• Ingen resultater fundet

Fjerde kvartal 2007

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fjerde kvartal 2007"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Krig og terrortrusler kunne ikke hamle op med spørgsmål om vel- færd og kvalitet i den offentlige sek- tor, da Danmark gik til valg den 14.

november. I andre lande af vores egen slags – rige, sociale, trygge samfund — er regeringer blevet ri- stet af medierne for deres deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Men således skulle det ikke gå i den dan- ske valgkamp. Ikke alene foretrak både medierne og politikerne at skændes om velfærd herhjemme frem at tale om Irak og Afghanistan.

Vælgerne valgte også at give VK-re- geringen ‘four more years’.

Og da statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterede sin ny re- gering, gik de tre centrale ministre for udenrigs- og sikkerhedspolitik igen. Udenrigsministeren vil også de næste år hedde Per Stig Møller.

Søren Gade vil fortsat være forsvars- minister med et vældigt personligt stemmetal, ligesom Ulla Tørnæs trods skeptiske prognoser hos medi- ernes korps af spindoktorer fortsat vil være minister for samarbejde med ulandene.

Samme regering. Samme kerne- ministre. Samme politik – næsten.

Ja, skønt nordisk politik ikke kom til at spille nogen rolle – man skulle

mindst have lup og høreapparat for at lokalisere en nordisk debat i valg- kampen – kan det dog nævnes, at Bertel Haarder har overtaget nor- disk samarbejde fra Connie Hede- gaard, som også har afgivet den hjemlige miljøpolitik til fordel for et superministerium for klima og ener- gi, lidt af en international innovation.

Hendes opgave turde dog også være international, al den stund hun har fået to år til især at forbere- de det internationale klimatopmøde om afløsningen på Kyoto-aftalen.

Den nye skal i hvert fald hedde no- get med ‘Copenhagen’ – om end næppe opkaldes efter Bjørn Lom- borgs omstridte ‘Copenhagen Con- sensus’. Hun får travlt.

Hedegaard besluttede således om- gående at udsende fem nye klima-at- tacheer, tre af dem til de tre største CO2-udledere, som kan afgøre Kø- benhavner-topmødets skæbne, altså USA, Kina og Indien. De nye klima- diplomater skal i hver deres vækst- centrum folde ørene ud og fortolke alle relevante signaler fra såvel rege- ringer som erhvervsliv og NGO’er om forberedelsen af Det Store Kø- benhavnske Kompromis.

Ret beset var Venstres Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokra-

95 udenrigs 4 · 2007

Fjerde kvartal 2007

Danmarks stemme

(2)

ternes Helle Thorning Schmidt ikke uenige om forfærdeligt meget i den internationale politik, efter at VK-re- geringen havde trukket det store kontingent soldater hjem fra Syd- irak. De var og er enige om at fast- holde det danske militære engage- ment i Afghanistan. De er enige om at være tilfredse med EU’s nye re- formtraktat. De er enige om, at Dan- marks EU-forbehold er ved at være udtjente.

Deres vilkår i valgkampen var hel- ler ikke så vældigt forskellige. De blev begge presset af deres støttepar- tier – V af Dansk Folkeparti, S af So- cialistisk Folkeparti – som hver især vil have EU-reformtraktaten til fol- keafstemning. Og begge måtte reelt indkassere nogle øretæver til deres partier.

Anders Fogh Rasmussen tabte flest mandater, men Venstre er fort- sat Danmark største parti, og Fogh beholdt et flertal for VK. Helle Thorning Pedersen tabte lidt færre mandater og fik ros for sin kampag- ne, også af borgerlige medier, men indkasserede immervæk det dårlig- ste valgresultat for Socialdemokra- terne i 100 år. Hun var således langt fra et folketingsflertal – hvilket spa- rede hende for at teste, om hun vir- keligt kan favne så vidt, at både de Radikale og Enhedslisten ville stem- me for hendes internationale politik.

I stedet: Et VK-regeringsgrundlag med de samme ministre og med fle- re klare signaler om kursen for de kommende år. Klimapolitikken skal

i fokus med ambitiøse mål for be- grænsningen af CO2-udledning. Kø- benhavner-topmødet skal være en succes, dvs. ende med en enighed, der omfatter både USA, Kina og In- dien. Danmark skal fortsat være en- gageret i Afghanistan og Irak, både militært og med civil udvikling. DIIS skal lave en analyse af den militære og civile indsats i de to lande, og re- geringen vil selv udarbejde en lang- tidsplan for engagementet i Afgha- nistan.

Ulandshjælpen skal op fra de nu- værende 0,8 procent af BNI til én pct. i løbet af nogle år. Det særskilte

‘Arabiske Initiativ’ for støtte til ud- viklingen af arabiske civilsamfund skal fortsætte, og VK-regeringen vil være parat til at støtte en mellemøst- lig fredsproces, hvis den pludselig skulle opleve fremskridt.

Endelig vil Danmark under VK støtte udviklingen af en fælles uden- rigs- og sikkerhedspolitik i EU. Der- for skal de 14 år gamle danske EU- forbehold ifølge VK-regeringen III til folkeafstemning, formentlig alle- rede i 2008. Det kan kræve et tæt samarbejde med de slagne rivaler blandt Socialdemokraterne, al den stund begge deres respektive støtte- partier – Dansk Folkeparti og SF – vil anbefale et nej og formentlig vil presse på for desuden at kræve re- formtraktaten til folkeafstemning.

Den første meningsmåling om EU-spørgsmål efter valget viste i Ber- lingske Tidendeet flertal imod en op- hævelse af det retlige forbehold.

96 udenrigs 4 · 2007

DANMARKS STEMME

(3)

Opringning fra Washington Præsident Bush var hurtigt på tele- fonen for at ønske Anders Fogh Rasmussen til lykke, ligesom den amerikanske ambassadør valgte at feste med Venstre på valgnatten.

Men den danske statsminister kan ikke længere hverken kritiseres, dril- les eller beundres for at være en særlig ven af USA i Europa, efter at såvel den ny franske præsident, Zar- kozy, den ny britiske regeringsleder Gordon Brown og den tyske for- bundskansler Angela Merkel også gør et stort nummer ud af genskabe et godt transatlantisk partnerskab.

Fogh gentog under valgkampen sit nye forsæt – som han deler med Bush – om at frigøre Danmark for enhver afhængighed af energiim- port fra ustabile lande i Mellem- østen.

Også Ulla Tørnæs kan få travlt.

Ud over at ulandsbistanden skal i vejret, vil regeringen styrke sin tidli- gere bebudede fokusering på Afri- ka, hvor to tredjedele af den bilate- rale ulandshjælp skal investeres.

Menneskerettigheder, hjælp til flygt- ninge i nærområder og støtte til kli- mapolitik skal i fokus, også i ulande.

Den danske regering fik under valgkampen i øvrigt tilslutning i FN til et forslag om en skærpet indsats mod tortur. På dansk initiativ vedtog et udvalg under generalforsamlin- gen i New York en resolution, som skærper folkerettens forbud mod tortur og anden grusom, umenne-

skelig eller nedværdigende behand- ling. Staterne skal ifølge resolutio- nen, der blev sendt videre til vedta- gelse på generalforsamlingen, for- pligte sig til enten selv at retsforføl- ge påståede torturbødler eller udle- vere dem til et land, hvor de bliver retsforfulgt.

I øvrigt:

• Regeringens ny fødevareminister Eva Kjær Hansen tog sidst i no- vember skarpt afstand fra et for- slag fra EU-Kommissionen om en ny eksportstøtte til svineslagterier – i modstrid med Kommissionens øvrige plan om at aftrappe sin hidtidige enorme landbrugsstøtte.

• Britiske soldater syntes ved en fejl- tagelse at stå bag drabet på to dan- ske soldater i Afghanistan den 26.

oktober. Storbritannien iværksatte sidst i november en undersøgelse af episoden.

• Udenrigsminister Per Stig Møller og flere tidligere danske udenrigs- ministre – og Enhedslistens Asma Abdol Hamid – protesterede sidst i november mod en saudi-arabisk dom på 100 piskeslag til en voldta- get kvinde for i strid med saudiske regler at opholde sig usømmeligt i bilen med en fremmed mand.

Michael Seidelin er udenrigspolitisk jour- nalist og analytiker på Politiken. Anders Jerichow er kronikredaktør på Politiken og redaktør af udenrigs.

97 udenrigs 4 · 2007

Fjerde kvartal 2007

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Denne artikel viser, hvordan pri- oriteringen af mål for kontraktdesign varierer på tværs af forskellige ty- per af regulering. Indtægtsrammere- guleringen af danske

Opsummerende kan det konstateres, at hvis dette forslag tages bogstaveligt vil det få betydelige konsekvenser for en stor del af de danske børsnoterede virksomheder. Der er dog to

Selvom materialet er usikkert, er der alligevel en tendens til at pyramidestruktu- rer og krydsejerskab har en mindre betydning i organiseringen af danske børsno- terede

En del af baggrunden for, at SUS projektets udvikling ikke forløb som forventet, skal findes i, at projektet nødvendiggør en kæde af "over- sættelser" mellem det nationale

De foregående 5 år havde været præget af høje økonomiske vækstrater og omfattende islandske investeringer i andre dele af Europa, men det hele var baseret på udenlandske

I udarbejdelsen af definitionen, hentede man inspiration i en tidligere fri source defini- tion (Debian guidelines), og i 1998 blev Open Source Definitionen søsat. Definitionen er

Inden for denne gruppe klarer de udsatte og de ikke-udsatte helt unge mødre sig nogenlunde lige godt, men der er dog en betydelig større andel i begge disse grupper, der får et

De studerende er optaget af skrivningen som lærings- og refleksionsredskab, og får i materialet øje på, at den mest almindelige måde, der bliver arbejdet med skrivningen på i