Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele

Hele teksten

(1)SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat. Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk. Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk.

(2)

(3) VEJLE AMTSRAAD. 1842 - 1970.

(4) Veile Amtsraad 1842 ~ 1970. Formænd og Medlemmer. Biografier og portrætter. samlede af amtsvandinspektør. Harald Blichfeldt. Vejle Amts Årbøgers Monografier X. A/S Schweitzers Bogtrykkeri, Vejle 1985.

(5) VEJLE AMTSRAAD 1842 -1970 er udgivet af Vejle Amts historiske Samfund i serien Vejle Amts Arbøgers Monografier og tilstillet samfundets medlemmer sammen med årbogen 1985.. Bogen er redigeret af amtsvandinspektør Harald Blichfeldt, og dens fremkomst er bekostet af Vejle Amtskommune i den hensigt at stille materialet til rådighed som grundmateriale for videre forskning. Bogen er sat med Times og trykt i A/S Schweitzers Bogtrykkeri, Vejle. Omslagsbillede: Vejle tredje Rådhus ca. 1860. ISBN 87-87683-03-2.

(6) De elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort; men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort.. Med ovenstående strofer, lånte fra L. C. Nielsens dejlige sang om hundredåret, vil jeg gerne på amtsrådets vegne udtrykke stor glæde over, at dette værk endelig har set dagens lys, og bringe rådets hjer telige tak til amtsvandinspektør Harald Blichfeldt, uden hvis udhol denhed og utrættelige arbejde det ikke var blevet til noget. Det er en enorm indsats og mange timers slid, der ligger bag en bog som denne, når alt skal være kontrolleret og sammenholdt med kildematerialet, men Harald Blichfeldts store, historiske interesse har været en stadig drivkraft. Og én ting til - og det er nok den, der glæder de nuværende med lemmer af amtsrådet mest: Blichfeldts interesse for et folkevalgt råds mennesker, så mange som de var, efterhånden som de afløste hinanden i det store arbejde for at opbygge et Vejle amt til gavn for indbyggerne. Om denne statelige kæde af mænd (desværre alt for mange mænd!) gælder netop L. C. Nielsens ord: de elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort; thi heller ikke de undgik den menneske livets begrænsning, som også præger vor tids politiske arbejde. Men de elsked ungt, de drømte langt - og måtte Vejle amtsråd også i nutid og fremtid have medlemmer, der elsker deres amt og deres hverv, og som tør drømme langt... Tak, Harald Blichfeldt, for bogen. Erling Tiedemann.

(7) Koldinghus ca. 1770. Kobberstik i Pont oppidans Danske Atlas..

(8) Indhold. Side. Vejle amt............................................................................... 9-10. Amtsrådets oprettelse ogsammensætning........................ 11-24. Kronologisk fortegnelse over Vejle amtsråds formænd og medlemmer 1842-1970 medgrafisk oversigt.............. 25-34. Biografier med portrætter, hvor sådanne har kunnet fremskaffes: Formænd.......................................................................... 35-64. Medlemmer...................................................................... 65-206. Alfabetisk fortegnelse over medlemmer......................... 207-211 Litteraturfortegnelse.......................................................... 212. Billedmaterialet.................................................................. 213.

(9) Vejle Amt.. Det Vejle amt, der bestod, da »Anordning om Landkommunalvæsenet« af 13. august 1841 påbød oprettelse af de første amtsråd og sogneforstanderskaber med virkning fra 1842, omfattede den del af Østjylland, der begrænsedes af Kolding fjord mod syd og af Horsens fjord mod nord, indeholdende herrederne Elbo, Hol mans, Brusk, Jerlev, Tørrild, Nørvang, Hatting og Bjerre samt købstæderne Frede ricia, Kolding og Vejle. Det var det tidligere Koldinghus amt, der i henhold til kongelige resolutioner af 4. september 1793 og 27. maj 1796 fik navneforandring til Vejle amt. Det omfattede siden 1660 tillige Anst og Slaugs herrder, som dog allerede ved kongelig resolution af 14. juni 1799 overgik til Ribe amt. Ved samme lejlighed tilkom Hatting og Bjerre herreder fra det da nedlagte Stjernholm amt. Resten af Stjernholm amt, Voer og Nim herreder samt Horsens købstad, kom til Skanderborg amt, men blev genforenet med Bjerre og Hatting herreder i forbin delse med kommunalreformen af 1970 ved at indgå som en del af det nye Vejle amt. Indtil 1866 var amtsgrænsen mod syd tillige grænse mod hertugdømmet Slesvig med Kolding som grænseby. Ved fredsslutningen efter krigen i 1864 forøgedes amtet ifølge lov af 16. februar 1866 med de 8 sogne af det slesvigske syd for Kolding, kaldet Nørre Tyrstrup her red, senere Kolding Herred. Vejle amt blev derved grænseamt mod Prøjsen og efter 1871 mod det tyske kej serrige. Genforeningen i 1920 med den øvrige del af Nordslesvig medførte ingen ændring af Vejle amt, som nu dannede grænse mod det nye Haderslev amt syd for Taps.. 9.

(10) Det Vejle amt, hvis amtsråd denne oversigt beskæftiger sig med, har således be stået i ca. 170 år og uden ændring de sidste godt 100 år af sin eksistens. Den foran beskrevne udvikling vil fremgå af vedføjede kort. Den fødte formand for amtsrådet har i hele perioden 1842 -1970 været amtman den, rigsstyrelsens repræsentant i amtet. Amtmandsinstitutionen var oprettet i 1660 samtidig med enevældens indførelse, og den har således en meget lang tradi tion bag sig. Amtmændenes administrative beføjelser er blevet stadig mere om fattende, samtidig med at embedet har dannet et nyttigt og smidigt mellemled mellem befolkningen og centraladministrationen.. 10.

(11) Det lokale styres oprettelse. I små 200 år efter 1660 foregik styrelsen af riget efter enevældens principper, både på statsplan og regionalt, og udviklingen gjorde det nødvendigt at lægge flere og flere beføjelser ud til kongens lokale repræsentanter, amtmændene. Stavnsbåndets ophævelse i 1788, den senere økonomiske opgang i 1820’erne og en begyndende liberal bevægelse med påvirkning sydfra motiverede befolk ningen for stigende indflydelse på de offentlige funktioner, og den senere udvik ling inspirerede Frederik VI til overvejelser om indførelse af de rådgivende Provincialstænder, resulterende i Anordning herom af 28/5 1831, endeligt udformet i forordningerne af 15/5 1834, en for hver af de 4 stænderforsamlinger. De to kongerigske stænder i Roskilde og Viborg virkede herefter fra 1835/36 til grundlovsforslaget af 1848/49 blev fremsat. Nogle af stænderforsamlingernes første og i lokal-administrativ sammenhæng vigtigste sager var behandlingen af forslagene til oprettelse af kommunalråd, re sulterende i »Anordning af 24/10 1837 ang. Kjøbstædernes oeconomiske Bestyrelse« og »Anordning af 13/8 1841 ang. Landcommunalvæsenet«. Anders Sandø Ørsted havde så tidligt som i 1834 fremlagt en betænkning (under Fr. VI), men det blev Chr. VIII, der i 1840 lod stænderne behandle forslag til en landkommunalordning. En sådan reform var særlig vanskelig, da der ikke som for købstædernes vedkommende bestod noget egentlig administrativt grundlag at bygge på. Begrebet landkommune eksisterede ikke, kun havde man haft en antydning af styring af visse fælles anliggender, nemlig på skoleområdet i henhold til »Anord ning af 29/71814 for Almueskolevæsenet paa Landet« og på fattigforsørgelsesom-. 11.

(12) rådet i henhold til »Reglement af 5/71803 for Fattigvæsenet paa Landet«, i form af kommissioner der hver for sig var underlagt en direktion i amtet, bestående af vis se embedsmænd m. fl. Men hverken kommissioner eller direktioner udgjorde no get egentlig folkevalgt råd. Man valgte at knytte kommunebegrebet til fattigkommissionernes virkeområ de, nemlig præstekaldene eller pastoraterne, men om betegnelsen af de nye råd stod der sammen med andre detailler megen diskussion. Ørsted havde oprindelig tiltænkt de nye kommunestyrelser betegnelsen »Sogneraad«, men denne fandtes for prætentiøs, så den erstattedes senere af lovforsla gets betegnelse »Sogneforstanderskab«. Desuagtet formoder Viborg-forsamlingen sidst i 1840 i sin betænkning til majestæten, at den daglige betegnelse vil bli ve »sogneraad« som pendent til forslagets »amtsraad« og bruger konsekvent dette udtryk i betænkningen. Men det blev ved lovforslagets betegnelse i den omgang. Historien omkring hele denne vigtige sags behandling i stænderne er på mange måder interessant og lærerig, også fordi den endelige udformning tydeligvis er på virket af stænderforsamlingernes meninger og ændringsforslag, ikke mindst ved rørende rådenes sammensætning og medlemstal. (Herom kan med udbytte læses i »De danske Sænderforsamlingers Historie 1830-1848« af Hans Jensen, udgivet 1931 og 1934). Resultatet blev som nævnt »Anordning af 13. August 1841 om Landcommunalvæsenet«, der blev offentliggjort med den endnu enevældige konge, Chr. VIII’s indledende ord i lovteksten: »I den Overbevisning, at en fri og velordnet Kommunalforfatning ikke ale ne giver Borgerne en forøget Betryggelse for en paalidelig og hensigtsmæs sig Bestyrelse af de Anliggender, der vedkommer det Samfund, hvortil de nærmest høre, men at den og maa have en gavnlig Indflydelse paa at nære Iver og rigtig Sands for det almindelige Vel, have Vi lige fra Vor Thronbestigelse ladet det være Os magtpaaliggende at fuldende den Ordning af Kom munalforholdene i Vort Rige Danmark, som af Vor forevigede Forgjænger deels allerede var begyndt, deels forberedt. - Vi havde derfor ladet de sidst forsamlede danske Provinsialstænder forelægge Udkast til en Anordning angaaende Landkommunalvæsenet, og, efter at have taget disse Vore troe Provinsialstænder afgivne allerunderdanigste Betænkninger over bemeld te Udkast i nøjeste Overvejelse, byde og befale Vi som følger: § 1. Paa Landet skulle herefter Beboernes kommunale Anliggender, dog under Vedligeholdelse af de nuværende særskilte Direktioner for Skolevæ senet, bestyres af et Amtsraad i hvert Amt og af et Sogneforstanderskab i hvert Sognedistrikt.------ «. 12.

(13) Amtsrådets sammensætning. Anordningen behandler først sogneforstanderskaberne i §§ 2-23, hvorefter §§ 2434 omhandler amtsrådene, deres sammensætning og opgaver. Amtsrådet skal herefter bestå af 1. Amtmanden som formand, 2. en af amtets provster, udnævnt af Kancelliet, 3. amtets lehnsbesiddere (ingen i Vejle amt), og 4. 6 andre på 6 år valgte uberygtede mænd af amtets beboere. Af disse 6 medlemmer, der skulle have opnået 30 års alderen, udpegedes de 3, el ler afhængigt af samlet hartkorn (således i Vejle amt) 2 af og blandt sædegårdsejer nes klasse. De øvrige medlemmer (i Vejle amt altså 4) valgtes af samtlige sogneforstanderskaber i amtsrådskredsen - »saaledes at ethvert af disse af dets egen Midte udkaarede Een til at deltage i Valget«. Desuden valgtes for hver gruppe en fast suppleant. Om de amtsrådet pålagte opgaver og forpligtelser kan som de vigtigste nævnes (§ 32): 1) fastsættelse af størrelsen af og beslutninger om anvendelsen af amtsreparti tionsfonden, 2) administration af amtsfattigkassen, 3) kontrol med regnskaber for sognekommuner og skolelærerhjælpekasser, 4) tilsyn med eller afgørelser om forskellige forhold vedr. kommunernes styrel se, 5) betænkninger til regeringen over foranstaltninger, der på særlig måde vil gri be ind i amtets økonomi, 6) behandling af klager over de af sogneforstanderskaberne pålignede bidrag til fattig- og skolekasserne, 7) opgaver vedr. vejrarbejder og udgifterne herved efter de nærmere regler i den kort tid efter kommuneanordningen givne vejforordning af 29. sept. 1841. Desuden fremhævedes de opgaver og beføjelser, der tillagdes amtmanden alene.. Om det i Vejle amt valgte første amtsråd kan i »Veile Amts Aviis og Avertisse mentstidende« for 13. april 1842 læses: »Det idag foranstaltede Valg paa Medlemmer til Veile Amtsraad, saavel af Sædegaardsejere om af de mindre Landejendomsbesiddere, faldt saaledes ud: Af Sædegaardsejerne valgtes til Amtsraader: Landvæsenskommissair, Proprietair Glud til Jensgaard med 6 Stemmer, Proprietair Ingwersen til Aggersbøl med 3 stemmer. 13.

(14) Til Suppleant: Kammerjunker Reetz til Palsgaard, 3 St. Af de mindre Landejendomsbesiddere til Amtsraader: Sognefoged, Dbrmd. Jørgen Jensen i Uldum med 31 St. Tiendekommissair Linnemann til Haughuus med 26 St. Justitsraad, Herredsfoged With paa Daugaard med 25 St. Inspecteur, Stænderdeputeret Betzer i Stoustrup 16 St. Til Suppleant: Provst Abel i Stenderup Præstegaard, Sognepræst for El tang og Sønder Vilstrup Sogne«. Som »amtsprovst« havde Kancelliet udpeget provst Jacob Thune i Gauerslund til medlem af amtsrådet. Anordningen af 1841 erstattedes snart af en ny og ændret lov af 22. marts 1855 om »Sogneforstanderskabernes og Amtsraadenes Sammensætning og Valg«, hvorefter amtsrådet fik følgende sammensætning: Foruden amtmanden som formand skulle vælges et ulige antal medlemmer - i Vejle amt 9. Den større halvdel, altså 5, valgtes af sogneforstanderskabernes valgmænd lige som efter 1841-loven. Den mindre halvdel - 4 - valgtes af et lige så stort antal valgmænd af de af am tets ejendomsbesiddere, der ydede størst afgift til amtsrepartitionsfonden og iøvrigt opfyldte visse andre betingelser, bl.a. valgbarhed til Folketinget (altså kun mænd!). Valgbare til begge afdelinger af amtsrådet var enhver, som var valgbar til et sogneforstanderskab. Der valgtes ikke suppleanter, men ledigtblevne pladser skulle udfyldes ved sær skilte suppleringsvalg, der evt. kunne udelades indtil næste ordinære valg. Denne regel var nu gældende til 1916. Første amtsrådsvalg efter denne lov fandt sted den 21. april 1856 og omfattede alle 9 medlemmer. Valget var fortsat gældende i 6 år, og således at de to afdelinger afgik skiftevis hvert 3. år, første gang efter lodtrækning.. En midlertidig lov af 1. marts 1867 i konsekvens af indlemmelsen af de 8 tidlige re slesvigske sogne syd for Kolding i Vejle amt efter krigen i 1864 forøgede antallet af amtsrådsmedlemmer med 2, een for hver afdeling, så det samlede valgte med lemstal nu blev 11. (Der havde forud - i henhold til Indenrigsministeriets resolu tion af24/81866 - været udmeldt 2 delegerede fra de 8 sogne til at deltage i amtsrå dets aktiviteter vedr. området). Kort efter vedtoges en for hele landet gældende lov af 6. juni 1867 om »Landcommunernes Styrelse m.v.« Loven medførte ikke vedr. amtsrådene ændringer i valgprincipper og antal 14.

(15) medlemmer, ligesom valgperioden fortsat var 6 år med skiftevis valg til de to afde linger hvert 3. år. Kun for sognekommunerne medførte loven væsentlige ændringer, og styrelsen benævnes fra nu af »Sogneraad«. Første valg til amtsrådet efter denne lov holdtes i april 1868, idet den hidtidige turnus fastholdtes. 40 år hengik nu uden ændringer, og først »Lov om kommunale Valg« af 20. april 1908 fornyede valgreglerne. Der skulle nu foruden amtmanden være et lige antal valgte amtsrådsmedlem mer, i Vejle amt 12, og valgmåden ændredes således, at hele amtsrådet valgtes samtidigt for 6 år ad gangen, men valget foregik stadig som valgmandsvalg. Heri deltog 2 af hvert sogneråd af egen midte udpegede medlemmer, hvortil af ejen domsbesiddere, der havde ydet størst bidrag til amtsrepartitionsfonden, udpege des et antal valgmænd lig antal sognekommuner i amtet. Og nu kunne også kvinder deltage i valget, men kun forsåvidt de var eneejer af en landejendom i amtskommunen. Valgreglerne ændredes dog allerede ved »Lov vedr. Valg til Amtsraadene« af 13. april 1916. Antallet af amtsrådsmedlemmer skulle nu igen være ulige, og i Vejle amt blev det atter 11. Desuden ændredes valgreglerne således, at valgmændene udelukkende valgtes af sognerådene af egen midte i et antal afhængigt af vælgertallet i kommunen. Men ved udpegningen kunne sognerådets medlemmer nu deles efter på forhånd anmeldte grupper, således at der så vidt ses for første gang blev givet mulighed for opstilling af politisk adskilte grupper. Valg af amtsrådsmedlemmer foregik derpå efter de for valg af medlemmer til Landstinget gældende regler, men tilgængeligt arkivmateriale tyder ikke på, at val get foregik efter politiske opdelinger alene, idet der åbenbart sørgedes for en lige lig geografisk fordeling af medlemmerne. Der valgtes samtidig personlige suppleanter for de valgte medlemmer. Endelig ved lov af 2. marts 1933 (lbkg. 7/3 1933) afskaffedes valgmandssystemet og valgmåden ændredes til direkte valg med kandidatlister i hovedsagen repræ senterende politiske partier. Samtidig ændredes valgperioden til 4 år, dog med en overgangsperiode, hvor det ordinære valg i 1934 blev udskudt til 1935, for at næste amtsrådsvalg kunne fin de sted samtidig med kommunevalgene i 1941. Krigen brød dog rytmen, så syste met først faldt i lave i 1946 efter et mellemliggende valg i 1943. Antallet af amtsrådsmedlemmer var stadig fastsat til et ulige tal, der i Vejle var uændret 11 siden 1916, indtil det i 1962 forøgedes til 13.. 15.

(16) Studiet af de skiftende valgloves bestemmelser om valgmåde og forudsæt ningerne for valgbarhed og dermed notering af de valgte amtsrådsmedlemmers position i samfundet giver et umiddelbart indtryk af en rolig overgang fra enevæl dens overklassestyre til nutidens folkestyre i bedste forstand også på dette områ de.. Den efterfølgende fortegnelse over amtsrådets formænd og medlemmer, ord net kronologisk i relation til første indvælgelse, samt den tilhørende skematiske oversigt over funktionsperioder understreger dette indtryk. Men der er også grund til at fremhæve, at vel var det ifølge de første valglove frem til 1916 sognekommunernes råd, der valgte den største halvdel af amtsråde ne, men sognerådenes større halvdel var valgt af den femtedel af kommunens vælgere, der var højest beskattede i kommunen efter hartkorn og formue, så det var vel i nogen grad en kvalificeret udvælgelse af valgmænd, der fandt sted, og det te forhold har uden tvivl haft indflydelse på udvælgelsen af den sognekommunalt valgte gruppe i amtsrådet.. Amtsrådets faste mødested var rådhuset i Vejle, først det ældre fra 1780 indtil det blev nedrevet i 1878 for at give plads til det nuværende rådhus, der indviedes i 1879. I byggetiden holdtes møderne i »Brandfs Hotel« på torvet, af hvilket den endnu eksisterende bygning ligger vis-à-vis rådhuset. Af og til var mødestedet dog amtshuset i Torvegade, af hvilket resterne ses på hjørnet af Orla Lehmannsgade, og i særligt vanskelige situationer, som under kri gen i 1849, var enkelte møder forlagt til den konstituerede amtmands bolig, bl.a. hos herredsfoged Stockfleth. Det nye »Råd-, Ting- og Arresthus«, hvis opførelse bekostedes halvt af Vejle by, halvt af amtskommunen, har siden 1879 i meget nær 100 år været amtsrådets faste mødested i den specielt indrettede amtsrådssal, indtil den nuværende amtsgård toges i brug i 1978. Amtsrådets første møde fandt antagelig sted i maj 1842, men det ældst kendte offentliggjorte referat hidrører fra det næste møde den 12. august 1842. Referaterne blev i mange år udsendt i trykt form som et tillægsblad til Veile Amts Avis som følgende faksimile af det ældste referat viser. Det giver samtidig en prøve dels på sagsantallets ringe størrelse sammenlignet med sagsmængden ef ter godt 100 års forløb, dels på det fyldige referat af den enkelte sags indhold og be handling. En tilsvarende fremstilling af senere tiders dagsorden ville i alle henseender væ re blevet uoverskuelig.. 16.

(17) 17.

(18) Vejles tredie rådhus fra 1780. Billedet er fra omkring 1870 med det i 1867 anlagte springvand i anledning af indvielsen af Vejles første vandforsyning. Springvandets levetid blev kun kort - ca. 10 år - da både rådhus og springvand blev nedbrudt i 1878for opførelse af Vejles jjerde rådhus. Foto: Vejle Byhistoriske Arkiv.. 18.

(19) ®illægøblab til. æeile. Stvtô øg Stvertféfementétibenbe ^r. 104. vtar 1842 ben 12te Slnguff vare SImtdraabetd famt* fige ÎReblemmer famfebe i Seile. gormanben frem* fagbe en gortegnelfe over be Sager, fom vifbe blive at foretage, og hvoraf etbvrrt ^Peblern Ijar været til* fliflet en SlffTrift, hvorefter ba følgenbe afgjorbed : 1. kancellietd kirculairc af 3bie SRai b. 31., bvorveb forlanges Setænfning, om bet maatte være forncbent at træffe nogen goranflaltning, bor funbe give politiet ben for ben offentlige Drbcn og Cif* ferljeb fornobne Æraft og Sirffomljeb. Qe fra Slm* tetö ôlitimejlere inbljentebe Setænfninger bleve op* Iæfle, hvilte Raabet antog at inbfcnbe til kancelliet tiHigemeb felgenbe (Jrflæring : Slmtdraabet formener, at ufæbvanlige og grove 53rub paa ben alminbelige Sifferheb iffe ffnbe Stob i Seile 2Imt, og haar grove Snbbrub (Fee, er bet i ?Uminbeligl)eb af lodlabte eller ubbrubto ganger. — $erpaa mener man, at ben paatænfte gorbebring af Straffeanflalterne og Sarotægtd*3lrreflerne, faavel fom bet vorbenbe SelfTab til gorbryborned moralfTe Tannolfe ville tilbeeld raabe Sob. Røgle Steber finbed crlbre og fvage ^Jolitimeflere, fom formcbel|tUviöl)cb om hvor flor spenfion be funne vente, miiligen afbolbed fra at lege bered Œntfebigelfe. kn fa fi ênfïondlov, faalebed fom allerebe er paatænft, vifbe i benne y?eit* feeitbe virfe gavnligt. Vigolebed maa Raabet anfec bot for at være af megen Sigtigheb, at Jperrebdfog* berne paalægged at boe paa et beqvemt Stcb i Sit* ridbictionen, og fom en golge beraf Sp* og £anb* juridbictionerne abffilled, men ba bonne Sag tibligere har været forfjanbfet i Skraberne og kancelliet, an* feed bet unobvenbigt vibere at ubvifle bette. — Slut* teligen bemærfed, at SogneforflanberfTaberne ville fnnne virfe faare meget til Sifferljebend Opretbol* belfe, og gjøre vibere goranflaltninger overfføbige, navnlig ôliti*2ldff|lonter og Gens d’armes. Tet. er ogfaa ï Raabet bleven bemærfet, at Çolitime* fterne ere ôverlædfebe meb beterogene, tilbeeld anfvard* fulbe gorretninger, f. kr. Vægbdvæfen, Sverformpn* berie og Seivæfen, m. v., men Raabet bar ei feet Hg illanb til at gjøre noget gorflag om, l)vorfebcd bidfe gorretninger, üben foregebe Ubgiftex, funne fered paa anben Tlaabe. 2. kn Sfrivelfe fra Tircctionen for Stiitterie* væfenet øg SeterinairfTolen, af 10 Suni, hüorvc^ forlangeê Raabetd Setænfning om, bvorlebcd ben veb StatSbubgettet til êfteavlenS gremme beflemte Sum meeft bfuRfltSmæSfïgt funbe anvenbed. — gra SlmtetS lanboeconomifTe SelfTab var inbfommen en i ben SInlebning afgiven krflæring, fom man vebtog at ville veblægge Raabetd egne Setænfninger, ber nu bleve afgivne faalebeS : 2lt en almiiibelig lovgivning for Stutterievæfe* net iffe er henflgtdmædfig, inbfeed letteligen, ba 3«* tereSferne paa be flefle Stcber-ere meget forfTjellige. Totte attraaebe 9)?aal — jpefleavlend fanbe gorbob* ring — vil bedaarfag fiffrefl naaeS, naar benne vig* tige Sag overbrageS enten til be allerebe oprettebe private SelfTaber, hvor bidfe eriflere, eller til en kom* mittee for hvert Sinit, ber burbe beflaae af 2 a 3 Sefhjrerc og 5 Tommere; men i begge Tilfælbe bør en Seterinairfpnbig, fom Regjeringen tilfororbner, være en af Tommerne, hvilfen, foruben at lebe gor* retningerne, (Fulbe libgive en aarlig offentlig Seret* ning om Ubfalbet af Seflgtigelferne, og inbborette til Regjeringen, hvorvibt be offentlige Sibrag vare henffgtmæSffg anvenbte. gor ben gobe Sagd gremme var bet vift ønfTeligt, om Regjeringen til forberørte gorretninger vilbe ubnævne 3 a 4 Seterinairfpnbige, og bet overlobed vebfommenbe Slmtdraab, at inbfomme meb Segjæring om hvilfen af bidfe be ønfTebe; thi bet er at formobe — hvilfet jo ogfaa er ønfTeligt —. 19.

(20) at ôvebgjenftanbcne for Sdfaaberned Sirffombeb »übe blive forfajdlige, efter Sgnend Sntercöfe, og at ben, font Regjeringen tilfarorbner, fampatbiferer bermeb, er af fa arc megen Sigtigbeb. Sfal benne €ag have foronfaet grcmgang, er bet uunbgaadigt nobvenbigt, at faavel Seftyrerne fam Toninterne ere valgte af golfet, for hvid Snteredfc be faillie vide, og bette funbe formeentlig benflgtdmcrdftgft face paa famine $?aabe og veb famine £eiligl)cb, fam naar Slmtdraabene »odged. Ten forftc QJang valgte Se* favrelfa ubarbeiber Sdfaabetd Sove, og foreligger Samme for Slmtdraabct, ber maa verre beniynbiget til bed at rette og foranbre Ijvab Statend Tarv lib* forbrer. gor at bidfe Sommittecr funne gavne, er bet en naturlig gorubfartning, at be maae bave en tilftrocf* felig gonb at virfe mcb, og bcrtil funbc, uben for* eget Ubgivt for Staten, anvenbed be i Tircdioncnd arebe Sfrivelfe benævnte 13,200 Rbb., ber forbeelted paa famtlige Slmter efter bered jpartforn; men ba benne Summa ei er tilftrorffdig til jpenftgtend Dp* naaelfe, og bet er fulbfommcn billigt, at Te, fam en* fae at hefte gorbeel af 3nbretningen, birccte give be* red Sfjerv bertil, faa bor enhver, fam »il concurrere til præmie, bibrage ibetminbftc 1 Rbb. til gonbet, faalebed fam fabtil bar været Tilfodbet i bet her be* ftaaenbe Sdfaab, bvilfet if fe funbe blive tryffenbe enbog for ben meeft uformuenbe ©aarbeier, men for* meentlig »übe formere bet offentlige Sibrag til en faaban Sum, fom til £enftgtcnd Dpnaadfe er for* neben. jperveb »Ü ei alene jpovebbenfigten olminbe* ligeiid fremmed, men bet ftore @obe opnaaed, at be Sgne, b»i^ naturlige Srbver» er Stube, gaar etc., funbe benvenbe bered Dpmærffombeb berpaa, og be fom finbe bebft Regning »eb Jpefteopbræt, fornemme* lig »irfe i benne Retning; og bvab Sibftc angaaer, ba »Ü ben i be fenere Siar faa alminbdige og fom ofteft ubenfigtdmerdfage Ärpbdning, ber efter alle jtpn* biged Tom i l)oi @rab er forbarvelig, ophore, ba nogle Sgnc »iUe finbe rigtigft, at ligge Sinb paa fcurudbefte, anbre paa Srugdfyefte, og hver fege paa ben benflgtdmœdfïgfte SRaabe at naae 9Jîaalet. Sit en spiantefaolc for l)de Sanbetd Jpefteavl »ar gaünlig, nil vift flere antage, men @rfarenl)eb, faavd tyer fam. 20. anbre Steber, bar »iift, at naar faabanne 3nbret* ringer for offentlig Regning faal frembolbed, foftc be langt mere enb bc burbe, uben at Statend billige £)nfaer opnaaed. Si anfee bet berfor for »or 3)ligt, at tilraabe, at greberifdborgd Stutterie fnareft mu* ligt ncblcrgged, og maatte blot ^»alvbden af ben Summa, bcmelbte Snbretning aarlig bar foftet Sta* ten, tillægged forftnervnte Sum, 13,200Rbb., og paa ben anførte OJîaabc anvenbed til £eftea»lend gorbeb* ring, faa »ilbe Sanbct — berom ere »i fulbfommcn ovcrbcviifte — om foie Tib faae ubmcrrfebe Jpingfter og Titla’gdboppcr, af be Racer, be forfajellige Snter* edfer funbe onfae, og $and SDiajeftæt i £anbet fel» erbolbe faabanne £efte, fom ban for fin Stalb*Stat funbe onfae og bebove. 3. Sn Sfrivelfe ble» fremlagt fra Sapitaiit SReper, bvorvcb ban, meb jpenfan til Seftemmelfan i Seifororbningcn af 29 September f. 21. §5, anmober Slmtdraabet om at ubmælbe bc beri ombanblebe D?ænb, fom i gorening meb barn faulbe o»er»eie, böflb bet imellem 'Ißiuf og Sranbrup Tam til Ubforelfe i næfte Siar projectercbe Seiarbcibe vebfommcr. fertil ble» ubnervnt 9Rajor Sngvcrfen, Sogncfogeb Jpand Sull i Sranbrup og ©jeftgiver Sud) i Ißiuf. 4. gormanben opforbrebe Raabet til at vorige be »eb Seifororbningcn af 29 September f. SI. §26 ombanblebe ?Dîornb, bor i gorening meb »ebfommenbe ôlitimeftcre have at inbgive gorftag til bc aarlige Seiarbcibcr i fa>er Suridbiction. SD?an blev enig om, at S j er g c og a tting jperreber og Soller og 5R o g cl fjerr Sirf i benne jpenfeenbe faal an* feed fom een Siiridbiftion, og blev for famme ub* ubmelbt Æannnerraab fljobfe paa Sfjcrrilbgaarb, Exam. juris Sa cob Iß orm i Rorre Sllbum og Sogncfogeb (5briften Slarup i Rottrup. gor (Statdraab $ c rd leb d Suridbiction valgted 3ng»cr* fen paa Scerbcf, Jjanfen paa Rugballegaarb og Sogncfogeb Soren Gljriftian Sorgcnfen paa Dftengaarb. gor Suftitdraab ©renbolld 3uridbic* tion valgted Æammcrraabcrnc Äjoer og Ißulf, og 3 u f t V a u r i v c ii af Rîofevraae i Sllminb Sogn, gor Suftitdraab S o c cF d Suridbictioit valgted glendborg i Stenberup, Tond i Stouftrup og jjrnnd SI fjerr i ^Pjebfteb..

(21) 5. Teretter 6tev foretaget gorflagene til (Regn* lativer for be Siveie, ber ifolge § 28 i gororbningen af 29 September f. 2!., fTuUc Raae unber offentligt Tilfyn, forfaavibt faabanne gorftag vare inbfomne, nemlig fra Seile fljobRab, ber iffun gaaer ub paa Seien, ber gaaer fra Gbauëfeen norben for Syen, igjennem SRomö $ule tit Srebballe 9)<arf|TjeI; fra (Solbing, ber gaaer ub paa Seien over Golbing 0J?arf tit Talby og Seefl, og fra grebericia, ber gaaer nb paa Seien tit ggefTov og Sgunt, bvilfe tre gorftag bteve approberebe. gorftag til (Regulativer blev frem* lagt fra Suflitöraab 5ß3itb og SuRitôraab Soecf, men man btev enig om at nbfcrtte benne Sagä Se* baubling, iiibtil be øvrige gorftag vare inbfomne. gorøvrigt vebtog Sîaabet et Schema, hvorefter man ønfTebe biêfe (Regula tiver fogneviiô forfa Hebe, af Ijvil* fet Schema enljver ôtitimeRer vil blive tilRillet et Sremplar. 6. Stev fremtagt en Sfrfvelfe fra fla mm erra ab Talgaé, paa £øien Sognè gorRanberfTahö Segne, bvori ban anbrager paa en goranbring veb ben irnet* lemôienflrocogSlaafjar Sfov ubRufneôveblanbe* bevei fra Seite tilGolbing. Vigelebetf blev fremlagt en fra 5Rajor Sctjlegel i ben Slnlebning mobtagen Sfrivelfe. Ta ben ommelbte D'ietningôlinie imibtertib er bteven vebtagen veb ben tibligere tovformelig afbolbte gor* baubling, og herefter approberet af DJcntefammeret, fanbt man ingen Slntebning tit at inblabe fïg paa benne Sag, men maatte overlabe til gorRanberfla* bet, boorvibt bet Ijoö bet flongelige Dîentefammer maatte funne bevirfe en nye gorbanbling afbotbt. 7. Te ifølge Seflutningen i forrige 5J?øbe fra SogneforRanberfîaberne inbfomne Srflaringer, an* gaaenbe et 2lmt$fathg()imö Dprcttelfc, bteve frem* lagte, og befluttebe SRaabet at træbe i Gorrefponbance meb fljøbRaberne, for at forføge, om man ei fuubc faae ?anb*Sognene$ gattiglemmer, fom qualiftcerebe fïg tit at anbringeô i en îlrbeibôanRalt, anbragte en* ten i 2lrbeibôl)ufene i grebericia, Gotbing elter $or* fend, eltermaattcecnbniibebrei Seile, faafremt benne Spe ffutbe faae ben lagte (pian tit at bygge et gat* tig* og Slrbeiböljuiié approberet. 8. 3 Slnlebnuig af 2be Sfrivelfer fra gorftan* ttaberne for Sinbetev og flollerup Sogne, famt (Raub*. bøt og (Rørup Sogne, angaaenbe pbertigere SeRem* melfer for at forebygge £ebebranb, befluttebe (Raa* bet at benvife gorRanberfïaberne tit gororbningen af 31 Dctbr. 1766 og 26 ÜRartö 1841, hvori Slmtéraa* bet ftnber tilftrarffetige ÇovbeRcmmetfer imob J5ebe* branb, tfær naar SeRemmelfen om førRncrvnte 21n* orbningô jevnlige Sefjenbtgjorelfe paa ^tirfeftevne iagttaget. 9. Stngaaenbe ctSlnbragenbe fra (Ringgive, ©ab* bjerg og îinbeballe gorRanberflab, om at hvert af btéfe Sogne maatte nbgjøre et færRilt gattig*TiRrict, bog unber eet gorflanberfFdb, fanbt Slmtéraabet, at tigefom bet i ?llminbeligbeb er ffabcligt og princip* Rribigt at bete et gattigbiRrict i minbre Tele, faa* tebeé er ber boller iffe i bette Tilfa’lbe nogen færbe* teö ©riinb til at anbefale Slnbragenbet. 10. Dm UnberRøttelfer og £jdp af Slmtetg gattigfaCfe fremlagbeô folgenbe Segjæringer: a) gra gorRanberffabct for Urlev og Senberup Sogne om en ©ave eller Vaan af 150 9ibb. til et nyt gattigbuuô. ?lmtéraabet befluttebe at tilRaae bette et Vaan af 150 Dîbb. imob 4 pGt. Diente paa | Slarô DpRgelfc. b) gra gorRanbcrRabet i flowing og ?øéning Sogne, om at ber, uagtet veb ben forrige ?lmtéfattig*Ti> rectioné Seflutning af 26 €R?ai 1841 er titRaaet og ubbetalt jSalvbden af bo DmfoRninger, fom ere anvenbte paa en oienivag "Dianbô forgjerveö flimr i fljøbenbavn, meb 45 Dîbb. 26| R., ogfaa maatte blive Gommnnen gobtgjort ben 2ben £atvbeel af benne Sefonning. Seb at efterfee ben edbre Slmté* fattigbirectioirô^rotocol befanbteö bet, at ber veb Dicfolutionen af 26 DRai 1841 albrig er tilRaaet Vooning og flowing gattigeommune mere enb $alv* belen af bemelbte Dmfoftuinger, og bet maa ber* for verre en 9RiéforRaadfe, naar gorRanberfFabet troer, at ben bole Sum er tilRaaet bet. $ffe beRo* minbre befluttebe Dfaabet, i Setragtning af Vøø* ning og flowing Sogneé ringe gornmeéforfatning, at tilftaae benne Gommunc eiibnu 20 Dibb. c) gra gorRanberffabet for Dtcbtfager og Sjerre Sogne om £jelp til en Rnbôfvag floue. 3 2lnleb* ning af nogle VJttringer i en fra gorRanberflabet i Urlev Sogn inbbentet Setarnfning, angaaenbe DDîanbenô gormueôforfatning, fanbt Slmtöraabet bet fornøbent at inbbente nærmere Dplyôninger angaaenbefljobefiimmen for ben ogbetjpimê,. ban (Tal bave inbfjo6t, faavelfom ben ©jdb, ber boiler paa famine, fom og om bvormeget ban bi* brager til Rue Sorirô llnberbolbning, og hvorfor be ei ere i £ufct boô bam. (1) gra gorilanberttabet for Ggtveb og DbReb Sogne om J5jdp til et meb (Ringorme belagt gwentim* merô Guur paa SygeRueii i Golbing. 2lmtöraa* bet befluttebe at tage Sagen i normere Dverveielfe, naar hegning over Gnren vorher iubfenbt.. 21.

(22) gragijrtfanberffabet for ©rum og daugaarb Sogne om J5jelp til eai ber forførgelfeSberettigct sferfon* (5unr i SIpenrabe, i Pilt 55 Rbb. 17 tf. SlmhJraa* bet betfuttebc at ville tilbybe benne (kommune, ber i Slnbragenbct bar ubbavet, at ber for diben iffe er mere enb circa 8 Rbb. i Äaéfeii, at tfaae i gor* (Tito for 50 Rbb. til 11 guni 1843, faa at ingen farftilbt Repartition paa Sognene bliver fornøben. f) gra gortfanbertfabet for j?er*lev og Siuf om Re* futfon af ©mfotfningerne veb <pieie og Opvartning veb en i et dmi* paa SBiuf Warf nbbrubt fmitfom Sygbom, ialt 20 Rbb. 4 Wf. 10 tf. Slmtéraabct befluttcbc at unberrette bette gortfanbertfab om, at ber, forfaavibt Svgeopvartningen angaaer, vil tunne vente tfne Ubgifter refunberet af SInitére* partitioirôfonbet, naar Slttetf inbfenbc* fra veb* tommenbe ditfiictélage om at Sygbommcit bar verret fmitfom, og er bebaublct paa anorbning** maétfg Waabe. derimob funbe Slmtéraabct iffe inblabe tfg paa at betale Waben til bc Syge. g) gra gortfanbertfabet for doicn og gerlev Sogne om et dilfhib paa ©runb af ar bette dinrift fFulbe verre ferrbelev bebyrbet meb tft gatrigvafen. Slmt*» raabet betfuttebc at tiltfille ditfrifret en ©ave af 25 Rbb., bvilfet tfaaer i gorljolb til bvab anbre fortryfte Sogne bave erbolbt. Senere enb gortcgncljeii paa be bebanblebe Sa* ger blev flutter, vare inbfomne følgenbe Sager: 11. St Sliibragcnbc fra gortfanbertfaber i 5?vei*» fel og ©ivfFnb Sogne: a) om at dyrlægen* Silfyit mob delte paa Warfeberne maatte bortfalbe, imob ot 2be Wanb i Sgneit blevc paalagte benne gorret* ning, for berveb at fpare SGgtbeforbringcn og dialer til dyrlagen, b) at SSefryggclfe maatte fortfaffc* imob ublu Sctaling for dyrlagen* private gorret* flinger, eller at en af Sognemanbcne maatte faae tUmtet* dillabelfc til at tfjare detfe og anbre térca* turer. dvab bet fortfe ^Vmfr angaaer, formeenteSImt** raabetfordiben ei at funne inblabe tfg berpaa, efterfom Vet er et Çovbub, at dyrlagerne tfiille anvenbe* til JDpfon veb Warfeberne, og ber fan vented en ny lovgivning om gribeforbringer. £vab ben 2ben deel af Slnbragcnbet angaaer, maatte bcmarfc*, at Raabet paa ©runb af lovgivningen iffe fan tillabc anbre enb dyrlæger at fTjaere detfe, hvoriinob bet cr en* bverfomljeltf tillabt at tfjare anbre kreaturer for ben JBetaliiig, bc funne fournie overeen* om meb vebfom* menbe Siere. 12. Sn Sfrivelfe fra ©rev Sponnctf, bilagt meb Ubtfrift af Ribo Slmt*raab* gorbanbling**^ro* tocol, blev fremlagt, denne gaaer lib paa, at be Sogne i Ribe SImt, ber fra ben dib af, ba Slnbtf og Slag* $erreber henlaae unber ôlbiugbuu* SImt, cnbnu have Seiparter at vebligebolbe i Seile Slmt, tfrar maatte blive fritaget herfor. gormanben bemar*. e). 22. febe, at Ribe Slmt allerebe er veb £ljau*fce*SInlag*. get mellem Kolbing og Snogbøi bleven fritaget fot omtrent 16,400 311., veb ©runbforbebring af bett minbre Vanbevei fra Kolbing til £rn*broe for om* trent 10,500 Sil., og enbelig er Seffe Sogn veb Rente* familieret* Refolution af 27 Rovember 1841 blevet fri for omtrent 2,358 SU., altfaa er Ribe Slmt nu i bet êle taget blevet fritaget for omtrent 29,260 SU. derimob bar bet enbnu tilbage at vebligebolbe paa Çanbeveien fra 5tolbing til Siborg omtrent 17,460 SU. og paa Seien mellem Seile og Sarbe omtrent 2,700 SU. altfoa ialtomtr. 20,160 SU., af tjoilfe imibler* tib iffe iibetybeligc Stramninger funne forvente* at blive overtagne af Seile SImt fom grunbforbebrebe, naar ben Unbcrføgelfe bar fnnbet Steb, hvorom SImt*» raabet allerebe veb bet* forrige Webe lâr inbgivet gortfag til bet kongelige Rcntcfammer. de*uben tfaaer Seile Slmté Repartitionöfonb igertfub for 144 Rbb., fom er anvenbt paa Seffe Sogn* Scitfyffe i Slaret 1826, men paa ©rnnb af Rcntcfamuieretd Sfrivclfe af 27 September 1828 enbnu ei cr refiln* beret. Seb be gorbanblingcr, fom ben 20 Dctobcr 1825 og 20 guli 1827 fanbt Steb i Kolbing Æjøb* tf ab, mellem begge SImter* Slmhnanb og Gbefen for Seicorpfet, blev bet ei boller mobfagt fra Ribe SImt* Sibe, at bette jo var pligtig at bebolbe tfne Scipar* ter i Seile Slmt, men iffun ventileret om ben narmere Regulering af bette Seiarbeibe. ©fter bi*fe oplptfe ©mtfarnbigbeber maatte SImtéraabct faameget mere anfee bet nobvenbigt og ovcrecnétfcmmenbe meb § 27 i Seifororbningen af 29 September f. SI., at be om* hanblebe Seitfrcrfninger enbnu inbtil vibere veblige* bolbe* af Ribe Slmt paa ben bibtil fulgte Waabe. 13. Slev fremlagt et Slnbragenbe fra gortfait* bertfabet for dart og Srauberup Sogne, angaaenbe abtfillige Wiôligbeber veb Seiarbeibet mellem Kolbing og druêbroe. lifter be tilvejebragte ©plpéninger veb ben i Slnlebning heraf antfillebe Unbcrføgelfe, og ba Seiarbeibet nu for bet metfe er tilenbebragt, antog Slmtäraabet bet ufornobent, vibere at anvenbe nogen Slbtftfent berveb, men forventebe, atgutfit*raab ©ren* boil vilbe formoae en af Sogncfortfanbertfabet* Web» lemmer til at bave ©ptfgt meb bette Slrbeibe, forfaa* vibt SImter* Seibetjent, Wiiller, er veb anbre gor* retninger forbinbret fra felv at overvare famme. de øvrige Sager, fom fortf efterat îitfen over bvab bor tfulbe forl)anble$, var affatret, ere inbleverebe til gormanben, fanbte* iffe mobne til goretagelfe, hvorfor be bleve ubfatte til natfe Wøbe. gorhanblingerne havet. SSitl).. Sentie. ©hib. Sorgen Senfen. Sktjer. Sngtverfen. Stnnemann..

(23) Takket være sådanne omhyggelige referater aner man lidt af stemningen om kring særlige begivenheder, således under krigstilstandene i 1848-50 og i 1864. Den alvorligste situation i 1849, hvor amtmand Orla Lehmann den 23. april bli ver arresteret af fjenden, og hvor hans stedfortræder, herredsfoged Stockfleth også arresteres, hvorefter formandshvervet overdrages medlem af amtsrådet, her redfoged With i Daugård, udtrykkes fuldtud i nedenstående referat fra mødet på Rohden den 13. juni 1849: QTcir 1849 ten 13be 3uni var Slmtdraabet for SJelht Slmt famlet pod «(VammiTraafe S3 rovfon i Slopbcn. ©om formant) funßerebe îißirdraab SB i tb, b.-r, fiben Cver* aubiteur ©tocbfletp efter ben ficnCMlißc tøenerald «yoi* anftdltninß var bleuen fœnÎet oß bortfort (il Slenbdborß, paVbe været nøbt 11 at overtake Slmtinanbdforretninßcrne. Silftebe vare Æammerraub (55 Hi b oß S3 ror fon, spaftor ©cpoiidboe oß Sproprieair S3urb ftormanben unberrettebe Slmtdraabet om, at Slnlebninßen til bette fifiøbe Var en Sleqvifition fra Weneral "prit tivitj om, at SBeile Slmt ftulbe levere 92 .frefte. 3)en confiituerebr Slmtmanb ©tocffletp Çavbe narßtet at becltaßc i benne Ubftrivninß, ba pan betraßtebe $efte fom Arißdmatcriale. flürnianben puvbe lißelebed væyret (iß veb at benytte fin ^mbebditiaiiiß fil Mi fliß Ubflrivniiiß, oß i en ©amtalc ißaar meb (Generalen ubtryfteliß tilfjenbeßivet pam bette oß fp'.irßt om, bvab (Generalen vilbe ßjore, naar <pe|tene ilte ben beftemie Saß (ben J5be b. ) bleue leverebe, bvortil Generalen barb.’ fvaret, at ban pverîen vilbe fenbe ôvmanben til Slenbdborß, eipcller, fom ifjor var Silfrrl» bet, Veb en Gommanbo felv ubtaße .£>eftenez men at bet var band Slßt, pvid £eftene ei bleue leverebe til rette Sib, ba at ubfenbe et Gjecutiondcorpd paa 5 a 600 2)lanb fra ©oqn til ©oßn, fom ftulbe blive lißßen-be Oß. tære paa ©oßnet, inbtil bet Slntal .£>efte, pan paa pvert ©teb forlanßte, var leveret. Unber bidfe £?tnftœnbiqpeber fanbt ftormanben bet retteft, ibet ban felv afpolbt |iß fra enbver SVieniiißdptrrinß oß Seeltaßelfe i ©aßen, at unberrette Slmtdraabet om be tilftebevœrenbe Dmfticnbiß« peber. ©amtliße uwiße Slmtdraabdmeblemmcr beftuttebe nu, for at Slmter funbe unbßaae ben byrbefulbe militaire execution, oß for ar imøbetomine flere SSeßjccrinßer fra ©oßneforftanberftaber i Slmter, at «£>efte (lulle levered af ©oßiiene efter en ^Repartition, baferet paa .ârttorn, frit oß ufrit, famtefov- oß SOiolleftylb pulveret, oß. at Se* tuliiißen ßarantered af Slmtdrepartitiondfonbet. Slntallet af be forbrebe .£>efte er 92, neinliß 52 Slibcpefle for fuæv.r Gavalleri à 9£v. 5 X à 9 — 3a4 — 1I bo. for let bo. 11 ©tanßpifle . . à 10 — 1 — i s ôrfpanbdpcftc .... à 10 —ibetminbfk — itfe unber 5 Oß itre over 10 Slard Silber. Slmtdraabet forfa-teOe berpaa en ôrbelinß af bidfe 4?eüc pa.i alle Slmretd ©oßnc, oß tilffreu ©oßneforftanber* (taberne berøm bet $ornøbiie. Srovfon.. (Slub,. öcbouoboe.. Sud?.. (Stockfleth’s breve til hustruen i april og juni 1849, der berører affæren, er omtalt i Vejle Amts Årbog 1945, side 120-140).. 23.

(24) Nærværende oversigt spænder som anført over et tidsrum på 128 år, hvor amts rådets forretninger omfattede de rene landkommuners interesser, og slutter med kommunalreformen, der den 1. april 1970 endte en epoke, om hvilken amtmand Wamberg på det sidste møde i det gamle amtsråd den 18. marts 1970 udtalte: »Det nuværende amtsråds indsats vil vi lade andre om at bedømme, men det skal siges om de gamle amtsråd, der har virket før os, at de har øvet en særdeles fortjenstfuld gerning til gavn for amtets sygehusvæsen, vejvæsen og skolevæsen. Men udviklingen går så stærkt i vore dage, at disse gode indsatser hurtigt indhen tes og overskygges af endnu større indsatser fra de efterfølgende amtsråds side. De gamle amtsråd har dog præsteret en smuk og prisværdig indsats ud fra deres forudsætninger og deres muligheder, og derfor kan vi godt sende nogle anerken dende tanker tilbage til dem«..

(25) Kronologisk fortegnelse over VEJLE AMTSRÅDS FORMÆND OG MEDLEMMER 1842 - 1970.

(26) Formænd for VEJLE AMTSRÅD 1842 - 1970.. Kronologisk fortegnelse, omfattende såvel amtmænd som de ved disses fravær og. under vakance konstituerede. v. HOPPE, Peder Fielsted, stiftamtmand Carøe, Hans Frederik, est. 1847 With, Jesper Peter (amtsrådsmedl. nr. 6) est. 1848 Heltzen, Eugenius Sophus Ernst, ost. 1848. (1829) - 1848. LEHMANN, Peter Martin Orla, amtmand v. Stockfleth, William Walker, est. 1849 Hoick, Peter Christian, est. 1851, -52 og -53 Hersleb, Ove Malling, est. 1854/55 og 56/57 Glahn, Hother Christoffer, est. 1855/56 v. Nutzhorn, C.L.V.R. (se nf.) est. 1861/62. 1849 - 1862. DAHL, Carl Bodilius August, amtmand Jacobsen, Valdemar, est. 1863 Unsgaard, Iver Emil Herman Villiam, est. 1868 Schou, Peter Frederik, est. 1870. 1862 - 1868. v. NUTZHORN, Carl Ludvig Vilhelm Rømer, amtmand Bille-Brahe, Axel Henrik baron, est. 1898/99. 1870 - 1898. BARDENFLETH, Vilhelm, stiftamtmand. 1899 - 1921. VALLØE, Knud, amtmand Petersen-Studnitz, K. R., est. 1937 m.v. Schau, Ernst Ferdinand Gustav, est. 1937. 1921 - 1937. HERSCHEND, Peder, stiftamtmand. 1937 - 1951. WAMBERG, Arne Magnus, amtmand. 26. 1951 - (1980).

(27) Medlemmer af VEJLE AMTSRÅD 1842 - 1970.. Kronologisk fortegnelse.. Valgt i henhold til: »Anordning om Landkommunalvæsenet af 13. August 1841« første gang 13. april 1842, 7 medl.. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17.. THUNE, Jacob, provst i Gauerslund GLUD, Jacob Andreas, propr. Jensgaard INGWERSEN, Martin, propr. Aggersbøl JENSEN, Jørgen, gårdejer i Uldum LINNEMANN, Thomas, propr. Haughus WITH, Jesper Peter, herredsfoged, Daugaard BETZER, Jens Jacob, Stoustrupgaard BUCH, Chr., gdr., kroejer i Viuf, senere Rugstedgaard JØRGENSEN, Jens, gdr. i Holtum og Bøgballe BRORSON, Johannes, propr. Over-Rohden SØLTOFT, Frederik Anton, propr. Lerbæk AMMUNDSEN, Jørgen Vilhelm, propr. Smidstrupgaard BUHL, Hans, gaardejer i Bramdrup SCHÜTTE, August Theodor, propr. Bygholm SABROE, Thomas Peter, propr. Alstedgaard AMMENTORP, Chr, gdr. i Hedensted WOLFF, Eiler Sophus, provst, Hvejsel. 1842 -1855 1842 -1851 1842 -1852 1842 -1845 1842 -1848 1842 -1854 1842 - 1845 1845 - 1851 1845 - 1851 1848 - 1854 1851 - 1856 1851 - 1856 1851 - 1856 1852 - 1859 1854 - 1877 1854 - 1856 1855 - 1856. Som valgte suppleanter, der skulle indtræde ved medlemmers fravær af længere varighed, har i møderne deltaget følgende ikke biograferede:. provst Leonard Abel, Eltang-Sdr. Vilstrup, 1842 og 1844, kammerjunker Holger Reetz, Palsgaard, i 1844, pastor Jens Chr. Schousboe, Ringive, i 1848, -49 og -50, sognefoged Peder Mikkelsen, Eltang, i 1852, -53 og -54, og gaardejer Crone, Braa, i 1854.. »Lov om Sogneforstanderskabernes og Amtsraadenes Sammensætning og Valg« af 22. marts 1855, 9 medlemmer. I april 1856 genvalgtes nr. 14 og 15 og nyvalgtes 7 fra nr. 18 til 24: 18. BROE, Hans Chr., branddirektør, Fredericia 19. ROUSTHØY, Jens, gaardejer i Stenderup. 1856 - 1862 1856 - 1862. 27.

(28) 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36.. HANSEN, Chr., gdr. Soelgaard, V. Nebel RAUFF, Chr. H., møller i Brande-Uhre JØRGENSEN, Jesper, gdr. i Bøgballe de THYGESON, Thyge G. C. Fr., Hennebjerg Ladegaard og Damgaard S0LTOFT, Carl August, propr. Haraidskær WORM, Jacob Chr., propr. Kalsbøl SCHJERNING, L. J. N., provst i Herslev v. LÜTTICHAU, Mathias, St. Grundet FISCHER, Niels, gdr. Aagaard CAMPEN, C. G., propr. Elkærholm MADSEN, Niels, gdr. i Skærup CHRISTENSEN, Palle, gdr. i Brund DARLING, Robert E., gdr. Vesterskovgaard CHRISTENSEN, Jens, gdr. Neder Donnerup LORENTZEN, H. A., propr. Østedgaard INGWERSEN, Peter M., propr. Elisabethsminde, Viuf ECKARDT, Joh. Chr. Fr., propr. Ørumgaard. 1856 - 1859 1856 - 1862 1856 - 1874 1856 1856 1859 1859 1859 1859 1862 1862 1862 1862 1862 1864 1865 1865. -. 1859 1859 1865 1863 1861 1862 1865 1874 1874 1868 1868 1889 1877 1899. Delegerede for Nr. Tyrstrup herred (8 sogne) i henh. til Indenrigsministeriets reso lution af 24. aug. 1866: 37. WYFF, Chr., gdr. Paulinesminde, Vonsild 38. RAFFNSØE, Hans L., propr. Aastorp. 1866 - 1867 1866 - 1874. Lov om Valg af Amtsraadsmedlemmer for en Del af Kolding Herred (8 sogne) af 1. Marts 1867. Foruden nr. 38 valgtes: 39. BRAMSEN, Simon, gdr. i Binderup. 1867 - 1885. »Lov om Landcommuners Styrelse« af 6. Juli 1867, 11 medlemmer. I april 1868 genvalgtes nr. 15,22,30,31,34,35,36,38 og 39 og nyvalgtes nr. 40 og 41:. 40. 4L 42. 43.. MADSEN, Therkel, gdr. i Vrigsted MADSEN, Anders, gdr. i Omvraa CHRISTENSEN, Jørgen L., gdr. i Tolstrup JOHNSEN, Anders, gdr. Højgaard, Ildved. 44. JØRGENSEN, Peter, gdr. GI. Hesselballegd. 45. FINK, Jep, gdr. Bygebjerg, Hejis 28. 1868 - 1877 1868 - 1879 1874 - 1898 1874 - 1886 og 1888 - 1898 1874 - 1888 1874 - 1882.

(29) 46. GLUD, Poul Chr., propr. Jensgaard 47. BECH, C.A.R., godsejer, Engelsholm 48. BERTELSEN, Jens, mølleejer i Vrigsted 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62.. 63. 64. 65. 66. 67. 68.. 1877 1877 1878 og 1886 JENSEN, Hans Laursen, gdr. i Skjold 1880 ERIKSEN, Mads, mølleejer, Ulkjær, Give 1880 DALL, Niels, gdr. Bæklund, Hejis 1882 SCHÆFFER, L.C.A., propr. Kalsbøl 1883 JENSEN, Johs., gdr. i Fløjstrup 1886 MØLLER, Chr. Hansen, gdr. Hedeby 1886 TINGLEFF, Niels H., propr. Sønderholm, Vonsild 1886 ESKILDSEN, Søren, gdr. Jerlevgaard 1889 HANSEN, Lars, gdr. i Vinding 1892 RUGE, Carl Aug., propr. Skjerrildgaard 1895 BECH, Peder R., gdr. i Bjerre feb.-dec. JENSEN, Jens Peter, gdr. Toftegaard, GI. Sole 1896 OUSEN, Jens, gdr., Egumgaard 1898 OLESEN, Jens, gdr. i Farre 1898 og 1913 1898 EJSING, Peter, gdr. i Jelling INGWERSEN, Vilh. J.A, propr. Elisabethsminde, Viuf 1899 1902 JENSEN, Jørgen, gdr. i Klejs HANSEN, Rasmus, gdr. Staunsbjerg, Hejis 1904 1905 THYGESEN, Jens Chrf., propr. Dalbygaard 1907 JUHL, Johs. Christensen, propr. Sønderbygaard, Stoustrup. 1883 1910 1880 1896 1886 1886 1904 1895 1892 1898 1916 1907 1902 1910 1896 1922 1910 1910 1922 1910 1905 1910 1910 1928 1910. »Lov om kommunale Valg« af 20. april 1908. 12 medlemmer. I april 1910 genvalgtes nr. 55, 60 og 67 og nyvalgtes nr. 69-77:. 69. 70. 71. 72. 73. 74. 75. 76. 77. 78.. v. BÜLOW, Ludvig, propr. Donneruplund LERCHE, Flemming Einar baron, Rohden QVIST, Søren, gdr. Korsdalgd., Gauerslund NIELSEN, Niels Møller, propr. Møllersminde, Pjedsted KONRADSEN, Konrad, gdr. Sdr. Vilstrup LAURSEN, Rasmus, gdr. i Brund CHRISTENSEN, Jens, skrædder i Barrit KRAG, Jørgen, gdr. Trappendal, Hejis HOLST, Heinrich Chr., propr. Brandbjerg WEDELL-WEDELLSBORG, Rudolph Gustav baron, Williamsborg. 1910 1910 1910 1910 1910 1910 1910 1910 1910. -. 1913 1911 1922 1916 1916 1916 1915 1928 1916. 1913 - 1916 29.

(30) »Lov vedrørende Valg til Amtsraadene« af 13. april 1916, 11 medlemmer. 1 april 1916 genvalgtes nr. 60, 62, 67, 71 og 76 og nyvalgtes nr. 79 - 84:. 79. 80. 81. 82. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 94.. NIELSEN, Jens Jørgen, propr. Donsgaard JENSEN, Mikél, gdr. Landmaalergaarden i Jelling MORTENSEN, Kresten, gdr. i Baastlund PETERSEN, Janus, gdr. i Hyrup NIELSEN, Peder, gdr. Nordbygaard, Daugaard ØSTERGAARD-HANSEN, Søren, gdr. Skulsballe SØGAARD, N. K., gdr. i Grejs JENSEN, Bertel, gdr. St. Karlskov HENRIKSEN, Søren, gdr. i Pjedsted ANDERSEN, Mads Eg, gdr. Sdr. Omme JACOBSEN, Jacob, gdr. i Hedensted HAMBORG, Søren S., gdr. i Skærlund KJÆR, Jens N., propr. Agtrup Østergaard HANSEN, Johs., lærer, Brande POULSEN, Jens, gdr. i Harte HAARGAARD, Knud R., gdr. i Vinding. 95. CHRISTENSEN, Hans, gdr. i Filskov 96. JOHANSEN, Johs. P., propr. Dalhavegaard, Aastorp 97. JENSEN, Jens, gdr. Rørbækgaard. 1916 1916 1916 1916 1916 1916 1922 1922 1922 1922 1922 1927 1928 1928 1928 1928 og 1938 1928 1932 1934. -. 1928 1943 1922 1937 1922 1935 1934 1949 1935 1927 1928 1928 1932 1936 1935 1935 1943 1935 1935 1935. »Lov om kommunale Valg« af 2. marts 1933 (lbkg.7/3 -33), 11 medlemmer. I april 1935 genvalgtes nr. 80, 82, 86 og 92 og nyvalgtes nr. 98 - 104: 98. 99. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. 111.. 30. JUHL, Oluf L., propr. Lykkesgaard, S. Stenderup KJELDSEN, Kjeld, gdr. i Skærlund HANSEN, Christoffer, gdr. i Ustrup LUND, Mads, gdr. i Vesterlund MADSEN, Anders, gdr. i Andkær OLESEN, Søren, gdr. i Hjelmdrup PETERSEN, Aage, forbundsformand, Sdr. Stenderup HANSEN, Hans Jacob, husmand i Taulov KNUDSEN, Chr., blikkenslager, Aagaard DINESEN-JENSEN, P., gdr. Sindbjerglund BYGVRAA, Hans H., gdr. i Bramdrupdam MIKKELSEN, Jens, gdr. i Grejs SØNDERGAARD, Kresten, gdr. i Børkop THOMSEN, L. Lind, bankbestyrer i Give. 1935 1935 1935 1935 1935 1935 1935 1936 1937 maj 1943 1943 1943 1943 -. 1943 1954 1943 1943 1938 1943 1946 1946 1946 1943 1946 1954 1962 1962.

(31) 112. JØRGENSEN, Therkel, smedemester, Hedensted 113. ØSTERGAARD-HANSEN, R.P., gdr. Skulsballe. 114. 115. 116. 117. 118. 119. 120. 121. 122. 123. 124. 125. 126. 127. 128. 129. 130. 131. 132. 133. 134. 135. 136. 137. 138. 139.. JACOBSEN, Jacob, gdr. Ny Stallerupgaard THORBORG, Oluf, gdr. i Gammelby, Stouby KRISTENSEN, Vilhelm, husmand, Daugaard THORN, Jens, banevagt, Brande LADEGAARD, Søren, gdr., Rimmerslund SMEDEGAARD, Kristian, gdr. i Ølholm WILLUMSEN, Villiam, gdr. i Ullerup, Give NIELSEN, Johs. Lundahl, landsretssagfører, Mølholm MATHIASEN, Mathias, gdr. i Grarup, Brande LAUGESEN, Herman, kæmner i Sdr. Omme FREDERIKSEN, Svend, gdr. i Snaptun JACOBSEN, Peter, gdr. i Hedensted RIIS, Arnold, arbejdsmand, Smidstrup BUHL, Aksel, gdr., Alminde SØNDERGAARD, Søren, gdr. Lindeballe PEDERSEN, Jens, gdr. i Raarup FAVRHOLDT, Vagn, gdr., Treldegaard TROSBORG, Peter, konsulent, Brande BERTELSEN, Ib K., ejendomsmægler, Hover PETERSEN, Harald, fængselsbetj., S.Omme HANSEN, Robert Dalsgaard, frisør, Ødis-Bramdrup MOLS, Hauge, propr. Kiddegaard PETERSEN, Aage, fabrikant, Brande CHRISTENSEN, Rasmus Skov, gdr. i Taarup LUND, Olaf, propr., Tolstrupgaard ALBRECHTSEN, Chr., propr. Østengaard. 1943 - 1950 1943 - 1946 1950 - 1954 apr. -jun. 1961 1946 - 1958 1946 - 1950 1946 - 1970 1946 - 1962 1947 - 1950 1949 - 1950 1950 - 1958 1950 - 1967 1950 - 1954 1954 - 1966 1954 - 1961 1954 - 1970 1954 - 1962 1958 - (1974) 1958 - 1970 1961 - (1985) 1962 - 1966 1962 - 1970 1962 - (1981) 1962 - 1970 1962 - 1970 1962 - 1966 1966 - 1970 1966 - (1974) 1966 - (1978) 1967 - 1970. 31.

(32)

(33)

(34)

(35) Amtsrådets Formænd.

(36) Den gamle amtsgård og amtmandsbolig i Tovegade i Vejle, fotograferet inden sta ten 1899-1900 opførte en ny amtsgård i Vedelsgade. I den toetagers bygning var en høj, bred indgangsportal med portfløje indram met foran af to lygtepæle, som senere fik plads foran socialkontoret i byens gamle administrationsbygning bag Set. Nikolaj kirke, men som nu står ved indgangen til Vejle Museum. Da byen i 1848 var besat af Slesvig-Holstenerne, var selve prinsen af Nør ind kvarteret i amtsgården, og den dødsyge amtmand Hoppe måtte lide den tort dag lig at høre oprørssangen »Schleswig-Holstein Meerumschlungen« afspillet uden for sine vinduer. Den i forbindelse med anlægget af Orla Lehmannsgade i 1901 forkortede byg ning blev forsynet med et hjørnetårn, hvorpå man læser: »Hammerhus 1901«. Bygningens nye ejer var snedkermester Hammerum. I den nye fløj mod Orla Lehmannsgade blev opsat en buste af amtmand Orla Lehmann, en kopi af H. V Bissens original fra 1857.. Foto Vejle Byhistoriske Arkiv.. 36.

(37) V. HOPPE, Peder Fielsted (1829-)1842-1848 Stiftamtmand Født 14. august 1794 i København.. Student 1812, cand. jur. 1816, s. år volontør og auskultant i Kammerkancelliet, se nere i Rentekammeret.. Stiftamtmand over Island og amtmand over Sønderamtet sst. april 1826 - jan. 1829. Amtmand over Vejle amt jan. 1829 til sin død.. 1824-28 medlem af Landsoverretten i Island. Kongevalgt deputeret ved Stænderforsamlingen i Roskilde 1838 for Island og Fær øerne.. Formand for Veile Amts Landoeconomiske Selskab, opløst omkring 1845. Kammerjunker 1817, kammerherre 1840. R. 1828.. Død 23/5 1848 i Vejle.. Litt. /I/, /3/, /ll(70)/. Portr.: C. A. Jensen, 1824, priv. eje. 37.

(38) Carøe, Hans Frederik By- og herredsskriver i Vejle.. Født 1. marts 1784 i Randers.. Student 1803, cand, theol. 1807, cand. jur. 1812. Borgmester, byfoged og by- og rådsstueskriver .i Horsens 1813-27. Byskriver i Vejle og herredsskriver for Nørvang og Tørrild herreder 1827-52.. Nov. 1847 konstitueret amtmand i Vejle. Sekretær for Veile Amts Landoeconomiske Selskab (opløst ca. 1845). Død 5/2 1852 i Vejle. Litt. /3/. Foto Kgl. Bibi.. With, Jesper Peter Herredsfoged i Daugaard. Se amtsrådsmedlem nr. 6.. Konstitueret amtmand juni-oktober 1848 efter amtmand Hoppes død.. 38.

(39) HELTZEN, Eugenius Sophus Emst Kammerjunker i Rentekammeret.. Født 2. december 1818 i København. Student 1835, cand. jur. 1840 og hofjunker.. 1843 protokolsekretær i Højesteret. 1846 auskultant i Rentekammeret.. 1847 konstitueret stiftamtmand i Aalborg.. Konstitueret amtmand i Vejle okt.-dec. 1848 i vakancen. 1850 amtmand over Aabenraa og Løgumklo ster amter og kort efter over Sønderborg og Nordborg amter.. 1854 ejer af godserne Søgård og Aartoft, men blev afsat af tyskerne i 1864 og udvist af Sønderjylland. Justits- og kulturminister 1864-65. 1869 stiftamtmand over Fyns stift og amtmand over Odense amt til sin død.. Kammerjunker 1845, kammerherre 1851. R. 1850, Dbmd. 1852, K. 1867, SK. 1882.. Død 7/11 1898 i Odense.. Litt.: /I/, /3/, /6/. Foto: Kgl. Bibi.. 39.

(40) LEHMANN, Peter Martin Orla 1849-1861 Amtmand. Født 15. maj 1810 i København. Student 1827, cand. jur. 1833.. Politisk aktiv og bladredaktør. 1840-46 medlem af Københavns borgerrepræsentation og stænderdeputeret i Roskilde for købstæderne i 1842, 44 og 46.. Fik 1844 bestalling som højesteretsadvokat.. Marts 1848 valgt til »De erfarne mænds Raad«, samtidig (marts-november 1848) minister uden portefeuille og blev derved en aktiv bidragyder ved Grundlovens udformning. Var desuden april-maj regeringskommissær for Nørrejylland. Amtmand over Vejle amt 1/1 1849 - 15/9 1861.. Arresteret af tyskerne april 1849 og interneret på Gottorp og i Rendsborg til august 1849.. Medlem af Folketinget 1851-53 for de nationalliberale i Vejlekredsen og medlem af Landstinget 1854-66 for 10. kreds og for 1. kreds fra 1866 til sin død.. 40.

(41) Valgtes til Rigsraadet af 1855 og i 1864 til Rigsraadets Landsting.. Medlem af Rigsretten 1854-55. Indenrigsminister 1861-63 i ministeriet Hall. Medstifter af Læseforeningen 1835, af Industriforeningen 1838, af dagbladet »Fædrelandet« 1839 og adskilligt andet, herunder oprettelse af Vejle Amts Land boforening i 1851, hvis første formand han blev til 1860.. R. 1855, Dbmd. 1858, K. 1859.. Død i København 13/9 1870.. Litt.: Om denne højtbegavede, politisk og nationalt aktive og derfor omstridte per sonlighed findes en righoldig biografisk litteratur, bl.a. i / 1/, /2/, /5/, /6/og /8/ samt navnlig i /li/, Vejle Amts Årbøger 1965, 68, 70 og 74. Portr.: Vejle amtskommune.. 41.

(42) V. STOCKFLETH, William Walker Herredsfoged i Vejle. Født 18. oktober 1802 i København. Student 1822, cand. jur. 1828. 1830 auditør i armeen i Slesvig og 1835 i Rendsborg, 1836 overauditør.. Herredsfoged for Nørvang og Tørrild herreder 1845-50.. Maj-sept. 1849 konstitueret amtmand i Vejle under Orla Lehmanns arrestation af tyskerne, og han var selv en overgang (11.-22. juni 1849) arresteret af tyskerne, som han indtog en kon sekvent og afvisende holdning overfor.. 1850 konstitueret og 1851 udnævnt til amtmand over Haderslev amt, hvorfra han blev afskediget af tyskerne i 1864, hvorefter han bosatte sig i København. 1852 kgl. kommissær for godserne Gram og Nybøl.. Medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 for Højre i Vejle amt. Medlem af Folketinget 1849-51 for Vejle-kredsens Højre. Kammerherre 1851. R. 1845, Dbmd. 1849, K. 1867.. Død 9/5 1885 i København.. Litt.: /I/, Z3/, /6/, /8/, /ll(45,69,70)/. Foto: Kgl. Bibi.. 42.

(43) HOLCK, Peter Carl Christian Herredsfoged i Fredericia.. Født 3. januar 1802 i Tunis.. Student 1821, cand. jur. 1826, hvorefter div. mi nisterielle ansættelser. 1842 garnisonsauditør i Fredericia og herreds foged i Elbo, Holmans og en del af Brusk her reder, 1853 tillige herredsskriver.. Konstitueret amtmand i Vejle efterår og vinter 1851/52 og 52/53 under amtmand Orla Leh manns fravær i Folketinget. Medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsam ling 1848-49 for Vejle amts Højre.. Indlagde sig fortjenester i krigene 1848-50 og 64.. Kammerjunker 1840, etatsråd 1861. R. 1846.. Død 10/12 1865 i Fredericia. Litt.: /3/, /8/.. Foto: Kgl. Bibi.. 43.

(44) HERSLEB, Ove Malling Herredsfoged i Vejle.. Født 17. november 1814 i Nyborg.. Student 1833, cand. jur. 1838 og derpå herreds fuldmægtig i Vejle.. 1842 sagførerfuldmægtig i København. 1843 konstitueret byfoged i Vejle og herredsfo ged i Nørvang og Tørrild herreder.. 1845 byfoged i Vejle og 1852 tillige byskriver.. 1861 herredsfoged og skriver i Voer og Nim herreder samt birkedommer og skriver i Stensballegaards Birk indtil 1884. Derpå bosat på Frederiksberg.. Konstitueret amtmand i Vejle vinter og forår 1854/55 og 1856/57 under amtmand Orla Lehmanns fravær i Landstinget. Medlem af Folketinget 1861-64 for Vejle kredsens Højre.. Medstifter af Vejle Bank 1854 og første formand for repræsentantskabet til 1862. Medlem af direktionen for Spare- og Laanekassen for Horsens og Omegn.. Kancelliråd 1847, justitsråd 1856. R. 1867, Dbmd. 1874.. Død 16/7 1900 på Frederiksberg. Litt.: /3/, /8/, /12/.. Portr.: Aktivbanken i Vejle.. 44.

(45) GLAHN, Hother Christoffer Herredsfoged i Vejle. Født 22. august 1807 i København.. Student 1825, cand. jur. 1831. 1832 sekundløjtnant, 1834 premierløjtnant, 1836 kaptajn.. 1837 auditør i armeen i Slesvig.. 1844-51 overauditør. 1851-76 Herredsfoged for Nørvang og Tørrild herreder.. Konstitueret amtmand i Vejle vinteren 1855/56 under amtmand Orla Lehmanns fravær i Landstinget, samt i foråret 1864 under amtmand Dahis arrestation af tyskerne og internering i Rendsborg.. 1861 justitsråd, Æresmedlem af De Danske Vaabenbrødre. R. 1851, Dbmd. 1852.. Død 26/2 1876 i Vejle. litt.: /3/.. Foto: Kgl. Bibi.. 45.

(46) DAHL, Carl Bodilius August 1862-1868 Amtmand.. Født 1. august 1810 i Århus.. Student 1829, cand. jur. 1834 og fuldmægtig i Aarhus amt og Randers amt. 1836 volontør i det danske Kancelli. 1841 kancellist og auditør i hæren, 1845 kancel lisekretær, 1847 fuldmægtig og samme år kontorchef i indenrigsministeriet, 1852 departementchef sst. 1855-56 direktør i indenrigsministeriet og 1859-62 direktør for Den kongelige Veterinær-og Landbohøjskole.. Amtmand over Vejle amt 1/4 1862 - 1/5 1868. Var sammen med andre amtmænd og byfogeder arresteret af tyskerne og interne ret i Rendsborg i 1864.. Stiftamtmand over Aarhus stift og amtmand over Aarhus amt 1/51868 -15/21870. 1864 formand for overlandvæsenskommissionen for Vejle amt til 1868 og derefter for overlandvæsenskommissionerne for Aarhus og Skanderborg amtsrådskredse.. Medlem af bestyrelsen for Laanekassen for Kongeriget 1857. 46.

(47) Ejer af herregården Østergaard ved Malling, som han forbedrede meget ved dræ ning og mergling, og som den første på den egn indførte han roedyrkning. Kancelliråd 1847, justitsråd 1850, etatsråd 1854, konferentsråd 1859. R. 1852, Dbmd. 1856.. Død 20/8 1870 i Aarhus, begravet på Moesgaard.. Litt.: /I/, /3/, /6/, /7/, /ll(66,70,74)/. Portr. foto: Århus amtskommune..

(48) JACOBSEN, Valdemar Amtsforvalter i Vejle.. Født 16. juli 1813 i Sigersted.. Student 1831, cand. jur. 1836. 1838 volontør i Rentekammeret. 1846 fuldmægtig i Landvæsenskontoret, 1848 fuldmægtig i Indenrigsministeriet, 1851 kontor chef samme sted.. Amtsforvalter i Vejle 1859-86. Konstitueret amtmand i Vejle vinteren 1863/64. Var en tid medlem af Vejle byråd, i hvilken egenskab han sammen med amtmand Dahl, borgmester Ørsted og resten af byrådet arresteredes af tyskerne i april 1864. Kancelliråd 1852, justitsråd 1859.. R. 1872. Død 14/1 1886 i Vejle.. Litt.: /3/. Foto: Vejle Byhistoriske Arkiv.. 48.

(49) UNSGAARD, Iver Emil Hermann Villiam Sekretariatschef i Indenrigsministeriet.. Født 10. september 1828 i København.. Student 1847, cand. jur. 1854. 1855 volontør i Indenrigsministeriet, 1861 chef for sekretariatet sst.. Konstitueret amtmand i Vejle maj-sept. 1868 under vakancen. 1868 amtmand over Thisted amt. 1885 stiftamtmand over Lolland-Falster stift og amtmand over Maribo amt til sin død.. Kammerjunker 1866, kammerherre 1882. R. 1871.. Død 25/2 1886 i Nykøbing F.. Litt.: /I/, /3/. Foto: Kgl. Bibi.. 49.

(50) SCHOU, Peter Frederik Kontorchef i Indenrigsministeriet.. Født 23. september 1827 i København.. Student 1845, cand. jur. 1852. 1853 assistent i Indenrigsministeriet, 1857 kan cellist og 1867-1905 kontorchef sst.. Konstitueret amtmand i Vejle sept. 1868 - maj 1870 under vakancen. Forfatter af bl.a. »Landkommunernes Forfat ning of Styrelse«.. Kancelliråd 1866. R. 1847, Dbmd. 1885, K2 1902. Død 6/7 1918 på Frederiksberg.. Litt.: /3/. Foto: Kgl. Bibi.. 50.

(51) V. NUTZHORN, Carl Ludvig Vilhelm Rømer 1870 - 1898 Amtmand.. Født 9. maj 1828 i Fredericia.. Student 1844, cand. jur. 1850. 1851 assistent i Indenrigsministeriet, 1856 kancellist, 1857 fuldmægtig, 1859 kontor chef og departementsekretær sst. og endelig direktør 1862-66.. Konstitueret amtmand i Vejle sept. 1861 - marts 1862 i vakancen efter Orla Leh manns udnævnelse til indenrigsminister. 1866 amtmand over Thisted amt til 1868.. 1863-64 Indenrigsminister (udtrådte i protest mod våbenstilstandsbetingelserne). 1868 Justitsminister, 1869-70 medlem af Folketinget, valgt af Højre i Aalborg kred sen. Amtmand over Vejle amt 1/6 1870 - 31/10 1898. 1861 medlem af kommissionen vedr. Islands finansielle stilling til kongeriget.. 1864 medlem afkommissionen vedr. de fra Sønderjylland indlemmede områder. 51.

(52) 1866-68 formand for overlandvæsenskommissionen i Thisted amt.. 1870-98 formand for samme i Vejle amt.. 1884-98 medlem af bestyrelsen for Horsens-Juelsminde jernbane.. 1891-95 medlem af bestyrelsen for Horsens-Tørring jernbane. 1894-98 kongelig kommissær ved Vejle-Vandel banen og ved Kolding-Egtved ba nen.. 1896 formand for bestyrelsen for Vejle-Give banen. 1898 formand for bestyrelsen for Danmarks Privatbaners Pensions- og Enkekasse.. Kancelliråd 1859, justitsråd 1862, etatsråd 1862-71. R. 1864, Dbmd. 1866, K2. 1869, K1 1870, SK 1898.. Død 29/10 1899 på Frederiksberg, begr. København Assistens.. Litt.: /I/, /3/, /6/. Portr.: Otto Bache, 1898. Vejle amtskommune.. Vejle nye rådhus er opført 1878-79 som Vejles fjerde rådhus.. Foto Vejle Byhistoriske Arkiv.. 52.

(53) BILLE-BRAHE, Axel Henrik baron Ekspeditionssekretær. Født 12. august 1858 i Skanderborg.. Student 1877, cand. jur. 1883, derpå fuldmægtig på Sjællands stiftamt. 1889 assistent i Indenrigsministeriet. 1896 fuldmægtig i Landbrugsministeriet. 1898 ekspeditionssekretær i ministeriet for of fentlige arbejder.. Konstitueret amtmand i Vejle nov. 1898 - sept. 1899 under vakancen. Amtmand over Bornholms amt 1902-13.. Amtmand over Sorø amt 1913-28. Kammerherre. R. 1903, Dbmd. 1911, K2. 1919, K1. 1928.. Død 18/9 1935 i København.. Litt.: /I/, /3/. Foto: Kgl. Bibi.. 53.

(54) BARDENFLETH, Vilhelm 1899 - 1921 Stiftamtmand. Født 18. juli 1850 i København. Student 1868, cand. jur. 1874. 1878 assistent i Indenrigsministeriet, 1889 fuldmægtig sst.. Stiftamtmand over Aarhus stift og amtmand over Aarhus amt 1894-99. 1894-97 kirke- og undervisningsminister.. 1895- 98 medlem af Folketinget for Odense amt.. 1897-98 indenrigsminister. Amtmand over Vejle amt 1/10 1899 - 30/9 1921.. 1899-1921 fast formand for overlandvæsenskommissionen for Vejle amt. 1902-31 formand for bestyrelsen for Den kellerske Åndssvageanstalt i Brejning.. Medstifter af og første formand for Vejle amts historiske Samfund 1905-25 og medlem af bestyrelsen til 1932. 1899-1910 kommissarius ved Vejle-Vandel banen og ved Kolding-Egtved banen.. 54.

(55) 1900-14 formand for bestyrelsen for Vejle-Give banen. 1900- 23 formand for bestyrelsen for Horsens-Juelsminde banen. 1901- 30 formand for repræsentantskabet for Vejle Bank.. Formand for bestyrelsen for Sønder Omme plantage. Formand for kommissionen vedr. Københavns skolevæsen.. 1911 medlem af repræsentantskabet for Det danske Hedeselskab, 1921 af sammes bestyrelse og 1930-31 formand for repræsentantskabet. Boede i Vejle til 1932, derpå i København. Kammerherre 1911. R. 1894, K2. 1896, Dbmd. 1898, K1. 1899, SK. 1911.. Død 6/9 1933 på Frederiksberg.. Litt.: /I/, /3/, /6/, /11(32,33)/. Portr: V. Irminger, 1920, Vejle amtskommune.. AMTSGÅRDEN opført 1899-1900 med kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen som arkitekt. Amtsgården blev opført på den sydvestlige del afden gamle amtsgårds have, efter at staten i 1899 havde solgt den gamle amtsgård og størstedelen af dennes have til Vejle kommune, som videresolgte det, der blev ti! rest, efter at Orla Lehmannsgade var anlagt fra hovedgaden til den nyanlagte Vedelsgade. Foto: Vejle Byhistoriske Arkiv.. 55.

(56) VALLØE, Knud 1921 - 1937 Amtmand. Født 25. august 1867 i København.. Student 1885, cand. jur. 1892. 1894 assistent i Indenrigsministeriet, senere i Landbrugsministeriet.. 1903-13 sekretær for ministeren, 1908 fuldmægtig sst., 1910 ekspeditionssekretær. Amtmand over Bornholms amt 1913-21.. Amtmand over Vejle amt 1/10 1921 til sin død. 1895 ledende Senior i Studenterforeningen, 1897-1900 formand for dennes repræ sentantskab.. 1903 sekretær ved Statsdyrskuekommissionen. 1913 stifter af Bornholms Turistforening og formand for denne til 1921. 1915-21 tilsynsførende med Københavns Handelsbanks afd. på Bornholm.. 1921-37 medlem af præsidiet for Købestævnet i Fredericia.. 56.

St&oslash;t Sl&aelig;gtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opn&aring;r du en r&aelig;kke fordele

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele