»Dengang i 1960’erne« var der en udbredt tro på, at planlægning kunne løse samfundets proble- mer, og byplanlægning byernes problemer. Selv- om kritiske røster rejste tvivl om holdbarheden i disse antagelser om planlægningens muligheder, så gennemsyres planlovreformen fra 1970ernes midte af denne tillid til by- og regionplanlægnin- gen som middel til at opnå et velordnet og vel- fungerende velfærdssamfund.
Ønsket om et velfungerende velfærdssamfund er stadig nærværende i så godt som alle politiske partiers programmer. Og talrige holdnings- og værdiundersøgelser, som alle viser massiv folke- lig tilslutning til velfærdsstaten, bekræfter poli- tikkerne i, at det nærmer sig til politisk selvmord at gå imod velfærdsstaten. Derimod er tilliden til planlægningen som det vigtigste instrument til realisering af velfærdsmålsætningen nok mindre udbredt både i befolkningen og blandt politikker- ne. Erfaringen har vist, at det snarere er den poli- tiske vilje og de politiske beslutninger, som afgør velfærdsstatens fremtidige udformning. Den samme indsigt genfindes når det gælder byernes udvikling. Derfor er det ikke en tom frase, når re- geringens bypolitiske udspil fra foråret 1999 ind- ledes med sætningen: Bypolitik er velfærdspoli- tik.
Dette temanummer af Samfundsøkonomen sætter i lyset af dette stærke udsagn fokus på by- politikken. Som det fremgår af artiklerne er det måske forkert at tale om bypolitik i entalsform.
Der er snarere tale om politikker på mange for- skellige nivauer og på mange forskellige områ- der, der har det tilfælles, at de har betydning for enten vore byers udformning og funktion eller for livet i byerne. At indse denne fælles fysisk/
Redaktionelt forord
Redaktion:
Forskningschef, cand. polit.
Niels Ploug (ansvarshavende) Cand. polit. Anders Møller Christensen Cand. polit. Kåre Clemmesen Mag. scient. soc. Peter Gundelach Cand. scient. adm. Anders Hede Lic. scient. pol. Lotte Jensen Cand. polit. Jesper Jespersen Cand. polit. Helge Pedersen Cand. oecon. Anita Vium Administration:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag Annonceekspedition:
DJØFs Annoncecenter Gothersgade 133,
Postboks 2126, 1015 København K Tlf.: 33 95 97 00
Fax: 33 95 99 91
E-mail: annoncer@djoef.dk Abonnement: 375 kr. inkl. moms pr. år (postgiro 102 58 99).
Løssalg pr. hæfte 60,00 kr. inkl. moms Ved køb af 10 hæfter og derover 50,00 kr. pr. hæfte inkl. moms.
Oplag: 11.100 Tryk: Gentofte Tryk
Samfundsøkonomen udgives af DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, der er faglig organisation for jurister, økonomer og andre samfundsvidenska- belige kandidater. Samfundsøkonomen sendes gratis til alle DJØF-medlemmer, der beder om det.
ISSN 0108-3937
Gothersgade 133
Postboks 2126, 1015 København K Tlf.: 33 95 97 00, Fax: 33 95 99 99 E-mail: djoef@djoef.dk
Homepage: www.djoef.dk Ekspeditionstid kl. 9.00-16.00
S
SA AM MF FU UN ND DS S Ø
ØK KO ON NO OM ME EN N
N
Noovveemmbbeerr 11999999::77
Redaktionelt forord
rumlige forbindelse mellem f.eks. erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, kultur- og socialpoli- tikken er den bypolitiske udfordring. Og for at opnå dette tværsektorielle indblik er det nyttigt og formentligt også nødvendigt at arbejde med begrebet bypolitik. Temanummeret når ikke rundt om alle de forskellige politikker, som har en relation til bypolitikken – men nogle af de vigtigste bliver berørt.
De tre indledende artikler kredser alle om hvorfor bypolitikken er blevet aktuel, om de me- re generelle samfundsøkonomiske årsager til dens fremkomst og udformning, og om de lokale, kommunale forholds betydning. Indledningsvis resumerer kontorchef i By- og boligministeriet Heino Jespersen i sin artikel regeringens begrun- delse for at etablere et byministerium og for at melde ud med en bypolitik. I den følgende artikel af lektorerne Hans Thor Andersen og John Jør- gensen begge fra Geografisk Institut på Køben- havns Universitet opridses den globale udvik- lings betydning for bypolitikken, men samtidig understreges det at det lokale bystyre har en af- gørende indflydelse på, hvorledes de overordne- de udviklingstræk manifesterer sig lokalt. Senior- forsker Knud Erik Hansen fra Statens Bygge- forskningsinstitut analyserer i sin artikel de væ- sentlige ændringer der har været i netop den lo- kale, kommunale byplanlægning i retning af for- handling, dialog og partnerskab mellem kommu- nen og lokale parter. Byledelse – en fordanskning af urban governance – kan binde denne komplek- se byudviklingsstrategi sammen.
Det lokale og nære samfunds betydning for bypolitikken er også temaet for de følgende to ar- tikler. Formand for Miljø- og Planudvalget i Al- bertslund Kommune Hjalte Aaberg argumenterer i sin artikel for nødvendigheden af at styrke det nære, civile samfund, de små fællesskaber. Mod- sat besvarer gæsteforsker ved Statens Bygge- forskningsinstitut John Pløger spørgsmålet om
»det lokale« kan udgøre et tilstrækkeligt grund- lag for bypolitikken med et klart: Nej. En politik for det moderne bysamfund kræver en nutidig forståelse af livet i den moderne (stor-)by.
I de efterfølgende to artikler bliver analysen af byernes omdannelse og fornyelse mere konkret. I sekretariatsleder for regeringens kvarterløftsekre- tariat Asger Munks artikel gennemgås erfaringer- ne med de først 2½ års kvarterløft. Kvarterløft kan opfattes som dels »bypolitik i praksis«, dels
»byfornyelse for hele bykvarterer« i modsætning til den hidtidige boligorienterede byfornyelse.
Om kvarterløftstrategien lykkes er endnu et åbent spørgsmål. I souschef i BAT-kartellet (bygge- og anlægssektorens faglige sammenslutning) Marita Dalsgaards artikel er det derimod et mindre åbent spørgsmål om den hidtidige boligorienterede tunge – og tungt offentligt subsidierede – byfor- nyelse er vellykket. Det er den ikke. Det er ikke lykkedes at sikre tilstrækkelig private investerin- ger i byfornyelsen, og det kniber yderligere med den efterfølgende vedligeholdelse af det fornye- de.
I den afsluttende artikel diskuterer økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Bent Madsen den almene boligsektors rolle på boligmarkedet og som en væsentlig brik i bypolitikken. Artiklen pointerer, at der er behov for almene boliger til de grupper i samfundet som af økonomiske og andre grunde har svært ved at komme ind i andre boligformer, og det er en samfundsøkonomisk fornuftig boligform. Men artiklen peger på den anden side også på behovet for en bypolitik, som kan bidrage til at rette op på de nødlidende bolig- områder, hvor sociale problemer har hobet sig op.
Bypolitikken vil i de kommende år være spændt ud imellem den sidstnævnte rolle, som problemløser i de dele af byen, hvor fysiske og menneskelige problemer hober sig op, og den mere strategiske, udviklings- og sukcesorientere- de, som kan placere det pågældende bysamfund på vindersiden i både den nationale og internatio- nale bykonkurrence. Kunsstykket vil være at gøre begge dele, samtidigt.
Heino Jespersen og Hans Kristensen
3
Redaktionelt forord
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 7 – 1999
