HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

(1)

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

LÆRINGSKATALOG

Læring fra udviklingsprojekter om

’Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse’

(2)

(3)

LÆRINGSKATALOG 3

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Opsamling af viden og udarbejdelse af læringskataloget er foretaget af DISCUS A/S for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

(4)

Projektresultaterne – kort fortalt

Vejen til at modvirke frafald er at have et sammenhængende sikkerhedsnet under de unge. Det er et netværk, vi har lært, vi skal have, og som vi ikke havde før.

Lisbeth Rindom, arbejdsmarkedschef i Halsnæs

Vi kan klart anbefale vores koncept inklusiv udviklingsprocessen. Hvis jeg skal give et godt råd, er det, at det individuelle og gruppedynamikken batter for de unge. Information er fint, men det er det andet, der flytter noget.

Gitte Hagelskjær Svart, teamleder på Bornholm

Vi har en mere håndholdt indsats omkring de unge, og gennem

samarbejdsmodellen forpligter vi hinanden til at yde en større indsats end før.

Mette Frederiksen, projektleder i Faxe

Vores kendskab til hinanden gør, at vi kan reagere hurtigt. De unge finder ud af, hvordan de kan bruge mulighederne på skolerne og os i jobcentret. I stedet for at de unge hele tiden smides ud og skal starte forfra, kan vi fastholde dem.

Alice Jacobsen, jobkonsulent i Hvidovre

Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bliver bare bedre og bedre.

Det skyldes, at vi har lavet et katalog over fastholdelsesindsatser sammen med dem, at vi har lavet samarbejdsaftaler, at vi snakker sammen,

når vi overleverer en ung, og de ringer, hvis der er problemer.

Mie Lorentzen, ungekonsulent i Kalundborg

(5)

LÆRINGSKATALOG

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse 5

Indholdsfortegnelse

Projektresultaterne – kort fortalt 4

Indholdsfortegnelse 5 Indledning 6

Nye rammer for uddannelsespålæg 10

Præsentation af en samlet indsatsmodel 11

Modellens temaer

1

TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg 14

Projekterne om positive resultater og udfordringer 14

Hvad virker 15

Eksempler på kvalificering af afgivelsen af uddannelsespålæg 16

Hvem gør hvad 18

2

TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse 19

Hvad virker 20

Eksempler på kvalificering af afklarings- og vejledningsindsatsen 22

Hvem gør hvad 25

3

TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse 26

Hvad virker 27

Eksempler på kvalificering af overgangsindsatsen 28

Hvem gør hvad 33

4

TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse 34

Hvad virker 35

Eksempler på kvalificering af fastholdelsesindsatsen 36

Hvem gør hvad 39

De 7 projekter kort fortalt 41

(6)

Indledning

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland igangsatte i august 2012 puljen ’Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse’. Formålet var at udvikle indsatsen og skabe mere viden om, hvordan jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og uddannelsesinstitutioner kan understøtte, at unge med uddannelsespålæg får truffet holdbare uddannelsesvalg, påbegynder og fuldfører en uddannelse – der blev navnlig fokuseret på det tværgående samarbejde om opgaven.

Dette katalog formidler læringen fra puljen.

7 projekter, hvor deltagerkredsen består af jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner, udviklede fra august til december 2012 samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Dernæst afprøvede projekterne det udviklede i praksis fra januar til juni 2013.

Rigtig gode erfaringer med uddannelsespålæg

På baggrund af projekternes resultater og erfaringer er den vigtigste konklusion, at uddannelses- pålægget er et godt og brugbart redskab, der understøtter, at de unge bliver klar til uddannelse, træffer et kvalificeret valg, påbegynder og gennemfører uddannelse. Uddannelsespålægget skal selvfølgelig bruges med omtanke og kan ikke altid stå alene. For at uddannelsespålægget skal fungere optimalt, skal jobcentrene i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner gennemtænke og kvalificere fastholdelsesindsatsen for de unge. Det har de 7 projekter i puljen gjort, og udviklings- og afprøvningsarbejdet viser, at der skal fokuseres på 4 temaer:

1 Mødet med de unge og afgivelse af uddannelsespålægget

2 Afklaring og valg af uddannelse

3 Søgning og påbegyndelse af uddannelse

4 Gennemførelse af uddannelse

Læringskataloget stiller skarpt på de 4 temaer og den sammenhængende fastholdelsesindsats – fra de unge møder jobcentret og modtager et uddannelsespålæg, til de har gennemført en uddannelse.

I 2014 skal alle unge have uddannelsespålæg

Siden projekterne i puljen blev igangsat i efteråret 2012, er der vedtaget en kontanthjælpsreform, som træder i kraft i januar 2014. Reformen betyder bl.a., at alle unge under 30 år på kontanthjælp fremover skal gives et uddannelsespålæg, når de møder kommunen, og at pålægget skal tilpasses den enkelte unges aktuelle situation. Uddannelsesinstitutionerne skal også informeres om ud- dannelsespålægget, når de unge begynder i uddannelse. Dermed udvides rammerne for brugen af uddannelsespålæg med konsekvenser for både unge og jobcentre, samt for det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner.

Resultater og erfaringer fra projekterne er både relevante og brugbare i implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate, andre unge vil blive vurderet uddannelsesparate inden for et år, og for andre igen vil der være behov for en længere indsats, før de kan påbegynde uddannelse (de aktivitetsparate unge). I den nye reform stilles der

(7)

LÆRINGSKATALOG 7

krav til de uddannelsesparate unge om at vælge, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse; og til de aktivitetsparate unge om at gøre en indsats for at blive klar til at kunne tage en uddannelse.

Jobcentrene skal tilbyde de unge en uddannelsesrettet indsats tilpasset den enkelte unges behov og udvikle det tværgående samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, der fremover skal sikre videndeling og samarbejde omkring de unge. Netop dét at hjælpe de unge til (at blive klar til) at vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse, er der gode erfaringer med i puljens projekter.

Erfaringerne kan bruges, også når målgruppen for uddannelsespålægget nu udvides til også at omfatte aktivitetsparate unge. Der er også gode og brugbare erfaringer med, hvordan jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner kan udvikle det tværgående samarbejde og ad den vej skabe bedre rammer og flere muligheder i indsatsen for unge.

Om læringskataloget

Med udgangspunkt i den viden og læring projekterne har givet, formidler læringskataloget, hvordan jobcentre i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner kan kvalificere indsatsen for at hjælpe og fastholde unge på uddannelsesvejen.

(8)

(9)

LÆRINGSKATALOG 9

Indledende opridses de nye rammer for uddannelsespålæg. Derefter sammenfattes den viden, der på tværs af projekterne er opnået om, hvad der virker i indsatsen for at fastholde unge med uddan- nelsespålæg i uddannelse. Sammenfatningen består af 4 korte anbefalinger og en samlet model for indsatsen for at fastholde unge på uddannelsesvejen.

Herefter uddybes indsatsmodellen i 4 tema-afsnit, der følger faserne i de unges forløb, fra de modtager uddannelsespålæg, til de har gennemført uddannelse. Under hvert tema beskrives, hvad der på tværs af de 7 projekter har vist sig at virke, hvordan projekterne har kvalificeret indsatsen på det strategiske niveau og i praksis og anbefalinger til hvem, der skal gøre hvad, i det tværgående samarbejde. Desuden er der konkrete eksempler fra projekterne på samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Alt sammen til inspiration for andre.

Sidst rummer kataloget en kort beskrivelse af hvert af de 7 projekter.

Vidensgrundlag

Læringskataloget er baseret på den evalueringsproces, der er gennemført i tæt samarbejde med de 7 projekter. Samlet bygger læringskataloget på:

• Projektbeskrivelser og selvevalueringer udført af projekterne undervejs i udviklings- og afprøv- ningsfasen

• Fokusgruppeinterviews med projekternes aktører efter hhv. udviklings- og afprøvningsfasen

• Udviklede samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter

Erfaringer, resultater og læring i de enkelte projekter er afrapporteret i 7 selvstændige læringspapi- rer, der kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Her præsenteres hvert projekt kort, med fokus på hvad der er udviklet og afprøvet, og hvad der har vist sig at virke. Læringspapirerne rummer også en mere detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med i projektet, og den læring, det har givet.

Projekternes udviklede modeller, aftaler, metoder og koncepter stilles også til rådighed på Beskæf- tigelsesregionens hjemmeside.

(10)

Nye rammer for uddannelsespålæg

Uddannelsespålæg blev vedtaget som et led i aftalen ”En ny chance til alle” og trådte i kraft den 1.

april 2006. Formålet med uddannelsespålægget er, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse, samt at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, skal alle unge have uddannelsespålæg, der viser vejen frem mod uddannelse, når de henvender sig til kommunen.

Alle unge skal mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse og dermed får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen skal vurdere, om den unge umiddelbart kan påbegynde uddannelse inden for et år og gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår, og således er uddannelsesparat; eller om den unge ikke umiddelbart kan påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for et år, og derfor er aktivitetsparat.

Åbenlyst uddannelsesparate unge skal med det samme søge optagelse og hurtigst muligt begynde på en uddannelse. Unge, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter, så de bliver klædes på til uddannelse. Tilbuddene skal gives med det formål at afklare den unges uddannelsesønsker og ruste den unge fagligt og socialt til at kunne gennemføre en uddannelse.

Uddannelsespålægget skal sikre, at unge og kommunen – uanset den unges udfordringer – har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse.

(11)

LÆRINGSKATALOG 11

Præsentation af en samlet indsatsmodel

Erfaringer og resultater i projekterne giver viden om, hvad der virker i fastholdelsen af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, og dét, der virker, er i tråd med de overordnede intentioner i kontanthjælpsreformen om tidligere og grundigere visitation, kontinuitet i indsatsen og tværfagligt samarbejde.

På baggrund af erfaringer og resultater på tværs af puljens projekter anbefales følgende:

• At indsatsen for unge med uddannelsespålæg rækker fra uddannelsespålægget afgives, til de unge har gennemført uddannelsen

• At der er et tværgående samarbejde om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse mellem jobcentre, UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder

• At jobcentrets rolle og opgave varierer igennem de unges forløb – i perioder er jobcentret hoved- aktør og i andre blot i beredskab i tilfælde af, at der er behov for en indsats fra jobcentrets side

• At den samlede tværgående indsats udgør et sikkerhedsnet uden huller under unge med risiko for frafald

Nedenstående indsatsmodel samler på tværs af de 7 projekter de indsatser, der ud fra projekternes erfaringer og resultater, virker. Kvalificering af indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg på uddannelsesvejen kan tage udgangspunkt i indsatsmodel – eller dele af indsatsmodellen – sup- pleret med erfaringer fra de enkelte projekter.

(12)

Indsatsmodel for indsatsen for unge med uddannelsespålæg

1

TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg

Brug uddannelsespålægget som et fleksibelt, men rammesættende redskab i dialogen med de unge.

Brug uddannelsespålægget som rammesættende for indsatsen for de unge.

Hav fokus på den samlede indsats for unge i de forskellige faser af deres forløb og hos forskellige aktører.

Med den rette indsats, kan flere unge tage en uddannelse.

Brug uddannelsespålægget som informations- og videndelingsredskab i samarbejdet med UU og uddannelsesinstitutioner - informér UU og inddrag UU's viden om den unge, og informér senere uddannelsesinstitutionen om uddannelsespålægget, så alle er opmærksomme og målretter indsatsen for den unge.

2

TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse

Samarbejde mellem jobcentre, virksomheder, UU og uddannelsesinstitutioner om tilbud til unge i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse. Samarbejde om uddannelsesplanen og om besøg og snuseforløb på uddannelser og praktikker i virksomheder kvalificerer uddannelsesvalget.

Hav fokus på den unges privatliv/hverdagsliv og eventuelle barrierer for at lykkes med uddannelse.

Afklar den unges støttebehov under uddannelse samt indsatsmuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution - hav overblik over tilbud og muligheder i både jobcenter, andre kommunale forvalt- ninger, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne.

3

TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse

Videndeling om unge med uddannelsespålæg mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner - særligt om unge med øget risiko for frafald.

Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og jobcentre og uddannelsesinstitutioner om 'ventetidsfor- løb', der fastholder og opkvalificerer de unge, fra de optages, til de påbegynder uddannelse.

Overgangsindsatser (fx brobygning og mentor).

4

TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse

Samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner (og virksomheder) om fastholdelse.

Fokus på tidlig videndeling om frafaldstruede unge og tidlig, tværgående indsats.

Klar rolle- og ansvarsfordeling for fastholdelsesindsatser mellem uddannelsesinstitutioner, jobcenter og UU, både på organisationsniveau og medarbejderniveau, hvor uddannelsesinstitutionen har ansvar for det, der vedrører uddannelsen, UU for mere generel uddannelsesvejledning og jobcentret for dét, der vedrører den unges privatliv.

Fokus på 'om-valgsforløb', fx garantiskole.

Del viden om den unges forløb, hvis der sker frafald, så det videre forløb kvalificeres.

Unge med uddannelsespålæg fastholdes i uddannelse

(13)

LÆRINGSKATALOG

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse 13

(14)

1

TEMA 1

Modellens temaer

TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg

Hvis uddannelsespålægget skal virke efter hensigten, viser projekterfaringerne, at det har stor betydning, at de unge skal tage uddannelsespålægget på sig, og der etableres et godt samarbejde mellem de unge, jobcenter, UU og uddannelsesinstitution. Derfor er det vigtigt, at uddannelsespålægget afgives på en måde, der sikrer dette, for det er afgørende for at få succes med uddannelsespålægget.

Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater

Projekt ’Fælles udfordring – fælles løsning’

• Vi har fået ansvarliggjort UU og uddannelsesinstitutioner i forhold til uddannelsespålæg og ud- dannelsesplaner. Tidligere har vi givet uddannelsespålægget, men det har bare ligget i vores eget system og er ikke kommet videre. Jobcenter Gladsaxe

Projekt ’Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse’

• Tidligere fik uddannelsesparate unge automatisk uddannelsespålæg i modtagelsen, og så fjernede vi det i ungeindsatsen, fordi vi ikke ville risikere, at de ikke kunne klare fristerne. Nu er uddannelsespålægget udviklet til at være et arbejdsredskab. I kontakten med de unge er det blevet en samarbejdsaftale. Det er en helt anden måde at arbejde på, og de unge synes, det er rigtig rart. Der er nogle deadlines, og så er der noget at snakke om: Hvad de unge skal gøre i de forskellige perioder, og hvad vi skal hjælpe med, hvis de ikke kan selv. Jobcenter Hvidovre

Projekt ’Fastholdelse’

• Projektet har løftet diskussionen om uddannelsesegnethed. Vi kan give uddannelsespålægget tidligere, fordi vi har udviklet fastholdelsesindsatsen – også til unge, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene i pålægget for at fastholde retningen mod uddannelse. Jobcenter Stevns

… og nogle udfordringer

• Den største udfordring har været at få de administrative arbejdsgange til at fungere. Der har både været tekniske problemer og problemer med at få registreret og delt informationerne systematisk.

Jobcenter Gentofte

Projekt ’Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Sorø og Ringsted’

• Projektsamarbejdet tydeliggjorde en kulturforskel mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Hvis der er for stor uenighed om, hvornår unge er uddannelsesparate, risikerer de unge at komme i klemme. Derfor er det nødvendigt at afstemme forventningerne. Jobcenter Faxe og Sorø

(15)

LÆRINGSKATALOG 15

TEMA 1

Hvad virker

Erfaringer og resultater fra projekterne viser, at afgivelsen af uddannelsespålæg ikke må stå alene. I projekterne er der rigtig gode erfaringer med at koble afgivelsen uddannelsespålægget med vurdering af den enkelte unges uddannelsesparathed. Så kan vurderingen danne grundlag for fastsættelsen af uddannelsespålæggets frister for, hvornår den unge skal komme med forslag til uddannelser, søge ind og påbegynde uddannelse. Samtidig vurderes den unges indsatsbehov, og det videre forløb tilrettelægges, så den unge får den indsats, han eller hun har brug for, for at (blive rustet til at) træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse.

Flere projekter har gode erfaringer med at bruge uddannelsespålægget som afsæt for dialog og samarbejde med den unge om det videre forløb.

Et vigtigt læringspunkt har været, at uddannelsesparathed ikke alene afhænger af den unge selv, men også af indsatsen for unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne – når der via tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner er et sikkerhedsnet under de unge, og muligheder for støtte på tværs af systemer udnyttes, kan flere tage en uddannelse.

Projekterne har samlet set kvalificeret afgivelsen af uddannelsespålæg ved:

på strategisk niveau…

• At udvikle samarbejdet mellem jobcenter og UU om vurdering af unges uddannelsesparathed via videndeling om de unge

• At udvikle tilbud, fx screenings- og afklaringsforløb målrettet unge uddannelsesparate

• At udvikle dialogen med de unge, så den unges egen motivation og ansvar for uddannelse understøttes og fremmes

• At udvikle rammer for samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner i form af samarbejdsaftaler og modeller for den samlede indsats for unge med uddannelsespålæg

• At sikre viden om gruppen af unge med uddannelsespålæg og om i hvilken grad de gennemfører uddannelse via systematisk registrering

i konkret praksis…

• At bruge uddannelsespålægget som rammesættende for samarbejdet mellem den unge og ungemedarbejderen i jobcentret

• At bruge uddannelsespålæggets tre trin til at sætte delmål og milepæle i den unges forløb frem mod uddannelse

• At give tilbud, der er målrettede mod at ruste den unge til at kunne opfylde uddannelsespålæg- gets krav

• At informere UU og, når den unge søger ind på en uddannelse, uddannelsesinstitutionen, om uddannelsespålægget, så alle aktører er opmærksomme – særligt, hvis der er en øget risiko for frafald

• At udvikle samarbejdet mellem ungemedarbejdere i jobcentret, uddannelsesvejledere hos UU samt vejledere og faglærere på uddannelsesinstitutionerne i praksis

(16)

TEMA 1

Eksempler på kvalificering af afgivelsen af uddannelsespålæg

’Uddannelsesporten’ – et screenings- og afklaringsforløb for unge

Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har sammen udviklet et uddannelsesrettet screenings- og afklaringsforløb for unge, der er uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed.

Uddannelsesporten er et særligt 2-4 ugers screenings- og afklaringsforløb for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Kursusvejledere fra jobcentret med erfaring fra andre ungetilbud og UU-vejledere har i fællesskab udviklet forløbet til unge, der vurderes uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed. Formålet er – i sammenhæng med uddannelsespålægget – at give de unge intensiv uddannelsesvejledning kombineret med vejledning og (hvis der er behov for det) støtte til at mestre livet som studerende, så der er styr på økonomi, bolig og eventuelle andre barrierer for uddannelse (parallelindsats).

Den første uge er fokuseret på intensiv vejledning om job og uddannelse og slutter med individuelle samtaler. I den anden uge arbejdes der med håndtering af hverdagslivet som studerende, og der vejledes omkring dét at flytte hjemmefra, bolig og økonomi – og eventuelle personlige problemer og barrierer for uddannelse. Ved slutningen af uge 2 er det målet, at de unge har udarbejdet en plan og er klar til at følge den. Det kan fx være at påbegynde uddannelse eller være i praktik indtil opstart af uddannelse. Eller hvis en ung har brug for andre tilbud for at blive uddannelsesparat – så igangsættes disse tilbud. De unge, der er klar og har en plan, afslutter forløbet efter de første to uger.

’Uddannelsesporten’ – visitation, indhold og flow

Visitation

• Tilmelding

• Visitation

• Informationsmøde

Uge 1

Intensiveret uddannelsesvejledning

Uge 2

God start på uddannelse

Uge 3

ORDINÆR UDDANNELSE

Uge 3

Motivation og afklaring

Uge 4

Individuel handlingsplan

Virksomhedspraktik

• Afklaring

• Opkvalificering

• Motivation

Opkvalificeringsforløb

• Personlig udvikling

• Mestring af proble- matikker

Ordinær beskæftigelse

• Faglig opkvalificering

• Motivation

(17)

LÆRINGSKATALOG 17

TEMA 1

Organisation og rammer er også udviklet, så jobcenter og UU er tæt på hinanden – og på uddannelsesinstitutionerne og de unge. UU er en del af Ungeporten (jobcentrets ungeindsats), der er placeret på Campus Bornholm. Screenings- og afklaringsforløbet varetages af kursusvejledere fra jobcentret og UU-vejledere, og er også placeret på Campus.

En samlet ’Fastholdelsespakke’

Jobcentrene Køge, Greve, Solrød og Stevns, UUV Køge Bugt (herefter benævnt UU), Køge Handels- skole og EUC Køge gik sammen om at udvikle et koncept, ’Fastholdelsespakken’.

Fastholdelsespakken er en samarbejdsmodel med opgavefordeling og metoder til at fastholde de unge på uddannelsesvejen, især i overgangsfaser. Der er lavet en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse og rollefordeling for alle aktører, samt for, hvem der skal tage initiativet og hvornår. Konceptet giver plads til lokale forskelle i organisering og indsats for unge i de 4 jobcentre og fastholdelsesindsatsen på uddannelsesinstitutionerne.

Rolle- og opgavefordeling

Jobcentret står for afklaringsindsatsen og samarbejder med UU om uddannelsesvejledning. Jobcentret er også afsender og dermed myndighed bag den information, der gives videre til uddannelsesinstitutionerne. UU er med i udarbejdelsen af informationen (i form af et ’opmærksomhedsskema’). UU er den koordinerende aktør i samarbejdet, der både inddrages tidligt af jobcentrene og senere af uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge er frafaldstruede på uddannelsen.

Med Fastholdelsespakken er der skabt sammenhæng mellem uddannelsespålægget og indsatsen for de unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne.

Model for samarbejdet om frafaldstruede unge med uddannelsespålæg

Farverne i modellen viser, hvem der er hovedaktør. Hvid er jobcentret, blå er uddannelsesinstitutionerne og grå er UU.

Den unge afklares i jobcenter og uddannelses- pålæg gives i samarbejde med UUV

Frafaldsrisiko og eventuelle forslag til fastholdel- sesaktiviteter beskrives - og sendes med uddannelses- pålægget til skolen og UUV

Den unge har for meget fravær og får

brev 1. Kopi sendes til UUV

UUV drøfter 'brev

1 sagerne' med skolen og UUV holder om nødvendigt møde med de

unge

UUV orienterer jobcenteret hvis den unge ønsker at skifte

uddannelsen Overgang

mellem jobcenter og

uddannelse Overgangs-

mentor

Evt. net- værksmøder i

jobcenteret

Møde mellem den unge og

skolen ved opstart

Skolen orienterer

evt. UUV

UUV kontakter den unge i de første 2-3 uger Skolens

fastholdelses- aktiviteter

Den unge starter i uddannelse

(18)

TEMA 1

Hvem gør hvad

Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad:

Jobcentret…

• Afgiver uddannelsespålægget og sikrer, at den unge forstår betydningen af pålægget

• Vurderer uddannelsesparathed og indsatsbehov – helst i samarbejde med UU, der kender den unges uddannelseshistorik og skal udarbejde uddannelsesplanen med den unge

• Fastsætter frister

• Afklarer hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse

• Er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse

UU…

• Bør samarbejde med jobcentret om afklaring af unges uddannelsesparathed og indsatsbehov og udarbejdelse af uddannelsesplanen sammen med den unge

Jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner…

• Bør udvikle rammer og konkret indhold i et tværgående samarbejde om indsatsen for unge med uddannelsespålæg

(19)

2

LÆRINGSKATALOG 19

TEMA 2

TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse

Hvis ikke unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg, og hvis ikke de er i stand til at klare kravene på uddannelsen og hverdagslivet som studerende, er der for stor risiko for frafald.

I projekterne er der gode erfaringer med at udvikle jobcentrets indsats og sikre, at de unge ved nok om uddannelse og efterfølgende jobmuligheder, og der tages hånd om barrierer for gennemførelse.

Projekt ’Fastholdelse i Kalundborg’

• Tidligere har vi haft faste moduler, men vi har fundet ud af, at det er det individuelle og den tætte opfølgning, der rykker de unge. Så vi har ændret balancen, så der er mindre gruppeinformation og mere individuel og tæt kontakt med delmål og aftaler for hele tiden at holde dem fast.

Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg

• Med vores samarbejdsaftale har vi mulighed for at sende de unge ud i snusepraktik på skolerne, hvor de snakker med vores kontaktperson og prøver at følge et forløb. Det er rigtig sundt og kvalificerer deres valg af uddannelse. Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg

Projekt ’Fastholdelse – Indrestyring og motivation’

• Vi har arbejdet med at skabe forandringer i mødet med de unge. Dialogguiden er på et stort stykke papir, som vi lægger på bordet mellem os. Så snakker vi om områder i guiden og skriver undervejs i den. Den bliver sendt, så den kan bruges af den næste vejleder, den unge møder, og den unge kan få den med hjem. Det ser ud til, at der i højere grad kommer et personligt ejerskab til uddannelsesplanen. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs

Projekt ’Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø’

• Vi skulle skabe en mere nuanceret forståelse af frafaldsproblematikken. Vi var ikke klar over, at de unge – særligt på de merkantile uddannelser – var så uvidende om, hvad deres uddannelse kunne bruges til. Der er ikke noget at sige til, at de unge falder fra, hvis de ikke ved, hvad uddannelsen kan bruges til efterfølgende. Jobcenter Faxe

Projekt ’Fastholdelse – Indrestyring og motivation’

• Vi har arbejdet med selve mødet med de unge, for det er dér i samtalen, vi kan skabe forandringer.

Det er ikke i sig selv svært for medarbejderne at tale med de unge om misbrug eller ensomhed, men det er svært at få brugbare svar om, hvad der kan gøres. Det er måden, medarbejderne spørger på, der har skullet udvikles. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs

Projekt ’Uddannelsesporten’

• Overordnet er udfordringen de forventninger, vi har til hinanden… Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for at bringe de unge til det niveau, de skal have. I jobcentret kan vi lave nogle ’simulimil- jøer’, men det bliver aldrig helt den virkelighed, der er på uddannelserne, som de unge skal ind i.

Det er svært at forberede dem helt præcist på de krav, de bliver mødt med. Jobcenter Bornholm

(20)

TEMA 2

Hvad virker

Unge, der modtager uddannelsespålæg, tilhører en bred gruppe af unge med forskellige ønsker til fremtiden og forskellige ressourcer, udfordringer og indsatsbehov. Når de unge skal afklare og vælge uddannelse, opnås de bedste resultater derfor når indsatsen tilpasses den enkelte unge.

Projekternes erfaringer viser, at det kræver, at jobcentret og den unge har de rette tilbud at vælge mellem. Jobcentret kan ikke sikre dette alene, men har brug for at udvikle samarbejdet med UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, for at kunne give de unge en indsats, der ruster til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse.

Flere projekter har gode erfaringer med tidlige, uddannelsesrettede afklaringsforløb for uddannelsesparate unge. Her fokuseres der både på den unges uddannelsesvalg og på den unges samlede situation. Individuel vejledning kombineres med såvel gruppeforløb, hvor unge kan tale med andre unge i samme situation, som med samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om indholdet i tilbuddet. Der er ligeledes gode erfaringer med at dele information om unge med uddannelsespålæg med UU og uddannelsesinstitutioner, så alle, der har kontakt med de unge, er opmærksomme og arbejder i samme retning: Mod at den unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg. Og der er gode erfaringer med at arbejde med mål og delmål relateret til uddannelsespålæggets tre trin, så det bliver klart, hvad der skal til, for at den unge kan opfylde uddannelsespålæggets krav.

Et vigtigt læringspunkt har været, at hovedparten af de unge, der modtager uddannelsespålæg, har brug for hjælp til at afklare og vælge uddannelse. I indsatsen for de unge skal det sikres, at de unge tager uddannelsespålægget på sig og tager ansvar for at blive klar til at vælge og søge, påbe- gynde og gennemføre uddannelse. Det skal sikres, at de unge ved nok om uddannelsesmuligheder, konkrete uddannelser, studiemiljøet på uddannelsesinstitutionerne og om, hvordan de kan mestre hverdagslivet som studerende med økonomi, bolig o.a. Det skal sikres, at eventuelle barrierer for uddannelse afdækkes, og at der lægges en plan for, hvordan barriererne håndteres, inden de unge søger ind og påbegynder en uddannelse. Barriererne behøver ikke være afhjulpet – men der skal være en plan, inden de unge søger og påbegynder uddannelse.

(21)

LÆRINGSKATALOG 21

TEMA 2

Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse ved:

på strategisk niveau…

• At udvikle afklarings- og vejledningsindsatsen for unge uddannelsesparate i jobcentret

• At udvikle rammer for samarbejde mellem jobcentret og UU om uddannelsesvejledning

• At udvikle rammer for samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilbud til unge, der kan kvalificere de unges uddannelsesvalg

• At prioritere samarbejdet med virksomheder om praktikker for unge til afklaring af uddannelsesvalg, opkvalificering og til at øge motivation for uddannelse

• At skabe overblik over støttemuligheder for unge på tværs af jobcenter, kommunen som helhed, UU og uddannelsesinstitutioner

• At udvikle rammerne for samarbejdet med unge gennem udvikling og implementering af dialogguide

i konkret praksis…

• At udvikle indholdet i afklarings- og vejledningstilbud til uddannelsesparate unge, og få tilbuddene til at fungere i praksis

- at der indgår både individuel vejledning og gruppebaserede aktiviteter, hvor unge er sammen med andre unge, der også skal i uddannelse

- at samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om aktiviteter i tilbuddet

• At udvikle det konkrete samarbejde om afklaring og vejledning af unge med UU og få det til at fungere i praksis, herunder fx:

- underrette UU om uddannelsespålæg og evt. barrierer for uddannelse, så dette kan indgå i UU's vejledning og udarbejdelsen af uddannelsesplanen

- inddrage viden om den unge fra UU til brug i jobcentrets indsats - samarbejde om vurdering af frafaldsrisiko og afklaring af indsatsbehov

- få UU ind i jobcentret og arbejde tættere sammen om indsatsen for unge, fx afholde fælles infomøder for unge og/eller at UU er tilstede i jobcentret

• At samarbejde med uddannelsesinstitutioner om - besøg på uddannelsesinstitutionen

- oplæg fra uddannelsesinstitutionerne for unge i jobcentret - snuseforløb på uddannelser, inden de unge søger ind

• At udvikle virksomhedssamarbejdet i praksis og bruge virksomhedsforløb til at kvalificere de unges uddannelsesvalg

• At bruge overblik over støttemuligheder i vejledningsindsatsen for unge til afklaring af den unges eventuelle støttebehov og planlægning af indsats

• At bruge mentorer til unge, der har brug for mere støtte i afklaringsperioden

• At kvalificere dialogen, inddragelsen af og samarbejdet med unge, og derigennem sikre, at de unge foretager et kvalificeret valg:

- fordi de tager uddannelsespålægget på sig

- fordi de ved nok om uddannelsesmuligheder og/eller konkrete uddannelser/skoler (studiemiljø o.a.)

- fordi der tages hånd om både uddannelse og, hvis nødvendigt, privatliv

- fordi der bliver en rød tråd i indsatsen for de unge på tværs af jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne

(22)

TEMA 2

Eksempler på kvalificering af afklarings- og vejledningsindsatsen Dialogmodel til samtaler med unge

Jobcentrene i Halsnæs og Hillerød, UU-Halsnæs & Hillerød, Erhvervsskolen Nordsjælland har udviklet en dialogguide som et fælles redskab for vejlederne omkring unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Dialogguiden bruges både af ungeteams i jobcentrene, UU-vejledere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne til samtaler med unge. Dialogguiden skal modvirke, at de unge møder forskellige systemer, der ’taler forskellige sprog’ og møder de unge med hver deres dagsorden. Derimod skal de unge opleve samme form for samtale og en ny dialogform hos alle aktører, og det skal gøre det nemmere for de unge at være med til at sætte dagsorden i samtalerne.

Selvværd Retning

Mestring

Samhørighed Fokusperson Første skridt:

Første skridt:

Aktuelt selvsyn: Ønskeligt selvsyn:

Ønskeligt selvsyn:

Aktuelt selvsyn:

Første skridt:

Ønskeligt selvsyn:

Aktuelt selvsyn:

At mestre mine opgaver

At høre til At være

den, jeg er At være

på vej

(23)

LÆRINGSKATALOG 23

TEMA 2

Dialogmodellen skal både give de unge selv og de professionelle, der er i kontakt med dem, en bedre forståelse og et bredere billede af den unges ressourcer og barrierer. For de unge skal det give motivation for uddannelse, at de får bedre indsigt i egne ressourcer og barrierer – og hvad de selv kan gøre, for at blive klar til at påbegynde og gennemføre uddannelse. For de professionelle skal det udmønte sig i bedre vejledning og en mere kvalificeret indsats, hvis der er behov for det, så de unge får de kompetencer, de eventuelt mangler for at kunne vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Samlet skal alle – både unge og professionelle – blive opmærksomme på de faktorer, der skal være til stede, for at den unge ikke falder fra – så man får sat de rette rammer op.

Dermed går projektet til dét, aktørerne oplever som et helt grundlæggende problem: At en del unge ikke er i stand til at tage ejerskab til deres egen uddannelse – og projektet ser det som en pæda- gogisk opgave, de professionelle skal påtage sig, for at få det til at ske. Ejerskab til uddannelse og forebyggelse af frafald kobles tæt i dette projekt. De første erfaringer er, at modellen er meget anvendelig. Dialogguiden bruges i den individuelle vejledning af unge. Og der er gjort forsøg med at bruge den i gruppevejledning.

Tidlig og målrettet indsats for uddannelse Jobcentrets tilbud

I Jobcenter Kalundborg starter uddannelsesparate unge inden for en uge i et uddannelsesforberedende forløb hos Ungeteamet. Målet er, at de i løbet af 4 uger er afklarede omkring uddannelse. Der er enkelte faste elementer i forløbet: Økonomi og SU, uddannelsesveje og indgange i lokalområdet, men hovedvægten lægges på individuel rådgivning. De unge møder 3 dage om ugen i 2 timer, hvor der er input i grupper og individuelle samtaler med ungekonsulenterne. Dertil kommer aftaler med den enkelte unge, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så er huset åbent med pc'ere og adgang til rådgivning hos Ungeteamet.

UU's rolle og opgaver

UU kommer hver anden uge og laver både gruppevejledning og individuelle samtaler om uddannelsesveje. UU er også med til at kvalificere brugen af uddannelsespålægget via deres viden om de unge.

Uddannelsesinstitutionernes rolle og opgaver

Uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om uddannelser og karrieremuligheder, og de unge kan besøge uddannelsesinstitutionerne eller komme i ’snusepraktik’ på en uddannelse.

Parallelle indsatser

Alle unge bliver FVU-testet og de unge, der tilknyttes FVU, kan modtage undervisningen sidelø- bende med forløbet i jobcentret. Opdages sociale eller helbredsmæssige problemer, inddrages de relevante aktører igen så vidt muligt sideløbende med forløbet. En mindre gruppe unge har brug for et tilbud, hvor de skal møde hver dag – de visiteres i stedet til AOF, der kører et afklaringsforløb på 4 uger med fremmøde 25 timer om ugen. En anden mulighed, der er udviklet med projektet og nu også bruges, er at sætte en frivillig mentor på tidligt i forløbet.

(24)

TEMA 2

Virksomhedssamarbejdet

Det sidste element, der lægges stor vægt på, er praktikker i virksomheder lige efter forløbet. I Unge- teamet har de erfaring for, at det er vigtigt, at de unge dels er i mest mulig kontakt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dels har en hverdagsrytme med aktivitet hver dag.

Case: Bedre uddannelsesvalg

En af de unge, der har fulgt det uddannelsesforberedende forløb i Kalundborg, er en ung kvinde, der har et kokkegrundforløb, men som indtil videre ikke har kunnet finde læreplads. Umiddelbart valgte hun i stedet at søge ind på lager og transport på EUC. Men da hun kom ud i en snusepraktik, fandt hun ud af, at det slet ikke var det, hun skulle. Hun havde forestillet sig noget helt andet. Den unge er kun 18 år og hun fik talt med UU-vejlederen om muligheden for at tage 10. klasse på VUC, blive mere moden og få større viden om andre uddannelsesmuligheder, hvis hun fortsat ikke finder en læreplads. Samtalen blev fulgt op med et besøg på VUC:

• Det er afgørende, at de unge kan komme ud og se skolen, inden de starter. De unge går ikke bare ind ad døren på skolerne og kigger rundt selv. Besøget arrangerede jeg med vores kontaktperson derovre, og så gik jeg med. Hun har set skemaet og skolen, og de andre elever, der går der. Hun troede, det var gamle mennesker, fordi det er voksenuddannelse, men fik et helt andet billede og har tilmeldt sig derovre, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen. Hendes konklusion er, at forløbet var med til at kvalificere uddannelsesvalget:

• Hvis vi ikke havde haft det her forløb, så havde vi bare tænkt "tjek – nu er du klar til lager og transport efter sommerferien, og så kommer du ud i en nyttepraktik indtil da…". Så var hun kommet tilbage efter en måned, fordi det ikke var en uddannelse for hende, og så ville hun ikke kunne starte 10. klasse før i 2014. Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer den rigtige vej – og det er paletten af muligheder, vi nu har, der gør det.

(25)

LÆRINGSKATALOG 25

TEMA 2

Hvem gør hvad

Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad:

Jobcentret…

• Vejleder den unge om uddannelse

• Har fokus på den unges samlede situation ift. uddannelse og vejleder efter behov om økonomi, bolig og andre forhold, der har betydning for, om den unge kan tage en uddannelse

• Afklarer hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse

• Tilrettelægger sammen med den unge et forløb, der klæder den unge på til at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg

• Er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse UU…

• Vejleder om uddannelse

• Udarbejder uddannelsesplanen sammen med den unge

• Bør systematisk have viden om, hvilke unge, der har uddannelsespålæg og om evt. barrierer, der bør være opmærksomhed på i uddannelsesplanen

• Samarbejder med jobcentret om uddannelsesvejledningen af unge Virksomheder…

• Virksomhedsforløb kan motivere ift. uddannelse, give viden om hvad uddannelse kan bruges til, viden om fag/brancher, kan opkvalificere unge fagligt og personligt

Uddannelsesinstitutioner…

• Bør vejlede om egne uddannelser og give de unge et billede af studielivet Mentorer (frivillige og professionelle)…

• Kan fx hjælpe med at få/fastholde struktur i hverdagen, hjælpe til at fastholde retningen mod uddannelse, hjælpe med specifikke problemer/barrierer, og i det hele taget være en fornuftig voksen, den unge kan vende tingene med

(26)

TEMA 3

TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse

Hvis unge med uddannelsespålæg ikke følges på vej, når de skal påbegynde en uddannelse, er der unge, der falder fra, inden de rigtigt er kommet i gang. Overgangsindsatser kan fore- bygge frafald, og derfor skal jobcentrene interessere sig for kvaliteten i overgangsindsatsen for unge med uddannelsespålæg.

Projekt ’Fastholdelse’

• Der er blevet sat fokus på, hvad det betyder, at de unge ikke bare bliver kastet ud i uddannelse og ikke kan finde ud af at lande dér. Der er ting, vi ikke har mulighed for at gøre noget ved på skolerne: Økonomi, misbrug, overordnet afklaring om uddannelsesretning… hvis man presser de unge i uddannelse uden disse ting er på plads, eller i proces, så er der stor sandsynlighed for frafald. Det er dét, vi skal undgå. EUC Køge

• Vi har videreudviklet og spredt de metoder, vi hver især har, og sat dem ind i ’Fastholdelsespak- kens’ system. I Greve har de fx en god model for overgangsmentorer, og modellen i Fastholdel- sespakken er bygget op over den, med mulighed for lokale tilpasninger. Jobcenter Køge Projekt ’Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse’

• Forståelsen for hinandens opgaver, og tilliden til, at de bliver løst kvalificeret – den relation, der nu er mellem jobcentre og UU, fungerer bare. Det er kommet i stand via det gode samarbejde, hvor vi har oplevet, at tingene lykkes. Tidligere var der ikke den store kobling mellem UU og jobcenter.

I dag er der et utrolig tæt samarbejde – det er meget positivt.

Projekt ’Fastholdelse i Kalundborg’

• Vores erfaring er, at de unge helst skal være aktive hele tiden. Hvis de får en hverdagsrytme med fridage, er det sværere at fastholde dem i at påbegynde en uddannelse. Når der er truffet et uddannelsesvalg, kommer de i praktik eller FVU-forløb med det samme. Og er der brug for særlig støtte, kobler vi en frivillig mentor på. Jobcenter Kalundborg

• Det er ikke lykkedes UU systematisk at få information om de unge fra alle jobcentre i projektet.

Det er et problem, at det administrative ikke fungerer, og de unge ikke registreres hos UU, der skal levere information om de unge til uddannelsesinstitutionerne. Det administrative har været det sværeste i dette projekt. Jobcenter Gentofte

Projekt ’Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø’

• Vi skulle opbygge samarbejdet fra bunden med Campus Haslev. Det var meget netværksarbejde, og det var også den måde, Sorø fik en aftale på plads med Selandia – ved at bruge jobcen- termedarbejdernes kontakter. Ser vi fremad, er vi en lille brik i et stort spil. Vi skal samarbejde med de kommuner og uddannelsesinstitutioner, hvor de fleste af ’vores’ unge tager hen. Her er personligt netværk ikke vejen frem. Det var en fordel i starten, men er for følsomt på den lange bane. Jobcenter Faxe

3

(27)

LÆRINGSKATALOG 27

TEMA 3

Hvad virker

Den korte konklusion er, at tværgående samarbejde virker! Når jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner får skabt et sikkerhedsnet under de unge, der er i risiko for at frafalde uddannelse, fastholdes de unge i overgangen til uddannelse. Flere projekter påpeger, at det har været nødvendigt for aktørerne i det tværgående samarbejde at strække sig lidt længere, end de er forpligtet til iht.

loven, hvis sikkerhedsnettet ikke skal have huller.

Flere projekter har gode erfaringer med, at jobcentrene ikke slipper unge, som risikerer frafald, før de er godt i gang med uddannelsen. Og projekter, der har fået den systematiske videndeling om unge med uddannelsespålæg til at fungere, har rigtig gode erfaringer med at ruste uddannelsesinstitutionerne til at modtage de unge. Flere projekter har brugt uddannelsespålæg og uddannelsesplan som redskaber til videndeling med gode resultater.

Dét, der skal sikres, er:

• At de unge ikke falder fra i ventetiden, fordi de mangler struktur i hverdagen eller misser obliga- toriske før-start-aktiviteter (fx infomøde), eller der ikke er en plan for, hvordan afgørende barrierer skal håndteres frem til og i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse

• At de unge ikke falder fra hurtigt, fordi de ikke har de fornødne kompetencer, og fordi der ikke er iværksat støttetiltag, der sikrer, at det håndteres

• At uddannelsesinstitutionerne er parate til at modtage og ikke tabe de unge - fordi de ikke har viden om uddannelsespålæg og opmærksomhedspunkter - fordi viden ikke er nået helt hen til den unges kontaktperson og faglærer

- fordi de ikke har viden om muligheder for hjælp i jobcentret og evt. hos UU til fastholdelses- opgaven

Projekterne har valgt at lade enten jobcenter eller UU være den aktør, der binder samarbejdet sammen.

Den ene model kan ikke siges at være bedre end den anden på baggrund af erfaringerne i puljen.

Derimod har det afgørende betydning, at det systematiske videnflow fungerer, så uddannelsesinstitutionen får viden om unge med uddannelsespålæg og om eventuelle opmærksomhedspunkter fra jobcenter og UU. Det er også afgørende, at uddannelsesinstitutionen har viden om muligheder for hjælp til fastholdelse hos UU og især i jobcentret, og at den viden når helt ud til den unges kon- tantperson og faglærer.

Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen ifm. afklaring og valg af uddannelse ved:

på strategisk niveau...

• At prioritere en aktiv ventetid – job eller relevant virksomhedspraktik eller andre opkvalificerende forløb (fx FVU) i ventetiden

• At udvikle samarbejdsaftaler og -modeller om informationsudveksling, opgaver og rolle ifm.

påbegyndelse af uddannelse

• At sørge for, at der er overblik over støttemuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution (fx ved at få udarbejdet et katalog, der dækker muligheder i jobcentret, hos UU, på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen i øvrigt)

• At afsætte ressourcer til, at sagsbehandler/ungekonsulent fra jobcentret kan understøtte den

(28)

TEMA 3

unge ifm. med påbegyndelse af uddannelse – også efter den unge overgår til SU

• At afsætte mentorressourcer til unge, der har brug for ekstra støtte ifm. overgang til uddannelse – også efter at den unge overgår til SU

• At indarbejde og sprede eksisterende gode lokale fastholdelsesmetoder i et større tværgående samarbejde

i konkret praksis...

• At jobcentret (og UU) hjælper den unge med at søge ind ved at informere om frister, besøge skolen o.a.

• At sagsbehandler/ungekonsulent ud fra en konkret vurdering af behovet støtter den unge i at deltage i aktiviteter ifm. studiestart, og evt. deltager på opstartsmøde sammen med den unge på uddannelsesinstitutionen

• At implementere systematisk information til uddannelsesinstitutionerne om unge, der starter med uddannelsespålæg – eller hvis UU er bindeled i det tværgående samarbejde – systematisk at informere UU, så UU kan informere uddannelsesinstitutionen

• At sagen holdes åben hos sagsbehandler, så vejen til hjælp i jobcentret fra én, der kender den unge, er kort

• At matche unge med behov for mere støtte i overgangen til uddannelse med mentorer (der har fokus på privatliv/studieliv bredt set)

• At give de unge relevante tilbud i ventetiden til uddannelsesstart, og særligt prioritere relevant virksomhedspraktik, der motiverer og opkvalificerer, skaber/fastholder struktur i hverdagen, og giver netværk, der evt. kan bruges senere til praktikpladssøgning

• At holde hyppige, individuelle samtaler i jobcentret i ventetiden for at holde de unge på uddan- nelsessporet, hvis der er behov for dette

• At have overblik over støttemuligheder og tilrettelægge støtteindsatser inden uddannelsesstart, hvis der er behov for dette, fx it-rygsæk, mentor på uddannelsen (der har fokus på det uddan- nelsesfaglige)

Eksempler på kvalificering af overgangsindsatsen Styr på samarbejdet mellem jobcentret og UU

Jobcentrene i Brøndby, Ishøj/Vallensbæk og Hvidovre har i samarbejde med UU Center Syd, TEC Hvidovre/TEC i Hovedstadsområdet, SOSU C og CPH West udviklet en model for samarbejde om unge med uddannelsespålæg, hvor der er risiko for frafald.

Vurdering af risiko for frafald

Vurderingen af de unges risiko for frafald foretages individuelt. I projektet er der identificeret en række opmærksomhedspunkter til at understøtte vurderingen af, om uddannelsespålægget skal gives ’med bekymring’. Opmærksomhedspunkterne er tidligere frafald, vanskeligt grundskoleforløb (eks. mange skoleskift, lave karakterer, specialskole), generel mangel på motivation ift. uddannelse/

umoden adfærd, sociale barrierer (eks. boligproblemer eller gæld), tidligere misbrugsproblematik og tidligere psykiske lidelser.

Vurderingen er på denne måde ensrettet, og det samme gælder informationen, der videregives til uddannelsesinstitutionerne fra de tre kommuner.

(29)

LÆRINGSKATALOG 29

TEMA 3

Information til uddannelsesinstitutionerne

Uddannelsespålægget er et værktøj i det tværgående samarbejde. Når der er risiko for frafald, ud- fylder jobcentret og UU bemærkningsfeltet på bagsiden af uddannelsespålægget. Jobcentret beder de unge komme med deres tilmeldingsblanketter, når de optages på en uddannelse og får uddan- nelsesplanerne fra UU, samt UU’s bemærkninger i uddannelsespålægget. Så sender jobcentret en samlet pakke med information til uddannelsesinstitutionen. Når skolerne får uddannelsespålægget, kan de med det samme se, at her er en elev, der har brug for ekstra opmærksomhed. Og jobcentret arbejder med systematisk at følge op, når det gælder unge, hvor uddannelsespålægget er givet

’med bekymring’, for at sikre, at informationen når helt ud til den unges faglærer og kontaktperson på uddannelsen, og de ved, at de kan inddrage jobcentret, hvis der opstår problemer.

Det kvalificerer også jobcentrets og UU’s brug af pålægget, at det systematisk registreres i den unges sag, når der gives et pålæg. Historikken bliver tydeligere, hvis de unge kommer tilbage, for jobcentret kan se, at der har været frafald, og at det måske ikke var det rigtige valg.

Samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om opstart og gennemførelse af uddannelse

Hovedprincipperne i projektets model for samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om fastholdelse er at dele relevant viden om de unge. UU tager sig af uddannelsesvejledningen, og jobcentret tager sig af dét, der ligger udenom – økonomi, bolig, mv. Jobkonsulenten taler selvfølgelig også med de unge om uddannelsesmuligheder, men det kvalificeres af UU. Jobcentret fungerer som kontakt for uddannelsesinstitutionen og orienteres, hvis uddannelsesinstitutionen observerer fravær eller andre problemer, som giver risiko for frafald. Det er afgørende, at jobcentret orienteres tidligt. UU orienteres også, men er ikke den aktør, der skal tage initiativet – det er jobcentret.

Model for samarbejdet om frafaldstruede

Den unge afklares i jobcentret, og uddannelses-

pålæg gives i samarbejde med UU

Frafaldsrisiko noteres, og uddannelsesplan samt uddannelses- pålæg sendes

til skole

Den unge har for meget fravær og får brev 1.

Kopi sendes til jobcenter

og UU

Den unge har fortsat for meget fravær og får brev 2.

Kopi sendes til jobcenter og UU, og skole indkalder ung og jobcenter til

møde

Den unge er ved at være færdig

på skole og indkaldes til udslusnings- møde pr. brev.

Kopi sendes til jobcenter Overgang

mellem jobcenter og

uddannelse

Jobcenter kontakter den unge Møde mellem

den unge og skolen ved

opstart

Jobcenter deltager i

møde på skolen

Jobcenter deltager i udslusnings-

mødet Skolens

fastholdelses- aktiviteter

Den unge starter i uddannelse

(30)

TEMA 3

Case: Samarbejde er afgørende

Projektet har fordelene ved et tværgående samarbejde og derfor er det endnu mere frustrerende, når implementeringen svigter – som i følgende case fortalt af en jobkonsulent:

En af de unge, der i projektperioden var omfattet af fastholdelsesmodellen, begyndte i TEC med uddannelsespålæg helt efter bogen. I kraft af samarbejdet mellem TEC og jobcentret fik hans jobkonsulent ret hurtigt at vide, at den unge mødte op, men at det kneb med at være der til tiden om morgenen. Dagen efter ringede jobkonsulenten og talte med ham om, at det var nødvendigt at stramme op på fremmødet, hvilket den unge så gjorde. Starten på forløbet er et skoleeksempel på, hvordan fastholdelsesmodellen fungerer.

Herefter hører jobkonsulenten ikke mere – før han får et brev om, at den unge er udmeldt på grund af attitudeproblemer. Det kan, slutter han, ikke være en enkeltstående hændelse, men må have stået på i et stykke tid – så hvorfor har han ikke hørt noget? Det viser sig, da han undersøger sagen, at faglærerne gennem længere tid har haft problemer med den unge og hans fætter, der også er startet på TEC. De to taler tyrkisk og gadesprog, og det kan de andre elever ikke have.

• Men det er ærgerligt, at kontaktlæreren ikke aner, med hvilken baggrund den unge er startet, siger jobkonsulenten og fortsætter: Det kan godt være, han har fået papirerne, men han fik ikke lige læst dem ordentligt igennem. Og kontaktlærerne er ikke opmærksomme på, at der er hjælp at hente hos os. De aner ikke, jeg eksisterer. Det er først til et møde, hvor vi sidder to faglærere, mig og afdelingslederen derude, at han finder ud af, hvem jeg er – og hvad projektet går ud på.

• Det viser, hvor ærgerligt det er, når tingene ikke kører, og vi ikke får tilbagemeldingerne. Hvor er første advarsel – der var vist ikke rigtig nogen – men lærerne havde haft flere snakke med drengene… Fætteren er blevet færdig, og det kunne også være lykkedes med ham, jeg havde, hvis jeg havde vidst, at der var brug for en indsats og havde fået fat i ham. For der er fornuft inde i de to unge – nu starter han i stedet igen til august. Problemet er, samfundsmæssigt, at det skal tage 5 måneder ekstra, fordi vi ikke får den grebet…

Mentorer

Frivillige mentorer i Kalundborg

I Kalundborg har man fået et mentorkorps på 15 voksne. Man har tidligere forsøgt sig med et korps af jævnaldrende unge i uddannelse som mentorer for unge, der skulle i gang med uddannelse. Men det ser ud til, at det ældre mentorkorps er bedre end det unge. De ældre har nemmere ved at holde fokus på ’den rette vej’, de er mere stabile, og gode til at komme til jobcentret, hvis de er i tvivl om, hvad de kan gøre, og hvor langt de kan gå. Livserfaring er vigtig.

Mentorerne er fundet via annoncer i avisen. Det har kun været nødvendigt at rekruttere til mentor- korpset én gang, da alle de mentorer, man fandt, fortsat er i korpset. Desuden ville flere mentorer gerne tilknyttes mere end én ung, så mentorbehovet endte med at være mindre end forventet. De voksne mentorer har dermed vist sig at være mindre tidskrævende at rekruttere og langt mere stabile end de unge mentorer.

(31)

LÆRINGSKATALOG 31

TEMA 3

Mentorerne er mellem 40 og 70 år, nogle er stadig på arbejdsmarkedet, og nogle er på efterløn eller er pensioneret. De har blandet og alsidig erhvervserfaring og forskellighederne giver gode muligheder for match mellem unge og mentorer. Alle mentorer har nu haft en eller flere unge tilknyttet. De griber opgaven meget forskelligt an – nogle er meget praktiske og hjælper de unge med forskellige ting, nogle holder samtaler med dem. Fra jobcentrets side er der fuldstændig metodefrihed. Erfaringerne er positive: Mentorerne hjælper de unge med at holde fast i målet og retningen og med ikke at skifte fra det ene til det andet.

Der er ikke noget formaliseret samarbejde mellem mentorer og uddannelserne, men de unge fortæl- ler ofte vejlederne om deres mentor, og mentorerne inddrages fx på et møde mellem mentor, ung og vejleder, så ung og mentor kan få en større forståelse af, hvordan det går i skolen, og hvor der eventuelt kræves en større indsats.

Jobcentret holder netværksmøder for mentorerne hver anden måned. Det ruster mentorerne til opgaven og fremmer et godt samarbejde mellem jobcenter og mentorer. Mentorerne kan bruge hinanden, og ungekonsulenterne får et billede af, hvad mentorerne er gode til. Nogle mentorer har selv været opsøgende og er mødt op til undervisningen på det afklarende forløb. Det viste sig at være en god metode, at mentorerne kommer forbi, når de unge alligevel er samlet, og holder et lille oplæg, hvor de præsenterer sig selv og fortæller, hvad de unge kan bruge en frivillig mentor til. Mentorerne får flere henvendelser bagefter fra unge, der gerne vil have dem som mentorer. Jobcentret havde ellers troet, at de skulle skubbe på, men det er unødvendigt. Hvis de unge gerne vil have en frivillig mentor, kontakter de deres konsulent – eller en mentor, de har mødt – og så opretter konsulenten en aktivitet, hvor de kan se, hvem der har tilknyttet en mentor.

Mentorerne synes, at den største udfordring er, at de unge – selv om de har oplyst, at de gerne vil have en frivillig mentor, er vanskelige at komme i kontakt med. De unge ringer ikke tilbage, de svarer ikke på sms’er, og mentorerne er forbavsede over, at man skal være "så meget på" for at få en dialog i gang og for at mødes. Men når de først har fået skabt en kontakt og tillid, så er der rigtig gode tilbagemeldinger. Mentorerne er glade for, at de kan hjælpe et ungt menneske med at komme i gang. Tilbagemeldingerne fra de unge tyder på, at det er en styrke, at mentorerne er frivillige – de unge føler sig i højere grad forpligtede i samarbejdet med mentoren.

(32)

TEMA 3

Case: Bedre fastholdelse

I Kalundborg ringede sekretæren fra VUC til Ungeteamet og sagde, at en af deres elever, en ung mand, der var startet på VUC med uddannelsespålæg, havde meget fravær, og de kunne ikke få fat i ham. Hans tidligere konsulent i Ungeteamet kontaktede den unge, og de fik talt om årsagerne til fraværet. Den unge var kommet bagud og troede, at det var for sent at komme tilbage. Unge- konsulenten kunne fortælle ham, at det var det ikke. Hun tilbød en frivillig mentor, som startede den samme dag og fik den unge ind i en god proces. Det handlede mest om at få den unge sparket ud af døren. Den unge kunne ikke selv forklare fraværet som andet end et gammelt mønster, han var faldet tilbage i – da det blev kedeligt, blev han hjemme, selv om han egentlig gerne ville færdiggøre den 10. klasse, han var startet på, så han kunne komme videre. En måned efter ringede de igen fra VUC, for der var igen meget fravær. Ungekonsulenten kontaktede mentoren, og det viste sig, at den unge og mentoren havde slækket lidt på deres aftaler, fordi det var begyndt at gå godt. Men de tog fat igen – og nu er den unge i gang med eksamen:

• Han skulle lige kickstartes to gange. Hvis vi ikke havde haft et tilbud om frivillig mentor, og hvis VUC ikke havde vidst, hvem de skulle ringe til, så var han jo blevet afmeldt – og havde gået 8 måneder på VUC for at få 10. klasse for så at falde fra. Det havde jo været spild af tid. Så kunne han have stået i jobbutikken og søgt kontanthjælp, og vi kunne måske have startet forfra med 10. klasse igen til august, siger konsulent Mie Lorentsen.

Eksemplet er typisk for mange af de unge, jobcentret har kontaktet for at fastholde dem i uddannelse.

Det er sjældent en alvorlig krise, der er årsagen til, at de er ved at falde fra. Problemerne kan ofte løses med en hurtig indsats – og her har man nu de frivillige mentorer. En frivillig mentor kan hjælpe den unge med at holde fast i planen og se, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke gør det. Og de kan hjælpe med at få styr på, hvordan de unge indhenter det forsømte, hvis de er kommet bagud.

Overgangsmentorer og støtte til unge i perioden frem til uddannelsesstart

Jobcentrene Køge, Greve, Stevns og Solrød, UUV Køge Bugt, Køge Handelsskole og EUC Køge har som en del af udviklingen af det tværgående samarbejde om fastholdelse, videreudviklet og inkorporeret lokale metoder, der fungerer godt, i den fælles samarbejdsmodel ’Fastholdelsespak- ken’. Et eksempel er ’overgangsmentorer’. Modellen for overgangsmentorer er spredt fra Jobcenter Greve til de andre aktører i projektet.

Overgangsmentorens opgaver er beskrevet i ’Fastholdelsespakken’, og der er truffet beslutning om, at jobcentrene i projektet gerne vil bevilge overgangsindsatser til de unge, selvom de ikke længere modtager kontanthjælp, fordi det understøtter fastholdelse. Beslutningen er en naturlig følge af projektsamarbejdets fokus på sammenhæng i indsatsen på tværs af aktører og overgange.

Overgangsmentoren skal have en relation til og støtte den unge – typisk vil det være i forbindelse med problemer, der fremgår af den liste med opmærksomhedspunkter, der udarbejdes i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse. Mentoren følger den unge ud på skolen og skaber direkte kontakt til den unges kontaktlærer og skolens fastholdelsesindsats.

Der er begyndende erfaringer med overgangsmentorer i de andre kommuner. I Greve har man et undervisningstilbud til unge uddannelsesparate. Mentoren, der er fuldtidsansat i jobcentret, er med i