Udsathed og hverdagsliv Docent Tanja Miller ph.d.

Udsathed og hverdagsliv

Docent Tanja Miller ph.d.

HVAD JEG KOMMER IND PÅ

 Programmet ‘Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse’

 Definitioner af vigtige begreber

 Projekt ‘Børneperspektivet og det gode hverdagsliv med vægt på

forældreposition’

Måske lidt fra andre undersøgelser!

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE



’Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse’ rummer forskningsprojekter der på forskellig vis undersøger, hvordan strukturel,

økonomisk og social ulighed i samfundet spiller ind på børns, unges og studerende muligheder for trivsel og opnåelse af livskvalitet.



Forskning i programmet er kendetegnet ved at

anvende mix methods designs med vægt på

udvikling af kvalitative metoder med børne-

og/eller borgerperspektiv.

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE

 Forskningsprojekterne bestræber sig på at øge

praksisfelternes og uddannelsernes muligheder for at forstå, beskrive og agere i forhold til ulighed og

chancelighed.

 Forskningssatsningen ønsker i gennem de kommende år at skabe et forskningsmiljø, der arbejder systematisk og innovativt med professionsrettet og professionsrelevant forskning på området.

 Forskningssatsningen er organiseret i tre hovedspor:

 Udsathed og tværfaglighed

 Chancheulighed i uddannelse

 4 Ph.d projekter

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE – DET

OVERORDNEDE FORSKNINGSSPØRGSMÅL

 Hvordan kan forskningsviden om strukturel, økonomisk og kulturel ulighed i samfundet bidrage til

udvikling af velfærdsprofessioners og professionsuddannelsers i

praksis med vægt på

velfærdsprofessioners bestræbelser

på at skabe chancelighed og

PRÆSENTATION AF PROJEKT OG VIGTIGE BEGREBER

UDSATHED OG

HVERDAGSLIV

FORSKNINGSSPØRGSMÅL I

UDSATHED OG HVERDAG – FAMILIER

 Undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed

”Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale

deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med?”

(Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb.

Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges

PRÆSENTATION AF VIGTIGE BEGREBER 1 UDSATHED

 udsathed substantiv, fælleskøn

 BØJNING -en

 UDTALE   

 BESLÆGTEDE ORD^BETA ...vis

 Dette ord er registreret i Den Danske Ordbog, foreløbig uden betydningsangivelse.

 Selvom forskningsprocesser faktisk indebærer præcise begrebsafklaringer er dette på nuværende tidspunkt ikke muligt da forskningen i udsatte børn og unge og deres familier udføres med afsæt i en mangfoldighed af

paradigmer og metoder – derfor mere pragmatisk tilgang

UDSATHED

 Serviceloven § 52 stk.3. ( hjemme – hos) og § 11 stk. 3,6,7,8 ( fritid og familievejledning) – sikkert også andre relevante paragraffer. Rubriceres som forebyggende indsatser

 Socialforskningsinstituttets arbejde med udsathed ”udsathed er et begreb der ikke er entydigt eller veldefineret – men

forskningen viser generelt at det er tale om:

1) Socialt udsatte børn er en meget uensartet kategori – ( Ploug 2005)

2) Social udsatte børn og unge kan være udsatte i forskellig grad - bruger tre kategorier med risikofaktorer og det handler også om tidsrum. Vurderer at 15% af den samlede børnebefolkning er ‘risikobørn’( Ploug 2005)

UDSATHED

 3) Der er en ikke- derterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer ( Egelund, Hestbæk &

Andersen 2004)

 4) Karakteren af ”social udsat” ændrer sig i takt med samfundet og befolkningssammensætningen.

Velfærdsstaten har haft held med at udligne økonomiske forskelle, mens forskelle i kulturel kapital forstået som

uddannelsesressourcer ikke er lykkedes i samme omfang.

Der er en tydelig social ulighed i helbred blandt børn, idet børn fra familier med lav social placering har flere børn med helbredsproblemer end familier med høj social

placering (Holstein og Madsen, 2003)

UDSATHED - HVOR MANGE SFI

DOMÆNETÆNKNING

UDSATHED – SFI DOMÆNER

LANGT VÆK FRA MÅNEN – HVERDAGSLIV I VORES RQ

 Hverdagslivet som videnskabeligt sociologis begreb – heller ikke dette er entydigt, men:

 Hverdagslivet består af den viden og de

meningsstrukturer, som mennesker producerer,

genskaber og trækker på gennem deres daglige, ofte rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter, der finder sted i løbet af den periode, der strækker sig fra

tidlig morgen til sen aften, fra sengetid til sengetid ( Willis 1991)

 Det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag (Beck –Jørgensen 1994:11)

HVERDAGSLIVET SOM BEGREB

 Hverdagslivet er ikke blot en neutral betegnelse for en forudgivet virkelighed, det er lastet med lag efter lag af betydning og tankeforbindelser ( Felski 2000: 30)

 Livsverdenen ( hverdagslivet) er den sfære, der ‘sørger for’ og facilitere den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse

(Habermas 1987)

 Fælles for de fleste hverdagslivsstudier er et interaktionistisk approach

 En måde at få lidt struktur ind i undersøgelse af hverdagslivet kan ske gennem opstilling af

arenaer/domæner/ andre modeller.

BØRNEPERSPEKTIV – TRE FORSTÅELSER (BØRN AKTØRER I EGET LIV)

 Et udefra - perspektiv på barnet. Voksnes syn på barnet eller gruppen af børn og de voksnes kategorisering og forståelse af barnets livssituation, behov, problemer og udviklingsmuligheder –knyttes sammen med ‘barnets bedste’. Bygger på den antagelse at det er muligt

objektivt og vidensbaseret at identificere børn behov.

Børneperspektivet i denne udgave er det samme som professionelles syn på barnets bedste

 Indefra –perspektiv – omhandler voksnes (herunder forældres) forsøg på at se verden gennem fra barnets perspektiv

FRA VORES UNDERSØGELSE

FORSKNINGSSPØRGSMÅL I

UDSATHED OG HVERDAG – FAMILIER

 Undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed

”Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale

deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med?”

(Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb.

Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges

DATAGRUNDLAG

 En forundersøgelse med interview af professionelle og litteraturstudie

 Fokusgruppeinterview med et tværfagligt team

 Enkeltmandsinterview med professionel ( socialrådgiver)

 Anonymt

 Forskellige steder i landet

 Familierne har taget i mod tilbud om råd og vejledning i familietilbud og nogle også om andre typer af hjælp indenfor rammerne af § 52 og §11

 Denne undersøgelse

 7 forældreinterview – fokus på forståelse af egne udfordringer og opfattelse af god støtte i hverdagen

 5 børneinterview gennemført via barnets fortællinger om billeder med iPad gennem en periode for at fange hverdagen på forskellige arenaer

FORÆLDRE – HVAD SIGER DE OM GOD STØTTE

SUMMEMØDE

FORÆLDREINTERVIEW MED FOKUS PÅ OPLEVELSE AF GOD HJÆLP

 Adspurgt, hvorfor vedkommende har vurderet hvorfor det er vigtigt at deltage i undersøgelsen kommer der disse svar:

 ”Jeg synes det er en meget, meget god ide. Jeg synes det et tit forældrene bliver hørt for lidt – alt, alt for lidt, Også børnene – især børnene” (forældre 1)

 ”Jamen, det er faktisk ikke skidesjovt at være den der står i den situation at skulle have hjælp udefra. Jeg har prøvet flere gange ,når jeg har fortalt det til nogen jeg ikke kender så godt …. (red.) så er jeg ikke længere Y så er jeg ”sådan en” – det er tabubelagt og et betændt emne …. (red.) jeg synes det er vigtigt at der bliver råbt op – tabuet skal væk – for det er svært nok at bede om hjælp” (forældre 2)

 ”Hvis tingene ikke fungerer herhjemme, gør det det heller ikke i skolen”

(forælder 2)

FORÆLDREPERSPEKTIVET – HJÆLP TIL HVAD?

 Alle vores respondenter har selv opsøgt hjælp og begrundelserne er forskellige typer af bekymringer for børnenes trivsel og udvikling ( ikke så mærkeligt når vi tænker på hvordan gruppen er fundet)

 Gennemgående at der er sygdom på spil hos forældrene på forskellige måder

 Svag tilknytning til arbejdsmarkedet  skaber grundstruktur i hverdagen for hele familien

 ”Børnene begyndte at vise nogle symptomer på at de ikke var så glade og de ikke trivedes så godt som deres jævnaldrende. De var mere kede af det – mere indesluttede …. Troede de havde rigtig meget at bekymre sig om med vores sygdomme …. Og søgte en støttekontaktperson til dem begge” (forældre 3)

FORÆLDRE –HJÆLP TIL HVAD

 En anden forældre beskriver det således efter at have fortalt om en social situation som enlig mor til to meget små børn (begge under tre) og senere udsat for et overfald med

fysiske mén til følge:

 “Jamen, helt til at starte med der fik jeg en

aflastningsfamilie – da faderen flyttede før den mindste blev født – den havde jeg i tre måneder. Så bliver jeg overfaldet og besvimede rigtig mange gange om dagen – så jeg turde ikke have dem hjemme alene- hvis jeg nu faldt ovenpå dem.

Så kom aflastningsfamilien ind i billedet igen.. og da de ikke kunne mere på grund af alder – ja, så kom de i pleje – med ordene om at det skulle højst være et år” (forældre 4)

FORÆLDRE –MENINGSFULD HJÆLP

 Familievejledning som Forælderkompetencer udviklings forløb og som samtaler med hele familien fremhæves som meget givende og meningsfyldt. I materialet er metoderne ikke væsentlige, kun dette at have fået handlemuligheder i bestemte situationer med børnene

 Alle former for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet opleves som givende og meningsfyldt - overbelastninger/ opbyggelse af rutiner

 Meningsfuld hjælp skal også være tilgængelig og tæt på.

 ”De rutiner skal jeg have ind i hverdagen, og det har det gået

meget på, og det gør det nok også lidt endnu, men ellers så er det meget, at hvis der opstår et eller andet, en eller anden konflikt eller problem, så er hun der.”

FORÆLDRE - MENINGSFULD HJÆLP

Samme mor fortæller om vigtigheden af den tætte og personlige kontakt:

”Den sundhedsplejerske, vi havde, da de var helt små, hun har fulgt os hele vejen igennem, og jeg var så heldig, at hun godt nok stoppede som

sundhedsplejerske, men jeg fik lov til at få hende som kontaktperson. Hun er nærmest blevet en veninde.”

En anden mor fortæller:

”Vi har en familiebehandler, der kommer én gang om ugen, i en time… det er jo en som børnene er trygge ved, og jeg er tryg ved. Sådan har det bestemt ikke altid været… jeg havde meget svært ved at lukke X-kommune ind ad døren.

Den her mistillid og sådan noget, der var skabt fra den tidligere kommune, smittede jo af […] og bare det at vi er nået så langt på et år, det er nærmest utroligt. Min familiebehandler og jeg har en aftale om, at hvis hun ser noget, der bekymrer hende, så kommer hun og siger det. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun gør, og så har jeg det sådan lidt, at når hun går og ikke har sagt noget, nå men så er det fint.”

BØRNEPERSPEKTIVET

1 + 2

BØRNEPERSPEKTIV 1 - HVAD FORTÆLLER BØRNENE?

Børnene har fået instruktion i at de billeder de tager der skal tales ud fra gerne skal være hverdagsbilleder fra hjemmet, skolen, fritiden, besøg, andet ( fx ting de holder meget af)

Mellem 6 – 11 år –og her vises eksempler fra den ene yderpol --- Pige 6 år ( måtte ikke tage billeder på skolen)

---

Hvad har My taget billeder af?: Hjemme: værelset, natlampen, fjersyn i stuen, mor skolen, hendes seng og lillesøsters seng, lillesøster med en mariehøne, maske fra Halloween.

Skolen: Støvler fra tur i skoven med skolen, to børn fra 3 klasse og hende selv

Hvad fortæller My med afsæt i billeder og associationer med afsæt i spørgsmål eller

artefakter: Hun kan bedre lide at gå i skole end i børnehave og synes godt om lærerne. Mor forstyrrer hende hvis hun kommer midt på dagen. Synes det er rart at lillesøster ikke er der hele tiden. Har styr på sin komplekse familie med mor, far med to nye familier, forskellige sæt bedsteforældre, søskende hos far, plejefamilie. Leger mest med sig selv i skolen. Synes det er svært at sige farvel til plejefamilie men mor hjælper hende.

Ser sin far en gang i mellem og det er hun glad for Ønsker sig et dyr

Kan ikke lide tanken om at hun måske skal ud til en ny familie som hun ikke kender.

Under samtalen får Y ondt i hovedet og lange passager går med at forholde sig til et spil

HVAD FORTÆLLER BØRNENE?

SKABER DET VIDEN?

 Pige My ( fortæller med glad energisk stemme og kun lidt beklemt- intervieweren med omsorg og nysgerrighed i stemmen)

 Hverdagslivet fortælles gennem billederne. Tiden efter skole fylder mest med billeder af mor, lillesøster, fjernsyn (stuen), værelserne, sengene og natlampe fortæller hun os hvad der er vigtigt og tilgængeligt for hende. Fortæller at de har en hel skål af

pebernødder hjemme. Og neglelak. Hun ved også at vand et bedre end kakao, hvis man har ondt i hovedet. Fortæller om søde ting hendes lillesøster gør og siger og husker at tage pernødder med til hende.

 Angående arenaerne kommer det frem i samtalen at hun leger i SFO og hun laver ting i sin fritid sammen med forskellige fra sin komplekse familie. Skolen opleves som et godt sted selvom hun mest leger med sig selv. Hun fortæller om en ynglings pædagog i børnehaven, men ikke en ynglings lærer. Med til fødselsdag med en fra klassen.

Leger også med lillesøster hjemme

 Det eneste konkrete ønske My udtrykker er længere weekend hos plejeforældre og at få et marsvin eller en kanin. Hun vil gerne se sin far og hendes lillebror på 2 år.

 Af bekymringer nævner My at hun måske skal ud til en fremmed (aflastnings)familie

HVAD SPRINGER I ØJNENE?

 Tænker vi på SFI domæner og indikatorer på udsathed er det forhold der måske kan være bekymrende

 1. Ingen eller få venner i skolen

 2. Oplever måske et for stort ansvar for lillesøster

 3. Har erfaringer med adskillelse og brud som tilsyneladende håndteres dog ikke særlig glad for udsigten til en ny

aflastningsfamilie

Og forhold der optræder som beskyttelsesfaktorer

1. At hun er glad for skolen

2. At hun kan holde styr på de mange relationer – i hvertfald kognitivt

3. At hun tilsyneladende oplever at høre til – gode relationer

BARNEPERSPEKTIV

 Samtaler af denne karakter giver et indblik i Mys verden som den tager sig en tilfældig uge og i hvad der optager My lige denne dag

 For at samtaler af denne karakter kan indgå som data i videnskabeligt arbejde kan den ikke stå alene.

 Interview med voksne omring My – fx forældre og professionelle

 Kan suppleres med ‘observationer’ og flere samtaler idet

 ”At forske ud fra børns perspektiver er således en forskningsmæssig bestræbelse på at kigge med børnene ud på deres sociale liv for at belyse nogle af de livsbetingelser, de må forholde sig til, agere i og prøve at håndtere.” (Schwartz 2014: 27) ( hvad barnet faktisk

foretager sig)

 Ikke desto mindre kan selv denne lille samtale føre til ny viden om hvad My ønsker sig af fremtiden.

BØRNEPERSPEKTIV 2 - HVAD SIGER MOR OM MY

 Hun fortæller:

 ”My har altid været god til at snakke, hun har talt rent fra hun begyndte at sige noget og det var allerede som 8 måneder – hun har aldrig talt babysprog.

Hun har altid samtidig haft babytegntiltalesprog med sig, det er jeg gået meget op i da jeg tænkte det ville hjælpe både hende og mig hen af vejen”

 “Det hele startede med finmotorikken, som hun havde problemer med, og så gik hun og faldt rigtig, rigtig meget og slog hovedet”

 “Det eneste problem hun har nu er hvis der er for mange indtryk, eller for megen uro omkring hende, så kan hun ikke koncentrere sig”

 ”Skolen er hun glad for, skolearbejdet og alt det, hun har bare svært ved at få venner” …. ” der skal ingenting til før hun bliver ked af det … og hun er ikke god til at bruge den ”vennelygtepæl” … fordi hun vil ikke have at nogen skal afbryde deres leg for at lege med hende. Sådanne ting tænker hun over, hun tænker mere frem end hun overhovedet burde”

BØRNEPERSPEKTIV 2 -

 ”Der er faktisk en del i den aldersgruppe ( i kvarteret red.) og hun er meget populær – altså de vil alle sammen lege med hende … foråret og sommeren der har der næsten hver dag kommet nogle for at

spørge om hun kan lege”

 ”De første 10 min … hvor de er inde er der ikke rigtig nogen der må røre hendes ting, fordi de skal ligge på en bestemt måde”

 ”Hun tager meget hensyn til hvad jeg tænker og føler og ligesådan hvad plejemor tænker og føler”

 ”Hver aften der græder hun, fordi hun savner sin far og sin

plejemor…… ved godt at sorgen skal hun have lov at have og det tager tid”

 ”De kan ikke undvære hinanden. … de har godt nok hvert deres værelse, men kan de slippe af sted med det så sover de sammen”

SE BØRNEPERSPEKTIVERNE SAMMEN

 Disse brudstykker af fortællinger om My bringer ny forståelse af My’s fortælling. Tabet af plejefamilien er

sorgfuldt for My og da det kun er få måneder siden at My er flyttet hjem er adskillelsesprocesserne slet ikke faldet på plads endnu.

 Usikkerheden om en skulle sendes ud til en ukendt

familie i denne situation må næsten virker uforklarligt set med en lille piges øjne. Opsigelsesfrister og systemers regelsæt har ingen plads i hendes rationaler.

 Den nye viden der skabes på baggrund af interviewene her med to sæt børneperspektiver er ganske enkelt, at der skal findes en løsning på aflastning af mor, der ikke

SE BØRNEPERSPEKTIVERNE SAMMEN

 Bekymring en med få eller ingen venner i skolen lettes en smule ved at få viden om at My kan få venner udenfor skolen. Dette kommer kun frem i børneinterviewet da hun fortæller om, hvor dejligt det er at cykle

 Om forholdet til lillesøster og til spørgsmålet om et måske for stor ansvarsfølelse overfor hende er det tætte forhold mellem søstrene

opprioriteret og støttet af mor, der fortæller begge børn om vigtigheden af at stå sammen og være det for hinanden.

 My afbryder samtalen i interviewet med henvisning til hovedpine.

Hovedpine har, ifølge mor, fulgt hende siden hun var lille og også andre psykosomatiske tegn, men aktuelt fortolkes dette ind i en

forståelsesramme der hedder en diagnose som hypersensitiv. Derfor er det OK i skolen at trække sig tilbage for uro og for mange indtryk. I

interviewsituationen afhjælpes hovedpinen med pebernødder og kakaomælk og lidt tomgangsnak, som de voksne tager sig af.

AFSLUTNING

Store udfordringer med etiske problemstillinger i denne type forskning

Forskerens forforståelse/normer bliver vigtige at få italesat i et forskerteam

Udvikling af dataindsamlingsmetoder – observationer, artefakter, vignetmetoden, osv. kulturstudier, rutiner, ritualer, hygge, Sociologisk fantasi og modige forskere

Et står dog klart – det er himmelråbende vigtigt at finde måder, hvorpå vi kan involvere børn og forældre både i forskningen og i beslutninger om eget liv. Det vil skabe bæredygtige løsninger med indbygget omsorg og respekt

REFERENCER

 Bronfenbrenner, U. (1994): “Ecological Models of Human Development” i T. Husen &

T.N. Postlethwaite (eds.): International Encyclopedia of Education. Volume 3, Oxford UK.

 De los Reyes, Paulina & Mulinari, Diana: “Mapping the margins-intersectionality,

identity politics and violence against women of colour” i Standford law review. 43, (6):

1241-1299.

 Felski, Rita (2000): The intervention of Everyday Life. New Formations 39.

 Habermas, Jürgen (1987): The Theory of Communicative Action, Vol II. Boston.

 Hart, Roger (1992): “Children’s participation. From tokenism to citizenship.” Innocenti Essays no.4. UNICEF.

 Jacobsen, Michael Hvid & Kristiansen, Søren (2014): Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede. Hans Reitzels forlag.

 Kornerup, Ida, Iversen, Ann-Merete, Petersen, Mimi, Miller, Tanja (2014):

Børneperspektiver i forskningen. Paper. www.nubu.dk

 Larsen, G., Skov, S. og Miller, T. (2013): Forundersøgelse Udsathed og tværfaglighed – et case-studie 1. august – 12. december 2013. UCN Forskning og udvikling.

REFERENCER

 Miller, Tanja (2014): Forskningsprogram Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse. UCN viden.

 Skov, Svend (2014): Forældre- og børneperspektiver på tværprofessionelt samarbejde. Upubliceret masterspeciale.

 Ottosen, Mai, Dines Andersen, Karen Margrethe Dahl, Anne Toft Hansen, Mette Lausten, Stine Østergaard: Børn og unge Danmark. Velfærd og trivsel 2014.

 Pramling Samuelsson, Ingrid, Sommer, Dion och Hundeide, Karsten (2011):

Barnperspektiv och barnets perspektiv i teori og praktik. Liber.

 Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. – Om børns hverdagsliv, steder og rutiner. Roskilde Universitetsforlag.

 Schwartz, I. (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse. Klim.

 Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. 1. udgave, 1. opslag. 2011. Akademisk Forlag, København.