Forfatter(e) | Author(s): udgivne af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug ; redigerede af F.C. Sibbern
Titel | Title: Udvalgte Psalmer.
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Opl.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i det Brünnichske Bogtrykkeri, 1836
Fysiske størrelse | Physical extent: 36 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
M
^MMWZ W 8 MW
WZMW
KMMOW
' LMW
X0^I6kI_I6k 6I6I_I0IkX 1.-2.8 4 8°
1 1 04 O 8 0ZZ06 9
Udgi vne af
S e lfla b e t fo r Trykkefrihedens rette B r u g .
Fyrste Meste:
Advents- og Jule - Psalmer,
mcd et Tillcvg.
Redigerede a f Professor Z . L . G i b b e r n .
A n d e t O p la g .
P r iis overalt i D a n m a rk : 8 S k illin g .
K j o ^ e n h g v n .
T ry k t i dek D r u .n in 'c k s k e ZVogtrykkeri.
1 6 2 6 .
Mventspsslmer.
i .
M e l. P a a Gud, m in Herre s o d ') .
§ r y d dig, D u Christi B r u d , Im o d D in Herre og G u d ! Forhaanden er hans Naade, S o m D ig Propheten spaaede.
Hosianna! Herder og TEre S k a l denne vor K onning va re ! Gak ud af D i t P a u lu n ,
Og sec et gladeligt S ju n ! H e r rider LErens K o n n in g ; G la d D ig , D u Zions D ro n n in g ! H osianna! Hader og 8Ere
S k a l denne vor K onning vare.
E t Asen Hanncm bar, S o m dog en Herre er.
H a n synes arm og ringe, D og kan han Dsden tvinge.
Hosianna! Hader og ZEre S k a l denne vor K o nning vare.
' ) Eaaledes findes M elodien angiven i en i Flensborg i Aa- ret 1717 udkommen Psalmebog. E llers pleier denne Psalme
at anfores som den, der har sin egen M elodie.
(
1
* )S agtm odig er han og god;
T h i fa t et frydeligt M o d ! Naade har han at fo re ; D e n skal os Alle tilhore.
H o sian na! Hveder og M re S k a l denne vor Konning vocre.
Lad op D in e Porte vide!
Christus v il ind t il D ig rid e ; H a n agter D ig at gjcrste, D in Salighed t il Bedste.
Hosianna! Hveder og M re S k a l denne vor Konning vcere.
S t r s Grene paa hans V c i, O g spar D in e Kloeder e i!
Folket stal boere P a lm er, O g synge hellige Psalmer.
H osianna! Hveder og LEre S k a l denne vor Konning vcrre.
Umyndige B s rn og S m a a S ku lle gjsre ligcsaa;
D e n hele store Skare
S k a l synge med Rester klare:
Hosianna! Hveder og SEre S k a l denne vor K onning voere.
Gammel Psalme, af en ubekjendt F o rfa tte r
Tagen as den saakaldte Kingoffe Psalmebog, d. e. den fo r
ordnede K i r k epsalmebog, som udkom ester Christian den 5tes B e fa lin g , og var dessrget af K in g o .
M e l. K om m er t i l m ig, sagde Guds S o n .
A p glcrdeS A lle , gloedes n u ! M e d F ryd opfylder S in d og H u ! I Herren Eder gloeder!
T h i ZesuS, han er nu saa noer, H a n nu, fordi han har os kjcrr,
Udi vort K jod sig kloeder!
B o rt S o rg , betyng ei meer vort S in d ! Guds Gloede lukke vi nu ind,
A t vi kan Ie su m favne
M ed B o n og Hjertens Tak og T ro . I Hannem stal vi Haab og R o Og Glerde aldrig savne.
D in Fred, o G u d , som ovcrgaaer A lt det, som S in d og S a n d s formaaer, V o rt H jerte saa berige
I Christo Jesu, at vi maae D e n rette Ju le-G la de faae.
S o m ci skal fra os vige.
Ringo *).
' ) Psalm cr og aandelige S a n g e , udgivne af Fenger S . 28. M a n har i denne Psalme, som i den soregaaende, og i dc fleste af de fslgende, g jo rt smaae F ora nd rin ge r, uden ved hver Psalme isar derom at gjore Anm æ rkning. K u n hvor Forandringerne have v a re t betydelige, er det i en Note ble- ven udtrykkelig bemarket.
M e l. E t lidet B a rn saa lystelig.
^ i l Zion drager Christus frem, D e t P a lm er for ham bryder;
N u glcrder sig Jerusalem, O g Hosianna lyder.
D e t klinger end det Iu b c lo rd ; R e t aldrig over viden Jo rd Forstummer, TErens Psalm er!
H ver D a g er Jesu Adventsdag;
H a n kommer efter vunden S a g , O p ! moder ham med P a lm e r!
S in S a g han vandt, hans S t r id er strid t;
F o r ham skal A lt sig boie.
O plad da Verdens Porte v id t!
G js r alle D ore h s ic !
Lad W rens Fyrste drage in d ! H ver H edning-S tad han kalder sin, H ver Kyst og han cier!
D e t nytter lid t at staae im o d ; H a n trcrder Bolgen under Fod, O g drager frem med S e ier.
G js r Porten hoi og Doren stor, I Jordens B s rn tilhobe!
Enhver, som i hans Rige boer, S i t Hosianna raabc!
III.
Lad Troens P alm e deiligt groc!
I alle H jerter v il han boe;
M ed Naadens K r a ft han kommer.
E r Hjertedsren lukket i.
H a n gaaer med strenge O rd forbi, Og han er Verdens D om m er.
B o y e ^ ) .
7
IV .
Egen M elod ie.
^ Orknen raaber Resten hist:
Bereder Herrens V e i!
Ib la n d t os staaer den Herre Ehrist, M e n vi ham kjende ei.
Ak, hore vi ei Orknens Rest, O s Herren gaaer forbi.
V o i, Hovm od, D ig ! S m e lt, haarde B ry s t!
Bereder Herrens S t i !
Laae Jordens Konger fo r m in Fod, Laae Verden i m in H a a n d :
H v is Herre Christus mig forlod, Jeg var en T r « l i B a and.
Forstod jeg Engles Tunger grant Og alle S tje rne rs V e i:
' ) Aandelige D igte og Sange. Tretzie S a m lin g , S . 33.
T il evig G rav kun V e i jeg fandt, B a e r Kjerlighed jeg ei.
O , laae jeg, lam og dov og blind, P a a sammenbettlet S tra a ,
G ik Herre Christus til mig ind, G uds Herlighed jeg saae.
O , vidste jeg i Verden ei, H vad B a rn i S vsbet veed:
T il H im lens Rige fandt jeg V ei M e d Barnets Kjcerlighcd.
O H erre! gak os ei fo rb i!
V i hore Orknens Rost.
D u har beredet selv vor S t i, D u smeltet har vort B ry s t.
D u boiet har det stolte S in d , D in Kjoerlighed var stor.
Gak, H e rre ! til D in Tjener ind, Og bring ham Livsens O rd !
I n g e m a n n * ) .
' ) Hoimesse-Psalmer, S . 7.
Julep salmer.
i .
M elodien den samme, som t i l den gamle P s a lm c : E t B a rn er fod i B e th le h e m ').
E t B a rn er fodt i Bethlehem, T hi glceder sig Jerusalem.
H a lle lu ja , H a lleluja l
E n fa ttig J o m fru sad i Lon, Og fodte H im le n s Kongeson.
H a n lagdes i et K ry b b e ru m ; Guds Engle sang med F ryd derom!
Og Ostens Vise offred' der G u ld , Nogelse og M y rrh a skoer!
Forvunden er nu al vor N o d, O s er i D a g en Frelser fod.
Guds kjcere B o rn vi blev' paa N y , S k a l holde J u u l i H im m elby.
' ) Denne gamle Psalme er fra forst af skreven paa L a tin , og sindes iH an sT h o m isson 's eller ThomLsensPsalmebog (som forste Gang udkom 1569) baade Paa L atin og Paa Dansk, samt med sin tilhorende M usik. N a a r Psalmen synges, da gjentages de tre sidste Stavelser a f den forske Linie i hvert V e r s , og H allelu ja gjentages to Gange efter hvert V e rs . D e t femte V e rs s. E x. synges saaiedes:
Forvunden er nu al vor N sd, A l vor Nod, D s er i Dag en Frelser fod,
H a lle lu ja, H alle lu ja.
P a a S tje rn e ty p e r, lyscblaae, S k a l glade vi til Kirke gaae.
G uds Engle der os lcrre brat, A t synge, som de sang i N a t.
D a vorde Engle vi, som de, Gud-Faders Ansigt skal vi sec.
Lovsynge ham t il evig T id, F o r Frelser bold og Broder blid.
H a lle lu ja , H a lle lu ja !
G r u n d t v ig ^ ) .
II.
M elodien findes ikke angiven.
A e t kimer nu til Julefest, D e t kimer for den hoic Gjcst, S o m steeg til lave H y tte r ned M e d N ytaarsga vcr: Fryd og Fred.
O ! kommer med t il D a vids B y , H v o r Engle sjunge under S k y , O g ganger med paa Marken ud, H v o r Hyrder hore N y t fra G u d ! See hist i Lysets Klcedebon
B la n d t H ytteborn en H im m claand!
' ) See Hagens historifie Psalmer og R iim P a g. 45.
H o r Paradisets N a tte rg a l
S la a e Iubelslag i Graadcns D a l.
H v o r Rachel grcrd fo r sine S m a a , D e t klinger nu, som O rgler gaae:
Doer glad i G ud, og grced ci saa!
D e Dode skal igjen opstaae.
H v o r D a v id gik i Ungdomsvaar, S o m salvet D ro t, og vogted F a a r.
D e r aabenbares H yrd e r nu.
Hvad Herren D a v id skjod i H u . H vad dunkelt fra hans Harpe klang.
S ig klarer nu i Englesang;
H vad D a vid kun i Aanden saae.
S k a l nu for Verdens Ome staae.
S a a lad os gaae med rorte S in d , S o m Hyrderne, t il B a rn e t in d ; M ed Gloedestaarer takke G ud F o r Miskundhed og Naadebud.
J a , voer velkommen adle Gjoest!
F ra H im len hoit D u kommen est!
G iv selv m in Tak en bedre T o lk ! D u Naadefol fo r Gravens F o lk !
O , Rigm ands S o n af Evighed!
H v o r kom D u fa ttig dog herned, F o r m ig, utroe, gjeldbundne Svend A t gjsre kongerig igjen.
A l Verden nok saa vild og lang, T il Vugge var dog D ig for trang, F o r ringe, om med G uld tilredt, Og perlestukken, silkebredt.
M e n for af S m a a t at gjorc S to r t, A f S t o r t D u her har Lidet g jo rt;
I Krybben lagt, i Klude svobt, En Himmelseng D u mig har kjobt.
V e lan , m in Sjoel! saa vcrr nu glad.
O g hold D in J u u l i D avids S ta d ! J a , p riis D in Gud i allen S tu n d M ed liflig S a n g af Hjertens G ru n d ! J a , fryd D ig M a rk , sjung hoit, D u Skov I M u ld e t gaaec nu Herrens P lo v ,
Og selv han lcegger Seed i Jo rd T il Him m elbrsd paa A lterbord!
O , sjung dog Hver, sam sjunge kan!
N u tcrndtes Lys i Skyggers Land;
Og ret som M id n a ts -H a n e n goel, B le v Jakobs S tje rn e til en S o l.
N u kom han, Patriarchers Haab, M e d N yta a rs-V e rs og H im m e ld a a b ; Og B a rne t tyder nu i L a n g ,
Hvad D a vid dunkelt saae og sang.
K o m , Jesu! vcrr vor Hyttegjcrst, Hold selv i os D in Julefest:
13
D a stal med Davidsharpens K lang D ig takke hoit vor Nytaarssang.
Grundtvig*).
IH.
denne sode J u le tid T o r man sig ret sornoie, Og bruge al sin Konst og Flid Guds Naade at ophoie:
Ved H a m , som er i Krybben la g t, V r v il, af ganske Sjcrlem agr,
I hellig Fest os fryde.
D in Lov skal hores, Frelsermand!
S aa vidt og bredt i Verdens Land, A t B jerg og D a l g je n ly d e * * ).
En liden S o n af D a vids Rod, S o m og er G ud tillige,
' ) Udvalg af danske P s a lm e r, bcsorget af L. C. M u lle r . S . 9 . (neget fo rko rte t).
" ) Her er efter F le re s , blandt Andre G run dtvig s, Exempel g jo rt en F o ra n d rin g . Z den originale Psalmc lyde de sid
ste Linier i det ferste V e rs saaledes:
V i v il, as ganske S jrlc m a g t, I Herren es ferlyste.
D in Lov stal hores Frelsermand Saa vidr og bredt i Verdens Land, A t Jord en den stal ryste.
F o r Verdens S yn ders S k y ld forlod S i t sode Him m erige.
D e t var ham tungt at tcrnke paa, A t Verden skulde undergaae.
D e t gik ham noer til Hjerte.
A f saadan Hjertens Kjcerlighed H a n kom t il os paa Jorden ned, A t lindre al vor Sm erte.
V o r Tak vi v il frembcrrc da, Endskjsndt den er kun ringe;
Hosianna og H a lleluja S k a l allevegne klinge:
G uds A rk er kommen i vor L e ir ^ ) ; T h i synge vi om F ryd og S c ir, M e n s H jertet sig kan rore.
V i synge om den sode Fred, S a a Froekhcd selv skal rores ved V o r Julesang at hore.
I Naade G ud seer t il os ned, D e t kan vi deraf vide,
A t han sin S o n har sendt herned, F o r Verdens S y n d at lide;
D e t vorde vidt og bredt bekjcndt.
A t Gud sin S o n for os har sendt T il Jam m er, Vee og V a a d c ; H vo vilde da ei vcere fro.
" ) See 1 S a m . 4 , 5.
15
Og lade al sin S o rg beroe P aa Jesu hulde Naade?
S o m Natten aldrig er saa sort.
D en jo for S o le n svinder,
E a a svinder og m in Kum m er bort, N a a r jeg mig ret besinder:
Guds S o n saa Hjertens inderlig A f Evighed har elsket m ig,
Og er m in Broder vorden.
Jeg aldrig glemmer disse O rd, S o m klingede i E n gle -E hor:
N u er der Fred paa Jorden.
Og blandes end m in Frydesang M ed Graad og dybe Sukke,
E a a skal dog Korsets haarde Tvang M ig aldrig M unden lukke;
N a a r Hjertet sidder mecst beklemt, D a vorder Frydens Harpe sicmt, A t den kan bedre klinge;
Og knuste H jerter fole bedst.
Hvad denne store Hsitidsfest For G lade har at bringe.
H a lle lu ja , vor S tr id er endt!
H vo vilde mere klage?
H vo vilde mere gaae bespandt I disse Frydedage?
S y n g hoit i S k y , Guds K irkeflok!
H a lle lu ja ! nu har jeg nok;
M in Fryd er uden Lige.
H a lle lu ja ! H a lle lu ja !
G uds S o n er m in, jeg gaaer herfra M e d ham til Himm erige.
Brorson*).
IV .
M c l. A f Hoihcden oprunden er.
^ p , Hjerte, op med fy rig T r o ! O p, op i Aandens F ryd og N o ! B o r t Verdens Vee og Vaande!
T h i H im le n har sig aabnet b ra t;
E n Frelser er os fsdt in a t;
S t o r t N y t er nu forhaande: ^ Jorden
Vorden
E r H ans Leie.
H im lens Eie O s tilh o re r;
A lt det os et B a rn tilforer.
S a a est D u da, o Jesu, fod, D a Verden droges med sin D o d ,
' ) Troens rare Klenodie, udg. a f Hagen. S . 11.
17
Og In g e n kunde redde,
D a Trcrngsel, bitter S o rg og Nod For Herrens Folk i Skaalen stod F u ld t op til alle Bredde.
B u d kom F ra R o m , Folk at skatte Og udm atte;
D a blev funden
H im lens S k a t, i Krybben vunden.
K lag da, m in Sjoel, klag D ig ci da O m Verdens S katte gaae D ig fra.
D in Arm od daglig stiger:
Her ligger Jesus fa ttig ned, S o m Nsgcl til al Rigdom veed, H v is Arm od D ig beriger.
B o i D ig , F oi D ig T il hans 2Ere!
D e t stal voere D ig en Gloede:
H a n er rig i Arm ods K lc rte ! D ig derfor, Gud i Hoieste!
A l P r iis og Tak og 2Ere skee, S o n r vilde D ig forbinde M ed Jorden i en evig Fred, D en Jesus, Gud af Evighed,
(2)
S e lv ffulde t il mig vinde.
Tag mig D ra g mig Led D in Naade, M ig t il Daade, D ig t il LEre!
Jesum i m in Sjoel jeg barre!
Ringo *).
V .
Mel. Et lidet Barn saa lystelig.
( § ju n g Englesang, forlofte Folk, I H o itid s glade T oner!
H ver Tunge vorde Hjertets Tolk, H ver sjunge sin Forsoner!
H o r Jubelen fra Engles C hor!
H o r H im le n raabe t il vor J o rd : L o r G ud hoilovet vcrre!
Og Frydens G jenlyd svare skal I D a g fra Jordens Ja m m e rd a l:
V i sjunge G ud til LEre.
V o r Herres Jesu Christi Fred A l Tanke overstiger.
' ) Psalmer og aandelige Sange, S . 34. Adskillige VcrS crc her blevne udeladte.
5
19
Den synker i vort Hjerte ned, Og Troeldoms F ry g t bortviger.
Fredsfyrste! D u velkommen var T il Zions stille B o lig e r,
A t dampe Lovens Torden.
O s Vreden overhangte for,
N u aabneS H im le n s Naades D o r, N u er der Fred paa Jorden.
I D a g er os en Frelser fod, G uds S o n den Elskelige,
M id t i den faldne Verdens S kjod Opretter Gud sit R ig e ;
Og hvo paa Sonnen trocr, han er G ud Fader, som en Engel, kjar, S o m havde han ci syndet.
O ! S j « l ! fra Jesu Fodscls D a g F andt G ud i D ig sin Velbehag, D u er af H im le n yndet.
N o r d n l L r u n ^ ) .
vi.
M el. Nu velan, var frist tilmode.
A v o rd a n takke vi vor Herre, F o r han gav sin S o n herned?
' ) Evangeliste S ange. Bergen 1786. S . 12.
( 2 * )
M ange skjonne lid t, desvcerre, P a a saa stor en Kjoerlighed.
Ubetomksom Syndelyst
Doekke de med Naadens Trost, V i l af Jesus I n t e t lcere, Og dog sande Ehristne vcere.
A t D u v il i D in e Lyster Fare fo rt, som D u er van, O g D ig dog ved Iesum troster,
Gaaer i Evighed ei an.
Kjcrre H je rte ! Eet af T o : Enten, udi B o n og T ro , Syndens V ei at flye og hade, E ller lide Sjcelestade.
Lyset er i Verden kom m en:
Veedst D u ogsaa, om D u troer?
H a r D u nogentid fornumm en, A t D in Jesus i D ig boer!
H a r hans Naades S tra a le rs K r a ft I D in S jc rl sin V irk n in g havt?
K a n D u i D i t Hjerte sinde, A t der er et Lvs derinde?
G ud, som Lyset lod oprinde Udi Naadens blide D a a r, V il ei spare nogensinde
D e n , som Lysets K r a ft forsmaaer.
V i l D u vende Ryggen til, G ud D ig fra sig vise v il.
21
V il m an ikke Luset kjende, M a a man sig paa Lyset brande.
Lad da Naadcns G lands oprinde, M ild e Jesu, at jeg maa
Derved altid Veien finde, D e t mig bsr at vandre paa!
V a r m in Forer, at jeg ei Kom m er paa den brede V c i, Eller fra D it Fodspor viger, T il jeg ind i H im le n stiger.
B r o r s o n ^ ) .
V II.
M e l. Jeg raabcr fast, o H e rre !
9??it Hjerte altid vanker I Jesu F odcrum ;
D id samles mine Tanker I deres Hovcdsum.
D e r er m in Langsel hjemme, D e r har m in Tro sin S k a t:
Jeg kan dig aldrig glemme, D u glade J u le n a t!
' ) Troens rare K lenodie, S . 14. M ed F o rk o rtn in g 04 F o ra n d rin g , tildeels efter Ju stitsra ad B rorsons Udvalg, S . 4 8 .
D o g , ak! hvad skal jeg sige, N a a r jeg kun tanker paa:
G uds S o n fra Himm erige I Krybben ligge m aa?
A t Herren til G uds tzEre, S o m er i H im le n stor, S k a l saa foragtet vcere P a a denne slemme J o r d ? ^ ) E n Perle, der forgjettes, S a a nsie ledes o p ;
D en blanke D e m an t sattes I gyldne Krones T o p ; M a n kaster ei en D ru e B la n d t tsrre Grene ned.
S k a l jeg La, Frelser! skue ^ D ig saa i Usselhed?
E i kan Let nok betankes, A t Jesus, Gud og M a n d , S a a kummerlig indskroenkes, D e r, hvor han byde kan.
H a n , som med Guddoms Voelde A l Verden domme vil,
E i har det, han kan halde D e t spade Hoved til.
' ) I O rigina len lyde disse O rd saaledes:
Ak H im lens F ry d og W re, G uds vcrsentlige D rd , S k a l saa foragtet virre Paa denne stemme J o rd .
23
H a r S p urve n ci sin Rede O g sikkre Hvileboe?
E n S v a le ei tor lede O m N a tte ly og N o : E n Love vced sin H u le , H v o r den kan H vile faae:
S k a l sig G uds S o n da skjule I Andres S ta ld og S tr a a ? H v i skulde Hcrresale
F o r D ig ei pynted' staae?
D u havde at befale, H vad end D u pegte paa.
H v i lod D u D ig ei svobe I Lyset som et B a and, O g Jordens Konger lobc A t kysse paa D in Haand?
H v i lod D u ci udspande E n H im m el t il D in T elt, O g S tje rne -F a kler broende, 0 store H im m elhelt?
H v i lod D u ei fremtråde E n mcegtig Englevagt, S o m kunde D ig indkloede 1 Herlighedens P ra g t?
N e i, Jesus faaer sit Leie I denne glade J u u l, H vo r Betlere de pleie A t loegge sig i S k ju l.
S e lv det var ei hans eget.
D e t S tra a , hvori han laae;
H a n havde ci saa Meget, H a n kunde hvile paa.
O kom ! jeg v il oplukke M i t Hjerte, S j a l og S in d , M e d tusind Langselssukke;
K o m , Jesu, dog herind!
D e t er ci fremmed B o lig , D e t er D in E iendom ; D a forsi jeg tryg og rolig K a n tanke paa m in D o m .
Brorson ^).
V III.
M e l. M ed Sorgen og Klage hold M aa de !
A )e n yndigste Rose er funden, B la n d t stiveste Torne oprunden;
V o r Jesus, den dejligste Pode, B la n d t syndige Mennesker groede.
A lt siden vi tabte Len 2Ere Guds Billedes Frugter at boere,
' ) Troens rare Klenodie, S . 13. M ed F orandringer, is r r i Henseende t i l Versenes Orden, af Iu ftits ra a d Brorson.
See hans Udvalg, S . 45.
25
'V a r Verden forvildet og ode;
I S y n d var vi aandelig dode.
M e n Jesus nu Vcexten opliver.
Og Sodme til Safterne giver;
T h i blomstrer Guds Kirke med 8Ere, Og yndige Frugter kan bcere.
A l Verden sig burde nu fryde, M ed Psalmer mangfoldig udbryde, M e n M angen har aldrig fornum m en, A t Rosen i Verden er kommen.
Forhærdede Tidsel-Gemyter,
S a a stive som Torne og S to tte r!
H v i holde I Eder saa ranke I Stoltheds fordoervede Tanke?
Ak, ssgcr de ydmyge S te d e r!
I S to v e t for Frelseren grcrder!
S a a faae I vor Jesum i T a le ; T h i Roserne voxe i D ale.
M in Jesu! D u stedse stal vcere M i t Smykke, m in Rose, m in 2Ece;
D u ene m it Hjerte indtager, D in Sodhed jeg finder og sinager.
M in Rose mig smykker og pryder, M in Rose mig gloeder og fry d e r;
De giftige Lyster den doder, Og Korset saa listig forsoder.
Lad Verden mig A ltin g betage, Lad Tornene rive og nage, Lad H jertet kun Laane og briste, M in Rose jeg aldrig v il miste.
Brorson ^).
I X .
M e !. F ry d D ig , D u C hristi B r u d !
E n d n u , endnu engang V i l vi, med B o n og S a n g , I Aandcn os forene.
A t synge, hvad vi mene:
V o r Rigdom , Lyst og 3Ere S k a l Jesus ene vcrre.
K o m , sorrigfulde S in d ! Gak t il D in Jesum in d ! G ud v il sin S o n D ig ffjoenke.
H vo r kan D u D ig da kroenkc?
V o r Rigdom o. s. v.
D u S to lte ! boi D ig ned, I Hjertens Pdmyghed, B e tra g t de Usselheder, D u nu saa blindt tilbeder!
V o r Rigdom o. s. v.
*) Troens rare Klenodie S . 1 8 . M ed nogen Udeladelse og F ora nd rin g, t i l d e e l s efter G run dtvig .
27
D u G jerrigc! D in S k a t B lev fsdt i J u le n a t;
Lad Rigdom D ig ei blinde, M e n see, D u ham kan finde;
V o r Rigdom o. s. v.
D u A rm e ! syng og fiig : O ! jeg er meer end rig . Jeg har i Krybben funden
M in S k a t ; al Trang er svunden.
V o r Rigdom o. s. v.
D u R ig e ! tcenk D ig om Ved Jesu F a ttig d o m ! Le e til, D u ei forglemmer D in Frelsers arme Lemmer!
V o r Rigdom o. s. v.
I G a m le ! ssgcr hen T il Eders S jcele-V en!
Gaaer ogsaa med, I Unge!
A f Hjertens G rund at sjungc:
V o r Rigdom o. s. v.
H vert SEgte-Par iscer Ved denne Frydefcrrd D e Unge V ei skal vise.
Guds Kj«rlighed at prise:
V o r Rigdom o. s« v.
Og I , velsigned' Sm acr, S k a l ci tilbage staae.
I Herrens H u u s og hjemme O plofter Eders S te m m e : V o r Rigdom o. s. v.
S a a skal ei Korsets Tvang, E i Loden selv engang, Os fra vor Jesus rive ; M e n derved skal det b live ; V o r Rigdom , Lyst og LEre S k a l Jesus ene v«re.
Brsrson^).
X
M e l. F a r , Verden, farvel.
U f M id n a tle n s S kjod
M in F ryd er oprunden, m in Frelser er fod!
A t dybeste M u lm over Bethlehem laae, D e t minder mig om, jeg stal aldrig forstaae, Hvorlunde det skeede, at Christus i Lon
B le v Menneskens S e n . O ! S a lig e de,
S o m ydmygt v il troe, skjondt de ei kunne sex.
D en famlende Tanke er bange og b lin d ; M i t Oie er T ro e n ; den leder mig ind I Bethlehcms H y tte ; der laeggcr jeg trygt
M in Uro og F ry g t.
' ) Troens rare Klenodie, S . 16.
A f M idna ttens S kjod
De himmelske S tra a le r med Voelde frembrod.
Fra Englenes V inger, fra Englenes B lik , De skinnede frem, fsrend Dagen udgik, Og Fuglene sang, thi de maatte vel troe,
A t Morgenen loe.
D e t minder mig om,
A t Lyset til Verden med Frelseren kom ;
A t A lt, hvad jeg veed, er kun Tomhed og T a n t, H v is ikke m in Kundskab hos Christum jeg fandt, A t, er jeg end fattig i Aand og Forstand,
M in V iisd o m er H a n.
T u hellige N a t:
H os D ig har jeg fundet m in rigeste S k a t.
Lad Verden opsoge sin Lykke ved D a g ,
Dens Lofter er G lim m er, denS S m iil er Bedrag;
D u gjemmer m in Fred, og D u sjunger m in Trost M ed Englenes Rost.
M o d Fristerens I l d
D u stiller D in Skygge, saa kjolig og m ild ; M ed qvcegendc D u g D u husvaler m it S in d , N a a r Angerens Taare mig brcrnder paa K in d ; D u lukker m it Ole i Afskedens S tu n d
T il fredeligt B lu n d .
Boye*).
' ) Aandeligc D igte og Sange. Horste S a m lin g , S . 95.
D i l l se g.
i .
De h e l l i g e tre R o u g e r .
Melodien, sindes ikke angiven.
„ A e ili g er den H im m el blaa, Lyst det er at see derpaa;
H vo r de gyldne S tje rn e r blinke, H v o r de smile, hvor de vinke O s fra Jorden op til sig!
Kom m er, S m a a , og horer t i l ! Jeg for Eder sjunge v il
O m saa lys og m ild en S tje rn e ; Jeg det veed, I hore gjcerne:
H im len horer Eder t il!
D e t var m idt i J u le n a t, H ver en S tjerne glimted' m a t.
M e n med Eet der blev at ftue E n saa klar paa H im lens B ue, S o m en liden Stjernesol.
Langt herfra i Osterland S to d en gammel Stjcrnem and, Saae fra Taarnet vist paa Him len, Saae det Lys i Stjernevrim len, B le v i S in d saa barneglad.
N a ar den S tje rne , lys og blid, S ig lod see ved M id n a ts tid ,
31
V a r det S a g n fra gamle Dage, A t en Konge uden M age S kulde fodes paa vor J o rd . D e rfo r blev i Hstcrland
N u saa glad den gamle M a n d ; T h i han vilde dog saa gjcrrne See den lyse Kongestjerne, F o r han lagdes i sin G rav.
H an gik t il sin Konges S l o t ; Kongen kjendte ham saa godt, H o tte og med Hjertensglæde, A t det Lys var nu tilstede, Hvorom gamle Spaadom lod.
H a n med S o n og Stjernem and F lu x uddrog af østerland,
For den Konge at oplede.
F o r den Konge at tilbede.
S o m var fodt i samme S tu n d . K lare S tje rn e hastcd frem, Ledte dem t il Bethlehem ; Over H ytte n lav og lille S to d saa pludselig den stille, Straalede saa lyst og m ild t.
Glade udi S j a l og S in d Gingc de i H ytten ind.
D e r var ingen Kongethrone,
D e r kun,sad cn fa ttig Kone, Vugged B a rn e t i sit S kjod.
Osterlands de rise Moend
Fandt dog S tje rne n der igjen, >
S o m de skucd i det H o ie ; T h i i B a rne ts milde 9 ie Funklende og klar den sad!
Den var dem et Tegn for vist, A t de saae den sande E h nst;
D e rfor bsied' de sig glade, Qffrede paa gyldne Fade Rogelse med soden Lugt. —
V il I S m a a ei ogsaa gjcerne See den lyse, milde S tje rn e ? F or den Konge dybt J e r doie, S o m Guds M g e har i Eie, Og v il lukke J e r derind?
B o ie r Eder kun, I S m a a ! H an fra H im len seer derpaa.
Sender H a m med Hjertensglæde Lov og P r iis til hoie Scrde, D e r er Rogelse for H a m . S tje rn e n ledte vise Moend T il nyfodte Konge hen.
I har og cn saadan S tjerne, Og naar I den fslge gjcrrne, Komme I til Iesum vist!
33
Denne S tje rn e lys og m ild, S o m kan aldrig lede vild,
E r hans Guddomsocd det klare, E o m han lod os aabenbare, T il at lyse for vor F o d !
Grundtvig*).
II
Je sus i det t o l v t e A a r .
(Julcaftensang fo r B o r n .) M e l. O p glLdes a lle , glcrdes nu.
A o m , G lu tte r smaa! kom I kun hid!
I denne sode Ju le tid V o r glade S a n g skal lyde.
K o m ! lad os, for vi gaae til S e ng, N u synge om en lille D re n g :
Den S a n g vil Hjertet fryde.
H vo r I saac S olens Morgenglod S a a deiligt farve H im le n rod.
Langt bort i Ostcrlide,
D e r boede i en gammel B y E t lille Drengebarn, hvis R y E r bredt om Verden vide.
E n Tommermand i Nazaret, Den jevne Joseph, slet og ret,
' ) Historiske Psalm cr og R iim , udg. af L. C. Hagen, S . 59.
S ig tog en deilig Q v in d e ; M a ria var saa hvid og ro d ; H ist I paa hendes Moderskjod K a n Jesusbarnet finde.
Dog Nazaret var ei dets H jem , N e i! det var fodt i Bethlehem ; En Krybbe var dets Vugge.
D e r lyste Nattens Stjernedag, M e n s Konger under ringe Tag S ig dybt fo r B a rn e t bukke.
M e n Jesus snart bleo ftcerk i Aand, H a n voxed under Herrens Haand.
D e t var ved Paafkctide,
N ys har han fy ld t sit tolvte A a r, D a t il Jerusalem han gaaec Ved Tommermandens S ide.
D id hans Forceldre soer hvert A a r, T il H o itid i den blide V a a r,
N a a r Lammets B lo d var rundet;
I Templets Hvoelving der de sad, A f S in d og H u saa from t de bad;
S a a de tilbage stunded.
D a nu de skulde reise hjem, B le v B a rne t i Jerusalem ;
D og — Joseph og hans M oder E n D ag ad Veien fare hen,
35
Hos Neisefaller ham igjen A t finde de formoder.
D o g , ak! de krasse der ham c i; — Tilbage gaaer da deres V e i;
D e blicr saa mod
i
S inde . D e lede hele Dage tre.M e n intetsteds han er at sec;
H vo r skal de dog ham finde?
T ilfidst de vende sig didhen.
H vo r de skriftkloge, vise M a n d Udlagge S kriftens Tale.
Sec, lille Jesus sidder der,
s)g hoit hans Viisdom agtes her I Templets Laresale.
Og In g e n nok sig undre kan P a a hans utrolige Forstand;
D og bloder M od'rens H jerte:
" H v i vilde D u dog handle saa?
" S a a langt fra mig og Fader gaae?
" D i ssgre D ig med S m e rte ."
D a svarcd han M a ria saa:
"H erhen det burde mig at gaae,
" O g hos m in Fader v a re ;
"D e n Gjerning, som ham horer til,
"D e n stedse jeg udrette v il ;
" M e n ham fkec P r iis og 2Ere
Forfcerded' Alle paa ham saae, Og In g e n kan det O rd forsraae:
" H v o r mon han vel har hjem m e?"
M en dog hans Tale trcengcr ind D y b t i M a ria s , S jc rl og S in d ; D e r gaaer den ei ad Glemme.
M ed Faer og M o e r han nu gaaer hjem ; S a a tro, saa from han er mod dem, H a n gjor dem A lt til Baade.
Og som han voxer nu i A a r, I V iisdom videre han gaaer, Og fremmes i Guds Naade.
T o g — selv da han var blevcn stor, H a n elfked In g e n meer paa Jord, End B s r n , faa smaa, saa speede.
" K o m ! " sagde han, " t i l mig, I S m a a ! K u n H vo der blier som B a rn , kan naae T il Himmerigets Glcrde." —
Og nu, god N a t for denne G a n g ! D l Ende kom vor Julesang,
Og det er saare silde.
Gaaer derfor, S m a a b o rn ! smukt i S<ng, Og drommcr om den lille Dreng,
De D rom m e blier saa m ilde!
Christensen *).
H i ^ ^ H a n s Christ. Christensen, P r r s t, Odense 1833, hos S . Hcmpel, S . 59.
