Solvarme-fjernvarmeanlæg: Beregning af et centralt anlæg med og uden varmelager

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Solvarme-fjernvarmeanlæg

Beregning af et centralt anlæg med og uden varmelager

Jørgensen, Leif Sønderskov

Publication date:

1979

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Jørgensen, L. S. (1979). Solvarme-fjernvarmeanlæg: Beregning af et centralt anlæg med og uden varmelager.

Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.

S o l v a r m e -

fjernvarmean

BEREGNING AF ET CENTRALT A N U G MED OG UDEN VARMELAGER

LE1 F SBNDERSKOV JORGENSEN LABORATORIET FOR VARMEISOLERING

MEDDELELSE NR, 94

DECEMBER 1979

O . Forord

Energiministeriets (tidligere Handelsministeriets) udvik- lings- og demonstrationsprogran for solvarme skal medvirke til udviklingen af solvarmeanlæg i Danmark.

Projektet ledes af Teknologisk Institut, Varmeteknik og udfDres i samarbejde med Laboratoriet for Varmeisolering, Danmarks Tekniske HØjskole.

FØrste og anden fase af projektet, der udfØres i perloden 1977-81, omfatter £Ølgende delprojekter:

1. Otte demonstrationsanlæg opfØrt p% forskellige bygnings- kategorier med 2-års målinger af anlæggenes ydeevne.

2. Analyse af en kommune.

3. Kombineret solvarme-fjernvarme.

4. Arkitektkonkurrence.

6. Solvarmeanlag med luftsolfangere.

7. Demonstrationsanlæg med tagrumssolfanger.

8. Driftserfaringer med solvarmeanlæg.

9. Accelereret afprØvning af solfangere.

10.Xonsultation og information om solvarmeanlag.

Energiministeriets solvarir.eprogram har til form81 at ned- virke til:

at anlæggene udformes, således at der opnås stqrst muligt termisk udbytte, stor driftsikkerhed og lang levetid.

at styrke den produktudvikling, der er nØdvendig for at gØre solvarmeanlag konkurrencedygtige med andre opvarm- ningsformer

at vurdere i hvilket omfang solvarme med fordel kan anvendes i Danmark.

Indholdsfortegnelse side

~ o r o r 6

. . .

²

. . .

Indholdsfortegnelse 3

. . .

Figurfortegnelse 3

Resumé

. . .

⁵

. . .

Indledning 6

Et fjernvarmevzrks drift

...

⁶

. . .

2.1 Energiproduktionen 6

2.2 Styring og temperaturforhold

...

⁹

3.0 Beregningsforudsatninger

...

⁹

...

4

.o

Anlagstyper 11

4.1 Anlag uden varmelager

...

¹¹

4.2 Anlæg med varmelager . . . 11

. . .

Beregningsresultater 13

...

5.1 Med/uden varmelager 13

...

5.2 Temperaturniveau 16

5.3 Konstant strQmningshastighed

. . .

¹⁶

5.4 0vrige beregninger . . . 20 6.0 Konklusion

...

²²

...

7.0 Referenceliste 23

...

8.0 Projektorganisation 2 4

Figur- og tabelfortegnelse Figur

1

.

Varmeforbrugets fordeling over aret og eksem-

.

...

pel på fremlØbstemperatur 7

...

Varmeforbrugets variation over dognet 8 Solfangerens effektivitetskurve

...

¹⁰

Principdiagram for solvarmeanlæg uden varmelager.12 Principdiagram for solvarmeanlæg med varmelager

. .

^l2

.

Ydelse pr.år pr m* solfanger

...

¹⁴

side Temperaturniveau uden vamelager

. . .

^{* l 7}

Temperaturniveau med varinelager

. . .

¹⁸

Konstant str@mningshastighed hele året

. . .

¹⁹

Et eller to dæklas af glas

...

²¹

Tabel

Antal dage, hvor solvarmeanlægget dsdkker mindst

95% af forbruget

...

^l5

Varierende solfangerhældning

...

²⁰

-

¹¹

-

solfangerorientering

...

²⁰

I I

- -

LagerstØrrelse

...

²⁰

Ydelse ved lave vardier af forholdet mellem forbrug og solfangerareal . . . , . . . 2 2

Med varierende forbrug og solfangerareal beregnes ydelsen af et solvarmeanlsq placeret centralti forbindelse med et fjern- varmeanlag. Solvarmeanlegget beregnes dels med, dels uden varme- lager. Ydelsen beregnes desuden for variationer i forskellige parametre vedrØrende solfanger og temperaturforhold.

Rapporten er udfgrt under delprojektet "kombineret solvarme- fjernvarme".

1.0. Indledninq

I stedet for at installere solvarmeanlæg på enkelte huse kan anlzggene samles i et stort anlæg, som så forsyner en hel bebyggelse med varme. Derved opnås fordelen ved et

stort i perioder næsten konstant forbrug samt for solvarme- anlæg med varmelager et mindre tab pr. akkumuleret varmeen- hed.

Et anlæg af denne type kræver et distributionsnet, der p2 mange punkter minder om et fjernvarmeværks ledningsnet. Der

er derfor i nærværende rapport set på mulighederne for at kombinere solvarmeanlægget med fjernvarmeværket.

2.0 Et fjernvarmeværks drift 2.1 E n e r q h ~ x d k & & g g e n

----

Den af fjernvarmeværket producerede energimængde bruges til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand samt til at dække varmet.abet fra ledningsnettet. Forbruget til opvarm- ning af brugsvand er omtrent konstant over året, hvorimod rcunopvarmnFngsbehovet er afhængigt af udetemperaturen. I fig. 1, som er fra reference [ll,vises varmeforbrugets for- deling over årets måneder for et gennemsnitligt fjernvarme- vzrk. Procenttallene, der direkte benyttes i beregningerne, angiver de enkelte måneders andel af det samlede årsfor- brug. Af figuren fremgår, at forbruget varierer kraftigt over aret

-

vinterforbruget er således ca. 7 gange stØrre ens sommerforbruget.

Figur 2 C21 viser et eksempel på varmeforbrugets variation over dØgnet. Det bemærkes, at forbruget kun varierer for- holdsvis lidt over dØgnet. I beregningerne regnes derfor med konstant forbrug hele dØgnet.

J F M A M J J A S O N D

F I G U R l , VARMEFORBRUGETS FORDELING OVER ARET FOR

ET GENNEMSNITLIGT FJERNVARMEVÆRK I ET NORMALAR,

REFERENCE [l]

¹

SAMT EKSEMPEL PA FREMLBBSTENPERATUR

BENYTTET I D E FLESTE BEREGNINGER MED KONSTANT AFK0-

LING

=

30'~~

120

VINTER

60

Li

o

20

SOMMER

Styring og tem~eraturforhold

2 . 2

-- ^--- -- ---- ---

De fleste fjernvarmeværker benytter en styring,hvor frem- lóbstemperaturen holdes konstant,mens 6en cirkulerende vandmængde reguleres L forhold til forbruget. Denne sty- ring kan vare suppleret med en lavere fremlØbstemperatur csnsomrneren end om vinteren. Som fremlgbsternperatur om vin- teren benyttes ofte ca. 85 Clmens O værdien om sori-meren kan falde til 70 C. Tankes ændringen i freml@bstemperaturen at O

ske i takt med det faldende forbrug,fSs samme kurve som p å

fig. 1 med 85'~ i januar og 7 0 O ~ i juli.

3.0 Beregningsforudsætninger

Solvarmeanlagget simuleres hver time med et edb-program, hvori Referenceårets vejrdata L41 benyttes. Solindfaldet beregnes som anfØrt i [SI, hvorefter udbyttet fra solfan- geren beregnes af formlerne i [ 6 1 . Inden for hver time reg- nes med stationære forhold, dog således, at den maximale var- memængde solfangeren kan afsætte i returledningen i anlæg uden varmelager (se f ig

.

4) haver temperaturen til 9gUc.

Solfangeren består af en sortmalet kØlekanalplade med to dæklag af glas og 20 cm mineraluld som bagsideisolering.

Det varmebarende medium er en vand/glucol-blanding, gennem- strØmningshastigheden sættes i alle beregninger til 1,O 1 pr. minut pr. m2 sol£ anger. Varmeoverf Øringskoefficienten for solfangerkredsens varmeveksler er sat til 50 W/'C pr. m sol- 2 fanger, hvilket svarer til en effektivitet på 0,54. På fig.3 er vist solfangerens effektivitetskurve sammenlignet med kur- ven for en solfanger med ét dæklag af glas.

Ved beregning af varmeoverfØrse1 fra solfangeren, ses der bort fra varmetab i rØrfØringer samt fra varmekapacitet i solfan- geren, Desuden ses der bort fra, at det store solfangerareal i praksis må opdeles i rakker, der skygger for hinanden.

M I DDELTEIviP , A F VRSI<E I SOLFANGER

FIG, 3 , SOLFANGERNES

E F F E K T I V I T E T S K U R V E R GALDEND FOR LUFTTEPIPERATUREN ~ C O C OG S O L I N T E N S I T E T E N

860

W/M5.

PE-

FERENCE

[31,

I de fleste beregninger er solfangerheldningen sat til 45 o og orienteringen stik syd. Jordrefleksionskoefficienten er sat til 8 , 2 .

Det samlede varmeforbrug er summen af forbruget til rumop- vamning og brugsvand og varmetabet fra fjernvarmenettet.

Arsforbruget forikles månedsvis som angivet i fig.1 09 inden for hver måned regnes med konstant forbrug. I edb- programnet indlæses f r e r n l Ø b s - / r e t u r t e m p e r a t u r e r gældende for

janaur og juli, hvorefter de mellemliggende værdier bereg- nes som vist på figur 1.- I de fleste beregninger sættes frem/retur til 85/55'~ og 70/40°c for henholdsvis januar og juli, dvs konstant afkØling p å 30'~ hele året.

4.0 Anlægstyper

4.1 Anlaq uden varmelaqer

---- --- --

PS

figur 4 er vist e t principdiagran for solvarmeanlagget uden varmelager.

Solfangeren er anbragt ved returledningen middelbart f@r fjernvarmeværket og er i drift

,

hvis absorbertemperaturen er hbjere end returtemperaturen. Varmeveksleren i solfanger- kredsl@bet er placeret i returledningen, hvor udbyttet fra solfangeren tilfores den cirkulerende vandmenqde. Med de i af- snit 3.0 nzvnte temperaturforhold, hvor afkØlingen er 30'~

og maximum og minimum fremlØbstemperatur er henholdsvis 99'~ og 70°C.

,

er der således kun mulighed for at akkumule- re varme svarende til lidt under een times forbrug.

4.2 Anlæg ^{- - - m} - - - m - - - med varmelagsy

Anlæg med varmelager er vist _på fig. 5.

I dette tilfalde startes solfangerkredslØbet, hvis absorber- temperaturen er h ~ j e r e end lagertemperaturen. Udbyttet fra sol- fangeren afleveres via en varmeveksler til bunden af lageret.

FJERNVAF?PAiE-

V A R M E V E K S L E R

l +

F I G U R

4

³ P R I N C I P D I A G R A M FOR ANLÆG UDEN VARMELAGER

F J E R N V A R M E "

F I GUR

5 ,

PR I NC I P D I AGRAM FOR A N L A G MED V A R M E L A G E R ,

Returen fra fjernvarnenettet ledes kun igennem lagertanken, hvis dennes temperatur er hØjere end returtemperaturen. Er lagertemperaturen lavere end den Qnskede freml@bstemperatur eftervarmes i fjernvarrnevsrket.

Lagertanken er kubisk med en isolering på 10 cm mineraluld, Den omgivende temperatur szttes til middelvardien af lufttem- peraturen og 1 0 " ~ , hvilket antages at svare til en halvt ned- gravet tank. Volumenet sættes til 75 1 pr. m2 solfanger.

5.0 Beregninqsresultater 5.1 Ned/uden - - - m varmelaqgg

Med varierende solfangerareal (1000-20000 n 2 ) o- varierende forbrug (1000-25000 iQjh/år) beregnes solvameanlzggets ydelse pr. m2 solfanger. Resultatet af denne beregning er vist pi fig. 6

.

Ydelsen i kbih/n2.år er angivet som funktion af for- bruget i ~~h/n'.år. Kurverne kan sCledes afleses for zndringer i såvel solfangerareal som forbrug.

Figuren viser, at for værdier op til 5 ?4wh/år.m2 er det en fordel med hensyn til udbyttet at benytte anleg med var- melager. I dette område kan solfangeren levere en storre varmemangde, end fjernvarmenettet kan aftage. For værdier o- ver 5 ?4Wh/år*m2 kan nettet derimod aftage så stor en varme- mangde fra solfangeren, at det kun er en belastning for anleq- get at forsyne det med et varmelager.

Til sammenligning med abscissens værdier kan nævnes, at for et parcelhus med et årligt varmebehov på 18000 kWh svarer vær- dierne 0,5; 5,O og 20 ~ W h / m ~ - å r til solfangerarealer på hen-

2 2

holdsvis 36 rn2; 3,6 m og 0,9 m

.

0nskes en h 8 j dækningsgrad må anlægget vzre med lager og forholdet mellem forbrug og solfangerareal må vælges meget lavt. For et forbrug på 0,2 ~l.ih/n~ *år opnås således er. dæk- ningsgrad p5 5 2 % , mens der ved anlæg uden varmelager dækkes 17% af forbruget. For hØje vardier af forbrug pr. m2 solfan- ger falder dækningsgraden for anlæg med og uden varmelager til henholdsvis L , 6 % og 1,8%. I tabel 1 er angivet, hvor man- ge dage dakningsgraden for anlæg med lager er 95% eller der- over. Af tabellen fremgår det, at hvis fjernvarmeværket skal sættes ud af drift i en periode af rimelig varighed må for- bruget ikke overstige 1 , O ~Wh/år.m 2

.

Tabel 1. Antal dage hvor solvarmeanlægget leverer mindst 95%

varmebehovet. Tabellen galder for med varmelager for anlæg uden varmelager kan kun lagres til knap een times forbrug

.

Kurverne på fig. 6 er beregnet med 85/55 C som frern/retur O

i januar og 70/40 C i juli. For anlæg uden og med varmela- O

ger er på henholdsvis fig. 7 og 8 vist ydelsen som funktion af solfangerarealet for temperaturniveauer 10 C over og 1 0 O ~ O

under. Det viser sig, at et 10'~ lavere temperaturniveau be- tyder ca. 20% stØrre udbytte af solvarmeanlægget.

En anden måde at regulere den afgivne varmemzngde på, er at holde strdmninashastiqheden konstant oq variere freml@bstempe- raturen i-forhold til forbruset,dog således at middeltempe- raturen er den samme. I de foregående beregninger er afkØlin- gen sat til 30°c hele året, hvilket giver maksimal strØmnings- hastighed i januar. Fastholdes denne hele året fås de på fig.

9 viste kurver. På figuren er desuden indtegnet kurver sva- rende til de Øvrige beregninger, hvor strØmningshastigheden varierer måned for måned. Med konstant strØmningshastighed bliver returtemperaturen og dermed indlobstemperaturen til solfangerkredsens varmeveksler således 53'~ i juli i stedet for 40'~.

Af figuren ses, at styringsformen nzsten er uden betydning for anlæg med varmelager. Med konstant strØmningshastighed reduceres usbyttet ca. 10% for små anlzg, mens stØrre anlæg giver samme udbytte, som hvis afkolingen holdes konstant.

For anlæg uden varmelager reduceres udbyttet ligeledes for små anlæg, mens udbyttet Øges for stØrre anlzg. Både med og uden varmelager gælder altsåtat for stigende solfangerareal opvejes reduktionen af udbyttet pga den hØjere returtempera- tur af den stØrre lagerkapacitet i fjernvarmenettet. Dette har naturligvis stØrst betydning for anlæg uden varmelager, hvor kapaciteten i forvejen er lille.

Y D E L S E

MWH/AR

FREMLGBS-/RETURTEFIP

5ii00 _I

^{VINTER SOMMER:}

UDEN VARKELAGER

1

SOLFANGERAREAL X

I.000

biL

F I G U R

7 , ANLÆG

UDEN VARMELAGER,

YDELSE

SOM F U N K T I O N A F SOLFANGERAREALET VED A N D R I N G A F TEMPERATURNIVEAUET I FJERNVARMENETTET ,

VARMEBEHOV =Z5000 MWH/AR ,

YDELSE F R E M L ~ B S - / R E T U R T E H F , VINTER SOMPIER

:

75/45 60/30

F I G U R 8, ANLEG MED VARMELAGER, YDELSE

SOM

F U N K T I O N AF SOLFANGERAREALET VED BNDRING AF TEMPERATURNIVEAUET

I FJERNVARMENETTET , VARMEBEHOV - ^{25000 MNH/AR}

^I

F I G U R KURVE

KURVE

2 :

STRDMN I N G S H A S T I G H E D E N V A R I E R E S I FORHOLD T I L FOR-

5.4 Bvriqe

---- ---

beregninger ---

Effektivitetskurverne på fig. 3 indikerer, at en et-lags solfanger vil give betydeligt mindre udbytte end en to-lags.

På fig. 10 er vist hvor meget ydelsen nedsettes. Reduktionen svarer til ca. 25-305 for anlag uden lager og 30-35% for an- lzg med lag-er.

Med udgangspunkt i et anlæg med en 2-lags sydvendt sol- fanger på 5000 m2 med en heldning på 45' og et lagervo- Lumen på 75 1 pr. m 2 solfanger varieres en del af anlag- gets parametre. Varmeforbruget er 25000 P/IWh/år.

I tabel 2-5 er ydelserne sammenlignet med dette anlag, hvis ydelse er sat til 1/00.

Tabel 2. Varierende solfangerhældning

Tabel 3. Varierende solfangerorientering

I

Med lager

1

^0,91

1

^0,98

1

^{1 / 0 0}

1

^1,01

1

^1,01

1

Tabel 4. Varierende 1agerstØrreise

Uden lager O , 78 0,30

I I

Med lacyer O, 74 0,SO 1,06

Tabel 5. Konstant temperaturniveau

Y D E L S E

MED

LAGER

MED

^LAGER

UDEN

L A G E R

UDEN

L A G E R

- 0 ^{5 10 1 5 20} :

S O L F A N G E R A R E A L X

1000 ^M*

FIGUR

1 0 , YDELSE

AF ANLÆG MED SOLFANGER MED ET E L L E R TO DÆKLAG AF G L A S ,

VARMEBEHOV

=25000 MWH/AR

.For lave værdier af forholdet mellem forbruget og solfanger- arealet (0,2-0,3 ~l~h/rn~.år på figur 6) bliver udbyttet af de sidste m solfanger meget lavt. I tabel 3 er vist ydelsen pr. 2

2 2

år ved en andring af arealet fra 4800 m til 5000 m

.

^Forbruget

Ydelse uaen lager

Tabel 6. Ydelse. ved lave værdier af forholdet mellem forbrug og solfangerareal.

Af tabellen ses at uden lager er ydelsen af de fØrste 100 ek- stra m2 solfanger så lav, at der i begge tilfælde afrundes til 173 MWh/år. Da der i programnet ses bort fra rortabet mellem solfangerenog varmeveksleren i enten returledning eller lager- tank bliver ydelsen af de sidste m2 noppe stØrre end det ekstra rbrtab. Det må derfor anbefales at bruge hojere værdier af for- holdet mellem forbrug og solfangerareal.

Konklusion

Beregningerne viser, at et solvarmeanlæg placeret centralt i forbindelse med et fjernvarmeværk afhzngig af stØrrelse kan give et udbytte på op til 400-450 KWh/år pr. m* solfan- ger. For anlæg hvor det samlede varmeforbrug er under

-2

5000 KWh/"år pr .mL sol£ anger, giver anlæg med varmelaqer stØrst udbytte

-

for anlæg over denne granse er det mest fordelagtigt at benytte anlæg uden varmelager.

Beregningerne er foretaget for anlæg med typiske driftsforhold.

FremlØbstemperaturen.og strØmningshastigheden i ledningsnettet varierer over året i forhold til forbruget, således at maximum og minimum fremlØbstemperatur er henholdsvis 85'~ og 70 C og O

afkolingen konstant 30 C. En ændret styring, hvor strØmnings- O

hastigheden holdes konstant hele året har kun ringe indflydelse

på solvarmeanlæggets ydelse. Derimod Øges ydelsen med ca. 20%

ved en reCuktion af temperaturniveauet på lowc. Tages der hen- syn til dette forhold ved projektering af nye fjernvarmevzr- ker, vil der i fremtiden være flere muligheder for at udnytte solvarme.

7.0 Referenceliste

[ l ] ~ a n y t t e l s e af overskudshalm i kollektive anlzg, K o m u n e r -

nes Landsforening, Energi-sekretariatet. Oktober 1979.

[2] Ø. Melhus og B. Quale: Varmtvandslagring i Alborg

-

N~rresundby-området, Laboratoriet for Energiteknik, DtH, juni 1979.

L 3 1 Solvarme. Vejlednig i projektering og udfØrelse af anlæg.

Teknologisk Institut, april 1978.

1 4 1 Referenceåret

-

vejrdata for WS-beregninger. SBI-rapport

nr.. 89, 1974.

i 5 1 Henrik Lawaetz: Beregning af solindfald. Laboratoriet for

Varmeisolering. DtH, dece-mber 1975. Meddelelse nr. 42.

[ 6 1 Kristian KragpØth: Explicit udbyttefunktion for solfangere.

Laboratoriet for Varmeisolering, DtH, januar 1977. Meddelelse nr. 52.

8 . P r o j e k t o r g a n i s a t i o n .

Z n e r ~ ~ i n i s t e r i e t h a r c G ~ e q e t f g l g e z a e s t ; . r e ~ r u ~ ~ e for s o l - v a - r e ~ z o g r z m . e c :

H . I b s e n , c i v i l i n g e n i a r , B o l i p i n i s t z r i e t ( 2 o , m c n d ) . P. A h r e n s t , k o n t o r c h e f , E o l i c s e l s k a b e r n e s L a n d s f o r e n i n g . i . A l l i n g , d i r e k t b r , Dansk SolvaLzne K/S.

E . C h r i s t o f f e r s e n , a f d e l i z g s l e d e r , S t a t e n s 3 y g q t f o r s k n i n q c -

-

ⁱ n s t i t c t . i . D i r k s , a f d e l i n g s i n g e n i @ r , Dansk K e C e l f o r e n i n g .

M . D y r e , c i v i l i z g e n i Ø r , f o r s k n i n g s c h e f , D a n f o s s .

L . Z c k e r t , a f d o l i n g s i n g e n i b r , Teknologis!< I n s t i t u t ( s e k r e t z r )

.

K . H . F r i e r , Cire!<t@r, c i v i l i n g e n i Ø r , F o r e n i n g e n a f r a d c j i v e n a e i n g . V . X o r s g z a r d , p r o f e s s o r , L a b o r a t o r i e t f o r V a m e i s o l e r i r . q , D T Y . C . X o r t z c u , c a n d . j u r . , i o r e n i ~ g e n a f t y ? e h u s ? r o d u c e n t e r i

D z T ~ z ~ ~ . J . L e n n i n g , c i v i l i n g e n i $ r , E n e r c i i i n i s t e r i e t .

V.S . P e j t e r s e n , c i v i l i n g e n i a r , R i s Ø .

P . S n a r e , e k s p e d i t i o n s s e k r e t e r , E n e r g i s t y r e l s e n . H . S c h i @ l e r , d i r e k t g r , ' 6 . S c h i b l e r ^& Co. K/S.

T . S t e e n s e n , c i v i l i n g e n l Q r , T e k n o l o g i s k I n s t i t u t .

H . T i n d a l , a r k i t e k t m . a . a . , 2 r a k t i s e r e n d e A r k i t e k t e r s R f d .

P r o j e k t l e d e r : Z . S t e e a s 2 a , c l v i l i n g e n i a r , T e k n o l o g i s k E c s t i - t u t . L a b o r a t o r i e t f o r ~ a m e i s o i e r i n g :

K . E l l e h a u g e , c i v i l i n g e n i a r .

N . M e j l h e d e J e n s e n , c i v i l i n g e n i b r .

L . SØnderskov J b r g e n s e n , c i v i l i n g e n i . 5 r . S v . E . N i k k e l s e n , c i v i l i c q e n i $ r .

P , E . X r i s t e n s e n , a k a o e . n i i n o e n i @ r . C . N i e l s e n , c i v i l i n g e n i a r

L . O l s e n , c i v i l i n g e n i @ r , s t u d . l i c . t e c h n . S .Aa. S v e n d s e n , c i v i l i c g e n i G r

T e k n o l o g i s k I n s t i t u t : P . E n g k j z r , i n g e n i g r .

M i k a e l Grimmig, a r k i t e k t n . a . 2 . L . H a S l g r e e n , i n g e n i Ø r , l i c . t e c h n . T . v e s t Hansen, i n g e n i @ r

M.Longe, i n g e n i @ r

O . P a u l s e n , c i v i l i n g e n i Ø r , l i c . t e c h n .

I f o r b i n d e l s e med d e a c n s t r a t i o n s a n l q g e n e h a r e n d v i d e r e med- v i r k e t d e p å g z l d e n d e b y g g e r i e r s z r k i t e k t og r å d g i v e n d e i n g e - n i Ø r

.

A d r e s s e r :

L a b o r a t o r i e t f o r V a m e i s o l s r i n q , Bygn. 1 1 8 , Denmarks T e k n i s k e H Ø j c k o l e , 2800 Lyngby

-

T l f . 02-883571

T e k n o l o g i s k I n s t i t u t , V a r m e t e k n i k , G r e g e r s e n s v e j , 2630 T z s t r u p

-

^{T l f .} 0 2 - 9 9 6 6 1 1