• Ingen resultater fundet

Nyuddannede læreres muligheder for at finde fodfæste-

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Nyuddannede læreres muligheder for at finde fodfæste-"

Copied!
17
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Gør tanke til handling VIA University College

Dorthe B. Mølgaard, studie- og karrierevejleder, lektor Karen A. Paaske, ph.d., lektor

VIA Profession og Uddannelse

Vejledning til en livslang professional karriere som folkeskolelærer

Nyuddannede læreres

muligheder for at finde fodfæste -

Set i perspektiv af kompetence- og

karriereudvikling

(2)

Fagdidaktisk baggrund

Lisbeth Lunde Frederiksen, FoU leder, Ph.d.

Karen Paaske Programleder, Ph.d.

Bente Bro Andersen, Lektor Frede Krøjgaard, Lektor

Dorthe Busk Mølgaard, Lektor Kirsten Rosholm, Lektor

Inge Raun Jensen, Adjunkt Elisabeth Halse, Adjunkt

Kim Nielsen lærerstuderende i talentforløb

( Michael Birkelund Jensen-Johansen Konsulent /leder af metodecenter)

2

Psykologisk baggrund

Almen didaktisk baggrund

Program Vejledning og mentoring, Center for profession og uddannelse

Hvem er vi ?

Uddannelse

Konsulent

Kurser Forskning

Udviklings- arbejder

Praksis

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og mentoring,

(3)

Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriereforløb

Forskningsspørgsmålene er:

1.Hvordan og i hvilket omfang støttes nyuddannede lærere i Danmark de første tre år i deres professionelle virke?

2.Hvad ved vi fra national og international forskning om betydningen af lærerstartsordninger?

Herunder hvilke muligheder der er for at finde fodfæste og for kompetence- og karriereudvikling?

3.Hvordan praktiserer andre lande som Norge, New Zealand, Holland, Finland, Ontario, Japan og Schweiz lærerstartsordninger?

4. a) Hvordan kan en lærerstartsordning designes og implementeres i en dansk kontekst?

og

b) hvor ligger mulighederne og udfordringerne for skolen og de nye lærere?

(4)

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og

mentoring, 4

Samarbejde med Herning Kommune

Design based research

(5)

Forskningsspørgsmål til delprojekt (review)

Hvilke elementer kan en lærerstartsordning bestå af?

Hvilken betydning har elementerne i forhold til at støtte nyuddannede og nyansatte læreres

professionelle, sociale og personlige udvikling samt

fastholdelse?

(6)

Lærerstartsordninger som karriereudvikling

Antagelser:

I vores forskning er lærerstartsordninger noget, som er en tidlig fase i en livslang karriereudvikling.

Her skabes mulighederne for at hjælpe nyuddannede lærere til en optimal start på en livslang karriere i lærerprofessionen.

Det er en periode i den nyuddannede lærers professionelle karriere, som er karakteriseret ved tilegnelse af forskellige praktiske færdigheder og holdninger.

Det er her den nyuddannede lærer starter sin orienting i professionen.

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og mentoring, 6

(7)

skal opfylde den enkelte lærers krav, udfordringer

og behov for støtte.

henviser ikke til et enkelt fænomen, men indeholder variationer afhængigt

af placering, program, kontekst osv.

skal understøtte nyuddannede lærere, så elevers læring forbedres

”Dobbeltfokus”

socialiserer til lærergerningens mindset og skolens standarder er en social konstruktion

Lærerstartsordninger

(8)

Review design

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og 8 mentoring,

Review of reviews (reviews, metaanalyser, metasynteser og overviews)

Peer reviewed artikler fra 2006 til 2016

Søgestreng (notat)

Syv inkluderede artikler (notat)

Tematisk analyse identificerer fire tematikker:

Elementer i lærerstartsordninger

Skolekultur og kontekst

Mentor

Fodfæste som lærer

(9)

Elementer i lærerstartsordninger

Lærerstartsordninger er mere end mentoring ! Elementer:

• Samarbejde og planlægning med kolleger, peers og mentorer

• Samarbejde og netværkskonstellationer med andre nyuddannede lærere

• Gensidige undervisningsobservationer og diskussioner

• Ledelsesstøtte

• Workshops, kurser og seminar

(10)

Elementer i lærerstartsordninger

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og 10 mentoring,

• Lærerstartsordninger af mere end to års varighed kan have en effekt

• Særlige lønforhold og reducering af tid er ikke fastholdelsesfaktorer

• Lærerstartsordningernes mål kan variere fra at blive dygtig til at undervise til at fixe et problem med fastholdelse af nyuddannede lærere

• Karrierevejledningssamtaler fremfor samtaler om overlevelse i professionen

(11)

Skolekultur og kontekst

Effekten af lærerstartsordningen afhænger af den sociale, kulturelle og organisatoriske kontekst.

En samarbejdende skolekultur og samarbejde lærerne imellem

Problemløsning i et kollegialt samarbejde

Fælles refleksioner over undervisning og gensidig erfaringsudveksling

Understøttende ledelse og administration

Mentoring – en del af en samarbejdende skolekultur

En skolekultur, der opmuntrer til samarbejde, kan være et vigtigt element for fastholdelse af nyuddannede lærere.

(12)

Mentoring

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og 12 mentoring,

• Det mest hyppigste lærerstartsordningsstrategi

• Understøtter fastholdelse af nyuddannede lærere

• Uddannede mentorer

(13)

At finde fodfæste som lærer

• Alsidige lærerstartsordninger

• Mentoring og andre støtteformer

• Kontekstuelle faktorer som et understøttende professionelt landskab med en kultur for samarbejde, gensidige observationer og erfaringsudvekslinger, anerkendelse af

nyuddannede læreres kompetencer og mulighederne for udvikling og karriere

• Nyuddannede læreres motivation og positionering ( tilhørsforhold, involvering i et professionelt landskab, self-efficacy)

(14)

Udfordringer ved at finde fodfæste

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og 14 mentoring,

• Kontekstuelle faktorer (mangel på professionelle fællesskaber, skoler i lav-

indkomstområder, skoler med problemadfærd, dårlige arbejdsforhold, dårlig ledelse)

• Udfordringer omkring kvindelige nyuddannede lærere

• Lærerstartsordninger er mere end fastholdelse. Det er start på en livslang karriereudvikling

• Nyuddannede læreres udvikling af deres undervisning må være livslang læring

(15)

Diskussion af metoden

Styrke:

Sammenfatning af en omfattende viden om lærerstartsordning

Kritik:

Inkluderede studier er fra før 2011

Primært studier fra USA, Canada og Storbritannien

Næste skridt:

Gennemføre en ny litteratursøgning af seneste empiriske forskning med fokus på faglig udvikling.

Professionel udvikling skal forstås som noget mere end lærerens evne til at undervise ud fra centralt definerede metoder, principper og standarder.

(16)

Konklusion

Lærerstartsordninger består af forskellige elementer, som er tilpasset konteksten, og har en positiv effekt på nyuddannede læreres faglige, sociale og personlige udvikling

Lærerstartsordninger faciliterer nyuddannede læreres fortsatte faglige udvikling

Lærerstartsordninger kan bidrage til

effektivitet

at motivere og opmuntre den nyuddannede lærer

at styrke elevers præstation

at styrke lærerens trivsel og mulighed for at få fodfæste i professionen.

Lærerstartsordninger modvirker udbrændthed og forbedrer lærernes resiliens, selvværd og selvtillid

Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og

mentoring, 16

(17)

Tid til korte spørgsmål

DMOL@via.dk KPA@via.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Nogle nyansatte med etnisk minoritetsbaggrund kan ikke opfylde disse krav, men de har netop behov for sprog- lig og faglig opkvalificering for at kunne få fodfæste på

Mette Maries formål er at skabe rammer for at hver enkelt beboer oplever tryghed og gennem omsorg og støtte fra personalet, får mulighed for at skabe sit eget liv.. På Mette

Hvor meget bliver ikke væk hos os alle. Det er samlerens held -

Det grønland- ske samfund har gennemgået en kæmpe kulturel udvikling på me- get kort tid, hvor ikke alle har kunnet fi nde fodfæste. Det har for en dels vedkommen- de resulteret

Lisbeth Lunde Frederiksen, FoU leder, Ph.d.. Karen Paaske

kapacitet – især synes undersøgelsen at vise, at der en positiv sammenhæng mellem størrelse og substitutionskapacitet; teknologiniveauets betydning er mere uklart. Men dernæst

Først da opstår der et frugtbart samspil, hvor den ene ikke regnes for mere videnskab end den anden, men hvor begge forskergrupper mødes som ligeberettigede

Rådgiv- ning opfattes dog ofte i opposition til vejledning, hvor studerende er mere aktive og opmuntres til at reflektere og selv tage ansvar for at problemløse (Borgen &