• Ingen resultater fundet

Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune

Evaluering af hastighedsplan

i åbent land

(2)

• Trafikingeniør i mere end 10 år og Trafiksikkerhedsrevisor

• Medstifter af rådgivningsfirmaet VIA TRAFIK i Hillerød, som

beskæftiger 11 trafikplanlæggere

• Konsulent ved en række

trafikprojekter og handlingsplaner

Ulrik V. Hansen uvh@viatrafik.dk www.viatrafik.dk

(3)

Baggrund for hastighedsplan

• En række trafikbelastede landsbyer og vejstrækninger i åbent land vest for Helsingørmotorvejen i Karlebo

Kommune

• Borgerønsker om trafiksanering og bedre forhold for cyklister

• Støtte fra Rådighedspuljen 2001 til

hastighedsprojekt i et større

(4)

Hastighedsplan fra 2000:

• 40 km/t hastighedszoner med foranstaltninger i landsbysamfund

• 60 km/t hastighedsbegrænsning på de kommunale landeveje

Kvalitative mål:

• Sænke hastigheden

• Øge tryghed og trafiksikkerhed

(5)

Udførelse

Anlagt fra 2002 til starten af 2005 Samtidig gennemførte kommunen:

• Borgermøder og nedsatte

beboergrupper i 3 landsbyer

• Kampagner med uddeling af foldere,

bagrudestreamere o.l.

(6)
(7)

Det udførte projekt

3 landsbyer 40 km/t vejledende

• Byporte

• Vejind-

snævringer

40

(8)

3 landsbyer 40 km/t vejledende

• Byporte

• Vejind-

snævringer

• Bump

40

(9)

Det udførte projekt

3 landsbyer 40 km/t vejledende

• Byporte

• Vejind-

snævringer

40

(10)

• 40 km/t zoner 2 mindre byer u. fartdæmp- ning

(11)

Det udførte projekt

• 30 km/t i landsby m.

eks. sanering

(12)

60 km/t på vejstækninger i landzone

(13)

Projektændringer undervejs

Pukkelbump:

• Gav støjgener for beboere tæt på bump

• Skyldes bl.a. gennemkørende tung trafik m.

”tomme” anhængere

• Fartdæmpning oplevedes meget effektiv

• I en landsby krævede ”alternativ”

beboergruppe ændringer mht. placering og type

(14)

Gennemført i efteråret 2005, som rapportering af trafikpuljeprojektet Omfatter:

• Måling af hastighed og trafik før og efter

• Trafiksikkerhedseffekter

• Beboernes tryghed og tilfredshed

(15)

Hastigheder

(16)
(17)

Trafikuheld

Politire gistre re de uhe ld 1994-1998 og 1999-2003

0 5 10 15 20

1994-1998 1999-2003 År s tal

Antal

Uheld

Personskadeuheld Personskader

Politiregistrerede uheld 1994-2003

4 5 Antal

(18)

1. Hvordan oplever du hastigheden i landsbyerne efter projektet?

2. Hvordan oplever du hastigheden på vejene mellem landsbyerne efter projektet?

3. Hvordan oplever du antallet af køretøjer efter projektet?

Hastighed og trafikmængde

10 15 20

Antal svar

1 2

(19)

Borgernes holdning

• Hvor tryg er du ved at færdes på

vejene i området Før/Efter

(20)

• Overordnet er det lykkedes at sænke hastigheden i landsbyerne

• Det tyder på at fartdæmpningen afhænger af foranstaltningstyper og trafikbelastning

• Det tyder på at trafiksikkerheden øges

• Trygheden er ikke forbedret, bl.a. fordi nogle fartdæmpere gør det mere utrygt at færdes som cyklist

• Det tyder på, at projektet har mindsket uønsket gennemfartstrafik på en række strækninger

(21)

Andre erfaringer

• Skiltet 60 km/t kan øge hastigheden på steder, hvor forholdene ellers giver lavere hastighed

• Pukkelbump kan medføre støjgener ved boligområder

• Kommunen har efterfølgende vedtaget ikke at anlægge flere pukkelbump

• Borgerinddragelse med beboergrupper, giver ikke nødvendigvis et repræsentativ billede af beboernes ønsker

• Karlebo Kommune sender fremover alle

trafikprojekter i nabohøring forud for politisk vedtagelse og udførelse

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er

• Der er næsten ikke overlap mellem børn, der oplever vold i familien, og børn, der også selv har været udsat for vold af en karakter, der kræver skadestuebehandling, i alderen

Inklusionsforløb består af et samspil mellem mennesker på mange måder. Sidste kapitel beskrev, hvordan ledere, tillidsrepræsentanter og kollegaer oplever inklusionsforløbene.

Kontorets akustik har stor betydning for støj- niveauet, og for hvordan den enkelte oplever støj.... De støjkilder, der især opleves som generende, er samtaler mellem

Dette afsnit belyser de svar, som de pårørende har givet i forhold til, hvordan de oplever det at være pårørende til en, som er anbragt på Kofoedsminde, hvordan de oplever at

Hvordan kan vi forstå de unges fortællin- ger om, at de oplever at være trætte af skolen, og de forskellige professio- nelles fortællinger om, at de oplever, at de unge ikke kender

Dette projekt har undersøgt, hvordan jordemødre ved brug af medicinsk smertelindring kan nedbringe antallet af kvinder, der oplever smerte under sutureringen samtidig med,

Hvordan barnet oplever at være sig, og hvordan det i en meget tidlig alder er i stand til eller i det mindste gør forsøg på at ”håndtere” livet, når det er svært, er