• Ingen resultater fundet

akademiske og

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "akademiske og"

Copied!
22
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

VIII. Det akademiske legat- og stipendievæsen.

a. Valg af eforer m.v.

Det teologiske fakultet valgte den 28. oktober 1942 professor Aage Bentzen til efor for søstrene Elisabeth Engelsteds og fru Christi­

ane Fogs legat for unge teologer og for Henrik Scharlings boglegat i stedet for fhv. professor, dr. theol. N. M. Plum. (J. nr. 346/42).

Konsistorium valgte den 9. december 1942 professor N. H. Søe til efor for følgende legater i stedet for fhv. professor, dr. theol. N. M.

Plum: C. Bartholins legat, Bircherods legat, Brochmands enkes legat, Hermansens legat for professorenker, Lautrup-Buchwalds legat, C. E.

Scharlings mindelegat og Bartholin-Finckes legat. (J. nr. 346/42).

Konsistorium valgte den 9. december 1942 professor N. H. Søe til efor for Det Reinhardtske legat (for professordøtre) i stedet for fhv. professor, dr. phil. Ad. S. Jensen (j. nr. 221/42).

Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. med. Einar Lundsgaard til medlem af universitetets stipendieudvalg fra den 1.

februar 1943 a t regne i stedet for professor, dr. med. S. Kjærgaard, som havde ønsket a t udtræde. ( J . nr. 378/42).

Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. phil. K.

Friis Johansen til efor for Cand. theol. Jens Lomand Rasmussens rejse­

legat for akademikere i stedet for afdode professor, dr. phil. Kr. Sand- feld. ( J . nr. 113/43).

Konsistorium anerkendte den 27. januar 1943 baron Erik G. F.

K. Rosenkrantz som patron for det Rosenkrantzske rejsestipendium i stedet for afdøde baron Palle Rosenkrantz. (J. nr. 106/43).

Konsistorium valgte den 27. januar 1943 professor, dr. phil. Paul V. Rubow til medlem af bestyrelsen for Dante Alighieri mindelegat i stedet for afdode professor, dr. phil. Vald. Vedel. (J. nr. 122/43).

Det filosofiske fakultet valgte den 8. marts 1943 docent, dr. phil.

F. J . Billeskov Jansen til medlem af bestyrelsen for Dante Alighieri mindelegat i stedet for afdøde professor, dr. phil. Kr. Sandfeld. ( J . nr.

122/43).

Konsistorium valgte den 10. marts 1943 professor, dr. med. H.

Helweg til medlem af bestyrelsen for Kvinderegensen i stedet for pro­

(2)

Det akademiske Jegat- og stipendievæsen. 327

fessor, dr. med. S. Kjærgaard, som havde ønsket a t udtræde. ( J . nr.

31 b/43).

Bestyrelsen for Japetus Steenstrups legat og for Ludvig Zincks legater valgte i maj 1943 professor, dr. phil. Johs. Brondslev til efor for legat i stedet for fhv. professor, dr. phil. Chr. Blinkenberg, som havde ønsket a t fratræde. ( J . nr. 241/43 og 251/43).

Konsistorium valgte den 2. juni 1943 universitetssekretær P. Fønss til efor for A. W. Scheels Stiftelse i stedet for afdøde fhv. kvæstor K. Goos. (J. nr. 260/43).

b. Tildeling af videnskabelige legater.

1. Universiteteis og kommunitetets stipendier.

Kommunitetets kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium okto­

ber 1942: Cand. theol. Julius Johannes Horstmann, cand. jur. Daniel Johannes Nolsøe, cand. med. Ove Nygaard Jespersen, cand. mag. K.

Togeby, cand. mag. Henning Højgaard Jensen. April 1943: Cand.

theol. Johannes Friis Sløk, cand. theol. Holger Johannes Balle, cand.

jur. Bent Nebelong, cand. jur. Jens Søndergaard, cand. med. Gunnar Jørgensen, cand. mag. Jørgen Emil Jensen og cand. mag. Preben de Fine Kiihl.

Kommunitetsstipendiet (or unge videnskabsmænd tildeltes af Kon­

sistorium juni 1943 cand. theol. F. Løkkegaard, dr. med. Holger Buch og cand. mag. Peter Fuglsang med 1000 kr. til hver og lektor, cand.

jur. V. Bavnsholt Basmussen, dr. med. Søren Stamer, cand. mag.

Svend Smith og dr. phil. Anker Nielsen med 600 kr. til hver.

De i tilknytning til Carlsbergfondets universitetslegat af 25. sep­

tember 1926 oprettede universitetsstipendier å 3000 kr. årlig tildeltes juni 1943 af Konsistorium cand. theol. Børge Diderichsen (som for­

nyelse), dr. med. A. Harrestrup Andersen, dr. med. Harald Gormsen og dr. med. Vagn Mortensen, alle for to år fra den 1. april 1943 a t regne.

2. Andre legater.

Af J . L. Smiths stipendium for kandidater og viderekomne har føl­

gende nydt understøttelse i 1942—43:

I december termin 1942 alene:

Dr. phil. Ellinor Noe-Nygaard, f. Bro Larsen.

Dr. phil. Povl .Johannes Jensen.

Dr. phil. E. Stemann-Nielsen.

Cand. mag. J . Ambrosen.

Dr. med. P. V. Marcussen.

Dr. med. Egon Bruun.

Dr. med. Jacob Erik Poulsen.

Dr. med. Vagn Mortensen.

(3)

328

I begge terminer:

Dr. phil. Marius Nielsen (fornyet 1 1/6 1943 for 1 år).

Cand. mag. Eli Fischer-Jørgensen.

Cand. mag. Niels Alkjær.

Dr. phil. Jørgen Riis (fornyet 1 1/6 1943 for 1 år).

Cand. mag. Børge Bak (fornyet l x/6 1943 for 1 år).

Dr. med. Tage Espersen.

Mag. scient. Niels Arley.

Dr. med. Johannes Ipsen.

Dr. phil. Gustav Hermansen.

Mag. art. Leo Buschardt.

Dr. med. Gustav Fr. Vraae-Jensen (udnævnt 1 1/1 2 1942 for 2 år).

Dr. med. Mogens Faber (udnævnt 1 X/1 2 1942 for 2 år).

Cand. mag. Knud Togeby (udnævnt n/1 2 1942 for 2 år).

Dr. phil. Tyge W. Bøcher (udnævnt 1 1/i2 1942 for 2 år).

I juni termin 1943 alene:

Dr. med. Flemming Nørgaard (udnævnt 1 1/6 1943 for 2 år).

Dr. med. E . Trier Mørch (udnævnt n/6 1943 for 2 år).

Dr. phil. E . Hoff-Jørgensen (udnævnt 1 1/6 1943 for 2 år).

Dr. med. A. Levin Nielsen (udnævnt n/6 1943 for 2 år).

Cand. mag. Gunnar Olsen (udnævnt 1 1/6 1943 for 2 år).

Dr. phil. K . E . Gabrielsen (udnævnt n/6 1943 for 2 år).

Dr. phil. Jannik Bjerrum (udnævnt 1 1/6 1943 for 2 år).

Dr. phil. Jørgen Koch (udnævnt 1 1/6 1943 for 2 år).

Biskop Jesper Brochmands legat: cand. theol. Johannes Horstmann for 4 å r fra december termin 1942.

Carlsbergfondets universitetslegat af 25. september 1926: Juni 1943:

Mag. art. Mogens Haugsted for 2 år fra den 1. april 1942.

Eichets legat: Juni 1943: Mag. scient. K. A. Thernøe.

Forlagsboghandler Jacob Erslevs legat: Cand. mag. Erik Rasmussen for 2 år fra juni termin 1943.

Finnes legat: December 1942: Det danske sprog- og litteratursel­

skab 1900 kr. årlig i 2 år til udgivelse af en oversættelse med indled­

ning og kommentar af Danmarks gamle landskabslove. Juni 1943:

Arkivar Harald Jørgensen 2000 kr. til trykning af en afhandling om trykkefrihedssporgsmålet i Danmark i perioden 1799 — 1848.

Oliver Bishop Harrimans stipendium: Juni 1943: Cand. mag.

Annelise Lindhard.

Cand. mag. Karen Iversens legat: Mag. art. Agnes Agerschou, lektor, cand. mag. Poul Høybye, adjunkt, cand. mag. Hans Madsen Sørensen og cand. mag. Helge Toldberg 1000 kr. til hver, mag. art.

Kaj Bom og cand. mag. Knud Togeby 800 kr. til hver og cand. mag.

Erik Strack 600 kr.

(4)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 329

Reinholdt W. Jorck og hustrus fond: December 1942: Dommerfuld­

mægtig Tage Jerris 500 kr., landsretssagfører Niels Alkil 3400 kr., dr. med. Harald Gormsen 2500 kr., cand. med. Johannes Mortens 2000 kr. og cand. med. Johannes Spotoft 3000 kr.

Emmy Lange, f. Kramps legat: December 1942: Cand. med. fru Ingrid Gilg.

Ilojesteretssagforer Otto Julius Levisons legat: Juni 1943: Cand. jur.

Niels Salicath.

Professor ved universitetet Ernst Lofflers legat for geografer: Maj 1943:

Cand. mag. Axel Schou.

Stipendiet til fremme af medicinsk forskning, skænket af Lovens kemiske fabrik: Juni 1943: Dr. med. Richard Friedberg og dr. med.

G. Fr. Vraa-Jensen, begge for 2 år fra den 1. april 1943 a t regne.

Professor, dr. jur. Henning Matzen og hustru Helga, f. Brydes legat:

Februar 1943: Cand. jur. Poul Meyer.

Læge frk. Nielsine Mathilde Nielsens legat: December 1942: Cand.

med., fru Elly Trolle og cand. med. fru Ruth Plum, begge for eet å r fra december termin 1942.

Stiftamtmand Regenburgs legat: J u n i 1943: Mag. art. Sv. E . Chri­

stensen, mag. art. Sven Henningsen, cand. mag. Peter Kr. Iversen, mag. art. fru Kirsten Willerslev og mag. art. Richard Willerslev, alle for eet år fra juni termin 1943.

Dr. H. H. L. Schwanenftiigel og hustrus legat: Mag. art. Kaj Bom for 2 år fra juni termin 1943.

Japetus Steenstrups legat: Mag. scient. S. A. Boisen Bennike 200 kr., stud. mag. Per Forchhammer 150 kr., mag. scient. P. E . Heegaard 200 kr., dr. phil. P. J . Holst-Christensen 200 kr., mag. scient. F. Jen- senius-Madsen 150 kr., stud. mag. P. Jonasson 150 kr., lærer K. O.

Leth 150 kr., mag. scient B. Loppenthin 150 kr., konservator Harry Madsen 150 kr., dr. phil. N. Thydsen Meinertz 200 kr., entomolog August West 200 kr., dr. phil. Paul Gelting 100 kr., cand. mag. O.

Hammer Pedersen 100 kr., mag. scient. Mogens Koie 150 kr., adjunkt Arne Larsen 100 kr., stud. mag. Anders Munk 100 kr., assistent Sigurd Olsen 150 kr., adjunkt Dan Laursen 100 kr., cand. mag. Vald. M. Mik­

kelsen 150 kr., stud. mag. Viggo Munther 150 kr., mag. scient. Theodor Sorgenfrei 200 kr., museumsinspektør, mag. art. C. J . Becker 300 kr., museumsinspektør, mag. art. P. V. Glob 345 kr., stud. mag. G. Kun- wald 300 kr., cand. mag. K. A. Larsen 250 kr. og cand. mag. Holger Rasmussen 200 kr.

Ludvig Triers legat: December 1912: Cand. med. fru Grete Gørtz for 1 år fra december termin 1942.

Læge H. C. Weggers mindelegat for zoologer: 9. juli 1943: Dr. phil.

P. J . Holst-Christensen.

Ludvig Zincks legat: Juni 1942: Museumsinspektør, mag. art. C.

Universitetets årbog 42

(5)

330

J . Becker: 400 kr. og museumsinspektør, mag. art. H. Norling-Chri- stensen 407,67 kr.

3. Rejselegater.

Martin Levys mindelegat: Juni 1943: Universitetsadjunkt, mag. art.

Hans Hendriksen.

Hovråttsnotarie Gunnar Svenssons tegat: December 1942: Dr. phil.

P . J . Holst-Christensen 500 kr. og lektor, dr. phil., fru Valfrid Palm- gren Munch-Petersen 735,04 kr.

Thotts rejsestipendium: December 1942: Dr. phil. Paul Gelting.

c. Tilkomne legater.

I 1942 — 43 er tilkommet 3 nye legater, nemlig »Stud. jur. Johan­

nes Schultz-Larsens mindelegat«, »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts legat for studerende ved Københavns universitet« og »Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, f. Seedorffs legat«.

Fundatsen for »Stud. jur. Johannes Schultz-Larsens mindelegat«, som under 26. januar 1943 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr.

246/41), er sålydende:

Ved deres under 21. februar 1931 notarialiter oprettede testamente med senere codicil af 3. februar 1934, bestemte nu afdøde rentier og forhenværende gårdejer Hans Larsen og hans ligeledes afdøde hustru, lærerinde Sara Mathilde Emilie Larsen, født Schultz, begge af Asnæs, at der for en del af deres efterladte formue til minde om deres afdøde søn skulle oprettes et legat, kaldet »Stud. jur. Johannes Schultz- Larsens mindelegat«, og hvis renter skulle tilfalde trængende mandlige juridiske studerende, særlig sådanne, som på grund af tuberkulose er blevet sat tilbage i deres studeringer.

For dette legat fastsætter Dragsholm Birks skifteret, af hvem ovennævnte Hans Larsens dødsbo er taget under offentlig skifte, i overensstemmelse med testamentets bestemmelser og med nogle af de afdøde testatores under 15. april 1931 og 23. marts 1934 udfærdigede, testamentet vedlagte, vejledende bestemmelser vedrørende — og ud­

kast til fundats samt efter forhandling med rektor og kurator for Kobenhavns universitet følgende

FUNDATS

§ 1.

Legatets navn er »Stud. jur. Johannes Schultz-Larsens mindelegat«.

§ 2 .

Legatets kapital består af det beløb, hvormed det udlægges al boet, ca. 18 200 kr., og indbetales til kurator for Københavns univer­

sitet. Kapitalen skal stedse forblive urørt, bortset fra de rentenydelses- arveafgifter, der vil være a t erlægge af de nedenfor under 1—4 nævnte

(6)

331 rentenydere, idet disse afgifter i hvert enkelt tilfælde vil være a t af­

holde af kapitalen som folge af rentenydernes derom i henhold til arveafgiftslovens § 21, 2. stk., fremsatte begæring. Den administreres som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets andre legatmidler. Hvad der indvindes af kapitalen udover sædvanlig halvårlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge til kapitalen.

§ 3 .

Med legatets renter efter fradrag af sædvanligt administrations­

gebyr til universitetet og udgift til pasning og vedligeholdelse af Johannes Schultz-Larsens gravsted på Solbjerg kirkegård i den tid, for hvilken gravstedet er kobt, forholdes således:

Sålænge ovennævnte Sara Mathilde Emilie Larsens søster, fru Marie Dedenroth-Berg, f. t . boende Aldersrogade 13, opg. 1, stuen th., København, er i live, udbetales legatets renter til hende. Når fru Marie Dedenroth-Berg er afgået ved døden, udbetales legatets renter i fire lige store dele til efternævnte 4 børn af testatrix' afdøde søster, fru Agnes Petersen:

1. Montør Erik Petersen, f. t . boende Tryggevældevej 94, Vanløse, 2. Grosserer Aage Petersen, f. t . boende Badstuestræde 20, København, 3. Fru Ebba Petersen, gift med grosserer Niels Petersen, f. t. boende

Langelinie, Odense.

4. Forretningsfører Helge Petersen, f. t . boende Bergthorasgade 32, København.

Når en af disse fire afgår ved døden, forhøjes udbetalingerne til de øvrige med den afdødes fjerdedel og så fremdeles, sålænge nogen af dem er i live. Legat-renterne udbetales hvert år på afdøde stud. jur.

Johannes Schultz-Larsens fødselsdag den 27. november.

Når samtlige ovennævnte rentenydere er afgåede ved døden, ud­

deles renterne af Konsistoriums stipendieudvalg i 3 å 4 portioner til værdigt trængende mandlige juridiske studerende ved Kobenhavns universitet, særlig til sådanne, som på grund af tuberkulose er blevet sat tilbage i deres studeringer. Stipendieudvalget afgør ligeledes for hvor lang tid, legatportionerne skal bortgives, dog ikke over 3 år ialt og begrænset af legatnydernes embedseksamen. Legatportionerne, der tilkommer legatnyderne som særeje og ikke kan være genstand for overdragelse eller pantsætning, ej heller for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, udbetales legatnyderne på afdøde stud. jur.

Johannes Schultz-Larsens fødselsdag den 27. november.

§ 4.

Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver a t erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Kobenhavns

(7)

332 Universitetets årbog 1942—43.

universitets rektor og kurator samt af Konsistoriums stipendieudvalg, dog a t legatets navn og hovedøjemed samt bestemmelserne i § 3 om de deri indsatte rentenydere ingensinde skal kunne forandres.

Dragsholm Birks skifteret, den 31. juli 1942.

Neergaard.

Georg Ulrich.

Fundatsen for »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts legat for stu­

derende ved Københavns universitet«, som under 26. januar 1943 for­

synedes med kgl. konfirmation (j. nr. 294/42), er sålydende:

Vi underskrevne kgl. gesandt N. P. Arnstedt og hustru Johanne Arnstedt, f. Larsen, har til minde om vor afdode datter Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedt besluttet a t stifte et legat til fordel for mandlige studerende ved Københavns universitet og fastsætter hermed for dette legat følgende

FUNDATS

§ 1-

Legatets navn er »Birgitte Sophie Elisabeth Arnstedts legat for studerende ved Københavns universitet«.

§2.

Kapitalen består af 100 000 kr. 4 pet. kreditkasseobligationer, som indbetales til kurator for Kobenhavns universitet for a t forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.

Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvanlig årlig rente, således f. eks. kursgevinst ved udtræk­

ning af obligationer, lægges til kapitalen. Til denne lægges også det beløb, som måtte blive til rest af de årlige renter, efter a t de i § 3 nævnte legatportioner er uddelt.

§ 3 .

Legatets årlige renter efter fradrag af administrationsgebyr til universitetet uddeles i portioner på 800 kr. årlig i tre år til mandlige studerende af alle fakulteter ved Kobenhavns universitet, som er så langt fremme i deres studier, a t de efter de til enhver tid fulgte regler om bortgivelsen af det ordinære kommunitetsstipendium ville kunne komme i betragtning ved uddelingen af dette.

Bortgivelsen af legatportionerne sker ved Konsistoriums stipen­

dieudvalg og iovrigt i overensstemmelse med de i bekendtgørelse nr.

188 af 20. marts 1920 indeholdte regler. Hvad der efter uddelingen af det antal legatportioner å 800 kr., som den årlige rente muliggør, bliver til rest af renten, lægges til kapitalen.

(8)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 333

§ 4 .

Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver a t erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Konsistoriums stipendieudvalg, universitetets rektor og kurator — sålænge nogen af os er i live, dog kun med vort samtykke —, dog a t legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.

Humleore, den 20. september 1942.

N . P. Arnstedt. Johanne Arnstedt.

Fundatsen for »Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, født Seedorffs legat«, som i henhold til testators bestemmelse ikke måtte forsynes med kgl. konfirmation (j. nr. 372/42), jfr. fundatsens

§ 15, er sålydende:

Til opfyldelse af bestemmelserne i et af afdøde generalkonsul Wilhelm Hartvig Otto Weimann under 10. juni 1938 for notarius publicus i København underskrevet testamente og på grundlag af et af generalkonsulen godkendt udkast opretter undertegnede executor testamenti i dødsboet, departementschef Gunni Busck-Nielsen af Kø­

benhavn, for det ved testamentet stiftede legat følgende FUNDATS

§ I-

Legatets navn er »Købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, født Seedorffs legat«.

Dets hjemsted er for tiden København, hvor dets bestyrelse for tiden har sæde.

§ 2 .

Legatets kapital består ved fundatsens ikrafttræden af den for­

mue, der ved afslutningen af skiftet efter generalkonsul Wilhelm Wei­

mann bliver udlagt legatet som dennes universalarving.

Når arveudlæget har fundet sted, vil der være a t vedhæfte nær­

værende fundats en af legatbestyrelsen og undertegnede executor testamenti underskreven fortegnelse (indgangsstatus) over de aktiver, der er udlagt legatet med angivelse af den værdi, for hvilken de er udlagt, og af kapitalens samlede størrelse.

Legatkapitalen må ingensinde angribes.

Ved denne bestemmelse udelukkes dog selvsagt ikke sådan om­

bytning af kapitalaktiver med andre, som måtte blive foretaget af de organer, til hvilke formueforvaltningen er henlagt.

Gevinst ved salg og ved indfrielse af kapitalaktiver lægges til legatkapitalen.

Skulle legatkapitalen blive formindsket ved lidte tab — hvor­

under dog i denne forbindelse ikke medregnes formuenedgang på ikke

(9)

334

over 15 — femten — procent af det hojeste formuebeløb, som noget årsregnskab for legatet har udvist, og ej heller formuenedgang, som er udslag af generelle foreteelser såsom værdifluktuationer og kurs­

svingninger på Børsen — skal tabet ufortovet søges dækket ved op­

sparing og henlæggelse til legatkapitalen af legatets årlige indtægter.

Indtil sådan restitution har fundet sted, må derfor intet uddeles til fyldestgørelse af legatets formål — herfra dog selvfølgelig undtaget udbetalinger i henhold til bestemmelserne nedenfor i § 10 a samt ud­

betalinger af tidligere tildelte, løbende bevillinger i henhold til § 1 0 b og c.

§ 3 .

Legatets oprindelige kapital vil blive udlagt i offentlige og pri­

vate værdipapirer, bank- og sparekassebøger, kontante beløb samt eventuelt også i faste ejendomme og andre effekter.

Såfremt der blandt de udlagte værdipapirer findes aktier i neden­

nævnte selskaber, nemlig:

1. Assurance-compagniet Baltica, 2. Baltisk Lloyd,

3. Nordisk Brandforsikring, 4. Nordisk Genforsikring, 5. Dansk Kautionsforsikring og 6. Dampskibsselskabet Torm,

må ingen del af nogen af disse aktieposter afhændes inden den 1. juli 1947, medmindre lovgivningen eller andre forskrifter indispensabelt måtte udelukke legatet fra a t eje den fulde aktiepost, forsåvidt angår eet eller flere af de nævnte selskaber, i hvilket fald den af forbudet omfattede del af den eller de pågældende aktieposter må afhændes.

De til legatet udlagte nominelt 500 kr. af den svenske stats præ­

mieobligationer må ingensinde afhændes, medmindre tilsvarende for­

bud som ovennævnte måtte nødvendiggøre sådant.

§ 4 .

Legatets midler — bortset fra hensigtsmæssig kasse- og bankbe­

holdning — skal, når legatbestyrelsen, jfr. herved også bestemmelsen nedenfor under § 9 A, nyanbringer dem, stedse anbringes efter de til enhver tid i lovgivningen fastsatte regler for anbringelse af umyndiges midler.

Legatets midler skal, såvidt det er muligt, lyde og være noterede på legatets navn og for offentlige obligationers vedkommende helst deponeres på indskrivningsbevis i den pågældende institution.

Legatets aktiver forsynes med prohibitivpåtegning af rektor for Københavns universitet. Hvis legatet måtte eje fast ejendom, skal der på denne tinglyses en deklaration om, a t den ikke kan afhændes eller pantsættes uden samtykke af rektor for Københavns universitet.

(10)

335

§ 5 .

Legatet bestyres — med den af bestemmelserne nedenfor under

§ 9 A om formueforvaltningen følgende begrænsning — af en besty­

relse på 3 medlemmer, der vælges af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet blandt medlemmerne af dette fakultet.

Valget gælder for 3 år. Hvert år afgår et medlem. Afgangsordenen bestemmes for den første bestyrelses vedkommende ved lodtrækning og iøvrigt efter anciennitet således, at stedse det ældst valgte medlem afgår. Dersom et medlem indenfor sin valgperiode afgår ved døden, nedlægger sit mandat eller af anden grund ophører a t have sæde i bestyrelsen, vælges af fakultetet et nyt medlem, der indtræder i det afgåede medlems plads i afgangsordenen.

Intet medlem af legatbestyrelsen kan — bortset fra eet genvalg af hvert af de to medlemmer af den første bestyrelse, der ifølge lod­

trækningen fratræder inden udløbet af valgperioden — genindtræde i bestyrelsen inden forløbet af 5 ar fra udgangen af det regnskabsår, i hvilket den pågældende sidst var medlem af bestyrelsen.

§6.

Bestyrelsen vælger af sin midte en formand. Nyt formandsvalg foretages, hver gang bestyrelsen skifter sammensætning, samt dersom formanden ønsker a t nedlægge sit hverv. Genvalg af formand kan ikke finde sted inden forløbet af 5 å r fra udgangen af det regnskabsår, i hvilket den pågældende sidst fungerede som formand.

Formanden indkalder til bestyrelsesmoder og leder disse. Møde skal afholdes, når eet medlem kræver det.

Bestyrelsen tager sine beslutninger i formelige bestyrelsesmøder.

Mødet er beslutningsdygtigt, når mindst to medlemmer er til stede.

Gyldig beslutning udkræver vedtagelse af mindst to medlemmer.

Over bestyrelsens forhandlinger fores ved formandens foranstalt­

ning en protokol, der autoriseres af den samlede bestyrelse. Protokol­

len underskrives for hvert møde af deltagerne.

§ 7.

Som vederlag tillægges der bestyrelsens formand 1000 — eet tusinde — kroner for hvert fulde regnskabsår, hvori han har fungeret.

Fratræder formanden i løbet af et regnskabsår, oppebærer han — og i tilfælde af dødsfald hans bo — forholdsmæssigt vederlag indtil fra­

trædelsesdagen.

§ 8 -

Alle udgifter ved legatets bestyrelse, derunder også ved den i § 9 omhandlede formueforvaltning samt ved regnskabernes revision, af­

holdes forlods af dets indtægter.

(11)

336 Universitetets årbog 1942—43.

§ 9 . A.

Legatets formueforvaltning udoves af executor testamenti i legat­

stifterens bo departementschef Gunni Busck-Nielsen som administra­

tor af legatkapitalen, sålænge han ønsker a t varetage dette hverv.

Han vil have a t udøve denne forvaltning i overensstemmelse med fundatsens bestemmelser, men er i sin forvaltning ikke undergivet rekurs til legatbestyrelsen. Han er følgelig bemyndiget til alene a t træffe alle dispositioner vedrorende legatkapitalens anbringelse og be­

styrelse, og han alene forpligter legatet ved sin underskrift.

Han afgør derhos selv, hvorvidt han gennem forsikring eller på anden måde vil stille sikkerhed for udforeisen af sit hverv. I bekræf­

tende fald skal udgifterne ved sådan sikkerhedsstillelse afholdes af legatet.

For sit hverv oppebærer han et årligt vederlag på 4 — fire — procent af legatets bruttoindtægt, og han er derudover berettiget til for legatets regning uden fradrag i sit vederlag a t antage medhjælp, der aflønnes med indtil 2 — to — procent årlig af legatets brutto­

indtægt.

Inden hvert års 1. marts tilstiller han legatbestyrelsens formand:

1) Regnskab over formueforvaltningen i det foregående regnskabs­

år med tilhorende statusopgørelse, begge forsynet med påtegning af legatets revisor, jfr. § 13.

2) Indberetning om de i regnskabsåret stedfundne bevægelser på legatkapitalen.

B.

Når departementschef Busck-Nielsens ovenfor under A. omhand­

lede hverv ophører, overgår formueforvaltningen til »Bikubens for- valtningsafdeling«, der ligeledes vil have a t følge fundatsens bestem­

melser, men desuden er undergivet rekurs til legatbestyrelsen i alle væsentlige spørgsmål vedrørende formueforvaltningen, såsom legat- kapitalens anbringelse, ombytning af aktiver med andre og lignende, således a t legatbestyrelsen i alle sådanne sporgsmål træffer den ende­

lige afgørelse.

§ 10.

Af legatets årlige indtægter afholdes gennem formueforvaltningen, jfr. § 9 A og B, forlods udgifter ifølge §§ 7 og 8 samt eventuelle tilsvar i henhold til § 2, næstsidste stykke, hvorpå 10 — ti — procent af det resterende indtægtsbeløb henlægges til legatkapitalen.

Det derefter endelige restbeløb, der bliver til disposition for legat- bestyrlesen, anvendes af denne til fyldestgørelse af legatets nedenan- givne formål, nemlig:

(12)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 337

a) Forlods udbetales portofrit de i legatstifterens testamente under

§ 5, jfr. § 11, 2. stykke, bestemte livrenter. Legatbestyrelsen skønner selv over, hvorvidt formel leveattest bor kræves; men som hovedregel vil udbetaling gennem postgiro mod personlig kvittering kunne anses tilstrækkelig betryggende.

b) Af den herefter resterende del af det disponible beløb skal 20

— tyve — procent efter fradrag af den nedennævnte ydelse til Naturfredningsforeningen, anvendes til eller i forbindelse med foranstaltninger til Københavns og/eller de nærliggende kommu­

ners forskønnelse. Der tænkes herved navnlig på tilfælde, hvor bygninger ønskes fjernet for a t give luft eller plads foran gamle, skønne bygningsværker, derunder smukke partier eller på be­

plantede »åndehuller«. Disse beløb behøver dog ikke a t komme til udbetaling hvert år, men kan efter legatbestyrelsens skøn med tillæg af rimelige renter opspares gennem en årrække til senere anvendelse til formalet. Med anvendelsen må dog hverken kom­

munale styrelser eller organer under sådannes indflydelse få noget som helst a t gøre, og beløbene må helst ikke anvendes i forbin­

delse med kommunale foranstaltninger.

Af de heromhandlede 20 pet. skal legatet hvert femte å r til Danmarks Naturfredningsforening, respektive til dennes nogen­

lunde uomtvistelige successor udbetale 6000 — seks tusinde kroner. De naturfredningsforeningen, respektive dennes successor udbetalte beløb ligesom også indvundne renter deraf må under ingen omstændigheder sammenblandes med foreningens øvrige indtægter og må af denne kun benyttes i tilfælde, hvor den har vanskelighed ved a t tilvejebringe tilstrækkelige midler til a t gen­

nemføre en sag af nogenlunde betydning, og foreningen skal der­

for med dette formål for øje have ret til uindskrænket opsparing af disse beløb. Ud fra samme synspunkt skal legatbestyrelsen under ganske særlige omstændigheder være berettiget til med fradrag af renter a t give foreningen forskud på fra to til fem gange det stipulerede beløb på 6000 kr. Legatbestyrelsen er beret­

tiget til ydelse af sådant forskud, selvom det ovenfor under nær­

værende afsnit b) fastsatte beløb af 20 pet. derved overskrides.

c) De tilbageværende 80 — otteti — procent af den — efter udbe­

talingerne i henhold til § 10 a — resterende del af det disponible belob skal anvendes til effektiv personlig støtte til ganske særligt lovende unge eller dog yngre videnskabsmænd og/eller viden­

skabskvinder, hvis videnskabelige virksomhed falder indenfor eller dog har berøring med fakultetets område, og navnlig således, a t man tilstræber ved passende årlige, rundelige tilskud a t sikre de pågældende arbejdsfred gennem økonomisk sorgfri uafhængighed i indtil 5 — fem — år. Det tidsrum, for hvilket stipendiet er be-

Universitetets årbog 43

(13)

338

vilget, kan dog under ganske særlige omstændigheder ved en en­

kelt forlængelse for stipendiaten udvides til 7 syv — år.

For a t opnå stipendium behøver den pågældende ikke at være akademiker, og der gælder ingen aldersgrænse nedad; men ingen kan efter sit fyldte 40. år tillægges stipendium fra legatet, og denne bestemmelse bor ikke omgås ved tildeling forud af større årlige beløb end påkrævet for det ovenangivne formål.

I)e ovenfor i nærværende afsnit c) givne bestemmelser om anven­

delsen af det der omhandlede beløb skal kunne ændres ved beslutning af det lægevidenskabelige fakultet, vedtaget enslydende to gange med tre års mellemrum og hver gang med et stemmetal på mindst tre fjerdedele af fakultetets medlemmer.

For eventuel fornyet ændring af de nævnte bestemmelser i afsnit c) gælder samme regler.

§ 11.

Inden udgangen af hvert ars marts måned skal legatbestyrelsen, forsåvidt der er midler til disposition til det i § 10 c omhandlede for­

mål, indkalde ansøgninger ved en tre gange foretagen bekendtgørelse i eet eller højst to efter legatbestyrelsens skøn dertil egnede blade, dog ikke Statstidende.

Indkaldelse af ansøgninger kan undlades i tilfælde, hvor legat­

bestyrelsen eenstemmigt nærer onske om at tildele det disponible beløb til personer, hvis tilfredsstillende kvalifikationer forud er bestyrelsen bekendt.

§ 12.

Legatets regnskabsår er kalenderåret. Det første regnskabsår løber dog fra det tidspunkt, da arveudlæget i legatstifterens bo finder sted, til den anden nærmest påfølgende 31. december.

§ 13.

Over legatets forvaltning affatter legatbestyrelsens formand for hvert regnskabsår et nogenlunde detailleret, rimeligt dokumenteret regnskab, hvilket dog — sålænge den ovenfor under § 9 A omhandlede ordning er i kraft — ikke omfatter formueforvaltningen, og afgiver det inden den 1. april til revision.

Revisionen — såvel kritisk revision som talrevision — foretages af en af det lægevidenskabelige fakultet for hvert år valgt statsautori­

seret revisor. Når departementschef Busck-Nielsen ophorer a t være administrator af legatformuen, varetages revisionshvervet dog af den pågældende statsautoriserede revisor og nuværende stud. juris Gunni Busck-Nielsen i forening, sålænge sidstnævnte måtte ønske a t bestride hvervet. Stud. juris Busck-Nielsen oppebærer for dette hverv et veder­

lag af samme størrelse som det, der tilfalder den statsautoriserede revisor.

(14)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 339

Det reviderede regnskab — sålænge den i § 9 A omhandlede ord­

ning er i kraft, bilagt med det sammesteds foreskrevne særlige regn­

skab over formueforvaltningen — indsendes af legatbestyrelsen inden den påfølgende 1. maj til rektor for Københavns universitet, der som decisor afgor eventuelle uoverensstemmelser mellem legatbestyrelsen og revisor samt — i den i § 9 A omhandlede periode — mellem admi­

nistrator og revisor.

Skulle et medlem af bestyrelsen være eller vælges til universi­

tetets rektor, beskikker konsistorium for det eller de regnskabsår, hvori denne eventualitet kommer til a t foreligge, en decisor i rektors sted.

§ 14.

Ydelser fra legatet i henhold til § 10 a), b) og c) kan ikke være genstand for overdragelse eller pantsætning, ej heller for arrest og eksekution, og de tilhorer de pågældende såvel mænd som kvinder som deres særeje i ægteskab.

§ 15.

På denne fundats må ikke soges kgl. konfirmation eller anden stadfæstelse af offentlig myndighed.

§ 16.

Tvivlsspørgsmål angående fundatsens forståelse afgøres, sålænge den i § 9 A omhandlede ordning er i kraft, af executor testamenti i legatstifterens bo og derefter af domstolene. Dog kan executors for­

nævnte afgørelser, forsåvidt disse angår formueforvaltningen, lige­

ledes indbringes for domstolene.

§ 17.

Denne fundats træder i kraft straks.

Til bekræftelse underskriver jeg i overværelse af vitterligheds­

vidner nærværende fundats i to ligelydende eksemplarer.

København, den 3. februar 1943.

(sign.) G. Busck-Nielsen.

(1. Forandringer i de fundatsmæssige bestemmelser for legaterne eller nærmere regler for disse.

1. Forøgelse af kapitalen til »Stud. med. Erik Anker Jensens legat for lægevidenskabelige studerende«.

Under 5. april 1943 indbetalte stifterne af »Stud. med. Erik Anker Jensens legat for lægevidenskabelige studerende«, overretssagfører K . Anker-.Jensen og hustru 4 pet. obligationer til et pålydende af 3200 kr.

(15)

340 Universitetets årbog 1942—43.

til forøgelse af legatets kapital, således a t den årlige rente derved i fremtiden kunne blive ca. 1000 kr. (j. nr. 202/43).

2. Oprettelse af en ny afdeling af Foss' legat.

Efter indstilling af stipendieudvalget bifaldt Konsistorium under 19. juni 1943, a t der som folge af forøget renteudbytte på Foss' legat blev oprettet en ny afdeling af legatet på 300 kr. halvårlig, hvilken ligesom de 5 ældre afdelinger af legatet for studenter blev delt mellem tre stipendiater med 100 kr. til hver (j. nr. 226/43).

e. De med universitetet forbundne 4 ældre kollegier.

1. Forlængelse af kollegietiden for kandidater på Borchs og Elers' kollegier.

Under 8. juni 1943 tilskrev eforerne for Elers' og Borchs kollegier, professorerne, dr. phil. Victor Kuhr og dr. theol. .J. Nørregaard Kon­

sistorium således:

Ifølge universitetsfundatsen af 7. maj 1788 VI § 2 nr. 4 og 5

»skal 5 Aar være den længste Tid, a t nogen kan have Plads på Colle- giis, saa at, om han allereede paa nogen Tid haver været paa Regent­

zen, og for sin udviiste Duelighed fortiener Plads paa et bedre Collegio, kortes ham i de 5 Aar saa meget, som han allereede haver nydt Plads paa Regentzen«.

Denne regel, der, se samling af de for universitetets legater gæl­

dende bestemmelser side 25 og 26, forstås således, a t 5 år er den længste tid, hvori nogen kan have bolig på Regens eller kollegium, hvad enten de 5 år tilbringes udelt på samme kollegium eller fordelt på to eller liere, kan for kandidat-pladsernes vedkommende på Borchs og Elers' kollegium medføre uheldige konsekvenser. Formålet med at tillægge en kandidat bolig på et af disse kollegier må, uanset hvorledes forhol­

dene tidligere har stillet sig, under nutidens forhold være a t skalfe ham mulighed for a t drive videregående videnskabelige studier gen­

nem et passende længere tidsrum. Men såfremt 5-års grænsen skal overholdes, vil det jævnlig ikke være muligt uden særlig dispensation a t tillægge ham kollegiepladsen på den for hans studier fornødne tid.

Som almindelig regel ville vi anse en tid af 3 år som passende i så­

danne tilfælde, og vi skal derfor foreslå, a t der søges udvirket en kgl.

resolution af folgende indhold: Stipendieudvalget kan, såfremt det af hensyn til de pågældendes studier skønnes påkrævet, tilstå indehavere af kandidatpladserne på Borchs og Elers' kollegier indtil 3 års kollegie- tid som kandidater, selvom der derved finder en overskridelse sted af den tid af 5 år, der i universitetsfundatsen af 7. maj 1788 VI § 2 nr. 5 er betegnet som den længste, hvori nogen kan have bolig på Regens eller kollegier.

(16)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 341

Efter at denne indstilling under 9. juni 1943 var blevet tiltrådt af Konsistorium og indsendt til ministeriet, blev der under 30. juli 1943 udstedt en kgl. resolution som af universitetet indstillet (j. nr. 257/43).

2. Borchs kollegium.

Til trykning af et festskrift i anledning af kollegiets 250 års jubi­

læum, til hvis afholdelse der allerede i 1940 var bevilget et tilskud på 500 kr., jfr. universitetets årbog for 1939—40, side 212, blev der under 10. december 1942 stillet et belob af 1175 kr. til rådighed, således a t 700 kr. blev bevilget af universitetets konto 14, underkonto 44, og 475 kr. blev bevilget af Kommunitetets udgiftspost 8, overordentlige udgifter, alt for finansåret 1942—43 (j. nr. 17b/40).

3. Elers' kollegium.

Efter indstilling af kollegiets efor, professor dr. phil. Victor Kuhr, bifaldt Konsistorium under 13. marts 1943, a t der af kollegiets midler anvendtes et belob af 1200 kr. til installation af et nyt låsesystem på kollegiet (med trykknaptavle i porten) (j. nr. 18a/43).

f. Kommunitetetsstipendict og regensbenificiet.

Efter indstilling fra regensprovsten, professor, dr. phil. Knud Fabricius, bifaldt universitetets rektor og kurator under 26. juli 1943, a t der af Kommunitetets udgiftspost 8, overordentlige udgifter, blev afholdt et belob af 180 kr. til dækning af udgiften ved optagelsen af en film af en fest på Regensen den 12. maj 1943, ved hvilken lejlighed Hans Majestæt Kongen var til stede (j. nr. 25b/43).

g. Studentergården.

1. Ændring af fundatsen.

Under 3. juli 1943 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på neden­

stående ændring af 13. maj 1943 i den under 12. oktober 1923 med senere ændringer af 13. marts 1934 og 7. januar 1941 kgl. konfirmerede fundats for Studentergaarden (j. nr. 23c/43):

Den til Jakob Jakobsens stova, skænket af færinger, knyttede bestemmelse om fortrinsret fastsættes således: Fortrinsret for studen­

ter, der er medlemmer af den færoske studenterforening, eller, i til­

fælde af, a t dennes eksistens skulle ophore, for studenter, der er færin­

ger; de fortrinsberettigede kan forst opnå værelset 2 år efter bestået studentereksamen og kan ikke bebo det mere end 4 år.

2. Andre sager.

Under 8. juli 1942 fremsendte bestyrelsen for Studentergården til Konsistorium med sin tilslutning følgende af Studentergårdens vice-

(17)

342 Universitetets årbog 1942—43.

efor, universitetssekretær P. Fønss under 16. juni 1942 afgivne ind­

stilling:

I fundatsen for universitetskollegiet »Studentergaarden« er i § 3

»et reservefond, bestående af det kollegiet i henhold til lov nr. 150 af 1. april 1921 vedrorende boligforholdene bevilgede statslån af 200 000 kr.« nævnt som en bestanddel af kollegiets formue. I samme paragraf er om dette reservefond bestemt, a t af det kan — med Kon­

sistoriums samtykke — om fornødent afholdes de til hovedreparatio­

ner eller andre ekstraordinære foranstaltninger nødvendige beløb, men fondet bliver derefter ved passende årlige henlæggelser, hvis beløb fastsættes af konsistorium, påny a t bringe op til sin oprindelige stør­

relse. I § 4 er bestemt, a t de til forrentning og amortisation af stats­

lånet og til mulige henlæggelser efter § 3 nødvendige beløb skal af­

holdes af kollegiets indtægter (husleje, renter og statstilskud).

For statslånet blev indkøbt 250 000 kr. obligationer (100 000 kr.

5 pet. kommune kreditforening 3. serie, 100 000 kr. 4x/2 pet. Sønder­

jyllands kreditforening 2. serie og 50 000 kr. 4y2 pet. .Jydske husmands kreditforening 3. afd.), der altså på det tidspunkt havde en kursværdi af ca. 200 000 kr.

For statslånet blev udstedt en obligation, hvorefter det forrentes og afdrages med 6 pet. årlig af dets oprindelige beløb, hvoraf 5 pet.

af den til enhver tid skyldige kapital er rente og resten afdrag. Senere er renten nedsat til 4 x/2 pet. I obligationen, der senere blev overført til Kongeriget Danmarks Hypotekbank, således a t lånet nu betegnes som kommunalt byggelån, lindes ingen bestemmelse om opsigelsesfrist hverken fra kreditors eller debitors side.

Ved de stipulerede afdrag, der iøvrigt har været suspenderet i de sidste 2 år, er lånet nedbragt til 153 953 kr. 12 øre, medens reserve­

fondet ved kursgevinst ved udtræk er forøget til nominelt 255 400 kr.

obligationer. Disse obligationers reelle værdi er nu — som en følge af de sidste tiders kursstigning ca. 257 500 kr. (Se herom vedlagte for­

tegnelse over fondets nuværende obligationsbeholdning). Herfra må dog trækkes et beløb af 23 650 kr. 65 øre, hvoraf 23 209 kr. 36 øre ved rektors skrivelse af 16. maj 1941 er tilladt afholdt af reservefondet.

Når endvidere restgælden på statslånet fradrages, vil det ses, a t reserve­

fondets nuværende reelle værdi er ca. 79 900 kr.

Det forekommer mig, a t der under disse forhold rejser sig det spørgsmål, om man ikke bør benytte den situation, der er opstået ved de høje obligationskurser til a t slippe af med restgælden på statslånet, og jeg ser ikke rettere end a t dette under de nuværende vanskelige forhold vil være en for Studentergården heldig foranstaltning. Dels må der vel efter krigens afslutning påregnes en nedgang i obligations­

kurserne, medens lånets kapitalværdi ikke ændres. Dels og navnlig vil der for Studentergårdens driftsøkonomi i de kommende ca. 20 år,

(18)

Det akademiske legat- og sti pendie væsen. 343

indtil lånet er helt afdraget, opnås en ikke uvæsentlig fordel. Forholdet har hidtil været, a t reservefondets renter årlig har indbragt godt 11 700 kr., medens den årlige ydelse af statslånet udgør 11 230 kr.

24 ore. Af reservefondets renter har der således været ca. 470 kr. til disposition for de egentlige driftsudgifter. Men dette vil, når forholdet med hensyn til de ovennævnte 23 650 kr. 65 ore er ordnet, ændres derhen, at ydelsen af statslånet vil overstige reservefondens renter med ca. 500 kr. Såfremt statslanet indfris, vil der derimod af reserve­

fondets tilbageblivende obligationsbeholdning ca. 79 900 kr. indgå en årlig rente på ca. 3200 kr. på driftsregnskabet. Hvor meget heraf der bliver til disposition for de egentlige driftsudgifter, vil afhænge af, hvilke regler der fastsættes med hensyn til henlæggelse til reservefondet.

Som foran nævnt er der i fundatsen regnet med, a t reservefondets normale størrelse skal være 200 000 kr., og at der, når det gar ned under denne størrelse, skal ske årlige henlæggelser, indtil det igen er bragt op til 200 000 kr. Og hele den ordning, der ved bestemmelserne i fundatsen om lånet og reservefondet blev truffet, tog jo sigte på uden væsentlig udgift for driftsregnskabet ved de stadig stigende afdrag (oprindelig 2000 kr. årlig, nu over 4000 kr. årlig) gennem vistnok 36 år a t skabe en fond, der, nar lånet var fuldt afdraget, ville have en reel værdi af mindst 200 000 kr. Denne ordning vil jo, hvis det her omhandlede forslag gennemføres, blive slået i stykker. På den anden side må det fremhæves, dels at der ved nu a t realisere kursgevinsten opnås en ikke oprindelig påregnet fordel, der i forhold til obligatio­

nernes anskaffelsespris ligger på omtrent 50 000 kr., dels a t der, da henlæggelse vel må kunne udskydes til de tider, hvor der igen kan blive balance mellem gårdens normale indtægter og udgifter, indvin­

des et årligt belob, der under de nuværende og vel endnu i længere tid vanskelige forhold vil være af væsentlig betydning for driftsregnskabet.

Der er herved regnet med, a t der ikke vedblivende kan opnås fritagelse for a t betale afdrag på lånet.

Såfremt bestyrelsen herefter ønsker a t fremme sagen, skal jeg foreslå en indstilling til Konsistorium, hvorved det søges bifaldet,

1) a t det i Studentergardens ejendom indestående kommunale byggelån på oprindelig 200 000 kr., nu til rest 153 953 kr. 12 ore, indfris, 2) at de til indfrielsen nødvendige midler fremskaffes ved realisa­

tion af så stor en del af de Studentergårdens reservefond tilhørende obligationer, som udkræves til lånets indfrielse,

3) at der indtil videre ikke foretages de i fundatsens § 3 foreskrevne henlæggelser til reservefondet med det formål påny a t bringe dette op til sin oprindelige størrelse, men a t det pålægges bestyrelsen ved den årlige regnskabsaflæggelse at tage stilling til spørgsmålet, om hen­

læggelse kan ske og da med hvilket beløb.

(19)

344

Under 4. november 1942 bifaldt Konsistorium bestyrelsens ind­

stilling (j. nr. 23c/42).

h. Ekstraordinær bevilling af brændsel for visse af universitetets kollegier.

Efter indstilling af universitetet blev der på tillægsbevillingsloven for 1942—.43, jfr. rigsdagstidende for 1942—43, tillæg B., sp. 1285—88, under en ny underkonto til universitetets konto 17. Bevillinger til støtte for de studerende optaget en bevilling på ialt 16 275 kr. til dækning af forøgede udgifter til brændsel for Valkendorfs, Borchs og I lassagers kollegium samt for Studentergaarden og Kvinderegensen. Bevillingen svarede til et beløb af 75 kr. pr. alumne, hvorefter der af den samlede bevilling tilfaldt de tre førstnævnte kollegier ialt 3525 kr., Studenter­

gaarden 8475 kr. og Kvinderegensen 4275 kr. Om det nærmere ved­

rorende denne sag henvises til det citerede sted i rigsdagstidende (j. nr. 19a/42).

i. Kobenliavns Universitets jubilæumsfond af 1929.

Regnskabsoversigt for 1942.

Renteindtægten har været:

Af den i Kvæsturen indbetalte kapital:

Hovedfondet 15 163 kr. 50 øre

Underkonto 1 526 - 00 -

II 810 - 25 -

16 499 kr. 75 øre Indvundne bankrenter 442 kr. 90 øre

Renter fra Kvæsturen 1 008 - 27 -

1 451 - 17 - Ialt. . . 17 950 kr. 92 øre der fordeles således:

Hovedfondet 16 478 kr. 63 øre

Underkonto 1 560 - 01 -

II 912 - 28 -

17 950 kr. 92 øre

Til medhjælp er anvendt 563 kr. 75 øre.

(20)

Det akademiske legat- og atipendievæsen. 345

Hovedfondets renter anvendes således:

I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til

kapitalen 1 647 kr. 86 øre

Til medhjælp (fundatsens § 5 b) 510 - 90 - Af restbeløbet 14 319 kr. 87 øre stilles efter fundat­

sens § 5 d 25 pet. til Konsistoriums r å d i g h e d . . . . 3 579 - 97 - medens resten efter fundatsens § 5 e bliver til komi­

teens rådighed 10 739 - 90 -

16 478 kr. 63 øre

Renterne af underkonto I (Nordisk Insulinfond) an­

vendes således:

I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til

kapitalen 56 kr. 00 øre

Til medhjælp (fundatsens § 5 b) 13 - 21 -

Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens

rådighed 490 - 80 -

560 kr. 01 øre

Renterne af underkonto II (Ny Carlsbergfondet) an­

vendes således:

I henhold til fundatsens § 5 a henlægges 10 pet. til

kapitalen 91 kr. 23 øre

Til medhjælp (fundatsens § 5 b) 39 - 64 -

Resten bliver efter fundatsens § 5 c til komiteens

rådighed 781 - 41 -

912 kr. 28 øre

I I o v e d / o n d e t s r e n t e r . Konsistoriums andel.

Renter for 1942 ifølge foran-

27 271 kr. 74 øre er anvendt således:

Universitetets årbog 44

(21)

346 Universitetets årbog 1942—43.

Louis Jensen kvartetten ved mindefesten for Vil­

helm Thomsen 300 kr. 00 øre

Prof. R. Spårck, 2 rejser til Stockholm og Uppsala 490 - 00 - Universitetssekretær P. Fonss til et rekreations­

ophold 400 - 00 -

Dansk Biografisk Leksikon, bd. 21 og 22 34 - 80 - Universitetets spisestuer for 3 frokoster 1) lærere

fra Aarhus, 2) svensk professor, 3) anatomisk

institut 598 - 55 -

Prof. E . Abrahamsen honorar for medvirken ved

Weyse-mindefesten 200 - 00 -

Udgifter ved tilvejebringelse af en fortegnelse over

universitetets kunstværker 151 - 70 -

At overføre til 1943 25 096 - 69 -

27 271 kr. 74 øre (Udlæg, der kan ventes refunderet):

Prof. Ellings bog (1937—39 og

1941) 2 694 kr. 00 øre

Studenterrådet (1939) 1 918 - 20 - 4 612 kr. 20 øre Komiteens andel.

Overført fra 1941 29 171 kr. 57 øre Renter for 1942 ifølge foran­

stående 10 739 - 90 -

l a i t . . . 39 911 kr. 47 øre er anvendt således:

Til universitetslærere er udbetalt At overføre til 1943

14 510 kr. 89 øre 25 400 - 58 - 39 911 kr. 47 øre

Underkonto I (Nordisk Insulinfond).

Overført fra 1941 326 kr. 25 øre

Renter for 1942 ifølge foran­

stående 490 - 80 -

l a i t . . . 817 kr. 05 øre der er overført til 1943.

(22)

Det akademiske legat- og stipendievæsen. 347

Underkonto II (Ny Carlsbergfondet).

Overført fra 1941 3 657 kr. 00 øre Renter for 1942 ifølge foran­

stående 781 - 41 -

l a i t . . . 4 4 3 8 k r . 4 1 ø r e er anvendt således:

Til universitetslærere er udbetalt 991 kr. 50 øre

At overføre til 1943 3 446 - 91 -

4 438 kr. 41 øre

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men det er disse mennesker, vi taler om, når vi taler om brugere, beboere og målgrupper på de specialiserede sociale tilbud. Mennesker med særlige behov har brug for særlig

sen havde, saa vidt det ses, aldrig fornærmet Tyge Krabbe, havde endogsaa været hans Ven (jfr. det nedenfor anførte Brev fra Datteren) ; men han var Ophavsmand til Kristian

Så er det tid til skolestart og start på en ny uddannelse for rigtig mange børn og unge. De skal i gang med at lære no- get. Bygge ovenpå det kendte og få flere færdigheder og

Når liste D var så ivri- ge for at få fat i overretssagføreren, skyldtes det, at venstre- folkene i Roskilde Mark (området omkring byen) havde dannet deres egen liste E, i protest

På Tekstilformidleruddannelsen anvendes den akademiske arbejdsmåde, der dels indebærer en kritisk holdning og dels anvendelse af videnskabelig metode. Det betyder, at al

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

Ser man nærmere på familier med anbragte børn (jf. 4), viser det sig, at de på en række punkter adskiller sig fra befolk- ningen som helhed. I korte træk kommer undersøgelsens