• Ingen resultater fundet

Hvordan gøres Danmark fri af fossile brændsler?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvordan gøres Danmark fri af fossile brændsler?"

Copied!
41
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Hvordan gøres Danmark fri af fossile brændsler?

Morthorst, Poul Erik

Publication date:

2010

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Morthorst, P. E. (Inviteret forfatter). (2010). Hvordan gøres Danmark fri af fossile brændsler?. Lyd og/eller billed produktion (digital)

(2)

Hvordan gøres Danmark fri af fossile g brændsler?

Poul Erik Morthorst

S t l fd li

Systemanalyseafdelingen Risø DTU

Debatmøde i Klimabevægelsen 15.April 2010

(3)

Hvilke udfordringer står vi over for?

• På langt sigt (2050?) skal vi have udfaset de fossile brændsler i Danmark – krav til Klimakommissionen

– Vedvarende energi skal dække hele vores energiforbrug – Vindkraft og biomasse bliver de dominerende energikilder – Der bliver rift om den norske vandkraft!!

• I 2020 udgør vindkraft 50% af elforsyningen

EU ål t i å 30% VE i D k – EU målsætning på 30% VE i Danmark

– I dag leverer vindkraft 20% af vores elforbrug

• Transporten er næsten 100% afhængig af fossile brændsler

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

2 Risø DTU, Technical University of Denmark

(4)

EU Politik

Bi d d ål i i EU

•Bindende målsætninger i EU:

–20-20-20 i 2020

– Drivhusgasser skal reduceres med 20% sammenlignet med 1990 990

– Vedvarende energi skal dække 20% af energiforbruget i 2020

• Det eksisterende mål var 12% i 2010 – omkring 7% forventes

• Det eksisterende mål var 12% i 2010 – omkring 7% forventes opnået i 2010

– Der skal opnås 20% energibesparelser i 2020 – Der skal opnås 20% energibesparelser i 2020

– Vedvarende energi skal udgøre 10% af forbruget af flydende

(5)

i l ål f d d i Nationale mål for vedvarende energi

Estonia Finland SwedenLatvia Lithuania Denmark

Poland Portugal RomaniaSlovak Slovenia Spain United Kingdom

Hungary IrelandItaly Luxembourg Malta Netherlands Poland

B l i BulgariaCyprus Czech Republic France Germany Greece g y

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Austria Belgium

Share 2005 Target 2020

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

4 Risø DTU, Technical University of Denmark

(6)

Hvilke vedvarende

energiteknologier har vi til energiteknologier har vi til rådighed?

•Vindkraft

– Land og Offshore

•Solceller

•Solceller

•Biomasse

– Brændselsceller – Forbrænding – Bioethanol Bioethanol

•Andet

(7)

To væsentlige krav på længere sigt

•Vedvarende teknologier skal være økonomisk konkurrencedygtige med konventionelle anlæg yg g g

•Vi skal sikre at de integreres i energisystemet på g g y p en hensigtsmæssig måde

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

6 Risø DTU, Technical University of Denmark

(8)

Global udvikling af vindkraft

35000 40000 140 000

160.000

25000 30000 35000

100.000 120.000 140.000

ear

tive

15000 20000 60.000

80.000

MW per ye

W cumulat

Cumulative Annual

5000 10000 20.000

40.000

M

MW

0 0

(9)

Den årlige %-vise forøgelse af Den årlige %-vise forøgelse af kapaciteten

35 40 45

25 30 35

ncrease

15 20

% annual i

5 10

%

0

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

8 Risø DTU, Technical University of Denmark

(10)

Mølle størrelse

(11)

k f i dk f Lærekurve for vindkraft

12

Inland site

8 10

h

Coastal area

4 c 6

/k W h

2 4

0

1985 1987 1990 1993 1996 1999 2001 2004 2006 2009 2010 2015

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

10 Risø DTU, Technical University of Denmark

(12)

k f i dk f Lærekurve for vindkraft

12

Inland site

Estimeret i år:

Lærerate på mellem 6,7% og 10%

8 10

h

Coastal area

10%

10% på MWh

6 7% på MW

4 c 6

/k W

h

6,7% på MW

2 4

0

1985 1987 1990 1993 1996 1999 2001 2004 2006 2009 2010 2015

(13)

7 nye danske landprojekter

12 14

8 10 12

KK/MW Vognkær

Fåre

2 4 6

Mio.DK

Nees Lem Kær Lyngdrup 0

2 Lyngdrup

Nees‐Skalstrup Vester Barde

Kilde: Vindmøllers Økonomi, UEDP-

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

12 Risø DTU, Technical University of Denmark

projekt

(14)

Vil opskaleringen af vindmøllerne fortsætte?

fortsætte?

• 5 MW møllen er der

• Rotordiameter på110 120 m

• Rotordiameter på110-120 m

• Eksperter i aerodynamik mener ikke der er væsentlige barrierer før de 20 MW

barrierer før de 20 MW

• Opskaleringen vil fortsætte de næste 15-20 år

10 MW i 2010? rotordiameter på 160 m

• 10 MW i 2010? - rotordiameter på 160 m

• 20 MW i 2020 - rotordiameter på 220 m

• Måske vil vi se 30 40 MW møller

• Måske vil vi se 30-40 MW møller

• Fortsat teknologisk udvikling

• Infrastruktur kan blive begrænsende

• Men udviklingen går klart mere langsomt end tidligere

• Pålidelighed er i fokus!!!

(15)

S t k t k t l fl

Smart kant kontrol - flaps

20-40% reduktion i vinge- og tårn-belastninger

”Smart” material variable trailing

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

14 Risø DTU, Technical University of Denmark

g edge flap

Source: Thomas Bull, Risø DTU

(16)

Gummi flaps – styret med trykluft

(17)

Måling af vinden

Høvsøre 116 m Meteorology mast

ZephIR LIDAR

Source: Thomas Bull

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

16 Risø DTU, Technical University of Denmark

Source: Thomas Bull, Risø DTU

(18)

Risø DTU’s WINDSCANNER baseret på 3-dimensionel

Risø DTU s WINDSCANNER baseret på 3 dimensionel

scanning:

(19)

WINDSCANNER:

d b l f d b

Pro-active wind turbine control from upwind measurements by lidars integrated in the nacelle… :

Source: Thomas Bull

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

18 Risø DTU, Technical University of Denmark

Source: Thomas Bull, Risø DTU

(20)

I danske farvande

23 t d f 200

• 23 steder af 200 MW er identificeret

• 4600 MW

• Svarer til 8 % of den samlede

energiefterspørgsel energiefterspørgsel eller 50% af el-

efterspørgslen

Kilde: Energistyrelsen

(21)

I danske farvande

• 23 steder af 200 MW er identificeret

• 4600 MW

• 4600 MW

• Svarer til 8 % of den samlede

• Udbudsmodellen er god

energiefterspørgsel eller 50% af el-

efterspørgslen

• Men vi skal sikre ordentlig konkurrence i udbuddene

•Infrastruktur på plads

Mi d j kt

pø g

•Mindre projekter

• Befolkningen skal deltage

Kilde: Energistyrelsen

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

20 Risø DTU, Technical University of Denmark

(22)

Solceller: Stærk tilvækst i installeret kapacitet

Årlig vækst i solcelle-kapacitet

65 00 75,00 6000,00

45,00 55,00 65,00

4000,00 5000,00

ækst

rligt

Å

15,00 25,00 35,00

2000,00 3000,00

% væ

MW år

Årlig kapacitetstilvækst

%-vækst

-5,00 5,00 0,00

1000,00

1993 1996 1999 2002 2005 2008

(23)

Stærk tilvækst i installeret kapacitet

Årlig vækst i solcelle-kapacitet

65 00 75,00 6000,00

8000 9000

New power capacity EU 2008

(www.ewea.org)

45,00 55,00 65,00

4000,00 5000,00

ækst

rligt

Å

5000 6000 7000 8000

y / MW

15,00 25,00 35,00

2000,00 3000,00

% væ

MW år

Årlig kapacitetstilvækst

%-vækst

2000 3000 4000

Capacity

-5,00 5,00 0,00

1000,00

1993 1996 1999 2002 2005 2008

0 1000

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

22 Risø DTU, Technical University of Denmark

(24)

Solceller – PVs

•Fordele

•Fordele

– Modularitet

– Ingen emissioner – Lave drifts-

omkostninger – Høj pålidelighed

Area kWh/m2/Year

Denmark 1000

Høj pålidelighed

– Lang levetid South Europe 1500-1800

Japan 1500 U.S.A. 1500-2200

•Ulemper

– Høje omkostninger Lav effektivitet

U.S.A. 1500 2200 South America 1500-2200

Afrika 1800-2200 S di A bi 2500

– Lav effektivitet Saudi-Arabia 2500

(25)

d ikli i i

Udvikling i PV-priser

Source:IEA

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

24 Risø DTU, Technical University of Denmark

Kilde: Peter Sommer-Larsen & Poul Erik Morthorst, Risø DTU

(26)

d ikli i i

Udvikling i PV-priser

Source:IEA

(27)

Bruttoenergiforbrug - Transport Bruttoenergiforbrug - Transport

900PJ

600 Decrease

between 4 and 8%

300

18% 26%

0

1980 '85 '90 '95 '00 '05 '08

Energisektoren Ikke energiformål

18%

Transport Produktionserhverv

Handels- og serviceerhverv Husholdninger

Source: The Danish Energy

Transport

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

26 Risø DTU, Technical University of Denmark

Source: The Danish Energy Authorities

(28)

Transport

Elbiler

Transport

Bio- ethanol

(29)

Bioethanol

• Production of bio ethanol for the

• Production of bio ethanol for the transport sector

• 2nd generation technology utilising surplus biomass and waste

surplus biomass and waste material

Tre væsentlige spørgsmål er afgørende Tre væsentlige spørgsmål er afgørende for bioethanolens fremtid:

1. Kan 2.generations bioethanol g produceres bæredygtigt?

2. Har vi de tilstrækkelige biomasse ressourcer til at sikre at det ”batter”?

3. Bliver prisen på biomasse trukket med op af olieprisen og konkurrencen inden

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

28 Risø DTU, Technical University of Denmark

op af olieprisen og konkurrencen inden

for fødevaresektoren?

(30)

Transport

Direkte Elbiler

Direkte Elbiler

Plug-in hybrid Transport

El + brint

Bio- ethanol

(31)

Transport

Direkte Elbiler

Direkte Elbiler

Elbils-teknologi Plug-in

hybrid Transport

El + brint

Bio- ethanol

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

30 Risø DTU, Technical University of Denmark

(32)

Transport

Direkte Elbiler

Direkte Elbiler

Plug-in hybrid Transport

El + brint

Bio-

ethanol Person-

biler Konventionelle

Lastbiler

Konventionelle forbrændings- motorer

(33)

Gennembrud i Batteri- teknologien

Transport

Direkte

g

Elbiler

Direkte Elbiler

Direkte elbiler Plug-in

hybrid Transport l

El + brint

Plug-in hybrid

b l Bio-

ethanol Person-

biler

Lastbiler

Lastbiler

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

32 Risø DTU, Technical University of Denmark

(34)

Ingen store

gennembrud i Batteri-

Transport

Direkte

g

teknologien

Elbiler

Direkte Elbiler

Plug-in hybrid Plug-in

hybrid

hybrid El + brint Transport

El + brint

El + methanol Bio-

ethanol Person-

biler

methanol

b l Lastbiler

Lastbiler

(35)

Smart Grid

P d kti F b

Produktion Forbrug

Varme- pumper

Industrielle processer Elbiler

p p

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

34 Risø DTU, Technical University of Denmark

Elbiler

(36)

Simpel Opladning af Elbiler

Elforbrug 2025 DKV

3000

2000 2500

W)

1000 1500 000

orbrug (MW

20% EV simpel ladning

0 500

Fo 1000

Standard forbrug

0

00:00 04:00 08:00 12:00 16:00 20:00

Time Anders Baunhøj Hansen,

(37)

Billigste Opladning af Elbiler

El-forbrug DKV 2025

2000 2500

W)

1000 1500

orbrug (MW

20% EV optimeret ladning Standard forbrug

0

Fo 500

00:00 04:00 08:00 12:00 16:00 20:00 Time

Anders Baunhøj Hansen, Energinet dk

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

36 Risø DTU, Technical University of Denmark

Energinet.dk

(38)

Optimeret Opladning/afladning af Elbiler

Anders Baunhøj Hansen,

(39)

Betydning for kritisk el-overløb år 2025

Kritisk eloverløb

1200

1000

1200 Kritisk el-

overløb_DK1_MW Kritisk el-overløb EV model 1

Kritisk el-overløb EV

600 800

erløb (MW) Kritisk el overløb EV

model 2

Kritisk el-overløb EV model 3

200

Ove 400

0

1 44 87 130 173 216 259 302 345 388 431 474

Timer Anders Baunhøj Hansen,

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

38 Risø DTU, Technical University of Denmark

j Energinet.dk

(40)

å

Konstant energiforbrug på trods af kraftige stigninger i BNP

900 PJ

Gross Energy Consumption by Fuel

Climate Adjusted

300 600

0

1980 '85 '90 '95 '00 '05 '07

Oil Natural Gas Coal and Coke Renewable Energy etc.

(41)

Konklusion

• Vi har en række lovende VE-teknologier

– Offshore vindmøller vil komme til at spille en stor rolle – Har vi biomasse nok??

– Især energibesparelser kræver en stærk politisk indsats!!!

• Transporten skal orienteres mod el

– Elbilsteknologi kan blive bærende i person-transporten – Bioethanol kan være nødvendig i den tunge transportg g p

• Systemet bliver meget mere komplekst

– Samspil mellem el, varme og tranportSamspil mellem el, varme og tranport

• Intelligent sammenkobling af systemerne er nødvendigt

Prissignaler ud til energi forbrugerne – Prissignaler ud til energi-forbrugerne

– Ændrede afgifter/tariffer skal skabe nødvendigt incitament

– Standardisering, målere, organisatorisk set-up mv. skal på plads

15/4/2010 Poul Erik Morthorst

40 Risø DTU, Technical University of Denmark

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det har i en længere årrække været almindelig praksis, at biogasanlæggene supplerede husdyrgødnin- gen med relativt betydelige mængder organisk industriaffald, dels for at

Den energipolitiske målsætning om udfasning af fossile brændsler i el- og varmefor- syningen lægger op til en massiv udbygning af fjernvarmen. ULTFV kombineret med varmepumper kan

De energirelaterede udledninger stammer fra det fossile energiforbrug, og udviklingen i udledningerne afhænger derfor af sammensætningen af energiforbruget. Figur 2.6

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke anses som relevante i den samfundsøkonomisk analyse, vil referencen

De kan alle tænkes baseret helt eller delvist på fossile energi- kilder i stedet for vedvarende, og dette er i høj grad aktuelle muligheder, fx af økonomiske eller

Hvor det i AF19 antages, at der ikke er nogen indenlandsk produktion af sådanne brændsler, antages det i det blå og gule scenarie, at Danmark selv produce- rer de brændsler, der

Udgangspunktet er, at hovedparten af reglerne i den nye beskæftigelseslov skal være fælles regler for alle målgrupper, og at kun få særlige regler skal gælde et mindre

et eventuelt forbud mod fossile brændsler (FossilStop) og begræns- ning af træbiomasse (BioHard) samt kombinationsscenariet (Kombi). Figur 4.12 viser den forventede udvikling