• Ingen resultater fundet

Støtteindsatsen harbetydning for omfanget afvideregåendeefteruddannelse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Støtteindsatsen harbetydning for omfanget afvideregåendeefteruddannelse"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

1. september 2021

Støtteindsatsen har

betydning for omfanget af videregående

efteruddannelse

AE har i samarbejde med FH estimeret betydningen af en lovændring af SVU til videregående efteruddannelse, så den blev målrettet

uddannelsessøgende med højest en erhvervsakademiuddannelse.

ANALYSE

Udarbejdet af

Troels Lund Jensen

Chefanalytiker

Kontakt

Chefanalytiker Troels Lund Jensen

28 60 86 42

tlj@ae.dk

Kommunikationschef Jesper Kirkbak

50 73 71 34

jk@ae.dk

(2)

Analysen er udarbejdet i samarbejde med FH

Analysen viser at lovændringen reducerede uddannelsesomfanget blandt deltagere med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, sammenlignet med kortere uddannede fx deltagere med en faglært eller kort videregående uddannelse. Effekten er størst på diplomniveau, hvor der generelt er høj aktivitet blandt højtuddannede.

Lovændringen var en del af Finansloven 2014. Lovændringen medførte at kursister med en

professionsbachelor- eller universitetsuddannelse ikke kunne få SVU til VVEU efter 1. februar 2014.

Ansøgninger om SVU frem til lovens ikrafttræden blev behandlet efter de hidtil gældende regler, hvilket betyder, at der er en overgangsperiode for VVEU-deltagere i 1.-2. kvartal 2014. Lovændringen vedrører derfor reelt uddannelsessøgende med påbegyndte VVEU-forløb fra 3. kvartal 2014.

I analysen gør vi brug af et difference-in-difference design, til at måle den kausale effekt af deltagelse i VVEU. Det kan vi gøre da deltagere med kortere uddannelser ikke er omfattet af lovændringen.

Deltagelseseffekten kan derfor estimeres som ændringen i deltagelsesfrekvens før og efter 3.kvartal 2014, hvor udviklingen i deltagelsesfrekvensen blandt kortuddannede fungerer som kontrol for hvordan deltagelsesfrekvensen ville have været i fravær af en lovændring.

Analysen er afgrænset til lønmodtagere i alderen 25-59 år, der er i målgruppen for SVU. SVU giver nemlig mulighed for at uddanne sig i arbejdstiden. Det betyder at man kan få SVU som kompensation for løn, hvis man ikke får løn imens man uddanner sig, eller arbejdsgiver kan få SVU som refusion, hvis medarbejderen modtager løn under uddannelsen.

Både akademi- og diplommoduler bliver typisk påbegyndt efter årsskifte og efter sommerferien, og har typisk en varighed på 3-6 måneder. Det betyder at aktiviteten falder hen over sommeren og omkring årsskiftet. Der er generelt flere deltagere på diplommoduler end akademimoduler. Antallet af kursister på diplommoduler er på mellem 10-18.000 deltagere ugentligt, mens antallet af kursister på

akademimoduler er på 7-9.000 personer.

Omfang af VVEU før og efter lovændring

Side 2 af 20

(3)

Der er ikke umiddelbart et lavere antal deltagere efter lovændringen, der reelt træder i kraft i 2.halvår 2014, idet antallet af deltagere er nogenlunde ensartet over perioden 2012 til 2016.

Der er et større skifte i retning af, at færre deltagere er i gang med VVEU svarende til heltidsuddannelse.

Det er den gruppe deltagere, der er målgruppen for SVU. I nedenstående figur er VVEU-aktiviteten afgrænset til de personer, der i en given uge har en aktivitet på mindst 1 ects.

(4)

Blandt deltagere på diplommoduler er der i første halvår 2014 mellem 2.500 og 3.500 personer, der ugentligt er i gang med moduler svarende til heltidsuddannelse. Det er faldet til mellem 1.000 og 1.500 personer ugentligt i første halvår 2015.

Side 4 af 20

(5)

At færre deltager i heltidsuddannelse efter lovændringen træder i kraft, har også indflydelse på det samlede kursusomfang, der bliver ”produceret” i løbet af en uge. I 1. halvår 2013 var det samlede kursusomfang blandt deltagere på diplommoduler på 150 årsværk pr uge, og lidt lavere på

akademimoduler. 1. halvår 2015 er det samlede kursusomfang blandt deltagere på diplommoduler på ca.

120 årsværk og knap 100 årsværk ugentligt blandt deltagere på akademimoduler.

Det er et krav at uddannelsen er tilrettelagt på heltid, for at få SVU. Tilrettelægger man VVEU ud fra

Kun en mindre andel af VVEU-kursisterne

modtager SVU

(6)

enkeltfag betyder det konkret, at man i løbet af en uge skal modtage uddannelse svarende til 1,154 ects.

Det svarer til 60 ects i løbet af et kalenderår. VVEU kan også tilrettelægges som et helt

uddannelsesforløb, hvor det ugentlige aktivitetsomfang kan variere. Derfor sondrer vi mellem moduler, der tages med et omfang svarende til under/over 1 ects pr uge.

I tabel 1 har vi opdelt kursister i en vilkårlig uge (uge 13) i 2014 og 2015. Det er hhv. før og efter

lovændringen trådte i kraft. I tabellen er deltagere fordelt efter omfanget af aktiviteten, samt om man har modtaget SVU i løbet af ugen. Blandt deltagere i akademimoduler har knap tre ud af fire et

aktivitetsomfang på under 1 ects i løbet af ugen, og stort set ingen af disse modtager SVU i løbet af ugen.

Blandt deltagere med mere end 1 ects aktivitet i ugen, er det knap halvdelen, der modtager SVU. I samme uge i 2015, er en større andel af aktiviteten, med et omfang på under 1 ects. Det dækker over, at der primært har været et fald i aktiviteten blandt deltagere med et aktivitetsomfang på mindst 1 ects, set i forhold til 2014.

Større ændringer ses blandt deltagere på diplommoduler. I uge 13 2014 var 72 procent af kursisterne i gang med et modul, med lavt aktivitetsomfang, mens der i samme uge i 2015 var knap 91 procent i gang med et modul, med lavt aktivitetsomfang. Det dækker over en antalsmæssig stigning i gang med

moduler med et lavt aktivitetsomfang, og færre, der er i gang med diplommoduler svarende til heltidsuddannelse.

Side 6 af 20

(7)

Før lovændringen modtog knap hver tredje kursist på et diplommodul SVU, blandt dem der havde et aktivitetsomfang på mindst 1 ects. Samme uge efter lovændringen var det kun hver tiende med et aktivitetsomfang på mindst 1 ects, der modtog SVU.

(8)

Side 8 af 20

(9)

Den store forskel skal ses i sammenhæng med, at det særligt er personer med mellemlange uddannelser der tager moduler på diplomuddannelserne. Det er den gruppe, der er berørt af lovændringen.

(10)

Side 10 af 20

(11)

I bilaget er kursister yderligere opdelt efter sektor og arbejdsfunktion.

Vi estimerer om der er en effekt af lovændringen ved at sammenligne omfanget af VVEU-deltagelse over tid, mellem kortuddannede og deltagere med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, som efter lovændringen er afgrænset fra at få SVU.

Vi har foretaget analysen separat for akademi- og diplommoduler. Effekten måler vi ved det halvårlige kursusomfang målt i ects. Et omfang på ét ects svarer således til, at populationen i gennemsnit har VVEU-aktivitet svarende til ét ects i løbet af det halve år. Det er relevant at fokusere analysen på omfanget af VVEU, da det kun er VVEU taget som heltidsuddannelse, der er påvirket af ændringen i SVU.

Ved hjælp af en difference-in-differences-tilgang kan vi estimere, hvor meget af ændringen i kursusaktivitet over tid, der kan tilskrives ændringen i adgang til SVU. Det kan vi gøre ved at sammenligne kursusaktiviteten mellem kortuddannede og højtuddannede, hvor det kun er de højtuddannede, der er berørt af ændringen i SVU. På den måde kan kursusomfanget blandt

kortuddannede bruges somkontrol, dvs. til at vurdere hvordan den fortsatte kursusaktivitet blandt højtuddannede kunne have været, hvis de ikke mistede muligheden for at få SVU.

Et kriterie for at kunne benytte et difference-in-differences design er, at kursusomfanget mellem de to grupper er parallelt før og efter den ene gruppe udsættes for et stød. Det er kun tilnærmelsesvist sandt i dette tilfælde.

I løbet af første halvår 2014 er der – særligt blandt kursister på diplomuddannelserne - blandt de højtuddannede en relativt større kursusaktivitet, end blandt de kortere uddannede. Det kan skyldes timingenaf lovændringen. For selvom lovændringen trådte i kraft 1.februar 2014, blev ansøgninger om SVU, der var modtagetfrem til1.februar 2014 stadig behandlet. Det betyder at kursister med

mellemlange- og lange uddannelser kunne få SVU ifm. VVEU, hvis de startede i løbet af første halvår 2014, men ikke efterfølgende. Det kan have medført en øget kursusaktivitet i første halvår 2014 for den gruppe, sammenlignet med kortere uddannede, der ikke havde samme incitament til at påbegynde VVEU i første halvår 2014 i forhold til senere.

Målretning af SVU har medført faldende

kursusaktivitet

(12)

Det betyder at der ikke er parallelitet i kursusomfanget mellem kort- og langt uddannede umiddelbart før lovændringen træder i kraft. I 2013 er der imidlertid højere grad af parallelitet i kursusomfanget, idet der ikke er en signifikant effekt af at være højtuddannet på kursusomfanget. Det fremgår af figur 4 for akademimoduler og figur 5 for diplommoduler.

I figur 4 har vi estimeret omfanget af kursusaktivitet brugt på akademimoduler over tid for hhv.

kortuddannede og langt uddannede. Mellem 1. halvår 2014 og 2. halvår 2014 er der et relativt større fald i kursusaktiviteten blandt langt uddannede end kortuddannede, hvilket kan tilskrives målretningen af SVU.

Der er en ret markant stigning i kursusomfanget blandt kortuddannede i 1. halvår 2016, hvilket kan skyldes at SVU i forbindelse med Finansloven 2016 målrettes yderligere, til heller ikke at omfatte kursister med en erhvervsakademiuddannelse, og satsen for SVU nedsættes fra 80 procent til 60 procent af dagpengesatsen. Det kan have øget omfanget af kursusaktivitet blandt kortuddannede umiddelbart før ændringen trådte i kraft.

Akademimoduler: et lille men signifikant fald i kursusomfanget

Side 12 af 20

(13)

Samlet set er der en lille, signifikant reduktion af kursusomfanget som følge i målretningen af SVU.

Blandt deltagere i diplommoduler er der et kraftigt fald i kursusomfanget mellem 1. halvår 2014 og 2.

halvår 2014. I 1. halvår 2014 er kursusomfanget imidlertid også højere blandt langt uddannede, hvilket som nævnt kan skyldes at timingen af lovændringen har givet incitament for langt uddannede til at påbegynde et kursusforløb i 1.halvår 2014 frem for 2.halvår 2014. Reduktionen fra 1. til 2. halvår 2014 er derfor en kombination af denne ”ophobning” og en egentlig reformeffekt.

Diplommoduler: et stort og signifikant fald i

kursusomfanget

(14)

I estimeringen af kursusomfanget er reformeffekten på ca. 0,04 ects, mens timingen af lovændringen har øget kursusomfanget med ca. 0,02 ects umiddelbart før lovændringen trådte i kraft.

Side 14 af 20

(15)

Resultaterne i analysen er estimeret i et difference-in-differences design (DD-design).

Et DD-design er en meget fleksibel estimationsmetode, som kræver relativt få antagelser.

Udgangspunktet for DD-design er at sammenligne gennemsnittet af en variabel for to grupper, hvor den ene gruppe har været udsat for et eksogent treatment. I denne analyse sammenlignes omfanget af videregående efteruddannelse mellem

personer, med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse og personer med en kortere uddannelsesbaggrund. Treatment i denne analyse er således, at man ikke er berettiget til SVU efter Finansloven 2014 trådte i kraft, hvis man har en mellemlang – eller lang videregående uddannelse.

Identificerende antagelse:

Den vigtigste antagelse for, at der er tale om en kausal effekt og ikke blot en sammenhæng er, at den forventede udvikling i deltagelse efter tidspunktet er den samme for både kontrolgruppen og treatmentgruppen (w=1), hvis treatment ikke sker.

E(ects

0,t+1

-ects

0,t+1

|w=1)= E(ects

0,t+1

-ects

0,t+1

|w=0)

Dvs. at der ikke er nogen grund til at forvente, at de to gruppers aktivitetsomfang ville have udviklet sig systematisk forskelligt, hvis ikke højtuddannede fortsat kunne få SVU ligesom kortere uddannede. For at sandsynliggøre denne antagelse undersøger man typisk, om de to gruppers udvikling er sammenlignelige inden treatment. Det er ikke nødvendigt, at de to grupper har haft samme gennemsnitlige kursusaktivitet frem mod lovændringen, men det er nødvendigt, at kursusaktiviteten for de to grupper har

Boks 1. Difference-in-differences design

(16)

Brug af SVU i forbindelse med videregående VEU

udviklet sig parallelt.

DD-designet estimerer således, hvor meget forskellen mellem de to gruppers kursusaktivitet ændres efter treatment:

τATT

=E(ects

i,t+1

-ects

j,t+1

|w=1)

= E(ects

i,t+1

|w=1) - E(ects

i,t+1

|w=0) - E(ects

i,t

|w=1) - E(ects

i,t

|w=0)

Analysen estimerer omfanget af kursusaktivitet i løbet af et halvt år, dvs. hvor mange ects-point hver lønmodtager i gennemsnit tager i løbet af et halvt år, fordelt efter gruppetilhørsforhold.

Bilag – Baggrundstabeller

Side 16 af 20

(17)
(18)

Side 18 af 20

(19)
(20)

Side 20 af 20

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

Blandt personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse var andelen, der var nervøse for arbejdsløshed dog mindre, men også blandt disse grupper har der været en

Blandt personer med mellemlang videregående uddannelse (MVU) gælder dette kun for én ud af 10, og i den gruppe, der ikke har nogen formelt kompetencegivende uddannelse udover

Index l angiver længde af uddannelse (l kan være grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og

Antallet af medarbejdere i offentlig administration med en mellem- lang videregående uddannelse er faldet beskedent i perioden og er således kommet til at udgøre en stigende andel

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Den større egenbetaling til en lang videregående uddannelse kan såle- des få specielt unge med lavere uddannede forældre til at vælge en kortere uddannelse, fx en mellemlang –

Som jeg vil vende tilbage til, kræver meningsfuld brug af Minecraft i dansk således, at man som underviser både har en klar idé om faglige mål, faglige begreber og faglige