Evalueringsrapport
Svingets
familiebehandlingsture
Gitte Engholm & Bo Ertmann
©2003 TMC
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ... 2
Indledning... 3
1. Familietursprojektets idé ... 3
2. Svinget - et lokaliseringprojekt ... 4
3. Beskrivelse af projektets ramme ... 4
4. Projektforløbsbeskrivelse ... 8
5. Beskrivelse af projektets kerne: familiebehandlingsturene ... 10
6. Kvalitativ vurdering - personaleeffekten... 18
7. Konkluderende bemærkninger og punkter til fortsat diskussion ... 29
Bilag 1 ... 33
Bilag 2 ... 36
Indledning
Denne rapport er en evaluering af et lokalt udviklingsprojekt i Jægerspris Kommune. Målet med projektet var at opsamle erfaringer med og udvikle nye metoder til gennemførelse af familiebehand- lingsture som led i dagbehandlingen på lokalinstitutionen Svinget.
1. Familietursprojektets idé
En familiebehandlingstur1 er en tur af to dages varighed for en familie, der er tilknyttet Svingets dagbehandling og familierådgivning. Turen kan have to forskellige formål: 1. Ændre identificeret familiestruktur ved at styrke familiens evne til kommunikation internt. 2. Observere familien med henblik på at afdække familiens problemstillinger, herunder også ressourcer og potentialer for for- andring. I begge tilfælde består turene af tre faser, der alle involverer familierne: en forberedelses-, en gennemførelses- og en opfølgningsfase.
1.1 Uddybende beskrivelse af målgruppe
Målgruppen er familier fra Svingets dagbehandling og familierådgivning. For familier, der er ny- indskrevet, vil en observationstur være mest oplagt, mens egentlige behandlingsture er bedst egnet for familier, der har været indskrevet i nogen tid.
Der har i projektperioden været diskussioner i medarbejdergruppen med hensyn til målgruppen.
I medarbejdergruppen synes der overordnet set at være to holdninger eller tilgange til familiebe- handlingsarbejde repræsenteret. En gruppe af medarbejdere har den holdning, at alle familier egner sig til at deltage i familieture, blot turens formål, metoder (øvelser, aktiviteter etc.) tilrettelægges under hensyntagen til familiens problematik og ressourcer.2 Andre medarbejdere mener ikke, at familieturene er velegnet til alle familier. Denne gruppe mener, at afgørelsen om familieture bør træffes efter en nøje vurdering af hvert enkelt familiemedlems psykiske tilstand og familiens særli- ge problematik.
Diskussionen om målgruppe og egnethed afspejler en nøje sammenhæng mellem på den ene side familiesyn, behandlingssyn og psykologisk-terapeutisk baggrund, og på den anden side forståelsen af turene, herunder formål og tilrettelæggelse. Dette vil blive behandlet til sidst i rapporten.
1 I rapporten bruges både betegnelsen familiebehandlingstur og familietur om familiebehandlingsturene. På tilsvarende vis benyttes begge begreber i personalegruppen. Betegnelsen familietur benyttes især i samtaler og henvendelser til familierne og opfattes af personalet som at signalere noget mere venligt, menneskeligt og ikke så klinisk som begrebet familebehandlingstur.
2 Frederiksværk opererer med en fast opstartsprocedure, der blandt andet omfatter en obligatorisk familietur over to dage med overnatning.
2. Svinget - et lokaliseringsprojekt
Svingets opgave er at udvikle bredspektret tilbud til børn, unge og familier med svære socia- le/psykiske vanskeligheder. Ønsket med Svinget har været at kvalificere den lokale indsats i Jæ- gerspris, så det kun i få tilfælde ville være nødvendigt at anbringe børn uden for eget hjem.
Svinget er som dagbehandlingstilbud en fortsættelse af et tilbud, der blev etableret i efteråret 1987 under navnet Elveren, som dengang var et utraditionelt tilbud, idet det involverede fire forvalt- ningsområder. Personalet kom med forskellig institutionsbaggrund. Elveren dækkede dengang, li- gesom Svinget gør det i dag, både skole- fritids- og behandlingstilbud til børnene, samt tilbud om støtte og behandling for forældrene.
Det er Svingets overordnede mål at kvalificere familierne til, i videst muligt omfang, at klare egne problemer. Svinget indeholdt ved projektperiodens begyndelse dels en heldagsbehandling, dels en familierådgivning. I løbet af projektperioden er familierådgivningen imidlertid blevet skilt admi- nistrativt ud. Familierådgivningen har fortsat lederen af kommunens familieafdeling som daglig leder, mens dagbehandlingen har fået ny daglig leder, der samtidig arbejder som pædagog i dagbe- handlingen. Begge afdelinger har lederen af kommunens familieafdeling som daglig leder og over hende lederen af børne- og ungeafdelingen. Heldagsbehandlingen var og er for multiproblemfamili- er med børn, der har vanskeligheder i såvel familie- fritids- og skolesituation. I heldagsbehandlin- gen tilbydes børnene skolegang og behandling, mens forældrene tilbydes familiebehandling, herun- der rådgivning. Personalegruppen omfatter pædagoger og lærere, hvoraf enkelte har en familietera- peutisk efteruddannelse, samt en psykolog. I forbindelse med omstruktureringen er dagbehandlin- gen samtidig blevet opnormeret til i særligt pressede situationer at kunne tage op til 12 børn. Fami- lierådgivningen var og er for multiproblemfamilier, men hvor børnene ikke nødvendigvis er i skole- alderen eller hvor børnene fortsat har deres skolegang på deres lokale skole. Personalegruppen be- står af 3 familierådgivere, der arbejder i tættere tilknytning til kommunens sagsbehandlere end til- fældet er for dagbehandlingen.
Som nævnt ovenfor var de to, nu adskilte afdelinger, ved projektets start samlet under et. Personale- gruppen bestod ved projektets opstart af 3 lærere, 3 pædagoger, 3 familierådgivere (socialpædago- ger af uddannelse), en daglig leder og en PPR-psykolog, der var tilknyttet Svinget i 22 timer.
3. Beskrivelse af projektets ramme
Udviklingsprojektet med titlen familiebehandlingsture startede i foråret 1999 med fremsendelse af ansøgning om støtte til Den Sociale Sikringsstyrelse. Projektbeskrivelsen var udarbejdet af Svingets daværende psykolog og lederen af afdelingen Børn og Unge i Jægerspris socialforvaltning.
Projektet var planlagt til at begynde juli 1999. Psykologen havde været en central figur i projektets formulering og var tiltænkt en vigtig rolle i projektets fremdrift. Da psykologen opsagde sin stilling i august 1999, blev projektopstarten udskudt til begyndelsen af 2000.
I projektansøgningens budget var der planlagt to ture pr. familie i dagbehandlingen pr. år. Der var på daværende tidspunkt cirka seks familier, der havde behov for behandling. Dette mål blev af for- skellige grunde ikke nået. Mulige årsager hertil diskuteres i slutningen af rapporten. Der var budget- teret med cirka ti familiebehandlingsture pr. år. Derudover var det også åbent for familierådgivnin- gen at deltage i ture. En del af den ansøgte støtte var tænkt til dækning af vikarudgifter i forbindelse med pædagogers fravær, udgifter til temadage og udgifter til gennemførelse af ture, herunder kost og leje af hytter.
Svingets daglige leder var administrativt og bevillingsmæssigt ansvarlig. I forbindelse med de en- kelte ture var psykologen, den daglige leder og de af personalet, der ønskede at gennemføre en fa- milietur, ansvarlige for tilrettelæggelsen af det behandlingsmæssige indhold og for rammerne om- kring turene.
Der blev nedsat en styregruppe bestående af to medarbejdere, en psykolog fra PPR og Svingets dag- lige leder. Styregruppens opgave blev at koordinere, styre og opsamle erfaringer. Den skulle således blandt andet være ansvarlig for at arrangere temadage og for den løbende evaluering i forhold til metodeudvikling. Endelig blev en ekstern evaluator fra Teori og Metodecentret koblet på.
3.2 Evalueringens ramme
3Evalueringen var som udgangspunkt tænkt til at være procesorienteret, men da projektet med fami- liebehandlingsturene har lidt under personaleudskiftning og omstruktureringer og der derfor kun er gennemført 5 ture, samt det faktum, at der har været afsat relativt få økonomiske ressourcer, har det ikke været muligt at gennemføre en egentlig procesevaluering. Evalueringen er i stedet blevet en slags status over perioden. Selv om der i nedenstående tales om henholdsvis medarbejder og perso- naleeffekt, er der snarere tale om at opsamle erfaringer og gennem en sammenstilling er de formid- lede erfaringer med de ønskede mål at udsige noget om det samlede projekts indfrielse af de ønske- de forventninger. Evalueringens sigte er ikke at være tilbageskuende, men det er tværtimod håbet, at rapporten kan danne grundlag for udvikling og læring i den videre planlægning.
3 I evalueringsrapporten er forældre og børns navne ændret af hensyn til deres anonymitet. Personalet er omtalt ved deres fornavn og disse er bibeholdt idet, der ikke er udtalelser fra forældre, der går direkte på den enkelte medarbejder.
Medarbejdernes navne er bibeholdt ud fra en forestilling om, at rapporten kan fungere som et stykke nyttigt historie- skrivning for institutionen.
3.2.1 Metodisk fremgang
Evalueringens dataindsamling er foretaget ved deltagelse i personalemøder, interview med persona- le og med familier, samt gennemgang af diverse skriftligt materiale. Evaluator har deltaget i to per- sonalemøder, der begge havde status af interne evalueringsseminarer: midtvejsevalueringen og den afsluttende interne evaluering. Personalemøderne kan sammenlignes med fokusgruppeinterview, idet diskussionerne omkring bordet var sat i gang af fokuserende spørgsmål. Blandt fordelene ved fokusgruppeinterview kan nævnes, at evaluator ved at lytte til diskussionen kan registrere diverge- rende opfattelser og erfaringer, der måtte være til stede i en medarbejdergruppe. Metoden fungerer især godt i en medarbejdergruppe, der som denne giver umiddelbart indtryk af at have en åben kul- tur, hvor modsætningsfyldte udtalelser bliver genstand for nysgerrig efterforskning og hvor indivi- duel skepsis overfor udtalelser eller metoden som helhed tilsyneladende modtages med accept. Der er gennemført medarbejderinterview med enkelte medarbejdere: Svingets psykolog og to medarbej- dere. Der er gennemført i alt fire familieinterview. En familie ønskede ikke at deltage.
Det skriftlige materiale omfatter: projektformuleringen, Svingets statusrapporter 1997/98, planlæg- ningsskemaer for de gennemførte ture, informationsmateriale til de forskellige ture, evaluerings- skemaer fra de gennemførte familiebehandlingsture. Hertil kommer beskrivelser og opsummeringer foretaget af styregruppen med henblik på en intern evalueringsrapport. Den interne rapport er efter aftale mellem evaluator og styregruppe integreret i den eksterne evalueringsrapport.
3.3 Evalueringsparametre og succeskriterier
Medarbejderne var på første temadag med til at definere succeskriterier for projektet. Derudover har evaluator tilstræbt at tilrettelægge dataindsamlingen og bearbejdningen, så rapporten giver en fyl- destgørende beskrivelse af arbejdet med familieturene. Blandt andet er forskelle i holdninger, fami- lie- og behandlingssyn beskrevet, men ikke vurderet som et negativ for turenes gennemførelse.
Hermed er det håbet, at indholdet af rapporten kan danne grundlag for fortløbende samtaler og ju- steringer af turene og det samlede arbejde i øvrigt. Overordnet set har evaluator specielt fokuseret på, hvordan balancen har været mellem udbyttet af turene og ressourceforbruget. Udbytte skal for- stås som både udbytte af projektperioden som sådan og som udbytte af familiebehandlingsture i mere generel forstand. I forbindelse med familiens perspektiv har det, ud over at få indblik i famili- ens mening om udbytte, været væsentligt at få en forståelse af familiens oplevelse af tillid til perso- nalet og af turenes frivillighed.
Medarbejderne fandt, at det i forbindelse med evalueringen var vigtigt at undersøge følgende:
1. Familieeffekt
Hvorvidt der er en målbar ændring i familiernes samspil og bevidsthed, herunder især om der kunne spores en langtidseffekt. Ud over et ønske om egentlig effekt i forhold til behandlingsarbejdet, har personalet givet udtryk for et ønske om at få indsigt i familiernes oplevelse med at deltage.
I forbindelse med forældreeffekten er der to parter, der kan udspørges om deres oplevelse af effekt:
de ansatte (behandlerne) og familien (der er genstand for behandlingen, herunder både forældre og børn). De ansatte kunne defineres bredt som både Svingets medarbejdere (pædagoger, lærere, psy- kolog og familierådgivere), men kunne også omfatte andre samarbejdsparter. I denne evaluering vil kun Svingets medarbejdere blive interviewet. Begrundelsen er dels evalueringens begrænsede res- sourcer, dels en forventning om, at øvrige samarbejdsparter ikke vil kunne opleve en mærkbar ef- fekt alene af en familiebehandlingstur, men snarere af den samlede behandlingsindsats på Svinget.
2. Medarbejdereffekt
Medarbejderne ønskede en systematisk erfaringsopsamling omkring relevante metoder i forbindelse med familiebehandlingsturene, herunder udarbejdelsen af et idékatalog.
Hvordan kan de ansattes oplevelse af effekt defineres eller beskrives? Her drejer det sig især om medarbejdernes oplevelse af sikkerhed (tør de kaste sig ud i en familiebehandlingstur eller ej?).
Herunder ligger metodisk klarhed og en bred vifte af idéer til øvelser fx på turene, men også om klarhed med hensyn til det faglige argument for turene og en overbevisning om, at der er en faglig gevinst ved at gennemføre dem.
Hvordan kan familiens oplevelse af turenes effekt undersøges, analyseres og beskrives?
Medarbejdernes forventning til en ekstern evaluering har blandt andet været begrundet med et øn- ske om at få en udefrakommende til at tale med familierne om deres oplevelser af at deltage i en tur.
En medarbejder formulerede det som et spørgsmål om hvorvidt ’familien også følte, at de fik et udbytte af turen’. Med andre ord, at det ikke kun var medarbejderne, der så familieturene som vigti- ge i forhold til behandlingsforløbet. Personalet har desuden givet udtryk for håb om, at det opleve- des ”trygt og rart at være af sted”, at ”familierne følte, at de lærte personalet bedre at kende på en ny måde på en tur”, og at ”familierne kunne føle sig hørt”.
Familiemedlemmer kan udspørges om deres oplevelse af turen, men det behøver ikke i sig selv at give viden, der kan danne grundlag for et kvalificeret udsagn om turenes kvalitet. Hvis familiens feed-back vedrørende turen skal kunne danne grundlag for en vurdering af turens formålstjenlighed og kvalitet, må familiens udsagn nødvendigvis analyseres i forhold til de spørgsmål institutionen selv stiller til turene. Institutionens egen forståelse af turene gør nogle spørgsmål mere relevante end andre og danner rammer for fortolkningen af familiens udsagn.
Hvis turens mål er behandling, synes det som i den øvrige behandling at være afgørende, at familien og de ansatte er enige om definitionen af problemet. På den anden side er det formodentlig slet ikke muligt at forestille sig, at familie og personale skulle kunne nå frem til en sammenfaldende forståel- se for problemerne. Familiens problem er til dels, at de er for involveret i hinanden og har svært ved at få den nødvendige distance til deres familieliv til at få overblik over problemets karakter og deres egne roller. Familiens forståelse af problematikken i familien kommer formodentlig først i løbet af samtalerne og gennem øvelserne. Det er måske kun muligt at give familierne en ret overordnet in- formation om turens formål og indhold.
Familiens tillid til personalet antages at hænge sammen med denne oplevelse af at føle sig forstået og set på, på egne præmisser. Med andre ord: at deres egen selvforståelse, normer og værdier dan- ner udgangspunkt for behandlingsarbejdet. Definitionen på behandling kunne i forlængelse heraf være, at familien gennem spejlende samtaler og kommunikative øvelser får forøget selvindsigt, og især forståelse for uhensigtsmæssigheder i de eksisterende familiemønstre. Dette forventes i sig selv at ville motivere dem til at ændre deres sociale praksis. Deres dagligdagspraksis antages at udgøre centrale betingelser for børnenes udvikling, og kun hvis forældrene er inddraget aktivt i definitionen af problemet, er det sandsynligt, at de aktivt vil kunne tilslutte sig de alternative handlemuligheder, der gerne skulle udkrystallisere sig gennem behandlingsforløbet. En analyse af familiernes udsagn må derfor relatere sig til en faglig forståelse af turenes formål, for at familiernes svar kan danne grundlag for læring i medarbejdergruppen.
4. Projektforløbsbeskrivelse
Projektets opstart blev som nævnt ovenfor udskudt på grund af den daværende psykologs opsigelse.
Ved årsskiftet 1999/2000 var en ny psykolog på plads, og projektet tog sin egentlige begyndelse.
Styregruppen har som led i sin koordinations- og styreopgave gennemført 3 temadage, en midtvejs- evalueringsdag, et internat med erfaringsudveksling og en afsluttende medarbejderevalueringsdag.
Temadagene havde følgende overskrifter:
1. temadag (27.04.2000)
Medarbejdernes forventninger, målgruppen, rollefordeling og ansvarsfordeling 2. temadag (15.09.2000)
Foredrag ved Birthe Nørbæk om hendes erfaringer med familiebehandlingssture.
3. temadag (25.11.1999 plus 22.01.2000) Introduktion til Marte Meo metoden.
4.1 Temadagene
Første temadag blev afholdt i begyndelsen af projektperioden for samtlige medarbejdere, der kunne tænkes at skulle deltage i en familiebehandlingstur. Formålet var primært, at de enkelte medarbejde- re kunne få mulighed for at tage ejerskab til projektet. Styregruppen skønnede, at det var vigtigt eftersom ingen i medarbejdergruppen havde deltaget i projektudformningen og der var sket udskift- ning i psykologgruppen. Dagen var tilrettelagt således at deltagerne skiftevis arbejdede i tværfaglige grupper og mødtes i plenum omkring udvalgte temaer og mere konkrete arbejdspunkter. Dagen be- gyndte med, at en repræsentant for Teori og Metodecentret kort informerede om dettes rolle under- vejs i projektperioden, og om rapporten, man ville udarbejde, samt hvilke metodiske redskaber, de ville benytte sig af i evalueringen.
Derefter var dagen struktureret således, at formiddagens indhold berørte overordnede temaer såsom medarbejdernes forventninger til projektet, herunder hvilke forestillinger de havde til rolle- og an- svarsfordeling mellem de forskellige faggrupper og hvilke succeskriterier der kunne opstilles.
På temadagen blev desuden nedsat en arbejdsgruppe, der efterfølgende udarbejdede et skema til evaluering af familiebehandlingsturene (bilag 1). Personalegruppen drøftede på denne temadag des- uden: hvilken målgruppe projektet henvender sig til, rolle- og ansvarsfordeling, rammer for og ind- hold på turene, samt forventninger til styregruppens rolle.
4.2 Gennemførte familiebehandlingsture
Der har været gennemført 6 ture på følgende datoer4: september 2000 (GW, AW), marts 2001 (FC, AS), april 2001 (FC, JL), maj 2001 (GW, AW), august 2001 (AM, HE)
4 Papirerne til den ene af de gennemførte ture er bortkommet, hvorfor denne tur ikke er omfattet af evalueringen.
4.3 Midtvejsevaluering plus internat vedr. erfaringsudveksling
Midtvejsevaluering blev gennemført på Svinget i maj 2001. Internat vedrørende erfaringsudveks- ling blev gennemført i september 2001.
4.4 Afsluttende intern evalueringsdag
Blev gennemført i september 2002. Hele personalegruppen (fra både dagbehandling og familieråd- givning) deltog i en rundbordsdiskussion, der blev guidet af evalueringsspørgsmålene til medarbej- dergruppen.
5. Beskrivelse af projektets kerne: familiebehandlingsturene
På den første temadag diskuterede man blandt andet, hvilke ture og aktiviteter, der kunne henregnes til familiebehandlingsprojektet. Det blev besluttet, at de ture, der har opstillet mål og delmål og som bliver evalueret, kunne henregnes til projektet.
Turene må selvfølgelig ses i relation til Svingets samlede familiebehandling. Målsætningen med familiearbejdet er ifølge årsrapporten (1997/98):
1. At arbejdet fokuserer på familiemedlemmernes ønske om og evne til selv at skabe forandring, da de er de nærmeste til at starte en god cirkel.
2. At ændre barnets rolle som symptombærer og formidle en anden synsvinkel end den, at barnet er ’problemet’, at problemet er i barnet, eller at problemet ligger udenfor familien.
3. At arbejde på at genoprette en klar struktur i familien. Hvem bestemmer og træffer beslutninger i familien og gennemføres beslutningerne (Årsrapporten 1997/98, s.9).
Familieture/familiebehandlingsturene er blot en af en række arbejdsformer, der benyttes på Svinget.
I årsrapporten 1997/98 opregnes en række forskellige metoder:
a) introduktionsmøde med familien, b) forældresamtaler, c) familieaktiviteter, d) familieture/be- handlingsture, e) forældrekursus, f) sociale sammenkomster, g) behandlingsture med børn, h) om- sorgstimer og i) børnegrupper.
Resultaterne af en familiebehandlingstur skal således ses i sammenhæng med den øvrige interventi- on i en familie, hvad enten formålet med turen er at styrke tillidsforholdet mellem familien og med-
arbejderne på Svinget, observation af familiens struktur og mønstre, eller egentligt arbejde mellem udvalgte problemstillinger i familien. Evalueringen forsøger derfor at vurdere turenes betydning i relation og bidrag til den øvrige behandling og dermed deres bidrag til indfrielse af de opstillede målsætninger.
5.1 Udvælgelse af familier (familier i dagbehandling, familier fra familierådgivningen)
Misbrugsfamilier nævnes som familier, som er vanskelige at gennemføre behandlingsture med.
Afrusning forudsættes. Også enlige mødre nævnes flere gange i løbet af evalueringsrunden som familier, der ikke er oplagt at tage af sted med.
5.2 Konkretisering af turens tema
Sagsteamet formulerer iflg. projektoplægget de temaer, der skal arbejdes med sammen med famili- en. Psykologerne kan deltage i planlægningen og i evalueringsfasen, samt i opfølgningen. Psykolo- gerne kan også deltage i enkelte ture eller i dele af dem. Af projektformuleringen fremgår det, at familien skal informeres om turens formål og de valgte temaer, men det har vist sig ikke altid at være tilfældet. Af evalueringsskemaerne for de gennemførte familiebehandlingsture fremgår det for eksempel, at de udvalgte ’fokuspunkter ikke har været debatteret med forældrene grundet det var en observationstur’ (uddrag af sag).
5.2.1 Observation, behandling eller tillidsskabelse
Der kan som allerede omtalt være tre formål med turene: Observationsture, egentlige behand- lingsture og tillidsskabende ture. Af hensyn til overblikket samles observations- og tillidsskabende ture sammen til én kategori, der vil blive omtalt som observationsture. Det synes at være sådan, at observations- og også tillidsskabende ture typisk gennemføres ved en ny families introduktion til Svinget og til dagbehandlingen, mens behandlingsturene gennemføres på et senere tidspunkt, når kendskabet til familien er større og der derfor er formuleret temaer, der skal forandres. Der er imid- lertid også eksempler på, at observationsture er gennemført for at opnå en dybere indsigt i bestemte forhold/relationer i familien.
Det særlige ved turene sammenlignet med de øvrige aktiviteter er, at det er oplagt på turene at gen- nemføre aktiviteter, der nemt inddrager børnene. Den øvrige behandling i dagbehandlingen og råd- givningen former sig ofte som samtaler med forældrene (sammen eller hver for sig) og giver sjæl- dent mulighed for at observere på eller arbejde med dynamikken mellem forældre og børn eller sø- skende indbyrdes. I projektansøgningen fremhæves det, at familien inddrages i planlægningen af turen og i udvælgelsen af turens temaer. Dette er ikke altid tilfældet. I forbindelse med især ture, der
har haft observation som mål, er familien ikke blevet informeret om, hvilke forhold i familien, der ville blive gjort til genstand for observation.
5.2.2 Eksempler på særlige temaer
Temaerne, der arbejdes med kunne være: forældrenes samarbejde og evne til at støtte hinanden, søskende relationer, faderens rolle i forhold til den øvrige familie, relationer, positioner, og ressour- cer, samt at skabe tillid.
5.3 Planlægning af turene
I den forudgående planlægning kommunikeres der intenst med familien for at sikre, at alle med- lemmer bakker op om turen. Det anses for acceptabelt at enkelte medlemmer, eller alle, er nervøse og usikre på at skulle deltage, men der må ikke være decideret modstand.
Der tilrettelægges et fast program for turen, og programmet tilsendes familie senest en uge før turen (se i øvrigt bilag 2 for eksempel på et program).
5.3.1 Personalemæssige arbejdstidsforhold
I en familiebehandlingstur deltager der altid en lærer og en pædagog. Familiebehandlingsturene er indregnet i lærernes arbejdstidsaftale som en fast akkord. Der er derfor ingen afspadsering for læ- rerne.
For pædagogerne tæller en familiebehandlingstur 14 timer pr. dag. Hvis der er to overnatninger, tæller det 42 timer. Normalforbrug er 7,4 timer gange 3, merforbruget er det samme. Disse timer skal efterfølgende afspadseres. Når lærerne og pædagogerne er af sted, vil de samtidig mangle i det faste skema for de øvrige børn, disse huller søges dækket ved hjælp af vikarer. Svinget har dog svært ved at skaffe kvalificerede vikarer, så ofte bliver det det øvrige personale, der må ændre i de- res planlægning og yde en ekstra indsats.
5.4 Orientering og inddragelse af familierne i planlægning
Hvis turens mål er behandling, er det som i den øvrige behandling afgørende, at familien og de an- satte er enige om definitionen af problemet. Definitionen på behandling er, at familien gennem sam- taler motiveres til at ændre deres sociale praksis. Deres dagligdagspraksis antages at udgøre centrale betingelser for børnenes udvikling, og kun hvis forældrene er inddraget aktivt i definitionen af pro- blemet, er det sandsynligt, at de aktivt vil kunne tilslutte sig de alternative handlemuligheder, de støttes til at se i løbet af behandlingsforløbet. Der er en høj grad af timing i personalets forsøg på at nå til en fælles problemforståelse sammen med familien, og det er vigtigt, at familien oplever, at de
er med i den fortløbende forhandlingssituation, som man kunne kalde processen at komme til at forstå og kunne beskrive, hvordan man (familien og Svingets personale) vil anskue ”problemet” og se mulige løsninger på ”problemet”.
5.5 Beskrivelse af praktiske forløb
Turene har typisk bestået af to dages ophold (én overnatning) i lejede hytter/huse. Personalet bor i det ene hus og familien i et andet hus. Hvis familien har bil, kører de selv til stedet. Familien er i de fleste tilfælde blevet bedt om at købe ind til turen. Indkøb og madvaner er ofte et konfliktemne i familier og giver anledning til vigtige samtaler med familien. Familien betaler indkøb med egne penge og får siden hen refunderet deres udlæg mod aflevering af bilag. I mange tilfælde er familien ansvarlig for madlavning, men i nogle tilfælde, hvor turens tema berettiger til det, tager personale og familie på restaurant eller for eksempel Mac Donald og spiser. Programmet for turen er sammen- sat af strukturerede aktiviteter, tid til evaluering og fritid, hvor familien kan være alene sammen.
5.5.1 Beskrivelse af familieaktiviteter
Et vigtigt forhold under turene er at sikre børnene rum. Det er ifølge personalet vigtigt, at behand- lerne styrer, at der er emner, der kan diskuteres, mens børnene er til stede, og der er emner og for- hold, der først kan bringes på bane, når børnene er kommet i seng. Der kan være minder og smerte- fulde episoder i en familie, der ikke egner til at komme frem under børnenes tilstedeværelse.
5.5.2 Beskrivelse af bearbejdning under turen
I nogle tilfælde foregår personalets samtaler om iagttagelser foretaget under familiens øvelser i fa- miliens påhør, men i andre tilfælde evaluerer personalet, mens familien holder fri. I nogle tilfælde optages øvelserne på video, men som personalet forklarer, er det tidskrævende at se videooptagel- serne igennem med henblik på at finde velegnede sekvenser, der kan have et pædagogisk sigte.
5.6 Efterbearbejdning
Turen efterbearbejdes sammen med familien max tre måneder efter turens gennemførelse. I enkelte tilfælde springes det efterbearbejdende møde over, hvis der er forhold omkring familien, der har ændret sig og kræver familiens fulde opmærksomhed. I sådanne tilfælde kan en snak om en tur, der ligger op til tre måneder bagude, forekomme irrelevant og uvedkommende i forhold til nye erfarin- ger, indtryk eller problemer.
5.6.1 Evalueringsskemaet
Umiddelbart efter turen udfylder personalet et evalueringsskema, der samler op på forarbejdet, gen- nemførelsen, vigtige iagttagelser og fastsatte mål (se bilag 1).
5.7 Opfølgende arbejde med familien
Afhængigt af hvordan behandlingsforløbet forud for turen har formet sig, vil også opfølgningen variere. I de tilfælde, hvor hele familien (altså inkl. børn) har været genstand for den fortløbende behandling varierer familiebehandlingsturen ikke så meget, men i de tilfælde, hvor det især er for- ældrene, der har været i fokus for familiebehandlingen gennem fx terapeutiske samtaler, vil turenes aktiviteter og tilrettelæggelser afvige fra den øvrige behandling. På turene er der særlig gode mulig- heder for at tilrettelægge aktiviteter, der gør det muligt for børnene at deltage sammen med foræl- drene.
5.8.1 Case (skrevet på baggrund af personalets beretning om familien og turen)
For at få en dybere forståelse for familiebehandlingsturenes formål, gennemførelse og opfølgning kan det være nyttigt at få præsenteret en case. I det følgende gives derfor en beskrivelse af en suc- ceshistorie om en familie, der efter to et halvt års indskrivning på Svinget, nu har overvundet de problemer, der var henvisningsårsagen.
Henvisningsårsag
Drengen Dan blev henvist til Svingets dagbehandling i slutningen af 2. klasse. Han var på det tids- punkt ca. 9 år. Dan havde svært ved at tackle situationer, hvor han følte sig presset. Hans overve- jende reaktion var at hyle eller skrige meget højt. Også hans søster havde vanskeligheder, idet hun følte et stort ansvar for broderen. Familien, bestod ud over Dan og hans søster på 11 år, af far, mor og en lillebror.
Beskrivelse af familien
Familien beskrives af medarbejderen fra Svinget, der har været knyttet til familien, som en rigtig god familie med mange ressourcer. Der er en høj grad af omsorg for børnene og meget hjerterum.
Forældrene er velmotiverede og velreflekterende i deres samarbejde med Svinget omkring de pro- blemer, der førte til indskrivningen på Svinget. Moderen arbejder som teknisk personale i en offent- lig administrativ institution, og faderen har en ledende/koordinerende funktion i et privat firma.
Familien kunne ikke siges at have svære sociale vanskeligheder, men børnenes problemer fyldte meget og bekymrede især moderen meget. Problemerne fyldte så meget, at de i perioder ’helt tog
pusten fra familien’ og derved gjorde dem delvist handlingslammede i forhold til at analysere og lægge strategier, der kunne afhjælpe problemerne.
Temaer for behandlingen
Der har derfor været arbejdet med ’kommunikation’ og med ’plads og nuancer’ i familien. ’Plads og nuancer’ handler ikke mindst om de enkelte medlemmers forståelse af sig selv og deres relation til hinanden. Der var i familien en tilbøjelighed til, at de enkelte medlemmer var fastlåst i positioner, der ikke gav dem tilstrækkeligt råderum – med andre ord opfattede Svingets personale, at familie- medlemmerne hver især rummede potentialer, der på grund af de fastlåste positioner ikke kunne komme i anvendelse. For eksempel havde moderen en tendens til at være overservicerende, men hendes stærke ønske om at vise omsorg for den enkelte i familien havde også den bagside, at det fratog det enkelte familiemedlem noget af ansvaret for eget liv og ikke gav det tillid til sig selv i forhold til eget liv.
Behandlingens sigte
Ifølge Svingets personale gik behandlingen derfor ud på at arbejde med ”at sætte grænser og stille de rette krav”. For at få en positiv udvikling i gang måtte moderen blandt andet forsøge på en støt- tende måde at stille krav til børnene om at klare flere ting selv. At klare opgaver giver selvtilfreds- hed og selvtillid, vel at mærke hvis opgaverne ikke overstiger barnets evner. I familiens tilfælde krævede det ekstra støtte til børnene, der havde fået et negativt billede af deres egen formåen i for- hold til sociale situationer i skolen og i samværet med kammeraterne. Et andet mål med at støtte moderen i at holde sig lidt tilbage med sin velmenende omsorg var at give mere rum for, at faderen kunne deltage i opgaver omkring børnene. Situationen var den, at jo mere moderen oplevede, at det var hendes opgave at tage vare på de omsorgsgivende funktioner, jo vanskeligere oplevede faderen, at det var for ham at bidrage på sin måde. Jo mindre mor oplevede at far deltog, jo mere følte mor at ansvaret påhvilede hende. Dette skismatiske kommunikationsmønster omfattede selvfølgelig også børnenes relationer til såvel moderen og faderen.
Behandlingselementer
Drengen Dan kom i skole på Svinget. Han fik her støtte til at genvinde tilliden til, at der var andre løsninger på vanskelige situationer end at skrige højt og inderligt. Dan blev desuden støttet i at an- skue sin uhensigtsmæssige ’skrigeadfærd’ som et ’monster’ han skulle lære at tæmme og til sidst vinde over. Da det tilsyneladende lykkedes ham, fik han ved sin udskrivning fra Svinget udstedt et diplom for sin indsats som monsterbekæmper og han sendte med en stor fyrværkeriraket monstret til himlen, hvor det eksploderede i tusinde stjerner.
Søsteren fik omsorgssamtaler på Svinget, hvor hun fik støtte til at forstå sin position i familien.
Forældrene kom til terapeutiske samtaler på Svinget hver 3. uge.
Der blev på familiebehandlingsture, i de fortløbende samtaler og på aktivitetsdage på Svinget arbej- det med følgende temaer for familien:
Spil og øvelser, hvor familien skulle beskrive sig selv over for hinanden
Eksempler på øvelser:
1. Playmobilfigurer, der anbringes på en plade med koncentriske cirkler omkring en plet i midten af pladen. Hvert familiemedlem anbringer de forskellige figurer, der symboliserer de forskellige familiemedlemmer på pladen og forklarer hvorfor figurerne placeres, hvor de gør. Øvelsen tydelig- gør hvem der er tættest på og hvor tæt de enkelte medlemmer er på hinanden. I denne families til- fælde blev målet en øvelse i at lære, at en smule afstand kan være nyttig.
2. Der arbejdedes med geogram og netværkskort for at synliggøre hvilke andre ressourcepersoner, der var at trække på i det udvidede familienetværk ud over moderen og til dels faderen.
3. Der blev arbejdet med tegninger. Hvert familiemedlem skulle tegne deres drøm og bagefter skulle de fortælle hinanden om deres tegning. Øvelsen styrker familiemedlemmernes evne til ”at se hinanden” og ikke blot se hinanden ud fra fastlåste, vanebetonede forestillinger. Idéen er at skabe rum for at se hinanden med nye øjne, at få øje på uopdagede sider af hinanden.
Generelt om familiebehandlingssynet
Et bærende princip i den familiebehandling, der har været ydet i forhold til den aktuelle konkrete familie beskrevet her, har været at ”vise respekt for familien” og i analysen og spejlingen af famili- en ’at tage udgangspunkt i den enkelte families kultur’. Det handler om ikke uforvarende at basere analysen af familiens problemer på egne normer, men respektere den specifikke families normsæt, men samtidig lokalisere de begrænsninger familiemedlemmerne sætter for hinanden indbyrdes og at støtte det enkelte familiemedlem til at sætte ord på de vanskeligheder, de oplever, og ønsker de har om forandring. Håbet er så, at behandlerne ved at spejle familien, ved at det enkelte medlem tydelig ser sin egen position, men også sin medvirken i forhold til at skabe positioner for de øvrige med- lemmer, vil kunne give sit ønske om at ændre situationen i en konstruktiv retning.
Kommentarer til casen, som den er blevet gengivet af persona- let
På baggrund af interview med forskellige ansatte i den samlede personalegruppe bliver det klart, at den gennemgåede case repræsenterer ét syn på behandlingsarbejdet og selvfølgelig også én specifik families problematik. Ud fra en forståelse af andre behandlingssyn og ud fra de refererede erfarin- ger med andre familier kan der rejses et par spørgsmål til casen. Der er givetvis mange andre spørgsmål, personalegruppen i fællesskab ville kunne rejse, men de valgte synes at pege på centrale forskelle i medarbejdergruppen.
Casen beskrives af personalet som et vellykket eksempel på et behandlingsforløb. Familien har til- syneladende været i stand til at drage nytte af den støtte og vejledning, Svinget har tilbudt. Denne beskrevne afsluttende tur gav familien mulighed for at kaste et evaluerende blik på det samlede be- handlingsforløb og ifølge personalet konstatere, at de havde været gennem en positiv forandring.
Man kunne spørge om ikke succesen i behandlingen af den omtalte familie blandt andet skyldes deres kognitive kompetencer og det faktum, at ingen af familiemedlemmerne kunne siges at have forstyrrelser i personlighedsdannelsen. Spørgsmålet er om familiens udbytte af familiebehand- lingsturen, hvor hele familien er samlet og deres interne dynamik er i fokus, er betinget af det over- skud, der har været til stede i denne familie.
Hvis problemerne i familien skyldes et enkelt familiemedlems dybereliggende psykiske mén, som følge af omsorgssvigt tidligere i livet, kan det være vanskeligt at forestille sig, at familiens proble- mer kan afhjælpes eller minimeres ved at sætte fokus på relationerne i familien. Hvis der er tale om alvorlige dybereliggende skader hos den ene eller begge forældre har de formodentlig behov for længerevarende psykologisk behandling for eksempel i form af egentlig terapi. Familieturene kan da fortrinsvis fungere som observationsture.
Endvidere må det diskuteres om forudsætningerne for udvikling er til stede i en familie. I den be- skrevne case har forældrene i følge Svingets personale været i stand til at handle på den indsigt de opnåede gennem de kommunikative øvelsers spejling. Også interviewet med familien gav indtryk af, at de har været enige i Svingets forståelse af deres problemer, hvilket vil sige, at billedet, der blevet holdt op for dem gennem øvelsernes anskueliggørelse, har været genkendeligt og acceptabelt for dem. For det andet har de haft kompetence til at vide, hvad de skulle gøre for at ændre på de uhensigtsmæssige forhold – de har mestret at følge op og holde fast i forhold til at fremkalde foran- dringer. At dømme efter familiens eget udsagn har Svinget tilmed været gode til at ”sætte ord” på forhold i familien.
Det må imidlertid diskuteres, hvad der kan gøres i behandlingsøjemed, hvis forældrene enten ikke kan genkende det billede, den problembeskrivelse, Svinget holder op for dem, eller hvis forældrene
ikke mestrer at skabe den ønskede udvikling. Hvad enten det så skyldes deres manglende kognitive evner eller følelsesmæssige skader i deres udviklingshistorie.
6. Kvalitativ vurdering - personaleeffekten
Interviewene med medarbejderne i såvel enkeltinterviewene og i den samlede personalegruppe har været centreret om nedenstående spørgsmål, og udledningen af hovedtemaer er foretaget ud fra de forhold projektmedarbejderne har ønsket beskrevet og vurderet.
1. Har I som medarbejder opnået fortrolighed og sikkerhed i forhold til at arrangere og gennemføre en familiebehandlingstur? Er der med andre ord opnået større metodesikkerhed i gruppen efter pro- jektets gennemførelse? Er det muligt at tale om en metodeudvikling som resultat af projektperio- den?
2. Bibragte observationsturene informationer, der ellers ikke kunne have været opnået eller bibrag- te turene blot flere informationer på kortere tid? Har det været nemmere at nå til en fælles forståelse af familiens problem med en familietur end det ellers er tilfældet?
3. Var der særlige forhold ved den måde familiebehandlingsturene hidtil har været gennemført i Svingets regi, der kan siges at virke særlig godt eller særlig uhensigtsmæssigt? Herunder kunne spørges til hvordan evalueringsskemaet og opfølgningen fungerer?
4. Gav behandlingsturene resultater, der ikke kunne have været opnået uden familieturenes gen- nemførelse? Var der for eksempel bedre mulighed for at arbejde med hele familien end der ellers ville have været?
5. Kunne der ud fra ønsket om observation og om behandling have været arrangeret aktiviteter på Svinget, i familiens hjem eller Svingets nære omgivelser?
6. Står udbyttet af familieturene mål med de ressourcer, der anvendes? Hvis det kun i nogle tilfæl- de forholder sig sådan, hvordan kan disse tilfælde da beskrives?
7. Hvilke familier er velegnet til at deltage i en tur? Afhænger det af familiens sammensætning, belastningsgrad, velvillighed og tillid til Svingets personale eller hænger det også sammen med øj- nene, der ser, hvilket vil sige hænger en vurdering af familiens velegnethed også sammen med hvil- ket familie- og behandlingssyn, den ansatte arbejder ud fra?
8. Hvordan vil du forklare den faglige gevinst ved familiebehandlingsturene? Hvad er med andre ord dit familiesyn, dit behandlingssyn og forandringssyn? Har du forbehold overfor familiebehand- lingsturene og i bekræftende fald hvad er din begrundelse?
Metodisk sikkerhed og øget faglighed
På personaleseminariet gav alle udtryk for, at der generelt i personalegruppen var en positiv hold- ning til familieturene. Alle følte sig efter projektperioden trygge ved at skulle gennemføre en tur, man havde med andre ord fået en oplevelse af, at det man gjorde var fagligt forsvarligt.
Temadagene havde været gode, fordi de både gav input, men også spejlede det faglige arbejde i huset og gav de ansatte en forvisning om, at det arbejde, der allerede fandt sted, var fagligt forsvar- ligt. Nogle medarbejdere mente, at nye aktiviteter, der var blevet introduceret i forbindelse med familiebehandlingsturene, desuden var gode at bruge på enkeltdage med familierne på Svinget. Pro- jektperiodens temadage førte blandt andet til at begrebet observationsture og hele aktivitetsdage med familien blev introduceret som noget nyt. Nogle medarbejdere mente familiebehandlingsturene havde sat fokus på anvendeligheden af aktiviteter frem for samtaler i familiebehandlingen. Andre svarede hertil, at aktiviteter med familien allerede havde været en vigtig del af familiebehandlingen før projektet med familiebehandlingsturene.
Relevante metoder og den dertil knyttede faglige baggrunds- forståelse
Endelig gav tema- og evalueringsdagene et forum for fælles drøftelser om centrale begreber som familiedynamikker, behandling, observation etc. Et forhold, der viste sig under den afsluttende eva- lueringsdiskussion, var behovet for klarhed omkring den indre sammenhæng mellem familieture, metoder og den bagvedliggende psykologiske terapeutiske tilgang. En metodes relevans og brug- barhed afhænger, som diskuteret ovenfor, ikke kun af problemkomplekset og eksisterende ressour- cer i den pågældende familie, men i høj grad også af den ansattes teoretiske ståsted.
Hvis familiebehandlingsturene skal gennemføres med godt resultat kræver det en løbende samtale blandt de ansatte om, hvordan forskelle i deres uddannelsesmæssige og dermed også terapeutiske tilgange sætter sig spor i tilrettelæggelsen af behandlingen af familierne, og især i fastsættelse af familiebehandlingsturenes mål og metoder.
Der synes at være tale om især to tilgange, der er repræsenteret i Svingets personalegruppe:
En systemisk tilgang, der anser menneskets aktuelle relationer som konstituerende for handlings- mønstre og psykisk konstellation og en mere psyko-dynamisk tilgang, der i højere grad vægter epi- soder i mennesket forudgående liv som grundlag for handlinger. Hvem der arbejder ud fra hvilken tilgang og ud fra hvilken fortolkning har evalueringen ikke til opgave at afdække, men det skal på- peges, at der i medarbejdergruppen tilsyneladende er en opmærksomhed på de forskellige terapeuti- ske syn. Endelig var der også en medarbejder, der på evalueringsdagen erklærede, at der på Svinget
arbejdedes ud fra et pragmatisk udgangspunkt, hvilket måske kunne danne udgangspunkt for en videre diskussion og en uddybning.
Informationsmængden
Informationsmængden var efter fleres udsagn stor efter en familiebehandlingstur. Et forældrepar kunne nemmere ’skjule’ træk ved familiedynamikken under samtaler, hvor kun forældrene er til stede sammen med pædagog, lærer og/eller psykolog. Under aktiviteter, der involverer børnene får personalet et bedre indtryk af familiens forskellige indbyrdes roller og mønstre. Personalet udtaler desuden, at familierne ’får et mere realistisk syn på sig selv efter en familiebehandlingstur’.
Spørgsmålet er om det betyder, at der nemmere opnås konsensus omkring problemforståelsen og at der dermed opnås et bedre udgangspunkt for det videre behandlingsarbejde?
Tillidsskabende effekt af turene
Generelt er der i personalegruppen enighed om, at turene skaber grundlag for et mere tillidsfuldt forhold til familien. Familien lærer Svingets personale bedre at kende, og personalet får et tættere forhold til familien. Turenes gevinst opnås altså ikke i løbet af turen set som isoleret behandlings- metode, men i kombination med de øvrige metoder, der benyttes på Svinget. Det er derfor vigtigt i planlægningen af turene at overveje præcist, hvordan turens udbytte integreres bedst muligt i det øvrige arbejde.
Behandlingsgevinst
I forhold til børnenes inddragelse fremhæves familiebehandlingsturene også positivt. Det er betyde- lig lettere at inddrage børnene i både observation og behandling, idet aktiviteterne på familiebe- handlingsturene overvejende er af praktisk karakter. Igen må det påpeges, at familiens samlede overskud er af betydning for om gevinsten for børnene kan opnås. Hvis enten faderen eller moderen har for få ressourcer til at drage nytte af behandlingens gennemgående sprogligt bårne anskueliggø- relse, kan det være vigtigt alene at ruste eller styrke barnets mulighed for at klare sig i tilværelsen på trods af de vanskelige hjemmevilkår.
En medarbejder siger under evalueringsrunden: at det er vanskeligt at gennemføre et godt opfølg- ningsarbejde fordi ”det er umuligt for familierne at holde fokus på det, der skete på behandlingstu- ren”. En anden medarbejder siger, at videoen havde været til stor nytte, at familien flere gange øn- skede at se videoen og brugte den i forhold til deres eget arbejde i familien.
Ressourceforbruget
I forbindelse med diskussionen af behandlingsgevinsten ved turene, fremfører en medarbejder, at
’det fundamentale mønster i familien forbliver det samme, selvom nye begivenheder flytter famili- ens fokus fra turens indhold’. Netop de mønstre er det vanskeligt at få fat på under de tilbageven- dende korte samtaler med forældrene på Svinget. Familiebehandlingsturene gør i kraft af det læn- gere tidsrum og interaktionen mellem forældre og børn under praktiske øvelser disse mønstre til- gængelige, hvorfor ressourceforbruget kan retfærdiggøres.
Men samtidig var der også enighed om, at man fortsat ikke følte, at man havde vished for at res- sourceforbruget til en tur stod mål med det udbytte man havde af turen. Til besvarelse af dette me- get centrale spørgsmål må familierne høres.
6.2 Kvalitativ vurdering - familieerfaringer
Der har som nævnt i indledningen kun været gennemført fem familiebehandlingsture i projektperio- den. I forbindelse med evalueringen er der blevet gennemført fire interview med familierne. Den femte familie ønskede ikke at deltage. Det skal siges, at de fire familier, der har indvilget i at blive interviewet har et positivt forhold til Svinget, mens familien, der ikke ønskede at blive interviewet for tiden har et konfliktfyldt forhold til Svinget. To familier blev interviewet i deres hjem og to blev interviewet på Svinget. Tre familier accepterede at lade båndoptageren køre, mens en ikke ønskede det. Endelig skal der rettes opmærksomhed mod det faktum, at interviewene er gennemført relativt lang tid efter turenes gennemførelse. Der kan således være overvejelser, erindringer, der på inter- viewtidspunktet ser anderledes ud end hvis interviewet var blevet gennemført umiddelbart efter turen.
Familiespørgsmålene har været centreret om følgende temaer:
1. Var I enige i medarbejdernes måde at beskrive jeres problemer?
2. Hvordan var jeres holdning til at deltage i en familiebehandlingstur? Hvad forventede I selv at få ud af en tur?
3. Vidste I hvad formålet var med turen? (Følte I jer informeret om de fokuspunkter medarbejder- ne på Svinget havde forud for turen?).
4. Hvad syntes I om at være af sted på en familiebehandlingstur?
5. Synes I, at den ændrede noget ved de problemer I havde i familien? Bidrog turen fx til at I for- stod årsagen til jeres problemer bedre?
6. Hjalp Svinget jer til bedre at forstå, hvad det var der gik galt i jeres måde at være sammen på, og hjalp de jer til at se nogle andre måder at handle på?
7. Var der ting i jeres familie, de slet ikke kunne hjælpe med på Svinget?
Det skal understreges, at spørgsmålene ikke blev stillet i den her nedskrevne form, idet interviewet med familien mere fungerede som en samtale end et semi-struktureret interview.
Familiernes forståelse af formålet
Opsummerende kan siges, at de tre familier har været glade, i enkelte tilfælde begejstrede for turen.
Den fjerde familie havde tilsyneladende næsten misforstået turens formål, idet de ved det første opfølgningsmøde havde spurgt til ”afgørelsen”, underforstået om børnene nu ville blive fjernet eller ej. Ikke desto mindre kunne de nu næsten et år efter give udtryk for en erindring om turen, der ikke udelukkende var negativ, men også havde positive elementer. Generelt synes familierne ikke helt at have forstået turenes formål, som de er beskrevet i evalueringsskemaerne. Det kan skyldes flere forhold. For det første er familierne ikke blevet informeret om turens formål (i alle tilfælde ikke om de definerede temaer), eller de er kun blevet informeret på et overordnet plan. For det andet kan det diskuteres, om de kan informeres fuldt ud. Turens formål hænger sammen med problemforståelse, og den tager ofte først klarere form i løbet af behandlingsforløbet. Netop dette forhold tydeliggør det vanskelige ved at involvere mennesker på baggrund af ’informeret samtykke’ og er formodent- lig en del af forklaringen på den gennemgående oplevelse familierne har af ”at personalet havde noget skjult i ærmet”. Man kunne endvidere være fristet til at konkludere at en familiebehand- lingstur i høj grad er behandlernes rum, og det kunne lægge op til en diskussion om, det kunne være muligt at involvere familierne yderligere i forberedelserne til turene.
F1, M: De skulle simpelthen se, hvordan vi fungerede som familie I: Fik I fortalt, hvad de mere præcist ville gå efter??
F1, F: Nej ikke som jeg husker det. Jeg tror, kun det var for at se hvordan vi fungerede. Se hvordan vi samarbejder, og se hvem der kræver tid.
F1, M: Ja, de ville se vores rollemønster
F1, F: Deres dagsorden og vores dagsorden for turen har ikke været helt den samme. For selv om vi fik et program for turen, tror jeg ikke ... de har med vilje ikke informeret os helt om, hvad der skulle foregå. De har kun fortalt om hytterne og mere overord- net om, hvad programmet skulle være. De har fortalt, at vi starter på Svinget med morgenmad og så vil, der blive nogle opgaver, men helt eksakt hvilke opgaver, der bliver tale om, har de ikke fortalt os. Det hedder, så pakker vi og kører derop. Men der stod ikke, at vi skulle lave mad og købe ind. Vi kunne ikke på forhånd planlægge, hvad vi skulle lave. De havde helt klart noget skjult i ærmet. De havde en overordnet plan, som vi fik og de havde en mere detaljeret for sig selv. Men det er der nødt til at være, for der skal være overraskelser.
Tillid, positiv kritik og menneskelighed
Særlig vigtigt for familiernes positive oplevelse er tilliden til personalet og oplevelsen af at persona- let på turen har gjort sig store anstrengelser for at give familien en rar oplevelse. Familierne har lagt vægt på, at turen virkede veltilrettelagt og gennemtænkt. De fremhæver alle meget personalets di- rekte og accepterende facon. De føler ikke personalet gemmer noget for dem eller dømmer dem. De kan lide, at tonen ikke er moraliserende og bedrevidende. De kan lide humoren. De kan lide at per- sonalet involverer sig selv i samtaler, inddrager erfaringer fra deres eget liv, så dialogen opleves ligeværdigt. Det giver en oplevelse af menneskelighed og ikke blot at blive behandlet som klient!
På baggrund af såvel personalets beskrivelser af deres intentioner med arbejdet og familiernes erfa- ringer får man indtryk af, at behandlingsarbejdet foregår på et kvalificeret grundlag. Der arbejdes tilsyneladende dygtigt ud fra principper om: positiv reinforcing, tydelighed, åbenhed og tillid.
Den basale tillid til personalet er meget afgørende taget i betragtning, hvor svært det kan være for familien overhovedet at acceptere, at de er en familie, der må have hjælp til at tackle forældreopga- ven. En far forklarede, at det havde været en vanskelig fase at komme igennem i den første periode af barnets eller familiens indskrivning på Svinget. Faderen beskrev sin oplevelse af at være stigma- tiseret med ordene: ”Det er jo som om, man har fået et rødt stempel på ryggen, hvor der står ’ueg- net’. Som samme far sagde, at når man først har accepteret, at der er et problem og familien er del af det problem, er det ikke svært at acceptere idéen om en familietur. Og de øvrige børn i familien (den indskrevne drengs søskende) omtalte i den første periode skolen som en ”spasserskole”, en
”tosseskole”, men de havde revideret deres syn på Svinget i takt med, at de fik et personligt kend- skab til skolen. De var endt med ligefrem at være misundelige på broderen, der gik i så god en sko- le.
F3, M: Ja, det har skabt en større tillid til dem. For jeg forstår, at de ikke har misbrugt den tur. Jeg synes virkelig, at de var der for at hjælpe og de har gjort alt hvad de kunne for at skabe tillid.
I: Kan du beskrive, hvordan du mener, at de har forsøgt at skabe tillid?
F3, M: De gjorde det hele hyggeligt. Sørgede for, at vi havde det godt. Det føltes virkelig som om de gjorde alt hvad de kunne for, at vi skulle føle os trygge. At de var der for os. Og de gav sig tid. Vi kunne sidde og snakke om aftenen. De var ikke ligeglade med mennesket. Jeg følte, at jeg blev behandlet ligeværdigt og som et menneske. Ikke som en klient. Vi kom til at snakke. De drøftede også ting, der var vigtige i deres eg- ne liv. Også det at de tog på tur med børnene, gav mig mulighed for at slappe lidt af, så jeg fik lidt luft i de to strenge dage – for det var strenge dage. Og det med at jeg ikke følte at det blev misbrugt – de har ikke på noget tidspunkt påpeget at det og det har du gjort forkert. De har kun sagt gode ting og ting, der kunne gøres anderledes.
Men de har aldrig sagt: det var rigtig dårligt, eller hvorfor sagde du ikke noget til ham. Hvorfor skældte du ikke ud?
F1, M: De sagde altid deres kritik på en positiv måde. Det betyder jo meget, at man ikke fø- ler sig forlegen - den, der pegefinger ville ikke være rar - det bliver en god oplevelse, når de fortæller det på en positiv måde.
F1,M: Og så er det jo utroligt nemme personer at gå til, og personer hvor man hurtigt for- nemmer, hvad de står for.
F1, F: Det var meget åbent, når man spurgte. De kalder en spade for spade. Det kan selv- følgelig være barsk en gang i mellem, men det gør også, at du kan forsvare dig. Det kan man ikke, hvis man fiser rundt herude i periferien, og man kan fornemme at der er noget, og man skal gætte sig til om, der er noget
F3, M: Turen blev på den måde ikke misbrugt. Jeg fik bekræftet, at de ikke var der for at finde fejl. Jeg blev bekræftet i, at de var der bare for at se, hvordan det går. Nu sto- ler jeg endnu mere på dem. Jeg er glad for at se, at det de er kommet frem til, ikke er noget negativt eller for at finde fejl ved mig, men det var, som de har sagt, at de ville se situationen mellem Henrik og Jørgen, og de ville give mig nogen redskaber, så jeg kunne hjælpe de to drenge bedre. Og de ville fortælle mig, hvad de så omkring bør- nene. De har ikke fortalt om noget, de har set omkring mig og min måde at være sammen med børnene.
Magtaspektet i relationen klient-system:
I: Du har tidligere vist mig, at du er god til at analysere relationer og de små metoder sagsbehandlere nogen gange bruger til at manifestere magt, men det har du slet ikke været inde på her?
F3, M: Nej, jeg synes slet ikke Svinget manifesterer magt. De er virkelig dygtige. De er me- get kompetente. Jeg synes virkelig, de er der for at hjælpe mig.” …”De har faktisk kunne stå i mod kommunen. De har hjulpet mig mod sagsbehandleren. Jeg har kun- net stole på dem.”…” Svinget har ikke været slyngveninde med kommunen. Det er mig, de samarbejder med og ikke kommunen.
I: Hvad er det Svinget gør, der får dig til at føle, at de er der for at hjælpe – de må da også have talt med dig om ting, der kan gøre ondt, men hvorfor kommer det ikke til at virke som et magtspil men som hjælp?
F3, M: Fordi det er mig, der siger tingene – det er mig, der bringer det frem. Det er ikke dem, der kommer og siger: hej nu har du gjort det her. Det er mig, der kommer og beder om hjælp, og fortæller hvordan det går derhjemme. Og de siger, nå du kunne måske gøre det på den og den måde. Det er også rart at føle, at det er mig, de sam- arbejder med, og sagsbehandleren ikke skal bestemme. De vil ikke acceptere at sags- behandleren ødelægger deres forhold mellem dem og mig. Lige nu er det os, der be- stemmer - ikke sagsbehandleren.
Rollefordeling i en kunstig situation
Det er dog også gennemgående, at situationen med at blive iagttaget i en meget intim relation, nem- lig samværet med sine børn i en familiemæssig sammenhæng, er anstrengende og kan føles kunstig.
Ikke mindst oplever forældrene, at de har svært ved at bestemme sig for rollefordelingen i forhold til børnene. I enkelte tilfælde spiller børnene på tvivlen hos forældrene. Barnet er vant til, at læreren og pædagogen bestemmer i dagligdagen på Svinget, og de bliver måske en smule forvirrede i for- hold til iscenesættelsen på familieturene. Hvem bestemmer her? Dertil kommer, at forældrene er nervøse for, at børnene skal vise sig fra en ikke så eksemplarisk side. Forældrene finder det svært at skulle irettesætte eller agere restriktivt i forhold til barnet under påsyn af eksperter. Nogle forældre gav udtryk for, at det ikke havde været noget problem, idet der på forhånd havde været en klar afta- le om, at forældrene havde det fulde ansvar i forhold til børnene.
F3, M: Det var hyggeligt at komme over til dem, og de havde lavet god mad, men det var svært for mig i forhold til Henrik. Henrik kendte dem jo fra Svinget. Han prøvede at se, hvem der bestemte. Jeg havde det også svært med hvem, der skulle bestemme.
Hvor langt skulle jeg lade ham gå, før jeg bestemte. Jeg var ikke rigtig klar over, hvem der skulle have styr på ham. Der var en episode, hvor han spiste helt grimt, helt forfærdeligt – han spiste chokoladekiks eller noget chokoladepålæg og havde det over det hele. Han tog pålægget af. Jeg stod og tænkte inde i mig selv, hvad skal jeg gøre? Skal jeg blande mig nu, eller skal jeg lade dem styre det? På et tidspunkt sagde jeg: Henrik nu er det nok. Det gider jeg ikke se på. Men jeg vidste ikke rigtig om det var forkert, eller om det var rigtig? Jeg synes det er en kunstig situation.
Børnenes oplevelse (jf. forældrene)
De fleste af forældrene giver udtryk for, at børnene som udgangspunkt har formuleret modstand mod at deltage i en tur, men at de efterfølgende synes, det har været en god tur. Flere forældrepar kan fortælle, at børnene har spurgt efter endnu en tur.
F1, M Jeg tror de havde det hårdt. Det blev virkelig stillet op foran én. Værsågod. Det kun- ne være banale ting, som at Dan havde svært ved at binde sine snørebånd – jamen er det meningen, at vi andre skal binde dine snørebånd, eller synes du ikke du selv skul- le gøre det.
F1, M: Det var svært for dem. Den, der havde det sværest var August. Han spillede klovn.
Han havde svært ved at finde ud af eller svært ved at sætte ord på, hvad han gerne ville. Ind imellem var han da også kropumulig, hvor man bare tænkte åh, kunne du ikke lige. Man bliver virkelig presset ud i nogen situationer og så kommer frustratio- nerne frem og man kan ikke lige – det kunne være rigtig svært ikke at gå hen og sige til ungen, nu stopper du, her sad tre og kiggede på og tre specialister, og man tænkte åh, altså.
F1, M: Jeg synes det var kunstigt at være af sted. Kunstigt for børnene. De havde ikke mødt Gitte og Anette før. Hvorfor skulle vi spise hos dem? – Nej jeg synes det var mærke- ligt. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af at være under observation, især i star- ten. Jeg var meget nervøs for, at det hele skulle gå godt. Jeg var bange for, at unger- ne skulle opføre sig dårligt, og det gjorde de. De var helt umulige. De sloges og skændtes.
Frivillighed?
Derfor er tilliden til personalet alt afgørende. Betydningen af tillid forstærkes yderligere og med, at forældrene ikke oplever, at det er ganske frivilligt, om de siger ja til at deltage i turen eller ej. De giver udtryk for, at de i forbindelse med indskrivningen til Svinget er blevet forelagt, at man på Svinget arbejdede med familieturene og det ville blive forventet, at de deltog, hvis de ville blive spurgt. Hertil kommer, at de tænker, at et afslag kunne opfattes som et udtryk for, at de ønsker at skjule forhold i familien, og endelig ræsonnerer de, at hvis Svinget mener, det kunne være godt for behandlingsforløbet og dermed for barnet, vil de selvfølgelig sige ja, på trods af nervøsiteten og ubehaget ved tanken om at deltage. En familie havde selv opfordret Svinget til at få arrangeret en tur. De forklarede, at de jo ligeså godt kunne komme i gang med at arbejde med de ting, der skulle arbejdes med.
F1, M: De lægger selvfølgelig op til, at det er frivilligt, men... jeg kunne godt fornemme at det forventedes, at vi ville. Det er vigtigt, at man vil. Hvis man er tilbageholdende og siger, det er fandeme ikke mig, der er noget galt med, så tror jeg ikke, man får ret meget ud af det.
Vi sagde ja med det samme til at deltage i en familietur, da det blev foreslået, men vi havde fra starten fået at vide, at der ville blive ture og at det forventedes af os, at vi ville deltage.
F2, M: Jeg synes ikke, det var frivilligt. Jeg fik det at vide, men samtidig følte jeg mig pres- set til det. Det blev solgt, som en god ide. Men jeg følte ikke, jeg kunne sige nej. Jeg tænkte længe over det, men jeg tænkte, at jeg ikke havde noget valg. Jeg var bange for at de ville tro, at jeg havde noget at skjule. Og jeg tænkte, at jeg jo ikke havde noget at skjule.
Bekendthed med personalet
Til tillid hører også bekendtheden med personalet. Familierne har i deres svar lagt vægt på, at de kendte personalet i forvejen og kunne lide dem. I et tilfælde (F2) kendte familien kun den ene af de to familierådgivere, der deltog i turen. De forklarede, at de gættede på, at den ukendte person måske kunne være fra kommunen og med ’kommunen kunne man aldrig rigtig vide’. De gemte tit noget i ærmet. Ikke desto mindre har de fleste lagt vægt på, at de har fået endnu større tillid til personalet efter turen. Ikke mindst fordi de ikke har følte sig irettesat eller fordømt for deres reaktioner på tu- ren.
F1, F: Der var en fortrolighed mellem dem og os, som var opbygget i løbet af samtalerne forud for turen. Vi blev ikke kastet ud i, at der pludselig stod tre nye mennesker, vi ikke kendte. Det betyder rigtig meget. Det betyder også, når de har alle de samtaler forud for turen – du kender dem – du er ikke så meget på vagt – du tør godt slippe.
F3, M: Det var heldigvis kun Anette og Gitte, der deltog. Dem kendte jeg i forvejen og havde et godt forhold til. Jeg tror ikke, jeg havde kunnet klare, hvis der havde været nogen med jeg ikke kendte.
F3, M: Jeg synes det var kunstigt at være af sted. Kunstigt for børnene. De havde ikke mødt Gitte og Anette før. Hvorfor skulle vi spise hos dem? – Nej jeg synes det var mærke- ligt. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af at være under observation, især i star- ten. Jeg var meget nervøs for at det hele skulle gå godt. Jeg var bange for at ungerne skulle opføre sig dårligt og det gjorde de. De var helt umulige. De sloges og skænd- tes.
F3, M: Fordi jeg synes det var lidt kunstigt, havde jeg spurgt dem, om det ikke ville være bedre at de kom hjem til mig, men de kunne på den anden side ikke sove hos os, og vi har kun et badeværelse. Men jeg tænkte alligevel meget på, at de ville have fået sig et bedre indtryk af tingene. For både mig og børnene blev sat i en lidt kunstig situa- tion, hvor de blev forvirrede, og jeg blev nervøs. Men jeg synes ikke det var en for- færdelig tur.
Familiens udbytte af turen
I forhold til egen erkendelse og indsigt i familiemønstre er der nogen forskel, hvad familiernes ud- bytte har været. Alle har, som beskrevet ovenfor, oplevet det på samme tid som både anstrengende og hyggeligt at være af sted. De fleste giver også udtryk for at have fået en dybere forståelse for bestemte forhold i familien. Især fremhæves betydningen af at have mere tid sammen. Tid til at få snakket bestemte forhold og bekymringer igennem, og et tidsrum familierne ellers sjældent får stil- let til rådighed. Det lange sammenhængende tidsforløb giver også mulighed for at være sammen med personalet på forskellig måde. Familierne når at få et indtryk af personalet ikke kun som pro- fessionelle eller eksperter men også som slet og ret mennesker med familier og egne bekymringer.
Endelig mener familierne, at der viser sig forhold i familien på godt og ondt, som personalet ikke ville kunne få øje på i de normalt relativt korte perioder, når forældrene er til samtale på Svinget, eller når personale og familie er sammen i forbindelse med fx eftermiddagsarrangementer.
Indsigt og læring
F1, M: Videofilmen var virkelig god. Det blev meget tydeligt, at ... det var specielt Per det gik ud over i den situation. Andreas gik fx bare, på trods af, at vi havde sagt til ham at han skulle blive. Per var helt passiv. Han lærte, at han skulle lære at være meget mere markant, og det har han gjort.
I: Hjalp det dig – følte du, at du blev klogere?
F3, M: Nej ikke rigtig.
I: Har I evalueret eller snakket om, hvad de har set på turen?
F3, M: Nej ikke rigtig – der kom forskellige ting i vejen. Vi har snakket lidt, men ikke sådan dybere. De synes ikke, det var så slemt, som jeg syntes. Jeg er faktisk i tvivl om, hvad de synes. Jeg fik nogen redskaber til at tackle børnene bedre og jo, jeg fik en bedre forståelse for, at Jørgen måske også er med til at skabe problemer. Jeg har altid væ- ret mest efter Henrik, men jeg ser det anderledes nu, og det har ændret tingene herhjemme. De observerede faktisk nogen ting, jeg ikke havde set. At Jørgen er med til at skabe de situationer, Henrik reagerer på.
I: Har I haft opfølgning på turen – hvordan er der blevet givet tilbage til jer, hvad de så?
F4, M: Vi skrev på turen ting op, vi skulle arbejde med, og så har vi været til møder, hvor vi har snakket om, hvordan det og det går. Er der ting, der skal gøres anderledes?
I: Så I har brugt turen, og refereret tilbage til ting, I talte om i forbindelse med den.
Personalet har fået indtryk af jeres familie, de har kunnet arbejde videre på – i lang tid eller?
F4, M: Ja, det synes jeg. Jeg synes stadig, vi arbejder på det – der er kommet nye ting på, men de fik et godt indtryk af os.
Betydningen af tid
F3, M: Jeg synes to dage er lidt for lidt. Jeg kunne godt tænke mig, hvis de ville komme her- hjem og være ikke bare en dag ad gangen, men flere gange.
F1, M: Jeg tror også, de arrangerede den sidste tur for min skyld – de kunne godt mærke, at jeg havde behov for mere tid til snak end den tid, vi havde på Svinget. På turen fik vi mere tid til at komme af med frustrationer og spekulationer over det, der var sket (mor bekymrede sig, fordi hun oplevede at barnets udslusning var gået stærkere end hun mente, drengen kunne bære). Hun var bange for tilbagefald. Hvordan skulle det gå med fremtiden? Den slags samtaler er der ikke altid plads til ved samtalerne på Svinget, for der skal det være konstruktivt, og de skal have noget ud af det. Så på tu- ren var der mere plads til at snakke. Vi talte meget om fremtiden - at han skulle til- bage til skolen - og om vi var klar til det.
I: Kan man sige, at det er muligt at få de samme redskaber gennem samtalerne på Svinget, som man får ved at deltage på turene?
