Copy from DBC Webarchive
Copy from:
Hvorfor så din mor SKAM? : ungdomserier for voksne
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
Forside (/) Kultur (/kultur)
Få et Fluefrit hjem Fluenet.dk
ÅBN Annonce
Ungdomserier for voksne
Hvorfor så din mor SKAM?
SKAM blev en succes langt ud over sin målgruppe. Teenageserien blev et hit for voksne kvinder med børn, som både så dele af sig selv i de unge men også tog de eviggyldige temaer til sig. Kilde: Getty Images.
Skrevet af
Har du også undret dig over, hvad det er ved ungdomsserien SKAM, som uge efter uge har fået kvinder i 30’erne til at hvine så højt i kor?
Måske tænker du, at det kun handler om nostalgi – at de voksne gennem ungdomsserien længes tilbage til en svunden tid. Du har
(/josefine- fahlmann- kristensen)
Josefine Fahlmann Kristensen (/josefine-fahlmann-kristensen) (/josefine-fahlmann-kristensen)
(/josefine-fahlmann-kristensen) 2 artikler
0 indlæg
delvist ret. Men det er altså ikke kun de, som får de ældre kvinder til at sukke, grine og græde over Noora, William, Eva, Isak og alle de andre på Hartvig Nissens Skole i Oslo.
Benjamin Rud Elberth - Kurser
Twitter, Linkedin, Facebook
Kurser og uddannelse i sociale medier og kommunikation på tværs af medier.
elberth.dk
ÅBN
Siden sensommeren 2016 har den norske, netbaserede
ungdomsserie SKAM været på alles læber i Danmark. Serien er så stor en succes, at knap hver tredje seer på NRK's hjemmeside, hvorfra serien vises, er dansk. Når serien ikke ses, sættes den under lup i endeløse artikler såvel som på den danske Facebookside
’Kosegruppa DK (https://www.facebook.com/groups/KosegruppaDK/?
fref=ts)’, der i skrivende stund har rundet 49.000 medlemmer.
Billedsamling på tværs af de fire sæsoner. Kilde: Kosegruppa DK.
Seriens skaber, Julie Andem, ønskede at lave en serie, der skulle ses af de unge (16-årige piger for at være helt præcis), men SKAM er endt med at blive set af en langt bredere målgruppe, end nogen turde drømme om. Foruden at være nået helt til USA, Tyrkiet og Kina har serien for alvor også vundet indpas hos de voksne seere. Her
har især danske kvinder i 30’erne erklæret sig afhængige af seriens univers.
Men hvorfor tiltrækkes kvinder i 30’erne af en tilsyneladende helt almindelig gruppe teenagere på et gymnasium i Oslo?
Flere parametre end nostalgi
Jeg har interviewet seks danske kvinder i alderen 30-39 år.
Kvinderne værdsatte alle serien, men det var vidt forskelligt, hvordan og hvor ihærdigt de fulgte med. Nogle så troligt de daglige klip i realtime-formatet samt analyserede Instagram-opslag og sms- korrespondancer, mens andre udelukkende så serien i de samlede afsnit på tv eller streaming.
Nostalgi spiller en stor rolle for, at danske kvinder i 30’erne følger så ivrigt med i SKAM. Hos de kvinder, jeg interviewede, kom nostalgien til udtryk som en genkendelsens glæde ved at genopleve personlige oplevelser fra ungdommen. Med afsæt i forskellige scener vakte serien sentimentale følelser og gamle minder hos kvinderne i 30’erne.
Tine på 30 år fra Viborg fremhævede en scene i anden sæson, hvor Eva holder Vildes hår, mens hun er fuld og kaster op til en fest. Mens Vilde kaster op, får hun øje på Noora, som kysser med William, som Vilde er dybt forelsket i. Denne scene mindede Tine om, hvordan lignende situationer har udspillet sig gang på gang i hendes egne teenageår:
”Hvem har ikke fået holdt håret af en veninde, det har vi jo alle sammen prøvet... Så står hun der og kommer til at kigge over, og så står Noora og William og kysser og hvem har ikke prøvet det? Og set det der skår, man havde jagtet hele aftenen, så står han fandeme der og kysser hende den pænere veninde, man egentlig er sådan lidt misundelig på.”
Hvem har ikke prøvet at være den der taber til veninden?
De +30-årige kvindelige seere af SKAM er altså influeret af en seerposition, hvor de på nostalgisk vis erindrer og reflekterer over ungdommens mange ambivalenser.
Men som beskrevet indledningsvis, er det hele ikke kun ’a walk down memory lane’-mentalitet. For kvinder over 30 år ser faktisk også SKAM af andre årsager. Kvinderne forholdt sig til SKAM i
en nedadskuende seerposition, altså ud fra en mere didaktisk modus om, at de selv har gennemlevet det, som karaktererne gennemgår, og at de i dag sidder med de erfaringer.
Kvinderne ser serien på sikker afstand med en begrundet forventning om, hvad der venter karaktererne. Der kan anes en form for nydelse hos kvinderne over, at de ikke længere står midt i ungdomslivets kaos, forvirring og fortvivlelse, men kan nøjes med at kigge på og nyde dramaet, som udspiller sig på skærmen foran dem.
Da Ida på 34 år fra København spørges til, om der er situationer fra sit liv, som hun kan genkende i SKAM, svarer hun:
”Det der med, at verden kunne være fuldstændig ødelagt, hvis man var kommet til at drikke sig for fuld eller... den kan man stadig godt lige have, men ikke sådan helt på samme måde. Dengang der var det nærmest liv og død, hvis man var kommet til at gøre et eller andet, som var slemt.”
Den nedadskuende seerposition ses ved, at Ida påpeger forskellen i, hvordan hun i dag betragter det at drikke lidt for meget langt mere afslappet, end hun gjorde som ung. Hun forholder sig dermed til serien ud fra de erfaringer, hun har taget med sig fra sit ungdomsliv.
Stærke moderlige følelser
De fleste af mine respondenter var mødre. Derudover havde de fuldtidsjob, var færdiguddannede, flere boede i hus og var dertil også gift. De adskilte sig altså væsentligt fra de karakterer, SKAM
portrætterer. Kvindernes livsforhold er dog en vigtig nøgle til at forstå, hvilket oplevelsesperspektiv de har på serien.
Det viste sig nemlig, at rollen som mor havde stor indvirkning på, hvordan kvinderne betragtede karaktererne i serien. Det kom til udtryk i form af stærke moderlige følelser for flere af karaktererne.
Anne Sofie på 34 år fra Galten nær Århus betragtede eksempelvis William som en trist skæbne og begrundede hans til tider dårlige opførsel med en manglende omsorg fra hans forældre:
“Jeg synes han navigerer forkert rundt i sit liv. Men så kommer moderhjertet op i mig, hvor jeg tænker, at det er omsorgssvigt. Han har simpelthen ikke haft en mor, der elskede ham og lyttede til ham.
Det kan vi jo også se på den måde han lever. Men hvor er kærligheden og omsorgen for det lille pus der?”
William - sæson 2s enfant terrible og genstanden for Nooras store følelser.
Foruden at projicere morrollen over i seriens karakterer forholdt de kvinder, som var mødre, sig også til serien med udgangspunkt i deres egne børn. Kvinderne syntes, at karaktererne i SKAM var nogle virkelig gode rollemodeller. De ønskede, at deres egne børn vil få mulighed for at spejle sig i lignende karakterer den dag, de selv bliver teenagere.
Kvindernes seerposition er på den måde kraftigt influeret af, at de er mødre.
Faglig baggrund i spil
Derudover viste det sig, at de adspurgte kvinder havde tendens til at lægge deres eget professionelle virke ned over serien. Det vil sige, at de så serien med udgangspunkt i deres respektive jobs og fagligheder.
En kvinde var sygeplejerske og var træt af, at Evens rygning blev fremstillet som noget sejt, en anden kvinde var socialrådgiver og havde fokus på, at karaktererne var meget alene hjemme. Og en tredje kvinde var gymnasielærer og havde gennem serien fået et nyt syn på sine elevers kærestesorger.
Even får røget en del cigaretter i SKAM 3.
Mens en fjerde kvinde arbejdede med effektvirkninger af
eksempelvis holdningskampagner og mente, at en serie som SKAM kunne bruges til at nuancere tabubelagte emner som
homoseksualitet og psykisk sygdom i den offentlige debat.
Universelle temaer engagerer de voksne seere
Alt dette vidner om en ungdomsserie, som har formået at ramme langt bredere, end den var tiltænkt. En serie, som har en stærk appelstruktur og mange potentielle engagementsformer.
Dette skyldes formentlig, at serien bygger på helt universelle og grundlæggende fænomener, som ikke udelukkende relaterer sig til det at være 16 år. Eller 30 for den sags skyld.
SKAM handler om basale følelser og om, hvordan man er et godt menneske. Om at være usikker på sig selv og fejle noget så grusomt. Og italesætter store og vigtige temaer som kærlighed, venskab og om at være der for hinanden. Følelser, som ikke er forbeholdt ungdomsliv.
Plottet skildres i et realistisk og virkelighedsnært miljø. Serien ligner virkeligheden. Så meget, at man til tider kan tro, at der er tale om dokumentarisme. Men det er det jo ikke. For på trods af nok så mange hverdagslignende settings og sammenligninger kan vi ikke komme uden om, at SKAM er fiktion.
SKAM tilbyder et dybdeborende indblik i, hvordan ungdommen lever i dag og lige nu. Hvordan de unge opfører sig, når de er sammen i grupper, men også når de sidder helt alene på deres
teenageværelser med computeren i skødet og ensomheden og usikkerheden bankende på døren.
Det er ovenstående resultater, som taler mod SKAMs
grundlæggende præmis om kun at være for de unge seere. Netop seriens mangesidede oplevelsespotentiale er, hvad man finder, når man ser ud over den afsenderstyrede målgruppeudmelding.
-
Læs artikelforfatterens speciale SKAM - når voksne ser ungdomsserier
(https://www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre%20dokumenter/JosefineFahlmannKristensen_SKAM.pdf) (Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet).
RELATEREDE ARTIKLER
Ingen løftede nikotinfingre (/artikler/Anti-rygning-kampagner-unge) - To aktuelle antirygekampagner fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse forsøger at få unge til ikke at tænde den før...
Ingen jul uden julekalender (/artikler/Julekalenderens-ritualistiske-logik) - Børnefamilierne indfinder sig år efter år foran tv’et, når julekalenderen ruller over skærmen i december måned. Men hvad...
Er du BLANK efter SKAM? (/artikler/Blank-ny-serie-fra-nrk) - NRK er klar med en ny serie, der skal løfte arven efter SKAM. Lørdag den 14. april startede den nye serie
”Blank” på blo...
Giv din stemme
21 stemmer
4,6/5
KOMMENTARER
UDVALGTE JOB (/KOMMUNIKATION-JOB)
(/kommunikation- job/danskdesigncenter- kommunikationsmedarbejder)
Kommunikationsmedarbejder (/kommunikation-
Frist: 1. juni
Kommunikationschef
(/kommunikation-job/aalborg- Frist: 29. maj
(/kommunikation-job/total-upstream-
