privat special-bibliotek med værker, der er

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskere.

privat special-bibliotek med værker, der er

fælles kulturarv

slægts-, lokal-

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som

sponsor i biblioteket

række fordele. Læs

fordele

https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med

ophavsret. For værker,

er

ophavsret,

PDF-filen kun

personligt brug. Videre

husstanden

er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes

https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere:

KRONENS SKØDER

PAA AFHÆNDET OG ERHVERVET JORDEGODS I DANMARK

FRA REFORMATIONEN TIL NUTIDEN

I UDDBAG UDGIVNE AF RIGSARKIVET

TREDJE BIND 1689—1719

VED

S. NYGÅRD

EJNAR MUNKSGAARD. KØBENHAVN 1941

CARLSBERGFONDETS BEKOSTNING.

Copyright 1941 by

Rigsarkivet, Copenhagen.

Printed in Denmark by J. Jørgensen & Co., København.

Forord... V Indledning... VU Liste over anvendte Forkortelser... XIX

Skødeuddrag... 1

Tilføjelser og Rettelser til andet Bind... 837

Tilføjelser og Rettelser til nærværende Bind... 842

Navneregister... 843

D

Det er min Overbevisning, at Værket ikke alene har Be­ tydning for dansk Lokalhistorie, men at det ogsaa vil vise sig værdifuldt for Udforskningen af vigtige Sider af den fæl­

les danskeRigshistorie.Netop iAartieme omkring 1700 med­

førte Oprettelsen af Ryttergodserne en Omvæltning i Lan­

dets Ejendomsforhold, som øvede Indflydelse paa Statens Økonomi og fikvarige Følger forBondestandens sociale Vil- kaar. Atstore Mængder Bondejord idisse Aar gikud af Kro­

nens Eje og blev overtaget af private Godsejere maatte nød­

vendigvis sætte dybe Spor i Landbostandens hele Stilling.

For min Beslutning at fortsætteet Værk, hvis første Bind udkom i 1892 og 2. Bind i 1908, har det tillige været med­

virkende, at Rigsarkivet i Arkivar S. Nygård havde en Em­

bedsmand, som gennem et langt Livs topografisk-historiske Studier havde erhvervet Forudsætninger for Arbejdet, som ingen anden i Øjeblikket sidder inde med, og som vanskeligt kommer igen.

Jeg beder Direktionen for Carlsbergfondet modtage min ærbødige Tak for en Understøttelse, som harmuliggjort Ud­

givelsen og Trykningen af dette Bind.

Rigsarkivet, September 1941.

Axel Linvald.

ED Udsendelsen af nærværende 3. Bind af »Kronens

V

Territorialt slutter dette 3. Bind sig nøje til det 1908 ud­

sendte 2. Bind (se Indledningen til dette S. I), og ligeledes hvad IndholdetsArt angaar følger detaldelesdette,idetikke blot Uddrag af Skøder til og fra Kronen er medtagne men ogsaa af en Del andre Dokumenter, hvorfor der gøres Rede i nævnte Indledning (S. I—II). Dog er det paa et enkelt Punkt fundet nødvendigt at foretage en mindre væsentlig Ændring. Det hedder nemligpaa det anførte Sted : »Derimod ere Livsbreve, Forleningerog Pantebrevepaa Krongods ude­ ladte. Livsbreve paa flere end to Liv ere dog undtagelsesvis medtagne, naar det skønnedes, at der faktiski dem forelig­

ger en endelig Afhændelse«.

Det vil nu vistnok være aldeles umuligt at paapege et Livsbrev »paa flere end to Liv«, som med Rette kan skøn­ nes at betyde »en endelig Afhændelse«, og den, der ser lidt nærmere paa 2. Bindaf »Kronens Skøder«, vil ogsaa let op­ dage, at Arkivassistent — senere Arkivar — F.J. West, hvis Navnstaar paa Titelbladet til detteBind, slet ikke harover­

holdt den givne Definition, idet han lejlighedsvis har med­ taget simple Livsbreve (f. Eks. S. 328 til Peter Reedtz og S. 685 tilRasmus Fog) eller Breve, hvorved overhovedetingen Afhændelse finder Sted (f. Eks. S. 438 til Laurits Jørgensen og S. 670 til Mogens Skel) samt adskillige andre. Da imid­ lertid en Del afde medtagne Breve uden at være egentlige Skøder dog synes medRette at have faaet Plads i »Kronens Skøder«, f.Eks. Bevilling paa PerpetueringafTiender (S. 669 til Claus Rask), paa at nyde Sædegaardsfrihed (S. 659 til

Povl vonKlingenberg) ellerpaa at nyde fri Birkeret (S. 667 til Hans von Ahlefeldt), er det — dog ret forgæves — søgt at finde en bedre Definition paa, hvad der af den Art har skullet medtages,naar det tidligere fulgte Spori det væsent­

lige fremdeles skulde følges, og i nærværende Bind er da navnlig medtaget kgl. Bevillinger m. m., der er knyttede til fast Ejendom og ifølge Sagens Natur er afvarig Beskaffen­

hed eller somer givne »paa flere end to Liv«. Dog har under­ tiden et rentSkøn været afgørende for, hvad der burde med­ tages, og hvad der kunde udelades.

Medens saaledes nærværendeBind i de nævnte Henseender slutter sig nøje til2. Bind, er der m. H. t. Skødeuddragenes Form foretaget vidtgaaende Ændringer, idet navnlig 1. hver enkelt Ejendoms Hartkorn anføres, 2. Beregningerne er be­

nyttede paa en helt anden Maade og 3. Reglerne for Gen­

givelsen af Egennavnenes Ortografi er ændrede. Herom skal bemærkes følgende:

I. Da West i sin Tid arbejdede paa 3. Bind af »Kronens Skøder«, fulgte han ganskedesamme Regler, som var bievne fulgte for Tiden 1670—88 i 2. Bind, uden at der blev taget det mindste Hensyn til, at Kristian V.s Matrikel1) var traadt i Kraft i Aarene omkring 1687 og vedblev at gælde i over halvandet Hundrede Aar. Man blev saaledes ved med blot at anføre, hvormange Gaarde, Bol og Huse, der i Skødet nævntes i hver enkelt By, uden nogen Antydning af, hvor store disse Gaarde, Bol og Huse var. Dette var højst uhel­ digt, naar Hensyn tages til den Terminologi, der fulgtes i RentekammeretsKontorer. Om denne skal blot antydnings­ vis anføres følgende:

a. EnGaard (Bondegaard) kunde (altefter ny Matr.) være en lille Ejendom paa langt under 1 Td. Htk., f. Eks. Htk.

»-4-1-»- ((Skøde M/s 1716 til C. G. v. Meeting, S. 506), Htk.

»-4-3-»- (Skøde % 1717 til Alb. Due, S. 617) eller Htk.

*) Denne fandtes dengang ikke i Rigsarkivet, men er senere ble­

vet afgivet dertil, saa at den ved Udarbejdelsen af nærværende Arbejde stadig har været ved Haanden og idelig er blevet raad- spurgt, som det fremgaar af talrige Anmærkninger under Teksten.

»-6-2-»- (Skøde 10/8 1716 til E. Z. v. Kahlen, S. 537), men efter Matriklen fandtes der i alle Dele af Landet Bønder- gaarde paa 20, 30 eller op imod 40 Tdr. Htk., f. Eks. i Jyl­ land Klejtrupgaard iBindsHd., Htk. 25-3-2-1-, Haslevgaard i Hindsted Hd., Htk. 30-1-»-»-, og Krejbjærggaard i Rød­

ding Hd., Htk. 31-7-2-»-, paa Fyn Rolfetedgaard i Aasum Hd., Htk. 35-3-3-2-, paa Sælland i Udby S., Arts Hd., 2 Gaarde, som var Htk. 26-»-2-»- og 26-3-1-»-, og af Højstrup- gaardene i StevnsHd. var de to Htk. 28-3-3-1- og 34-»-2-2-;

paa Lolland varAbildtorpgaard ved Nakskov Htk. 25-1-2-»- og Havgaard i Nørre Hd. Htk. 27 Tdr. osv.

b.EtBol var ogsaa en meget variabel Størrelse. Det kunde være Htk. »-1-1-1-, »-1-2-1- og »-2-2-2- (Skøde 1705 til P. Trappouch, S. 402) eller kun 1 Fdk. (Skøde 10/8 1703 til P. v. Klingenberg, S. 352), mendet kunde ogsaa være Htk.

3- 3-1-2- (Skøde ”/# 1703 til S. Christensen, S. 372), Htk.

4- 1-3-2- (Skøde 18/5 1703 til C. Lauritzen, S. 367) eller Htk.

Ô-4-2-2- (Skøde */, 1704 til A. Dyssel, S. 393).

c. Et Hus var naturligvis ikke saa variabelt som Gaarde og Bol; det følger af sig selv, at de kunde være lige ned til

1 Alb. ellermindre, f.s. v. de overhovedet havde Jord, men de kunde ogsaa naa op paa Htk. 1-4-2-»- (Skøde S1/» 1716 til B.Sørensen, S. 559), Htk. 1-5-2-1- ogSkov »-1-1-1- (Skøde M/j 1704 til E. H. Vierecken, S. 383) eller 1-4-3-2- og Skov l-w-2-1- (Skøde 10/4 1719 til C. Jensdaatter, S. 770).

d. Endelig var de saakaldte Gadehuse paa denneTidingen­ lunde altid — saaledes som de oprindelig havde været —•

jordløse; efter den Terminologi, der gjaldtiRentekammeret, kunde de endog have et ikke helt ringe Jordtilliggende. Der nævnessaaledes i Skøderne Gadehuse paa Htk. »-5-2-1-(Skøde

**/t 1716 til N. Kierulf, S. 516, og u/10 s. A. til D. Linroth, S. 573), paa Htk. 6 Skpr. (Skøde M/t 1716 til S. Andersen, S. 517), ja paa Htk. l-5-»-l- (Skøde *•/# 1699 til I. S. Ras- musdaatter, S. 299), og 2, der tilsammen var Htk. 2-5-2-1- (Skøde u/s 1719 til N. H. Krogstrup, S. 806).

Af det anførteses,atbaade et»Bol«, et »Hus« og et »Gade­ hus« kunde være langt større enden »Gaard«, og at det der­ for var højst utilfredsstillende i Skødeuddragene kun at an­

føre, hvor mange Ejendomme af hver Kategori, det paagæl­

dende Skøde omfattede; det besluttedes derfor, at hvert Sted fremtidigt skuldeanføres baademedArtsbetegnelse, hvis en saadan fandtes, med Matrikelnummer, hvis det var anført, og med Hartkorn, nyt eller gammeltefter Forholdenes Art, men som Regel ikke baade nyt og gammelt, skønt begge Dele ofte anføresiSkøderne.I Uddragene afalmindelige Skø­

der er saaledes i Reglen kun nyt Hartkorn medtaget, fordi Prisen er beregnet derefter,men iSkøder paa det afKongen reluerede Gods kun gammelt Hartkorn, fordi det var det, der bestemte Prisen. Naar det er gammeltHartkorn,deran­

føres i Skødeuddragene, er det altid saa vidt muligtbemærket, løvrigt maa det erindres, at af den nye Matrikulering berør­ tes Tiendehartkomet ikke, hvorimod det i mange Tilfælde senere blev noget reguleret, og noget lignende gælder delvis for Mølleskyld1).

Da i mange Skøder de enkelte Ejendomme kun betegnes vedBrugerensNavn,Landgilde og øvrige Afgifter samt Hart­ korn, saa at der hverken findesArtsbetegnelseeller Matrikel­

nummer, har det i dette som i de to tidligere Bind af»Kro­ nens Skøder« i mange Tilfælde været nødvendigt at tilføje en Artsbetegnelse, deri saaFald er sat i Parentes: (G), (B) og (H) (se f. Eks. Overdragelsesdokument af w/i 1704 til E. H. Vierecken,S. 383). Af det ovenfor anførte ses det med tilstrækkelig Tydelighed, at disse Betegnelser efter Tidens Sprogbrug er ganske flydende Begreber; de bruges derfor i Uddragene kun som en Nødhjælp og saaledes, at (G) i Reg­ len betegner et Sted paa 1 Td. Htk. eller mere, (H) et Sted paa under en halv Td. Htk. og (B), hvad der ligger mellem disse to, men i mange Tilfælde hardet været nødvendigt at fravige disse Størrelsesgrænser, fordidekomi Stridmeddet paagældende Skødes egne Betegnelser. Saaledes vilde det se mærkeligt ud i Skødet af *•/, 1699 til I. S. Rasmusdaatter, S. 299,atbetegne Ejendommen paa Htk. »-4-3-2-som et (B), naar der umiddelbart efter nævnes et Gadehus paa Htk.

1-5 »-1-, eller i Skødetaf M/]0 1699 til P. Lauridtzen, S. 300, hvori der nævnes et Bolpaa Htk. 1-7-1-2-, at betegne enhel

*) Se heroin H. Hjelholt i Historisk Tidsskrift 10, H, 36.

Række af tildels mindre, tildels lige saa store Stedersom (G).

— Men iøvrigt spiller Betegnelserne (G), (B) og (H) jo kun en underordnet Rolle, naar vedkommende Steds Hartkorn umiddelbart efter anføres.

II. I 2. Bind af »Kronens Skøder« er fra 1670 Beregnin­

gerne medtagne og satte medPetitstraks efter Uddraget af vedkommende Overdragelsesdokument. Ofte er de dog gen­

givne yderst kortfattede, til andre Tider, navnlig naar der er Tale om Skøderpaa Tiender, meget udførligt, saaledes at de fylder lige saa meget som eller mere end Skødeuddraget

(se f. Eks. S. 343, 398, 576 og 671). DaArkivarWest arbej­

dede paa en Fortsættelse af »Kronens Skøder« til 1719, og den Tid oprandt, da Frederik IV bortsolgte store Mængder af Krongods ved Auktion, Gaard for Gaard og Hus for Hus, altsaa til ideligt varierende Priser, svulmede talrige Bereg­

ninger saaledes op, at de var ved ganske at sprænge Ram­ merne, idet de meget oftefyldte 2—3 Gange saa meget som vedkommende Skødeuddrag. Ved Skøder af denne Art an­ førtes nemlig i Reglen i Beregningen hver enkelt Ejendoms Hartkorn og den Pris, denvar solgt for, mens der derimod ved almindelige Bortsalg af Krongods kun medtoges saa meget af Beregningen, at man kunde se det samlede Hart­ kornog Prisenpr. Td. (sef. Eks. KronensSkødern,S. 465, Skøde tilC. Bielke, og S. 612, Skøde til S. Ulfeld)1). Følgen var, at de forskellige Skødeuddrag med tilsvarende Bereg­ ninger snart gav udførlige, snart meget knappe Oplysninger om det bortsolgte og virkede meget uensartede. Dertil kom, at de udførlige Beregningerforanledigede enidelig Gentagen af de samme Stednavne.

Da Arbejdetpaa en Fortsættelseaf »Kronens Skøder« gen­ optoges adskillige Aarefter Arkivar Wests Død, besluttedes det derfor at finde enny Fremgangsmaade ved Overdragel­ sesdokumenternes Behandling, hvorved Uddragene kunde blive mere ensartede og fyldigere, samtidigt med, at dersaa

*) Hvor voldsomme Forkortelserne i Virkeligheden er kan ses af, at den Beregning, der i »Kronens Skøder« n, 681 gives med 14 Linjer, i vedk. Protokol fylder 28 Foliosider.

vidt muligt sporedes Plads. West havde ofte givet meget kortfattede Uddrag af Skøderne — hvilke dog skulde synes at være det væsentlige — og lagt Hovedvægten paa Bereg­ ningerne; nu skulde Uddragene medtage alt det væsentlige afSkøderne — naturligvis,ligesomtidligere, med Udeladelse af staaende Formler — og i Uddragene skulde i skarpe Klam­ mer indarbejdes de Oplysninger afVærdi, som kun fandtes i vedkommende Beregning1). Derved kunde den idelige Gen­ tagelse af Stednavnene og alle de skematiske Opstillinger, der tager saa megen Plads i 2. Bind, undgaaes. Denne Frem- gangsmaade findes fuldt forsvarlig, selv om det ved enkelte Undersøgelser, der foretages paa Grundlag af »Kronens Skø­

der« kan blive noget vanskeligere at faa et samlet Overblik.

Naar Kongen reluerede Gods, opstilledes der ogsaa Bereg­ ninger over dette. Disse er dog i Reglen ikke udførte i Rente­

kammeretmenaf dertil særligt udnævnte Kommissærer, hvor­ for de er meget uensartede og som oftest paa Grund af Melioration eller Deterioration, Bygfæld og Mangler vedBe­ sætning m. m. saa komplicerede, at det er blevet anset for rigtigst slet ikke at benytte dem til Skødeuddragene.

III. For de Regler, der er fulgte ved Gengivelsen af Sted- og Personnavne i 2. Bind, er der gjort Rede i Indledningen til dette S. XIX. Det var navnlig det af Dr. V. A. Secher forhalvhundrede Aar siden udarbejdede System, der fulgtes, menda dette nu formentlig ganske er forladt, skønnedesder ikkeatvære Grundtilat fastholdedet til »Kronens Skøder«.

Derimod er følgende Regler fulgte:

a. Navne paa større Lokaliteter som Landsdele, Amter, Herreder, Købstæder og Øer, der omfatter mereendét Sogn, ermoderniserede.Derimod er efter Samraad medStednavne­

udvalget Navne paa Sogne, Landsbyer, Gaarde og mindre Steder gengivne aldeles bogstavret. Dog er det slyngede s snart gengivetveds, snart vedss, efter som Forholdene syn­ tes at krævedet, og i enkelteTilfælde er Navne, der entenvar

*) Når der i enkelte Tilfælde i Skødeuddragene i akarpe Klammer findea Oplysninger, aom ikke er tagne af Beregningen, er Kilden anført i en Anmærkning.

saaledes sammentrukne eller adskilte, at detkundevoldeMis- forstaaelse, ændrede uden at Ortografieniøvrigter forandret;

saaledes er Nørom Sogn ændret til Nør Om S. (o: Nørre Omme), I Kast Sogn til Ikast S., Lund For Lund til Lund- forlund,Øster Ild til Østerild, Storflands Mose til Stor Flands- mose, Sang Strup til Sangstrup o. s. v. Iøvrigt er der ved DatenngsstedersNavne, der ofte kun antydes vedenTanke­

streg (f. Eks. S. 283 ff.), intet Hensyn taget til i sig selv ligegyldige smaa Variationer som Fridriohsborg, Friedrichs- borg, Friderichsborg o. lgn., men hvor Navnet forekommer første Gangpaa Siden, er det gengivet, somdet er forefundet.

b. Ogsaa Personnavne, baade For- og Efternavn, gengives ganske, som de forefindes; dog er i Forlyd I og J, U og V gengivne med det Bogstav, som Lyden kræver, da derintet var vundet ved f.Eks. at skrive lens, Jfver eller Vlfeld.

Iøvrigt er ogsaaganskeenkelte Navne, der var sammentrukne eller adskilte paa en Maade, der kunde give Anledning til Fejltagelse, ændrede, naar der absolut ingen Tvivl kunde være om, hvemder mentes; saaledeser Greven Kop ændret til Grevenkop, Rosen Crantz til Rosencrantz og (Manderup) Scheeldue til Scheel Due.

Iøvrigt er ved Uddragene fulgt følgende Regler:

1. Dateringsstedet ermedtaget, naar dette ikke er Køben­ havn.

2. Skødemodtagerens eller — naar Skødet er til Kongen — Skødeudstederens Embedsstillinger og Titler er anførte f. s. v.

de nævnes i Skødeteksten eller Beregningen, men Ordens­ dekorationer forbigaaes.

3. De bortskødede Ejendomme anføres naturligvis i Ud­ draget i sammeRækkefølge somi Skødet. Dogerder under­

tiden foretaget mindre Omstillinger, naar der derved kunde spares Plads eller større Overskuelighed kunde opnaaes.

4. Skønt det ofte af Beregningerne ses, at en Købesum, der var betinget i Kroner, betaltes med Kurant efter de officielle Kurser, er det i Reglen ikke blevet fundetnødven­ digt at bemærke dette ved Uddraget,ligesom der heller ikke er fundet Grund til i hvert enkelt Tilfælde at gøre Bemærk-

ning om, at den Halvdel afKøbesummen, hvorfor der ofte 1716 ff. udstedtes en Obligation til Kongen, jævnligt varlidt afrundet, f. Eks. ved at alle Skillinger var bievne betalte kontant.

6. De Steder, der i Skødeteksteme betegnes som Ejen- domsgaarde, Halvgaarde, Kirkebol o. s. v., betegnes paa samme Maade i Uddragene, og naar et Sted omtales i Skø­ detsom delt i visse Dele, er ogsaa detteanført i Uddragene.

Derimoderder ikke i Uddraget anført, hvor mange Fæstere Skødet nævner ved hvert Sted, skønt et Sted, derhavde flere Fæstere, antagelig ofte har været delt i flere Dele.

6. Naar det anførte Hartkorn erSkov-ellerMølleskyld, er det altid anført; derimod er »Agerog Eng«, selv om det an­

føres i Skødeteksten — hvilket dog er Undtagelsen — i Reg­

len udeladt. Heraf maa naturligvis ikke sluttes, at enhver Sum af Hartkorn, foran hvilken der ikke staar nogen nær­

mere Betegnelse, er Ager og Eng, idet alle Arter af Hart­ korn idelig summeres i Skøderne som om detvarensbenævnte Størrelser, saaledes Tiendehartkom med Ager og Engs Hart­

korn (f. Eks. i Gavebrev af u/t 1689 til H. Nansen, S. 1), eller Ager ogEngsHartkornmed Skov og Mølleskyld (f. Eks.

i Skødeaf1. Maj 1689 til M. Wilders, S. 26) for ikke at tale om, at Tienders Hartkorn naturligvis ikke i Uddragene ud­ trykkeligt betegnes som Tiendehartkorn.

7. Kunnaar Beregningen, hvorefter Uddraget afet Over­ dragelsesdokument skal suppleres, ikke er indført i vedkom­

mende Skødebog eller Ekspeditionsprotokol eller ikke findes iOriginalellerKopi blandt Indlægene til disse, er den origi­

nale Beregningsaa vidt muligt opsøgtandenstedsogbenyttet, hvorom Kildehenvisningerne giver Oplysning. Derimod er de talrige Konæptberegninger, som findes i diverse Pakker i Rentekammerets Arkiv, i Reglen ikkebenyttede. Iøvrigt skal det bemærkes, at BeregningernesOpgivelser naturligvis ikke i Almindelighed er afkontrollerede. At de lejlighedsvis inde­

holder baade mindre og større Fejl ses af Anmærkningerne til de forskellige Uddrag.

8. I Uddrag afSkøder til Kongen er Vitterlighedsvidnernes Navne altid medtagne.

9. DenFormfor Mageskifteskøder, derstadigbrugesi 1. og 2. Bind af »Kronens Skøder«: N.N. faar: ... for: ...» er i nærværende Bind undertiden fraveget af rent praktiske Grunde. Dels er nemlig oftere i nyereTid den ene Parts Gods ikke anført i Skødet, men kun antydet, dels er Skøderne ofte i andre Henseender mere komplioerede end forhen, hvilket bevirker, at større Frihed ved Uddragets Formulering til­

trænges.

10. I de forholdsvis faa Tilfælde, hvor et Overdragelses­

dokument foreligger i Original, er Uddraget foretaget efter denne. Iøvrigt er Uddraget altid foretaget efter den Kilde, der nævnes først efter dette, altsaa hyppigst efter vedkom­ mende Skødebog, f. s. v. det paagældende Dokument er ind­ ført i denne, eller efter Ekspeditionsprotokollen. De øvrige Kilder, hvortil der henvises, er kun benyttede til Uddraget, naar der i den førstanførte Kilde fandtes noget, om hvis Rigtighed der opstod Tvivl. Paatrufne Uoverensstemmelser af Betydning er der i saa Fald givetOplysningomi Anmærk­

ninger.

Som allerede tidligere bemærket er Uddragene supplerede med Oplysninger fra Beregningerne, hvilke er satte i skarpe Klammar Alle andre Supplementer eller Rettelser er satte i almindelig Parentes, om fornødent med Opgivelse af, hvor­ fra de er hentede. Oftest er de tagne afIndlæg ved Sagen.

Til Indsamlingenaf det her udgivneMaterialeer følgende Kilder bievne systematisk benyttede:

1. Af Rentekammerets Arkiv:

a. Renteskriverkontorernes Skøde(kopi)bøger.

b. Skøde(kopi)bøgerne A, B og C overbortsolgt Ryttergods i Jylland 1716—19.

c. Koncepter og Indlæg til Skøder.

d. Regnskab overdeti Sælland bortsolgte gamleRyttergods og ophævede Reluitionsrettigheder samt over de tilkøbte og reluerede Godser 1717—21 (i Sællandske Distrikts Kontor).

e. Kammerkancelliets Ekspeditionsprotokoller.

f. Samlingen: Skøder til Kongen, henholdsvispaa Ejendom i København, udenfor København samt paa enkeltespe­ cielle Ejendomme (i særlige Pakker).

g. Reskripter til Kammerkollegiet (til 1699) og til Rente­

kammeret (fra 1700).

h. En navnløs Protokol, indeholdende »Registre« over 1) Af­

regningerog 2) Skøder fra og til Kongen.

2. Af Danske Kancellis Arkiv:

a. Kancelliregistranterne med Koncepter og Indlæg.

b. Kgl. Majestæts Resolutionsbog udi Danmark (til 1698).

c. Resolutioner skrevne paa Supplikationer, Domme eller andre Dokumenter udi begge Rigerne (fra 1700).

3. Af andre Arkiver og Samlinger i Hovedarkivet:

a. Kommissionen af 21. Dec. 1716 over Rytter- og Relui- tionsgodset i Sælland, Pakken: Diverse Dokumenter.

b. Kommissionen af 13. Juli 1717 over Rytter- og Relui- tionsgodset paa Fyn, dens Relation med Bilag.

c. Topografisk Samling paa Papir.

4. Af Arkivalier i Landsarkiverne:

a. Sællandsfar, Lolland-Falsters, FynboogViborgLandstings Skøde(og Pante)bøger.

b. Bornholms Landstings Justitsprotokol, der tillige er be­ nyttet som Skøde- og Pantebog.

løvrigt er lejlighedsvis benyttet mange andre Arkivalier, f. Eks. Dele af den nu opløste Topografisk Samling paa Per­

gament, Rentekammerets (originale) kongelige Resolutioner samt Relations- og Resolutionsprotokolleme, Renteskriver- kontoremes Kopibøger (Ordres- og Missivebøger), de origi­ nale Auktionsforretninger over bortsolgt Krongods, kongelig Resolutionsbog udi fynske Kontor, Amtstuernes Regnskaber osv.

Man kan med Sikkerhedgaa ud fra, at der af saa at sige alle Skøder fra Kongen, der falderindenfor det ovenfor an-

tydede Territorium og de Aar, som nærværende Bind om­ fatter, findesUddrag nedenfor, da de utvivlsomt praktisk set alle er bievne indførtei en af Skødebøgeme eller Ekspeditions­ protokollerne i Rentekammeret, ofte i begge. Anderledesfor­

holderdetsig medSkøder til Kongen. Af de originale Skøder findes nu kun faa i Rentekammerets Arkiv, dels fordi de sikkert ofte fulgte med det erhvervede Gods, naar dette senere afhændedesfra Kronen, delsfordi mange af dem blev afgivne til Kongenpersonligt og utvivlsomt aldrig ervendte tilbage til Kammeret. I deni Fortegnelsen over benyttede Kilder under 1. h. paa forrige Side nævnte Protokol, findes saaledes paa Fol. 338—49 indført Kopier af de kongelige Kvitteringer for Modtagelsen af et stort Antal Skøder fra Aarene 1705—23. Undertiden tog manAfskrift af Skøderne, inden de blev afleverede til Kongen(se f. Eks.nævnteProto­

kol Fol. 343), men det har næppe været almindeligt, da det vilde blive meget besværligt. Det kan iøvrigt bemærkes, at ved Gennemsynet afLandstingenes Skødebøger er der ikke paatruffet særlig mange Skøder til Kongen, som ikke kend- tes andensteds fra. Det maa herafsluttes, at ingenlunde alle saadanne Skøder sendtes til Læsning ved Landstingene.

Endvidere hjemfaldt fra Tid til anden meget Gods til Kronen for Skatterestancer (se f. Eks. nedenfor under 12.

Febr. og 11. Juni 1690 samt 29. Juli 1693, S. 55, 61 og 113), som Straf for begaaede Forbrydelser (se f. Eks. ndfr. nogle Rentekammerskrivelser af 4. Maj 1689, S. 27 ff., og Dom af 17.Maj 1719, S. 779) eller af andre Grunde (se f. Eks. ndfr.

under 24.Okt. 1692, S. 96), men der kendesingen Kilde, der giver nogensamlet Oversigt over det Gods, dersaaledes til­ faldt Kronen. En Del Oplysninger derom findes i Amtstu­ emes Regnskaber, men det vilde blive en meget besværlig Vej, hvis alle disse skulde benyttes systematisk, og de frem­

skaft» Oplysninger vilde enddaikke blive fuldstændige. Om sligt Gods er derfor kun medtaget, hvad der tilfældigvis er blevet paatruffet.

Endelig skal bemærkes, at afen Del Skøder fra Kongen, som er trykte i »KøbenhavnsDiplomatarium«, er der herkun

givet ganske korte Uddrag, idet der iøvrigt er henvist til dette, samt at de ofte talrige Indlæg til Skøder vel mangen Gang er benyttede til Supplering af Uddragene og jævnligt vil findes paaberaabte i Anmærkningerne til disse, men at der aldeles ikke har kunnet være Tale om at udnytte dem til Bunds. Baade om Steder og Personer,der nævnesi Skøde­

uddragene, vil de ofte give fyldigere Oplysninger end dem, der findes i Uddragene med de indarbejdedeBeregninger og eventuelleKommentarer. Det maa derfor anbefales dem, der benytter »Kronens Skøder« og ønsker nærmere Oplysningom derinævnte Personer og Steder, at væreopmærksomme paa, om der blandt Kilderne til vedkommende Uddrag anføres Indlæg, da der i saa Tilfælde er Grund til at efterse disse.

S. Nygård.

A. = Amt.

Aalb.-Vib. St. Kpb. =- Aalborg og Viborg Stifters Kontors Kopibog.

Aalb.-Vib. St. Skb. => Aalborg og Viborg Stifters Kontors Skødebog.

Aarh.-Ribe St. Kpb. a Aarhus og Ribe Stifters Kontors Kopibog.

Aarh.-Ribe St. Skb. = Aarhus og Ribe Stiftere Kontors Skødebog.

Afg. = Afgift.

Andg. = Anordning.

B. = BoL

Bg. =3 Bondegaard.

BiL » Bilag.

Brg. = Beregning.

DK. = Danske Kanoelli.

DKRBog udi D. = Danske Kanoellis Kgl. Majestæts Resolutionsbog udi TlA.nmft.rlr-

DK. Besot skrevne paa Suppt =■ Danske Kanoelli, Resolutioner skrevne paa Supplikationer, Domme eller andre Documenter udi begge Rigerne.

(Eventuelle Bilag er indhæftede ved det Dokument, hvorpaa Resolu­

tionen er skreven).

F. R. =s Fynske Registre.

Frdg. = Forordning.

F. T. =» Fynske Tegneiser.

Fynbo LT. Skb. = Fynbo Landstings Skøde- og Panteprotokol (i Lands­

arkivet i Odense).

Fynske Skb. =* Fyns Stifte Kontors Skødebog.

Fynske KRBog « Kongelig Resolutions Bog udi Fynske Kontor.

Fynsk OMBog = Fyns Stifte Kontors Ordres- og Missivebog (Kopibog).

G. = Gaard.

Gh. =■ Gadehus.

GI. Matr. =» Frederik HLs Matrikel.

Gpt. => Gaardspart.

H. = Hus.

x) Det bemærkes: 1. at en Del Forkortelser, der maa antages at være forstaaelige for alle, ikke er medtagne, 2. at en Del af de anvendte For­

kortelser bruges baade for vedk. Ords Enkeltal og Flertal og 8. at et O., Ko. eller Kp. i Parentes efter en Kildehenvisning antyder, om vedk. Doku­

ment findes i Original, Konoept eller Kopi.

Hd. = Herred.

Heri. = Herlighed.

hhv. = henholdsvis.

Htk. = Hartkorn.

I. = Indlæg (til den nærmest foran nævnte Protokol).

J. R. = Jyske Registre.

J. T. = Jyske Tegneiser.

jus patr. et voe. = jus patronatus et vocandi.

Ko. = Koncept.

Kc. og I. til Skøder = Koncepter og Indlæg til Skøder.

KD. = Københavns Diplomatarium, udg. O. Nielsen.

Kgl. Resol. = (Originale) kongelige Resolutioner i Rentekammeret.

Kmr. Eksp. Prot. = Skatkammerets Ekspeditionsprotokol.

Komm, af 21. Dec. 1716 = Kommissionen af 21. Dec. 1716 over Rytter- og Reluitionsgodset i Sælland, Pakken: Diverse Dokumenter.

Kontrib.-Rgsk. = Kontributionsregnskab.

Kp. = Kopi.

Kpb. = Kopibog.

Loll.-Falst. LT. Skb. = Lolland-Falsters Landstings Skøde- og Pantebog (i Landsarkivet i København).

Matr. = Christian V.s Matrikel (Frederik III.s Matr. er betegnet som gi.

Matr., se ovfr.).

Md. = Mand (ogsaa i enkelte Tilfælde brugt om Kvinder, hvor Kønnet er Sagen uvedkommende).

Misk. = Mølleskyld.

MNr. = Matrikelsnummer.

NLA. = Landsarkivet for Nørrejylland.

O. = Original.

Rd. = Rigsdaler.

Regnsk. ov. Sæll. Ryttergods m. m. = Regnskab over det i Sælland bort­

solgte gamle Ryttergods og ophævede Reluitionsrettigheder samt over de tilkøbte og reluerede Godser 1717—1721 (i Rentekammerets Sæl- landske Distrikts Kontor).

Reg. ov. Sk. = den ovenfor S. XVI omtalte navnløse Protokol i Rentekam­

merets Arkiv.

Rel. fra Komm, af 13. Juli 1717 = Kommissionen af 13. Juli 1717 over Rytter- og Reluitionsgodset paa Fyn, dens Relation med Bilag.

Reskr. = Reskript.

Resol. = Resolution.

RK. = Rentekammeret.

RK. EP. = Rentekammerets Ekspeditionsprotokol.

RK. Res. Pr. = Rentekammerets Relations- og Resolutionsprotokol.

RK. 8kr. = Rentekammerskrivelse.

S. = Sogn.

Skb. = Skødebog.

Skb. A, B og C = Skødebøger over bortsolgt Ryttergods i Jylland, hen­

holdsvis 1716, 1716—19 og 1717—18.

Sksk. = Skovskyld.

Sk. t. K. =» Skøder til Kongen. (Samlingen er delt i to kronologiske Ræk­

ker, én for Ejendom i og én for Ejendom udenfor København. Skøder med særlig mange Bilag ligger i særlige Pakker. I de her meddelte Ud­

drag er ikke angivet, i hvilken Række det paagældende Skøde findes).

Sidir. = Slettedaler.

smst. = sammesteds.

S. R. = Sællandske Registre.

S. T. = Sællandske Tegneiser.

Sæll. LT. Skb. = Sællandsfar Landstings Skødebog (i Landsarkivet i Kø­

benhavn).

Sæll. OMBog = Sællands Distrikts Kontors Ordres- og Missivebog (Kopi- bog).

Sæll. Skb. =« Sællands Distrikts Kontors Skødebog.

tils. = tilsammen.

Top. Sml. paa Pap. = Topografisk Samling paa Papir.

Vib. LT. Skb. = Viborg Landstings Skøde- og Pantebog (i Landsarkivet i Viborg).

atPeter Blanchenborg, Borgmester (i Odense), ifølge kgl.

Resol. af 3. Sept. 1687 maa — for 20 Rd. — faa Kongens Anpart af 1 øde G. i Raagelund, Htk. 4 Skp. 2 Alb. 2 ^1. Fynsk OMBog C, 187; Odense og Rugaards Amters Jorde*

bogsregnskab 1688/89 Bil. 2 (O).

22. Jan. Missive til Kammerkollegiet, at Kongen har for*

undt Mickel Madtzen, Sognepræst til Vallekilde og Hørve Sogne, og de følgende Sognepræster smst. mod sædvanligAfg.

at nyde Annekset Hørve Kirkes Tiende mod at gengive dem, som nu har den i Fæste, deres Indfæstning, og det selv om andre faar jus patr. til denne Kirke. S. T. Nr. 26; Kc.

24. Jan. Gavebrev til Hans Nansen, Etats*, Justits- og Kommerceraad, Præsident i København, Assessor i Admira*

litets- og Kommercekollegiet — af sær kgl. Naade og i Hen*

seende til bevist tro Tjeneste — paa jus patr. et voc. til Skieuinge og Giørløse Kirker i Frederiksborg A. med deres Tiender [Htk. 23-4-)>-»- og 29-2-»-»-] og deres Landgilde og Jordskyld, nemlig til Skieuinge Kirke af 1 Smedehus [som Hr. Christen8 har i Fæste]8 og af 1 H. [Htk. 2 Skp.], til GiørløseKirke af Kirkens 4H. og 1 [beboet] Haveplads[tils.

Htk. »-4-W-1-], af 2 H. i Slangerup og Leje af 1 Jord paa Skieuinge Mark [Htk. »-1-1-»-], [ialtHtk. 53-5-1-1- à 25 Rd.

Td., er 1341 Rd. 4 # 10 0, og 7 Gh. à 30 Rd. er 210 Rd., 1 Resten havde han faaet udlagt for et Tilgodehavende (Fynsk KRBog A, 259). — ■ Præsten Christen Lauritsen. — • Foran Smede­

huset har Brg. : 4 udødelige Køer. De er medtagne i Konceptskødet, men atter overstregede, og findes ikke i de andre Skødetekster.

Kronens Skøder. 1

tils. 1551 Rd. 4 10ß]. Sæll. Skb. 1, 288 (Brg. 290); Kc. og I. (Brg.); RK. EP. 7, 300.

16. Febr. Aab. Brev, hvorved det bevilges Peder Rod- steen, Kammerjunker hosPrins Christian og Sekretær i dan­

ske Kancelli, og følgende Ejereaf Seiglstrup Ladegaard — af særdeles kgl. Naade uden Betaling — at nævnte Ladeg. i Sejlstrup A., Børglum Hd., Seigelstrup S., som efter gi. Matr.

skal være 90 Tdr. Htk. og nu tilhører ham, maa nyde alle de Privilegier, som andre adelige Hoved- og Sædegaarde har, fra d. 1. Maj 1688 at regne og saa længe dertil ligger 200 Tdr.

Htk. Bøndergods inden for to Mil nær Hovedgaarden efter Frdg. af 16. Dec. 1682, dog at han til dens Komplettering maa nyde 3 Aars Frihed, fra d. 1. Maj 1688 til Aarsdagen 1691; iøvrigt maa ingen Bøndergaarde gøres øde og samme Gaards Avling underlægges, ikke heller Gaarde,Møller, Skove eller Tiender inddrages under nævnte Seiglstrup Hoved- gaards Takst videre end der nu i Gaardens Enemærker be­ findes, eller som af Alders Tid har været beregnet under de ovennævnte 90 Tdr. Htk. Aalb.-Vib. St. Skb. A, 125; Kp. og I.; RK.EP. 7, 440.

— Aab. Brev, hvorved det bevilges Eggert Christoph Knudt til Aasmark, Etats- og Landraad, Amtmand over det slesvigske Domkapitels Gods, at alle hans Bønder i Ørs- tofte, Maglemehr og Gremstrup Byer paa Lolland maa svare under Nielstrup Birk. F. R. Nr. 4; Kc. og I.

lÔSfO)1. 19.Febr. Gavebrev tilPouel Pedersen til Krage- rupgaard paa: i Sæbygaards A., Løve Hd., Ørsløf S. og By

1 øde Bg. [Htk. 7-4-»-»-*, beregnet til 25 Rd. Td., er 187 Rd. 64ß]. Jagten i Vildtbanen forbeholdes og Skatterne skal betales fra 1. Okt. 1688. Sæll. Skb. 1, 291 (Brg. 293); Kc. og I. (Brg.); RK. EP. 7, 304; Sæll. LT. Skb. 8, 409.

19. Febr. Aab. Brev, at da Kongens Farfader har lagt og perpetueret Kirckebye Præstegaard til den daværende Sog­ nepræst i Steenstrup Sogn8 paa Fyn formedelst dette Steds slette Vilkaar, men den siden ved Forandring er kom- 1 Saaledes i RK. EP. og i Sæll. LT. Skb.; Kc. og Sæll. Skb.

har 1688, hvilket vitterligt er urigtigt. —’Efter Matr.: 7-4-»-2-. —

• Nemlig ved aab. Brev af 20. Nov. 1637 (F. R.).

met derfra, bevilges det, at nævnte Præstegaard igen skal være perpetueret til Sognepræsten i Steenstrup, og at Sogne*

præsten, i Olderup, somskal have en god Avlsgaard, derimod skal nyde Anneksgaarden i Lunde. F. R. Nr. 5; Kc. og I.

20. Febr. Itzehoe. Skøde til Kongen fra Jacob Fidanque i Hamborg paa egne Vegne og efter Fuldmagt paa hans smst. boende Svoger Abraham Rfo^chels Vegne — for 300 Rd. Kroner, som skal betales i Hamborg fire Uger fra Skødets Dato — paa 265 Tdr. Htk. Bøndergods i Hald A., som de 1685 havde solgt til Peter Johansen Struch, der ikke har betalt dem efter Kontrakten, men fra hvem de ikke har kunnet tage Godset igen, fordiAmtsskriver Jacob Brockman formedelst paaløbne Kontributionsrestancer har ladet det dømme til Kronen. Aalb.-Vib. St. Skb. A, 229; I.; Vib. LT.

Skb. 25, 47.

Anm. : Af et Skøde, dat. 12. Febr. 1668, fra Jacob Isachque og Samuel de Lima til Abraham Rochel og Jacob Fidanque, der findes blandt I. som en d. 29. Febr. 1688 attesteret Udskrift af Viborg Landstings Panteprotokol, og til hvilken Fidanques Skøde henviser, fremgaar det, at det i dette kun summarisk angivne Gods bestod af følgende: i Fjends Hd., Mønsted S. og By 7 (G),

1 (B), 1 H., (Gaarden) Mølgaard, 1 H., Mønsted Mølle, (Gaardene) Mørup, Liden Krogsgaard og Koustrup, i Reesen S. og By 8 (G), (Gaardene) Ofuertorp, Nedertorp og Rabits, i Høgild 3 (G), i Wrouf S. og By 5 (G), i Wester Børsting 2 (G), 1 (H), i Siørup 2 (G), 1 H., 1 B., kaldet Amstrup, hvoraf Præsten og alle Md.

i Wrouf svarer Afg., i Smollerup S. og By 3 (G), 1 (B), (Gaar­

den) Rørgaard, i Øster Børsting 4 (G), i Kobberup S. og By 5 (G), i Siøbye 4 (G). — I Randen er ved denne Skødeudskrift bemærket, at de 5 (G) i Wrouf, den ene G. i Siørup og Huset dér samt Amstrup har Landsdommer Lerche købt og lagt under Lerohenfeld.

22. Febr. Mageskifteskøde, hvorvedJørgen Elers, Etats*, Justits-, Kancelli- og Kammerraad, Assessor i Højesteret og Kammerkollegiet, faar følgende jurapatr. med Kirketiender og Kirkeskyld [hvis Htk. efter gi. Matr. er som anført]: jus patr.til Finderup Kirkei Sæbygaards A. med Kirkens Tiende [Htk. 50-4-»-»-]ogKirkeskyld,nemlig: af1 (G) [Htk. 4Tdr.], af nogle Jorder, som bruges af Hr.Hans2 [Htk. 5Tdr.], af1H.

1 Saaledes i Vib. LT. Skb.; Aalb.-Vib. St. Skb. har fejlagtigt: Ra­

chel. — * Antagelig Hans Madsen Tausen, Præst i Finderup, død 1680.

i Hauge [Htk. »-2-1-»-], 1 Afg. [Htk. 1 Skp.] og 1 Afg. [Htk.

4 Skpr.], [tils. Htk. 60-5-1-»-, men naar 2 Tdr. efter kgl.

Resol. regnes for 1 Td. Bøndergods, er det 30-2-3-»-]; jus patr. til Særsløf Kirke i Kallundborg A., Skipping© Hd.,med Kirkens Tiende [Htk. 43-1-»-»-], 1 Kirkeg. [Htk. 8-2-»-»-], 1 Afg. af Møllehøyen og 1 Afg. af en Md. i Alchestrop [tils.

Htk. l-»-1/8-»-], [ialt Htk. 52-3-x/8-»-, men som nævnt reg­

net for 26-1-l8/,-»-]; juspatr. til FarsøeKirke i MariagerA., Gislum Hd., med Kirkens Korntiende [Htk. 20 Tdr.] og Kirkegods: i Fanderop By 1 G., 2 øde Kirkejorder, i Far­ søe By 1 G., 1 øde Kirkeg. [tils. Htk. 22 Tdr.], [ialt Htk. 42 Tdr., men som nævnt regnet for 21 Tdr.] ;jus patr. til Skande- rop Kirke1 i Silkeborg A. med Kirkens Komtiende [Htk.

12-1-»-»-] og Kirkeskyld: Afg. af 1 Md. paa Holmstoel, af nogen Eng, af nogen Jord paa Skanderup Mark og af 5 øde Jorder paa Skanderop, Dølbye1 og Klindstrup Marker [tils.

Htk. 4-3-3-»-], [ialt Htk. 16-4-3-»-, men som nævnt regnet for 8-2-l1/a-»-] ; jus patr. til Grønbech, Svostrup, Gieren og Temb Kirker med deres Komtiender [hhv. Htk. 19-2-»-»-, 15-»-2-»-, 18-4-»-»- og 23-4-»-»-, men som nævnt hhv. reg­

nede for Htk. 9-5-»-»-, 7-4-1-»-, 9-2-»-»- og 11-6-»-»-, tils.

Htk. 38-1-1-»-], men fra disse 4 Kirkers Tiender afgaar det, som 1661 og 1664 er bortskødet til Christian Fischer8 tillige­

med Silcheborg SlotsGods, deraarligt forlods ydes og leveres Provsterne herefter som forhen [hhv. Htk. 3 Tdr., 1-2-»-»-, 2-6-»-»- og 1-2-»-»-], tils. Htk. 8-2-»-»- [saa at de 4 Kirker tils. bliver Htk. 29-7-1-»-], [ogsaaledes bliver disse jura patr.

med Kirketiender og Landgilde Htk. llö-ö-S1^-»-]. Reste­

rende Skatter maa være eftergivne til den Tid, da han an­ tager Godset, og Landgilderestanceme maa følge det. Jus voc. følger de nævnte Kirker. — Hvorimod J. Elers i for­ rige ogdette Aar til Kongen har afstaaet en Del Gods4, som skal inddeles til Rytterhold, Htk. eftergi. Matr. 141-l-3-4/5-, men efter ny Matr. 102-3-2-2-, og ved Resol. af 19. Febr.

sidst afvigte har Kongen bevilget at ville antage saa meget 1 Jvfr. Skøde til A. M. Wandel af 1. Marts 1698. — 1 o: Dalby. —

’ Kronens Skøder II, 122 og 200. — 4 Jvfr. J. Elers* Skøde til Kongen paa næste Side.

af hans Gods eftergi. Matr., somdet Kirkegods, han antager, beløber sig til, 2 imod 1 Td. Htk. Jordegods, og da bliver hans til Rytterhold antagneGodsefter ny Matr. Htk. 71-7-»-2- og efter gi. Matr. Htk. 46-5-2-2-, tils. Htk. 117-4-3-1- [saa at han tilgode faar Htk. 1-7-1/,-»-]. Han skal svare Skatterne af det Gods, som allerede er antaget til Rytterhold, til den Dag, da det blev inddelt, og af det andet, som skal ind­ deles, til hans Skødes Dato, men Landgilderestancerne skal følge hans afstaaede Gods. Fynsk Skb. Â, 197 (Brg. 202);

Kp. og I. (Brg.); RK. EP. 7, 310; Sæll. LT. Skb. 8, 405.

22. Febr. Skøde til PoulMathiesen, Kancelliraad, Lands­ dommer i Lolland og Falster — for 1500 Rd., som hans re­ sterende Løn fra 1.Jan. 1671 til 1. Jan. 1681 ved kgl. Resol.

af 27. Nov. 1688 er blevet ansét for — paa jus patr. et voc.

til Kiettinge og Breigninge Kirker i Aalholm A., Musse Hd., med Kirkernes Komtiende efter den af Kongen d. 17. April

1688 satte Takst [Htk. 38-5-1/»-»- og 14-4-»-»-]og deres Jor­ der og Landgilde [hvis Htk. efter gi. Matr. er som anført]:

tilKiettingeKirkeAfg. af 2 Md. i Freyle [tils. Htk. 5-2-»-»-], af 1 H. smst., af 1 H. i Kiettinge, af 1 Stk. Jord smst.og af 2 EngeiBøget; til Breigninge Kirke Afgifteraf 6Md.,afHr.

Peder1 i Døllefelde og af Substitut Laurs Ollufsen [tils. Htk.

7-21/,-»-»-], [ialt Htk. 66-1-21/,-»- (sic.) ä 25 Rd. Td., er 1651 Rd. 4P/a ß, samt Landgildepenge, efter en Rente af 6 pCt.

kapitaliserede til 39 Rd. 56 ß, tils. 1691 Rd. l1/, ß, saa at han bliver skyldig 191 Rd. I1/, 0]*. Med Kirkegodset følger ikke Herl., som altid har fulgt Amtet. Fynsk Skb. A, 233 (Brg. 235); Kp. og I. (Brg.); RK. EP. 7, 306; Loll.-Falst.

LT. Skb. 1684-1700, 201.

23. Febr. Mageskifteskøde, hvorved Kongen af Jørgen Elers, Etats-, Justits-, Kancelli- og Kammerraad, Assessor 1 Højesteret og Kammerkollegiet, faar: i Antvorskov A., Hyllested S. og By 1 (G), i Korsør A., Hyllinge S., Taastrup 3 G., i Sæbygaards A., Kirchehelsinge S. og By 1 (G), i Nyborg A., Lunde S., Høye 1 (G), i Oubye S. og By 2 (G), 2 Gh., i Odense A., Fraude S., Birchum By 1 (G), iSilkeborg 1 Peder Fransen Möller. — * Hvilket Beløb han betalte 6. Juni s. A. (I).

A., Gem Hd.,Sckaarup S. og By 3 G., i Lundenæs A., Hjerm Hd., Aspe S., Lindbye 1 (G), i Naur S., Krunderup 1 (G), i Dronningborg A., Taanumb S. og By 2 G., de tosidste saa­ ledes, som de afKronen d. 22. Aug. 1661 blev tilskødede afg.

Toldkæmmerer Anders Nielsen Bøghuad og afg. Gødert Brams Arvinger1, fira hvem J. Elers har faaet dem, hvilket Gods alt er inddelt til eller skal inddeles til Rytterhold — for jura patr. til otte Kirker med deres Tiender og Kirke­

skyld, som Kongen d. 22. s. M. har tilskødet ham2. Vidner:

Abraham Wüst, Assessor i Kammerkollegiet, og Christian Bræm, Assessor i Kommercekollegiet. Kc. og I. til Skødet af 22. Febr. 1689 til Jørgen Elers (0).

26. Febr. Aab. Brev, hvorved det bevilges Borgmestre og Raad i Helsingørved Auktion at lade bortsælge den dan­ ske Kirkes Strøgods, hvoraf en Del er øde og en Del for­ armet; dog skal de mage det saaledes, at enten alt eller det ringeste og sletteste deraf alene bliver bortsolgt, og at, hvad derfor indkommer, siden bliver anvendt til Kirkens Repara­ tion og Bedste. S. R. Nr. 53; Kc. og I.

27. Febr. Gavebrev til Dronning Charlotta Amalia paa jus patr. et voc. til Hauneløf, Højerup og Lille Hedinge Kir­ ker i Tryggevælde A., Stevns Hd., med deres Tiende og alle deresandre aarlige Indkomster. Skøde til Kongen af 3. Febr.

1716 fra Prinsesse Sofie Hedvig (O); Sæll. Skb. 1, 294; Kc.

og I.; RK. EP. 7, 472; Sæll. LT. Skb. 9, 68.

2. Marts. Mageskifteskøde, hvorved Christian Lindenov til Restrup, Kommerceraad, og hans Søster, Fru Anna Eli­ sabeth Lindenov til Becheskouf, faar jus patr. et voc. til Ubye, Ørslef, Kiøng, Meheren og Sverborg Kirker i Vording­

borg A., til Biere Sønder Kirke i Antvorskov A., til Hiem- beckKirke i Holbæk A. og tilSvalerup Kirke i Kallundborg A. med Kirkernes Komtiende [hhv. Htk. 25 Tdr., ligeledes, 48 Tdr., 39-1-»-»-, 48 Tdr., 21-2-»-»-, 17-5-1-»- og 58 Tdr.]

og deres Landgilde [hvisHtk. efter gi. Matr. er som anført] : til Ubye Kirke Afg. af 1 Md. i Schvalerup3, af 1 Jord paa

1 Kronens Skøder II, 100. — 1 Se ovfr. S. 3. — • o: Skallerup i Udby S.; jvfr. ndfr. Skøde af 14. Sept. 1698 til Kongen fra P. Höyels.

Grumløse Mark, af 1 øde Jord i Thommerop By1 i Stevns Hd., af1 G. [Htk. 6 Tdr.], af 1 (G) i Grumløse [Htk.8 Tdr.], af 1 øde G. i Theilstrup [Htk. 4 Tdr.], af 1 øde Jord paa Øslefmarch [Htk. 1 Td.], af 1 (G) i Ubye [Htk. 11 Tdr.] og af 1 (G) i Skalerop [Htk. 5 Tdr.], [tils. Htk. 35 Td.]; til Ørslef Kirke Afgifter af 4 (G) [hhv. Htk. 3 Tdr., 2 Tdr./

1-3-»-»- og 6 Tdr.], Afg. af 1 Md. i Røstoffte [Htk. 2-4-»-»-], [tils. Htk. 15-1-»-»-]; til Kiøng Kirke Afg. af 1 lille Kirke­

bolig, som bruges afHr. Lydich8, af Hr. Hieronimus Ham­

mer og af 1 Md. i Koestræde; til Meheren Kirke Afg. af 1 Md. i Røstoffte; til Sverborg Kirke Afg. af 1 (G) i Sner- tinge [Htk. 6 Tdr.], af 1 øde (G) [Htk. 4 Tdr.], af 1 øde Bolig [Htk. 2 Tdr.], af 1 (G) [Htk. 4 Tdr.], af 1 Jord [Htk.

1 Td.], og af 1 G. i Sverdborg [Htk. 8 Tdr.], [tils. Htk. 25 Tdr.], samt Afgifter af 2 Md., 1 øde H., 1 Md. i Vindinge, 1 G. i Næstved og 1 Agerpaa Nebbølle Mark ; til Biere Søn­

der Kirke Afg. af 1 Md. i Øreby8 [Htk. 2 Tdr.], af 1 Md. i Brøderup [Htk. 1-3-»-»-], af 1 øde (G) i »Søstenne« i Dalbye S.4 [Htk. 4 Tdr.] ogaf1 H. [tils. Htk. 7-3-»-»-]; til Hiembeck Kirke Afg. af 1 G. [Htk. 6-4-»-»-], af 2 øde Jorder [Htk.

3-4-»-»- og 1-5-»-»-], af 1 Have [Htk. 2 Skpr.], af 1 G. [Htk.

3-4-»-»-], af 2 øde Kirkejorder uden Bygning [Htk. 3-4-»-»-], af 1 [Jord]5 paa (Jy)derop4 Mark, som bruges af Præsten i (Jy)derop4 [Htk. 3-4-»-»-], af 1 Jord paa Veilebye Mark, som bruges afPræsten i Vallekilde [Htk. 4 Tdr.], af en Jord, der bruges af Hr. Anders7 i(Jy)derop®, af1 Stk. Jord smst. [Htk.

»-4-21/r»-] og af 1 H. [tils. Htk. 28-5-21/<-»-] ; til Svalerup Kirke Afgifter af 2 G. [Htk. 8 Tdr. og 6 Tdr.],af 1 lille Bolig [Htk. 2-4-»-»-], af 1 Bolig [Htk. 1-2-»-»-], af 1 H., af 5 Agre, som brugesaf Præsten [Htk. 2-4-»-»-]og af 2 Agre paa Biere- marck [Htk. 3x/a Fdk.], [tils. Htk. 20-4-31/2-»-], [ialt Kirke­ tiendernes Htk. 282-2-1-»-, Kirkegodsets 132-2-l3/<-»-, men da Htk. 34-3-»-»- heraf erødeog efter kgl. Resol. af 26. Febr.

1 o: Tommestrup i Store Hedinge Lands. — * o: Lydiche Ejlersen, Præst her, men død før 1689. — a Antagelig Oreby i Høve S. — 4 Gaar­

den laa i Höjsten By, Sönder Dalby S., Fakse Hd. (Matr.). — 6 I Skødeteksten: Gaard. — • Baade Brg. og Skødetekst har: Iderop.

— 7 Anders Nielsen.

1689 kun regnes for halvt imod besat Gods, bliver det kun Htk. 115-»-3*/4-»-, menda Landgildepengenekapitaliseres til 136 Rd. 10 ß,og25 Rd. gør 1Td. Htk., er det Htk. 5-2-31/4-»-, saa at Kirkegodset regnes for Htk. 120-3-3-»- og Tiender og Gods tils. for 402-6-»-»-, som dog, naar efter den kgl. Resol.

2 Tdr. heraf regnes mod 1 Td. Htk., kun bliver Htk.

201-3-»-»-], af hvilket Kirkegods de resterende Skatter maa være eftergivne til den Tid, da de virkelig modtager Godset, men Landgilderestanceme skal følge det — for Ugerslef­

gaard med tilliggende Gods paa Fyn, som de 1688 har afstaaet til Kongen til Rytterhold, nemlig efter gi. Matr. Htk.

238-1-1-2-, men efter ny Matr. Htk. 199-1-2-1-, og da de til Vederlag har antaget jura patr., Kirketiender og Kirkegods, harKongenbevilgetefter gi. Matr. atantage saa meget, som de efter gi. Matr. antager Kirkegods for i Betaling, og da bliver deres Gods, som erudlagt til Rytterhold,efterny Matr.

— efter at 18 Tdr. er kortet, fordi Ugerslefgaard blev imod- tagen1 — Htk. 130-7-2-1-, og efter gi. Matr. Htk. 59-7-3-»-, tils. Htk. 190-7-2-»-* [saa at de har faaet Htk. 10-3-2-»- mere, end de har udlagt og derfor bliver skyldige 521 Rd. 82 ß].

Deskal svare til Skatterestancerne af deres udlagte Gods til den Tid, da det blev inddelt til Rytterhold, og Landgilde­

restancerne skal følge Godset. Fynsk Skb. A, 215 (Brg.220);

Kp. og I. (Brg.); RK. EP. 7, 329.

1 Se herom kgl. Resol. af 5. Febr. 1689, Punkt 3, blandt I. —

* Det af Chr. Lindenov og hans Søster udlagte Gods var efter Brg.

følgende : I. Det, hvoraf 1 Td. Htk. efter ny Matr. ifølge kgl. Resol.

toges imod 2 Tdr. Htk. Kirketiende var efter ny Matr.: i Odense A., UUerup 2 (G), Htk. 9-3-3-1- og 6-7-3-»-, i Høyerop S. og By 3 (G), hhv. Htk. 8-»-3-l-, 8-3-2-»- og 7-5-3-2-, i Ugerslef S. og By Ugerslef Hovedgaard, Htk. 52-2-1-»-, 8 (G), hhv. Htk. 7-»-»-l-, 7-2-3-2-, 6-5-»-l-, 6-6-3-»-, 6-7-1-1-, 7-4-3-1-, 6-6-1-2- og 6-7-32-, og 1 (H), Htk. »-6-1-»-, tils. Htk. 148-7-2-2; II. Det, hvoraf 1 Td. Htk. efter gi. Matr., vel ved Magt, beregnedes imod 2 Tdr. Htk. Kirkegods, var efter gi.

Matr.: i Odense A., Brönstrop 1 (G), Htk. 8-2-»-»-, i Höyerop By 1 (G), Htk. 9-2-1-2}-, i Ugerslef S. og By 6 (G), hhv. Htk. 6-5-2-2-, ligeledes, 6-5-»-l}-, 8-1-3-J-, 12-3-3-J- og 1-5-1-1- tils. Htk. 59-7-3-1-, nyt og gi. Htk. ialt 208-7-2-»-, hvorfra som ovenfor for Ugerslefgaard kortes 18 Tdr. Htk., og saaledes tilkommer der dem Vederlag for nyt Htk. 190-7-2-»-. Deres Skøde til Kronen kendes ikke.

2. Marts. Mageskifteskøde, hvorved Jørgen Landorff, Assessor i Kancellikollegiet og Generalfiskal, faar jus patr.

et voc. til Westensckouf og Capel paa Lolland med Kirkens Korntiendeefterden af Kongen d. 17. April 1688 satte Takst [Htk. 113-2-2®/,-»-] og Landgilde, nemlig Afg. af Roelsgaard [Htk. 6 Tdr.], af et Venge paa Vegerløse1 Mark, som Mag.

Laurs Rohde har i Fæste [Htk. 2 Tdr.], og af en Jord, som bruges af en Md. i Knubeløche [Htk. 3-5-3®/4-»-], [tils. Htk.

ll-5-3®/4-»-], jus patr. et voc. til Syllested Kirke, til Høyto- strup Kirke iLille Hd., til Trøstrup Korap Kirke i Odense- gaards A., til Asferge Kirke i Dronningborg A., NørhaldHd., til Wiskum og Weyerum Kirker i Sønderlyng Hd. og til Skalerap Kirke i Aalborghus A., Vennebjærg Hd., med Kir­

kernes Komtiende [hhv. Htk. 26-2-8/g-»-, 75 Tdr., 19 Tdr., 26-5-»-»-, 9 Tdr., ligeledes, og 20 Tdr., tils. Htk. 298-l-21/r»-, og da efter kgl. Resol. 2 Tdr. beregnes mod 1 Td. Htk. ny Matr., er det Htk. 149-»-3*/4-»-] og deres Landgilde [hvis Htk. eftergi. Matr. er somanført] : til Syllested Kirke Afg. af 3 (G) [hhv. Htk. 8 Tdr., 3 Tdr. og 2 Tdr.], af Præsten i Syllested [Htk. */, Td.]og af 1 Md. [Htk. 1 Skp.], [tils. Htk.

13-4-»-»-]; til Høytostrup Kirke Afg. af 1 (G) i lishøy[Htk.

8 Tdr.] og af 1 (G) i Thostrup [Htk. 4 Tdr.], [tils. Htk. 12 Tdr.], men efter kgl. Resol. af9. Febr. 1689 skal J. Landorf, saa længe Mag. Johan Bræm i Roskilde forbliver og nyder Høytostrup Kirkes Indkomst, anvises halvt saa meget Kom, som Kirkens Indkomst beløber sig til, ved nærmeste Amt­

stue, men derefter nyder han Kirkens Indkomst, og jus voc. samt anden Heri, nyder han straks; til Trøstrup Korup Kirke Afg. af 1 (G) i Koerup [Htk. 3-6-»-»-], af 1Md. i Thrøstrup [Htk. 3 Skpr.] og af KirkeladensGrund, som Kirsten, si. Hr. Clemends* bruger [tils. Htk. 4-1-»-»-];

til Asferge Kirke Afg. af 1 Md. [Htk. 1-2-»-»-], der tillige svarer Kom til Kirken til Vin og Brød [Htk. 2-6-»-»-], Afg.

af 1 (G) [Htk. 4-5-1-1-], [tils. Htk. 8-5-1-1-]; til Wiskum Kirke Afg. af 1 Md. [Htk. »-2-2-»-]; til Weyerum Kirke Afg.

1 I Big. : Ugerlöe, men i en anden Big. (blandt I), som ikke blev den endelige: Veigelöe, antagelig Vejlö i Vestenskov S. — * o: Præ­

sten Klemen Pedersens Enke, Kirsten Klemensdatter.

af 1 (G) [Htk. 2-2-»-»-]; til Woldbye Kirke, hvortiljus patr.

blev Landdorf tilskødet 18.1 Marts 1687, Afg. af 1 B. i Kalø A., Nørre Hd., Willersøe S., Dalstrop By [Htk. 3 Skpr.], foruden hvad han fik ved nævnte Skøde; til Skalerup Kirke Heri, af 1 B. i Venneberg S. og By [ansés for Htk. 1 Td.], Afg. af 1 G. i Underaare [Htk. l-4-lx/21-»-] og af1 G.i Gorre- strup [Htk. lxl/ai Fdk.], [tils. Htk. 2-4-24/7-»-], [Kirkegods ialt Htk. 55-4-l4/7-»- og naar Landgildepenge, kapitaliserede til 75 Rd., omsættes til Htk. 3-3-P/2-»-, bliver det Htk.

58-7-3-»-, men da 2 Tdr. øde, hvoraf der er 7 Tdr., regnes for 1 Td. besat, fradrages Htk. 3-4-»-»-, og naar af Resten, Htk. 55-3-3-»-, beregnes 2 Tdr. mod 1 Td. Bøndergods efter gi. Matr., er det Htk. 27-5-31/2-»-] ; endvidere Kongetienden af Eringlef, Ringsebølle og Røedbye Sogne i Aalholms A., Fuglse Hd. [hhv. Htk. 18-7-1/a-»-, 5-5-31/*-»- og 26-7-l6/8-»-], 2/a af Kongetienden af Sædinge S. i samme Hd. [Htk.

4-5-31/e-»-], da den ene Tredjedel er perpetueret til Præsten smst., og Kongetienden afØsterUlslef S. [iMusse Hd., Htk.

8-»-l®/4-»-] og af Eltang S. i Koldinghus A., Brusk Hd.

[Htk. 37-4-»-»-], [Kongetiender ialt Htk. 101-6-l7/8-»-] ; og endelig følgende Bøndergods [derefter gi. Matr. har det an­

førte Htk.]: i Tranekær A., Homblet S., 1 G., kaldet Øre- gaard2 [Htk. 7-5-»-P/2-], i Lindelse S. 1 G., kaldet Herslef Qvindeberggaard [Htk. 12-»-l-l-], i Liungelse S., Norder Liungelse By 1 (G) [Htk. 7-2-2-*/8-], 1 [B], kaldet Spodsberg- gaard, i ny Matr. Htk. l-3-»-2-. [Bøndergods ialt Htk.

28-3-1®/®-»-], [og saaledes er Kirketiender, Kirkegods, Konge­ tiender og Jordegods tils. Htk. 307-»-»-P/2-], og maa de Skat­

ter, som kunde restere paa nævnte Kirketiender eller Gods, være eftergivne til den Tid, han virkelig modtager det, og han maa nyde Kirkernes Beholdninger til deres Reparation, og Konge- og Kirketiendernes Afgifter — undtagen Høyto- strup Kirke, som før er omtalt, men isteden 43x/a Td. Korn ved nærmeste Amtstue — fra den Tid hans Gods til Rytter­

hold er antaget, at regne fra 1. Maj 1688, hvorimod han selv 1 Ifølge Kronens Skøder II, 599:19. — 1 I Brg. : Orregaard. Da det var MNr. 1 i Ovre By (Matr.), er dens rette Navn antagelig Ovregaard.