• Ingen resultater fundet

Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere: Forekomst, spredning, klinik og diagnostik

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere: Forekomst, spredning, klinik og diagnostik"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere Forekomst, spredning, klinik og diagnostik

Lohse, Louise

Publication date:

2012

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Lohse, L. (2012). Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere: Forekomst, spredning, klinik og diagnostik.

Abstract fra Kvægkonference 2012, Bredsten, Danmark.

(2)

Louise Lohse, seniorforsker, dyrlæge Veterinærinstituttet, Lindholm

Tlf: 35 88 78 31, mail: loloh@vet.dtu.dk

Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere

Forekomst, spredning, klinik og diagnostik af Louise Lohse, dyrlæge, Veterinærinstituttet

I løbet af sommeren og efteråret 2011 rapporterede landmænd og dyrlæger i Tyskland og Holland om sygdom i malkekvægsbesætninger med milde symptomer i form af feber, nedsat mælkeydelse og diarre.

Til trods for omfattende indsamling af blod og svaberprøver fra syge dyr og opfølgende intensive undersøgelser på laboratoriet, blev alle prøver i en længere periode testet negative for kendte

patogener, der evt. kunne tænkes at knytte sig til disse sygdomsudbrud. Efterfølgende fandt man ved sekvensanalyse på DNA/RNA oprenset fra prøvematerialet lighed med virus fra

orthobunyavirusgruppen. Disse virus er normalt vektorbårne og er kendt som årsag til sygdom i drøvtyggere i Australien, Asien, Afrika og Mellemøsten. Det nye virus blev kaldt Schmallenberg virus (SBV) efter stedet hvor det første tilfælde blev påvist.

Siden har Schmallenberg virus spredt sig og er nu påvist i får, kvæg og geder i Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien (status april 2012).

Det antages, at virus overføres med mitter og myg og inkubationstiden har fra eksperimentelle forsøg vist sig at være kort (1-4 dage). Virus cirkulerer få dage i blodet og manifesterer sig ved milde uspecifikke kliniske symptomer i malkekvæg. I drægtige dyr kan virus overføres til fosteret og give anledning til dødfødte eller svagfødte lam, kalve og gedekid med misdannelser af hoved/hjerne, lemmer og ryg.

Undersøgelse for SBV kan ske ved indsendelse af egnet materiale til Veterinærinstituttet, Lindholm. I foråret 2012 har dyrlæger med mistanke om SBV efter aftale med Fødevarestyrelsen kunnet indsende materiale i forbindelse med kortlægning af infektionen i Danmark. Sygdommen er ikke anmeldepligtig her i landet.

I Danmark er SBV påvist i mitter indsamlet i efteråret 2011. Herudover er virus påvist i 1 dødfødt kalv med misdannelser, ligesom SBV antistoffer er påvist i blod fra voksne drøvtyggere.

Der er stadig mange spørgsmål omkring SBV, som skal afklares: Kan virus overføres på anden måde end ved insekter? Kan dyr smitte hinanden direkte? Hvordan kan virus bedst kontrolleres? Kan man udvikle en vaccine? Hvor kommer virus fra? Hvad kan man forvente af udbrud i den kommende sæson?

På Kvægkonferencen præsenteres opdateret viden og nyeste data omkring denne nye drøvtyggersygdom.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hans ulastelige hvide skjorte kunne være en fristende flade at sprede den pink virus på; det undgik han nu, men til gengæld fik hans tilsynekomst et par af de

That, in a nutschell, is the argument of the book” (s. Dette er i og for sig et bemærkelsesværdigt nøgleargument. Hvorfor skulle den omstændighed, at mange betragter religion som

While considerable number of comments was blaming the citizens of outbreak nations for entering the United States and spreading the virus, which are exemplary

Også i Holland (11) har fangplantemetoden med held været anvendt ved påvisning af rattle- virus og nematoder i indsamlede jordprØver, og uafhængig heraf har man

I Holland har man i adskillige år kendt en kartoffelsygdom, der benævnes stengelbont, og i 1948 berettet om undersøgelser, hvor rattle virus blev påvist som årsagen: i

På bekæmpelsesmiddelsiden var situationen den, at der på Zoologisk Institut, Landbohøjsko- len allerede havde været arbejdet med virus over for knoporme et stykke tid

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Asters-gulsot-viruset er særlig udbredt i Europa, og specielle beretninger om dette virus' optræden hos Chrysanthemum

Dette kunne også være med til at styrke fagets status, eftersom der blandt mange lærere stadig hersker en forestilling om,...