KOM M UNENS STYRELSE
A f
fu ld m æ g tig P re b e n E s p e rs e n , In d e n r ig s m in is t e r ie t
Bo g n r. 2 i A O F ' s k o m m u n a le b ib lio te k u n d e r sa m le t re d a k tio n af fh v . b o rg m e s te r O v e H a n s e n , B a lle r u p ,
k o m m u n a ls e k re t æ r P re b e n L a s s e n og s e k r e t æ r E rik S tu b to ft
A R B E J D E R N E S O P L Y S N I N G S F O R B U N D I D A N M A R K
1969
O m s la g e t tegnet af Jø rg e n B ach
Indhold:
F O R O R D 9
KAPITEL I R E G L E R N E O M K O M M U N E R N E S ST Y RE LSE 11
I. A fg ræ n sn in g e n af de k o m m u n ale sty relsesreg ler ... 11
II. H v o r fin d es re g le rn e om k o m m u n ern es sty relse? ... 12
A. D e h id til g æ ld en d e re g le r ... 12
B. R eg lern e fo r den fre m tid ig e sty re lse so rd n in g ... 13
1. Loven om ko m m u n ern es styrelse ... 14
2. K o m m unernes styrelsesvedtæ gter ... 18
3. K om m unalbestyrelsens fo rre tn in g so rd en og alm in d elig e g ru n d sæ tn in g er fo r k om m unernes styrelse ... 23
KAPITEL II V A L G A F K O M M U N A L B E S T Y R E L S E N O G K O M M U N A L B E ST Y R E L SE N S K O N S T IT U E R IN G ... 26
I. V alg af kom m unalbestyrelsen ... 26
II. K om m u n alb esty relsen s k o n s titu e rin g ... 28
KAPITEL III K O M M U N A L B E S T Y R E L S E N S M Ø D E R 34
I. T id og sted fo r m ø d ern e, m ø d e fo rb e re d e lse og m ø d e in d k a ld else 34 II. B eslu tn in g sd y g tig h e d m. v ... 37
III. M ø d er fo r lu k k ed e d ø re og k o m m u n alb esty relsesm ed lem m er nes ta v sh e d sp lig t ... 38
IV . In h a b ilite t ... 45
V. D iæ te r m . v. til k o m m u n alb esty relsen s m ed lem m er ... 47
KAPITEL IV U D V A L G E N E S V IR K S O M H E D 52
I. D e fo rsk e llig e fo rm e r fo r u d v alg m. v ... 52
II. Ø k o n o m iu d v a lg e t ... 54
III. D e ståe n d e u d v a lg ... 58
KAPITEL V B O R G M E S T E R E N S O G N Æ S T F O R M A N D E N S V IR K S O M H E D 63 I. B orgm esterens fu n k tio n e r ... 63
A. A lm in d e lig b eskrivelse af b o rg m esteren s fu n k tio n e r og b o rg m esterens a d g an g til at afg ø re visse sager ... 63
B. N æ rm e re om g ru n d la g e t fo r borgm esterens b efø jelser ... 65
II. N æ stfo rm a n d en s fu n k tio n e r ... 72
5
KAPITEL VI
K O M M U N E R N E S A D M IN IS T R A T IO N S P E R S O N A L E O G
D E T T E S B E FØ JE L S E R M . V ... 74
KAPITEL VII T IL S Y N E T M E D K O M M U N A L F O R V A L T N IN G E N ... 77
I. A lm in d e lig t om tilsy n et ... 77
II. D e t h id tid ig e tilsyn ... 79
III. T ilsy n e t e fte r den nye styrelseslov ... 79
IV . K o m m u n ale fæ llesskaber ... 94
KAPITEL VIII S Æ R L IG E R EG LE R FO R A M T S K O M M U N E R N E S STY R E LSE ... 98
I. P lacerin g en af reg lern e fo r am tsk o m m u n ern es styrelse m. v .... 98
II. D e e n k elte sæ rre g ler fo r a m tsk o m m u n ern e ... 99
L IT T E R A T U R F O R T E G N E L S E ... 103
SA G R E G IS T E R ... 105
Indledning
D enne bog er kun een del a f den samling bøger, som A rbejdernes O plysningsforbund i D anm ark udsender under fæ llestitlen AOFs KOMMUNALE BIBLIOTEK.
H ensigten m ed denne samling bøger er at levere m ateriale til m ennesker over d et ganske land, som m åtte have ønske om at vide noget om de mange kom m unale problem er og spørgsm ål, der hver eneste dag arbejdes m ed — såvel i den enkelte kom m une som i de mange.
Bogsamlingen tager sigte på de m ennesker, der gennem interessen for de kom m unale problem er står over for spørgsm ålet: Hvor får jeg noget at vide?
D et kan være aktive vælgerforeningsm edlem m er, det kan være m ennesker, som ønsker at blive opstillet som kandidat til det kom m ende kom m u
nevalg — eller det kan være ganske almindelige m ennesker, som bare er borger i en by — en kom m une — og som egentlig godt kunne tæ n k e sig at følge lid t m ed.
AOFs KOMMUNALE BIBLIOTEK er en
håndbogssam ling. Og d et er en samling diskussions- bøger. Der er nemlig foruden de mange „ facts”
bøgerne indeholder — også en del håndbogslig- nende s to f — og endelig er der i mange tilfæ lde
7
forfatternes egen vurdering a f udviklingen eller situationen — vurderinger, som AOF ingenlunde behøver at være enige i, m en som vi gerne vil bringe videre til andres vurdering og efterfølgende debat.
M åtte bøgerne indgå i det arbejdsm ateriale, der kan bibringe kom m unalt interesserede den fo r
nødne viden, og som kan gøre kom m ende kom m u
nevalg bedre.
Januar 1969 A O F s forlag
Forord
G ennem regelsæ ttet om kom m unernes styrelse skal tilgodeses en lang ræ kke forskellige hensyn som f . eks. at sikre, at kom m unalbestyrelsens beslutninger kan træ ffes effektivt og på forsvarligt grundlag, at m indretal i rim eligt om fang kan øve indflydelse og at kom m unernes dispositioner ikke kom m er i m odstrid m ed det samlede sam funds interesser og m ålsætninger.
Et regelsæt, der skal indebæ re en afbalancering a f disse forskelligartede hensyn, og som skal gælde for samtlige landets kom m uner, b o rtse t fra hoved
staden, må nødvendigvis blive ret kom pliceret.
Den, der vil skaffe sig en blot lidt videregående indsigt i det led a f den dem okratiske ordning, som de kom m unale styrelsesregler repræ senterer, må derfor være indstillet på at yde en personlig arbejdsindsats.
En tilegnelse a f denne bogs indhold skulle på den anden side ikke fo rudsæ tte særlige fo rk u n d skaber af juridisk eller adm inistrativ art. Et vist m inim um a f kendskab til sam fundets indretning og til kom m unalt arbejde vil dog være en fordel.
Bogens sigte er at give en frem stilling af den ko m m en d e styrelsesordning for kom m unerne, altså den ordning, der vil være gældende, når den nye kom m unale styrelseslov træ d er i kraft i 1970 som
9
et led i kom m unalreform en. De nuvæ rende styrel
sesregler, der b o rtfald er ved den nye styrelseslovs ik rafttræ d en , er derfor hovedsagelig kun o m talt, når det er nødvendigt eller ønskeligt for forståelsen af de nye regler.
Problem erne om kom m unernes budget- og regn
skabsvæsen m. v. er genstand for behandling i en særskilt frem stilling i ,,D et kom m unale b ib lio te k ” , nemlig Aage Jensen: „K om m unens budget- og regnskabsvæsen” . Disse problem er er derfor i n æ r
væ rende frem stilling kun behandlet i den u d stræ k ning, de har sam m enhæ ng m ed eller nødvendige for forståelsen a f de øvrige styrelsesregler.
U d try k k et ,,den nye styrelseslov” eller b lo t
„styrelsesloven” bety d er overalt lov nr. 223 a f 31.
maj 1968 om kom m unernes styrelse. Langt de fleste a f lovens bestem m elser o m fatter også am ts
kom m unerne. En oversigt over særregler for disse kom m uner er givet i kapitel VIII.
For velvillig gennem læsning af m anuskript og forslag til nyttige tilføjelser takker jeg ekspeditions
sekretæ r J. B. Pileborg, indenrigsm inisteriet.
Preben Espersen.
10
Reglerne om kommunernes styrelse
I. A fgrænsning a f de kom m unale styrelsesregler.
De kom m unale styrelsesregler er først og frem m est reglerne om kom m unalbestyrelsens ko n stitu e
ring og virksom hed, herunder form andens og udval
genes funktioner, og kom m unens økonom iske for
valtning samt tilsynet m ed kom m unalforvaltnin
gen.
En beskrivelse eller afgrænsning af de opgaver, der skal eller kan løses a f en kom m une, falder derim od uden for den egentlige styrelseslovgivnings ram m er, idet besvarelsen a f d ette spørgsmål afhæ n
ger af den til enhver tid gældende lovgivning, altså a f indholdet a f alle de enkeltlove, der om handler socialforsorg, undervisningsvæsen, vejvæsen o .s.v., og som hver for sig giver næ rm ere regler om de pågæ ldende opgavers løsning. Da mange a f disse love hyppigt æ ndres og udbygges, er om rådet for de kom m unale opgaver i virkeligheden under stadig forvandling, og når der i lov om kom m unernes styrelse § 2 tales om, at kom m unernes anliggender styres af kom m unalbestyrelsen, er det derved da også alene forudsat, at der til enhver tid eksisterer en vis m ængde opgaver, der løses ved kom m uner
nes m edvirken.
11
Nye kriterier
II. Hvor findes reglerne om kom m unernes styrelse?
A. De hidtil gældende regler.
De gældende bestem m elser om styrelsen af kom m unerne er for sognekom m unernes og am ts
kom m unernes vedkom m ende fastsat i landkom m u- nalloven a f 25. m arts 1933 og for købstæ dernes vedkom m ende i købstadkom m unalloven, ligeledes a f 25. m arts 1933, m edens reglerne om K øben
havns kom m unes styrelse findes i lov a f 4. m arts 1857 om bestyrelsen a f Københavns kom m unale anliggender m ed senere ændringer. K øbstadkom m unalloven og landkom m unalloven er m ed senere æ ndringer bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr.
362 og 363, begge a f 22. septem ber 1965.
De næ vnte love indeholder im idlertid alene de grundlæggende bestem m elser for kom m unernes styrelse, idet det i lovene foreskrives eller fo ru d sæ t
tes, at detailregier udfæ rdiges i en vedtæ gt for styrelsen af de kom m unale anliggender i kom m u
nen. Endvidere forudsæ ttes den enkelte kom m u
nalbestyrelse at have en forretningsorden.
Opdelingen af lovbestem m elserne om kom m u
nernes styrelse i en købstadkom m unallov og en landkom m unallov m ed en yderligere opdeling a f sidstnæ vnte lov i bestem m elser henholdsvis for sognekom m uner og am tskom m uner hviler på de forskelle, der bestod, da kom m uneinddelingen blev tilrettelagt i forrige århundrede.
Udviklingen er forlæ ngst løb et fra en afgørende sondring mellem købstadkom m uner og sognekom m uner, og i speciallovgivningen har man i konse
kvens heraf i vidt om fang forladt denne sondring og arbejder i stedet m ed kriterier som f. eks.
kom m unens indbyggertal eller tilstedeværelsen af en sam let bebyggelse over en vis størrelse. De
12
bestem m elser, der endnu bygger på en sondring m ellem k ø bstadkom m uner og sognekom m uner, er hovedsageligt begrundet i, at købstadkom m unerne står uden for am tskom m unen. E fter lov nr. 225 af 3. ju n i 1967 om revision a f den kom m unale inddeling skal am tskom m unerne im idlertid fra 1970 også om fatte købstæ derne.
V ed den nye styrelseslov ophæves købstadkom - m unalloven og landkom m unalloven m ed virkning fra 1. april 1970, og de hidtidige k ø bstadkom m u
ner og sognekom m uner vil efter denne dato være undergivet samme regler for så vidt angår kom m u
nernes styrelse. Styrelsesloven om fatter også am ts
kom m unerne.
De gældende regler om styrelsen af Københavns kom m une, der hviler på en sæ rskilt lovgivning, æ ndres derim od ikke ved loven.
Da købstadkom m unalloven og landkom m unallo
ven som næ vnt b ortfalder i 1970, skal de ikke behandles næ rm ere her. Der kan im idlertid være grund til at frem hæve, at den nye styrelseslov i vid udstræ kning bygger på de grundlæggende princip
per i den gældende styrelseslovgivning. Den, der vil foretage dyberegående undersøgelser a f styrelses- mæssige problem er, vil derfor også efter 1970 i mange tilfæ lde være n ø d t til at studere de ældre love og den adm inistrative praksis, der har bestået under dem.
Den nye styrelseslov kan altså nok betegnes som en reform , m en ikke som en revolution.
B. Reglerne for den frem tidige styrelsesordning.
E fter 1970 vil de kom m unale styrelsesregler findes i lov nr. 223 a f 31. maj 1968 om k o m m uner
nes styrelse, i de i m edfør a f denne lov stadfæ stede
13
vedtæ gter for de enkelte kom m uner og i de a f de enkelte kom m unalbestyrelser vedtagne forretnings
ordener. Endvidere vil der fortsat gælde en ræ kke alm indelige grundsæ tninger for den kom m unale styrelse, som — selv om de ikke er skriftligt form uleret — ikke desto m indre kan være retligt bindende, altså egentlige retsregler. Disse kaldes i så fald „alm indelige retsgrundsæ tninger” .
I det følgende vil der blive gjort nogle indleden
de, almindelige bem æ rkninger til hver enkelt a f de næ vnte ,,kild er” til den frem tidige retstilstand vedrørende kom m unernes styrelse.
1. Loven om kom m unernes styrelse.
I decem ber 1958 nedsatte indenrigsm inisteren kom m unailovskom m issionen, der bl.a. fik til opga
ve at gennemgå købstadkom m unalloven og land- kom m unalloven og frem kom m e m ed de forslag til æ ndring a f de gældende bestem m elser, som m åtte findes ønskelige. Man forudsatte, at kom m issionen herunder tog stilling til, hvorvidt en samling af kom m unallovgivningen i en enkelt kom m unal styrelseslov ville være hensigtsmæssig.
K om m unailovskom m issionen blev sam m ensat a f repræ sentanter for de større politiske partier, indenrigsm inisteriet og de kom m unale organisatio
ner, d.v.s. A m tsrådforeningen i D anm ark, Den danske K øbstadforening, Foreningen Bymæssige K om m uner og De sam virkende Sognerådsforenin- ger i D anm ark. Endvidere in d tråd te i kom m issio
nen en repræ sentant for Københavns kom m une, s e lvom hovedstadskom m unens styrelsesforhold ikke var o m fa tte t a f det kom m issorium , kom m u
nailovskom m issionen havde fået.
14
K om m unailovskom m issionen afgav b etæ nkning den 17. maj 1966 (B etæ nkning nr. 420 „K om m u
ner og k o m m u n esty re” ). I betæ nkningen behandles en lang ræ kke spørgsmål i forbindelse m ed retsreg
lerne for kom m unernes styrelse, og b lan d t b e tæ n k ningens bilag var optaget et udkast til lov om kom m unernes styrelse, fælles for alle kom m uner m ed undtagelse a f København.
På grundlag af betæ nkningens lovudkast frem satte indenrigsm inisteren den 26. maj 1966 i folketinget forslag til lov om kom m unernes styrel
se. Indenrigsm inisterens lovforslag svarede i alt væ sentligt til kom m issionens lovudkast, m en under behandlingen i folketinget, der strakte sig fra maj 1966 til maj 1968, (forslaget blev frem sat 5 gange) skete der im idlertid en ræ kke ikke uvæsentlige æ ndringer og tilføjelser.
Ved den nye styrelseslov er der lagt vægt på at gennem føre en forenkling, system atisering og a jo u rfø rin g a f reglerne om kom m unernes styrelse.
Lovens tekst er noget udførligere end de gamle styrelsesloves, og der er i et vist om fang optaget bestem m elser, der hidtil har væ ret indeholdt i de kom m unale styrelsesvedtæ gter. D et drejer sig i alm indelighed om regler, som har trad itio n i kom m unerne, og som efter deres indhold naturligt hører hjem m e i en kom m unal styrelseslov. De kom m unale styrelsesvedtæ gter fo rudsæ ttes ganske vist o p reth o ld t som supplem ent til lovens generelle regler, m en de vil i højere grad end hidtil kom m e til at indeholde bestem m elser, der n etop skal tilpasses den enkelte kom m une.
Loven om fatter som næ vnt også a m tsk o m m u nerne. D et har på visse p u n k ter væ ret nødvendigt at give særregler for am tskom m unernes styrelse,
Betænkning nr.
420: „Kommuner og kommunestyre"
Amtskommuner omfattes også af loven
15
Obligatorisk Økonomiudvalg
Et lokalt tilsynsråd bliver tilsyns
myndighed
m en disse særregler har væ ret a f et så relativt beskedent om fang, at m an fan d t det upåkræ vet at foreslå en sæ rskilt lov om am tskom m unernes sty
relse. A f hensyn til de tilfæ lde, hvor reglerne ikke skal gælde for am tskom m unerne, har m an in d fø rt begrebet „ p rim æ rk o m m u n er” som betegnelse for de kom m uner, der ikk e er am tskom m uner. Denne retlige fællesbetegnelse dæ kker således de hidtidige sognekom m uner og k ø b stadkom m uner og vil frem over også kunne b e n y tte s i den øvrige lovgivning.
A f væsentlige nydannelser i loven skal nævnes bestem m elserne om kom m u n ern es udvalgsstyre.
Loven indebæ rer en styrkelse a f den centrale økono
miske forvaltning i kom m unen ved de beføjelser og den stilling, som økonom iudvalget får. Ø konom i
udvalget, der skal være obligatorisk i samtlige kom m uner, afløser det hidtidige kasse- og regn- skabsudvalg, m en får en væ sentligt stæ rkere place
ring i forhold til de øvrige kom m unale udvalg end den, kasse- og regnskabsudvalget i alm indelighed har indtaget. D ette må iøvrigt ses i lyset a f de bestræ belser, der i de seneste år er ud fo ld et i en del kom m uner for at styrke økonom iudvalgets (kasse- og regnskabsuavalgets) indseende m ed kom m unens økonom i og adm inistration som helhed.
Reglerne om kom m unalbestyrelsens udvalg b e
handles næ rm ere i kapitel IV.
K om m unernes almindelige tilsynsm yndighed har hidtil væ ret indenrigsm inisteren for amts- og k øbstadkom m uner og am tsrådene for sognekom m unerne, m en dette æ ndres ved den nye styrelses
lov, således at indenrigsm inisteren frem tidig alene skal føre tilsyn m ed am tskom m unerne, m edens tilsynet m ed samtlige prim æ rkom m uner (med u nd
tagelse af Frederiksberg) henlægges til et særligt
16
lokalt tilsynsråd, der o p rettes for hver am tsråds
kreds.
Tilsynsrådet er sam m ensat a f am tm anden som form and og a f fire øvrige m edlem m er valgt af am tsrådet. Tilsynsrådenes afgørelser kan af ved
kom m ende kom m unalbestyrelse indankes for indenrigsm inisteren, ligesom ethvert a f tilsynsrå
dets m edlem m er kan forlange en sags afgørelse henskudt til indenrigsm inisteren. Indenrigsm iniste
ren kan efter loven endvidere fastsæ tte generelle forskrifter for udøvelsen af tilsynsrådenes beføjel
ser.
Bestem m elserne om, at samtlige prim æ rkom m u
ner (med undtagelse a f Frederiksberg) undergives tilsyn a f de lokale tilsynsråd, må ses i lyset af bestræ belserne for at give alle prim æ rkom m uner samme status. En opdeling a f tilsynet m ed prim æ r
kom m uner inden for samme am t på forskellige m yndigheder, nemlig tilsynsråd og indenrigsm ini
sterium , f. eks. på basis a f kom m unernes størrelse, kunne befrygtes at føre til et u ensartet tilsyn og ville muligvis kunne kom plicere den lokale ko o rd i
nering af kom m unernes virksom hed, som tilsyns
m yndigheden kan m edvirke til.
Med hensyn til selve tilsynets indhold er der efter loven lagt vægt på at give kom m unerne en friere stilling i forhold til tilsynsm yndigheden end efter den gamle lovgivning. En sådan friere stilling må anses for en naturlig konsekvens af, at kom m u
nerne, når kom m unalreform en er gennem ført, vil repræ sentere væsentligt større og mere b æ rekraf
tige enheder end tidligere. Specielt for de kom m u
ner, der i væsentlig udstræ kning vil basere deres anlægsvirksom hed på selvfinansiering, er der skabt m ulighed for en betydelig selvstændighed.
Tilsynets indhold
2 AOF’s kommunale Bibliotek II 17
Hvad er en styrelses
vedtægt?
Reglerne om tilsynsm yndighederne og deres virksom hed behandles næ rm ere i kapitel VII.
Problem erne i forbindelse m ed de n ye a m tsk o m m uners styrelse var genstand for indgående d rø fte l
ser i kom m unailovskom m issionen. E fter den hidtil gældende ordning er am tm anden „ fø d t” form and for am tsrådet og tillige chef for am tskom m unens adm inistration, der i vid udstræ kning er fælles m ed den statslige adm inistration, som am tm anden også er chef for.
Der var i kom m issionen enighed om, at am tsrå
det i lighed m ed andre folkevalgte organer selv frem tidig burde vælge sin form and. D erim od var der divergerende opfattelser m ed hensyn til spørgsm ålet om, hvorvidt am tm anden fortsat skulle varetage den daglige ledelse af am tskom m unens adm inistration, eller om denne skulle forestås a f den folkevalgte form and. F lertallet foretrak for
m anden og d ette blev gennem ført ved styrelses
loven.
2. K om m unernes styrelsesvedtæ gter.
Det bestem m es i styrelsesloven, at de næ rm ere regler om kom m unens styrelse fastsæ ttes i en styrelsesvedtæ gt, der skal vedtages a f kom m unalbe
styrelsen og stadfæ stes a f indenrigsm inisteren.
Styrelsesvedtægten er således et supplem ent — og et meget vigtigt supplem ent — til styrelseslovens bestem m elser om kom m unalbestyrelsens og den kom m unale adm inistrations virksom hed.
D erim od indeholder styrelsesvedtæ gterne ikke — i m ôdsæ tning til f. eks. sundhedsvedtæ gter og bygningsvedtægter — bestem m elser, der er bin
dende for den enkelte borger.
Også på et andet p u n k t adskiller styrelsesvedtæ g
ter sig fra f. eks. sundheds- og byggevedtæ gter.
18
M edens lokale forhold a f geografisk, erhvervsm æs
sig eller befolkningsm æssig karak ter spiller en betydelig rolle for in d h o ld et a f sundheds- og bygningsvedtæ gter, er disse forhold a f langt m indre betydning for styrelsesvedtæ gtens indhold. D ette bekræ ftes også derved, at de vejledende norm alved
tæ gter for henholdsvis købstadkom m uner og sog
nekom m uner, som indenrigsm inisteriet tidligere har udarbejdet, um iddelbart har fu n d et anvendelse i kom m uner a f m eget forskellige karakter.
V ed at fastsæ tte detailreglerne for kom m unernes styrelse i en vedtæ gt for den enkelte kom m une frem for i selve styrelsesloven opnås smidighed i to relationer. D et vil for det første være m uligt at foretage de ændringer i detailreglerne for kom m u
nernes styrelse, som sam fundsudviklingen og æ n dringer i den øvrige lovgivning gør ønskelige eller nødvendige, uden at den ret kom plicerede lovgiv
ningsprocedure behøver at følges. For det andet vil der i et vist om fang kunne tages hensyn til individuelle ønsker fra den enkelte kom m unalbe
styrelses side.
Styrelsesloven fastsæ tter som næ vnt, at alle styrelsesvedtæ gter skal stadfæ stes a f indenrigsm ini
steren. E fter den hidtil gældende lovgivning har ordningen væ ret den, at indenrigsm inisteriet stad
fæ stede vedtæ gter for am tskom m uner og købstad
kom m uner (samt visse københavnske om egnskom m uner m ed den såkaldte „G ento fte-statu s” ), m e
dens sognekom m unernes vedtæ gter skulle stad
fæstes a f det pågældende am tsråd. På denne baggrund kunne man måske have ventet, at den nye styrelseslov havde henlagt godkendelsen af prim æ rkom m unernes vedtæ gter til vedkom m ende tilsynsråd, der efter styrelsesloven skal føre tilsyn
Hvilke fordele indebærer ved- tægtssystemet?
2* 19
Ændringer i styrelsesreg
lerne uden lovændring
Individuelle ønsker kan i et vist omfang imødekommes
m ed alle prim æ rkom m uner — herunder også købstæ derne — i am tsrådskredsen. Tanker herom var også frem me under folketingsbehandlingen a f styrelsesloven, men m an foretrak altså en ordning, hvorefter alle vedtæ gter skal godkendes a f inden
rigsm inisteriet. D ette må også anses for velbegrun
det, hvilket skal belyses lidt næ rm ere.
En a f fordelene ved vedtæ gtssystem et er som næ vnt, at der kan foretages visse nødvendige ændringer i styrelsesreglerne, uden at selve styrel
sesloven behøver at ændres. I denne forbindelse kan der opnås betydelige arbejdsbesparelser ved, at godkendelse a f styrelsesvedtæ gter og ændringer heri sker ..centrait, altså a f indenrigsm inisteriet.
M edfører f. eks. en æ ndring a f den øvrige lovgiv
ning, at styrelsesvedtæ gterne må ændres, vil dette kunne ske ved, at indenrigsm inisteriet udsender en cirkulærskrivelse til samtlige kom m unalbestyrelser, hvori der redegøres for nødvendigheden a f de pågældende ændringer samt gives et udkast til de nye vedtæ gtsbestem m elser. I langt de fleste tilfæ l
de vil æ ndringerne kunne vedtages um iddelbart af kom m unalbestyrelsen, der i så fald blot behøver a f give m inisteriet en ko rt m eddelelse herom .
En sådan frem gangsm åde vil ikke blot være en rationalisering a f selve ekspeditionsform en, men det forhold, at m inisteriet tager initiativet til nødvendige eller ønskelige æ ndringer, vil m edføre, at vedtæ gterne i højere grad, end tilfæ ldet har været under de hidtil gældende styrelseslove, bliver løbende a ’jo u rfø rt.
Med hensyn til den anden a f de næ vnte fordele ved vedtæ gtssystem et, nemlig m uligheden for at im ødekom m e visse individuelle ønsker fra de enkel
te kom m unalbestyrelsers side, er der også betyde-
2 0
lige fordele fo rb u n d et m ed, at indenrigsm inisteriet foretager vedtæ gtsgodkendelsen. Sådanne individu
elle ønsker må nemlig sam m enholdes m ed visse forudsæ tninger i styrelsesloven.
Der kan således være tale om, at loven i hovedtræ k norm erer et om råde, m edens detailbc- stem m elserne overlades til udarbejdelse i vedtægts- proceduren. D ette gælder f. eks. reglerne om årsbudget, bevillinger og revison.
F orh o ld et kan også være det, at loven blot giver hjem m el for, at visse forhold skal eller kan ordnes ved vedtæ gten. D ette gælder f. eks. spørgsmål om størrelsen a f vederlaget til form anden og eventuelle pensions- og efterlønsbestem m elser.
H vadenten det drejer sig om vedtæ gtsbestem - melser a f den ene eller den anden kategori, gør der sig visse m odstående sam fundshensyn gældende i forbindelse med afgørelsen af, hvilke ønsker der kan im ødekom m es.
Drejer det sig om forhold, der i hovedtræ k er fastsat i loven, vil m uligheden for variation i detailbestem m elserne være begræ nset derved, at hovedsigtet m ed lovbestem m elserne ikke må m od
virkes eller forflygtiges. V edtæ gtsgodkendelsen må altså ske under hensyntagen til visse grundprincip
per.
D et samme gælder, hvor loven blot hjem ler, at visse forhold skal eller kan ordnes ved vedtæ gten.
Også her må det sikres, at vedtæ gtsbestem m elserne harm onerer m ed styrelseslovgivningens øvrige be
stem m elser og m ed almindelige juridiske og adm ini
strative grundsynspunkter.
Indholdet af den vedtæ gtsgodkendende virksom hed er altså en afvejelse a f den enkelte kom m unal
bestyrelses individuelle ønsker over for interessen i
21
Uensartethed i retsstillingen undgås
at hævde de grundlæggende principper i retssyste
m et vedrørende kom m unernes styrelsesregler.
D et ville ikke være hensigtsm æssigt at henlægge denne afvejelsesfunktion til de enkelte lokale til
synsråd, idet d ette ville kunne m edføre en uensar
teth ed i behandlingen a f kom m unerne.
Som et yderligere argum ent for central vedtægts- godkendelse kan nævnes, at indenrigsm inisteriet gennem en lang årræ kke ved udarbejdelsen af norm alvedtæ gter og gennem godkendelsespraksis har udøvet en retsu d fy ld e n d e' og retsskabende virksom hed. En ræ kke bestem m elser, der nu er optaget i styrelsesloven, er således a f vedtæ gtsm æ s
sig oprindelse.
Som eksem pler kan nævnes reglen om , at ethvert m e d le m a f kom m unalbestyrelsen kan rejse spørgsmål om, hvad udvalgene foretager eller und
lader at udføre, reglen om, at et udvalgsmedlem kan standse udførelsen a f en udvalgsbeslutning og indbringe sagen til afgørelse a f den samlede kom m unalbestyrelse, samt reglen om, at in te t m edlem af et udvalg m od betaling må yde nogen p ræ station til den gren a f kom m unens forvaltning, i hvis bestyrelse han deltager, uden efter forudgået licita
tion eller efter kom m unalbestyrelsens vedtagelse i det enkelt tilfæ lde.
Indenrigsm inisteriet har endvidere i en lang ræ kke tilfæ lde afgivet udtalelser om forståelse og fortolkning a f gældende vedtæ gter. D ette har også væ ret tilfæ ldet m ed hensyn til sognekom m unale vedtæ gter, idet spørgsmål er blevet forelagt a f eller gennem am tsrådet. Da erfaringen viser, at parterne praktisk taget altid bøjer sig for indenrigsm iniste
riets afgørelse, har indenrigsm inisteriet på ved- tæ gtsom rådet ren t faktisk fungeret som en slags
22
forvaltningsdom stol for alle kom m uners vedkom m ende.
Som m odargum ent m od en central vedtæ gtsgod- kendelse er det blevet an fø rt, at d e tte skulle stride m od en decentraliseringstendens eller m od aner
kendelsen a f det lokale elem ents væ rdi i tilsynsud- øvelsen. D ette argum ent er im idlertid ikke hold
bart. I styrelsesvedtæ gterne tages ikke stilling til, om statslige eller kom m unale m yndigheder skal være ko m p eten te til at træ ffe afgørelser inden for de forskellige lovgivningsområder, lige så lidt som vedtæ gterne beskæ ftiger sig m ed selve det k o nkrete indhold a f kom m unalbestyrelsernes eller tilsyns
m yndighedernes beslutninger.
3. K om m unalbestyrelsens forretningsorden og al
mindelige grundsæ tninger for kom m unernes sty relse.
Det bestem m es i styrelsesloven, at kom m unal
bestyrelsen selv vedtager sin forretningsorden.
D ette svarer til ordningen efter den hidtidige lovgivning.
Den enkelte kom m unalbestyrelse afgør selv, om den vil have en skriftlig forretningsorden. F o rre t
ningsordenen kræver — i m odsæ tning til styrelses
vedtæ gten — ikke godkendelse a f højere m yndig
hed, og kom m unalbestyrelsen kan på egen hånd foretage æ ndringer i dens bestem m elser.
D ette er im idlertid ikke ensbetydende m ed, at der tilkom m er en kom m unalbestyrelse en ubegræ n
set frihed m ed hensyn til de spørgsmål, forretnings
ordenerne om handler. Om form en for kom m unal
bestyrelsens forhandlinger gælder i vidt om fang
23
Udtrykkelige lovbestemmelser
Almindelige retsgrund
sætninger
regler, der er gældende uden hensyn til, om kom m unalbestyrelsen har vedtaget dem i en fo rre t
ningsorden og uden hensyn til, om kom m unalbe
styrelsens forretningsorden m åtte indeholde m od
stridende bestem m elser.
De næ vnte regler kan være u d trykkelig e lov
bestem m elser f. eks. styrelseslovens bestem m elser om, at kom m unalbestyrelsens m øder i alm inde
lighed er offentlige, at m indst halvdelen a f m edlem m erne skal være til stede, for at kom m unalbestyrel
sen er beslutningsdygtig, og at beslutninger træ ffes ved stem m eflertal, m edm indre der i lovgivningen er fastsat andet.
Der kan også være tale om almindelige rets
grundsæ tninger for forvaltningsm yndigheders sags
behandling og for kollegiale organers tilvejebrin
gelse af beslutninger. Disse retsregler foreligger ikke skriftligt form uleret og deres indhold kan derfor undertiden være lidt usikkert, men principielt er de lige så bindende som udtrykkelige lovregler. Som eksem pler på sådanne retsprincipper kan nævnes, at ingen kan deltage i afgørelsen af sin egen sag eller en sag, hvori han har en væsentlig og personlig interesse, og at et kom m unalbestyrelsesm edlem har ret til den indsigt i en sags akter, der er nødvendig, for at han på forsvarligt grundlag kan afgive sin stem m e.
Selvom den overvejende del a f en skriftlig forretningsorden, som kom m unalbestyrelsen vedta
ger, således består a f regler, der alligevel ville være bindende, er eksistensen a f en sådan forretningsor
den ikke uden værdi. Den om stæ ndighed, at reglerne foreligger i skriftlig form , vil bidrage både til, at visse k onfliktsituationer kan undgås, og til, at opståede konfliktsituationer h urtigt kan finde en i
2 4
hvert fald m idlertidig løsning. D et må endvidere anses for hensigtsm æssigt, at f. eks. de beføjelser, der tilkom m er form anden m ed hensyn til den ren t praktiske m ødeledelse, har en vis forankring i en skriftlig forretningsorden.
D et må form odes, at der i den nye vejledende norm alforretningsorden, der vil blive udarbejdet a f indenrigsm inisteriet, vil blive foretaget visse ju ste ringer og tydeliggørelser i forhold til de vejledende norm alforretningsordener, der foreligger i dag. Der kan endvidere blive tale om at optage visse nye bestem m elser. Nogen radikal æ ndring a f de hid
tidige norm alforretningsordeners indhold er der dog ikke grund til at vente, idet den nye styrelses
lov i vid udstræ kning bygger på principperne for den hidtil gældende retstilstand for kom m unal
bestyrelsens arbejdsform .
Gennem de foran næ vnte retsregler om form en for kom m unalbestyrelsens forhandlinger og tilveje
bringelse af beslutninger, tilgodeses en flerh ed a f hensyn.
Som eksem pler på nogle a f de hensyn, der ligger bag de hidtidige norm alforretningsordeners bestem melser, og som også vil være gældende under den frem tidige styrelsesordning, kan nævnes hensynet til, at kom m unalbestyrelsens m øder kan afvikles under iagttagelse a f den fornødne ro og orden, hensynet til sikring a f m indretals m uligheder for at gøre sig gældende og endelig hensynet til at udelukke, at personlige interesser eller andre uved
kom m ende forhold kan påvirke kom m unalbestyrel
sens afgørelser og derved såvel over for statsm agten som den stedlige befolkning svække den tillid, der er nødvendig, for at kom m unalbestyrelsen kan fungere tilfredsstillende som forvaltningsorgan.
25
Hensyn bag forretningsor
denens bestem
melser
Valg af kommunalbestyrelsen og kommunalbestyrelsens konstituering
Valgret
Valgbarhed
I. Valg a f kom m unalbestyrelsen.
K om m unalbestyrelsens m edlem m er vælges efter reglerne i den kom m unale valglov (lovbek. nr. 455 af 21/12 1965).
Valgret til kom m unalbestyrelsen har enhver, der har fast bopæ l i den pågældende kom m une, og har valgret til folketinget, d.v.s. har dansk indfødsret, er fyldt 21 år og ikke um yndiggjort.
Valgbar til kom m unalbestyrelsen er enhver, som har valgret ved det kom m unale valg i den pågæl
dende kom m une, m edm indre vedkom m ende er straffet for en handling, der i alm indeligt om døm me gør ham uværdig til at være m edlem af kom m unale råd.
Tidligere var det kom m unalbestyrelsen selv, der afgjorde, om en kandidat eller et m edlem a f kom m unalbestyrelsen havde m istet sin valgbarhed på grund a f straf, men det viste sig, at kom m unal
bestyrelserne anlagde yderst forskellige vurderinger i disse sager, således at der i nogle kom m uner skete udelukkelse på grundlag a f straffe, som andre kom m unalbestyrelser anså for uden betydning for m edlem sskabet a f kom m unalbestyrelsen.
F or at sikre en mere ensartet bedøm m else i disse sager æ ndrede man i 1965 den kom m unale valglov, idet man fastsatte, at hvis et m edlem af den
26
nyvalgte kom m unalbestyrelse gør gæ ldende, at en kandidat ikke er valgbar på grund a f straf, påhviler det kom m unalbestyrelsen at forelægge spørgsm ålet for et særligt valgbarhedsnævn til afgørelse.
Endvidere gælder, at dersom et m edlem af kom m unalbestyrelsen bliver straffet i valgperiodens løb, skal kom m unalbestyrelsen indberette d ette til valgbarhedsnæ vnet, der derefter afgør, om m edlem m et har m istet sin valgbarhed og som følge heraf må ud træ d e a f kom m unalbestyrelsen.
Derim od er det stadig kom m unalbestyrelsen selv, der afgør, om et m edlem har m istet sin valgbarhed a f andre grunde end straf, f. eks. fordi han ikke længere har fast bopæ l i kom m unen.
M edlem sskabet a f en kom m unalbestyrelse er et såkaldt borgerligt o m b u d y d.v.s. at enhver, der er valgbar, er forpligtet til at m odtage valg. D ette har dog sjæ ldent større praktisk betydning i forbin
delse med kom m unalvalget, idet man jo norm alt ikke vælger folk m od deres vilje, men det kan få betydning, dersom et m edlem i valgperiodens løb ønsker at udtræ de af kom m unalbestyrelsen. Om dette kan ske skal nemlig afgøres af kom m unalbe
styrelsen, der kun kan m eddele fritagelse for hvervet, dersom der foreligger en rimelig grund, som f. eks. svigtende helbred, forretninger eller lignende.
Endvidere gælder efter valgloven, at personer, der er fyldt 60 år eller har væ ret m edlem af kom m unalbestyrelsen i en årræ kke, kan nægte at m odtage valg.
K om m unalbestyrelsens m edlem stal fastsæ ttes i kom m unens styrelsesvedtæ gt. M edlem stallet skal være ulige og i am tskom m uner m indst 13 og højst 25, i prim æ rkom m uner m indst 5 og højst 25.
Borgerligt ombud
Hvor mange medlemmer?
27
U nder forhandlingerne om styrelsesloven blev der rejst det spørgsm ål, om m an skulle åbne m ulighed for et højere m edlem stal end 25, og man pegede herved bl. a. på forholdene i Sverige og Norge, hvor m edlem stallet kan udgøre indtil hen
holdsvis 60 og 85 m edlem m er. Dc kom m unale råd i disse lande deltager im idlertid ikke på samme m åde som en dansk kom m unalbestyrelse i den daglige adm inistration a f kom m unens anliggender, idet deres arbejde i reglen indskræ nker sig til en tilrettelæggelse a f adm inistrationen ved udstedelse af generelle retningslinier. I den danske styrelseslov ønskede man im idlertid fortsat at bygge på princip
pet om kom m unalbestyrelsen som det reelt styren
de organ i kom m unens anliggender. D ette ville ikke kunne lade sig gøre, dersom man havde indført blot så tilnærmelsesvis store kom m unale råd som i Sverige og Norge.
En undersøgelse har vist, at kom m unalbestyrel
sernes m edlem stalstal i praksis har været afpasset efter kom m unens indbyggertal, og det må forven
tes, at der også frem tidig i forbindelse med vcdtæ gtsgodkcndelsen vil blive taget hensyn til kom m unens størrelse ved fastsæ ttelsen a f kom m u
nalbestyrelsens m edlem stal.
K om m unalbestyrelsens benævnelse er i am ts
kom m uner ,,am tsrå d e t” . For prim æ rkom m unernes vedkom m ende fastsæ ttes kom m unalbestyrelsens benævnelse i kom m unens styrelsesvedtæ gt.
II. K om m unalbestyrelsens konstituering.
Den nyvalgte kom m unalbestyrelse afholder et konstituerende m øde, um iddelbart før dens fu n k ti
onsperiode begynder. Indkaldelse til m ødet foreta
28
ges a f det medlem, der længst har væ ret medlem af kom m unalbestyrelsen, eller, hvis flere har været m edlem lige længe, a f den ældste a f disse.
På det konstituerende m øde vælger ko m m u n a l
bestyrelsen sin fo rm a n d blandt sine m edlem m er.
Valget har gyldighed for kom m unalbestyrelsens funktionsperiode og ledes af det m edlem , der har indkaldt til m ødet. Form anden betegnes i prim æ r
kom m uner „borgm ester” og i am tskom m uner
„am tsborgm ester” .
Til valg som form and kræves ved første afstem ning absolut stem m eflertal af kom m unalbestyrel
sens tilstedevæ rende m edlem m er, d.v.s. over halv
delen af de afgivne stem m er skal falde pä samme kandidat.O pnås sådant flertal ikke, foretages ny afstem ning. O pnår en kandidat absolut flertal ved anden afstem ning, eller afgives der ved denne kun stem m er på een kandidat, er den pågældende valgt.
Bringer anden afstem ning heller ikke nogen afgørel
se, foretages et valg, hvor der kun kan stem m es på de to, der ved anden afstem ning har fået flest stem m er („bundet valg” ), således at det i tilfæ lde af stem m elighed afgøres ved lodtræ kning, pä hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstem ning) skal stem mes. Står stem m erne lige ved tredje afstem ning, skal afgørelsen træ ffes ved lodtræ kning.
Denne valgmåde kaldes ,,det bundne flertals- valg” .
Så snart valget a f form and har fundet sted, vælger kom m unalbestyrelsen ligeledes blandt sine m edlem m er en næ stform and til at fungere i for
m andens forfald. Valget ledes af den nyvalgte form and eller i hans forfald af det m edlem , der har ledet form andsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.
Valg af formand
Næstformand
29
Udvalg
Forholdstals
valg sker efter d'Hondts metode
Det kan i styrelsesvedtæ gten bestem m es, at kom m unalbestyrelsen både vælger en første og en anden næ stform and til i den næ vnte ræ kkefølge at fungere i form andens forfald. Valget af de to næ stform æ nd skal im idlertid i så fald foretages under eet efter forholdstalsvalgm åden. Denne valg
måde vil senere blive næ rm ere om talt.
På det konstituerende m øde skal kom m unalbe
styrelsen endvidere nedsæ tte et økonom iudvalg samt stående udvalg, hvis antal, sam m ensæ tning og m yndighedsom råde skal være fastsat i kom m unens styrelsesvedtæ gt. Endvidere skal der på m ødet vælges m edlem m er til de udvalg, kom m issioner, bestyrelser og lignende, hvori kom m unalbestyrel
sen i henhold til love eller andre bestem m elser skal være repræ senteret.
Kom m unalbestyrelsen kan iøvrigt nedsæ tte sæ r
lige udvalg til varetagelse a f bestem te hverv eller til udførelse a f forberedende eller rådgivende fu n k tio ner for kom m unalbestyrelsen, økonom iudvalget eller de stående udvalg. N edsættelsen a f sådanne særlige udvalg behøver im idlertid ikke at ske på det konstituerende m øde, men kan også foretages i valgperiodens løb.
Valgene af m edlem m er til økonom iudvalget, de stående udvalg, eventuelle særlige udvalg, samt af m edlem m er til kom m issioner, bestyrelser m. v. skal foretages som forholdstalsvalg.
Forholdstalsvalg efter styrelsesloven skal fo reta
ges på grundlag a f den såkaldte d ’H ondts m etode efter følgende regler: K om m unalbestyrelsens m ed
lem mer deles i de grupper, hvori m edlem m erne har anm eldt for form anden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes m edlem stal
30
divideres først m ed 1, derefter m ed 2, derefter med 3 o.s.v. De herefter frem kom ne kvotienter angiver den ræ kkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræ sentanter, idet den største af samtlige kvotienter betegner m andat nr. 1, den næ ststørste kvotient m andat nr. 2 og sä frem deles, indtil det antal m andater, der skal fordeles, er opbrugt. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres ræ kkefølgen ved lodtræ kning.
Når det antal repræ sentanter, der tilkom m er de enkelte grupper, er bestem t, skal grupperne straks meddele form anden, hvilke personer der udpeges til de pladser, der tilfaldcr gruppen. Giver en gruppe afkald på sin ret til at fä en eller flere repræ sentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.
Ved valg af m edlem m er til udvalg, kom m issio
ner. bestyrelser og lignende, hvor kom m unalbesty
relsens form and i henhold til love eller andre bestem m elser skal have sæde, regnes form andens plads som den ene af de pladser, der kan tilkom m e den gruppe inden for kom m unalbestyrelsen, til hvilken form anden hører.
Det er vigtigt at m ærke sig, at økonom iudvalget ikke er et stående udvalg. Valget til økonom iudval
get, der efter loven skal bestå a f kom m unalbesty
relsens form and, der tillige er form and for udval
get, samt 2 eller 4 a f kom m unalbestyrelsens øvrige m edlem m er, skal altså foregå som et selvstændigt forholdstalsvalg. Det samme gælder iøvrigt valg til hvert enkelt af de foran om talte særlige udvalg, som kom m unalbestyrelsen eventuelt m åtte beslutte at nedsæ tte. Også valg a f repræ sentanter til hver enkelt kom m ission, bestyrelse og lign., hvortil
31
Særlige regler for valg til
„Stående udvalg"
kom m unalbestyrelsen skal vælge m edlem m er, fore
går som et selvstændigt forholdstalsvalg.
Derim od gælder efter styrelsesloven særlige reg
ler fo r valg a f m edlem m er til de stående udvalg.
Der vælges ganske vist indledningsvis m edlem m er til hvert enkelt udvalg som et selvstændigt for
holdstalsvalg, men loven fastsæ tter, at dersom en gruppe ikke ved disse forholdstalsvalg har fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville havde fået ved en fordeling under et a f samtlige pladser i disse udvalg, har gruppen ret til at få det m anglende antal anvist ved overtagelse af pladser fra de grupper, der ved den første fordeling har opnået for mange. Den gruppe, der således har krav på yderligere udvalgspladser, kan kræve, at der ikke anvises den mere end én plads i hvert enkelt stående udvalg.
Såfrem t en gruppe ved anvendelsen a f den angivne fremgangsmåde m ister flertallet i et udvalg, giver loven gruppen ret til at udpege så mange overtallige m edlem m er af udvalget, som er nødven
digt for at bevare flertallet.
Uoverensstemm elser mellem grupper, der skal afgive udvalgspladser, afgøres af kom m unalbesty
relsen.
E fter loven skal der altid i prim æ rkom m uner som et stående udvalg nedsæ ttes et socialudvalg.
Endvidere skal der i de kom m uner, hvor kom m u
nalbestyrelsen er havnebestyrelse, blandt de stå
ende udvalg findes et havneudvalg til varetagelse af den um iddelbare forvaltning a f havnens anliggen
der. løvrigt fastsæ ttes de stående udvalgs antal og det enkelte udvalgs m yndighedsom råde som næ vnt i styrelsesvedtægten.
M edlemmerne til de stående udvalg skal vælges
blandt kom m unalbestyrelsens m edlem m er. Det kan dbg i styrelsesvedtæ gten bestem m es, at personer, der ikke er m edlem a f kom m unalbestyrelsen, kan vælges til m edlem a f havneudvalget, hvis de er villige dertil. Flertallet a f pladserne i havneudvalget skal dog altid beklæ des a f m edlem m er a f k o m m u nalbestyrelsen.
Udtræder et m edlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kom m ission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt a f en bestem t gruppe inden for kom m unalbestyrelsen, besæ ttes den ledigblevne plads a f den samme gruppe.
Selvom det falder uden for reglerne om kom m u
nalbestyrelsens konstituering, skal det dog for sam m enhængens skyld nævnes her, at kom m unal
bestyrelsen kan pålægge et eller flere af sine m edlem m er at udføre særlige kom m unale hverv.
Sådanne hverv kan også tildeles andre a f kom m u
nens beboere, men for disse er det en frivillig sag, om de vil påtage sig hvervet.
Et medlems udtræden
3 A O F's kom m unale B ibliotek II 33
Kommunalbestyrelsens møder
Møder
— når og hvor?
Mødernes forberedelse
I. Tid og sted for m øderne, m ødeforberedelse og m ødeindkaldelse.
K om m unalbestyrelsen i prim æ rkom m uner skal træ ffe beslutning om, når og hvor ordinære m øder afholdes, og der skal i begyndelsen a f hvert regnskabsår udstedes en bekendtgørelse herom på den m åde, der sædvanligt b enyttes i kom m unen.
O rdinæ rt m øde skal afholdes som regel m indst een gang om m åneden.
E kstraordinæ re m øder skal afholdes, når borg
m esteren finder det fo rnødent, eller m indst en tredjedel a f kom m unalbestyrelsens m edlem m er for
langer det. Borgm esteren fastsæ tter tid og sted for de ekstraordinæ re m øders afholdelse, og m øderne skal så vidt m uligt forud bekendtgøres for kom m u
nens beboere.
Reglen om, at o rd in æ rt m øde skal afholdes som regel m indst een gang om m åneden, er en m ini
m umsregel, hvis form ål er at fastslå, at kom m unal
bestyrelsen skal afholde regelmæssige m øder. Reg
len er dog ikke til hinder for, at kom m unalbestyrel
sen kan undlade at holde m øde i de egentlige som m erm åneder.
Om de særlige regler for am tsrådets afholdelse af m øder henvises til kapitel VIII.
34
Det påhviler efter styrelsesloven kom m unalbe
styrelsens form and at forberede ko m m u n a lb e sty relsens m ø der og indkalde m edlem m erne til disse.
F orm anden skal inden m øderne i videst m uligt om fang give m edlem m erne underretning om , hvilke sager der vil kom m e til behandling på m ødet, og i prim æ rkom m unerne skal han så vidt m uligt sørge for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedøm m else a f disse, fremlægges til m edlem m er
nes eftersyn i et passende tidsrum inden m ødet.
Ved reglerne om, at form anden skal frem sende dagsorden og sørge for sagernes fremlæggelse er ikke angivet, hvilket m ateriale og hvilke oplys
ninger der skal foreligge, for at en sag er til
stræ kkelig oplyst til, at kom m unalbestyrelsen har et forsvarligt grundlag for sin beslutning. Det må im idlertid påhvile kom m unalbestyrelsen og i særlig grad form anden at sørge for, at der tilveje
bringes det fornødne m ateriale til den rette bedøm melse a f de foreliggender sager.
Meningen m ed udsendelse a f dagsorden er iøvrigt ikke — som ved dagsordensudsendelse i foreninger og aktieselskaber m. v. — at dagsordenen skal kunne danne grundlag for overvejelser hos det enkelte medlem, om han vil deltage i det pågæ lden
de m øde. E thvert a f kom m unalbestyrelsens m ed
lem m er har nemlig pligt til at deltage i alle m øder, m edm indre han har lovligt forfald.
D erim od tjener udsendelsen a f en fortegnelse over de sager, der skal forhandles på det kom m ende m øde, naturligvis i sig selv til at skabe en vis orden i forhandlingsgrundlaget, m en det er alligevel heller ikke her, regelen om forudgående udsendelse a f dagsorden har sin væsentligste betydning. Denne
Dagsordenen udsendes
35
ligger i at skabe en vis beskyttelse for m indretallene i kom m unalbestyrelsen.
Spørgsm ålet om sagers optagelse på dagsordenen hæ nger nøje samm en m ed, at d et enkelte m edlem har krav på et rim eligt grundlag for sin stillingtagen og afstem ning i en sag. For tilvejebringelsen af et sådant grundlag kan f. eks. en gennemgang a f sagens akter være nødvendig, ligesom det enkelte m edlem også iøvrigt kan ønske at orientere sig på det pågældende sagområde. Endelig ønsker m ed
lem m et måske at drøfte sagen m ed partifæ ller eller andre eller sim pelthen at have lejlighed til at overveje sagen et par dage.
Flertallet i kom m unalbestyrelsen vil norm alt kunne beslutte, at en sag udsæ ttes, hvis man ønsker at gøre den til genstand for nærm ere overvejelser, m edens denne m ulighed ikke står åben for et m indretal eller det enkelte medlem. Ikke m indst hvor det drejer sig om sager, der har væ ret behandlet i et udvalg, hvori den pågældende m indretalsgruppe eller det pågældende m edlem ikke er repræ senteret, er der behov for beskyttelse m od, at flertallet uden varsel skrider til forhandling og afstem ning i en sag og derved berøver m indretal
let m ulighed for at deltage i debat og afgørelse på et rim eligt grundlag.
Det må derfor antages, at m edm indre en sag er a f en sådan karakter, at det er åbenbart, at der kan tages stilling til den uden forudgående undersøgel
ser eller overvejelser, vil den norm alt ikke m od et m edlems protest kunne sæ ttes til afstem ning på det pågældende m øde, hvis den ikke er optaget på dagsordenen for dette. Tilsidesættelse a f en sådan protest vil i visse tilfæ lde endog kunne bevirke beslutningens ugyldighed.
36
II. Beslutningsdygtighed m. v.
K om m unalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når m indst halvdelen a f m edlem m erne er til stede. Der stilles derim od ikke krav om, at form anden eller næ stform anden skal deltage i m ødet.
Beslutninger træ ffes ved alm indeligt stem m e fle r
tal, m edm indre andet særlig er bestem t i lovgivnin
gen. En sags vedtagelse kræver kun een behandling, m edm indre andet særligt er bestem t. D ette er f. eks. tilfæ ldet med hensyn til årsbudgettet, der skal undergives 2 behandlinger m ed m indst 2 ugers mellem rum .
K om m unalbestyrelsens beslutninger skal ind
føres i en beslutningsprotokol. Denne pro to k o l har hidtil væ ret kaldt forhandlingsprotokollen, hvilket im idlertid var misvisende, da det ikke var kom m u
nalbestyrelsens forhandlinger, altså m ødereferater, men netop kun beslutningerne, der skulle indføres.
B eslutningsprotokollen skal efter hvert m øde underskrives af de m edlem m er, der har deltaget i m ødet, og ethvert a f disse kan forlange sin afvi
gende m ening kort tilført beslutningsprotokollen.
Ved sager, der skal frem sendes til anden m yndig
hed, kan han tillige kræve, at denne sam tidig gøres bekendt m ed indholdet a f protokollen. Det pågæl
dende m edlem kan da ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit stand
punkt. Denne begrundelse, der ikke kom m er i beslutningsprotokollen, skal ikke nødvendigvis være k o rtfa tte t.
Når et m edlem må forventes i m indst 2 m åneder at være forhindret i at deltage i m øderne, skal kom m unalbestyrelsen indkalde m edlem m ets sted
fo rtræ d er til m idlertidigt at tage sæde i kom m unal
bestyrelsen.
Stedfortræder indkaldes
37
Lukkede døre
III. M øder for lukkede døre og kom m unalbestyrel
sesm edlem m ernes tavshedspligt.
Det fastslås i styrelsesloven, at kom m unalbesty
relsens m øder er offentlige, m en der gøres dog samtidig den begræ nsning heri, at kom m unalbesty
relsen kan bestem m e, at en sag skal behandles for lukkede døre, når d ette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund a f sagens beskaffenhed. D ette svarer til retsstillingen efter de hidtil gældende styrelseslove.
U nder forhandlingerne om den nye styrelseslov blev der fra bl. a. Dansk Jo u rn alistfo rb u n d over for folketingsudvalget frem sat ønske om, at der i loven blev fastsat regler, der i højere grad kunne sikre offentlighed om kring det kom m unale arbejde. U d
valget udtalte i sin betæ nkning over lovforslaget, at man var enig i værdien a f den størst mulige offentlighed om kring varetagelsen a f de kom m u
nale anliggender. Man m åtte dog i denne forbin
delse pege på, at der over for ønsket om offentlig
hed kan gøre sig en ræ kke m odstående hensyn gældende som f. eks. hensynet til den enkelte borgers berettigede krav om, at hans rent person
lige forhold ikke i forbindelse med sagsbehand
lingen gøres til genstand for offentlig drøftelse, samt hensynet til kom m unalbestyrelsens forhand
lingsposition ved køb og salg af fast ejendom og andre retshandler.
Udvalget var a f den opfattelse, at afvejelserne a f disse hensyn ifølge sagens natur ofte må bero på et skøn, og man fandt det derfor ikke rigtigt i selve loven at angive bestem te kategorier af sager, der kan eller skal behandles for lukkede døre, men m ente, at det burde overlades til de enkelte kom m unalbestyrelser at træ ffe afgørelse i så hense-
38
ende. Udvalget anførte im idlertid udtrykkeligt i sin betæ nkning, at m an ønskede at understrege, at det af loven klart frem går, at dørlukning må o pfattes som undtagelsen fra et alm indeligt princip om offentlighed om kring kom m unalbestyrelsernes virksom hed.
Man hører ikke sjæ ldent den anskuelse frem sat, at kom m unalbestyrelsens m edlem m er har tavsheds
pligt m ed hensyn til sager, der er behandlet for lukkede døre.
A t der er en vis sam m enhæ ng m ellem spørgsm ålet om dørlukning og spørgsm ålet om tavshedspligt er naturligvis også ubestrideligt. En beslutning om at lukke dørene er jo norm alt u d try k for, at man finder det nødvendigt, at forhandlinger eller oplys
ninger unddrages offentlighedens um iddelbare ind
sigt. D ette vil typisk være tilfæ ldet m ed hensyn til sager, hvis afgørelse fo ru d sæ tter en bedøm m else af personlige forhold, eller hvor kom m unens fo rre t
ningsmæssige interesser drøftes.
Alligevel er det ikke k o rrek t at sige, at dørluk
ning uden videre m edfører tavshedspligt for m ed
lem m erne i alle tilfæ lde.
Til belysning a f d ette er det nødvendigt k o rt at belyse lovgivningens bestem m elser om tavsheds
pligt for personer, der virker i offentligt hverv, altså f. eks. kom m unalbestyrelsesm edlem m er.
Straffeloven indeholder bestem m elser, der fore
skriver stra f for b ru d på tavshedspligt. Dels hjem les der i § 129 straf for den, som u b erettiget giver offentlig m eddelelse om forhandlinger a f fortrolig karakter inden for offentlige råd og m yndigheder, og dels straffes efter § 152 den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som røber noget, han i tjenestens eller hvervets m edfør har erfaret
Tavshedspligt
39
Speciallove om tavshedspligt
Et flertal kan ikke diktere tavshedspligt
som hem m elighed, eller hvad der ved lov eller anden gyldig bestem m else er betegnet som sådan.
Der findes endvidere i nogle speciallove forskrif
ter om tavshedspligt. Som eksem pler kan nævnes lov om indkom st- og form ueskat til staten § 44 og lov om børne- og ungdom sforsorg § 114.
Der findes derim od ikk e i lovgivningen nogen almindelig positiv beskrivelse af, hvornår det er u b erettiget at give m eddelelse om forhandlinger eller af, hvad der næ rm ere skal forstås ved hem m e
lighed. Tavshedspligtens næ rm ere indhold må der
for afhæ nge af, hvilke interesser der i det enkelte tilfæ lde skal beskyttes, og vil således veksle efter de enkelte forvaltningsanliggenders karakter. Den en
delige afgørelse i så henseende må træ ffes af dom stolene, f. eks. i forbindelse m ed straffesager om brud på tavshedspligt.
Styrelseslovens bestem m elser om, at kom m unal
bestyrelsens m øder er offentlige og om adgangen til dørlukning må forstås og fortolkes under hensynta
gen til de næ vnte regler om tavshedspligt.
H eraf følger for det første, at der er visse sager, som ikke lovligt kan behandles i et offentligt m øde.
F. eks. sager om stillingsbesættelser eller dispensati
oner vil ofte være af en sådan karakter, at de af hensyn til de pågældende borgere må være o m fa tte t af tavshedspligt, og denne tavshedspligt kan kom m u
nalbestyrelsen naturligvis ikke gøre til in te t ved at lade forhandlingerne foregå for åbne døre. Med andre ord er der tilfæ lde, hvor kom m unalbestyrel
sen ikke alene kan, m en skal lukke dørene.
På den anden side kan et kom m unalbestyrelses- flertal ikke ved at vedtage behandling for lukkede døre pålægge et m indretal tavshedspligt om et hvilketsom helst forhold. D ette skal næ rm ere bely-
4 0
ses ved et eksem pel, der har foreligget i indenrigs
m inisteriets praksis.
En kom m unalbestyrelse havde til behandling på et m øde spørgsm ålet om, hvorvidt en retssag, der verserede m ellem kom m unen og en afskediget tjenestem and, burde gennem føres til landsrettens afgørelse, eller om tvisten burde henskydes til afgørelse ved voldgift.
K om m unalbestyrelsen vedtog, at behandlingen a f spørgsm ålet skulle ske for lukkede døre, hvilket var velm otiveret, da der under forhandlingerne m åtte påregnes at frem kom m e oplysninger om den afskedigede tjenestem ands personlige og økonom i
ske forhold. H ertil kom, at kom m unalbestyrelsen som part i en løbende retssag ikke kune være interesseret i, at m odparten skulle orienteres om kom m unalbestyrelsens interne overvejelser vedrø
rende ønskeligheden a f at lade den verserende sag overgå til behandling ved en voldgift. R esu ltatet af kom m unalbestyrelsens forhandlinger på det lu k k e
de m øde blev en flertalsbeslutning om at tiltræ de, at tvisten blev henskudt til voldgift.
På et tid sp u n k t efter m ødet, da voldgiftens kendelse forelå, u d talte et af m indretallets m edlem m er over for pressen, at hans gruppe havde stem t im od forslaget om voldgift, idet man ønskede en retsafgørelser og ikke m ente, at situationen havde æ n d ret sig, siden kom m unalbestyrelsen i sin tid enstem m igt vedtog at afskedige den pågældende tjenestem and uden pension — vel vidende, at d ette ville m edføre en retssag.
Indenrigsm inisteriet udtalte som sin form ening, at en udtalelse som den næ vnte, frem sat efter voldgiftskendelsens afsigelse, ikke var i strid med den m edlem m erne påhvilende tavshedspligt.
41
