Den polske kongesøn 1
2
En konge og en dronning i Polen havde en søn, som de elskede højt, og som de 3
besluttede at sende ud at besøge andre lande, for at han kunne udvide sine kundskaber 4
og sin erfaring og blive endnu dygtigere til engang at regere sit folk. De lovede sig et 5
stort udbytte af rejsen, for prinsen var, skønt ung, af en alvorlig natur og havde kun 6
den fejl eller særegenhed, at han aldrig ville spise fisk, fordi han, uvist af hvilken 7
grund, havde fået modbydelighed mod alle dyr med skæl. Dette gjorde den gode 8
konge og hans dronning ondt, fordi de selv holdt meget af fisk, og fordi deres rige 9
havde en overflødighed af de herligste fisk, såvel fra havet, som fra åer, floder og søer.
10
Til at ledsage prinsen på hans rejse valgte de en ung mand, der var kendt for sin 11
klogskab, sindighed og blide karakter. Ham blev det for afrejsen indstændig pålagt 12
såvel af kongen som af dronningen at vogte vel på prinsen, om mulig få ham til at 13
spise fisk men især afholde ham fra kvindekærlighed, medmindre kærlighedens 14
genstand var jævnbyrdig, af fyrsteligt blod.
15
Prinsen rejste da med denne ledsager under den gode konges og dronnings, hoffets 16
og hele folkets velsignelser, og da de efter to dages sørejse steg i land på en fremmed 17
kyst, var det første, prinsen lagde mærke til, en meget smuk, ung kvinde. Eftersom 18
hun kun var datter af en simpel adelsmand, ville hofmesteren nødig lade prinsen 19
opsøge hende; men da han var så klog og vidste, at kærligheden er en lidenskab, der 20
tiltager ved hindringer, besluttede han ikke at modsætte sig, og fulgte selv med prinsen 21
til besøg hos adelsmanden.
22
Efter kort tids forløb mærkede hofmesteren, at prinsens kærlighed, selvom han ikke 23
hindrede den, alligevel steg, og han besluttede derfor at tilintetgøre den med klogskab.
24
Ved et aftenselskab hos adelsmanden bragte han samtalen hen på den nyere tids 25
mærkværdige mikroskopiske opdagelser, og da han havde et af de dengang 26
nyopfundne stærke forstørrelsesglas med sig, indrettede han det klogt således, at han 27
fik tilladelse til at lægge forstørrelsesglasset også på den unge dames liljehvide hånd, 28
ja på hendes endnu blødere, finere kind, og da prinsen efter hofmesterens ønske så 29
igennem glasset, måtte han se, at hans elskedes fine hud - som enhver anden dødeligs 30
var skælagtig.
31
Samme aften spiste kongesønnen fisk.
32
