1 af 24
Emdrup, efterår 2013 Holdnr. 2013
Master i positiv psykologi
Modul 1: Individuelle styrker og trivsel (15 ECTS) Modulansvarlig: Hans Henrik Knoop
Tid: kl. Tirsdage: 10.00-16.00 – Onsdage: 9.30–15.30 Sted: Tuborgvej 164, 2400 københavn NV
Undervisningsoversigt:
Dato Emne Undervisere
Tirsdag 3.9
Introduktion til positiv psykologi
– 1. del Hans Henrik Knoop. Nina Tange (facilitator)
Onsdag 4.9
Introduktion til positiv psykologi
– 2. del Hans Henrik Knoop
Tirsdag 17.9
Trivsel: Positivitet Hans Henrik Knoop
Onsdag 18.9
Trivsel: Flourishing Hans Henrik Knoop
Tirsdag 1.10
Individuelle styrker – 1. del Hans Henrik Knoop
Onsdag 2.10
Individuelle styrker – 2. del Ryan Niemiec (pr. videolink). Hans Henrik Knoop
Tirsdag 22.10
Resiliens Helle Harnisch
Onsdag 23.10
Testmetodologi og testanvendelse med særlig henblik på test vedr.
styrker
Poul Nissen og Nina Tange
Onsdag 5.11
Videnskabsteori og rammer for
eksamen Ib Ravn og Hans Henrik Knoop
Fagansvarlig:
Lektor Hans Henrik Knoop – knoop@dpu.dk
Undervisere og e-mail-adresse(r):
Hans Henrik Knoop – knoop@dpu.dk Nina Tange – nta@dpu.dk
Ryan Niemiec – ryan@viacharacter.org Helle Harnisch- Helle.Harnisch@gmail.com Poul Nissen – poni@dpu.dk
Ib Ravn – ravn@dpu.dk
Mål:
Modulet giver en bred indføring i positiv psykologi med hovedvægt på individet. På modulet præsenteres og bearbejdes forskningsbaserede teorier og begreber, der vedrører individuelle styrker og trivsel, herunder karakterstyrker, personlighedstræk, talenter, stile samt positive emotioner, engagement, mening og andre faktorer, der fremmer fy- sisk og psykisk sundhed.
Efter gennemført modul har den studerende:
• Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, ta- lenter og personlige lærings- og arbejdsstile
• Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
• Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsæt- ninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske tra- ditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet
• Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet
• Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menne- skers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer
• Kompetence i at opdage og tackle udfordringer i egne arbejdssituationer og tage ansvar for egen udvikling af styrker og læringsstile, samt indgå konstruktivt og autentisk i samarbejdsrelationer med andre
3 af 24
• Kompetence i at tilrettelægge og iværksætte komplekse interventioner og udvik- lingsforløb, der sigter mod at udvikle andre menneskers talenter, styrker, emoti- oner, engagement og sundhed
Indhold:
• Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og evaluering
• Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til menneskers trivsel
• Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og arbejdsstile
• Karakter- og signaturstyrker
• Trivsel: Sundhed, engagement, mening, relationer og præstationer
• Foretagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre
• Videnskabsteoretisk perspektivering samt videnskabelig kritik af positiv psykolo- gi
Tilrettelæggelsesform:
Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksispro- blemstillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbin- delse med hvert seminar faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser – in- dividuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsenterede materiale til egen virkelighed – praktisk såvel som kon- ceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv psykologi- interventioner både på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt. Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier.
Eksamen:
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag Gruppe/individuel Kombineret
skriftlig og mundtlig
Selvvalgt emne
30 mi- nutter
Alle sædvan- lige
Fremlæggelse
Bemærkning
Eksamen er kombineret skriftlig og mundtlig (synopsiseksamen).
Den skriftlige del består af en 10-siders synopsis (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteratur- liste og bilag) (15 sider ved grupper på 2 og 20 sider ved grupper på 3). Til synopsen velægges som bilag en præsentation på maksimalt 10 slides pr. studerende. Præsentationen henvender til relevan- te interessenter inden for den studerendes praksisfelt og formidler hovedpointer fra synopsen på i en praksisrettet form.
Den mundtlige del varer i alt 30 min. og struktureres således:
• oplæg fra den studerende på grundlag, og som uddybning, af den skriftlige del (8-10 min.)
• spørgsmål og diskussion (10-12 min.)
• votering (5 min.)
• feedback (5 min.)
Obligatorisk litteratur:
Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83. Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): 103-110, June.
Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers.
Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096–1113
Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize ed- ucation. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Ap- plied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and So- ciety. New York: Routledge.
Knoop, H. H., Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Væsentlige tendenser og teorier. In:
Myszak, A. & Nørby, S. Positiv Psykologi – en introduktion til videnskaben om vel- være og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag.
Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. Køben- havn: Dansk Psykologisk Forlag. UDDELES GRATIS VED SEMESTERSTART
McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Con- textual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist , Vol.
67, No. 2, 101–110
5 af 24
Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology— or ‘The New Science of Happi- ness’. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008
Niemiec, R. (2013). VIA Character Strengths - Research and Practice: The First 10 Years. In: Knoop, H. H. & Delle Fave (Eds.). Well-Being and Cultures: Perspectives from Positive Psychology. Dordrecht: Springer.
Nissen, P. (2007). Videnskabelige tekster – en vejledning. København: Dansk Psykolo- gisk Forlag.
Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004). Character Strengths and Virtues – a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse]
Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eks- perimenter? Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfunds- videnskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København:
Multivers.
Ravn, I (2010). Transformativ forskningsmetode – belyst gennem et projekt om møde- facilitering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 12(1), 51-66.
Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave – opgaveskrivning på videregå- ende uddannelser. København: Samfundslitteratur.
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55, 68-78.
Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. UDDELES GRA- TIS VED SEMESTERSTART
Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218- 235.
Wright , M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Devel- opment: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity.
In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York:
Springer Science + Business Media.
Zachariae, B. (2009). Livskvalitet. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G: Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 5. udg. Kap. 3, 67-84.
Session 1
Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 3. september, kl. 10.00-16.00 Titel: Introduktion til positiv psykologi – 1. del
Underviser(e): Hans Henrik Knoop. Nina Tange (facilitator) Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende introduceres til uddannelsen og tilegner sig grundlæggende viden om positiv psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde – specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, ta- lenter og personlige lærings- og arbejdsstile
Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forud- sætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet
At lære hinanden at kende samt dannelsen af midlertidige arbejds- studie-grupper.
Indhold:
Vi gennemgår grundlæggende teorier om menneskelig vækst og balance, og positiv psy- kologi introduceres som videnskabeligt genstandsfelt.
Undervejs faciliteteres undervisningen gennem øvelser, demonstrationer mv., hvor vi også lærer hinanden bedre at kende
Der arbejdes undervejs endvidere med øvelser, som er fokuserede på at give første- håndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
7 af 24
Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. Køben- havn: Dansk Psykologisk Forlag.
Supplerende litteratur:
Kognition og pædagogik - Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk:
Nr. 75/2010: Positiv psykologi 2.0
Nr. 78/2010: Positiv psykologi Live
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 2
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 4. september, kl. 9.30-15.30 Titel: Introduktion til positiv psykologi – 2. del
Underviser(e): Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder om positiv psyko- logis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde – specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præ- stationer.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, ta- lenter og personlige lærings- og arbejdsstile
Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forud- sætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet
Indhold:
Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående med yderligere vægt på forsk- ningsbaserede anvendelsesmuligheder. – specifikt med henblik på vilkår og forudsæt- ning for godt arbejde samt præstationer.
Der arbejdes undervejs med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83.
Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize ed- ucation. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Ap- plied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and So- ciety. New York: Routledge.
9 af 24
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55, 68-78.
Supplerende litteratur:
Biswas-Diener, R. (2010). En invitation til positiv psykologi. København: Mindspace.
Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 3
Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 17. september, kl. 10.00-16.00 Titel: Trivsel: Positivitet
Underviser(e): Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedr. positivitet.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer
Indhold:
Med afsæt i Barbara Fredricksons forskning i positivitet gennemgås teori, metoder og redskaber vedr. positivitet.
Der arbejdes efterfølgende med forståelse af egen positivitets-ratio
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Supplerende litteratur:
Fredrickson, B. L. & Losada, M. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American Psychologist, 60, 678–686.
Eric L. Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psy- chopathology. Clinical Psychology Review 30, 849
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
11 af 24
Scor din egen positivitetsratio (tager ca. to minutter) hver aften to uger forud for undervisningen: http://www.positivityratio.com/single.php
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 4
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 18. september, kl. 9.30-15.30 Titel: Trivsel: Flourishing
Underviser(e): Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. personlig og social vækst i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer
Indhold:
Med afsæt i Martin Seligmans reviderede syn på positiv psykologi gennemgås og dis- kuteres teori, metoder og redskaber af betydning for personlig og social vækst.
Der arbejdes efterfølgende med forskellige tests og øvelser i relation hertil.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Seligman, M.E.P. (2010). At lykkes. København: Forlaget Mindspace.
Supplerende:
Corey L. M. Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and Protecting Mental Health as Flour- ishing - A Complementary Strategy for Improving National Mental Health. American Psychologist, Vol. 62, No. 2, pp. 95-108. February-March. •
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
13 af 24
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 5
Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 1. oktober, kl. 10.00 -16.00 Titel: Individuelle styrker – 1. del
Underviser(e): Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A104
Mål:
At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. karakterstyrker, stile og ta- lenter samt kompetence i at anvende styrkebaserede tilgange i egen praksis.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, ta- lenter og personlige lærings- og arbejdsstile
Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet
Indhold:
Vi gennemgår i overblik teorier vedr. individuelle styrker og fokuserer herefter særligt på karakterstyrker, stile og talenter. På baggrund heraf gennemføres en række øvelser, der sætter den studerende i stand til at arbejde konkret styrkebaseret.
Der arbejdes efterfølgende med øvelser i grupper sammensat efter forskellige styrkeba- serede principper.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004): Character Strengths and Virtues – a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse]
Forberedelse til undervisningen:
Scor VIA-testen og find herved dine signaturstyrker:
www.viacharacter.org/Surveys/SurveyCenter.aspx
Læs kapitlerne vedr. dine signaturstyrker i den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning.
15 af 24
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 6
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 2. oktober, kl. 9.30-15.30 Titel: Individuelle Styrker – 2. del
Underviser(e): Ryan Niemiec, Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A104
Mål:
At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. identifikation af egne og andres styrker i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, ta- lenter og personlige lærings- og arbejdsstile
Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet
Indhold:
Ryan Niemiec vil via videokonference give indblik i sit mangeårige arbejde med in- dividuelle styrker. På baggrund heraf gennemføres en række øvelser, der sætter den studerende i stand til at arbejde konkret styrkebaseret.
Der arbejdes efterfølgende med øvelser i grupper sammensat efter forskellige styrkeba- serede principper.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur
Niemiec, R. M. (2013). VIA character strengths: Research and practice (The first 10 years). In Knoop, H. H. & Fave, A. D. (Eds.), Well-being and cultures: Perspectives on positive psychology (pp. 11-30). New York: Springer.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
17 af 24
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 7
Dato og klokkeslæt: Tirsdag den 22. oktober, kl. 10.00 -16.00 Titel: Resiliens
Underviser(e): Helle Harnisch Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. resiliens
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand
Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer
Indhold:
Helle Harnisch vil via sin forskning i resiliens i sit ph.d.-projekt ved Aarhus Univer- sitet og Center for Torturofre gennemgå teori og metoder vedr. resiliens.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers.
Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096–1113
Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218- 235.
Wright , M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Devel- opment: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity.
In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York:
Springer Science + Business Media.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
19 af 24
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
Session 8
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 23. oktober, kl. 9.30-15.30
Titel: Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker Underviser(e): Poul Nissen, Nina Tange
Sted: Lokale A200
Mål:
Til forskel fra den humanistiske psykologi mere filosofi- og erfaringsbaserede tilgang i 60’erne og 70’erne vægtes en mere empiribaseret tilgang inden for det positive psy- kologiske fagområde. Læringsmål er, at den studerende tilegner sig viden om, hvorle- des man kan udarbejde forskningsdesign og vurdere empiriske undersøgelser. Derud- over at kunne vurdere det metodiske grundlag for empiriske undersøgelser, herunder effektundersøgelser, samt analysere og vurdere de konklusioner, der drages, bl.a. med hensyn til validitet og reliabilitet.
Indhold:
Introduktion til empirisk forskning i et metodologisk og videnskabsteoretisk perspek- tiv. Hvad er videnskabelighed? Præsentation af forskellige designtyper herunder ef- fektundersøgelser og deres muligheder og begrænsninger. Evidensniveauer og vurdering af metodologisk robusthed. Hvordan disponeres en videnskabelig tekst? Eksempler på dataindsamlingsinstrumenter, multiinformante skalaer, analoge rating scales, mv.
Deskriptiv statistik, herunder T- og z-scores og effektstørrelse (ES). Kvalitative og kvantitative metoder samt Mixed Methods. Regler for referencer, herunder APA- referencesystemet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave – opgaveskrivning på videregå- ende uddannelser. København: Samfundslitteratur.
Nissen, P. (2007a). Videnskabelige tekster – en vejledning. København: Dansk Psyko- logisk Forlag
Sekundær litteratur:
21 af 24
Knudsmoen, H. Holth, P., Nissen, P. Schultz, J. Tveit, A., & Torsheim, T. (2006). Vur- dering av program for forebygging af problematferd og utvikling av social com- petence. In Nordahl, T. Gravrok, Ø., Knudsmoen, H. Larsen, T. & Rømes, K., Fore- byggende innsatser i skolen – Rapport fra forskergrupper oppnevnt av Utdan- ningsdirektoratet og Sosial- og helsedirektoratet om probelmatferd, rusforebyg- gende arbeid, læreren som leder og implimenteringsstrategier. Oslo:
Utdanningsdirektoratet.
Leedy, P. D. & Ormrod, J. E. (2005). Practical Research – Planning and Design. New Jersey: Pearson
Ong, A. D. & van Dulmen, M. H. (Eds.) (2007). Oxford Handbook of Methods in Posi- tive Psychology. New York: Oxford University Press
Nissen, P. (2008). Virker det? Om evidens of effektmåling. Kognition og pædagogik, 18(67), 36-43.
Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser – en vejledning. København:
Dansk Psykologisk Forlag
Nissen, P. (in press). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In Andersne, F. Ø. & Vogel, J. Den positive psykologis metoder – forskning, asses- sment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: dansk Psykologisk Forlag
Nissen, P. (in press). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi.
Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition
& Pædagogik, 21(79), 66-73.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere undervisning.
Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige prak- sis.
Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:
o Hvad du lærte
o Hvad der undrer dig
o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser
o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til
23 af 24 Session 9
Dato og klokkeslæt: Onsdag den 5. november, kl. 10.00-16.00 Titel: Videnskabsteori og rammer for eksamen
Underviser(e): Ib Ravn & Hans Henrik Knoop Sted: Lokale A200
Mål:
At den studerende tilegner sig viden om positiv psykologis placering i det moderne vi- denskabshistoriske og videnskabsteoretiske landskab, udspændt som den er mellem klassisk-positivistiske målinger og transformative metoder, der søger praksisforan- dring for mennesker og institutioner.
At den studerende specifikt tilegner sig:
Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forud- sætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet
Indhold:
Positiv psykologi kan anskues som et ud af mange perspektiver eller forskningspro- grammer inden for psykologien. Vi skal se den positive psykologi i lyset af samtidig human- og socialvidenskabelig forskning, sammenligne den med den humanistiske psykologi fra 1970'erne (der svandt ind pga. mangel på dén empiriske støtte, som mo- derne positiv psykologi er så stærk på) og forholde os til samtidig videnskabelig kritik fra marxistisk, eksistentiel-psykologisk og kulturpsykologisk hold.
Vi skal endvidere undersøge den positive psykologis metodologiske potentialer. Der findes en dominerende amerikansk positivistisk tradition, der måler 117 collegestu- derendes reaktioner i et psykologisk laboratorium og derefter anbefaler hele menne- skeheden den 15-minutters teknik, der giver størst personlig lykke (sat på spidsen). Vi skal komplementere denne type forskning med en mere europæisk tradition for prak- sisinvolveret forskning, der kritisk og konstruktivt forsøger at bidrage til forandring og udvikling i menneskers liv og samfundets institutioner. Ligesom den positive psykolo- gi hæfter sig ved menneskers styrker og potentialer, søger en sådan mere transformativ humanvidenskabelig forskning at udvikle konstruktivt på menneskers muligheder og sociale praksisser i stedet for, som positivistisk forskning, at affinde sig med blot at beskrive og forklare status quo.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Obligatorisk litteratur:
Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): 103-110, June.
McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Con- textual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist , Vol.
67, No. 2, 101–110
Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology— or ‘The New Science of Happi- ness’. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008
Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eks- perimenter?" Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfunds- videnskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København:
Multivers.
Ravn, I, (2010). Transformativ forskningsmetode – belyst gennem et projekt om møde- facilitering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 12(1), 51-66.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst littera- tur og tidligere under-visning.
Brug dertil en time på Google Scholar med søgning på "positive psychology" fra årene efter 2009 og dan jer et indtryk af, hvor meget der skrives på feltet – og hvilken kritik der er af feltet.
