Paper
Emne: Personer pr. bil
Til: Trafikdage 2003
Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet
Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003
1 Baggrund og formål
Oplysninger om bilernes belægningsgrader indgår som en vigtig del af datagrundlaget for en række overordnede transportstatistiske bereg- ninger og heraf følgende transportpolitiske beslutninger. Belægnings- graderne skaber forbindelse mellem trafikarbejdet opgjort i antal køre- tøjskilometer og persontransportarbejdet opgjort i personkilometer, og netop persontransportarbejdet er et af de vigtigste og mest centrale nøgletal på transportområdet.
Vejdirektoratet iværksatte i 2001 en undersøgelse af belægningsgrader i personbiler og små varebiler.
Den første større og systematiserede undersøgelse af belægningsgra- der blev foretaget i 1981 med data fra 1970’erne og fra 1981. Siden er der gennemført undersøgelser med data fra 1992 og 1995. Grundlaget og metodikken i undersøgelserne fra 1992, 1995 og 2001 er i vid ud- strækning identiske. Den aktuelle undersøgelse giver således både et øjebliksbillede af belægningsgraderne og mulighed for at sammenligne udviklingen over den seneste tiårs-periode.
2 Analysemetode
Undersøgelsen er baseret på en række specielle, manuelt udførte tællinger, hvor formålet alene har været at registrere antallet af perso- ner i de forbikørende biler på en række udvalgte tællesteder.
Tællingerne er opdelt i grupper efter vejtype og tidspunkt, inden for hvilke antallet af personer pr. bil forventes at være nogenlunde kon- stant. Belægningsgraderne i de enkelte grupper er herefter opregnet efter det beregnede trafikarbejde i grupperne.
Der er talt personbiler og små varebiler. Personbiler omfatter alle biler med hvide nummerplader ekskl. udrykningskøretøjer, busser og taxa- er. Varebiler er defineret som biler under 2 tons totalvægt med gule nummerplader.
2.1 Vejtyper og tidsgrupper
Undersøgelsens tælleprogram er opstillet med udgangspunkt i Vejdi- rektoratets 60 punkts tælleprogram for manuelle trafiktællinger. Det danske vejnet er her opdelt i 10 vejtyper fordelt med fire vejtyper uden for bymæssig bebyggelse og seks vejtyper i byer.
De fire vejtyper uden for bymæssig bebyggelse er følgende:
• Motorveje
• Øvrige hovedlandeveje
• Landeveje
• Kommuneveje
Veje i bymæssig bebyggelse er opdelt i seks vejtyper, dels efter bystørrelse, dels for hver by i henholdsvis trafikveje og lokalveje:
• Trafikveje i Storkøbenhavn
• Lokalveje i Storkøbenhavn
• Trafikveje i byer med over 20.000 indbyggere
• Lokalveje i byer med over 20.000 indbyggere
• Trafikveje i byer med under 20.000 indbyggere
• Lokalveje i byer med under 20.000 indbyggere
Undersøgelserne af personer pr. bil fra 1992 og 1995 følger denne opdeling. Fra og med 1995 er motorvejene yderligere opdelt i tre geo- grafiske grupper:
• Københavnsområdet
• Sjælland i øvrigt
• Fyn og Jylland
I forbindelse med ændringer i vejlovgivningen er en række af de tidlige- re hovedlandeveje nedklassificeret til landeveje fra 1997. Det er derfor kun muligt at foretage konsistente sammenligninger frem til 2001 på baggrund af den tidligere opdeling. Da denne opdeling ikke længere er relevant, er det i stedet valgt at vise resultaterne for ”Øvrige hovedlan- deveje” og ”Landeveje” samlet fra 2001. Denne gruppe betegnes ”Lan- deveje samlet”. Alt i alt er resultaterne fra 2001 således opgjort på 11 vejtyper.
Udover at være opdelt efter vejtype er tællingerne planlagt ud fra en tidsmæssig opdeling dels i to sæsoner, ”sommer” og ”ikke-sommer”, dels for hver sæson i 14 tidsgrupper. Sommerperioden omfatter måne- derne juni, juli og august. En tidsgruppe kan f.eks. være mandag til fredag kl. 9.00-15.00.
Med 11 vejtyper og 2 x 14 tidsgrupper er der i alt 308 grupper eller strata, indenfor hvilke antallet af personer pr. bil forventes at være nogenlunde konstant.
2.2 Tælleomfang
Der er gennemført i alt 2.300 tællinger på 146 tællesteder (lokaliteter eller vejstrækninger), og tællingerne omfattede i alt 155 439 biler.
1992 1995 2001
Sommer 49 541 63 965
Ikke sommer 102 249 91 474
I alt 74 441 151 790 155 439
Tabel 1: Antal biler i tællematerialet.
De gennemførte tællinger giver grundlag for at estimere belægnings- graderne i 89% af de udvalgte strata, repræsenterende 97% af trafik- arbejdet med personbiler i Danmark. I de strata, hvor der ikke er fore- taget tællinger, er antallet af personer pr. bil skønnet ud fra sammen- lignelige vejtyper. Således er f.eks. lokalveje i mindre byer i visse
tidsgrupper skønnet ud fra observationerne på lokalveje i større byer i samme tidsgruppe.
De foretagne skøn vurderes ikke at have betydning for det samlede resultat men kan selvfølgelig godt påvirke visse underopdelinger af datamaterialet.
2.3 Opregning
Opregningen af tællingerne tager udgangspunkt i en opdeling af de totale trafikarbejde i de førnævnte 308 strata. Det totale trafikarbejde, der er opgjort i anden sammenhæng, er ved hjælp af resultaterne fra de almindelige 60-punktstællinger først opdelt i de førnævnte 11 vejty- per. Herefter er hver vejtypes trafikarbejde opdelt på de 2x14 tidsgrup- per ud fra resultaterne fra udvalgte permanente tællestationer.
Beregningsgangen for at få dannet en gennemsnitlig belægningsgrad for hele vejnettet er som følger:
1. Der beregnes et gennemsnitligt antal personer pr. bil for hvert enkelt tællested i hver af de 2x14 tidsgrupper. Disse gennemsnit er i hvert tilfælde beregnet som summen af de observerede personer divideret med summen af de observerede biler på det pågældende sted og i den pågældende tidsgruppe.
2. Til hvert tællested knyttes en permanent tællestation, som vurderes at repræsentere trafikken på det pågældende sted. De enkelte tæl- lesteder i et stratum opregnes herefter, og som vægte anvendes den gennemsnitlige trafik pr. uge i 2001 på de tilknyttede tællestati- oner indenfor den pågældende tidsgruppe.
3. Biltrafikarbejdet i mio. vognkm. for hvert stratum opstilles på bag- grund af det totale trafikarbejde for personbiler i 2001 fordelt på vej- typer ved hjælp af 60-punkts tællingerne og på tidsgrupper ved hjælp af trafikkens tidsvariation bestemt ved udvalgte permanente tællestationer for hver vejtype.
4. Den samlede belægningsgrad for hele vejnettet beregnes ved en sammenvægtning af de enkelte belægningsgrader efter det pågæl- dende stratums andel af det samlede trafikarbejde.
Beregningsmetoden i 2001 følger i al væsentlighed metodikken fra undersøgelserne i 1992 og 1995. Der er dog sket ændringer på enkelte punkter. Således er vægtningen i punkt 2 ovenfor ny. I de tidligere undersøgelser er belægningsgraderne i de enkelte strata beregnet som summen af de observerede personer i et stratum divideret med summen af observerede biler i samme stratum. Den nye metode tager i større udstrækning højde for forskelle i trafikmængderne på de enkel- te tællesteder inden for et stratum.
3 Resultater
Den gennemsnitlige belægningsgrad er opgjort til 1,54 i 2001, hvilket er knap 4% lavere end resultatet i 1995-undersøgelsen og godt 8%
lavere end resultatet fra 1992. Sammenlignes med den første opgørel- se fra 1981 – som dog er opgjort efter en anden metode – er reduktio- nen frem til 2001 på hele 16%. Den faldende tendens fra 1980’erne og den første del af 1990’erne er således fortsat frem til 2001, men faldet i de seneste år knap så markant som tidligere.
Usikkerheden på det samlede resultat udtrykt ved 95% konfidensinter- vallet er beregnet til +/- 0,004. Ændringen i den gennemsnitlige belæg- ningsgrad fra 1995 til 2001 er således statistisk sikker.
1.84
1.68
1.60 1.54
1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 2
1981 1992 1995 2001
Personer pr. bil
Figur 1: Belægningsgrader i 1981, 1992, 1995 og 2001.
På figur 2 nedenfor er det samlede trafikarbejde opgjort i vognkm fordelt efter antallet af personer i bilerne. Det fremgår af figuren, at 61% af trafikarbejdet udføres af biler, hvor chaufføren er den eneste person i bilen. 28% af trafikarbejdet udføres af biler med to personer, mens de resterende 11% udføres med tre eller flere personer i bilen.
61%
28%
7% 4%
1 person 2 personer 3 personer
Flere end 3 personer
Figur 2: Trafikarbejdet opdelt efter antal personer pr. bil i 2001.
Faldet i belægningsgraderne i forhold til de tidligere undersøgelser medfører, at en større del af trafikarbejdet udføres af biler med færre personer. Andelen af trafikarbejdet med biler med kun 1 person er således øget fra 55% i 1992 og 57% i 1995 til de senest opgjorte 61% i 2001. Tilsvarende er andelen for biler med 3 eller flere personer redu- ceret fra 15% i 1992 og 13% i 1995 til 11% i 2001
Årsagerne til faldet i belægningsgraderne kan være flere. Omfanget af bilkørsel og udnyttelsen af bilerne hænger bl.a. sammen med de øko- nomiske vilkår samt med familie- og bosætningsmønstrene. Disse vilkår og mønstre afspejles bl.a. i den gennemsnitlige husstandsstør- relse og bilejerskabet. Der kan således være sammenhæng mellem udviklingen i disse parametre og faldet i belægningsgraderne.
3.1 Vejtypevariationer
På veje udenfor bymæssig bebyggelse (tabel 2) er der en tendens til, at jo mere overordnet en vej er, desto flere personer er der i bilerne.
Dette mønster er dog mest tydeligt i 1992 og knap så entydigt i 1995 og 2001.
Vejtype Hele året
1992 1995 2001 Motorveje, København
Motorveje, Sjælland Motorveje Fyn/Jylland
- - -
1,54 1,75 1,74
1,45 1,72 1,71 Motorveje i alt 1,91 1,68 1,61
Hovedlandeveje 1,80 1,71
Landeveje 1,67 1,59 1,56
Kommuneveje 1,61 1,57 1,52
Tabel 2: Personer pr. bil på veje udenfor bymæssig bebyggelse, 1992, 1995 og 2001.
Den geografiske opdeling af motorvejene fra og med 1995 viser en væsentlig lavere belægningsgrad på de københavnske motorveje sammenlignet med motorveje i øvrigt.
Det store fald i belægningsgraderne for motorveje fra 1992 til 1995 skal formentlig ses i sammenhæng med det relativt beskedne datagrundlag i 1992, hvor især de københavnske motorveje har været underrepræ- senteret.
Det skal også bemærkes, at åbningen af nye motorvejsstrækninger kan påvirke belægningsgraderne. Det samlede motorvejsnet er såle- des udvidet fra 706 km den 1. januar 1993 til 796 km den 1. januar 1996 og 972 km den 1. januar 2002. Trafiksammensætningen på de nye motorvejsstrækninger vil i et vist omfang afspejle trafiksammen- sætningen på de tidligere hovedlandevejsstrækninger, som aflastes.
Belægningsgraden for landeveje samlet i 2001 er stort set på niveau med belægningsgraden for landeveje i 1995. Samlet set vurderes der således at være tale om en faldende tendens for belægningsgraderne på landeveje under ét. Også på kommunevejene fortsætter tendensen fra de tidligere år til færre personer pr. bil.
I byområder (tabel 3) er der kun små forskelle i belægningsgraderne for forskellige bystørrelser. I 1992 var belægningsgraderne i mindre byer højere end i de større byer. I 1995 og 2001 gælder tendensen alene for trafikvejene, mens det for lokalvejenes vedkommende forhol- der sig omvendt i 2001, idet belægningsgraderne i dette tilfælde stiger med bystørrelsen. Den nye beregningsmetode fra 2001 kan være en medvirkende årsag til de ændrede mønstre i forhold til tidligere år.
Vejtype Hele året 1992 1995 2001
Trafikveje, København 1,52 1,51 1,49 Trafikveje, større byer 1,56 1,54 1,53 Trafikveje, mindre byer 1,61 1,57 1,55 Lokalveje, København 1,47 1,50 1,52 Lokalveje, større byer 1,56 1,47 1,47 Lokalveje, mindre byer 1,60 1,53 1,43
Tabel 3: Personer pr. bil i bymæssig bebyggelse, 1992, 1995 og 2001.
Desuden var der såvel i 1992 som i 1995 en tendens til, at belæg- ningsgraden inden for samme bystørrelse var større for trafikveje end for lokalveje. Denne tendens genfindes i 2001, idet dog belægnings- graderne er lidt lavere på de københavnske trafikveje sammenlignet med de københavnske lokalveje. Forskellen i belægningsgraderne for trafik- og lokalveje kan bl.a. hænge sammen med forskelle i længden af de ture, der afvikles på de forskellige vejtyper. Mens lokalvejene primært benyttes til korte lokalture, benyttes de overordnede veje i højere grad til regionale ture. Andre undersøgelser viser, at belæg- ningsgraden stiger, jo længere turen er.
3.2 Årstidsvariationer
I lighed med tidligere er tælleprogrammet tilrettelagt, således at der kan beregnes belægningsgrader i og uden for sommerperioden. Som- merperioden omfatter månederne juni, juli og august. Som det ses af figur 3 er den gennemsnitlige belægningsgrad højere i sommerperio- den sammenlignet med resten af året. Den højere andel belægnings- grad i sommerperioden skyldes primært sommerens større andel af ferie- og fritidstrafik.
1.72
2.09
1.61
1.89
1.56
1.71 1.50
1.67
1 1.2 1.4 1.6 1.8 2 2.2
Ikke sommer Sommer
Personer pr. bil
1981 1992 1995 2001
Figur 3: Sæsonopdelte belægningsgrader 1981, 1992, 1995 og 2001 Der ses dog en klar tendens til, at denne forskel udjævnes. I 1981- undersøgelsen var belægningsgraden om sommeren ca. 22% højere end den tilsvarende værdi for resten af året. I 1995 var belægnings- graden i sommerperioden kun ca. 10% højere. I 2001 er der dog atter
sket en lille udvidelse i forskellen mellem årstiderne, således at belæg- ningsgraden i sommertrafikken nu ligger godt 11% højere end i resten af året.
En medvirkende årsag til, at forskellene mellem sæsonerne er mind- sket kan være, at ferierne spredes mere hen over året end tidligere.
3.3 Ugevariationer
Nedenfor ses belægningsgraderne opdelt på hverdag/weekend i og uden for sommerperioden samt totalt. Generelt er belægningsgraden lavere på hverdage end i weekends, hvilket primært skyldes forskelle i de typiske turformål. I hverdagene er især bolig-arbejdsstedstrafikken fremherskende, mens weekendtrafikken domineres af fritidsture, hvor der ofte er flere personer i bilerne. Både i og uden for sommerperioden er belægningsgraderne ca. 30% højere i weekendtrafikken sammen- lignet med hverdagstrafikken.
1.54
1.39 1.43
2.01
1.82 1.87
1.67
1.50 1.54
1 1.2 1.4 1.6 1.8 2 2.2
Sommer Ikke Sommer Ialt
Hverdag Weekend I alt Personer
pr. bil
Figur 4: Belægningsgrader i 2001 opdelt efter hverdag/weekend og sæson.
3.4 Myldretidsvariationer
Resultaterne af undersøgelsen kan opdeles i de 14 tidsgrupper. På figur 5 er vist, hvordan belægningsgraderne varierer på forskellige vejtyper i henholdsvis morgen- og eftermiddags-myldretiden. Morgen- myldretiden er defineret som mandag-fredag kl. 6-9 og eftermiddags- myldretiden som mandag-fredag kl. 15-18.
1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6
Lokalveje - Mindre byer Lokalveje - Større byer Lokalveje - Kbh.omr.
Trafikveje - Mindre byer Trafikveje - Større byer Trafikveje - Kbh.omr.
Kommuneveje Landeveje samlet Motorveje - Fyn og Jylland Motorveje - Øvrige Sjælland Motorveje - Københavnsområdet Alle veje
Morgen Eftermiddag
Personer pr. bil
Figur 5: Belægningsgrader i morgen- og eftermiddagsspidstimerne, 2001.
For alle vejtyper er der flere personer i bilerne om eftermiddagen end om formiddagen. Morgenmyldretiden er formentlig i høj grad præget af bolig-arbejdssteds-trafik, som ofte foregår med chaufføren som eneste person i bilen, hvorimod eftermiddagsmyldretiden er mere blandet.
3.5 Biltyper
I tællingerne er der skelnet mellem person- og varebiler. Som tidligere nævnt omfatter personbiler alle biler med hvide nummerplader ekskl.
udrykningskøretøjer, busser og taxaer. Varebiler er defineret som biler under 2 tons totalvægt med gule nummerplader. Tabel 4 viser belæg- ningsgraderne for henholdsvis person- og varebiler i 1992, 1995 og 2001. I tabel 5 vises belægningsgraderne for person- og varebiler i 2001 henholdsvis i og uden for sommerperioden.
1992 1995 2001 Personbiler 1,70 1,61 1,56 Varebiler 1,24 1,25 1,24
I alt 1,68 1,60 1,54
Tabel 4: Belægningsgrader for person- og varebiler, 1992, 1995 og 2001.
Personbiler Varebiler I alt
Sommer 1,69 1,24 1,67
Ikke sommer 1,52 1,24 1,50
Tabel 5: Belægningsgrader i 2001 for person- og varebiler i og udenfor sommerperioden.
Belægningsgraden er størst for personbilerne, og antallet af personer pr. personbil er højere om sommeren. Varebilerne derimod har gen- nem hele perioden haft lavere og relativt konstante belægningsgrader, og i 2001 er der ikke registreret sæsonvariation for denne biltype.
Mønstret for varebilerne skyldes dels naturligvis, at antallet af sæder er færre, dels at denne type køretøjer formentlig kun i mindre grad bruges til fritidsture.
