Livet i "Søndertoft" omkring 1930

Livet i »Søndertoft« omkring 1930

Af Gunnar Bloch Gregersen

15september1915kom denførstefødte i det¬

teårhundrede til verden i »Søndertoft« i den lillelandsbyHo.

10 april 1930kom den sidste afen børne¬

flok på ni til verden samme sted. Familien Gregersentalte herefter 13personerialt (en

farmor_ogfarfar boede i aftægtslængen), alle skulle fødes_ogklædesafindtægterne på den

lillegård.

Som indledningen antyder ervi i Vestjyl¬

land, og dette burdealtsammen have været skrevetpåægtevestjysk, men det bliver for besværligt selv for^envestjyde. Lad alligevel følgende selvoplevelsefra 1936,være en del

afindledningen^-med enkelte vestjyske ord i:

Ho skolevarpå skoleferierejseenlilleuge sikkert for førstegang sålangt som til Sjæl¬

land (Uglerup), på en udvekslingsferie med

skolenderfra. Påvejen hjem itoget, der^var

et rigtigt damplokomotivtog, der smed ^en

massekulstøv frasig, komenherre indiden kupe', hvorjegsadsammenmed flere andre elever; Herren_spurgte,hvorvikomfra,ogvi

svarede efter_nogennølen, »fræ Huue«, hvil¬

ket helt klart foros betød »fraHo«, manden rystede på hovedetogspurgteigen-samme

svar.

LærerHedager, som sadiden tilstødende kupe'.havde hørt samtalen^ogforklarede ^os,

atvitilikke-vestjyder skulllesige Ho,menel¬

lers kunne viogsåbaresigeBlåvand, for så

vidste defleste, hvor i landet, vi kom fra.

lidtsenerekomenpændame forbivores

kupe'og også hun spurgte os, hvorvi kom

fra. Nu havde vi lært lektien og svarede prompte, næsteni kor »frææBlo-wand«, for sådan udtalte en ægtevestjyde ial fald den¬

gang dette stednavn. Forvirringen var igen

storhos_spørgeren,indtil^enaf^ostogmod til sigogudtalte påkorrekt rigsmål »Blåvand«

også lystedamen^opiet stortsmil.

Det måvære retindlysende,aten familie

med ni børn_ogtoaftægtsfolk påenlillevest¬

jysk gård, ikke havde hverken plads eller råd

til_{så mange.}Daskolegangenfratiårsalderen

kunvar omvinteren, passede dette med,atvi fra 11- 12 årsalderen måtte »ud at tjene« i sommerperioden.Undtagen herfravaretpar

stykkerafbørneflokken,der skulle hjælpe til derhjemme.Lønnen forde »tjenende«på 11-

14 år_var, foruden kost og logi 25- 75 kr.for

sommeren.

Davoresflokhavdeetrimeligt godtry, var detaldrigsværtforosatfåetsommerjob.

14 årogvoksen

14år_ogkonfirmeret,såvardet slut med sko¬

legangen ogsåskulle manrigtig udatvære

tjenestekarl eller-pige. (vivarfem drengeog firepiger).

Hvorvardetsåherligt,når vinoglefågan¬

geårligtvarsamledeihjemmet^-ikke mindst

ijulen ^ogtil fars fødselsdag. Det^varden 23 juni,højsommerogfestligt bål,somvi kaldte blus, pådenøstrebanke.

Gården »Søndertoft«

Forudenhovedarealet, hørte tilgården »Søn¬

dertoft« elleve parceller, placerede forskelli¬

ge steder, heraffire på Skallingen. Desuden

varderetstykkemose, somvikaldte»klyne-

mosen«.Herfrahentedes deklyne, dersene¬

re var at finde i køkkenets klynekasse, der daglig skullefyldesafosbørn.

Som supplement til klynenevar det legalt

athjemtage ukurant drivtømmer fra Skallin¬

gen. Det blev ikke mindst brugt ^{som »op-} tændingspinde« for klynene. Ofte var der

søm i træet og disse blev omhyggeligt truk¬

ket ud_ogrettede, hvilket gjorde demnæsten lige så godesomnye søm.

Til denstorebageovn,der^varplaceret i af- tægtslængen, fyrede faraltid med lyng, (det

kaldtes atlyse). Vihavde en del hede, hvor¬

fra, foruden bageovnopvarmning, i visse fo¬

derknappe år fintskåret lyng blev anvendt

somkvægfoder.

Jegkan huske,atvorebedsteforældre altid

vargladenårder bagtesi denstoreovn, (spe¬

cieltomvinteren),ikke bare for brødet,men

Søndertoft omkring 1954. (Foto: Privateje)

Liveti»Søndertoft« omkring 1930

ogsåfordi deres dobbeltsengvarplaceret lige bag^ovnenssidevæg,ogdettegavi reglen ef-

tervarme nok til _{et par}dages god sengevar¬

me.

Dyrebesætningen var c. 6-8 malkekøer (rød-hvid korthornskvæg) 12 stk ungkvæg

ogkalve,1-2 grisesøer, 5-10 unggriseogslag¬

terigrise, 2jyske hesteog engangimellem et føl,en halvsnesfåroglam, 20-30høns,som detvar særlig vigtigatfålukket ind omafte¬

nen, for at ikke ræven skulle tage dem om natten.

Endvidere havdeviet par gæs, enhundog

kat, ind imellem duerogkaniner,samtikkeat forglemme,etparbistaderog enbikube.

Ud _over, hvad selve gården kunne yde til

føde ogklæder,vardet såheldigt, atmin far

var endygtigjæger^ogekspertiat stangeål i fjordenmedlyster.Vidrengehavdegerne en

ruse ude, eller vi trådte »botter«, d.v.s. i de vandhuller mellemLangli-Skallingen- Nyeng,

som blev tilbage ved ebbe, var ofte nogle skrubber_ogrødspætter,somvi sålistedeos indpå, når deprøvede atgemmesig i sand¬

bunden,visatteenfod pådem-oghaps, så

var der fangst. En del afdisse fisk blev sol¬

tørrede_{og senere}ristedeikomfuretsild efter

atværeomviklede medavispapir.

Et andetsupplement til husholdningenvar blåbær _og tranebær, som vi plukkede om

sommeren.

Af dehunde, vi havde i min barndom, hu¬

skerjegbedstgravhunden »Basse« fra 30er-

ne. Denløb altid mellem baghjulene på hes¬

tevognen, når vi kørte ud til de forskellige marker_ogmarskengeogden fulgte bedste¬

farpåhansmangespadsereturetil familieog bekendte.

Fjerkræet

Det_{var, som}nævnt,afstorvigtighedatfåluk¬

ket hønsene forsvarligt ind om aftenen. De

varikkebeskyttet afen hønsegård, men var

ganske fritgående, hvilket bl.a. betød adgang

tilmøddingen.

Medgåsenvardet imidlertidnogetandet.

Jeghuskeretårdavoresgåsfandt påatbyg¬

gesigenrede i den nærliggendeplantage. Vi drenge blev sat på opgaven med at fåbåde gås, rede og æg hentethjem til gåsehuset.

Jeg husker ikke præcist denne transport,

menjeghuskermegettydeligtatgåsenikke

var enige med os angående flytningen og overfaldtmig undertransporten.Dens vinge¬

slagvarhårdere endjeghavde drømtom, og

jegkunne ^nubedre forståatgåsen ikkevar

særlig bange forræven.

Havet

Detvar naturligvis ikke så rart, hvis ræven

gikpå rovihønsehuset ^ogdræbte^en delaf bestanden, (jeg husker etpar gange, dette skete), ejhellervar detrart, nårstormfloden tog etparafvorefår,eller når sandstormeom foråretødelagde de nyspirede planterpåmar¬

ken, menværstaf altvarnok, nårenstorm¬

flod oversvømmedenæstenhalvdelen afvore

agermarker med Vesterhavets salte vand. I

sådanne stunder kunne mine forældreallige¬

velsige:»Gud ske lov^-der gik da ingenmen¬

neskeliv tabt« Dette i erindringomtabet af

voresfarbror_ogbedstefarstobrødre,somal¬

le var druknede under udførelsen af deres hvervpå havet.

Ho erjo som bekendt havet nær, oghelt

indtiltyvernehavdemandaogsåtomindre fi¬

skekuttere iHohavn, derkaldtes »Lossebro¬

en«.Derudovervarderetmindre fladbundet

Familie ogvennerriver høetpåengen1922. (Foto: Privateje)

fragtskib, som dengang, før der kom last¬

vogn- og rutebilforbindelser, bragte varer som kunstgødning, foderstoffer, kul og lig¬

nende _grovvarer til Ho fra Hjerting og Es¬

bjerg; afhængigafvindogvejrskete dette et par gange om ugen. (Sidste ejer af denne båd

varSørenMyrthue)

Fårehyrde påSkallingen

En afdestørste oplevelser, især for drenge¬

ne, varnår viskulleværefårehyrde på Skal¬

lingenenlilleugestid. Dette hverv gik, føren fast fårehyrde blev ansat, på skift mellem lodsejerne.

Her fik vilovtil,sammenmed bedstefarat overnatte i hyrdehuset midt på halvøen;

næsten uansethvorvarmtdet ellers_{var, var} deten megetvigtig ting for os,atfåsatild i

husets gamle komfur. Jeg kunne blive ved

medatnævnesmå-menforosbørn_{store- op¬}

levelser, de kan langt fra alle komme med her, men enmereviljegdognævne, nemlig

når vi skulle bjærge hø på Skallingen. Da kunne detske,atviovernattede derovre-lig¬

gende undervognen,hvorvihavde byggetos ethøhus. Her nød vi mors storemadkasses indhold med saftevand til - åh, hvorvar det spændende.

Hvad mekanik og tekniske hjælpemidler angik,havdevidetnogetsmåt, dervarhver¬

ken elektricitet, petroleumsmotor eller tele¬

fon,men dogenhåndtrukket vaskemaskine

og enhonningslyngemaskine. Tærskemaski¬

ne oghakkelsesmaskine blev trukket viaen

hestegang, kornet blev kørt til møllen forat blive formalet

Politikogreligion

Hvadangik politikogreligionihjemmet, hav¬

de mine forældre _ogbedsteforældre enlibe¬

ralholdning.Farvarformandforvenstrevæl¬

gerforeningen.

På det religiøse område havde man en

grundtvigsk indstilling,mangik på skift ikir¬

ke, der skulle helst mødeenfrahver familie, (naturligvisvarder familier, der aldrig komi kirken), men om årsagen var en regulær trangtilatgå ikirke, omdetvarforat»vise ansigt« overforpræsten, elleromalmindelig nysgerrighed var drivkraften, skal jeg lade

være usagt Et forhold i denne forbindelse

var i al fald, at visse oplysninger blevgivet udenfor kirken eftergudstjenesten, hvorsog¬

nefogeden, idethjørne ved våbenhuset, der

dengivnesøndag^gavlæ for vinden, oplæste offentlige bekendtgørelser.

En af minfamilies relationer til kirken_var, foruden detreligiøse, atskibet »Valparaiso«,

derhængeri Hokirke^erbyggetogskænket

kirkenafetfamiliemedlempåbedstemorssi¬

de, nemlig kaptajn Peder Lorentzen, som havde ført originalen i det virkelige liv. Det gamle skib i kirkener sombekendt, Nordens ældste kirkeskib.

Bedsteforældre ogaftægtsfolk

Atgå på aftægt, var enkombination af ejen¬

domsoverdragelse^ogalderdomsforsørgelse.

Deroprettedes ^enkontrakt, hvor detide¬

taljer blev beskrevet, hvilke ydelser aftægts¬

folkene havde kravpå,ogudoveralle fornø¬

denheder til livetsopretholdelseskalher lige

nævnes:

Punkt6: I sygdoms og alderdomstilfælde

skalgårdensejer^{passe og}pleje aftægtsfolke-

Livet i»Søndertoft« omkring 1930

neforsvarligt oggodt, lave deres mad, gøre rentfordem, vaske derestøj etc.

Punkt 7: Aftægten leveres uforandret til

denlængstlevendes død.

Punkt8: Ved aftægtsfolkenes dødelige af¬

gang, skal ejeren besørgeog bekoste deres hæderlige ^og anstændige begravelse efter

egnensskikogbrug.

At have aftægtsfolk boendehavde både for¬

dele _ogulemper. Blandt fordele kannævnes atvibørn allerede før vi kom iskole, fik den

første undervisning af bedstefar, som efter

datidenhavdeengod skoleuddannelse. Man havde dengang ^- i al fald i min familie- den indstilling, at de, der havde evnerne, også havdepligten.

Bedstefar (farfar) havde styrmandseksa¬

menfra Nordbynavigationsskoleog sejlede nogle årsom styrmand,førhan gikiland^og overtoggården »Søndertoft« efter enonkel.

Hermedlagde han ligesom enlinie for frem¬

tidenssønneraf »Søndertoft«trodsenvislyst

til_søen, derjovarsåtætpåos. Dogblev den yngsteaf minebrødre, Sven, fiskeskipper.

Praktiskvarminbedstefarogså. E eks.var hanexpertiatlave reb,specielt det han lave¬

de afhestehalehår^varheltfantastisk.

Detkunne vel være en ide at »runde af«

med at gengive uddrag af et brev, som fra

»Søndertoft« blev sendttil min faster i New York.

Deterskrevetmed^ensirligoglet læselig

skrift af minbedstefar, der davar85årgam¬

mel:

Søndertoft, Ho1.August 1937

....Hvadmiggamleangår,dasynesjeg det

ersvækkedes ^enhel Del i minfærden,som

maa foregaa mer langsom. Men jeg var da igaar ude^paaTippenatrive Hø i^en3 timer, forathjælpeSøren Jps.^ogHanneogdrenge¬

ne, somvarderude, de avler derenMasseaf

Hø ogKorn,vel langtover20læs.Søren Jps.

Har sat denne stykke Udmark i en vældig Kultur, eftersomdetvari JesGundesens Tid.

MitSynudefter, harjo i de ^senereAartaget

saavoldsom af.Jeg kunne ikke godtse No.

Og Navne paa Gaderne i Esbjergog skulle

tætind _paa Personer foratkende dem. Mit

syn erblevetnogetforunderlig, læserogskri¬

veruden Briller, ogkan da ikke se i Briller,

men udefter ietTaage. Men paamin sidste Hjemrejse fra Esbjerg, gik jeg dog efterme¬

genovervejelseogtvivl ned tilenØjenoptik-

ker iVarde, og fik Øjnene afprøvet tiletpar

Briller, ogjegfik alligeveletPar, somkunne hjælpe^ogkunne^{nu see,} saavelNo^som Nav¬

nei hver Side af Gaden.Jeghar dem altidpaa, naarjeggaarud,ogjegergladvedatkunne

seOmgivelsernerigtigklarogigod afstand,

somjegslet ikke kunneseidesenereAar.

FordenneØjenprøve ogBrillergavjeg 10 kr.menjeg^{er som}sagtglad foratjegbeslut¬

tedeForsøget,ogellers har jegdet helt godt

og bliver godtpasset og faar min gode Un¬

derhold. Herhjemme har de endnu travlt

medHøet,erikkefærdigpaaSkallingen med Rivning,derevderovreigaarhele dagen, Ni¬

els, Gunnarog Kristian, har vist faaet 7 Læs hjem derfra,og ermaaske lige^{saa mange}til.

Anna, Ellen ogPoul tjenerude ^ogHanslige¬

ledes. SørenJps.ermegetraskerei Sommer endifjor,de har^endreng, denstørsteaf Jens Sørens_ogGustes iMøllen,enrask drengpaa 10aar.

AnnaeriVejersBadeby i^enbutik fra1ste Junitil September,varderogiijor.

Stinne fra Skoulund med børn harligget

vedVejersStrandi^enUgestidi^enlejet Bade¬

villa, vel foratbade ved Vesterhavets Bølger.

P. Lorentzen_ogKettyogMarie (hanshus¬

bestyrerinde) de kom i forrige Uge Lørdag Eftermdg. Pigerne varcyklende helt fra Es¬

bjerg over Tarphage. De cyklede igen om

Mandagenefteratvi dendag havde spisttil middag og Faaet Kaffe ^oppe hos Søren ^og Hanne.

P. Lorentzen ventede til omTirsdagenog togmed Postvognen overMiddag. Om Søn¬

dagen ^varNiels kørende med ^os til Skallin¬

gen. Derovre er der mange Turister nutil- dags, særligomsøndagen

Golfklub

Gården »Søndertoft« har siden 1993 været

hjemsted for »Blåvandshuk« golfklub med

såvel klubhus_ogrestaurant»Ho Bugt«, som

golfbane med 18hullero.s.v.

ForkortelsenJps. står for Jepsen (minfarbroder).

Gunnar BlochGregersen. Født i Ho 1923. Agronom,pens.

laboratorieforstanderpåmorgenmadsfabrikken OTA A/S, Nakskov.