1
Slide
Trafikdage 2017
Torben Holm Pedersen
Støjs virkning på helbredet
2
Slide
“Noise annoyance is a primary indication that noise is a problem,and by itself noise annoyance means that the quality of life is adversely affected.”
Støjgene er den primære indikator for at støj er et problem I sig selv betyder støjgene, at livskvaliteten er negativt påvirket
HME Miedema, Internoise 2001
Kilde: HME Miedema: Noise & Health: How Does Noise Affect Us? Internoise keynote 2001
Hvis ikke støjgenerne håndteres,
vokser problemerne til noget værre !
3
Slide
Støjens virkninger
Annoyance
Learning impairment
Behavioural responses (e.g. activity disturbance)
Physical responses, health effects
Response to noise All consequences within the individual
Effects of noise All consequences for
the individual
E.g. Home devaluation Cognitive
responses (e.g.Attitude)
Anger
Frustration
Disappoint- ment Dissatisfac-
tion Withdrawal
Helpless- ness
Depression
Anxiety
Distraction
Agitation
...
Sleep disturbance
Disturbance
of reading Disturbance of conversation,
radio, TV...
Heart disease
Blod pressure Birth
weigth Head-
ache
”Genlyd”: Noise annoyance
Reaction to noise Emotional response
Støjgene
Torben Holm Pedersen: The ”Genlyd” Noise Annoyance Model
Gene
Vrede Frustration
Skuffelse Utilfredshed
Tilbage- trukkethed Hjælpeløshed
Depression Angst
Distraktion Irritation
Adfærdsmæssige responser fx aktivitets- forstyrrelser
Indlærings- problemer
Reaktion på støj
Følelsesmæssig respons
Respons på støj
Alle konsekvenser i det enkelte individ
Effekter af støj
Alle konsekvenser for det enkelte individ Søvn
forstyrrelser
Forstyrrelser
af læsning Forstyrrelser af samtaler,
radio, tv
Fysisk respons, helbredseffekter
Kognitiv respons, fx holdninger
fx værditab af bolig fx hjerte/kar-
sygdomme Blodtryk
Fødsels-
vægt Hoved-
pine
4
Slide
Hvilke støjkilder er mest generende?
Proce nt af be folkn in ge n de r a ng ive r a t være meg et ge ne ret af st øj om na tte n
Kilde: Dose-effekt relationships for night time noise
1
5
Slide
Procentdel generede af forskellige kilder
Nordamerika, 2014
Kilde: Martina S. Ragettli, Sophie Goudreau , Céline Plante , Stéphane Perron , Michel Fournier and Audrey Smargiassi: Annoyance from Road Traffic, Trains, Airplanes and from Total Environmental Noise Levels. Internatinal journal of environmental research public health, 2015
The prevalence of noise annoyance induced by road traffic, trains and airplanes in relation to distance to transportation noise sources, and to total environmental noise levels in Montreal, Canada; annoyance was assessed as noise-induced disturbance.
2
6
Slide
Procentdel generede af forskellige kilder
Nordamerika, 2014
Kilde: Martina S. Ragettli, Sophie Goudreau , Céline Plante , Stéphane Perron , Michel Fournier and Audrey Smargiassi: Annoyance from Road Traffic, Trains, Airplanes and from Total Environmental Noise Levels. Internatinal journal of environmental research public health, 2015
The prevalence of noise annoyance induced by road traffic, trains and airplanes in relation to distance to transportation noise sources, and to total environmental noise levels in Montreal, Canada; annoyance was assessed as noise-induced disturbance.
For vejtrafikstøj i Danmark:
• 723.000 boliger med støj over den vejledende grænse på L den = 58 dB
• Heraf 141.000 boliger med støj på 10 dB eller mere over grænsen
2
7
Slide
Støjs virkning på menneskers helbred
Følelse af ubehag
(Forstyrrelse, gene, søvnforstyrrelse)
Stressindikatorer
(Autonom respons, stresshormoner)
Risikofaktorer
(Blodtryk, kolesterol, blodpropper, overvægt)
Sygdom
(Hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft, søvnløshed)
Død
Antal påvirkede mennesker
S v ærhe ds gra d
Kilde: EU, Noise abatement approaches, April 2017. Oversættelse DELTA.
3
8
Slide
Støjgene og helbred
Kilde: Charlotta Eriksson: Cardiovascular and metabolic effects of long-term traffic noise exposure, Thesis Karolinska Institutet 2012.
Relativ risiko for forhøjet blodtryk i forbindelse med flystøjseksponering L den ≥50 dB(A)
blandt ikke generet og generet mænd og kvinder. (Intervaller: 95% CI).
9
Slide
Undersøgelse af sammenhænge
0 20 40 60 80 100
0 20 40 60 80 100
R e s p o n s e (G e n e , sy g d o m ) %
Støjniveau, dB.
Dosis-respons kurve
4
10
Slide
Beregning af dosis/eksponering: Støjniveau fra veje
Trafik:
Antal biler dag/aften/nat Fordeling tung og let trafik Hastighed for trafiktyper (tung/let) Vej:
Type: motorvej, landevej etc.
Antal spor og bredde, evt. rabatter Vejhældning
Asfalttype (DAC11, SMA11) Asfaltens alder og evt. temperatur
Geometri:
Beliggenhed af veje Beliggenhed af boliger Terrænhøjder
Områder med hårdt/porøst terræn
Input Støjmodel
Inflydelsen af:
- Kildedata
- Terræn, skærme og bygninger - Meteorologi
Output
Støjniveauer ved boliger
(L
den, L
night, …)
11
Slide
Støjgene: Interviews/spørgeskema ihh. til ISO 15 666
Helbredseffekter: Typisk undersøgelser af store befolkningsgruppers sundhed og sygdom sammenholdt med den støj-eksponering der er/har været udsat for.
Responsen/effekten kan udtrykkes som:
– en dosis-respons sammenhæng
– ved forhold mellem sygdom hos ikke/lavt eksponerede og højt eksponerede
• Risk Ratio (Relative risk / RR): Er forholdet mellem sandsynligheden for at blive syg af støj i forhold til sandsynligheden for sydom blandt personer der ikke er udsat for støj
• Hazzard Ratio: Beskriver forholdet i påvirkning fra en variabel, som funktion af to tilstande; F.eks. antal hjertefejl som funktion af støj. Hazard ratios adskiller sig fra RR, som er kumulativ over hele studiet, ved at repræsentere den øjeblikkelige risiko over den tidsperiode der studeres.
• Incidence Ratio (IR): Et mål for den relative forskel, der anvendes til at sammenligne forekomsten af hændelser, der forekommer på et givet tidspunkt. Incidence rate er antallet af nye tilfælde for den eksponerede gruppe i en given periode.
• Odds Ratio (OR / Rate ratio / RR ): Odds ratio er et alternativ til Risk ratio. Her indgår det totale antal observationer ikke. I stedet indgår kun observationer for de to tilstande hver for sig.
Beregning af effekten af støj
12
Slide
Potentielle mekanismer for (kardiovaskulære og metaboliske) virkninger fremkaldt af ekstern støj
Korttids eksponering Langtids eksponering
Stress respons Sympatiske nervesystem
Endokrine system
Støjgene Søvnforstyrrelser
Kronisk stress
Virkninger:
• Puls
• Blodtryk
• Kortisolproduktion
• Frigivelse af sukker og fedt
Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Overvægt Type 2 Diabetes
Kilde: Foraster, Maria: Long-term exposure to road , railway , and aircraft noise levels and their association with incidence of obesity and obesity parameters. ICBEN 2017 presentation
Brystkræft Lymfekræft Hjerteflimmer
Nedsat indlæring (børn)
7 …
13
Slide
Forhøjet blodtryk
Exposure–response curves of road and aircraft noise and cardiovascular endpoints RTN and hypertension (24 studies, noise indicator LAeq16h); RTN and myocardial infarction (five studies, noise indicator LAeq16h); RTN and stroke (one study, noise indicator LDEN); AN and hypertension (five studies, noise indicator LDN); and AN and MI (one study, noise indicator LDN ). RTN=road traffic noise. AN=aircraft noise.
Kilde: Mathias Basner, Wolfgang Babisch, Adrian Davis, Mark Brink, Charlotte Clark, Sabine Janssen, Stephen Stansfeld: Auditory and non-auditory effects of noise on health. Lancet 2014; 383: 1325–32
Vejtrafikstøj og forhøjet blodtryk Flystøj og forhøjet blodtryk
Vejtrafikstøj og blodprop i hjertet Vejtrafikstøj og slagtilfælde Flystøj og blodprop i hjertet
8
14
Slide
Blodprop i hjertet (Myokardieinfarkt)
DK, n = 57.053
Kilde: Sørensen M, Andersen ZJ, Nordsborg RB, Jensen SS, Lillelund KG, et al. (2012) Road Traffic Noise and Incident Myocardial Infarction: A Prospective Cohort Study. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0039283 Association between exposure to road traffic noise (Lden) at the residence at the time of diagnosis and incident MI, adjusted for sex, smoking status, smoking duration, smoking
intensity, intake of fruit, vegetables and alcohol, BMI, physical activity, calendar year, education, railway and airport noise, and air pollution. Solid line: incidence rate ratio, dashed lines: 95% confidence interval. The median (56.4 dB) is the reference. The columns at the x-axis show the distribution of exposure to road traffic noise.
8
15
Slide
Risiko for død af hjertefejl og hjerteanfald (blodprop i hjertet)
Kilde: Harris Heritier, Danielle Venneau, Maria Foraster et. El.: Source-specific transportation noise mortality from heart failure and myocardial infarction in Switzerland. Internoise 2016
CH, n = 16.234 - 21.198
16
Slide
Slagtilfælde
Apopleksi,
blodprop i hjernen
Dose–response relation between exposure to road traffic noise (Lden) and incidence rate ratio (IRR) for stroke based on a Cox proportional hazards model with age as the underlying timescale among participants below (A) and above (B) 64.5 years of age. The analyses were stratified by gender and calendar-year and adjusted for smoking status and intensity, intake of fruits, intake of vegetables, intake of coffee, body mass index, alcohol intake, physical activity, education, municipality income, exposure to noise from railways and airports, and exposure to air pollution (NOx). The vertical whiskers show the IRRs with 95% confidence.
Kilde: M.Sørensen, M. Hvidberg, Z. J. Andersen, R. B. Nordsborg, K. G. Lillelund, J. Jakobsen, A. Tjønneland, K. Overvad, and O. Raaschou-Nielsen:
Road traffic noise and stroke: a prospective cohort study. European Heart Journal (2011) 32, 737–744
9
17
Slide
Overvægt og fedme
Kilde: Foraster, Maria, Eze, Ikenna C, Vienneau et al.: Long-term exposure to road , railway , and aircraft noise levels and their association with incidence of obesity and obesity parameters. ICBEN 2017
Forøgelse af livvidde:
a) 0,03 cm/år pr 10 dB L den
(95%CI 0.02 to 0.05)
b) 0,02 cm/år pr 10 dB L den
((95% CI: 0.0018 to 0.043)
a) Long-term exposure to traffic noise and development of obesity Andrei Pyko, Charlotta Eriksson, Alva Wallas, Mikael Ogren, Goran Pershagen b) Long-term exposure to residential traffic noise and changes in body weight and waist circumference: A cohort study.
Christensen J, Raaschou-Nielsen O, Tjønneland A, Nordsborg RB, Jensen SS, Sørensen TI, Sørensen M. Environ Res. 2015 Nov;143(Pt A):154-61. doi:
10.1016/j.envres.2015.10.007. Epub 2015
10
18
Slide
Sukkersyge
(Insident diabetes, DK, n = 57.053)
Kilde: Mette Sørensen,1 Zorana J. Andersen,1,2 Rikke B. Nordsborg,1 Thomas Becker,3 Anne Tjønneland,1 Kim Overvad,4,5* and Ole Raaschou-Nielsen1*
:Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and Incident Diabetes: A Cohort Study. Environmental Health Perspectives vol. 212, 2013
Figure 1. Association between exposure to road traffic noise (Lden) at the residence at the time of diagnosis and all incident diabetes adjusted for age; sex; BMI; waist circumference;
smoking status, duration, and intensity; environmental tobacco smoke; intake of fruits, vegetables, saturated fat, and alcohol; sport; bicycling and walking; school attendance; occupational status; municipality socioeconomic status; railway and airport noise; air pollution; and calendar year. The vertical whiskers show incidence rate ratios (IRR) with 95% CIs at the median of six exposure categories (52–55, 55–58, 58–61, 61–64, 64–67, > 67 dB) when compared with the reference category of ≤ 52 dB.
19
Slide
Brystkræft
DK, n= 22.453
Kilde: Sørensen, M., Ketzel, M., Overvad, K., Tjønneland, A., Raaschou-Nielsen, O.: Exposure to road traffic and railway noise and postmenopausal breast cancer: A cohort study.
International Journal of Cancer 2014
40 50 90
Road traffic noise, L
den, dB
60 70 80
In cide nce rat e ra tio
40 50 90
Road traffic noise, L
den, dB
60 70 80
In cide nce rat e ra tio
Østrogen receptor positiv brystkræft Østrogen receptor negativ brystkræft
11
20
Slide
Hjerteflimmer
Kilde: Sørensen, M. Monrad, M., Sajadieh, A., Christensen, J.: Traffic noise and risk for incident atrial fibrillation. Internoise 2016
DK, n = 57.053
21
Slide
Børns helbred og indlæring
– Trafikstøj ved skolen -> dårligere læseforståelse og hukommelse – Trafikstøj hjem/skole -> hyperaktivitets symptomer
Lymfekræft (Non-Hodgkin’s lymfom)
– Personer udsat for over 65 decibel vejstøj har en 18 % forøget risiko
…?
Mere…
Kilde: Sørensen M., Harbo Poulsen A., Ketzel M., Oksbjerg Dalton S., Friis S., Raaschou-Nielsen O.: Residential exposure to traffic noise and risk for non-hodgkin lymphoma among adults. Environ Res.
2015 Oct;142:61-5. doi: 10.1016/j.envres.2015.06.016. Epub 2015 Jun 23
13
22
Slide
Det er et stort problem !!!
– I Danmark er der 723.000 boliger med vejtrafikstøj over den vejledende støjgrænse på 58 dB L den - mere end 1,5 mio. mennesker
– I 2003 blev det skønnet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500* for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom **
Mijøstyrelsens støjkortlægning 2012 og Danmarks Statistik: Danmark I tal 2013. **Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/trafikstoej/trafikstoej-og-sundhed/
* I de senere år har antallet af trafikdræbte ligget under 200 pr år
• blodprop i hjertet stiger 6-8 %
• forhøjet blodtryk stiger 6 %
10 dB højere støj ved hjemmet medfører at risikoen for
• diabetes stiger 11 %
• slagtilfælde stiger 11 %
• hjerteflimmer stiger 6 %
• overvægt
• Lymfekræft (18% L den >65 dB) og brystkræft
• indflydelse på børns helbred og indlæring
• muligvis sammenhæng med fødselsvægt
• …?
14
23
Slide
Nye WHO guidelines for ekstern støj WHO Guidelines 1999 (1995) – snart?
24
Slide
Processen med at udvikle retningslinjerne er kompleks, og involverer topforskeres arbejde fra hele verden under koordinering af WHO.
Gennemgang af væsentligste sundhedsforskning udført i de seneste år med meta-analyser af mange undersøgelser.
– Helbredseffekter
• søvnforstyrrelser, irritation, kognitiv svækkelse, mental sundhed og velvære, hjerte-kar- sygdomme, nedsat hørelse og tinnitus og negative fødselsresultater.
– Støjkilder
• Fly, jernbane, vej, vindmøller og personlige elektroniske enheder.
– Eksponering
• Boliger, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og offentlige steder.
– Sundhedsmæssige fordele ved støjreduktion og interventioner
Nye WHO guidelines for ekstern støj – snart?
15
25
Slide
gate21.dk
50 sider om:
Fakta om trafikstøj
Hvorfor er trafikstøj et problem?
Støjens genevirkning
Trafikstøjens sundhedseffekter
Lovgivningen og det administrative ansvar
De samfundsøkonomiske omkostninger og udfordringer Veje til mindre trafikstøj – virkemidler og løsninger
Anbefalinger til politisk handling
Referencer
26
Slide
