rammefortælling­og­nogle­indlagte­histo- rier,­som­en­gruppe­flygtninge­fortæller­til­hinanden.­Hos­Boccaccio­er­de­adelige­

historiefortællere­flygtet­fra­pesten­i­Firenze,­hos­Goethe­er­de­flygtet­fra­den­fran- ske­revolutionshær,­som­har­besat­det­vestlige­Tyskland.­I­begge­tilfælde­drejer­det­

sig­for­flygtningene­om­at­skabe­en­art­helle­fra­omvæltningerne.­Omvæltningerne­

er­dog­meget­nærværende­i­rammefortællingen,­hvor­striden­mellem­tradition­og­­

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

6 5 revolution,­det­kendte­og­det­nye,­de­sociale­normer­og­den­personlige­lidenskab­

bølger­livligt.­Ligesom­den­franske­hær­invaderer­fædrelandet,­invaderer­de­revo- lutionære­ideer­den­adelige­families­fortolkningsfællesskab.­Den­unge,­flotte­og­li- denskabelige­fætter­Karl­taler­revolutionens­og­dens­tyske­forkæmperes­sag,­mens­

en­ældre­gehejmeråd­forsvarer­det­etablerede.­Karl­angriber­det­gamle­styre,­der­

kun­gavner­sig­selv­og­andre­velstillede­og­forkaster­alt­nyt,­fordi­det­ikke­passer­

ind­i­de­vante­rutiner­(s.­25).­Gehejmeråden­kritiserer­“vilkårligheden­hos­en­na- tion,­der­kun­talte­om­love,­og­undertrykkelsesånden­hos­dem,­der­altid­førte­or- det­frihed­i­munden”­(s.­22)­–­altså­modsætningen­mellem­revolutionens­idealer­

og­realitet,­og­at­“den­store­hob”­ikke­kan­kende­forskel.

­ I­rammefortællingen­på­én­gang­fokuseres­og­forskydes­denne­strid­til­spørgs- målet­om,­hvordan­vi­omgås­og­taler­sammen­–­med­personlig­lidenskab­eller­med­

høflig­ respekt­ for­ de­ sociale­ normer.­ Som­ lyden­ af­ bombardementer­ forstyrrer­

roen,­afbryder­de­heftige­politiske­diskussioner­nemlig­jævnligt­det­midlertidige­

velbefindende­og­splitter­selskabet.­Ødelæggelsen­af­den­sociale­orden­får­grup- pens­ leder,­ baronessen,­ til­ at­ efterlyse­ tidligere­ tiders­ høflighed­ og­ selskabelig­

dannelse.­“Selv­om­alt­andet­skulle­gå­fuldstændig­i­opløsning”,­så­skal,­forlanger­

hun,­alle­kræfter­bruges­på­den­belærende,­nyttige­og­opmuntrende­selskabelig- hed,­som­tidligere­“gav­os­anledning­til­i­hvert­fald­at­drømme­om­den­store­sam- menhæng­mellem­alle­levende­skabninger”­(s.­33).­Deltagerne­kan­mene,­hvad­de­

vil,­og­snakke­om­det­i­mindre­grupper,­men­i­den­store­kreds­bandlyses­al­snak­

om­politik­og­“dagens­interesser”­(s.­32).­

­ Baronessens­forbud­ligner­påfaldende­det,­Schiller­kort­tid­inden­havde­ind- ført­i­sit­nye­tidsskrift­Die Horen.­Heller­ikke­her­måtte­man­behandle­samtidige­og­

politiske­emner,­men­skulle­i­stedet­fokusere­på­kunsten­og­dens­filosofi.­I­Udvan- drerhistorier­ skal­ man­ dyrke­ den­ belærende,­ nyttige­ og­ opmuntrende­ selskabe- lighed.­Mens­den­kendte­verden­er­i­opløsning,­underholder­man­hinanden­med­

historier.

­ Forbuddet­mod­politiske­diskussioner­eller­konflikter­legitimeres­af­barones- sen­med­ønsket­om­at­fremme­det­almenmenneskelige­eller­socialiteten­i­sig­selv.­

Men­det­kan­naturligvis­også­læses­som­et­konservativt­forsøg­på­at­opretholde­

den­ gældende­ orden­ og­ magtfordeling.­ Det­ gør­ Gailus,­ når­ han­ ser­ den­ gamle­

verden­repræsenteret­på­to­niveauer­i­Udvandrerhistorier:­På­det­fortaltes­niveau­

optræder­den­gamle­verden­som­den­høflige­1700-tals­selskabelighed,­som­baro- nessen­vil­genindføre.­På­fortællingens­niveau­repræsenteres­den­af­rammefor- tællingens­forsøg­på­at­placere­og­domesticere­revolutionen­i­en­altoverskuende­

og­sammenhængsskabende­episk­narration.­Begge­former­er­konservative,­idet­

de­(re)producerer­“a­stable­and­bounded­symbolic­universe­–­a­closed­universe­

of­sense,­le monde,­as­it­is­styled­in­sociability,­and­tradition­in­the­case­of­epic”­

(Gailus,­80).­Imidlertid­får­hverken­det­fortaltes­eller­fortællingens­repræsenta- tioner­af­den­gamle­verden­lov­til­at­stå­uantastede.­Såvel­den­selskabelige­konver- sation­som­den­episke­narration­afbrydes,­forstyrres­og­ødelægges­af­revolutionen.­

passage | 64 |vinter 2010

6 6

Lidenskab­og­normer,­begivenhed­og­sammenhænge

Ser­vi­nu­på­det­fortalte­og­dermed­på,­hvad­det­er­muligt­at­sige­og­fortælle­i­den­

apolitiske­1700-talsselskabelighed,­som­baronessen­dekreterer,­så­spænder­de­syv­

historier­ genremæssigt­ fra­ den­ løse­ anekdote­ over­ den­ strammere­ novelle­ til­ det­

hermetiske­eventyr.­I­tonefald­veksler­de­mellem­det­ironisk­legende­og­det­moralsk­

opbyggelige,­og­som­stof­inddrager­de­skiftevis­sælsomme,­underfulde­begivenhe- der­ og­ det­ velkendt­ hjemlige.­ Gennemgående­ er­ der­ dog­ en­ vis­ forkærlighed­ for­

erotiske­lidenskaber­og­mere­eller­mindre­vellykkede­forsøg­på­at­beherske­disse.­

Herved­ knyttes­ et­ tydeligt­ bånd­ til­ rammens­ modsætning­ mellem­ lidenskabelige­

politiske­konflikter­og­høflig­selskabelig­socialitet.­Allerede­i­den­første­præsenta- tion­ af­ Karl­ markeres­ det,­ at­ den­ revolutionære­ og­ erotiske­ lidenskab­ er­ gjort­ af­

samme­stof.­Karl­havde­“ladet­sig­forføre­af­den­blændende­skønhed,­som­under­

navnet­frihed­(…)­havde­forstået­at­skaffe­sig­mange­tilbedere”,­og­han­ligner­an- dre­elskende,­som­forblændede­af­lidenskaben­“ønsker­at­besidde­et­eneste­gode­

og­tror,­at­de­kan­undvære­alt­andet.­Stand,­lykkens­goder,­alle­ydre­vilkår­regnes­

for­intet,­når­dette­gode­bliver­det­eneste,­ja­alt”­(s.­19).­

­ Friheden­ er­ både­ politisk­ og­ erotisk,­ og­ når­ flygtningene­ efterfølgende­ for- tæller­hinanden­historier­om­nødvendigheden­af­at­tæmme­det­erotiske­begærs­

destruktive­ kraft,­ ligger­ det­ lige­ for­ at­ læse­ det­ allegorisk:­som­historier­om­en­

revolution,­hvor­frihed­og­begær­er­blevet­absolutte­og­dermed­har­ødelagt­de­so- ciale­normer.­Gør­man­det,­får­man­imidlertid­nogle­problemer.­Hvis­alternativet­til­

oprøret­mod­konventionerne­er­den­gamle­eller­fædrenes­orden,­så­fremstilles­den­

på­ingen­måde­som­efterstræbelsesværdig,­men­snarere­som­despotisk,­egoistisk­

og­vilkårlig.­Og­hvis­alternativet­til­begærets­frihed­skulle­være­afkaldet­på­begær,­

så­gør­historierne­det­på­forskellig­måde­svært­at­vide,­hvor­alvorligt­man­skal­tage­

det.­

­ På­denne­måde­forvirrer­Udvandrerhistorier.­På­den­ene­side­lægger­den­med­sin­

beskrivelse­af­erotiske­og­politiske­lidenskabers­trussel­mod­selvbeherskelse­og­so- ciale­normer­op­til,­at­man­læser­de­forskellige­historier­ind­i­den­politisk-historiske­

kontekst,­som­rammefortællingen­sætter­–­hvormed­man­altså­transformerer­re- volutionen­fra­den­uhørte­begivenhed­til­den­sammenhængsskabende­ramme,­de­

forskellige­historier­kan­integreres­i.

­ På­den­anden­side­bliver­en­sådan­allegorisk­læsning­tiltagende­vanskelig­og­

meningsløs­gennem­bogen.­Den­får­da­heller­ingen­opbakning­af­den­rammefor- tælling,­der­vedvarende­lader­personerne­diskutere­historiernes­stof,­stilarter­og­

fortællekonstruktioner.­Gennem­dette­metaniveau­tematiserer­og­eksperimente- rer­bogen­i­en­legende­og­flertydig­form­med,­hvordan­vi­omgås,­kommunikerer­

og­skaber­mening.­Eksempelvis­kritiserer­en­af­fortællerne­publikums­begejstring­

for­den­overfladiske­nyhed,­som­uden­at­berøre­forstanden­kun­giver­adspredelse­

for­fantasi­og­følelser,­men­han­serverer­alligevel­sin­egen­småpikante­historie­som­

“en­let­dessert”­(s.­34-39).­En­udtalt­modvilje­mod­lystne­historier­modsvares­af,­at­

netop­lyst­spiller­en­afgørende­rolle­i­fortællingerne.­Baronessens­afsky­for,­at­histo- rier­lægges­ind­i­hinanden,­og­at­man­i­stedet­for­at­stræbe­mod­digtets­enhed­laver­

“fragmentariske­gåder”­(s.­66),­forhindrer­ikke,­at­Udvandrerhistorier­i­rigt­mål­prak- tiserer­begge­dele.­Hendes­indledende­efterlysning­af­hensynsfulde­og­harmoniske­

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

6 7 samtaler­kommer­da­også­til­at­stå­i­et­andet­lys,­når­det­senere­hedder,­at­“Forvirrin-

ger­og­misforståelser­udgør­kilderne­til­det­aktive­liv­og­til­samtalen”­(s.­88).­

­ Set­under­ét­gives­der­mange­modstridende­bud­på,­hvad­historier­kan­og­skal.­

Vi­hopper­fra­det­ene­yderpunkt,­at­man­kun­kan­forklare­en­underfuld­begivenhed,­

hvis­man­har­et­hygrometer­(“præcis­det­instrument­havde­været­det­vigtigste”­(s.­

57)),­til­det­andet,­at­man­må­opgive­forklaringer­og­fortællinger,­fordi­

det­egentlig­er­hvert­fænomen­og­hvert­faktum­i­sig­selv,­der­er­det­interessante.­Den,­der­

forklarer­det­eller­sætter­det­i­forbindelse­med­andre­begivenheder,­har­som­regel­en­spøg­

for­og­har­os­til­bedste,­som­f.eks.­naturforskeren­og­historieskriveren.­Men­en­enkelt­

handling­eller­begivenhed­er­interessant,­ikke­fordi­den­kan­forklares­eller­er­sandsynlig,­

men­fordi­den­er­sand.­(s.­58)

Udsagnene,­som­begge­er­lagt­i­munden­på­Karl,­understreger­det­legende­ekspe- riment­med­forskellige­måder­at­skabe­narrative­forbindelser­på.­Sidstnævnte­ud- sagn­kan­læses­som­en­foregribelse­af­Goethe­og­Schlegels­senere­bestemmelser­af­

novellegenren.­Men­det­beskriver­næppe­en­forbilledlig­fortælleform­for­hverken­

Udvandrerhistorier­eller­historieskrivningen.­

Genrer­mellem­alt­og­intet

Karls­ markering­ af­ historieskrivningens­ to­ yderpunkter­ rejser­ spørgsmålet­ om,­

hvordan­man­kan­forstå­historiernes­“indtrufne,­uhørte­begivenheder”­og­deres­for- hold­til­de­andre­genrer.­Gailus’­læsning­er­meget­tæt­på­det­ene­yderpunkt,­hvor­

de­bare­er­sande.­Han­ser­dem­som­radikale­uforståeligheder­og­som­katastrofale,­

traumatiserende­ækvivalenter­til­revolutionen.­Der­er­ikke­tale­om­banale­nyheder,­

som­kan­forstås­inden­for­den­allerede­eksisterende­referenceramme,­men­om­for- skellige­ gådefulde­ hændelser,­ der­ udfordrer­ både­ den­ individuelle­ identitet,­ den­

sociale­kommunikation­og­den­episke­narration.­I­sin­argumentation­henviser­han­

til­Udvandrerhistoriers­egen­form.­Den­indledes­i­en­episk­stil,­hvor­en­udenforstå- ende­fortæller­med­historisk­distance­til­og­overblik­over­begivenhedernes­gang­i­en­

rolig­afdæmpet­form­beretter­om­revolutionens­indbrud­i­den­stabile­verden.­Efter­

få­sider­skifter­rammefortællingen­imidlertid­til­en­dramatisk,­dialogisk­form,­hvor­

fortælleren­træder­i­baggrunden,­og­de­forskellige­karakterers­synspunkter­på­ver- den­går­i­direkte­klinch­med­hinanden.­Ifølge­Gailus­er­det­under­presset­fra­revolu- tionen,­at­den­episke­monologiske­tale­giver­efter­for­“the­cacaphony­of­dissenting­

voices”,­som­derefter­giver­efter­for­den­novellegenre,­der­er­“uniquely­equipped­

to­respond­to­the­forces­of­discontinuity­and­disruption­associated­with­the­French­

Revolution”­(Gailus,­86).­

­ Paradokset­i­denne­–­i­øvrigt­stærke­–­læsning­er­imidlertid,­at­Gailus­på­den­

ene­side­definerer­Udvandrerhistorier­som­en­antiudviklingsgenre,­hvor­hændelser- ne­ikke­kan­integreres­i­en­overordnet­historie,­og­at­han­på­den­anden­side­læser­

bevægelsen­fra­epikken­over­dramaet­til­novellen­som­en­progressiv­genremæssig­

udviklingshistorie­i­forhold­til­at­begribe­den­revolutionære­virkelighed.­Han­flytter­

altså­udviklingshistorien­fra­det­fortaltes­til­fortællingens­niveau.­Spørgsmålet­er­

“

passage | 64 |vinter 2010

6 8

imidlertid,­om­der­overhovedet­er­en­sådan­udviklingshistorie­i­Udvandrerhistorier­

–­om­den­virkelig­beskriver­et­genremæssigt­fremskridt­fra­en­uholdbar­epik­til­en­

“sand”­novelle,­eller­om­den­ikke­snarere­er­et­åbent­eksperiment­med,­hvordan­vi­

kan­gå­til­begivenhederne.­Det­er­i­hvert­fald­ikke­entydigt,­at­den­dramatiske,­dia- logiske­genre­giver­efter­for­novellegenren.­For­det­første­bibeholdes­den­dialogiske­

form­i­resten­af­rammefortællingen,­som­diskuterer­og­danner­overgang­mellem­

de­forskellige­indlagte­historier.­I­rammefortællingens­fortolkninger­af­historierne­

transformeres­det­uhørte­til­noget,­der­med­forskellige­narrative­strategier­og­for- tolkningsstrategier­kan­høres­og­tales­om­på­mange­forskellige­måder.­For­det­andet­

har­ikke­alle­de­syv­historier­karakter­af­noveller.­Mens­nogle­er­anekdoter,­afsluttes­

bogen­med­“Eventyret”,­der­lader­det­gådefulde,­symbolske­og­hermetiske­tage­over­

i­en­grad,­så­tilhøreren­eller­læseren­med­fortællerens­ord­kan­“blive­mindet­om­in- genting­og­alting”­(s.­114).­Og­her­hjælper­rammefortællingen­ikke,­men­overlader­

det­til­læseren­at­finde­vej­mellem­disse­alternativer.­Til­gengæld­har­den­allerede­

vist,­at­når­eventyret­kan­minde­os­om­alt­eller­intet,­så­er­det­ikke­disse­ekstremer,­

men­mulighederne­mellem­dem,­der­er­interessante.­Som­det­fremgik­af­Karls­yder- punkter,­kan­hverken­naturforskeren­eller­historieskriveren­med­alle­deres­instru- menter­endegyldigt­forklare­revolutionen­eller­andre­lidenskabelige­begivenheder.­

Men­det­betyder­ikke­nødvendigvis,­at­revolutionen­er­en­monolitisk­sandhed,­der­

ikke­kan­sættes­i­forbindelse­med­andre­begivenheder.­

­ Er­revolutionen­en­udfordring­til­den­gamle­verdens­fortælle-­og­konversations- former,­så­er­det­ikke­første­gang,­at­Goethe­møder­en­sådan.­Et­par­måneder­før­

Den­franske­revolutions­udbrud­i­1789­havde­han­lagt­sidste­hånd­på­et­essay­om­

en­begivenhed,­som­man­ifølge­ham­selv­godt­kunne­hævde­“egentlig­ikke­lader­

sig­beskrive”­(Goethe­1948-60,­11:484).­Det­drejede­sig­om­det­romerske­karne- val,­ som­han­året­ inden­ havde­ oplevet­på­ sin­ lange­ italienske­rejse.­Essayet,­Das Römische Karneval,­synes­på­en­række­punkter­at­foregribe­den­kommende­revolu- tion.­Indledningsvist­beskriver­Goethe­i­generelle­termer,­hvordan­enhver­kendt­or- den­er­sat­ud­af­kraft,­hvordan­forskellen­mellem­høj­og­lav­er­ophævet,­og­hvordan­

karnevallet­er­en­fest,­“som­egentlig­ikke­gives­til­folket,­men­som­folket­giver­sig­

selv”­(ibid.,­484).­Snart­forlader­han­dog­den­overordnede­karakteristik­og­forsøger­

i­stedet­at­give­læseren­et­direkte­indtryk­af­karnevallets­glæde,­tummel,­frihed­og­

svimmelhed.­I­en­række­små­tekstafsnit­med­titler­som­“Sidegaderne”,­“Masker”,­

“Nat”,­“Signal­til­den­fuldkomne­karnevalsfrihed”­o.l.­går­han­helt­tæt­på­begiven- hederne.­Her­beskrives­i­præsens,­hvordan­gaderne­fyldes­af­menneskemassernes­

kaotiske­og­selvorganiserede­bevægelser,­hvordan­kvinder­er­forklædt­som­mænd­

og­mænd­som­kvinder,­hvordan­mord­og­vold­bliver­mimet,­og­hvordan­beruselsen,­

seksualiteten,­farverne,­teatret,­konfettien,­hestevæddeløbet,­larmen­osv.­har­frit­

løb.­Det­er­en­beskrivelse,­hvor­fortælleren­ikke­bare­giver­afkald­på­ethvert­over- blik­og­enhver­hierarkisk­ordning­af­sanseindtrykkene,­men­hvor­han­også­synes­at­

give­afkald­på­sig­selv.­På­linje­med­alle­andre­er­han­blot­en­del­af­den­menneske- mængde,­hvor­det­ikke­er­individualiteten,­men­anonymiteten­og­massen,­der­giver­

friheden.­Fortælleren­og­iagttageren­optræder­således­ikke­som­et­“jeg”,­men­blot­

som­en­neutral­position­i­det­altomsluttende­karneval.­­

­ I­ hovedparten­ af­ essayet­ beskriver­ Goethe­ karnevallet­ indefra,­ som­ en­­

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

6 9 særlig­ begivenhed­ eller­ verden,­ der­ ikke­ skal­ sammenlignes,­ perspektiveres­ eller­­

forklares­ud­fra­hans­egen­eller­den­øvrige­verdens­vante­orden.­Læst­i­forlængelse­

af­Udvandrerhistorier­kan­man­næsten­sige,­at­han­i­Det romerske karneval afprøver­

Karls­ene­yderpunkt:­at­beskrive­et­fænomen­ikke­som­sandsynligt­eller­forklarligt,­

men­som­interessant­og­sandt.­Helt­så­enkelt­er­det­dog­ikke.­Han­afslutter­essayet­

med­i­det­sidste­afsnit,­“Askeonsdag”,­at­træde­et­skridt­væk­fra­begivenheden­og­

reflektere­over­den.­Han­sammenligner­her­karnevallet­med­en­drøm­eller­et­even- tyr,­der­måske­ikke­efterlader­mange­spor­i­sjælen.­“Frihed­og­lighed­kan­kun­nydes­

i­vanviddets­tummel”­(ibid.,­515),­eller,­kan­man­sige­i­Gailus’­vokabular,­lader­sig­

ikke­integrere­i­den­vante­orden­eller­narration.­Goethes­pointe­er­dog,­at­dette­er­

et­ganske­almindeligt­vilkår.­Han­understreger­parallellerne­mellem­karnevallet­og­

det­almindelige­liv:­at­livet­i­sin­helhed­er­lige­så­“uoverskueligt,­uindbydende­[un- geniessbar],­ja­betænkeligt”­(ibid.)­som­karnevallet,­og­at­de­største­glæder­i­livet­

stryger­forbi­os­som­hestene­i­væddeløbet.­Hans­ønske­er­således,­at­læseren­via­

beskrivelsen­af­“det­ubekymrede­maskesamfund­kan­blive­mindet­om­vigtigheden­

i­enhver­momentan­og­ofte­tilsyneladende­ussel­livsnydelse”­(ibid.).­Da­han­i­det­

romerske­karneval­får­en­forsmag­på­revolutionen,­ser­han­ikke­omvæltningerne­

som­hverken­traumatiserende­eller­truende.­Nok­er­de­svære­at­gengive,­men­i­den­

tekst,­ som­ det­ lykkes­ Goethe­ at­ skrive,­ er­ det­ livets­ almindelige­ uoverskuelighed­

og­glædesløshed,­der­er­problemet,­mens­den­omvæltende­begivenhed­momentant­

kan­udfri­os.­­­­­

Wilhelm­Meisters­læreår

Spørgsmålet­om­genrernes­forskellige­muligheder­var­noget,­som­Goethe­diskute- rede­og­afprøvede­både­i­sine­litterære­værker­og­i­aforismer,­essayistik­m.m.­Som­

jeg­har­argumenteret­for­i­forhold­til­Udvandrerhistorier­og­Det romerske karneval,­

For­ Che­ Guevara­ var­ litteraturen­ en­

del­ af­ revolutionen.­ Han­ læste­ Cer- vantes,­ Robert­ Louis­ Stevenson­ og­

Pablo­ Neruda­ højt­ for­ sine­ guerilla- soldater­i­Sierra­Maestra.­For­patien- terne­på­et­hospital­for­spedalske­læ- ste­han­Faust.­Her­har­han­mellem­de­

revolutionære­ kampe­ selv­ kastet­ sig­

over­Goethe.

passage | 64 |vinter 2010

7 0

og­som­hans­alsidige­produktivitet­også­viser,­var­pointen­dog­ikke­at­finde­én­sær- ligt­god,­sand­eller­moderne­genre.­Han­blandede­gammelt­og­nyt,­sammenhænge­

og­brud,­og­udfoldede­sig­inden­for­praktisk­talt­alle­litterære­genrer.­Det­gjaldt­også­

i­årene­efter­Den­franske­revolution,­hvor­han­skrev­Udvandrerhistorier,­et­heksa- meterepos­og­et­sørgespil­og­også­færdiggjorde­Wilhelm Meisters læreår.­

­ Goethe­ var­ begyndt­ på­Læreår­ i­ 1777,­ hvor­ politiske­ omvæltninger­ endnu­ lå­

et­stykke­ude­i­fremtiden.­Manuskriptet­med­titlen­Wilhelm Meisters theatralische Sendung­handlede­om­en­ung­mands­teaterlidenskab­og­erfaringer­med­forskellige­

teatermiljøer.­Goethe­arbejdede­imidlertid­kun­sporadisk­på­det­og­lagde­det­væk­

en­gang­midt­i­1780’erne.­Da­han­tog­manuskriptet­op­igen­i­1793,­var­både­hans­

eget­liv­og­verden­omkring­ham­forandret.­Det­samme­blev­romanen.­Mange­ele- menter­fra­teater-­eller­kunstnerromanen­indgik­stadig,­men­trådte­i­baggrunden­

til­fordel­for­mere­almene­spørgsmål­om­menneskets­selvbestemmelse,­livets­sam- menhæng,­ og­ hvordan­ vi­ overhovedet­ kan­ forstå­ og­ agere­ i­ en­ verden­ præget­ af­

store­omvæltninger.­Hvilke­meningsfulde­historier­kan­vi­fortælle?

­ I­ modsætning­ til­Udvandrerhistorier­ er­ revolutionen­ kun­ implicit­ til­ stede­ i­

Læreår.­Handlingen­udspiller­sig­på­et­ikke­nærmere­specificeret­tidspunkt,­før­den­

bryder­ud.­Især­i­romanens­sidste­del­spiller­revolutionen­dog­med­som­en­eksplicit­

forventning­og­implicit­kontekst,­der­afgørende­forandrer­individets­forhold­til­det­

fælles­ og­ til­ historien.­ Som­Udvandrerhistorier­ handler­Læreår­ dermed­ helt­ over- ordnet­om,­hvordan­vi­forbinder­livets­enkelte­tildragelser­med­en­større­sammen- hæng.­I­romanen­sker­det­i­en­form,­der­ligefrem­er­blevet­set­som­oprindelsen­til­

en­ny­genre:­den­særdeles­indflydelsesrige­og­omdiskuterede­“dannelsesroman”­(jf.­

Eriksson­2003).­

­ At­Læreår­skilte­sig­ud­og­brød­med­læsernes­forventninger,­kan­man­se­fra­de­

først­publicerede­anmeldelser,­hvor­der­er­en­rådvildhed­over­for­romanens­tilsy- neladende­ splittelse­ mellem­ en­ individuel­ biografi,­ en­ dannelsestænkning­ og­ en­

centrumløs­mangfoldighed­af­bipersoner­og­sidehandlinger.­Allerede­i­1798­måtte­

Friedrich­ Schlegel­ konstatere,­ at­ romanen­ stillede­ store­ krav­ til­ læserens­ omstil- lingsevne.­“De­sædvanlige­forventninger­om­enhed­og­sammenhæng­skuffer­denne­

roman­lige­så­tit­som­den­indfrier­dem”,­skrev­han,­idet­han­på­trods­af­mange­ro- sende­ord­mente,­at­“værkets­begyndelse­og­slutning­(...)­næsten­generelt­opfattes­

som­sælsom­og­utilfredsstillende,­og­noget­af­midten­som­overflødig­og­usammen- hængende”­(Schlegel­2000b,­169-170).­

­ I­sin­anmeldelse­påpegede­Schlegel,­at­romanen­både­har­en­universel­og­en­

individuel­dimension­og­derfor­frustrerede­de­læsere,­der­kun­interesserede­sig­for­

heltens­udviklingshistorie.­På­trods­af­titlen­er­Wilhelms­udvikling­ikke­det­egentli- ge­anliggende.­Man­må­“forbinde­det­med­de­højeste­begreber­og­ikke­blot­opfatte­

det­(…)­som­en­roman,­hvori­personer­og­begivenheder­er­det­yderste­endemål”­

(ibid.,­169).­Imidlertid­er­de­højeste­begreber­også­vanskelige­at­få­greb­om,­idet,­

som­Schlegel­skrev­nogle­år­senere,­romanens­hovedbegreb,­dannelsen,­er­“meget­

alsidigt,­flertydigt­og­let­at­misforstå”­(Schlegel­1979,­85).

­ Men­hvorfor­er­det­sådan?­Et­bud­er,­at­vanskelighederne­afspejler­tidens­om- væltninger­og­er­en­konsekvens­af,­at­Læreår­prøvede­at­formulere­nye­måder­at­

være­i­og­forstå­den­moderne­verdens­foranderlighed­på.­Som­M.M.­Bakhtin­har­

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

7 1 argumenteret­for,­er­det­graden­og­omfanget­af­forandringerne,­der­gør­dannelses-

romanen­til­noget­særligt.­Den­adskiller­sig­til­den­ene­side­fra­de­picareske­eller­i­

Bakhtins­terminologi­“biografiske”­romaner,­hvor­begivenheder­nok­kan­ændre­hel- tens­liv,­position­og­skæbne,­men­han­alligevel­forbliver­den­samme.­Til­den­anden­

side­adskiller­den­sig­fra­udviklingsromaner,­Bakhtins­“novels­of­emergence”,­hvor­

helten­træder­frem­på­baggrund­af­en­stabil­verden,­der­fungerer­som­erfaring­eller­

skole­for­ham.­I­en­dannelsesroman­som­Goethes­er­både­verden­og­selvet­forander- lige,­og­det­giver­en­dobbelt­ubestemthed.­­

Mennesket­bliver­til­sammen­med­verden,­han­afspejler­i­egen­person­den­historiske­tilbli- velse­af­selve­verden.­Han­er­ikke­længere­inde­i­en­epoke,­men­befinder­sig­på­grænsen­

mellem­to­epoker,­på­overgangen­fra­den­ene­til­den­anden.­Denne­overgang­finder­sted­i­

ham­og­gennem­ham.­Han­er­tvunget­til­at­blive­en­ny­og­hidtil­uset­type­menneske.­(...)­

Det­er­netop­verdens­grundvold,­der­forandres,­og­mennesket­bliver­nødt­til­at­forandre­

sig­sammen­med­den.­Det­forstår­sig,­at­i­sådan­en­tilblivelsesroman­vil­problemet­med­

menneskets­virkelighed­og­potentiale,­dets­frihed­og­nødvendighed,­samt­spørgsmålet­

om­det­kreative­initiativ­blive­rejst­med­fuld­tyngde.­Billedet­af­det­tilblivende­menneske­

begynder­her­at­overvinde­sin­private­karakter­(...)­og­indtræder­i­en­fuldkommen­anden,­

rumlig­sfære­af­historisk­eksistens.­(Bakhtin­2006:­192-193)

Hvad­ Bakhtin­ beskriver,­ kunne­ være­ en­ revolutionserfaring,­ men­ er­ hos­ ham­ en­

generel­modernitetserfaring.­En­lignende­generalisering­af­revolutionserfaringen­

finder­ man­ hos­ Goethe.­ Man­ kan­ ganske­ vist­ godt­ læse­Læreår­ med­ Den­ franske­

revolutions­briller.­Man­kan­som­Novalis­bruge­Wilhelms­oplevelser­med­et­materia- listisk­borgerskab,­mere­eller­mindre­mislykkede­kunstnermiljøer­og­et­reformvenligt­

aristokrati­til­at­læse­romanen­som­historien­om­borgerens­“valfart­til­adelsdiplomet”­

(Novalis,­60).­Man­kan­som­den­sene­Georg­Lukács­bruge­afslutningens­ægteskabelige­

alliancer­på­tværs­af­klasseskel­som­et­argument­for,­at­romanen­opløser­skellet­mellem­

borgerlige­og­adelige­til­fordel­for­en­progressiv­og­naturlig­humanisme­(Lukács,­46- 47).­Eller­man­kan­som­Franco­Moretti­se­den­som­en­fortælling­om,­hvordan­konflikter­

i­al­almindelighed­og­Den­franske­revolution­i­særdeleshed­kunne­have­været­undgået­

(Moretti,­64).­Man­kan­ideologikritisk­læse­dens­hyldest­til­social­harmoni­og­menne- skelig­almenhed­som­antirevolutionær­og­restaurerende,­men­man­kan­også­som­de­

fleste­nyere­læsninger­fokusere­på­romanens­ironiske­distance­til­både­Wilhelms­dan- nelseshistorie­og­den­reformvenlige­adels­dannelsestænkning­(jf.­Eriksson­2004).­

­ Pointen­her­–­som­i­flere­af­ovennævnte­læsninger­–­er­dog,­at­Læreår­behandler­

revolution­og­modernitet­under­ét.­For­Goethe­er­moderniteten­en­revolutionær­epoke,­

der­ afgørende­ forandrer­ både­ materiel­ udvikling,­ kultur­ og­ bevidsthed.­ Det­ er,­ som­

også­Bakhtin­peger­på,­netop­disse­omvæltninger­i­epoken,­der­gør,­at­romanen­må­te- matisere­det­enkelte­menneskes­potentiale.­Når­menneske­og­verden­er­bundet­til­hin- andens­konstante­transformationer,­må­den­eksperimentere­med,­hvad­mennesket­kan­

i­forhold­til­modernitetens­dynamiske­karakter.­Det­betyder­også,­at­den­i­sin­form­må­

kombinere­det­verdens-­og­indadvendte.­Den­må­undersøge,­hvordan­individet­på­én­

gang­integrerer­verdens­tildragelser­i­sin­egen­identitetsdannelse­og­selv­integreres­i­

en­individualitetsoverskridende,­historisk­verden.­

“

passage | 64 |vinter 2010

7 2

Nødvendighed,­tilfældighed­og­menneskets­frihed

En­af­de­måder,­hvorpå­Læreår­behandler­ovenstående­dannelsesproblematik,­er­

ved­konkret­at­spørge­til,­om­livet­bedst­opfattes­som­nødvendighedens,­tilfældig- hedens­eller­den­fri­viljes­værk.­Formelt­svarer­den­selv­på­spørgsmålet­ved­netop­

at­være­en­roman.­Dermed­sætter­den­nemlig­forholdet­mellem­individ­og­verden­

på­en­bestemt­måde.­Da­nogle­af­personerne­diskuterer­“om­romanen­eller­dramaet­

fortjente­ forrangen”,­ når­ de­ frem­ til­ “omtrent­ følgende­ resultat”­ (7:307/X:311)¹:­

Romanen­ skal­ koncentrere­ sig­ om­ sindstilstande­ og­ hændelser,­ dramaet­ om­ ka- rakterer­og­virkningsfulde­handlinger.­Mens­den­dramatiske­helt­er­på­konfliktkurs­

med­verden­og­“enten­rydder­(…)­hindringerne­af­vejen­eller­bukker­under­for­dem”­

(7:308/X:311),­så­er­der­i­romanen­ingen­tragisk­skæbne,­men­kun­tilfælde,­som­frem- bringer­patetiske­situationer­og­ledes­af­de­overvejende­passive­personers­sjæleliv.­

­ Tager­ man­ dette­ “resultat”­ alvorligt,­ så­ hører­ skæbnen­ eller­ nødvendigheden­

altså­ hjemme­ i­ dramaet­ og­ tilfældet­ i­ romanen,­ mens­ friheden­ tager­ sig­ ganske­

forskelligt­ ud­ i­ de­ to­ genrer.­ Hos­ den­ stærke­ dramatiske­ helt­ ligger­ friheden­ i­ at­

være­handlekraftig,­at­gå­mod­verden­eller,­kunne­man­sige,­at­være­revolutionær.­­

Romanhelten­derimod­er­langt­mindre­heroisk.­Han­er,­nu­igen­med­Bakhtins­vo- kabular,­ikke­mod,­men­sammen­med­verden­og­må­forandre­sig­sammen­med­den.­

For­hverken­Bakhtin­eller­Goethe­betyder­det­dog,­at­mennesket­viljesløst­er­under- lagt­modernitetens­omvæltninger.­Hos­Bakhtin­sker­de­i­og­gennem­mennesket,­hos­

Goethe­former­romanhelten­verden­efter­sig,­så­tilfældighederne­bindes­og­ledes­af­

hans­sindstilstand.­

­ Betydningen­af­denne­mentale­frihed­udforskes­i­Læreår,­som­lader­både­sine­

personer­og­læsere­give­form­til­tilfældighederne.­Wilhelms­åbne­og­udetermine- rede­dannelseshistorie­afspejler,­hvordan­form­og­mening­ikke­er­der­i­sig­selv,­men­

er­noget,­han­må­skabe­i­sit­liv­–­og­vi­i­vores­læsninger.­Konkret­kan­hans­“læreår”­

forstås­på­to­modsatrettede­måder:­som­en­enhedslig­fremskridtshistorie­eller­som­

en­historie­med­fokus­på­det­singulære,­diskontinuerte­og­brudfyldte.­Receptions- historien­viser­med­al­ønskelig­tydelighed,­at­romanen­kan­læses­på­begge­måder.­I­

sit­narrative­forløb­veksler­den­da­også­mellem­de­to­historiesyn­og­fremstiller­selv­

mod­slutningen­Wilhelms­historie­på­begge­måder.­

­ I­den­fremskridtsoptimistiske­udgave­kommer­det­store­gennembrud­i­Wilhelms­

dannelse,­da­han­påtager­sig­det­ret­tvivlsomme­faderskab­til­drengen­Felix.­Gen- nem­sønnen­med­det­symbolske­navn­kan­han­pludselig­se­en­sammenhæng,­der­er­

større­end­ham­selv:

Han­så­ikke­længere­verden­med­en­trækfugls­blik­og­ikke­en­bygning­som­en­hurtigt­

indrettet­løvhytte,­der­visner,­inden­man­forlader­den.­Alt,­hvad­han­agtede­at­anlægge,­

skulle­vokse­drengen­i­møde,­og­alt,­hvad­han­fremstillede,­skulle­vare­slægter­igennem.­I­

den­forstand­var­hans­læreår­til­ende,­og­med­faderfølelsen­havde­han­også­erhvervet­sig­

alle­en­borgers­dyder.­Han­følte­det,­og­hans­glæde­kunne­ikke­sammenlignes­med­noget­

andet.­(7:502/XI:152)

Hvad­fortælleren­her­præsenterer,­er­en­“roman”­af­den­type,­som­Kant­beskrev:­en­

opbyggelig­historie,­der­giver­mening­til­verdens­tildragelser,­indskriver­det­enkelte­

“

Birgit Eriksson | Revolutionen, moderniteten og de mulige genrer

7 3 liv­i­en­naturlig­fremskridtshistorie­og­kobler­direkte­til­de­borgerlige­dyder.­Men­det­

markeres­også,­at­der­netop­er­tale­om­en­måde­at­se­verden­på,­og­romanen­viser­

ved­sin­vekslen­mellem­denne­og­andre­måder,­hvor­svært­det­kan­være­at­indordne­

tilfælde­og­hændelser­i­en­fremskridtshistorie:­­

Det,­der­omgav­ham,­kunne­han­hverken­fastholde­eller­lade­ligge,­alt­mindede­ham­om­

alt;­han­så­ud­over­sit­livs­hele­kredsløb,­men­desværre­lå­det­knækket­foran­ham­og­syn- tes­aldrig­at­ville­samle­sig.­(7:570-71/XI:222)­

Fortolkningerne­er­således­skrøbelige.­I­en­moderne,­dynamisk­verden­må­de­nødven- digvis­være­foranderlige.­Wilhelm­begynder­sine­læreår­i­den­gamle­verdens­klare­mod- sætninger­mellem­selvdannelse­og­udadvendt­handling,­adel­og­borgerskab,­kunst­og­

handel,­individ­og­samfund.­Han­tror,­at­han­som­den­dramatiske­helt­må­gøre­oprør­

mod­verden,­men­finder­sig­hurtigt­i­en­moderne­kompleksitet,­hvor­alt­i­omgivelserne­

kan­minde­om­alt,­livet­er­brækket­fra­hinanden,­og­han­må­sætte­spørgsmålstegn­ved­

alt­inklusiv­sin­egen­karakter,­selvbestemmelse­og­relation­til­verden.­

­ Fortolkningerne­er­imidlertid­også­stærke.­Når­alt­i­omgivelserne­minder­Wil- helm­om­alt,­og­han­hverken­kan­fastholde­det­eller­lade­det­ligge,­så­skyldes­det­jo,­

at­omgivelserne­ikke­består­af­objektive­og­stabile­fakta,­men­overlader­det­til­men- nesket­at­tilskrive­betydning.­Når­alt­til­sidst­angiveligt­ender­‘lykkeligt’­for­ham,­

er­det­således­ikke­en­objektiv­beskrivelse­af,­men­en­subjektiv­given­form­til­hæn- delserne.­Hans­liv­hænger­ikke­objektivt­meningsfuldt­sammen­–­det­ville­være­en­

anakronisme­og­forudsætte­præetablerede­roller­og­plots.­Til­gengæld­har­det­en­

potentiel,­men­udetermineret­mening,­som­individet­i­høj­grad­har­indflydelse­på.­

Wilhelm­kan­faktisk­forstå­sit­liv­som­den­opbyggelige­fremskridtshistorie­eller­som­

det­brækkede­kredsløb,­der­aldrig­vil­samle­sig,­og­pointen­er­ikke­at­udstille­den­

ene­subjektive­forståelse­som­forkert­og­den­anden­som­rigtig,­men­snarere­at­vise,­

at­de­virker­og­er­med­til­at­bestemme­det­videre­forløb.­“Forvekslingerne,­hvis­det­

da­er­sådanne,­er­ikke­bare­fejltagelser,­der­kan­rettes,­hvorefter­vi­er­tilbage,­hvor­vi­

var­før;­de­har­deres­egen­dynamik”­(Øhrgaard,­243-244).

­ Vi­ser­det­måske­tydeligst,­da­Wilhelm­påtager­sig­faderskabet­til­Felix.­Da­han­

spørger­en­tilsyneladende­alvidende­abbed,­om­Felix­virkelig­er­hans­søn,­får­han­

svaret­ “vov­ at­ være­ lykkelig!”­ (7:497/XI:147),­ en­ omvending­ af­ Kants­ “Sapere­

aude!”,­at­man­skal­vove­at­vide.­Faderskabet­kan­hverken­be-­eller­afvises,­men­

man­kan,­som­en­anden­biperson­siger­til­Wilhelm,­tage­det­på­sig:­“Faderskabet­be- ror­overhovedet­kun­på­overbevisningen;­jeg­er­overbevist,­altså­er­jeg­far”­(7:559/

XI:210).­Vover­man­at­forstå­verden­sådan,­får­det­også­betydning.­Så­er­det­ikke­

et­tragisk­vilkår,­men­en­mulighed,­at­verden­og­livet­ikke­bare­er­givet,­men­kan­

forstås­og­formes­på­forskellig­måde.­At­Wilhelm­tager­faderskabet­på­sig,­bliver­da­

også,­som­jeg­var­inde­på­ovenfor,­afgørende­for­hans­videre­opfattelse­af­sig­selv­og­

sit­forhold­til­verden.­Han­kan­faktisk­blive­forfatter­til­sit­eget­liv,­og­kan­han­kun­

skrive­en­“roman”,­så­får­den­også­betydning.

“

passage | 64 |vinter 2010

7 4

Afslutning

Mod­slutningen­af­Læreår­forudser­Tårnselskabet,­som­Wilhelm­har­tilsluttet­sig,­

hvordan­det­kendte­samfund­går­i­opløsning.­Revolutioner­kan­ske­når­og­hvor­som­

helst:­“Man­behøver­kun­at­kende­lidt­til­verdensbegivenhederne­for­at­vide,­at­store­

forandringer­er­på­vej,­og­at­ejendommen­snart­ikke­er­sikker­nogen­steder”­(7:563/

XI:214).­At­omvæltninger­ikke­kan­stoppes,­men­kan­og­vil­ske,­er­et­generelt­vilkår.­

Som­fortælleren­i­Læreår­formulerer­det:

I­det­hele­taget­er­det­desværre­tilfældet,­at­alt,­der­skal­fremstå­af­flere­samvirkende­

mennesker­og­omstændigheder,­ikke­kan­holde­sig­fuldkomment­over­længere­tid,­(…)­

personerne­passer­ikke­mere­til­forholdene,­og­forholdene­ikke­mere­til­personerne.­Alt­

forandrer­sig,­og­hvad­der­før­var­forbundet,­falder­nu­snart­fra­hinanden.­(7:343/X:348)

Denne­ moderne­ erfaring­ er­ udgangspunktet­ for­ såvel­Udvandrerhistorier­ som­

Læreår.­De­to­værker­behandler­den­forskelligt­og­sætter,­som­beskrevet­ovenfor,­

ikke­ mindst­ gennem­ deres­ genrevalg­ forholdet­ mellem­ individet­ og­ historien­ på­

forskellig­måde.­Forskellen­står­dog­ikke,­som­det­ellers­ofte­fremstilles,­mellem­en­

moderne­novelles­singulære­nyheder­og­brud­og­en­dannelsesromans­fremskridts- orienterede­domesticering­af­disse.­Som­jeg­har­argumenteret­for­i­analyserne,­er­

epokens­to­historiesyn­bestemt­til­stede­i­værkerne,­men­forskellen­mellem­de­to­

opfattelser­skal­ikke­søges­mellem,­men­i­såvel­Udvandrerhistorier­som­Læreår.­Det­

er­grunden­til,­at­begge­værker­indeholder­en­flerhed­af­genrer.­De­eksperimenterer­

med­og­reflekterer­over,­hvad­forskellige­genrer­–­eposet,­dramaet,­novellen,­even- tyret,­konfessionsskriftet,­og­de­forskellige­romanformer­–­gør­og­kan­i­forhold­til­

modernitetens­voksende­afstand­mellem­erfaringer­og­forventninger.­­

­ For­flere­af­Goethes­tyske­samtidige­var,­som­jeg­var­inde­på­i­indledningen,­løs- ningen­på­modernitetens­splittelse­at­realisere­humaniteten­i­individet.­Det­viste­sig­

dog­hurtigt,­at­dette­kun­kunne­ske­inden­for­privatlivets­grænser.­I­Læreår­lykkes­

det­heller­ikke­for­hverken­Wilhelm­eller­Goethe­at­give­det­nyhumanistiske­dan- nelsesideal­en­konkret­social­form.­Humaniteten­eller­almenheden­eksisterer­ikke­

som­en­størrelse,­individet­kan­realisere.­I­modsætning­til­Humboldt­og­flere­af­de­

andre­nyhumanister­tog­Goethe­i­stedet­den­moderne­arbejdsdeling­og­uddifferen- tiering­til­efterretning.­Som­det­programmatisk­hævdes­i­Wilhelms­lærebrev:­“Men- neskeheden­består­kun­af­alle­mennesker,­verden­kun­af­alle­kræfter­lagt­sammen”­

(7:552/XI:203).­

­ Når­almenheden­på­denne­måde­oversættes­til­mangfoldighed,­har­det­nogle­

konsekvenser.­På­den­ene­side­giver­det­et­mere­begrænset­og­dermed­også­et­min- dre­selvbestemmende­subjekt.­Det­afspejles­i­både­Udvandrerhistorier­og­Læreår,­

som­på­forskellig­måde­tematiserer,­hvad­der­sker,­hvis­man­giver­afkald­på­illusio- ner­om­autonomi,­om­fri­vilje­og­om­at­kunne­overskue­det­hele­fra­en­privilegeret­

position.­Men­det­giver­også­nogle­muligheder,­og­i­begge­værker­er­der­et­poten- tiale­i­afkaldet­–­som­der­tydeligvis­også­var­i­Det romerske karneval.­Går­man­fra­

dramaets­–­eller­revolutionens­–­forestilling­om­det­handlekraftige­dramatiske­sub- jekt,­der­enten­må­overvinde­eller­bukke­under­for­verdens­hindringer,­så­går­man­

nemlig­ikke­bare­til­et­mindre­og­mere­partikulært­individ,­men­også­til­en­mindre­

“