• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
119
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Victor Hugo ; Oversættelsen ved Johannes Jørgensen.

Titel | Title: En dødsdømts sidste Dag

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : Hauberg, 1888 Fysiske størrelse | Physical extent: 109 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

V. JIiujo.

En dödsdömts sidste

(3)

DA 1.-2.S 58 8°

1 1 58 0 8 117822

(4)
(5)
(6)

Victor Hugo:

dedsdömts sidste Dag.

Oversættelsen ved Johannes Jørgensen.

København.

orlagt af P. Haubeng & Comp, og Jul. Gjellerup Hoffensberg & Trap's Etalil.

(7)
(8)

Victor Marie Hugo er født den 26de Febr.

802 i den sydfranske By Besancon. Hans Forældre are sværmeriske og let begejstrede Mennesker - hans Barndom blev en vagabonderende Zigöjners.

r«1 Frankrig til Elba — derfra til Paris — til Lbruzzerne i Italien — saa atter over den franske [ovedstad til Madrids Hof, hvor den gamle Hugo ar Spanierkongens Majordomus. Ægteskabet op- jstes imidlertid, og den 11-aarige Hugo fulgte med loderen tilbage til Paris, hvor han kom i Latin*

kolen College Louis-le-grand. Allerede som Hev i denne Opdragelsesanstalt begyndte Hugo in digteriske Virksomhed, og 21 Aar gammel ud­

endte han saa sit forste Bind „Oder og Ballader".

Théopliile Oautier — en yngre samtidig For- atter — skildrer os det umaadelige Køre, denne Sog vakte: Malerdrengene, fortæller han — sad undt om paa Ateliererne og nynnede Stumper af

isse Digte bag deres Staffelier, og den datidige litteraturs forste Stjairne, Chateaubriand, gav ham lædersnavn af „l'enfant sublime". Saa giftede en unge Poet sig, og saa sendte han ud Bog efter 5og — to Romaner, en ny Samling „Oder og ballader", mægtige Dramer med Helte som Crom- rell og Hernani og en Lyrik, der lyste i alle

>rientens brogede Farver. Ungdommen sluttede ig sammen om denne mægtige Mand, og den ranske Romantik fødtes. Begejstrede Malere og egejstrede Poeter i Rembrandtske Hatte og røde

1*

(9)

demiske Forargelse paa unge Lungers Bifaldsjubel.

Samtidig skete der en langsom Drejning i Hugos politiske Sympatier, der gennem Begejstring tor Napoleons mægtige Statuestorhed vendte sig fra de Bourbonske Epigonkonger til Aarhundredets revolutionære Aander. Da Napoleon den tredje derfoi" gennem Statskup tog Styret ud af Folkets Haalid, sendte Hugo Flyveskrifter ud, der hidsede til Folkerejsning. Saa blev han forvist til den lille normanniske 0 Jersey. Der sad han i sit Kammer ud mod det brede Atlanterhav og sendte Bog paa Bog ud — Bøger, hvori han haanede det bestaaende Regime og profeterede 0111 Menne­

skeslægtens store Fremtid. Forst Pariserkommunen kaldte ham hjem. Siden da har han levet i stor, höjtidsfuld Fred — den franske Litteraturs Nestor.

Og ned fra sin Alderdoms høje Bjærgtinder har han sendt Bud paa Bud, som vidner om, at denne Olding var Europas radikaleste Yngling. Da han døde for faa Aar tilbage, fulgte hele Paris hans Lig.

(10)

En dodsdömts sidste Dag.

I,

Bicétre.

Dodsdömt!

Nu har jeg levet sammen med denne Tanke fem Uger, stadig alene med den, isnet af lens Nærhed, böjet under dens Byrde.

I gamle Dage — for Uger synes mig var jeg et Menneske, som Dag, hver Time, hvert Minut Min unge Aand var fuld af Det morede mig at udrulle et efter et, idet jeg broderede hivets graa og grove Klæde fuldt med uudtömme- ige Arabesker. Det var unge Piger, præg­

ige Bispehuer, vundne Slag, Teatre fulde af jarm og Lys og saa igen unge Piger og latlige Promenader under Kastanjetræernes nørke Løv. Der var al Tid Fart i min Sjæl..

eg kunde tænke paa, hvad jeg vilde, jeg var fri.

Nu er jeg Fange. Mit Legeme er lænket en Celle, min Aand er fængslet til en Tanke.

Cn rædselsfuld, blodig, ubønhørlig Tanke! Jeg a.'iiker kun ét, jeg ved kun et: dødsdømt!

m som Aar ,ndre. Hver ødte sin Idé.

.'ankebilleder.

lem for mig,

(11)

Hvad jeg end gör, er denne djævelske Tanke der altid, alene og skinsyg, et blyknugende Spøgelse, der jager al Adspredelse bort og ryster mig med sine Ishænder, naar jeg vil vende Hovedet bort eller lukke mine Öjne.

Den glider ind i alle Afkroge, hvor min Sjæl vil skjule sig for den, den klinger som et frygte­

ligt Omkvæd gennem alt, hvad man siger til mig, klamrer sig fast til mit Fængsels S tamger, lurer paa mig, naar jeg vaagner, sidder og iagttager min Febersövn og viser si.<>' i en Knivs Skikkelse i mine Drömme.

Nylig för jeg op af Sövne — den var efter mig, men jeg sagde til mig selv: Aa det er kun en Dröm! Men för mine tunge Öjne endnu havde faaet Tid til at se denne frygtelige Tanke skreven i mine Omgivelsers frygtelige Virkelighed — min Celles klamme og vaade Gulv, min Natlampes blege Lys, mine Klæders grove Lærred, Skildvagtens mørke Ansigt, og hans Patrontaske, der blinker gen­

nem Gitret — syntes en Stemme allerede at hviske mig i Øret: Dødsdomt!

II.

Det var en smuk Augustmorgen.

Min Proces havde varet i tre Dage. Mit Navn og min Forbrydelse havde i tre Morgener samlet en Sky af Tilhørere, der sloges om Retssalens Bænke som Ravne om et Lis?. 1

(12)

7

tre Dage havde hele dette Fantasmagori af Dominere, Vidner, Advokater og Generalfiskaler bølget mig forbi, snart grotesk, snart blod­

tarvet, altid morkt og skæbnetruende! De to forste Nætter havde jeg ikke kunnet sove for Uro og Rædsel, den tredje Nat sov jeg af Udmattelse. Ved Midnatstid var Juryen ble­

ven sat. Man havde ført mig tilbage til mit Straaleje, og jeg var øjeblikkelig falden i en dyb Sövn. en Glemselens Sövn. Det var de forste Timers Hvile i mange Dage. Jeg laa i lethargisk Dvale, da man vækkede mig.

Denne Gang var Slutterens tunge Skridt og jærnbeslagne Sko, hans Nogleknippes Raslen og Hængslernes Skrigen ikke nok; for at bringe mig til Bevidsthed maatte han lægge sin grove Haand paa min Arm og raabe med plump Stemme: „Staa op!1' Jeg aabnede Ojnene og rejste mig forvildet op paa Lejet. I samme Ojeblik saa' jeg gennem mit snævre Vindu en gul Glans over Nabokorri­

dorens Loft, og mine mørkevante Ojne kendte Solen. Jeg holder meget af Sol.

— Det er godt Vejr, sagde jeg til Slutteren.

Han stod lidt uden at sige noget, som overvejede han, om det var Umagen værd at spilde et Ord paa sligt, og mumlede saa til sidst:

— Kan godt være.

Jeg blev staaende ubevægelig med halvt slumrende Aand og smilende Læber, og stirrede paa denne fine Guldglans over Loftet der ude.

(13)

Det er dejligt Vejr i Dag, gentog jeg.

— Jo — man venter paa Dem.

Disse Par Ord slog mig med et ned paa Jorden. Jeg gensaa pludselig som ved et Lynblink den mørke Retssal, Dommerens Hesteskobord, de to Rækker Vidners idiotiske Ansigter, de to Gendarmer paa Enderne af min Bænk, og de sorte Kjoler bevæge sig, og Mængden mylrer i Baggrundens Skygge, og de tolv Dommere, som liar vaaget, mens jeg sov, rette deres Blik paa mig.

Jeg stod op. Mine Tænder klaprede, mine Hænder rystede, jeg kunde ikke finde mine Klæder, mine Ben gav efter. Ved det forste Skridt, jeg gjorde, snublede jeg som en overlæsset Drager. Alligevel fulgte jeg Fange­

vogteren.

De to Gendarmer ventede yed Cellens Dör. Man gav mig Iiaandjærnene paa. Der var en lille kompliceret Laas paa dem, som de lukkede med Omhu. Jeg lod dem göre, hvad de vilde — det var en Maskine paa en Maskine.

Vi gik over den indre Gaard. Den friske Morgenluft oplivede mig. Jeg løftede Hove­

det. Himlen var blaa, og de varme Solstraa- ler, der brødes af de lange Skorstené, lagde Lysbræmmer om det höje, mørke Fængsels Murtinder. Det var virkelig smukt Vejr.

Saa gik vi op ad en Vindeltrappe — gennem en Korridor — gennem en Korridoj-

(14)

9

til — og endnu en — saa aabnedes en lav Dör. Varme og Lyd slog mig i Ansigtet — det var den forsamlede Tilhørermængdes Aande. Jeg traadte ind i Retssalen.

Da jeg kom til Syne, blev der en Mum­

len af Vaaben og Stemmer. Der blev en Skraben med Bænke og Knagen af Rækværker, og medens jeg gik ned gennem den lange Sal mellem to Menneskemure, afpælede med Soldater, syntes det mig, at jeg var det Midtpunkt, hvorfra alle de Traade, der bevægede dette Mylr af stirrende og hældende Ansigter, udgik.

Jeg opdagede i dette (jjeblik, at jeg ikke var lænket, men jeg kunde ikke huske, naar eller hvor man havde taget Lænken af mig.

Der blev meget stille. Jeg havde naaet min Plads. I samme Öjeblik, som Larmen tystnede i Mængden, standsede den ogsaa i min Sjæl. Jeg forstod med ét klart, hvad jeg hidtil kun havde skimtet, at det afgörende Öjeblik var kommet, at jeg var her for at høre. min Dom.

Forklare det, hvo der kan — denne Tanke foraarsagede mig ingen Rædsel, som den kom. Yinduerne stod aabne; Byens Luft og Larm trængte ind udefra; Salen var lys som til Bryllup; de glade Solstraaler tegnede Spidsbuevinduerne af paa Gulvet, lagde dem ud over Bordene, brød dem i Murhjörnerne;

og ud for hver lysende Rude-Firkant stod der i Luften et stort Prisme af Guldstøv-

(15)

Dommerne oppe i Salens Baggrund sad og saa' tilfredse ud — sandsynligvis glade over at være blevne færdige. Der faldt en Vindusrefleks over Præsidentens Ansigt det var saa roligt og godmodigt. En ung Assessor snakkede næsten muntert med en smuk Dame i rosenrød Hat, som han havde skaffet en Plads bag ved sig.

Alene de edsvorne saa matte og ned- slaaede ud, men det var üjensynlig blot af den lange Nattevaagen. Der var et Par, som gabede, Intet i deres ydre lignede Folk, der nylig har afsagt en Dødsdom; jeg saa' paa disse skikkelige Borgerfolks Ansigter ikke an­

det end Sövnighed.

Lige overfor mig stod et Vindue vidt aabent. Jeg hørte nogen lé nede paa Blom­

sterhandlernes Kai, og i en Revne ved Vin­

duets Rand groede en smuk lille Plante, hvis solgyldne Blade bevægede sig i Vinden.

Hvorledes skulde en mørk Tanke have kunnet spire frem mellem saa mange ynde­

fulde Indtryk? Jeg var oversvømmet af Sol og frisk Luft, det var mig umuligt at tænke paa andet end Friheden; Haabet straalede i mig som Dagen om mig, og jeg ventede tryg paa min Dom, som man venter paa Befrielsen og Livet.

Saa kom min Sagfører. Man ventede ham. Han havde spist en god Frokost. Da

(16)

11

han var kommen paa Plads, böjede han sig hen til mig med et Smil.

— Jeg har godt Haab.

Ja ikke sandt, svarede jeg, let og smilende.

— Jo; ganske vist véd jeg ikke noget om deres Erklæring, men de har uden Tvivl strøget „med Overlæg", og saa er det kun Tvangsarbejde paa Livstid.

Hvad siger De? Heller tusend Gange Doden!

Ja Døden! Der var en indre Stemme, som gentog for mig, at jeg ikke udsatte mig for noget ved at sige dette. Har man nogen Sinde udtalt en Dødsdom uden ved Mid- natstide og Fakkelskær i en skummel Sal, mens kold Vinterregn rablede mod linden'?

Men i August Maaned, Klokken otte 0111 Mor­

genen, saa smuk en Dag; saa skikkelige edsvorne — det er umuligt. Mine Ojne søgte atter den smukke gule Blomst i Solen.

Pludselig bad Præsidenten mig staa op.

Vagten skuldrede; hele Forsamlingen rejste sig med et. En ubetydelig Skikkelse, der sad ved et Bord under Dommertribunen — jeg antager, det har været Retsskriveren — rejste sig og oplæste den Kendelse, de edsvorne havde afsagt. Jeg kom til at svede og maatte støtte mig mød Væggen.

Advokat, har De noget at fremføre

(17)

mod Straffens Anvendelse? spurgte Præsi­

denten.

Jeg havde tiisende Ting at sige men kunde ikke komme i Tanke om nogen af dem.

Min Tunge klæbede til Ganen.

Defensor rejste sig.

Jeg forstod, at han søgte at afkræfte Juryens Betænkning og i Steden for den Straf at sætte hin anden, som jeg nylig var bleven saa krænket over.

Min Indignation maatte have været meget stærk for at kunne bane sig Vej gennem de tusend Rørelser, som stredes om min Be­

vidsthed. Jeg vilde med höj Røst gentage mine Ord fra för: Hellere tusend Gange Døden! Men Stemmen svigtede mig, og jeg formaaede blot at gribe ham i Armen og raabe: „Nej!"

Generalprokurøren imødegik Defensor, og jeg hørte til med dump Tilfredsstillelse. Saa gik Dommerne ud, og saa kom de ind igen, og saa oplæste Præsidenten min Dom.

— Dødsdomt, sagde Folk; og medens man førte mig bort, slog Folkemængden sam- mßn bag mig med en Larm som en Bygning, der falder. Jeg gik ravende og dum. Der var sket pn Omvæltning i mig. Til Døds­

dommen var udtalt, havde jeg aandet og levet som andre Mennesker; nu saa' jeg Verden som gennem et Forhæng. Disse store lysende Vinduer, den smukke Sol. den rene Himmel,

(18)

13

Blomsten — alt var hvidt og blegt som Lig' lagen. Disse Mænd og Kvinder og Börn, der trængtes om mig, lignede Genfærd.

Ved Foden af Yinduet ventede en sort Vogn med Gittervinduer paa mig. Idet jeg steg ind, kastede jeg tilfældig et Blik til Siden. — En dødsdomt! raabte de forbigaaende og løb til. Som gennem Taage skimtede jeg to unge Piger, der fulgte mig med nysgær' rige Ojne.

Om seks Uger, sagde den yngste og klappede i Hænderne.

III.

Dødsdomt!

Vel — hvorfor ikke? Jeg har læst et Steds — der stod ikke andet godt i Bogen end det — at alle Mennesker er dødsdomte med kortere eller længere Frist. Hvori er saa min Stilling forskellig fra andres?

Hvor mange er der ikke døde, siden min Dom blev mig forkyndt i Morges! Og de vare alle beredte paa at leve længer endnu.

Hvor mange er der ikke gaaet forud for mig, som — unge, fri og sunde — havde beslut­

tet at gaa hen og se mit Hoved falde paa Gréve-Pladsen. Hvor mange er der ikke, som endnu vandre om ude i den frie Luft, gaa ud og ind som de lyster, og som skal gaa forud for mig.

(19)

Og er Livet saa meget at miste for mig'?

Fængslets skumle Dagslys og sorte Brød, den tynde Kødsuppe i Galejslave-Træbak­

ken — den raa Behandling, som jeg med min forfinede Opdragelse maatte taale af Shitteren og Bagnovagten — det, ikke at se et Menneske, som vil tale til mig og som jeg kan tale til igen — uophørlig at skælve for hvad jeg har gjort og for hvad man vil göre ved mig — det er noget nær de eneste Goder, Bødlen kan fratage mig.

Og alligevel — det er frygteligt!

IV.

Den sorte Vogn førte mig herhen til dette frygtelige Bicétre.

Langt borte fra sér det anseligt ud. Det staar i Horisonten paa en Bakkekam med noget af sin gamle Kongeslotsmine over sig.

Men lidt efter lidt bliver Slottet en Ruin.

De vanhelligede Gavle saare En. Noget usigeligt skamfuldt og fattigt smudser disse kongelige Facader — det er, som Murene var spedalske. Ingen Buder, kun svære Jjern­

stænger, der krydses, og bag dem en Galej­

slaves eller en Afsindigs udtærede Skikkelse.

Det er Livet paa nært Hold.

(20)

15 V.

Næppe var jeg kommen herhen, för Jærnhænder greb mig. Man fordoblede sine Forsigtighedsregler; ingen Kniv eller Gaffel til Maaltiderne; Spændetrojen — en Slags Sejl*

dugssæk — bandt mine Arme, man var an*

svarlig for mit Liv. Jeg havde appelleret til Höjesteret. I seks—syv Uger kunde denne besværlige Sag vare, og man maatte holde mig frisk og sund til Greve-Pladsen.

De forste Dage behandlede man mig med en Yenlighed, som var frygtelig. En Slutters Hensynsfuldhed lugter af Skafot. Lykkeligvis tog Vanen Overliaand efter et Par Dages Forløb; jeg blev behandlet ligesaa raat som de øvrige Fanger — der var ikke længer noget af denne uvante Høflighed, som uophørlig fik mig til at tænke paa Bødlen. Og det var ikke den eneste Forbedring. Min Ungdom, min Lærvilligbed, Fængselspræstens' Velvilje og i Særdeleshed nogle latinske Ord, jeg hen­

vendte til Fangevogteren, som ikke forstod dem, aabnede mig Adgang til den ugentlige Promenade og fjærnede Spændetrojen, som för havde lammet mig. Efter megen Nølen har man ogsaa givet mig Blæk, Papir, Penne og en Lampe.

Hver Søndag efter Messen slipper man mig ud paa Gaardspladsen en Times Tid. Dér snakker jeg med Arrestanterne: det er skikke­

lige Folk, de Stakler. De fortæller mig de

(21)

rædselsfuldeste Bedrifter — men jeg véd de praler. De lærer mig at tale Kæltringesprog

— et Sprog, der er som 011 hæslig Byld paa vort Sprogs Legeme. Undertiden en besyn­

derlig Energi, et romantisk Billede: der er Syltetöj paa Stien (Blod paa Vejen), ægte Enken (blive hængt) — som om Strikken var alle de hængtes Enke. En Tyvs Hoved har to Navne: „Universitetet", naar det overvejer og beslutter Forbrydelsen; „Tronten", naar Bødlen hugger det af. Undertiden Vaudevillehumør:

et „Vidiesjal" (en Kludesamlers Kurv), „Lög­

liersken" (Tungen). Og saa over alt, hvert Ojeblik bizarre Ord, hemmelighedsfulde, grimme og smudsige Ord, hvis Oprindelse ingen kender:

„Stöbeskeen" (Døden) — „Sukkertoppen" (Bød­

len), Placarden (Henrettelsesstedet). Man tror at se Skruptudser og Edderkopper. Naar man hører dette Sprog, virker det som noget smudsigt og støvet; det er, som man rystede en Bunke Pjalter foran En.

Men disse Mennesker er de eneste, som beklage mig. Fangevogteren, Slutteren, Dör- vagten snakke og le og tale om mig og i min Nærværelse, som om jeg var en Ting.

-Teg tager dem det ikke fortrydeligt op.

(22)

17

VI.

Jeg har sagt til mig selv:

— Hvorfor skulde jeg ikke skrive, naar jeg kan? Men hvad skal jeg skrive? Fangen mellem fire nøgne og kolde Stenmure, uden Frihed for mine Skridt, uden Synskreds for mine Öjue, med den eneste Adspredelse hele Dagen maskinmæssigt at følge den hvide Fir­

kants langsomme Gang, som Kighullet i min Dör tegner paa den mørke Mur lige overfor. Og al Tid under fire Ojne med en Tanke om Brøde og Straf, om Drab og Død! Kan jeg liave noget at sige — jeg har jo ikke længer noget at udrette? Hvad kan jeg finde i denne visne tomme Hjærne, som er værd at skrive ned?

Hvorfor ikke? Er alt om mig end mono­

tont og affarvet, saa er der i mig en Storm, en Kamp, en Tragedie. Denne fikse Ide, som har besat mig, viser sig hver Time og hvert Ojeblik i nye Dragter, der bliver mer og mer frygtelige og blodige, efterhaanden som Tiden nærmer sig. Hvorfor skulde jeg ikke prøve at udtrykke alt det voldsomme og ukendte, jeg føler i min fortabte Stilling.

Æmnet er virkelig meget rigt; og hvor kort mit Liv end bliver, vil dets Rædsler, dets Pinsler og Ængstelser fra denne Time og til den sidste Stund være nok til at slide denne Pen op og tomme Blækhornet. Desuden er det det eneste Middel til at udholde mine

Hugo. 2

(23)

Kvaler, at iagttage dem, og at male dem vil adsprede mig.

Maaske vil det, jeg skriver, heller ikke være unyttigt. Kummer en saadan Dagbog over mine Lidelser, Time for Time og Minut for Minut og Straf for Straf — hvis jeg har Kraft til at fortsætte den, lige til det bliver mig fysisk umuligt at fortsætte - rummer denne mine Indtryks Historie — ufuld­

endt, som den maa være, men saa fuldstændig som muligt — ikke en stor og dyb Lære?

Skulde der ikke i denne den døende Tankes Protokoller — i denne Smertens voksende Fremadskriden, i denne en dødsdomts sjæle- 1 ige Autopsi — være mere end én Lære for dem, der dömme? Maaske kan denne Læsning göre deres Haand mindre rap, naar det næste Gang drejer sig om at kaste et tænkende Hoved paa det, de kalder Retfærdighedens Vægtskaal? Maaske have de aldrig tænkt over, hvilken Kæde langsomme Pinsler en Døds­

doms nemme Formel rummer? Har de blot nogen Sinde følt sig grebne af den Tanke, at der i det Menneske, de skære Hovedet af, er en Intelligens, som havde gjort Regning paa Livet, en Sjæl som var uforberedt paa at dø? Nej. De se i alt dette kun en trekantet Knivs lodrette Fald og tænke uden Tvivl, at der for den dødsdomte intet er för dette og intet efter.

Disse Blade vil rive dem ud af deres

(24)

19

Vildfarelse. Naar de en Gang blive oftenlig- jorte, vil de fæste tieres Opmærksomhed ved Landens Lidelser — ti dem aner de ikke.

)e triumfere over at kunne dræbe næsten den at Legemet lider. Men hvad er den ysiske Smerte i Sammenligning med den .andelige! En Dag vil dette blive forstaaet g maaske vil disse Optegnelser, en ulykkeligs idste Bekendelser, have bidraget dertil.

Hvis Vinden da ikke efter min Død hvirv- er disse Papirstumper om nede i Fængsels- jaarden og søler dem til — eller Fangevogteren

>ruger dem til at klistre over sine revnede luder og lader dem sidde der og raadne bort

Regnen . . .

VIL

At det, jog skriver, en Gang kan komme indre til Gode — at det kan standse Dom- neren, der er ved at udtale Dommen — at let kan frelse ulykkelige, baade skyldige og iskyldige, fra den Kval, jeg lider — til hvad S'ytte? hvorfor? hvad Vægt ligger der paa let? Hvad kommer det mig ved, om man

<apper andres Hoved af efter mit? Har jeg virkelig været saa dum? At ville omstyrte Skafottet efter selv at have besteget det! Si'g mig, hvad Udbytte jeg skulde have deraf?

Solen, Foraaret, de blomsterfyldte Marker, 2*

(25)

Fuglene, der vaagner om Morgenen, Skyerne, Træerne, Naturen, Friheden, Livet — er alt dette virkelig ikke mit længer?

Aa, det er mig, som skulde frelses!

Er det virkelig sandt, at der ingen Redning­

er, at jeg skal dø i Morgen, maaske i Dag - at det fer ramme Alvor er saaledes? O Gud, det er en Tanke, saa jeg kunde knuse Hovedet mod min Celles Vægge!

VIII.

Jeg vil regne ud, hvor længe jeg har tilbage.

Tre Dages Frist efter Dommens Afsigelse for at jeg kan appellere.

Otte Dages Forglemmelse i Kriminalretten, hvorefter „Akterne" — som det hedder — oversendes Ministren.

Fjorten Dages Ventetid hos Ministren, som ikke véd, at de er til, men som alligevel antages at undersøge dem og derefter over­

sende dem til Højesteret.

Der rubriceres, numereres og protokol­

leres de! for Guillotinen har meget at göre, og man maa vente, til Ens Tur kommer at blive betjent.

Fjorten Dage til at overveje og under­

søge, om der ikke er sket En nogen Uret.

Endelig samles Ketten — sædvanlig en Torsdag — forkaster tyve Appeller en bloc,

(26)

21

g sender det hele tilbage til Ministeren, der ender det til Generalprokurøren, der sender et til Bødlen. Tre Dage.

Den fjerde Dags Morgen siger General- rokurørens Stedfortræder til sig selv, mens ian tager sin Flip paa: Nu raaa der en Ende

>aa den Sag! Og hvis saa Retsbetjentens Sted- ortræder ikke tilfældig har et Par Yenner

los sig til 'Frokost, bliver Eksekutionsordren ffattet, renskreven og sendt af Sted. Den læste Dag hører man Folk hamre paa Gréve-

^ladsen, og Trommen gaar paa alle Gade- lj örner.

Alt i alt seks Uger. Den unge Pige lavde Ret.

IX.

Jeg har nylig gjort mit Testamente.

Hvorfor? Jeg skal jo betale alle Omkost- linger ved min Domfældelse — alt, jeg ejer

>g har, vil næppe forslaa dertil. For Guillo- inen er meget dyr.

Jeg efterlader en Moder, en Hustru og it Barn.

En lille spæd, sød, skærhudet Treaars- Pige med mørke Öjne og kastanjebrunt Haar.

Hun var to Aar og en Maaned, da jeg saa hende sidst. Efter min Død er altsaa tre Kvinder uden Sön, uden Husbond, uden Fader — tre faderløse — tre Enker — efter Loven.

(27)

Selv om *jeg lider min fortjente Straf', hvad har saa disse uskyldige gjort? Det er det samme; man vanærer og ødelægger dem alligevel — saadan er Ketfærdigheden.

Det er ikke saa meget Mor, der volder mig Bekymring — hun er 64, og lnin kan ikke overleve et saadant Slag. Eller hvis hun slæber sit Liv videre et Par Dage til, saa vil hun intet sige, naar hun blot har lidt Gloder paa sit Fyrfad.

Det er heller ikke min Kone. Hendes Helbred er i Forvejen daarligt, og hendes Aand svækket — hun dør ogsaa.

Hvis hun da ikke bliver vanvittig. Mau siger at det frelser Livet for Eu —- men saa lider Sjælen i det mindste ikke, hun sover, hun er som død.

Men min Datter, mit Barn — stakkels lille Marie, som i dette Ojeblik leger og ler og synger og tænker paa ingen Ting — hende gör det mig saa ondt for.

X.

Mit Fængsel:

Otte Kvadratfod. Fire Kvaderstensmure, der støtte sig i rette Vinkler paa et Flisegulv, som ligger et Trappetrin höjere end Korri­

doren udenfor.

Til höjre for Dören en Slags Fordybning, der forestiller Alkove. Man kaster en Straa-

(28)

28

sæk derind, og Fangen antages saa at hvile dér, iført et Par Lærredsbukser og en Bol- sterdugsvest baade Sommer og \ inter.

Over mit Hoved skjules Himlen af en sort Spidsbuehvælving, ned fra hvilken der hænger tætte Spindelvævspjalter.

Forøvrigt hverken Yinduer eller Ven­

tiler — en Hör, hvor Træværket er skjult af Jærn.

Nej — jeg tager fejl, midt paa Dören oventil er der en Aabning paa 9 Kvadrat­

tommer med et Gitterkors i. Fangevogteren kan lukke det om Natten.

Udenfor er der en lang Korridor, som faar Lys og Luft gennem Ventiler, der er anbragte höjt oppe, og som er delt i smaa Rum, der staa i Forbindelse med hverandre ved en Række lave Rundbuedöre. Hvert af disse Rum danne en Entré til en Celle som inin. I disse Celler anbringes de Tugthus­

fanger, som Fængselsdirektøren har dömt til disciplinære Straffe. De tre forste Huller er de Dødsdomte forbeholdt, da de ligger nær­

mere ved Slutterboligen og følgelig mere bekvemt for Slutteren.

Disse Celler er alt, hvad der er tilbage af det gamle Herresæde Bicétre, som det blev byg­

get i det 15. Aårhundrede af Kardinalen af Winchester -- ham, der lod Jeanne d'Arc brænde. Jeg hørte det blive sagt til nogle fremmede , som var her for at besé mig for-

(29)

Jeden Dag og som stod og kiggede paa mig som paa et vildt Dyr i et Menageri. Fange­

vogteren fik 100 Sous for det.

Jeg har glemt at sige, at der Dag og Nat staar en Skildvagt ved min Dör, og at jeg aldrig kan hæve Blikket mod den fir­

kantede Aabning nden at møde lians altid aabne ö.jne.

Forøvrigt antager man, at der er Lys og Lnft nok i denne Stenæske.

XI.

ITvad skal jeg göre — det bliver al­

drig Dag!

Jeg faar en Ide — Jeg staar op og gaar med Lampen i Haanden rundt langs min Celles fire Vægge. De er dækkede med Ind­

skrifter, med Tegninger og besynderlige An­

sigter og Navne, som dække hverandre. Det sér ud, som om hver af de dødsdomte i det mindste her har villet efterlade sig et Spor. Der er Blyant, Kridt, Kid — sorte, livide og graa Bogstaver. Ofte dybe Grave­

ringer i Stenen •— lier og der rustrøde Tegn som skrevne med Blod. Hvis min Aand var fri, vilde jeg interessere mig mere for denne sælsomme Bog, hvis Sider aabner sig for mine Ojne paa disse Fængslets Stene. Jeg vilde nyskabe disse Tankefragmenters oprindelige

(30)

25

Sammenhæng — finde hvert Menneske under ivert Navn — blæse Livsens Aande i disse emlæstede Indskrifter, disse amputerede Sæt*

linger, disse Ord, der har mistet Hovedet igesom de, der skrev dem.

Lige ved mit Hovedgærde er der to bræn­

iende Kærter, gennemborede af en Pil. Og

>venover Kærlighed til Døden. Staklen )andt sig ikke for nogen lang Tid.

Ved Siden deraf en Slags trekantet Hat ned et lille grovtegnet Ansigt nedenunder og

•ølgende Ord: Leve Kejseren! 182 4.

Igen brændende Hjærter med den i et fængsel karakteristiske Indskrift: Jeg elskel­

ig tilbeder Mathieu Danvin. Jacques.

Paa Muren lige overfor Sengen læser nan Papavoine. Det store P er smykket ned Arabesker og omhyggelig forziret.

Et Vers af en sjofel Vise.

En frygisk Hue dybt indgravet i Stenen ig liedeunder: Boriés. Republiken. Det

^ar én af de fire Underofficerer fra La Ro- helle. Stakkels unge Mand! Hvor al denne politiske Nødvendighed er afskyelig! For jii Ide, en Dröm, en abstrakt Tanke den frygtelige Virkelighed, som hedder Guillotinen!

Hvad klager jeg over — jeg, der har begaaet tiii virkelig Forbrydelse — jeg, der har ud­

gydt Blod!

Jog vil ikke fortsætte min Undersøgelse, Jeg saa henne i Hjurnet tegnet med hvidt

(31)

et frygteligt Syn — Billedet af det Skafot, som maaske i dette Öjeblik rejses for mig.

Jeg havde nær tabt Lampen.

X1L

.Teg gik hurtig hen og satte mig paa Straasækken med Hovedet mod mine Knæ. Saa forsvandt min barnagtige Angst igen, og en sær Nysgerrighed drev mig til at fortsætte min Læsning paa Muren.

Ved Siden af Navnet Papavoine rev jeg et stort Spindelvæv ned, der var helt tæt af Støv og dækkede Murhjörnet. Under det var fire — fem fuldstændig læselige Navne midt mellem andre, hvoraf der kun var en Plet tilbage paa Muren. Dautun 1815 — Poulain 1818 — Jean Martin 1821 — Castaing 1823.

Jeg læste disse Navne, og sorgelige Ting randt mig i Hu. Dautun — det var ham, som skar sin Broder i Stykker og kastede Hovedet i et Springvand og Kroppen i en Kloak.

Poulain, der myrdede sin Kone. Jean Martin, der skød sin Fader med en Pistol, i det Öjeblik den gamle Mand aabnede et Vindu.

Castaing — Lægen, som forgav sin Ven — som plejede ham under denne sidste Sygdom, den han selv havde voldt, og i Steden for Lægemiddel altid gav ham Gift. Og ved Siden af dem Papavoine — den frygtelige Gale, som dræbte Börn ved Knivstik i Hovedet.

(32)

s?

Der løb en Gysen over inig. Det e'r dem, som för mig har boet i denne Celle, tænkte jeg. Her, paa samme Flisegulv som jeg, har disse Mord- og Blodmennesker tænkt deres sidste Tanker! Langs disse Mure, paa denne snævre Firkant har deres sidste Skridt gaaet rundt og rundt som et fanget Daadyrs!

De er fulgt efter hinanden med korte Mel­

lemrum — denne Celle synes aldrig at blive tom. Pladsen er endnu varm efter dem. Og jeg skal folge dem til Clamart-Kirkegaarden, hvor Græsset gror saa godt.

Jeg er hverken synsk eller overtroisk, og det er sandsynligt, at disse Tanker vakte en feberlignende Tilstand hos mig; men medens jeg drömte saaledes, syntes jeg med ét, at disse skæbnesvangre Navne var skrevne med Ild paa den sorte Mur; en hurtigere og hurtigere Ringen fyldte mine Øren og et rødt Lys mine Öjne; til sidst bares det mig for, at Cellen var fuld af Mennesker, fuld af fremmede, som bar deres Hoveder i venstre Haand og holdt det i Munden, fordi der ingen Haar var paa det. Alle knyttede de Næve ad mig — undtagen Fadermorderen.

Jeg lukkede Ojnene i Rædsel, men saa blev alt tydeligere.

Om det nu var Dröm eller Syn eller Virkelighed, jeg vilde være bleven vanvittig derover, hvis ikke et Indtryk ude fra havde vakket mig i Tide. Jeg var ved at segne

(33)

om, da jeg følte en kold Bug og laadne Klør slæbe sig hen over min nøgne Fod; det var Edderkoppen, jeg havde forstyrret för, som flygtede.

Det fik Synet til at forsvinde. O de frygtelige Genfærd ! — Nej, det var Røg, det var min tomme Hjærnes konvulsiviske Ind­

bildninger! Et Macbethsk Heksesyn! De døde er døde — og de fremfor alle. Der er laaset forsvarligt for deres Grave. Det Fæng­

sel flygter man ikke fra. Hvor kunde jeg dog blive saa bange? Gravenes Porte kan ikke aabnes indenfra.

XIII.

Jeg har nylig sét noget stygt.

Det var næppe Dag, og Fængslet var fuldt af Larm. Man hørte de tunge Döre blive aabnede og lukkede, Slaaerne og Laa- sene peb, Slutterens Nogleknippe klirrede, Trapperne rystede fra øverst til nederst under hurtige Trin, og Stemmer kaldte og svarede i de lange Korridorer. Mine Naboer — Tugt­

husfangerne , der sad deres Strafte af — var gladere end ellers. Hele Bicetre syntes at lé, at hoppe og danse.

Alene jeg var tavs i al denne Larm og ubevægelig midt i Tumulten. Jeg lyttede.

En Slutter gik forbi.

(34)

29

Jeg vovede at kalde paa ham og- spörge, om der var nogen Höjtidelighed paa Færde i Fængslet.

— Det kan De gærne kalde det, svarede han. I Dag bliver de Tugthusfanger lagt i Jærn, som i Morgen skal til Toulon. Vil De se paa det, det kan altid more Dem.

Det var virkelig for en Eneboer som mig en sand Lykke at faa noget at se paa, hvor afskyeligt det saa var. Jeg takkede og tog imod.

Slutteren tog de sædvanlige Forsigtig­

hedsregler og førte mig derpaa ind i en tom absolut umøbleret Celle med et Gittervindu

— et virkeligt Yindu i Albuhöjde, hvorigen­

nem man kunde se Himlen.

Herfra kan De baade se og høre, De faar en Loge for Dem selv ligesom Kongen.

Saa gik han og lukkede Laas, Slaa og Hængelaas for mig.

Yinduet vendte ud til en temmelig stor firkantet Gaard. Omkring den hævede sig paa alle Sider ligesom en Mur en stor seks­

etages Kvaderstensbygning. Jeg har aldrig sét noget mere nedværdiget og nøgent og elendigt for Ojet end denne firdobbelte Facade gennemhullet af en Masse Gittervinduer, hvor en Mængde blege, magre Ansigter trængte sig over hverandre som Stene i en Mur, alle ind­

rammede af Gitrenes krydsende Jærnstænger.

Det var Fanger, som saa' til, mens de ven­

(35)

tede paa selv en skönne Dag at komme til at optræde. Sjæle i Pine, der flokkes om Skærsildens Lufthuller ud til Helvede!

Alle saa' i Tavshed ned i Gaarden, der endnu var tom. De ventede. Mellem alle de skumle <>g udslukte Ansigter funklede her og der et Par gennemtrængende og levende Öjne som Ildpletter.

Den Pængselsfirkant, som omslutter Gaarden, lukker sig ikke helt sammen. En af Bygningens fire Sider, den mod Øst er gennemskaaren omtrent paa Midten og knyttes kun til Nabobygningen ved et Jærn- gitter. Dette Gitter fører ud til nok en Gaard mindre end den forste, men, ligesom den, omgiven af sortsmudsede Mure og Gavle.

Helt rundt om Hovedgaarden støtter Stenbænke sig op mod Muren. 1 Midten en

böjet Jærnstang til en Lygte.

Klokken slog tolv. En stor Vognport, skjult i en Murfordybning, sprang op. En Karre, eskorteret af en Slags smudsige og skamfulde Soldater i blaa Uniformer med røde Epauletter og gult Bandoler, kom tungt ind i Gaarden mod Larm af Jærn. Det var Bagnoets Slaver med Lænkerne.

Det var, som om denne St»>j vækkede Fængslet. For i samme öjeblik brød de hid­

til tavse og ubevægelige Tilskuere ud i Glædesraab, i Sange og Trusler og Forbandel­

ser blandede med Latterudbrud, som var pin-

(36)

31

ige at høre paa. Det var som Djævlema- ,ker. Alle Ansigter skar Grimacer — alle

^æver kom ud mellem Stængerne — alle Stemmer hylede — alle Ojne flammede — og eg ræddedes ved at se saa mange Gnister

indre frem af denne Aske.

Opsynsmændene — blandt hvilke man mnde kende enkelte nysgærrige Parisere paa leres pæne Klæder og deres Skræk — gav ig imidlertid roligt til deres Arbejde. En af lem krøb op paa Karren og kastede Lænker, iejsehalsböjler og Bylter med Lærredsbukser led til sine Kammerater. Derefter delte de Arbejdet mellem sig; nogle bredte de lange jænker ud henne i en Krog; andre lagde Skjorter og Bukser paa Stenbroen; medens de lygtigste under deres lille gamle Tyksak af

>n Kaptejns Opsyn undersøgte Jærnhalsbaan- lene, som de tilsidst prøvede ved at slaa lem mod Brostenene. Alt dette under spot­

ende Bifald fra Fangerne og fra Galejslaverne, il hvem alt dette gjordes i Stand, og som nan saa' i det gamle Fængsels Vinduer ud nod den lille Gaard.

Da disse Forberedelser var til Ende, gav li sølvbroderet Herre, som kaldtes Hr. In- pektøren, en Ordre til Fængselsdirektøren.

)g et Öjeblik efter udspyede to —tre lave )öre næsten samtidig og ligesom i Mund- ulde Skyer af grimme, hylende og lasede ilandfolk. Dut var Galejslaverne.

(37)

Fordoblet Glæde fra Vinduerne, da de kom. Nogle af dem — Bagnoets »tore Navne

— hilstes med Tilraab og Bifald, som de modtog med en Slags beskeden Stolthed.

Störste Parten havde en Slags Straahatte paa, som de selv havde flettet af Fængslets Halm.

Disse Hatte var altid af ejendommelig Form.

for at de kunde göre deres Bærere bemærkede i de Byer, man kom igennem. Disse blev endnu stærkere apj^lauderede. Der var især en, som vakte vild Henrykkelse; en ung Mand paa 17 Aar med et Ansigt som en ung Pige. Han havde siddet forvaret i otte Dage, og havde i den Tid af sin Halmsæk lavet sig en Klædning, der indhyllede ham helt fra Hoved til Fod, og han kom ind i Gaarden, idet han slog Hjul med en Slanges Væver­

hed. Det var en Balletdanser, som var dömt for Tyveri. Der blev en rasende Klappen i Hænder og Skrigen af Glæde. Galejslaverne svarede derpaa, og det var frygteligt at høre denne Udveksling af Glædesytringer mellem de fungerende og aspirerende Tvangsarbejds- f a n g e r . H v a d n y t t e d e d e t a t S a m f u n d e t var til Stede i Slutterens og de nysgærriges Skikkelse — Forbrydelsen haanede det op i dets aabne öjne og lavede denne frygtelige Revselse 0111 til en Familiefest.

Efterhaanden, som de kom ud, drev man dem mellem to Rækker Bagnovogtere ind i den tilgitrede Gaard, hvor Lægeeftersynet ven-

(38)

33

;ede. Dér forsøge alle en sidste Anstrængelse

?or at undgaa Rejsen — foregive at deres Jjne ere daarlige, at de halter, at deres rlaand er lemlæstet. Men man finder dem læsten altid brugbare for Bagnoet; og saa

•esignerer de alle og glemmer faa Minuter ifter deres foregivne Arbejdsudygtighed.

Den lille Gaards Gitter aabnede sig igen.

3n Oppasser kaldte dem frem i alfabetisk Or­

len, og de kom ud én for én, og hver Galej- dave stillede sig i et Hjörne af Gaarden hen

il dem, der tilfældig har samme Begyndelses- logstav. Saaledes bliver enhver henvist til lig selv; enhver bærer sin Lænke alene, Side

>m Side med en ukendt; og hvis en Galej- ilave tilfældig har en Ven, saa skiller Læn- ten dem ad. Det er den sidste Ulykke.

Da henved en 30 Stykker var kommen id, blev Gitret lukket. En Opsynsmand stil­

ede dem i Geled langs sin Stok og kastede lerpaa en Skjorte, en Vest og et Par Bukser if grovt Lærred foran dem. Saa gav han et Tegn, og alle begyndte at klæde sig af. Eu iventet Hændelse forvandlede — ligesom efter Utale — denne Ydmygelse til Pinsel.

Hidtil havde Vejret været ganske godt.

ielv om Oktoberblæsten gjorde Luften frost­

told, aabnede den ogsaa fra Tid til anden sn Revne i Himlens graa Taage, hvorigennem sii Solstraale kunde falde ned. Men næppe lavde Straffefangerne berøvet sig deres Fæng-

Hugo. 3

(39)

selspjalter og underkastet deres Legemer Vog- ternes mistænksomme Blikke og de fremmedes Nysgærrighed, för Himlen blev sort, og en is*

nende Efteraarsbyge plaskede ned i Gaarden over Galejslavernes blottede Hoveder og nøgne Lemmer og over deres stakkels Laser paa Stenbroen.

I et Ojeblik var Gaarden tom for alt, der ikke hed Opsynsmand eller Galejslave.

De nysgærrige fra Paris søgte Ly under Por­

tenes Overbygninger.

Imidlertid faldt Regnen i Strömme. Man saa' ikke andet i Gaarden end nøgne Galej- Galejslaver, der dryppede af Regn, midt paa den oversvømmede Stenbro. En dump Tavs­

hed havde efterfulgt deres larmende Bravader.

De rystede, deres Tænder klaprede, deres knortede Knæ stødte sammen, og det var en Ynk at se dem trække disse vaade Skjorter, disse regndryppende Tröjer og Bukser paa deres blaafrosne Lemmer. Nøgenheden havde været bedre.

En eneste — en gammel en — havde beholdt lidt af Munterheden tilbage. Han torrede sig med sin gennemblødte Skjorte og r a a b t e , a t d e t s t o d i k k e p a a P r o g r a m m e t ; saa gav han sig til at le og knytte Næve ad Himlen.

Da de havde taget Rejsetojet paa, blev de inddelte i Flokke paa 20 — 30 Stykker og ført over i det andet Hjörne af Gaarden, hvor

(40)

85

„Rebene" laa paa Jorden og ventede. Disse

„Reb" er lange, stærke Kæder, som for hver to Fod er forbundne ved kortere Kæder, til hvis yderste Ende er fæstet et firkantet Hals- jærn. Dette Halsjærn kan ved det ene Hjörne aabnes med en Laas, ved det andet lukkes af en Jærnbolt, og er under hele Rejsen nittet fast om Galejslavens Hals. Naar disse Reb ligger paa Jorden, ligner de ikke lidet en Fisks Rygrad.

Man lod Galejslaverne sætte sig ned i Snavset, paa de vaade Brosten. Man prøvede Halsjærnene paa dem, hvorefter to af Bag- noets Smedde, forsynede med transportable Ambolte, nittede dem kolde sammen med tunge Forhammerslag. Det er et frygteligt Öjeblik, hvor selv de modigste blegne. Hvert Slag mod Ambolten, der staar paa deres Ryg, faar deres Hage til at smække tilbage. Ved den mindste Bevægelse bagud vilde de faa deres Hjærnekasse knust som en Nøddeskal.

Efter denne Operation bleve de alvorlige.

Man hørte ikke andet end Lænkernes Raslen og nu og da et Skrig og den dumpe Lyd af Bagnovogternes Stokke paa de genstridige Lemmer. Nogle græd. De gamle rystede og bed sig i Læben. Jeg saa' med Rædsel paa disse mørke Skikkelser i deres Jærnrammer.

Efter Lægernes Eftersyn altsaa Fange­

vogternes ; efter Fangevogternes Eftersyn Lænke- lægningen. Et Skuespil i tre Akter.

Der kom et Glimt af Sol. Det var, som 3*

(41)

det stak Ild paa alle disse Hjærrier. Galej- slaverne sprang op paa én Gang, som med en konvulsivisk Bevægelse. De fem Kæder knyttede sig sammen —- og dansede pludselig en uhyre Runddans om Lygtepælen. De drejede rundt, saa jeg tik ondt i Ojnene deraf.

Og saa sang de en Bagnosang, en Kæltringe- sprogsromance paa en snart klagende, snart rasende lystig Melodi; nu og da skælnede man tynde Skrig, stakaandede og forrevne Latter­

udbrud mellem mystiske^Drd; saa voldsomme Bifaldsraab, alt mens Lænkerne raslede i Takt og tjente til Orkester under denne Sang, der var mere raa end deres Stöj. Ilvis jeg søgte et Billede af en Heksesabbat, kunde jeg hver­

ken faa det værre eller bedre.

Man bragte en stor Træbakke ud i Gaar­

den. Bagnovogterne brød Galejslavernes Dans med Stokkeslag og førte dem hen til denne Bakke, hvor jeg saa' nogle Urter svømme om i en smudsig Vædske. De spiste.

Da de havde spist, smed de Resterne af deres Suppe og Grovbrød bort og gav sig igen til at danse og synge. Det synes, som om man under dem denne Frihed Lænknings- dagen og den paafølgende Nat.

Jeg iagttog dette sælsomme Skue med en saa begærlig og .skælvende og opmærksom Nysgerrighed, at jeg helt havde glemt mig selv. En dyb Medlidenhedsfølelse rørte mig

(42)

37

ind til mit Inderste, og deres Latter fik mig til at græde.

Pludselig saa' jeg — midt i init dybe Drömmeri — den hylende Rundkreds standse og tie. Saa vendte alle Ojne sig mod det Vindu, hvor jeg stod.

— Den dødsdomte! den dødsdomte! skreg de allesammen og pegede ad mig; og Glædes- udbruddene fordobledes.

Jeg stod forstenet.

Jeg véd ikke, hvorfra de kender mig, eller hvorledes de havde genkendt mig.

God Dag, god Dag! raabte de til mig med deres græsselige Haanlatter. En af de yngste, som var dornt til Galejerne paa Livs­

tid — én med et skinnende, bly farvet Ansigt, saa' misundeligt paa mig og sagde: — Han er lykkelig! han skal kværkes! Farvel, Kam­

merat!

Jeg kan ikke sige, hvad der foregik i mig. Jeg var jo deres Kammerat. Gréve- pladsen er Toulons Søster. Jeg stod endogsaa lavere end de; de hædrede mig. Jeg gyste.

Ja, deres Kammerat. Nogle Dage senere kunde jeg have været et Skue for dem.

Jeg stod ved Yinduet, ubevægelig og lamslaaet. Men da jeg saa' de fem Rækker komme styrtende frem mod mig med djævelsk venlige Ord; da jeg hørte deres Lænkers bra­

gende Larm og Larmen af deres Raab og Trin ved Foden af Muren, syntes det mig at

(43)

denne Sky af Dæmoner klatrede op i min Celle; jeg udstødte et Skrig, jeg løb mod Dören, men det var ikke muligt at flygte;

Slaaene vare skudte for udvendig. Jeg ban­

kede, jeg kaldte i Fortvivlelse. Saa var det, som jeg hørte Galejslavernes frygtelige Stem­

mer nærmere endnu. Jeg troede allerede at se deres hæslige Hoveder stikke op over Vin­

duets Rand, og jeg faldt om i Afmagt.

XIV.

Da jeg kom til mig selv igen, var det Nat. Jeg laa i en Sygeseng; en Lygte under Loftet lyste ned over andre Senge i Række til begge Sider. Jeg forstod, at man havde bragt mig paa Hospitalet.

Jeg laa vaagen lidt — uden at tænke eller huske, helt optagen af den Lykke at ligge i en Seng. Fordum vilde denne Hospi­

talsseng og dette Fængsel have faaet mig til at gyse af Modbydelighed og foragtende Med­

ynk; men jeg var ikke længer den samme som för. Lagnerne vare grove og graa, Tæp­

pet tyndt og hullet, man mærkede Straaet gennem Madratsen. Men hvad gjorde det!

mine Lemmer kunde strække sig frit under disse grove Lagener; og under dette Tæppe

— saa lille det end var — folte jeg lidt efter ljdt denne isnende Kulde forsvinde, som i

(44)

39

den sidste Tid havde fyldt Marven i mine Knogler. Jeg faldt i Sövn igen.

En stor Larm vækkede mig — det var henad Morgenstunden. Stöjen kom nde fra.

Min Seng stod ved Siden af Yinduet, og jeg rejste mig over Ende for at se, hvad der var paa Færde.

Yinduet vendte ud til Bicétres store Gaard. Denne Gaard var fuld af Folk; to Rækker Veteraner havde Möje mod at holde en snæver Passage aaben tværs gennem Mæng­

den. Mellem denne dobbelte Rad Soldater rumlede fem lange menneskelæssede Karrer tungt og skumlende af Sted! det var Galej­

slaverne, som kørtes bort.

Karrerne var aabne. Hvert „Reb"' ind­

tog én af dem. Galejslaverne sad paa Vogn- faddingerne med Ryggene mod hinanden, skilte ved den fælles Lænke, som laa paa langs i Vognen, og paa hvis yderste Ende en bevæbnet Opsynsmænd satte sin Fod. Man hørte deres Lænker klirre, og hver Gang Vognen hoppede, saa' man deres Hoveder nikke og deres nedhængende Ben dingle frem og tilbage.

En fin, gennemtrængende Regn isnede Luften og klistrede deres Bukser — som fra graa var blevne sorte —- fast til deres Knæ.

Det dryppede fra deres lange Skæg og kort­

klippede Haar; deres Ansigter var violette;

man saa dem ryste, og de skar Tænder af

(45)

Kulde og Raseri. Det var f'orøvrigt umuligt at göre nogen Bevægelse. Naar man én Gang er nittet til denne Kæde, er man kun et Bmdstykke af dette hæslige Hele, der kal­

des „Rebet" og der bevæger sig om ét eneste Menneske. Fornuften kan tage sin Afsked Halsjærnet har ingen Brug for den; selv Dyret maa kun have Fornødenheder og Lyster paa bestemt Klokkeslet. Ubevægelig, halv­

nøgen, med blottede Hoveder og hængende Fødder begyndte de saa deres femogtyve- Dages Rejse, læssede paa samme Karrer, klædte i en Dragt, der ligelig skulde værne mod Julisolens Regn af smeltet Bly og No­

vembers kolde Byger. Det er som 0111 Men­

neskene vilde overdrage Hælvten af deres Bøddelhværv til Himlen,

Mellem Mængden og Karrerne havde der udspundet sig en Slags rædselsvækkende Dia­

log; Skældsord fra den ene Side, Trods fra den anden, Forbandelser fra begge; men paa et Yink fra Kaptejnen saa' jeg Stokkeslagene regne ned paa maa og faa over Karrerne, paa Skuldre og paa Hoveder, og alt vendte tilbage til denne Art ydre Ro, som kaldes Orden. Men Öjnene var fulde af Hævn, og Staklernes Næver krummede sig om deres Knæ.

Under Eskorte af Hestgendarmer og Op­

synsmænd til Fods forsvandt de fem Karrer langsomt under Bicétres höje Bueport: en

(46)

41

sjette fulgte med en raslende Blanding af Kobberkedler, Spisebakker og Lænker til at skifte med. Nogle Bagnovogtere, som havde forsinket sig i Marketenderiet, kom løbende bagefter for at slutte sig til Troppen. Mængden skiltes. Det hele Skue forsvandt som et Dröm- mesyn. Længere og længere bort drog Lyden af de tunge Hjul og Hestehovene paa den brolagte Vej til Fontainebleau, af Piskenes Smæld og Lænkernes Klirren og Pøblens Hyl efter de rejsende Galejslaver.

O g d e t e r k u n B e g y n d e l s e n !

Hvad var det, Advokaten sagde til mig?

Galejerne! Nej, nej — heller tusind Gange Døden, heller Skafottet end Bagnoet, hellere det tomme Intet end Helvede; heller lægge min Hals under Guillotinens Kniv end i O p s y n s m æ n d e n e s J æ r n ! D u g o d e G u d — Galejerne!

XV.

Desværre fejlede jeg ikke noget. Næste Dag blev jeg atter overflyttet til min Cello.

Nej — jeg er jo ung og stærk og sund.

Blodet løber frit i mine Aarer; mine Lem­

mer adlyde hvert af mine Luner; jeg er kraftig paa Legeme og Aand, bygget til et langt Liv. Alt dette er rigtigt — og alligevel har jeg en Sygdom, en Sygdom til Døden, en Sygdom skabt af Menneskehaand,

(47)

42

Siden jeg er kommen bort fra Hospitalet, er der en Ide, som stadig forfølger mig. Jeg vil lade, som jeg er vanvittig; ovre fra Hospitalet kunde jeg maaske have flygtet, hvis jeg havde faaet Lov' at blive der. Disse Læger og barmhjærtige Søstre syntes at in­

teressere sig for mig: Dø san ung og en saa- dan Død! Det var næsten, som 0111 de ynkede mig, saa ivrigt syslede de 0111 mig. Aa Nysgærrighed! Og de Folk, som læge, kan læge én for Feber men ikke for en Dødsdom!

Og dog vilde det være dem saa let! En aaben Dør! Hvad kunde det göre dem!

Men der er ingen Udsigt! Min Appel vil blive afvist, fordi alt er i Orden: Vid­

nerne have vidnet vel, Sagførerne have talt vel, Dommerne have dömt vel. Jeg tæller ikke, med mindre . . . . Nej, det er Daar- skab! Der er intet Haab! Appellen, det er et Beb, der holder én svævende over en Af­

grund — man hører det knage uafladelig, indtil det brister. Det er, som om Guillo?

tin ens Kniv var seks Uger om at falde.

Om jeg alligevel blev benaadet? Benaadet!

Af hvem! Hvorfor? Hvorledes? Det er umuligt!

Hvor er der et Præcedens — som det hedder.

Jeg har kun tre Skridt tilbage: Bicétre, Baadhusfængslet, Gréve-Pladsen.

(48)

43 XVI.

Om jeg flygtede! Hvor jeg skulde løbe!

Nej, ikke løbe! Det vækker Opsigt, gör mistænkelig. Tvært imod, gaa langsomt, med Hovedet i Vejret, og nynne. Man skulde have en gammel blaa Arbejdsbluse paa med rødt Mønster i. Den dækker godt — alle Gartnerne i Omegnen gaar med saadan en.

I Nærheden af Arcueil er der en Klynge Trær ved en Mose, hvor jeg i min Skoletid gik hen hver Torsdag med mine Kammerater og fangede Frør. Der vil jeg skjule mig til Aften.

Naar Natten saa er falden paa, vil jeg fortsætte min Flugt. Jeg vil gaa til Vincen- nes. Nej — det er sandt — der er jo Floden.

Saa vil jeg til Arpajon. Eller maaske det var bedre at lægge Vejen hen ad Saint-Ger- main til — gaa til Havre og indskibe mig til England. Lige meget! jeg kommer til Longjumeau. En Gendarm gaar forbi; han spörger om mit Pas — Jeg er fortabt!

Usalige Drömmer, bryd först gennem den tre Fod tykke Mur, som fængsler dig! Døden ! Døden!

Aa den Tid, da jeg kom til Bicétre som Barn for at se den store Brønd og de gale!

XVII.

Medens jeg skrev alt dette, begyndte min Lampe at blegne, Dagen kom, Kapellets

(49)

Ur slog seks. — — Hvad skal det betyde?

Slutteren har lige været herinde, han tog sin Hue af og hilste og had om Undskyldning, hvis han forstyrrede, og spurgte saa med sin blideste Røst, hvad jeg ønskede til Frokost?

Jeg kom til at ryste. Skulde det være i Dag?

XVIII.

Det er i Dag!

Fængselsdirektøren har selv været her paa Visit. Han spurgte mig, 0111 der var nogen Ting, hvormed han kunde være mig til Tjeneste eller til Behag; udtrykte det Haab, at jeg ikke havde haft noget at beklage mig over fra hans eller hans underordnedes Side;

hørte interesseret til min Sundhed og spurgte, hvordan jeg havde tilbragt Natten. Da han gik, kaldte han mig Hr,

Det er i Dag!

XIX.

Denne Slutter tror ikke, jeg kan beklage mig over ham og hans Undersluttere. Han har Ret. Det vilde være urigtigt af mig at beklage mig! de have røgtet deres Dont og passet godt paa mig! og de have været høflige fra jeg kom til nu jeg rejser. Bor jeg ikke være tilfreds?

Denne gode Arrestforvarer med sit søde

(50)

45

Smil, sine kærtegnende Ord, sit smigrende og udspionerende Blik, sine store, grove Hænder, det er det inkarnerede Fængsel, det er Bicétre, som er blevet Kod og Blod. Alt er Fængsel om mig; jeg finder Fængslet igen under alle Former, som Menneske, som Gitter, som Slaa.

Denne Mur er Fængslet i Sten — denne Dör er Fængslet i Træ — disse Sluttere er Fængslet i Kød og Knogler. Fængslet er en Slags fryg­

teligt, udeleligt Væsen, halvt Hus og Men­

neske til Hælvten. Jeg er dets Bytte, det ruger over mig, det vikler mig ind i sine Folder. Det gemmer mig i sine Granitmure, laaser for mig med sine Jærnlaase, vaager over mig med sine Fangevogteröjne.

Aa jeg ulykkelige, hvad skal der blive af mig? hvad vil de göre ved mig?

XX.

Nu er jeg rolig. Alt er forbi. Jeg er fri fra den frygtelige Uvished, hvori Direk­

tørens Besøg havde sat mig. For jeg til- staar, jeg haabede endnu. Nu haaber jeg, Gud være lovet, ikke mere.

Der er foregaaet følgende.

Paa Slaget 61/2 — nej, det var ét Kvar­

ter tidligere — blev min Dör atter aabnet.

En hvidhaaret gammel Mand i brun Frakke kom ind. Han knappede sin Frakke op, og

(51)

jeg saa en Bladkrave og en Kjole. Det var en Præst.

Denne Præst var ikke Fængslets. Det varslede ikke godt.

Han satte sig lige over for mig, smilede velvilligt, rystede paa Hovedet og vendte Öjnene mod Himlen d. v. s. Cellens Loft.

Jeg forstod.

— Min Sön, er du beredt?

Jeg svarede med svag Stemme:

— Ikke beredt . . . men færdig.

Men mit Syn forvirredes, alle mine Lem­

mer svedte, det var som mine Tindinger svulmede op, og mine Øren var fulde af Summen.

Mens jeg sad og nikkede paa min Stol, som om jeg sov, talte den gode gamle Mand.

Saadan forekom det mig i det mindste, og jeg tror at erindre, at jeg saa hans Læber bevæge sig, hans Hænder gestikulere og hans Öjne skinne.

Saa aabnedes Dören igen. Larmen rev mig ud af min Dvale, ham af hans Fore­

drag. En Herre i sort kom ind og hilste dybt paa mig. Bag efter kom Fængselsdirek­

tøren. Denne Herre havde paa sit Ansigt en vis officiel Bedemandsbedrøvelighed. Han holdt en Rulle Pajiir i Haanden.

— Min Herre, sagde han med et høfligt Smil, jeg er Bud ved Højesterets Domstol i

(52)

47

Paris. Jeg har den Ære at overbringe Dem it Budskab fra Hr. Generalprokurøren.

Det forste Stød var ovre. Hele min

^.åndsnærværelse var vendt tilbage.

— Er det Hr. Generalprokuroren, svarede jeg, som saa indtrængende har forlangt mit Hoved? Megen Ære for mig, at han skriver mig til. Jeg haaber, at min Død vil for­

nøje ham; ti det vilde göre mig ondt at tænke paa, at han skulde have ansøgt saa ivrigt Dm den, og at den dog skulde være ham ligegyldig.

Alt det sagde jeg. Og derefter med fast Røst:

— Læs!

Han gav sig til at læse en lang Tekst, idet han sang paa Slutningen af hver Linje og gjorde Ophold midt i hvert Ord. Min Appel var afslaaet.

- Eksekutionen vil finde Sted i Dag paa Greve-Pladsen, föjede han til, da han var færdig, uden at løfte Öjnene fra sit Stempel­

papir. Vi tage af Sted Kl. 7^ præcise til Raadhusfængslet. Vil De, kære Herre, være saa venlig at göre mig Følgeskab?

Jeg havde i nogle Öjeblikke ikke hørt efter længer. Direktøren snakkede med Præsten;

Buddet stod med Öjnene i sit Papir; jeg saa til Dören, der var bleven staaende paa Klem Fire Musketérer i Korridoren!

(53)

Retsbuddet gentog sit Sporgsmaal. Denne Gang saa han paa mig.

— Naar De vil — svarede jeg. Som De behager.

Han hilste og sagde:

— Jeg skal have den Ære at komme efter Dem om en halv Time.

Saa lod de mig alene.

Min Gud! min Gud! et Middel til Flugt!

et Middel til Flugt! Jeg maa af Sted! jeg maa! öjeblikkelig! ad Dörene, ad Vinduerne, ad Taget, om jeg saa skal lade mit Kød sidde paa Bjælkerne!

Kaseri! Forbandelser over Forbandelser!

Der behøvedes Maaneder til at komme gen­

nem disse Mure med godt Værktoj — og jeg har ikke et Som — — og ikke en Time.

XXI.

Raadhusfængslet.

Nu er jeg „overført", som det hedder i Retsprotokollen.

Men Rejsen er værd at fortælle.

Paa Slaget halv otte stod Retsbuddet atter paa min Celles Tærskel.

— Min Herre, sagde han, jeg venter Dem.

Ak — baade han og andre!

Jeg rejste mig, jeg gjorde et Skridt mit Hoved var saa tungt, og mine Ben saa

(54)

49

svage, at jeg ikke troede, jeg kunde göre et til. Men jeg kom mig og blev ved med ret tast Holdning. Für jeg forlod min Hule lod ieg Öjet løbe om derinde en sidste Gang.

Jeg holdt af min Celle. Og jeg lod den itaa, tom og aaben; — saa ser en Fange- ielle saa underlig ud.

Den vil for øvrigt ikke være det længe.

[ Aften venter man nogen, sagde Fange­

vogteren; en dødsdomt, som Kriminalretten i øjeblikket er ved at behandle.

Ved Omdrejningen af Korridoren ind- lentede Fængselspræsten os. Han havde lige

»pist Frokost.

Da jeg gik ud af Arrestforvarerboligen, l-ykkede Direktøren hjærtelig min Haand og brstærkede min Eskorte med fire gamle Soldater.

Ved Hospitalsdören raabte en dødssyg )lding efter mig: Paa Gensyn!

Vi kom ned i Gaarden. Jeg aandede til;

let gjorde mig godt. Men vi gik ikke længe Luften. En Vogn med fire Postheste for len samme, som havde bragt mig herhen

rentede i den forste Gaard. En Slags aflang )roske var det, delt i to Rum ved et Tvær- bitter af saa tæt Jærntraad, at man skulde ro, det var strikket. De to Afdelinger har iver sin Dör — den ene forpaa, den anden

»agtil. Det hele saa smudsigt og sort og støvet, ,t Fattigligvogmm er en Kroningskaret i Sam- uenligning dermed.

Hugo. ,j.

(55)

r*' r 50

Für jeg begravede mig i denne tohjulede Kiste, kastede jeg et Blik ned i Gaarden, et af disse fortvivlede Blikke, man synes, Murene maa styrte sammen for. Gaarden — et lille træplantet Rum — var endnu tættere fyldt af Tilskuere end Galejslavedagen. Allerede Hoben!

Ligesom hin anden I)ag faldt der en fin iskold Kegn -— en Regn, der endnu falder i dette Öjeblik, én Regn, som uden Tvivl vil falde hele Dagen og som vil vare længer end jeg.

Vejene var som plöjede, Gaarden fuld af Dynd og Vand. Det morede mig at se Hoben staa i alt det Mudder.

Vi steg ind — Betjenten og en Gen­

darm i det forreste Rum, Præsten, jeg og en Gendarm i det bagerste. Fire Gendarmer til Hest om Vognen. Altsaa otte Mennesker om et Kusken endda ikke regnet med.

Medens jeg steg ind, var der en gammel Kone med graa Öjne, som sagde: Jeg holder meget mere af det end af at se paa Lænk- ningen.

Jeg forstaar saa godt. Det er et Skue, man lettere fanger under et, det er hurtigere sét. Og dog er det alt ligesaa smukt og behageligt. Der er intet, som adspreder én. Der er kun et Menneske og over ham ligesaa megen Elendighed som over alle Galejslaverne- tilsammen. Det hele er meget

(56)

51

mindre spredt; det er en koncentreret og vel­

smagende Likør.

Vognen begyndte at ryste. Den fyldte den store Porthvælving med dump Larm og kom saa ud i Alleen, medens Bicétres tunge Flöjdöre lukkede sig bag den. Jeg sad i stiv Rædsel og lod mig føre af Sted, som en Mand i letargisk Dvale, der hører, at man begraver ham, men hverken kan bevæge sig eller skrige. Jeg hørte vagt Posthestenes Halsbjælder ringle i Takt og lige som hik­

kende, de jærnbeslagne Hjul ramle over Bro­

stenene eller skrabe mod Vognmagasinet, naar vi svingede, Gendarmernes klingre Galopperen om Vognen og Kuskens smæk­

kende Knalden. Det var som en Hvirvel alt sammen, der førte mig bort. Gennem et tilgitret Kighul, der var lige over for mig, hæftede mine Öjne sig maskinmæssigt paa Indskriften over Bicétres store Port:

A L D E R D O M S H J E M .

— Naa, sagde jeg til mig selv, der maa altsaa være Folk, som bliver gamle derinde.

Og som mellem Sövn og Vaagen blev jeg ved at vende og dreje denne Ide paa alle Maader i min smærtedøvede Sjæl. Pludselig bojede Vognen fra Alléen ud paa Landevejen og i Kighullets Ramme viste sig nu Notre Dames Taarne, blaa og halvt udviskede i Taagen over Paris. öjeblikkelig skiftede min Aand ogsaa Synsfelt. Jeg var bleven en Maskine

4*

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Ikke desto mindre kan man i den koncise skelnen mellem kødets ord og stemme og sjælens ord og tankens råb lokalisere en ganske kompleks figur, der kommer igen

Men selv om der her er tale om to forskellige forhold til Grundtvig, hans forfatterskab og dets eftervirkninger: en rent saglig og en eksistentiel, der

Og når hun skal forstå det centrale i det kristne budskab: forkyndelsen af at Gud bliver menneske i Jesus fra Nazareth, så er, siger hun, denne hændelse ikke

Det gælder mennesker, der ikke kan finde ud af at bestemme over deres egne penge, selv om de får hjælp.. For eksempel kan man ikke lave en aftale om at købe eller leje noget, hvis

• Tines far vil ikke have, at Tine får en tatovering – han synes, det er pinligt, at hans datter går rundt med en stor tatovering, og han er bange for, at andre vil grine af hende

Denne tabel skabes ud fra aktiviteten af typen &#34;Opfølgning&#34; og undertypen &#34;Faglig vurdering&#34;, som genereres automatisk når feltet &#34;Version færdiggjort&#34;

Hans Kock, for al lforetage en lovlig registrerings og WurderingsFor/ retning til nærmere paafølgende Skifte og deling/ imellem Encken Johanne Dorthea Holst og hendes/ med dend