Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

At samtale om mennesker og mælkekartoner

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Kurser og arrangementer

Kom til faglige kurser om atbliveen bedre formidler, bliv introduceret til sæsonens bøger eller snupet gå- hjem-møde om bibliotekar2.0eller fremtidens biblioteksrum. Tjek www.bf.dk/kalender eller

Bibliotekspressen for løbendeatse hvilke faglige arrangementer og kurser BF holder.

fremtidens biblioteksrum. Tjek www.bf.dk/kalender eller

H v a d f å r m a n for kontingentkronerne? H v a d f å r m a n for

H v a d f å r m a n for H v a d f å r m a n for H v a d f å r m a n for

H v a d f å r m a n for Kurser og arrangementer S y n s p u n k t : T r i v s l e n v æ k i K r y s t a l g a d e

M ø d l i t t e r a t u r s i d e n s r e d a k t ø r B i b l i o t e k a r e r i m e d i e b r a n c h e n

11 2 0 0 9

25 . ju ni 20 09

F å r d u n o k u d a f d i t k o n t i n g e n t ?

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse:

Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail:atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53

E-mail: ulletved@gmail.com

Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39

E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk

Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24

E-mail: ntp@odense.dk

Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk

Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38

E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession:

Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

formanden har ordet

Forsiden:Bibliotekarforbundet er en dyr fagforening. Men hvad får du egentlig for dine kontingentkroner?

Illustration Pernille Mühlbach.

Fagforeningen ville blive opfundet igen i dag

I 1982 råbte LO-formand Thomas Nielsen til en kongres: »Vi har sejret ad helvede til – godt«. Udgangspunktet var, at der var skabt et mere lige samfund og fagbevæ- gelsen havde opnået en markant fremgang for den enkelte lønmodtager. Siden da har vi fået et arbejdsmarked, der i over- vejende grad er baseret på samarbejde i stedet for konflikt. Og vi er efterhånden mange generationer på arbejdsmarkedet, der enten har glemt, ikke ved eller ikke er bevidste om, at der skal kæmpes og arbejdes for at bevare vores nuværende arbejdsvilkår. Derfor er et medlemskab af en fagforening måske heller ikke helt så åbenbart for den enkelte som tidligere. I denne kontekst kan man også anskue Bib- liotekarforbundet.

I dette nummer af Bibliotekspressen sættes der fokus på, hvad man som fagfor- eningsmedlem får for sit kontingent. Hvad er det egentlig man som medlem betaler for og til? Der er selvfølgelig de meget konkrete ydelser i form af den løn- og ansættelsesmæssige hjælp og sparring fra BF’s sekretariat. Ligesom der er de faglige arrangementer, medlemsbladet, tillidsre- præsentantarbejdet og karriererådgivnin- gen for at nævne nogle af de mest synlige ydelser. Men der er også en meget væsent- lig del, der handler om at varetage medlemmers interesser over for interessenter og omverden som faglig organisation, hvor det fagpolitiske arbejde vægter tungt.

Et arbejde, der ikke er helt så synligt for medlemmerne, og som mange måske heller ikke er klar over foregår, fordi det kan være svært at kommunikere videre.

Der er den helt klassiske tilgang, hvor BF som fagforening er en del af en samlet fagbevægelse, der har afgørende betydning for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Strejker og konfliktretorik er trådt i baggrunden for fagforeningens rolle som væsentlig høringspart på en stor del af dansk lovgivning og som samar- bejdspartner for arbejdsgiverne. Dette gør sig også gældende for BF.

Selv om vi er en lille fagforening er også vi med til at påvirke de store linier. Det gør vi ved vores medlemskab af hovedor- ganisationen Akademikernes Centralor- ganisation (AC), hvor BF sidder i AC’s be- styrelse og dermed er med til at præge den samlede politik for akademikerne – både fagligt og lønmæssigt.

Derudover er det faglige lobbyarbejde en stor del af BF’s område, og det er her, vi sikrer, at vores medlemmers stemme bliver hørt. Netværksarbejdet relaterer sig til faglige emner og arbejdsområder, hvor in- teressevaretagelsen foregår via bestyrelser, udvalg, råd og arbejdsgrupper som Biblio- tekarforbundet deltager i. En stor del af formandens og se- kretariatets arbejde er at drive lobbyarbejde. Lige fra uformelle kaffemøder, møder med politi- kere, netværksarbejde og udvalgsposter.

Og vi skaber netværk med en bred vifte af interessenter, der ikke er fra biblioteksom- rådet for at sprede kendskabet til medlemmernes centrale placering på kultur og viden domænerne. Samtidig er der en klar forventning fra BF’s medlemmer om, at vi også repræsenterer deres faglige holdnin- ger i den offentlige debat.

Hvis ikke der fandtes fagforeninger i dag, ville man opfinde dem. At samle sig i netværk, som en fagforening jo er, er afgø- rende for at få indflydelse på sine arbejds- forhold både økonomisk og indholdsmæs- sigt. Det er derfor, man skal være medlem af en fagforening. Fordi det er et sikker- hedsnet, og fordi vi kun får indflydelse ved at tale med samlet styrke.

PERNILLE DROST

(4)

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk.

Annoncer:

DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

TryktCO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401

Danske Specialmedier

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringog uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Trivslen er væk på Hovedbiblioteket Én af landets dyreste fagforeninger

BF’s medlemmer betaler meget i kontingent. Men hvad får du egentlig for dine penge?

Vrid mere ud af dine kontingentkroner Formidler med fighterhjerte

Netpioneren Per Hofman Hansen går på pension.

Medarbejderne bør være en ressouce!

Fællestillidsrepræsentant Tage Sørensen skriver om røde tal i trivselsundersøgelse fra Københavns Hovedbiblioteket.

At samtale om mennesker og mælkekartoner Interview med Litteratursidens chefredaktør Lise Vand- borg.

Bibliotekarer er en del af løsningen for en trængt mediebranche

I DETTE NUMMER

Nyt fra det offentlige område 24 Debat 26

Boganmeldelse 27 Nye stillinger 28 Aktivitetskalender 31

6 8

10 14 15 18 21

INDHOLD

18

Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml.)

Mødes med Tove og Jørgen i Bibliotekarernes Hus kl. 14.00

Frederiks berg bibliotek kl. 20.00

(MUFA gen. forsaml.)

Mødes med Tove og Jørgen i Bibliotekarernes Hus

Frederiks berg

Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml.) Gå-hjem-møde kl. 16.30 Gå-hjem-møde kl. 16.30

HUSK:

B et a le b f-kontingent :) B et a le b f-kontingent

:) B et a le b f-kontingent

:)

Møde med k arrierer ådgiver kl. 11.15

Jobsamtale, Gladsaxe,

kl. 15.00!!!

BF-klubben kl. 19.00

8

3

bibliotekspressen 11 · 2009

(5)

Forældede arbejdspladser

Der er for mange offentlige arbejdspladser, der ikke er i orden. Proble- merne er nedslidte bygninger og foræl- dede hjælpemidler. Men også manglen på tid og nødvendigheden for at gå på kompromis med kvaliteten er et problem, påpeger KTO (forhandlings- fællesskabet for ansatte i regioner og kommuner).

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der taget hul på emner som trivsel, seniorordninger og sundhed, men nu efterlyser KTO massive investeringer i det offentlige i forbindelse med, at kommunernes og regionernes økonomiske rammer forhandles mellem KL, Danske Regioner og Finans- ministeriet. Fortsætter de meget stram- me budgetter, vil det betyde ydeligere forringelser, påpeger KTO.

lerche

Dystre udsigter

Det Økonomiske Råd er pessimistisk i forhold til den danske økonomi i de næste par år. Rådet opererer med flere scenarier, men tror mest på et scena- rie, der indebærer en samlet stigning i ledigheden på op mod 200.000 ar- bejdsløse i 2011. Først efter 2014 kan man håbe på den vækst i bruttonatio- nalproduktet, vi var vant til, inden den verdensomspændende økonomiske krise satte ind. Rådet opfordrer til, at offentlige investeringer fremrykkes for at begrænse ledigheden mest muligt.

lerche

Netlydbog føres videre

Projekt Netlydbog er nu et tilbud i 80 kommuner og når derfor ud til næsten alle danskere.Publizon, der er udby- deren, vil stå for fremtidige aftaler med nye biblioteker samt kontakten til biblioteker, der allerede er med i afta- len. Som noget nyt er der aftalt en ny prismodel mellemPublizonog bibliotekerne. Den model vil fra juli måned reducere bibliotekernes omkostninger med cirka 15 procent.

lerche

Litteratursiden.dk med pris

Det er ikke kun forfattere og fagfolk, som kan modtage fine priser. Litteratursiden.

dk vil i år give en pris til årets bedste læ- ser.For nylig blev Litteratursiden.dk kåret til Årets Bibliotek, og på BogForum udde- ler Litteratursiden i år en pris til den læser, der er bedst til at formidle og inspirere andre.

- Hensigten med prisen er at kaste nyt lys over selve læseoplevelsen og den inspi- ration, som går fra læser til læser, fortæller chefredaktør af Litteratursiden.dk Lise Vandborg i en pressemeddelelse.

Kriteriet for at vinde er, at man skal være blændende til at fortælle andre om sine læseoplevelser med en bog, så god, at andre straks kaster sig over den samme bog.Det bliver websitetes brugere, der skal bestemme, hvem der skal modtage prisen ved at nominere kandidaterne og stemme på deres favoritter.

Prisen skal uddeles på BogForum 13.

november, og den er på 20.000 kroner.

I et interview i dette nummer af Biblio- tekspressen fortæller hun blandt andet, at der også er planer om at udgive indhold fra Litteratursiden i et nyt, gratismagasin

Fra Blindebibliotek til Nota

Notaer det mere mundrette og tidssva- rende navn for Danmarks Blindebiblio- tek, og foruden det nye navn Nota er den uddybende undertitelNationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.

Baggrunden for navneskiftet den 1.

juni i år er ifølge organisationen, at Nota ikke længere er et bibliotekalenefor blinde og synshandicappede.

Også ordblinde har eksempelvis ad- gang til Notas omfattende samlinger af bøger og tidsskrifter på lyd og andre alternative læsemedier. Derfor skulle navnet ændres, men det har ikke været nogen let og hurtig proces.

- Vi har arbejdet med navnet internt flere gange. Første gang gik det ikke. Et konsulentfirma fandt frem til et navn, vi ikke kunne identificere os med. Denne

gang kontaktede vi Danmarks Radios konceptværksted og har også arbejdet sammen med Copenhagen Business School. De seneste tre måneder har vi implementeret navnet hos os, og det er mit indtryk af folk er rigtig glade for at være »nota’er« siger Nota’s HR-chef Su- sanne Hansen til bibliotekspressen.dk

Første gang var 25 af de 70 ansatte med i navneprocessen, anden gang var færre medarbejdere involveret, men alle interessenter, herunder Styrelsen for Bib- liotek og Medier samt Kulturministeriet blev hørt. Da der forelå 3-5 mulige navne og alle interessenter og samarbejdspartnere var taget i ed, valgte ledelsen navnet Nota.

hermann

som skal ligge på biblioteker, hos bog- handlere og på uddannelsesinstitutioner og cafeer.

Læs interview med Lise Vandborg side 18.

hermann

4 bibliotekspressen 11 · 2009

(6)

Krav om analytiske evner

hos bibliotekarer i det private

Det er ikke nok at finde informationer – du skal analysere og formidle dem, så chefen kan bruge dem med det samme! Det er tendensen på det private arbejdsmarked for bibliotekarer.

Øget specialisering, flere kandidater, samarbejde med andre faggrupper og nye især engelske titler er også klare tendenser.

Kun 20 procent af de privatansatte kalder sig stadig bibliotekarer, og det tal er fal- dende.

I følge chefjurist Karin Madsen i Biblio- tekarforbundet er det sjældent at se et stillingsopslag fra en privat virksomhed, der søger specifikt efter enbibliotekar.

- Fokus er ikke så meget på den formelle uddannelse. Så det er i høj grad op til vores medlemmer at sælge sig selv og deres uddannelse i forhold til de job, det private tilbyder, siger hun.

Cand. scient. bibl.’erne fra Danmarks Biblioteksskole er dem, der sælger bedst i det private. I september 2008 var 28 procent af alle privatansatte kandidater. Og blandt de yngste dimittendårgange, fra 2005 og derefter, er andelen af kandidater blandt de privatansatte helt oppe på 74 procent.

De virksomheder, der har slugt flest bibliotekarer, er blandt andet DBC med 80 bibliotekarer, Novo Nordisk med 34 og DR med 24. Det er især i medicinalbranchen, it-branchen og medievirksomheder, at bibliotekarerne havner.

BF har 530 privatansatte medlemmer for- delt på 240 virksomheder. Og mange steder er der kun én bibliotekar på arbejdspladsen.

Det betyder, at samarbejde med andre faggrupper er naturligt, og ingeniører, farma-

ceuter og økonomer ofte er de nærmeste kolleger.

Specialisering er også ofte nødvendigt for de privatansatte.

- Er du for eksempel ansat inden for medicinalbranchen er der måske brug for særlige kurser eller uddannelse, så du lærer fagområdet at kende, siger Karin Madsen.

Lønstatistikken fra 2008 viser, at 16 procent af de privatansatte er i it-branchen, og syv procent er systemkonsulenter. I begge tilfælde arbejder bibliotekarerne med de- sign af it-systemer og web. I fremtiden vil det antal stige, forudser Karin Madsen.

Samfundet vil også generelt få et øget behov for videnshåndtering og strukturering, og de privatansatte vil også skulle lære fra sig, så deres kolleger bliver selvhjulpne i informationssøgning og selv give »support«

på de mere komplicerede opgaver.

Danmarks Biblioteksskole har åbnet op for flere kombinationer med bibliotekar- uddannelsen, så i fremtiden vil det heller ikke være så entydigt, hvilke kvalifikationer dimittenderne har. Udfordringen for de bibliotekarer, der søger ud i det private vil være konkurrencen fra andre faggrupper, der også byder ind på stillinger, hvor infor- mationssøgning og videnshåndtering er en del af jobbet.

- Vi har hørt om virksomheder, der for eksempel vælger at ansætte en biolog og så efteruddanne vedkommende i infor- mationssøgning – udfra devisen: »Det er nemmere at gøre en biolog til en informa- tionsspecialist end at gøre en informations- specialist til en biolog.«, siger Karin Madsen

mønsted

Kendetegnende for mange private virksomheder er, at de ikke er underlagt en overenskomst, så mere end halvdelen af de privatansatte har selv forhandlet løn og arbejdsvilkår. På billedet ses Sine Fogh-Nielsen, Devoteam, fotograferet af Jakob Boserup i forbindelse med en serie om bibliotekarer ansat i det private.

Sundhed på arbejdet

Sundhed handler blandt andet om ba- lance mellem arbejde og privatliv – og dialogmøder på arbejdspladsen kan være en god måde at få skabt en fælles forståelse for emnet, mener branche- arbejdsmiljørådet for Finans, Offentlig kontor og Administration.

Derfor udbyder rådet fire dialogmø- der om eksempelvissundhedogtrivsel i liv og arbejde.

Rådet opfordrer til, at man går ind på hjemmesidenwww.sundarbejdsplads.dk/

dialogog læser mere om de fire dia- logmøder, som man kan bestille til sin arbejdsplads.

lerche

Vi sparer SP-pengene op

Danskerne bruger ikke deres SP-penge til øget forbrug. Det må detailhandlen, skuffet konstatere efter, at det er blevet muligt at hæve sin særlige pensionsop- sparing. Mere end 1,2 millioner danskere har sagt ja tak til at få pengene udbetalt, men de tænker mere på at indbetale ekstra på pension eller gem- me pengene til, hvis de bliver ledige, end på at omsætte dem til god rødvin, fladskærme eller nyt tøj.

lerche

Hastig vækst

Den Store Danske,Gyldendals åbne encyklopædi har i løbet af sine første fem uger på nettet tilkæmpet sig vej ind i top 50 over de mest besøgte danske internetsider.

I alt rummer Den Store Danske nu 164.000 opslagsord og har 20.000 unik- ke besøgende på sitet hver dag.

19.000 danskere har allerede meldt sig som forfattere og her viser langt de fleste sig at have en meget fin special- viden.

lerche

Se flere nyheder på www.bibliotekspressen.dk

5

(7)

Engang var Hovedbiblioteket i København en rigtig god arbejdsplads. Det er det ikke længere, mener mange medarbejdere, og det har givet røde tal i en trivselsundersøgelse fra 2008.

af ANETTE LERCHE

»Vi bliver ikke tagetalvorligt.«

Det er det indtryk, som medarbejderne sidder tilbage med, når de tilsyneladende er blevet taget med på råd af ledelsen på hovedbiblioteket i København. Her er for- andringsprocesserne i høje omdrejninger, biblioteket bygges om, organisationen æn- dres. Personalet bliver godt nok taget med på råd til møder i diverse udvalg, men personalets indvendinger bliver ikke taget til efterretning af ledelsen.

Sådan er det billede, som flere medarbejdere tegner for Bibliotekspressen, og som også kan nærlæses i det synspunkt som fællestillidsrepræsentant Tage Søren- sen har skrevet på side 15.

Her skriver han blandt andet:

»Som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt – hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de, der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om, hvorfor man vælger en anden løsning.«

Jan Kjær Christensen, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Enhedslisten har stillet spørgsmål til den problematiske trivsels- undersøgelse, og i en redegørelse svarer biblioteksledelsen blandt andet, at der er gennemført en række organisatoriske omlægninger, og at »erfaringsmæssigt kan sådanne omlægninger med heraf følgende usikkerhed, rod og vanskelige arbejdsvil- kår påvirke trivslen i en kortere periode«.

Jens Ingemann er chef for Københavns Kommunes samlede biblioteksvæsen, og hans første reaktion på de røde tal i triv- selsundersøgelsen fra 2008 var, at det var

noget, han var nødt til at følge op på med ledelsen fra hovedbiblioteket.

- Der var konstateret problemer, og det skulle vi gøre noget ved.

Hvad tænkte du var årsagerne til medar- bejdernes utilfredshed?

- Der er en række årsager. Hovedbib- lioteket er midt i en forandringsproces, og det medfører uro og bekymringer. Her er det ledelsens ansvar at informere og skabe ro. Der bliver informeret om alle beslutninger i samarbejdsudvalget, og der bliver informeret på personalemøder på hovedbiblioteket.

Personalet føler godt nok, at der bliver lyttet til dem, men efterfølgende er der in- gen af deres indvendinger, der bliver fulgt.

Hvorfor ikke?

- Det er ledelsen, der har ledelsesretten og -pligten, og den er ansat til at gennem- føre forandringer, så det er helt naturligt, at ledelsen gennemfører organisationsæn- dringer på hovedbiblioteket. Jeg er glad for, at personalet føler, at der bliver lyttet til dem – men det medfører jo ikke nød- vendigvis, at de skal have ret.

Personalet er ikke tilfreds med ledelsens fremgangsmåde på hovedbiblioteket. De føler, at de har relevante indvendinger, der ikke bliver taget til efterretning.

-Der er relevante indvendinger, som vi følger. For eksempel omkring indretnin- gen af stueplanet på hovedbiblioteket. Her havde ledelsen et forslag og medarbejderne et andet, og det er endt med, at vi fulgte medarbejdernes. Ved alle forandringspro- cesser, inddrager vi personalet og hører deres forslag, siger Jens Ingemann.

Fokus på trivsel

I sin redegørelse til Jens Kjær Christensen fra Borgerrepræsentationen skitserer Jens Ingemann flere tiltag, der er blevet iværksat på grund af de dårlige resultater i trivsels- undersøgelsen fra 2008. Blandt andet gen- nemgår ledelsen et coachingforløb, og det kan hovedbibliotekets leder Pernille Schaltz bekræfte.

- Vi er allerede i gang. Det handler om, at arbejdet med at forbedre trivslen begynder hos ledelsen og så skal medarbejderne arbejde med at forbedre trivslen efterfølgen- de i fællesskab med ledelsen. Det handler blandt andet om kommunikation, arbejds- glæde og værdier, siger Pernille Schaltz.

Hun kan som leder konstatere, at der er nogle ting, som medarbejderne er utilfred- se med, som hun desværre ikke kan gøre noget ved. Det gælder for eksempel både de fysiske rammer og nogle it-problemer.

- Men der er også noget, vi kan gøre noget ved. Vi sætter fokus på trivsel. Vi vil gerne, at medarbejderne får et godt og tilpas udfordrende arbejdsliv, hvor vi for eksempel også har det sjovt sammen, for så laver vi et godt bibliotek.

For Pernille Schaltz er det ikke nogen stor overraskelse, at der er problemer i triv- selsundersøgelsen.

- Vi har lavet rigtig mange ændringer det sidste halvandet år. Det giver usikkerhed og uro, men vi kan også konstatere, at vores besøgs- og udlånstal er steget som en kon- sekvens af, at vi knokler.

Netop arbejdspresset er også et kritik- punkt. Medarbejderne beretter, at de er fær- re mennesker til at løse de samme opgaver.

Forlanger I det samme af færre?

- Vi skal gøre vores bedste inden for den ramme, som vi nu engang har. Vi har fået nye opgaver, og det tager selvfølgelig noget tid at lære. For at skabe mere tid, arbejder vi for eksempel medleani KKB. I øvrigt er folk ikke nødvendigvis glade for at blive frataget opgaver, så det kræver i høj grad også lederskab.

Ledelsen på biblioteket kritiseres for ikke at tage medarbejderne med på råd. Lytter I ikke til medarbejderne?

- Det er svært med den ansigtsløse kritik, og jeg ville være ked af, at den kom til at fylde det hele. Jeg synes, vi tager folk med på råd, og har en høj grad af uddelegering.

Er I for dårlige til at kommunikere jeres visioner ud til medarbejderne?

- Kommunikation er en svær ting. Man kan sige, at vi går fra det traditionelle bibliotek til det fremtidige bibliotek herinde og springer nutidens version over, og det er en kæmpe udfordring. Men jeg tror ikke, at medarbejderne er i tvivl om, hvad vi skal – det er mere, hvordan vi gør det. Det er de hårde kår i hverdagen og noget, vi alle kan blive bedre til. Vi skal sætte form- ningen af konkrete ydelser på dagordenen, og det er nok alle lederes udfordring. n

Læs mere om emnet på side 15 og 26 og følg debatten på bibliotekspressen.dk

Trivslen er væk på Hovedbiblioteket

(8)

Sund Sound har siden 1991 specialiceret sig i at udvikle, producere og sælge alle former for klargøringsmaterialer til biblioteker. Vi tilbyder i dag en omfat- tende serie af klargøringsmaterialer og sikringsetiketter specielt tilpasset RFID teknologien. Ring og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CHIPS

TÆNKER I OGSÅ PÅ AT SKIFTE TIL

SUND SOUND HAR BÅDE CHIPS OG ALT TILBEHØRET

(9)

Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml.)

Mødes med Tove og Jør gen i Bibliotekarernes Hus kl. 14.00

Frederiks berg bibliotek

kl. 20.00

(MUFA gen. forsaml.)

Mødes med Tove og Jør gen i Bibliotekarernes Hus

Frederiks berg

Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml Gå-hjem-møde kl. 16.30 (MUFA gen. forsaml.) Gå-hjem-møde kl. 16.30 Gå-hjem-møde kl. 16.30

HUSK:

B et a le b f-kontingent :) B et a le b f-kontingent

:) B et a le b f-kontingent

:)

Møde med k arrierer ådgiver kl. 11.15

Jobsamtale, Gladsaxe, kl. 15.00!!!

BF-klubben kl. 19.00

Bibliotekarforbundet:

Én af landets dyreste

Ved du hvaddu betaler i kontingent hver måned til Bibliotekarforbundet? – Mange gør ikke, fordi det er en selvfølge at være med i et faglige fællesskab – koste hvad det vil.

Bibliotekarforbundet har et af landets højeste kontingenter, dog overgået af syv andre små akademiske forbund såsom landets to tandlægeforeninger, Dansk Kiopraktor Forening og Lægeforeningen.

Bibliotekarforbundet er en eksklusiv skare på 5.100 medlemmer – og det koster at være lille. Men fagligt fællesskab kan ikke gøres op i kroner og øre, mener lektor i arbejdsliv Henrik Lambrecht Lund, der alligevel spår, at de små fagforeninger på sigt må tænke i stordrift.

tekst SABRINE MØNSTED illustration PERNILLE MüHLBAcH

Forklaringen er simpel, ifølge BF’s formand Pernille Drost.

- Vi er små. Et it-system koster det samme, om man har 5.000 eller 50.000 medlemmer, så administrationsudgifterne er lavere jo flere medlemmer, man har, siger hun, der ikke mener, at det giver mening at sammenligne BF’s kontingent med kontingentet i forbund som DM (Dansk Magisterforening), der har 36.000 medlemmer eller Djøf, der har 53.000 medlemmer.

- Det er pærer og bananer. Udover mange flere medlemmer har de store forbund også alternative indtjeningsmuligheder for eksempel kursusvirksomhed, der kræver et kæmpe maskineri, siger hun.

Hvad får jeg?

Lektor på Roskilde Universitetscenter Henrik Lambrecht Lund, der har beskæf- tiget sig med fagidentitet og arbejdsmarkedets organisationer er ikke i tvivl om, at fagforeningernes kontingenter på sigt skal bringes ned.

- Når man sidder i de små familier og kigger på budgettet, så er det der, man kan spare tusindvis af kroner, siger han, men understreger, at man i bund og grund ikke kan sætte kroner og øre på fagligt fælles- skab.

- Det personlige møde og det at skabe rammerne for, at folk kan mødes og være en del af et netværk er vigtigt. Og det koster penge at være nærværende og synlig, siger han.

Han mener, at fagforeninger generelt selv er med til at få medlemmerne til at tænke over, hvad de får for deres med-

(10)

fagforeninger

lemskroner ved at tilbyde billige forsikringer, rabatordninger eller lave kampagner med fokus på de arbejdsskadeerstatninger, de kan hente hjem til medlemmerne.

- Så kan man ikke fortænke medlemmerne i at have fokus på: Hvad får jeg for mine penge?, siger han.

Men billige forsikringer eller paroler om hjælp til arbejdsskadeerstatninger, er ikke det, der får medlemmerne til at komme eller til at blive, mener Henrik Lambrecht Lund.

- Det handler om professionel identitet og fagligt netværk, siger han, og her står de små fagforeninger stærkt, fordi de har en tydelig faglig profil, siger han.

Alligevel forudser han, at der for de små forbund inden for en årrække ikke er nogen vej uden om at tænke i stordrift.

- I de små fagforeninger skal de faglige konsulenter dække meget bredt, og så kan det være svært at levere »varen« til alle medlemmer, siger han.

Men det skal være »stordrift« med måde, fordi identitetsaspektet stadig skal være kernen.

gordisk knude

Kontingentets størrelse er i høj grad også noget, der bliver diskuteret i Bibliotekar- forbundets hovedbestyrelse.

- Det handler jo både om den fremtidige rekruttering – at vi er konkurren- cedygtige – men også om at fastholde de medlemmer, vi har. De skal føle, at de har råd til at blive ved med at være medlem af BF, siger Pernille Drost.

Når hovedbestyrelsen i BF til næste år skal lægge budgettet for de næste to år, så er kontingentet en vigtig brik.

- Ydelserne i BF er stort set gratis, hvor faglige kurser og arrangementer koster i andre fagforeninger. På vores område har der ikke været tradition for at arbejdsgiverne betaler, så det er svært at lave om på, siger Pernille Drost og kalder det en gordisk knude.

- Vi får kritik fra medlemmerne for, at kontingentet er for højt, men når vi tager

tilløb til enten at nedlægge aktiviteter eller gøre dem betalbare, så vinder det ikke genklang, men det er nødvendigt, hvis kontingentet skal falde eller ikke skal stige i fremtiden og følge den almindelige pris- regulering, siger hun.

Et tilløb til en sådan indtægtsdrevet virksomhed er Fagligt Landsmøde. Det har været til debat i BF’s hovedbestyrelse om de cirka 400 medlemmer, der deltager i landsmødet skulle betale et mindre beløb, men det har mødt modstand fra til- lidsrepræsentanter og ansættelsesgrupper i BF. Derfor er den tanke i første omgang blevet skrinlagt.

fornuftægteskab

Men stordriftsfordele er ikke et fyord i BF.

I 2005 var BF ved at indgå et administrativt ægteskab med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog. Det kuldsejlede blandt andet, fordi de to andre forbund havde et så højt administrationsniveau, at det i sidste ende ikke ville betyde besparel- ser for BF. Ifølge Pernille Drost er der ikke oplagte fusionspartnere i fagforeningsland- skabet.

- Vi er ikke på frierfødder, men vi kigger hele tiden efter mulige samarbejdspartnere, siger Pernille Drost.

Insourcing– at tage opgaver ind som andre organisationer betaler for, er for eksempel noget BF vil dyrke.

Blandt andet har BF indgået en aftale med Mejeriforeningen, der køber sig til ju- ridisk bistand fra BF’s konsulenter, fordi de ikke selv har jurister ansat.

tilbage til rødderne

Henrik Lambrecht Lund mener, at fagforeningerne er alt for fokuseret på medlemstal og rekruttering, og at alt for mange penge øremærkes til det.

- Idealet må være, at medlemmerne kommer som i en græsrodsbevægelse – nedefra og ikke på grund af store smarte kampagner, siger han. Han mener hellere fagforeningerne skulle bruge penge på at gøre flere aktive for eksempel få flere til-

lidsrepræsentanter, så rekrutteringen ud- springer af det faglige arbejde.

Han mener, der er lidt »Peter og ulven«

over det, når fagforeningerne taler om voldsomt fald i medlemstal, eller at de unge i dag fravælger fagforeningen.

- Jeg tror ikke, at unge søger mindre tryghed eller er mindre solidariske, men det kræver, at de møder det faglige fælles- skab på arbejdspladsen, siger han.

I USA er der, ifølge ham, to spor, når det gælder faglige organisationer. Det forret- ningsorienterede, hvor man professionelt går efter at skabe en tykkere pengepung hos medlemmerne og en socialbevægelse med fokus på arbejdsliv generelt.

- Og det er de businessorienterede, der taber terræn, siger han.

Grundlæggende handler det meget om værdier og normer.

- De faglige organisationer i Danmark har et ansvar for at forklare, hvad den danske model betyder for den enkeltes hverdag – at løn og arbejdsvilkår ikke kommer af sig selv. Overenskomstforhandlinger er kun det første skridt. Det lange seje træk er at fortælle, hvad en fagforening er og kan gøre for den enkelte, siger han. n

Bf i toppen af prislisten

forbund Kontingent

kr. forskel

kr.

Dansk Kiopraktor Forening 16.500 +9.912 Lægeforeningen 12.000 +5.388 Tandlægernes Nye Lands-

forening 9.064 + 2.476

Bibliotekarforbundet 6.588 0 Kommunikation og Sprog 6.384 -204 Danmarks Lærerforening 6.288 -300 Dansk Psykologforening 5.939 -649 Dansk Journalistforbund 5.520 -1.068 Dansk Magisterforening 4.329 -2259

Tallet er fra november 2008 og juni 2009 og er det årlige faglige

kontingent for fuldtidsansatte. ▼

9

(11)

nej til at betale selv

Ved en rundspørge blandt 25 bibliotekarer fra hele landet er et lille flertal imod brugerbetaling på Bibliotekarforbundets ydelser. På spørgsmålet: Er det ok, hvis man skal betale for visse ydelser i BF, for eksempel Fagligt Landsmøde eller faglige kurser? Lød svarerne således:

”Jeg ser helst, at man ikke betaler for BF’s ydelser, idet kontingentet bør dække det, men igen – alt afhængig

af ydelsen.”

”Nej, det ville være urimeligt med det i forvejen høje

kontingent.”

“Ja for faglige kurser, men det vil måske afholde mig fra at deltage i Fagligt Landsmøde,

afhængig af prisen.”

”Nej, absolut ikke. Vi betaler et meget højt kontingent,

og derfor forventer jeg at vi til gengæld får visse

”modydelser”.

”Ikke ved uændret kontin- gent. Hvad for et nummer

er det lige BF ligger på topscorelisten.”

”Det synes, jeg er helt i orden. Selvfølgelig inden for

en rimelig beløbsramme.”

”Ok med forbehold”

Vrid mere ud af dine kontingentkroner

En medlemsundersøgelse fra 2007 viser, at der er sorte huller i medlemmernes viden om Bibliotekarforbundets tilbud.

Bibliotekspressen har spurgt 25 medlemmer, hvilke tilbud de benytter sig af.

tekst SABRINE MØNSTED illustration PERNILLE MüLBAcH

I hånden har duet af Bibliotekarforbundets tilbud – Bibliotekspressen - som 24 ud af de 25 bibliotekarer, som Bibliotekspressen har spurgt, har læst inden for det sidste år.

Bibliotekspressen har spurgt medlemmer ansat ved: Syddansk Universitets Bibliotek, University College Nordjylland, Brønderslev og Hillerød Biblioteker samt privatansatte blandt andet på Nove Nor- disk og Ferring, hvilke tilbud de har brugt inden for de sidste tre år.

BF’s lokale tillidsrepræsentanter, og de lokale BF klubber er flittigt benyttet – cirka halvdelen af de 25 bibliotekarer har inden for det sidste år brugt de to tilbud. Men når det kommer til de varer, som man skal i

»BF-butikken« for at hente - som at melde sig ind i en faggruppe, få karriererådgiv- ning eller komme til et gå hjem møde, så er der ikke samme konsumeringsrate.

Kun fem ud af de 25 bibliotekarer er medlem af en faggruppe. Inden for det sidste år har syv været til et kursus eller et gå hjem møde og kun tre har fået direkte råd og vejledning fra BF’s konsulenter.

Ingen af de 25 medlemmer har i løbet af de sidste tre år benyttet sig af karriereråd- givning.

Det svarer meget godt til BF’s medlems- undersøgelse i 2007, hvor kun et fåtal havde kendskab til, at man gratis kan booke en samtale hos karriererådgiveren. Og det er hovedsagligt de yngre medlemmer, der kender tilbudet.

Ifølge karriererådgiver i BF Ann Oliveira Borg kan årsagerne være, at man forestiller sig, at man skal være meget målrettet før, det er legalt at bede om en samtale.

- Men det er ikke det, der er meningen.

Karrieresamtalerne er for alle, og tager afsæt i, hvor du er lige nu og din udvikling.

Det kan være en snak om, hvordan du kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, få mere udfordring i din hverdag eller, hvordan du kan skifte bane, siger hun.

Grunden til, at det er de yngre medlemmer, der kender tilbuddet, mener Ann Oliveira Borg er, fordi det ofte er i starten af ens arbejdsliv, at man søger råd og vejledning om karriere.

- Men ens forhold og interesser kan jo ændrer sig livet igennem, siger hun.

- Vi kan ofte se nye muligheder, fordi vi både kender bibliotekarernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov, siger hun.

Viden følger alderen

18 af de tyve bibliotekarer, Bibliotekspres- sen har spurgt, mener at de er godt nok informeret om BF’s tilbud.

I medlemsundersøgelsen fra 2007 mente 20 procent af BF’s medlemmer, at de »i høj grad havde tilstrækkelig viden« om BF’s ydelser og 60 procent, at de »i nogen grad havde tilstrækkelig viden«, om BF’s ydelser.

Jobmail, vikariatmails, debatfora og virtuelle netværk var de ydelser, som det kun var de færreste, der havde kendskab til.

Alderen har stor betydning for, hvilke varer medlemmerne kender. Jo yngre medlemmerne er, jo mindre kender de for eksempel til BF’s rolle i overenskomstforhandlingerne. Cirka 40 procent af de 20- 29-årige kender heller ikke til tilbudet om rådgivning om løn og ansættelse.

Til gengæld har de yngre medlemmer større kendskab til tilbudene om karriere- rådgivning, kompetenceudvikling og job- søgning, mens kun 4-12 procent af medlemmerne over 29 år kender de tilbud. n

moensted@bf.dk

(12)

Generalforsamling

BF er et medlemsdemokrati og større ændringer skal der stemmes om. I 2008 stemte medlemmerne for eksempel om Bibliotekarforbundet skulle skifte navn til Viden og Kultur.

Politisk dagsorden

”Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv”. ”Biblioteker skal tænkes ind i den kulturelle byudvikling”. BF’s formand Pernille Drost blander sig i bibliotekspolitiske spørgsmål både i medierne og internt i biblioteksverden. Hun sidder løbende med i bibliotekspolitiske udvalg blandt andet i kulturministeriet, på Danmarks Biblioteks- skole og i internationale organisationer som Eblida og Iﬂa.

Pressekort

Arbejder du med presse, medier og kommunikation kan du få pressekort gennem BF.

Løn og arbejdsvilkår

Bibliotekarforbundet sidder hver tredje år med ved forhandlingsbordet, når der bliver forhandlet overenskomst i forhold til løn og arbejdsvilkår for bibliotekarer i staten, kommunerne og regionerne.

”Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv”. ”Biblioteker skal tænkes bibliotekspolitiske i

sig blander Drost

Pernille Løn og arbejdsvilkår

Bibliotekarforbundet sidder hver tredje år med ved forhandlingsbordet, Privatansatte

Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din arbejdsplads. Du kan få råd og vejledning om blandt andet lønforhandling og få tjekket din kontrakt, før du skriver under.

Få også et netværk af andre privatansatte gennem BF’s ansættelsesgruppe for privatansatte.

Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din Generalforsamling

Pressekort

”Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv”. ”Biblioteker skal tænkes

formand BF’s

byudvikling”.

kulturelle den

i ind

bibliotekspolitiske i

sig blander Drost

Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din

11

(13)

Pressekort

”Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv”. ”Biblioteker skal tænkes formand BF’s

byudvikling”.

kulturelle den

i ind

bibliotekspolitiske i

sig blander Drost

Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din

Faggrupper i BF

Dyrk din faglighed i en netværksgruppe:

Bibliotekarforbundets Lederforum

BITA– Bibliotekarer i tværkulturelt arbejde BØFA– Faggruppen for børnebibliotekarer Fabita– Faggruppen vedrørende kataloger FaBuLær - Faggruppen for biblioteks-

understøttet læring Faggruppen Bibliotek og Uddannelse Faggruppen for Medicinsk Information FILIBUSSEN– faggruppen for ﬁlialer, mindre biblioteker og bogbusser IT-faggruppen

Kunstfaggruppen

MUFA– Faggruppen for musikbibliotekarer Referencefaggruppen

Bibliotekarforbundets Seniorgruppe

Ansættelsesgrupper:

Privatgruppen og Statsgruppen

Karriererådgivning

Book en gratis tid hos karriererådgiveren til en snak om, hvad der kan lede dig hen til drømmejob- bet, hvordan du skaber sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv eller få feedback på din job- ansøgning.

Bibliotekspressen

Dit fagblad der giver dig nyheder og overblik over, hvad der rører sig i faget, faglige artikler og de sidste nye stillingsopslag.

Bibliotekarernes hus

Bibliotekarforbundets hus er dit – brug det.

Faggrupperne holder for eksempel møder og faglige arrangementer i huset.

Gode råd er gratis

BF’s forhandlingsafdeling kan rådgive og vejlede dig om løn, arbejdsvilkår, ansættelse, afskedigelse og andre arbejdspladsrelaterede spørgsmål.

Faggrupper i BF

ansøgning.

(14)

Pressekort

”Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv”. ”Biblioteker skal tænkes bibliotekspolitiske i

sig blander Drost

Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din Tillidsrepræsentant

Din lokale tillidsrepræsentant har styr på dine arbejdsvilkår. Du kan altid henvende dig for eksempel, hvis du vil have noget bragt op i samarbejdsudvalget eller du synes din løn trænger til et eftersyn.

BF-klub

BF-klubber er dit faglige fællesskab, hvor du kan diskutere arbejdsrelevante emner. Alle medlemmer af BF på nær ledere er automatisk medlem af den lokale klub. BF giver tilskud til klubbens arbejde.

Forsikring og rabat

Medlemsbutikken i Bibliotekarforbundet tilbyder rabat på forsikringer hos Tryg Forsikring og Top- danmark. Og medlemsskab af forbrugsforeningen, der giver dig rabat i 4.300 butikker.

Kurser og arrangementer

Kom til faglige kurser om atbliveen bedre formidler, bliv introduceret til sæsonens bøger eller snupet gå- hjem-møde om bibliotekar2.0eller fremtidens biblioteksrum. Tjek www.bf.dk/kalendereller

Nyt job?

Tilmeld dig JobMail med ledige stillinger og karriere- rådgiverens tips og ideer til ansøgningen. Eller tilmeld dig VikariatMail om ledige vikariater.

Studenterforum

For en slik kan du som studerende blive medlem af BF og opnå mange af de fordele som almindelige medlemmer har – blandt andet rådgivning om ansættelsesforhold, karriererådgivning, Bibliotekspressen og billig forsikring. Del også din viden med andre studerende påbiblnet.dk.

Fagligt landsmøde

To dages konference hvert andet år - tæt pakket med faglighed og kollegialt netværk.

I år ligger landsmødet den 26. og 27. september og handler om at udvikle dine talenter.

kurser BF holder.

Fagligt landsmøde hvilke faglige arrangementer og

www .biblnet.dk www .biblnet.dk www .biblnet.dk

dig VikariatMail om ledige vikariater.

hvilke faglige arrangementer og kurser BF holder.

rådgiverens tips og ideer til ansøgningen. Eller tilmeld

hvilke faglige arrangementer og kurser BF holder.

13

(15)

Farvel til ennetpioner:

Formidlermedfighterhjerte

»Går man ikketil yderligheder, er der ingen grund til at gå.«

Netop pensionerede webredaktør og bibliotekar Per Hofman Hansen, 62, har altid været inspireret af kunstneren Asger Jorns kompromisløse citat.

Siden sin afgang fra Danmarks Bib- lioteksskole i 1972 og sin ansættelse på Silkeborg Bibliotek i 1973 har han, med nærmest manisk appetit, viet sit liv til den brede kulturformidling. Hele Per Hofman Hansens karriere har været gennemsyret af en ambition om at gøre en personlig og faglig forskel.

Det kom blandt andet til udtryk i starten af 90’erne, da han var primus motor i skabelsen af det windows-baserede finger- touch system Basille. Anledningen var de mange problemer, der opstod, da flere hun- drede tusinde kartotekskort blev udskiftet med »de grønne terminaler«.

- Jeg syntes, det var krænkende overfor lånerne, at de nye søgemaskiner var sådan noget skrammel. De var umådeligt svære at bruge. Det skulle f.g.m. (fanden galeme, red.) ikke hedde sig, at vi i det offentlige ikke kunne tilbyde noget lige så professionelt, som i det private erhvervsliv, siger Per Hofman Hansen.

Flot førstepræmie

Per Hofman Hansens indignation og ukue- lige pionerånd fik derefter sat gang i udvik- lingen af et mere brugbart interface mellem bruger og elektronisk søgning, hvilket også smittede af på andre af landets biblioteker i 90’erne. Han blev mere og mere interesseret

i den teknologiske formidling og begyndte at følge fjernkurser i produktion af hjem- mesider. Da Silkeborg Bibliotek oprettede en ny udviklingsafdeling, fik han i 1999 stillingen som webredaktør, hvorefter han straks gik i gang med at kreere en ny bru- gervenlig hjemmeside, der blev præsenteret på Silkeborg Biblioteks 100 års dag 6. februar 2000.

Året efter vandt hjemmesiden den efter- tragtede Guldpris »Bedst på nettet« foran alle andre offentlige institutioner i landet.

Den levede flot op til IT/telestyrelsen og Videnskabsministeriets krav om tilgænge- lighed, nytteværdi og relevans.

- Mit udgangspunkt har altid været bru- geren. Det har ligget mig meget på sinde, at vi i biblioteksverdenen lavede noget orden- tligt – og at vi gik til yderligheder. Kan vi ikke yde en professionel service, kan vi lige så godt lade være.

- I dag kan vi ikke helt være vores indsats bekendt. På mange af landets biblioteker går webudviklingen alt for langsomt. Flere steder sidder man stadig med noget ufuld- stændigt bras i form af nogle søgesystemer, som folk har svært ved at forstå.

Hader sjusk

Tidligere kolleger på biblioteket i Silkeborg og ansatte på Danmarks Biblioteksskole, hvor Per Hofman Hansen også har været censor gennem 15 år, betegner ham som en god kollega og en fantastisk pædagog.

De beskriver ham som en stærk personlighed, der altid har været flere hestehoveder foran andre. Han bliver kaldt en stærkt

engageret, men også noget selviscenesæt- tende personlighed, der ikke er meget jysk af sind. Han betegner sig selv som kreativ, stærkt kunstinteresseret og meget ærekær på bibliotekets vegne.

Per Hofman Hansen har brugt fire år på at lave en registrant over Asger Jorns publicerede skrifter. Samtidig har han, både grafisk og indholdsmæssigt, tilrettelagt 25 udgivelser på Silkeborg Biblioteksforlag.

En af dem, »Langs Gudenåen for 100 år siden,« har han selv skrevet. Den blev præmieret af »Foreningen for boghånd- værk« i 1986.

- Jeg er meget perfektionistisk og hader sjusk. Når jeg minutiøst retter kommaer og gennemgår artikler for sprogfejl, bliver jeg da også kaldt for PerDante, siger han.

Udover Silkeborg Biblioteks hjemmeside har Per Hofman Hansen lavet en række andre sites som www.e-poke.dk, der er en guide på nettet til danske romaner før 1900. Guiden har han lavet i samarbejde med forfatteren Iben Holk. Her kan man læse biografier af forfatterne og finde grun- dige analyser af deres romaner.

Pensionisttilværelsen vil Per Hofman Hansen bruge på sit bestyrelsesarbejde for Silkeborg Kunstmuseum og på at være sammen med sin kone Jette i sommerhu- set på Fanø. Her vil han fortsætte med at skrive kulturhistoriske artikler i den lokale avis, pleje sin hjemmeside om fuglekøjer og sejle i havkajak i Vadehavet. n

Henrik Broch-Lips er freelancejournalist.

bibliotekspressen@bf.dk

Per Hofman Hansen fandt en dag en buste af Voltaire (skabt af billedhuggeren Jean Antoine Houdon) på loftet på Silkeborg Bibliotek. Den franske oplysningsfilosof var også den franske encyklopædis grundlægger og som et stærkt symbol stod kunstværket altid på de kontorer, hvor Per Hofman Hansen arbejdede. Han fik busten som afskedsgave, da han blev pensioneret i maj.

Med klassiske dyder som troværdighed, ærlighed og hårdt arbejde har den netop pensionerede bibliotekar Per Hofman Hansen udviklet bibliotekernes digitale formidling.

tekst Henrik BrocH-LiPS foto FLeMMing JePPeSen

(16)

S ynspunkt

Medarbejderne bør være en ressource!

Forandringsprocessen på københavns

Hovedbibliotek har resulteret i katastrofalt dårligt internt arbejdsmiljø, skriver Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for bibliotekarerne i københavns kommune.

Københavns Hovedbibliotek harnydt pressens bevågen- hed på det seneste. Også i Bibliotekspressen kan man læse hvad der sker. Jens Lauridsen anmelder moderniseringen af Hovedbiblioteket i nr. 8 – og i nr. 9 kan man læse, at Kulturborgmester Pia Allerslev bakker op om ledelsen på Københavns Hovedbibliotek efter, at Bibliotekets Brugerpanel i protest har nedlagt hvervet. Begrundelsen angives at være ledelsens manglende vilje eller evne til at informere om forandringerne og inddrage panelet i planlægningen af ændringerne. I ledelsens og politikernes optik fremstår brugerpanelet som repræsentanter for en reaktionær biblioteksopfattelse – imod nødvendige forandringer.

Man kan som læser næsten ikke undgå at få indtrykket af en forandringsproces med konsensus mellem ledelse og medarbejdere – om end man selvfølgelig kan undre sig over hvad der er gået så galt i relation til brugerpanelet.

Det er imidlertiden beskrivelse der mangler mange nu- ancer. At biblioteket skal meget mere end at låne bøger ud, og at der i årevis har været behov for at gøre noget ved rammerne for Københavns Hovedbibliotek, er sandheder, der er så banale, at det næsten gør ondt at skrive det.

Men hvorfor er Hovedbiblioteket kommet ud med en trivselsundersøgelse hvor man ene blandt kommunens biblioteker ligger i »det røde felt«? Med et samlet resultat defineret som ikke tilfredsstillende og der bør ske forbed- ringer?

Hvor medarbejderbesvarelser giver bundskrabere på spørgsmål som »Hos os er stemningen præget af ar- bejdsglæde,« »Jeg oplever at medarbejderne behandles retfærdigt på min arbejdsplads.« og »Hos os bliver tingene ændret, hvis man gør opmærksom på, at noget kan gøres bedre.« Spørgsmål, der indikerer, at ledelsen ikke evner at sælge forandringsprocessen til medarbejderne – og at medarbejderne ikke oplever at blive hørt og forstået af den ledelse som ellers hyppigt udtrykker glæde over at

medarbejderne knokler. Men åbenbart ikke i en form så de berørte tror på budskabet.

For eksempel fremstilleskassationsprojektet over for offentligheden som nødvendigt på grund af tidligere for- sømmelser (blandt medarbejderne) og

ikke – som det reelt er – udtryk for en ny politik.

Som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt – hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om, hvorfor man vælger en anden løsning.

At ledelsen er usynlig i forhold til driftsproblemer og udelukkende fo- kuserer på forandringerne, er et andet klagepunkt: Der sker ophobninger af arbejdsopgaver som ikke udføres – der savnes information såvel internt som over for bibliotekets brugere om forhold af betydning for driften. For eksempel har de ændrede services været stedmo- derligt beskrevet hvis de overhovedet har været offentliggjort. Resultatet er dagligt frustrerende oplevelser for alle.

Klager over vilkåreneafvises med et »vi skal se frem- ad….« ved samtaler der opleves som »kammeratlige« og drejende sig om at rette ind. Så meget, at det endog er oplevet som uønsket, at et mindretalssynspunkt nedfældet på skrift indgik i en beslutningsprocedure. Så højt er der heller ikke til loftet!

Hvordan ledelsen kan tro, at denne stil skaber engagere- de og ansvarlige medarbejdere der vil gøre en ekstra indsats, er uklart. Tværtimod giver det et billede af en ledelse der hidtil ikke har evnet at medinddrage sit personale i gennemførelsen af et projekt som dybest set ikke burde være særlig kontroversielt.

Tage Sørensen er fællestillidsrepræsentant for bibliotekarer- ne i Københavns Kommune og arbejder til daglig i Solvang Bibliotek på Amager.

15

(17)

Comic-serien

Billedbogskasser og en Book Browser, der kan udbygges.

Designet er både smart og funktionelt.

25% på hele kollektionen.

Comic Billedbogskasse høj Art. nr. 4301

Normalpris 5.775,-

NU 4.331,-

Sol overDanma

Larry bogvogn er ikke blot smart at se på.

Den er også usædvanlig praktisk og ergono- misk. Enkelsidet med tre skråtstillede, aftagelige hylder. Velegnet til såvel bøger som cd/dvd. Fås i tre farver.

Vi har et begrænset parti af de udgående Birka-modeller tilbage.

Først til mølle ...

Birka Bjørn graﬁtgrå Art. nr. 4058 Normalpris 5.264,-

NU 3.948,-

Birka Balder graﬁtgrå Art. nr. 4060 Normalpris 4.644,-

NU 3.483,- Birka Sverker graﬁtgrå Art. nr. 4004 Normalpris 4.956,-

NU 3.717,-

Birka Viking graﬁtgrå Art. nr. 4013 Normalpris 5.575,-

NU 4.181,-

Bogtop Til 50 bøger Art. nr. 36080 Normalpris 1.724,-

NU 1.207,-

Bogtop Til 35 bøger Art. nr. 36069 Normalpris 1.653,-

NU 1.157,-

SOLRABATT

Larry Bogvogn Hvid, art. nr. 4256 Rød, art. nr. 4257 Sort, art. nr. 4255 Normalpris/stk. 4.125,-

Nu laver vi plads til alle efterårets spændende nyheder og præsenterer en hel række godbidder fra lageret til meget fordelagtige priser.

Her er et udvalg, men du kan gøre ﬂere fund på www.eurobib.com

Vi ønsker jer alle en rigtig solrig og herlig sommer!

25

Gælder hele Birka-

^%

kollektionen SOLRABAT

30

Klassiske bogtoppe

^%

SOLRABAT

Se mere og bestil direkte på www.eurobib.com

Tilbuddene gælder t.o.m. 4. september 2009 eller så længe lager haves. Priserne er ekskl. moms.

Larry i solskinshumør.

Køb 3, betal for 2!

Kom og gør et fund. Det

forsvinder som dug for solen ...

(18)

Comic Billedbogskasse lav Art. nr. 4304

Normalpris 4.717,-

NU 3.538,-

marksbiblioteker!

The Reader Friendly Library Service Sommerens gave til medarbejdere og alle andre værdifulde biblioteksvenner.

Skrevet af bl.a. Rachels van Riels, der skabte Opening the Book. Kun på engelsk.

Art. nr. 3650 Normalpris 333,-

NU 250,-

Booktower Comic Art. nr. 4349 Normalpris 4.535,-

NU 3.628,-

Booktower Large Art. nr. 4353 Normalpris 5.008,-

NU 4.006,- Booktower

Når du vil fremhæve nyheder, emneområder eller temaer på strategiske steder i biblioteket.

Fås i tre højder. Den perfekte reklamesøjle, nu med 20% sommerrabat.

Læs mere på www.eurobib.com

Til de hurtige!

Præmien,der skinner i alt vejr!

Smarte Puppy Glow fra Magis følger med som ekstra bonus til de 10 første kunder, der kommer med en bestilling på mindst 4.000,-

20

Gælder hele Booktower-

^%

25

Gælder hele Comic-

^%

Sommergaven til dine medarbejdere

Lammhults Biblioteksdesign A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel. 76 78 26 11 I www.eurobib.com

(19)

Prisbelønnede Lise Vandborg:

At samtale om mennesker og m

Ideerne til litteraturformidling bobler af entusiasme fra chefredaktøren for Litteratursiden.dk. Alt fra læserpriser til mælkekartoner er i spil, når fremtidens muligheder vendes.

tekst ThomAs schmIdT NørgAArd foto morTeN FAuerby

- Sønden for grænsenog vesten for solen.Dén skal du læse. Det er Murakami, når han er mest enkel, intens, poetisk og forførende, siger Lise Vandborg, mens hendes øjne strå- ler bekræftende ud gennem brilleglassene.

En god times interview er ved at nå sidste side, og efter at hun i flere omgange har

kastet både Helle Helle, Siri Hustvedt og Virginia Woolf i hovedet på mig, er der kun tilbage at stille ét enkelt spørgsmål:Er det overhovedet muligt for Lise Vandborg at lade være med at anbefale en god bog?

Som chefredaktør for Litteratursiden.

dk lever hun i bogstaveligste forstand af at anbefale og formidle litteratur. Og sammen med sine kolleger gør hun det så godt, at hjemmesiden i marts blev udnævnt til Årets Bibliotek 2009 af Danmarks Biblioteksfor- ening.

Det kræver da heller ikke lang tid i rum med den entusiastiske redaktør for at se, hvilken drivkraft, der ligger bag Litteratur- siden: Begejstringen for det skrevne ord og formidlingen af det.

- Vi er meget lystbetonede, og ingen får at vide »anmeld den her.« Vi ønsker at inspirere og styrke samtalen om gode bøger, og

for at kunne gøre det, er det vigtigt, at den som skriver, selv er begejstret for eller har en holdning til bogen, siger hun.

Som noget nyt er det ikke længere kun bibliotekarer, der kan agere rejseledere på hjemmesidens litterære oplevelsesrejser. I februar blev sitet relanceret i en ny interak- tiv version med brugerindhold, og det var et helt bevidst valg.

Brugernes ord er guld

- De fleste læser jo ikke en bog, fordi vi eller en avisanmelder har givet den god omtale.

De læser den, fordi de har hørt fra familie eller venner, at den og den bog er god. Ved at lade brugerne komme til orde på siden, kan vi spejle den effekt, forklarer hun.

Gennem brugernes blogs, egne anbefa- linger og virtuelle læseklubber supplerer Litteratursiden nu de mange fysiske læse-

siden 2003 har Lise Vandborg været chefredaktør for Litteratursiden.dk, som i 2008 blev udråbt til Årets bibliotek af danmarks biblioteksforening.

Kopi fra DBC Webarkiv