Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 2006 Se k s u a l f o r b r y d e l s e r
- Fo r s l a g t i l æ n d r i n g a f d e n i s l a n d s k e s t r a f f e l o v
Afp r o f e s s o r Ra g n h e i d u r Br a g a d o t t i r
In recent years, provisions on sexual offences in Icelan d’s penal law have been c ritic iz e d by scholars a n d institutions w orkin g in the interests o f women a n d children. Since the author o f this article has conducted re
search on these offences, Icelan d’s Minister o f Justice asked her to author a b ill suggesting new pro visions on sexual offences in the P e n a l Code.
The current article describes the changes she suggested to the provisions on rape, as w ell as those made in regard to other sexual offences against adults, sexual offences against children, a n d prostitution. The p o litic a l context surrounding work on the b ill is described, as is the unique method applied in its presentation - where the pu b lic was given an opportunity to comment on it p r io r to its submission to the Althing.
1. Indledning
D et islandske A ltin g er netop blevet forelag t et lo v fo rsla g t il æ ndring a f straf
feloven.1 Forslaget indebæ rer en re v isio n a f størstedelen a f det kap itel i loven, der handler om seksualforbrydelser, det v il sige voldtæ gt og andre forbrydelser mod voksne menneskers kønsfrihed (§ 194-199), seksualforbrydelser mod børn (§
200-202) samt prostitution (§ 206). A nledningen til lovforslaget, dets udarbejdelse og præ sentation, efter at det første udkast forelå, var ret speciel og usæ dvanlig.
Forskningsm iljøet spillede således en større og vigtigere rolle, end man h id til har kendt t il ved udarbejdelsen a f lovforslag. Forskere havde påpeget, at den nugæ l
dende lo vg ivn in g var m angelfuld, og forskningen havde desuden konstateret, at visse kritikp u n kte r fra forskellige instanser i sam fundet var begrundede. D er var foregået diskussion i fo rskn in g sm iljø e t om disse m angler og m ulighederne for forbedring. M yndighederne henvendte sig derefter til forskningsm iljøet om kring udarbejdelsen a f et udkast t il lovforslag om seksualforbrydelser og en præsenta
tion a f det. Sam tidig ind førte man nye metoder i aktivering a f den almene borger og foreninger ved udform ningen a f lovforslaget. Dette er første gang i Island, at forskere og sam fundet som helhed involveres så m arkant i udarbejdelsen a f et lovforslag.
‘ T itle in English: Sex O ffences - Prop o sa ls f o r Amendments to the Icela nd ic P e n a l Code. O rig in a l in D anish.
Jeg v il gennem gå denne proces og deler em net op i tre afsnit: Først v il jeg drøfte anledningen eller m otivationen til udarbejdelsen a f lovforslaget. Siden v il jeg gennemgå lovforslagets indhold, de vigtigste nyheder i det og den argum enta
tion, der ligger til grund herfor. T il sidst v il jeg gøre rede for lovforslagets skæbne, efter at det første udkast forelå.
2. Baggrunden for lovforslaget
D en nugæ ldende islandske straffelov stam m er fra 1940. Lovens bestem m elser om seksualforbrydelser blev første gang revideret i 1992. Loven fra 1992 var i sin tid en stor forbedring. M en på de 14 år, som er gået siden loven trådte i kraft, har u d v ik lin g e n været hastig. V id e n om forbrydelserne, deres karakter og fø lg e r er blevet mere udbredt. Den offentlige debat om seksualforbrydelser er mere åben nu end før, og ingen er længere i tvivl om, hvor udbredte og skadelige seksualforbry
delserne er, både for ofrene og sam fundet som helhed. Selv om man har set flere domme for visse typer seksualforbrydelser, er det klart, at et stort antal forbrydel
ser a ld rig kom m er for dagens lys, og selv om de gør det, er antallet a f fældende domme relativt ringe. T il trods for, at nugældende bestemmelser i straffeloven om seksualforbrydelser ikke er gamle, er der i de seneste år frem kom m et en stigende k r itik a f nogle a f dem. M a n anser, at de ik k e yder ofrene beskyttelse nok, og desuden er det mange, som mener, at der i loven gemmer sig gam le og forældede holdninger til kvinder. Den definition a f begrebet voldtægt, som loven bygger på, stem m er ikke overens med, hvad fo lk alm ent forstår ved sådan en forbrydelse.
Desuden har man ment, at dom stolenes strafudm åling for disse forbrydelser har været for m ild, ikke m indst når det drejer sig om forbrydelser mod børn.
Forskellige organisationer og institutioner har i de seneste år arbejdet ihæ rdigt på at komme med forslag til forbedringer, og de har krævet ændringer og reformer.
Kvindebevægelsen har stået i spidsen for dette arbejde foruden sammenslutninger, der har arbejdet med ofrene. På en v is måde kan man datere forskningsm iljøets indblanding i dette arbejde til dengang fo r ti år siden, da der blev oprettet et nyt kursusfag ved det ju rid is k e faku ltet ved Islands U niversitet. K urset fik navnet
‘V o ld sfo rb ryd elser i k v in d e re tlig t p e rsp e ktiv’. På kurset blev der blandt andet gjort rede for forbrydelsen voldtægt og andre forbrydelser mod voksne menneskers kønsfrihed , seksualforbrydelser m od børn og prostitution, foruden vold i hjem
met. D er blev givet et overblik over straffebestem m elserne i den nugældende lov og over de sanktioner, forbrydelserne m edfører ud fra trad ition elt straffere tligt perspektiv. D er blev endvidere lagt sæ rlig vægt på at diskutere emnet u dfra den kritiske in d stillin g , der er fremkommet i de seneste års kvindeforskning, og k rim i
n alp o litisk e synspunkter om, hvordan det er nødvendigt at ændre de gæ ldende bestem m elser således at de i højere grad er i kvin ders og børns interesse, blev taget op til diskussion.
Seksualforbrydelser - Forslag til ændring a f den islandske straffelov 115
Initiativet til dette kursus blev taget a f lektor B ryn hildu r Flovenz og mig, og v i har undervist i kurset. V i har endvidere været så heldige at få vores nordiske k o l
leger til at undervise. Som eksempel nævner jeg Beth Grothe N ielsen, der har un
dervist i dele a f kurset a d skillig e gange, så hun kan med rette kaldes en a f kursets faste lærere. Desuden har v i fået A n n ik a Snare til at holde foredrag. M an kan sige, at kurset har skabt grobund for idéer, der senere er kommet ud i samfundet med de unge mennesker, der har fået deres eksamen fra det ju rid iske fakultet.
I m it arbejde som professor ved Islands Universitet og i forbindelse med dette kursus har jeg sideløbende forsket i bestem m elserne om seksualforbrydelser og offentlig gjort m ine resultater i videnskabelige tid sskrifter og præsenteret dem for offentligheden. For at nævne eksem pler på denne forskning v il jeg komme ind på to undersøgelser:
Først v il jeg nævne m in undersøgelse a f Fløjesterets strafudmåling i voldtægtssag
er i tidsperioden 1977 til 2002.2 Undersøgelsen viste, at straffene for voldtægt oftest udmåles til mellem 1 og 2 års fængsel, og at den vold, der anvendes, er mest afgørende for straffens størrelse. Såfrem t der anvendes megen vold, og der foreligger andre skærpende omstændigheder eller strafforhøjelsesgrunde, kan straffen blive in d til 4 års fængsel. Den anden undersøgelse angår bestemmelsen i den islandske straf
felovs § 196, der om handler samleje eller anden kønslig omgængelse med mentalt retarderede, sovende eller berusede mennesker, og hvordan dom stolene anvender denne bestemmelse.3 1 undersøgelsen fremsatte jeg en k ritik a f den tradition, at de m idler, den skyldige bruger, når han begår forbrydelsen, afgør, om forbrydelsen falder ind under § 196, eller bliver anset som voldtægt ifølge § 194. Sam tidig frem satte jeg forslag t il ændring a f bestemmelserne om voldtægt og andre forbrydelser mod voksne menneskers kønsfrihed. M in e studenters forskningsresultater på dette om råde har desuden ofte vakt m ediernes interesse og derm ed skabt diskussion i samfundet. A l denne debat har dannet grobund for det videre arbejde, og forskel
lige idealistiske gruppers og interesseorganisationers kamp har på denne måde fået forskningsm iljøets støtte, hvilket har givet deres kamp øget vægt og bekræftet, at kritik k e n h viler på et solidt grundlag.
I slutningen a f 2004 tog 16 organisationer og in stitu tio n er in itia tiv e t t il en kam pagne m od kønsrelateret vold. Kam pagnen sluttede m ed en op fo rd rin g t il m yndighederne om at fremsætte en handlingsplan mod kønsrelateret vold i Island.
I m arts sidste år m odtog Justitsm inisteriet et brev fra aktionsgruppen m od køn srelateret vold i Island med forslag t il forbedringer gennem udarbejdelsen a f en handlingsplan m od denne form for vold. Det største kapitel i brevet t il Justitsm in
iste riet indeholdt en redegørelse fo r fo rsk e llig e synspunkter og fo rsla g t il æn
dringer a f retssystemet, og man kom m er specielt ind på straffelovens kapitel om seksualforbrydelser. På grundlag a f dette og den debat, der havde fundet sted om
seksualiseret vold, besluttede justitsm inisteren i foråret 2005 at tage initiativet til revidering a f straffelovens bestem m elser om seksualforbrydelser. I stedet for at nedsætte et udvalg, som man plejer at gøre, anmodede han m ig om at lave et udkast til lovforslag til æ ndring a f disse bestemmelser. Det frem gik a f m inisterens brev t il m ig, at han anså det fo r vig tig t, at man ved revideringen byggede på et solidt strafferetligt grundlag og tog højde for u d viklin g en i andre lande sam tidig med, at man respekterede islandsk tradition inden fo r lovgivning. E lle rs var der ingen fo rskrifter om, hvordan reglerne skulle være. D et vidner om m inisterens mod og frem synethed, at en upartisk forsker får en sådan opgave. Dette er endvidere en stor anerkendelse a f den forskning, der finder sted ved Islands Universitet. Da det blev offen tlig gjort, at jeg sk u lle udarbejde et udkast t il lovforslag, frem kom der heller ingen bem æ rkninger fra de fo rskellig e interesseorganisationer, som man ellers skulle tro ønskede at have deres repræsentanter i et udvalg om sagen. Dette kan ses som er et bevis på sam fundets t illid t il den fo rskn in g , v i har gennem ført.
3. Lovforslagets indhold
Ved udarbejdelsen a f lovforslaget hentede man viden mange steder fra. Fo r det første bygger lovforslaget på m ine undersøgelser a f både bestem m elserne i straf
felovens kapitel om seksualforbrydelser og a f domme for seksualforbrydelser. For det andet undersøgte man andre landes lovg ivn in g om seksualforbrydelser, ikke m indst de æ ndringer, der er in d fø rt i nogle a f nabolandenes lovg ivn in g . I dette arbejde var det meget væ rdifuldt at kunne henvende sig t il forskellige forskere og kolleger i de øvrige nordiske lande for at få de bedste og nyeste oplysninger om lovgivningen i deres respektive lande. For det tredje er lovforslaget baseret på op
lysninger, der frem kom m er i forskellige socialvidenskabelige og krim inolog iske undersøgelser og dokum enter om om fanget og arten a f disse forbrydelser i det islandske sam fund. T il sidst har jeg bestræbt m ig på at blive bekendt med forskel
lige parters erfaringer a f at arbejde med forbrydelsernes ofre.
I lovforslaget lægges der vægt på, at de foreslåede æ ndringer a f bestem m el
serne falde r godt i tråd med det herskende regelsystem i straffeloven, både den alm ene del a f loven og den specielle del. Endvidere lægges der vægt på, at selve lovbestem m elserne er enkle og klare, men at der m edfølger u d fø rlig e fo rk la rin ger i bem æ rkningerne t il lovforslaget. Desuden er et a f hovedprincipperne at øge kvinders og børns retsbeskyttelse og at m odernisere bestemmelserne. D er lægges vægt på at sikre, såfremt det er m uligt med lovgivning, at den enkeltes personlige frihed , selvbestem m elsesret, kønsfrihed og handlefrihed respekteres.
117 Seksualforbrydelser - Forslag til ændring a f den islandske straffelov
A. Voldtægt og andre forbrydelser mod voksne mennekers kønsfrihed
Voldtæ gt og andre forbrydelser m od voksne m enneskers k ø n sfrih e d har det t il fæ lles, at sam leje eller anden k øn slig omgængelse finder sted mod offerets vilje.
Det, som a d sk ille r disse forbrydelser ifø lg e nugældende lov, er, at der anvendes forskellige m id ler til at opnå sam leje eller anden k øn slig omgængelse, og at lov
giveren ser fo rsk e llig t på dem - afhæ ngig a f de anvendte m idler. D en vigtigste bestem m else, og den som oftest g iver anledning t il en dom stolsbehandling, er bestem m elsen om voldtægt. D e m idler, der bruges ved voldtæ gten, er vold eller trussel om vold. Voldtæ gt er den alvorligste a f disse forbrydelser, og bestemmelsen om voldtæ gt, § 194, har den højeste strafferam m e, fængsel fra 1 og in d til 16 år.
Bruges der andre m id ler ved forbrydelsen, for eksem pel udnyttelse, trusler eller svig, antages det ikke fo r at være voldtæ gt i begrebets lovtekniske forstand, og strafferam m en er meget lavere end for voldtægt, det v il sige fængsel fra 30 dage in d til 3, 4 eller 6 år. H er må det tilfø je s, at det - med undtagelse a f m anddrab og a lvorlig e n arkotikaforbrydelser — er sædvane i islandsk ret at udm åle straffen i den nedeste ende a f strafferam m en for de enkelte forbrydelser. Straffe i sager om seksualforbrydelser fø lg e r denne sædvane. Straffene fo r voldtæ gt ifø lg e § 194 udmåles til mellem 1 og 2 års fængsel, og den vold, der anvendes, afgør som nævnt straffens størrelse. Såfrem t der anvendes megen vold, og der fo re lig g e r andre skærpende om stændigheder eller strafforhøjelsesgrunde, kan straffen blive in d til 4 års fængsel. Straffene for sam leje eller anden kø n slig omgængelse m od ofrets v ilje ved brug a f udnyttelse, trusler eller svig er betydeligt m ildere, alm ind elig vis nogle måneders fængsel.
Lovforslag et indebærer, at bregrebet voldtæ gt bruges i en bredere forstand, end tilfæ ldet er nu. D et b liv e r ikke længere en forudsæ tning, at der bruges vold eller trussel om vold, for at en forbrydelse bliver anset for at være voldtægt. Sam
leje ved anden u lo v lig tvang og udnyttelse a f en persons svækkede sindstilstand e lle r af, at en person der befinder sig i en tilstand, i h vilken den pågæ ldende er ude a f stand til at modsætte sig handlingen eller forstå den, omfattes også a f vold
tægtsbegrebet, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Derm ed v il nævnte forbrydelser få en betydelig højere strafferam m e, end v i kender nu, idet strafferem m en bliver fængsel fra 1 år og in d til 16 år i stedet for in d til 6 år. 1 de seneste år har man set betydelig flere domme for seksualforbrydelser mod berusede eller sovende menne
sker. Her drejer det sig om en alvorlig forbrydelse, der indebærer en stor ugerning mod offeret. D et er svært at argumentere for, hvorfor sam leje udført med vold er en alvorligere forbrydelse end sam leje med en bevidstløs person, der lig ge r i sin egen seng og ikke forventer noget ondt, e lle r m ed en m entalt retarderet kvinde, der er forsvarsløs og uden m uligheder for at tilkald e hjælp. M a n må antage, at den vægt, der er blevet lagt på vold som m iddel ved forbrydelsen, er gamm eldags og
ikke afspejler den virkelig h ed , som forbrydelsernes ofre oplever. M an har end
videre peget på, at den bestem m else, der specielt skal beskytte m entalt syge og retarderede, i virkeligheden ser ud til at have den modsatte virkn in g , så at disse personer reelt nyder m indre beskyttelse end dem, der er raske. M an kan begrunde denne påstand med, at der ikke er afsagt dom m e i Højesteret, hvor der straffes fo r voldtæ gt m od et m entalt sygt offer. Forbrydelser mod dem, ser ud t il altid at falde under den m ildere bestemmelse. Argum entationen er antageligvis den, at der ikke er blevet udøvet vold, og derfor anses forbrydelsen ikke for at være voldtægt.
Om vendt kan man spørge: Hvad er vold? E n truende opførsel eller befalinger kan være nok til, at gerningsm anden få r sin vilje , og en sådan opførsel indebæ rer tit trussel om vold, som er tilstræ kkeligt for, at adfærden falder ind under bestemmel
sen om voldtægt. H v is lovforslaget b liver vedtaget, v il disse forbrydelser afgjort blive betragtet som voldtægt.
I lovforslaget er der bestem m elser om nogle forhold, der skal ses som skær
pende om stæ ndigheder ved stra fu d m å lin g fo r voldtæ gt. E t a f dem er offerets unge alder. Desuden er der en alm en bestem m else om k rim in a lise rin g a f seksuel chikane, der ligeledes defineres i lovforslaget. D erunder falder bl. a. berøring a f kønsorganer eller bryster, både under tøjet og udenpå.
B. Seksualforbrydelser mod børn
Lovforslaget indebærer, at straffen for samleje og anden kønslig omgængelse med et barn under 14 år bliver ændret således, at strafferammens m inim um og maksimum bliver den samme som for voldtægt, det v il sige fængsel fra 1 år og in d til 16 år. Der
med bliver der lagt vægt på, at disse forbrydelser er meget alvorlige, når de bliver begået mod børn. Voldtægt og samleje med børn under 14 år bliver de mest alvorlige seksualforbrydelser, i stedet for som nu alene voldtægt. Denne ændring har først og fremmest en sym bolsk betydning i den forstand, at det ikke er meningen i praksis at forhøje straffe for seksualforbrydelser mod børn, kun at understrege at de er lige så alvorlige som voldtægt og andre forbrydelser m od voksne menneskers kønsfrihed.
H er må jeg tilfø je, at med lovforslaget regner man fortsat med at følge det princip, som der er tradition for i islandsk strafferet, nem lig at strafferam m en er rum m elig, således at domstolene har en vidtgående frihed ved strafudm ålingen. I lovforslaget er der hjemmel fo r strafnedsættelse eller strafbortfald, når den skyldige t il en for
brydelse mod barn under 14 år er jæ vnbyrdig med offeret i alder og udviklin g . En sådan lovhjemmel er nødvendig på grund a f 1 års straffem inim um .
På det seneste høres der stadig oftere krav om, at seksualforbrydelser mod børn ikke skal forældes. D er er fremsat et lovforslag i A ltin g e t om, at seksualforbrydel
ser ikke forældes, når offeret er under 14 år. Selv om det kan virke uacceptabelt, at gerningsmæ nd kan undgå at blive døm t og straffet for seksualforbrydelser mod
Seksualforbrydelser - Forslag til ændring a f den islandske straffelov 119 børn alene a f den grund, at der er gået lang tid siden forbrydelsen fandt sted, er det um uligt at acceptere, at forbrydelsen ikke kan forældes. I bem ærkningerne til lov
forslaget anføres der mange argumenter for, at disse forbrydelser skal forældes ifølge straffelovens bestemmelser om forældelse på samme måde som andre forbrydelser.
M en for at imødekomme synspunkterne om, at forbrydelserne ikke bør kunne for
ældes, fremsættes der to forslag til ændring a f straffeloven. Den første indebærer, at foræ ldelsesfristen tid lig st regnes fra den dag, den forurettede fyld er 18 år, og ikke 14 år som det er i den nugældende lov. Den anden indebærer, at strafferam m ens maksim um for seksuel chikane m od børn bliver forhøjet med to år. Derm ed bliver forældelsesfristen længere, når det drejer sig om forbrydelser mod børn, der er under
16 år, d.v.s. 10 års foræ ldelsesfrist i stedet for 5 år ifølg e nugældende lov.
D er er i debatten frem sat krav om, at den seksuale lavalder b liv e r forhøjet fra 14 år, som den nu er, t il 15 e lle r 16 år. D et synspunkt kan jeg ikke støtte, og d e rfor er det m it forslag, at den fo rb liv e r uændret. B egrundelsen fo r det er, at undersøgelser viser, at unge i Island tid lig t begynder at have sex, idet alderen for seksuel debut gennem snitligt er lid t over 15 år. Dette faktum må man respektere, når reglerne udform es. H vis den seksuelle lavalder er 16 år, er det m ulig t at rejse tilta le mod en 16-årig dreng, som har samleje med sin kæreste på knapt 16 år. Det er uacceptabelt og kan have negative følger, f.eks. trussel om anm eldelse fra en piges foræ ldre, som ikke bryder sig om hendes forhold til drengen.
C. Prostitution
Ifølge nugældende islandsk ret er enhver tilskyndelse, mellem kom st og økonom isk udbytte a f andres prostitution strafbar. Prostitution og anden kønslig omgængelse med børn under 18 år samt traffickin g er endvidere starfbart. Desuden er det straf
bart at prostituere sig, hvis det sker i den grad, at vedkommende forsørger sig selv derved.4 1 lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen om straf for at forsørge sig ved prostitution falder bort. I stedet bliver det strafbart at tilbyde, form idle eller efter
spørge prostitution i en offentlig annonce. M ed forskellige argumenter afvises det at krim inalisere sexkøb og derfor afvises den såkaldte svenske model. Argum enterne er bl. a., at forholdene i Island er anderledes end i Sverige, da reglerne om krim in a li
sering a f sexkøb blev indført der. M an har ikke forsket meget i prostitution i Island, så inform ation om udbredelsen a f fænomenet er meget begrænset. M a n ved dog, at størstedelen a f prostitutionsmarkedet findes under overfladen, og at gadeprostitution næppe findes. T il gengæld ved man intet om, hvem det er, som køber sex i Island.
De, som arbejder med ofre for seksualforbrydelser, mener, at prostitution findes, ikke m indst blandt børn i alderen 13-18 år. D isse børn lever under dårlige sociale v ilk å r og bruger i mange tilfæ lde narkotika. Det er strafbart ifølge nugældende lov at købe sex a f børn under 18 år, så de allerede er beskyttede a f loven.
120 Ragnheidur Bragadottir 4. Lovforslagets præsentation
I begyndelsen a f februar i år havde jeg gennemarbejdet lovforslaget og afleveret det t il m inisteren, som var enig i m ine forslag. M en på grund a f de specielle omstæn
digheder og metoden ved udarbejdelsen a f lovforslaget samt på grund a f ønsker, der blev fremsat a f friv illig e organisationer om at kunne komme med kommentarer t il lovforslaget, besluttede m inisteren, at lovforslaget sku lle igennem en speciel procedure, inden det blev forelagt A ltinget.
Først frem lagde m inisteren lovforslaget for regeringen som udkast. Samme dag blev det offentlig gjort i m edierne og på Justitsm inisteriets hjemmeside. Sam
tid ig blev der installeret et specielt websted, hvor alle fik lejlighed t il at frem føre bem æ rkninger t il lovforslaget, inden det endeligt blev forelagt A ltin g e t. D enne procedure er både meget positiv og meget dem okratisk, idet den giver alle borgere lejlighed t il at blive bekendt med lovforslagets indhold og fremsætte bem æ rknin
ger, inden den endelige beslutning om dets indhold bliver taget.
Det blev t il en liv lig debat om lovforslagets indhold, og de fleste a f dem, der deltog i debatten, sluttede sig t il de frem satte forbedringer. K ritik e re kræver deri
mod, at seksualforbrydelser m od børn ikke bør forældes, og at man ind fører den svenske m odel, hvor sexkøb krim inaliseres. Om disse to punkter har der været en heftig m eningsudveksling.
Det næste skridt i præsentationen a f lovforslaget var et sym posium ved Islands U n iversitets ju rid is k e fakultet, hvor je g drøftede dets ind hold. H e r kunne fo lk endvidere fremsætte bemærkninger. Sym posiet var velbesøgt og diskussionen var liv lig . M a n var mest interesseret i at diskutere de førnæ vnte to punkter, som der var delte m eninger om, det v il sige foræ ldelse a f seksualforbrydelser mod børn og om sexkøb skal krim inaliseres.
E fter denne præsentation g ik v i de frem kom ne bem æ rkninger t il lovforslaget efter i sømmene, og der blev taget hensyn til dem i det om fang, det var m uligt.
I de fleste tilfæ lde blev der tilfø je t nærmere forklarin ger i bem æ rkningerne med lovforslaget. Den eneste æ ndring i selve lovforslaget angår regler om de nye for
æ ldelsesreglers ikrafttræ den. På m it møde med m inisteren den 8. marts i år blev der så taget endelig beslutning om lovforslagets indhold. I begyndelsen a f a p ril præsenterede justitsm inisteren lovforslaget for regeringen og foreslog, at det blev forelagt A ltinget, hvor det stadig er til behandling. Den første diskussion a f tre har fundet sted, og lovforslaget befinder sig nu i A ltin g e ts Retsudvalg.
5. Konklusion
T il slut v il jeg understrege, at den islandske straffelov er et regelsystem , hvor der skal herske indbyrdes forbindelse og overensstemmelse. I lovforslaget har man i alle henseender taget højde for dette.
121 Seksualforbrydelser - Forslag til ændring a f den islandske straffelov
Lo vforslag et indebæ rer en stor forbedring a f regler om foræ ldelse a f seksu
alforbrydelser m od børn, dog uden at overskride straffelovens ramme. D et v ille skabe en dårlig præcedens for ikke at holde sig inden for straffelovens grundprin
cipper, hvis forbrydelserne ikke kunne forældes, uden at det v ille indebæ re klare fordele ud over dem, som lovforslaget sikrer.
D er foreslås endvidere store æ ndringer a f bestemmelsen om voldtæ gt og be
stem m elser om andre forbrydelser m od voksne menneskers køn sfrih ed , h vilket v il forbedre ofrenes retsstillin g betragteligt.
T il sidst foreslås der inden for straffelovens rammer ændringer på bestemmel
serne om prostitution, derunder blandt andet den retfæ rdige og rim elige ændring, at det ikke længere er strafb art at forsørge sig ved prostitution. A t in d fø re stra f for sexkøb v ille være i direkte m odstrid m od den ønskvæ rdige u d v ik lin g m od at reducere straffe, og det frem førte argument, at nogen skal have ansvaret og blive straffet, er ikke acceptabelt.
M in vu rd e rin g er, at med fa g lig indsats fra interesseorganisationer, forsk
ningsm iljøet og Justitsm inisteren frem står der nu et lovforslag, hvor m an på alle m åder im ødekom m er de fleste naturlige, retfæ rdige og rim elig e krav på forbed
ring, dog således at videnskabelige synspunkter respekteres.
Noter:
1 Frum varp t il laga um breyting å alm ennum hegningarlogum , nr. 19 12. februar 1940 (kynferdis- brot). Forslag t il æ ndring a f straffeloven nr. 19 12. februar 1940 (seksualforbrydelser). Findes (på islandsk) på ju stitsm in isteriets hjem m eside, w w w .dom sm alaraduneyti.is
2 Å kvordun refsingar 1 nauSgunarm ålum (Strafudm åling i voldtægtssager), U lfljo tu r, tlm arit laga- nema (52), 1999, side 67-S4. R efsingar i naudgunarm ålum (S traffen fo r voldtægt). R a nn sokn ir i félagsvlsindum IV. Lagadeild. Håskolautgåfan, Reykjavik 2003, side 29-44. Om disse undersøgel
serfindes på dansk: Strafudm åling i voldtægtssager. Kvinder på randen. Tilegnet Beth Grothe N ie l
sen på 60-årsdagen, 6. novem ber 1998. Å rhus U niversitetsforlag 1998, side 59-81. Strafudm åling i voldtæ gtssager - Højesteretsdom m e i perioden 1977-2002. Rapport 46. nordiske forskersem inar i R ø rv ig , Danm ark. N ord iska Sam arbetsrådet fo r K rim in o lo g i. Stockholm 2004, side 36-43.
3 K ynferdisbrot samkvæmt 196. gr. hgl. (Seksualforbrydelser ifø lg e straffelovens § 196). Logberg.
R it La g astofnu n ar H å sk o la Islands 2003, side 615-633. Slæ gd eda o fb e ld i? U m åkvæ di 196.
gr. hgl. (L is t e lle r vold? O m straffelovens § 196). R a n n so k n ir i félagsvisin du m V I. Lagadeild.
H åskolautgåfan, R e y k ja v ik 2005, side 271-300.
4 Om de nugældende regler om prostitution i Island henvises til artik len Prostitution i Island - lov
g ivn in g og synspunkter a f Ragnheidur Bragadottir, i N o rd isk T id ss k rift for K rim inalvidenskab, m arts 2005, 92. årgang, nr. 1, side 39-53.
Adresse:
D et ju rid iske fakultet Islands Universitet IS-101 R eykjavik rb @ h i.is
