Spillemand på fonograf

Spillemand på fonograf

Optagelser med spillemanden Thomas Johansen

i

Kås, 1909

Af Svend Nielsen

». .. Min melodiindsamling er nu afsluttet. I de sidste to dage harjeg

ikke bestilt andet endat traverundt fra stedtilstedi øsenderegnvejr.

I

Åby-egnen

varudbyttet af gi. visemelodier højst magert, derimod er der endnu resteri denne_egnaf de gi. folkedanse.

Jegfik derfor telegraferet efter nyefonografvalserog en 56-årig spille¬

mand indspillede så dansemelodierne. Jegtog kun melodier til turdanse

derimod ikke til runddanse(vals o.l.)«.

Denne kortfattede rapport skrev den unge Hakon Grimer Nielsen d. 23.

juli 1909 hjem fra

Åbybro

i Vendsyssel til Axel Olrik på Dansk Folke¬

mindesamling i København.

Griiner Nielsen var på det tidspunkt 28 år gammel. Tre år tidligere

havde hantagetcand. mag. eksamen i dansk, historieogtyskog varstraks

efter blevetansatved den nyligt oprettede Dansk Folkemindesamling ^som

assistent.

Allerede året efter sin ansættelse, i 1907, havde han såværet ude på sin

førsteindsamlingsrejse, ogmedsig havde han haft det revolutionerendeny

hjælpemiddel, der gjorde det muligt at fastholde selve det, man hørte.

Inspirationen hertil havde han formentlig fra musikforskeren Hjalmar Thuren, der allerede i 1902 havde lavet en storstilet indsamling af folke¬

musikpå Færøerne vedhjælp af fonografen.

På denne sin første rejse deltog Griiner Nielsen først og fremmest som

ledsager for den da 64-årige folkemindesamler, Evald TangKristensen med

den _opgave atforevigesangen hosen række af de folk, somtidligere havde sungetfor Tang Kristensen.

Nu varhanaltsåafstedigen,ogdennegangalene. Han vartagetafsted d.

11.juli fra København, oghans rejserutevargåetoverKvisselogTolne til

Hakon GrunerNielsen ogHjalmar Thuren

vedfonografen.

(Foto:H. J.Barbyfør 1912).

Hjørring. Disse steder havde han bl.a. optaget eventyr. Derfra rejste han

videre til Brønderslev, der fra starten havde været hovedmålet for turen.

Herboede Mette Sofie Jensen, som Evald Tang Kristensen i 1900 havde optegnet folkevisetekster (men ikke melodier) efter. Af korrespondancen fremgår det, at GrunerNielsen for at træffe hende hjemme havde måttet udskyde rejsen^enmåned.

Den 20.juli varhan nået frem til

Åbybro

jernbanestation, hvorfra han

sendte kort hjem til Olrik. Han udtaler sig her ganske positivtom rejsens resultater:

»...Udbyttet afrejsen forekommer migatværerettilfredsstillende: Me¬

lodier til Adelbrun, Frydenborg, Stedelil, Der sad en frue og viklede guld, Svend Vonved (melodi gammeldags) Rigbolderik, visenombonden

og tiggeren (omkvæd: I himmerig der ^er stor glæde) ^o.s.v. Desuden mindst8 hidtil ikkeoptegnede Æventyr. 1 Æventyrerheltetandethalvt

fortalt ind i fonograf, den fonografiske gengivelse herafmeget tydelig. I

alt^eriVendsyssel hidtil brugt 18 valser. Ærbødigst H. Gruner Nielsen«.

Firedansemelodier, somertrallet afenafsangerne,glemteGrunertilsyne¬

ladende iopremsningen; de stårnævntbagefter det hele.

På baggrund af dette brevs tone må man nok karakterisere brevet fra

d. 23. somnogetspagerei mælet.

I dag kan vi imidlertid ^væreglade for resultatet af Griiner Nielsens tra¬

ven i _regnen i

Åbybroegnen,

for den sikrede ^os de første lydoptagelser herhjemme afspillemandsmusikken, ja nogle af de megetfå danske spille- mandsoptagelser, der overhovedet eksisterer fra tiden før båndoptagerens

fremkomst islutningen af 1950'erne.

10 valser med ialt 22 melodier blev det til, og det i en teknisk kvalitet der, når alderen og omstændighederne tages i betragtning, er forbavsende god.

Melodierne gengives her i den rækkefølge, hvori de erindspillet. Totu¬

ren er dog rykket hen til treturog firetur. Den findes på^en valse sammen med et par sange, der er indspillet på et tidligere tidspunkt end Thomas

Johansens øvrige melodier. Enten er det sket på den sidste stump valse,

GriinerNielsen havdetilbage, før han fik telegraferet flereover, ogi så fald

erdetaltså vedenandenoptagelseslejlighed end den, hvor de øvrige danse¬

melodiererindspillet, eller også^erforklaringen den, atGriinerNielsen af sparehensyn har udnyttetenubrugt del afentidligere indspillet valse.

Melodierne er skrevet i en sammentrængt form, der kun medtager de

mest karakteristiske_oglettest beskrivelige træk i Thomas Johansens spille¬

stil. Nedskriften kommer herved lidt mere til at svare til de nedskrifter, spillemændene selv lavede af dansemelodierne i deres skrevnenodebøger.

Peder Mikkel

Bøhmerolansen

m

r

m

~£ ir

m5 ^—f~n

—f~~**

i

F w L

f

HH

u , ..

1 • -i'

j

m NN

Ut ^

* 0

11

mm ^ 1

Vals

t;

^{^fÅ"» *• * I-i/■"}

^rrfifi

^{1 ffff] -r-—^- -Jr-j-+4rn.4~t-A-}iJiii}* * 11

-*•

M\f ^

-IL

M

iffi

VaLs

^ U LJ-<

#

J J *

& #-H

hi rftj

*

rtf

OTSH

ffff

""*

u E

» » *»J

1J -fffffij

-■<—

j~ —

« ——®—4

frflp

i », ♦1

filJ .11.

ti y J _L J

f T *f =Af

# f # r

V-

1 1

K# r* * 4

p r/fif

J ■

(mølf 1.

Spåns

im

k vals

\ ^{J II,}

V

9

J=J^i -H-t

^-l-L

1 ua J—

r g f r

_XL:! <|

¥r=h

^{J Ml}

i i J

j -

;r~K~n

Ö »

'r r rip.

r-Wr+1

'-f—p #

y*=*J

"hrrh

i _*

jj«

—i

J

^{i f}

!—<J-

—f—t-u r

Ji i

^f

uh

^

L.C ö I

Matros,vaLs

j -* n

=i=f

^=H=

f-

N J 1J

F

"3i*>r

^{f ? r}

W—"

f-ft ^, 4.

K ji>'

^{>f if}

1—9—'--

H=p

E=MT

^{* # 9}

r "EJH p ri^

-ä» pf c f f ^t II X

V

¥f=ri

t=t±±

i I L—

j=Fff

—1— ^-

, 1 ^, -

M=y f ir r Hi '

V4—r

^{P ir-—?—n*—}

ir

5--rn =1

rJ n1 M=i=t

^{Å~i~~ 1 'r i p r -}

Charlotte

J=140

T-rl'LfJ

Bette Meth

»j

Fandango

Totur

J= 130

Jjli Jlir-nriT fr|f Cffr

P

Tretur

"K—n ^=P=i ifHh

^{f r ff> rrrri*}

T

Firiur

t-\

<

s—fri I r ri

i J

il fri

UM-J—

j~1~T _=N=r

J B

<—0+

§ 3J II

i*nr

_*r ⁱm ^{rr -}

m ø '

r

-r

*—^^—

] 1 id u

«■>

Å.

é

m

1 T

™

*«# >|l«

»*IF~

K _vir r—df rf—^t

fe

^{ir q3-f}

if fitffrl

^r

^r

^{lir V Ih}

r 7|r

^{■=-! 4 '}

^'r lp

^{1 i 7 !}

J.-80

jn'NiwiVff ^s

ur

Ferntur

i pi ^»2 JJ^{#■ å a}

—

< ^

j a— « 1 ■<

Mølledansen

„aj.-80, ^.

,|«i fjr ^r j jf»? -I ir f rirr^if'f ^• f *r rirr»rw-j =j

Syvsprinq

k/j⁼H24

P§Hl ^{J^ij n}

N=

?

'f J

ÉP

nij HjHfJ I

Syvtrit

. '1-

»rT ir firzg ^É ¥

Spring Forkert

Jk*J-136, I i

jffit'-J M rir Ef'^r

->♦,_{^^ y}^x _-C

—fTf—pi

^T~f—f'Ti

fif

sr j ^ø

11 rip-'z^

Stivben

JH54/

Hoftur

9 99 W _ , 1 9 •

T

i ri _.*1

i«n ^

9 9 9 9 0 9 9»

\ii n &

■*

' SUr

vtt_ fT p r\

FinqerpoLka MJ-"132r

^,

3-J-.-.-

•

r f g=#:

* J *

f

fFffl

JI

rff

|J

j ir ^f

U J J' "

ir # L ift-kjfrJHPi⁰

n n

*.-4-4-*, 1—■ !—1—

ti-

h\f ^iV' rfif [

^V

3—'

É=F^

)*

r ø i J

}=^_::s=rt

i

9 -H SS-P L -'—<-

=E%=

"P*

? I

3øde~(;u

•*

ren p

j j

|Æ Lf

-0

^J

SP j

J J 4

jj

wfr

T*

-s|

<M=? l i ^{* 'r ^}

¥*=^

#=fTf

^{>' 0 I}

9

i+=w

^Il

^KJ

^{II IF kl}

^hl.

^IJi--

P ir

Skorna«

nJ=ioo

jerdar

^IS

-3—*« ^y ri

ifarM

^0» 0 0 N^

iJ

ir-a

r^=

^F#1t

y 4

pi >f

^{1 r f r}

1J141

T 1

'f"T"f"fm

-1 r~b r

n iiri

=

if- _

rit Tf f

p~~r r ' r r

ø ø M 9 T

é±=g

Thomas Johansens

spillestil

Udoverdetfantastiske, der ligger i selve det,atvi i disse fonografoptagelser

i nogle korte øjeblikke oplever spillemanden selv, har disse optagelser en

afgørende betydning forvorbedømmelse af den ældre spillemandsmusik.

Den ældre spillemandstradition i Danmark kendes først og fremmest

gennem det meget storeantal dansemelodier, som spillemændene selv har

nedskrevet i deresnodebøger til støtte for hukommelsen. Alene på Dansk Folkemindesamling findes der omkring 700 sådanne nodebøger med et indhold afmere end 50.000 melodier. Nogle fa af bøgerneerskrevet førår

1800,men hovedpartenernedskrevet indenfor perioden 1850-1900.

Thomas Johansen erfødt i begyndelsenaf 1850'erne,og erformodentlig begyndtatspille til dans i 1860'erne. Hvis han havde skrevet sine melodier

ned (hvad han ikke har), ville det formentlig være sket i 1860'erne eller 1870'erne, og de ville altså komme til at ligge indenfor hovedgruppen af spillemandsbøgerne.

Og defleste af Thomas Johansens melodier kendes fra forskellige spille- mandsbøger fra denne periode, så fonografoptagelserne giver os en mulig¬

hedfor_{at se,} hvad spillemændene faktisk spillede i forhold til det, de skrev.

Lados someksempel tage»BetteMeth«, såledessomden erskrevet i en

nodebog fra Thy^ca. 1870.

Den skrevne melodi fremstårsomet enkelt_og»glat« forløb af ottendedels-

og fjerdedelsnoder. I hele sin karakter har den en besnærende lighed med

det nodebillede, vi kender fra f.eks. Mozarts »galante« musik, og mange danske spillemandsmelodier, hentet fra spillemandsbøgerne, ^erda også af ikke-spillemænd blevet spillet,^{som var}det Mozart-musik.

ThomasJohansensmelodiereraltandet endenkle, glatte og pæne. Det

mest slående ved hans spillestil, udover tempoet, der ermeget hurtigt, er desærlige »ryk« i musikken, somhan skaber vedatvariere pressetpå buen

og ved sine bevidste bueskift. Herved formår han at forme forløbet af de enkelte _{toner og} af fraserne, så rytmen kommer til at stå accentueret og

spændstig påenmegetpersonligmåde, også melodien kommer tilatfrem-

stå som en kæde af klart formede detail-forløb, uden at det svækker hel¬

heden. Desværre ^eralt dette temmelig umuligt at gengive i nodebilledet,

detskal høres.

En række forslag og forsiringer accentuerer rytmen yderligere ^og giver samtidig også melodienensærlig kolorit.

Endeligerder ogsåensærlig rytmiskogfølelsesmæssig effekt i de udråb,

som Thomas Johansen kommer med i nogle af melodierne. De forekom¬

mermesti_overgangenmellem demelodiske fraser.

ThomasJohansensspilerogså imodsætning til nedskriften flerstemmig,

idet han_gørbrug afenrækkedobbeltgrebog laderløse strengeklinge med.

Deter en flerstemmighed, derervokset ud afenspillepraksis: tonernebli¬

verliggende efterforslagene, og deløse strenge (det kan bådeværeover og under melodi-tonen) slås undertiden an i forbifarten, når det passer i

melodien.

Bueføringener ret staccato-præget, ogdetersjældent, atnodernesløjfes

sammen, men på den anden sideforekommer springende bue kun enkelte

gange.

Selve melodien ligger heller ikke fast, således ^{som man} af den skrevne

form kan forledes tilattro. Fonografoptagelserne^erganske vistsåkorte,at melodien kun gennemspilles én gang, men indenfor melodien gentages hver afrepriserne (8-taktsafsnittene), ogdisse to udførelser af den samme frase kan værenok såforskellige, således ^somdet ^sesaf de togennemspil¬

ninger af 3. reprise i »spansk vals«.

Spillemanden Thomas Johansen

Hvem varda denne spillemand, Thomas Johansen? Ja i det spørgsmål er GriinerNielsenos ikke til _megenhjælp. For ham, som for defleste andre

forskere i første halvdel afvortårhundrede, var det dettraditionsstof, som meddeleren kunne, der var spændende, ikke meddeleren selv, og Griiner giveros kun hansnavn og hans alder samt den vage stedsangivelse,

Åby¬

egnen, og først fornylig fandt man frem til hans hjemby, der viste sig at

være Kås i Jetsmark _{sogn, ca.} 10 km nordvest for

Åbybro.

Egnen han ^ar¬

bejdede i,varområdetvestfor Store Vildmose ud mod Vesterhavet.

I efteråret 1982 besøgte jeg Kås og kom her i forbindelse meden række gamle folk, der havde kendt Thomasogdansettil hans musik sombørn og helt _unge.

A. C. Andersen fortalte:

»Vi huskerjo nok Tammes med de herstore bakkenbarter. Det var en storsvir, nårhan komoppå tribunenogspillede til juletræ^ogbørnebali

Kås forsamlingshus. Detvar da en grumme svir, dervar da forældrene

medogså«.

Thomas Johansen havde enlillegård medca. 25 tdr. land,menlandbruget

varnok ikke det, han gjordemestved, ^oghuset^varmegetforsømt ^ogfaldt

mereog mere sammenmedårene.

Pædagogenogforfatteren Jens Sigsgaard harsombarn boet nabo til Tho¬

masJohansen:

»Ja Tammes Johansen somvi kaldte ham. Jeg kendte ham i hvert fald godt indtiljeg ^som 17-årig forlod Kås. Vi børn holdtmeget af ham, for

han var altid en glad sjæl. Nu som voksen vil jeg sige, at han varnok nogetafenlivskunstner, der interesserede sigmere for sin musik end for sitlandbrug«.

Han havdenuogså nokatsetil. Hansformiddag gik medatkøre mælk for

et nærliggende mejeri, og dertil kom så spillemandsjobbet, som kunne holde ham_oppetil ud pånatten.

Endnuet hverv, somhan huskedes for, men somnok ikke kastedemeget afsig, varhvervetsom ligsynsmand. Når hansammen med den anden lig¬

synsmand kom skridende ned gennem bygaden i sort frakke og stiv hat, begyndtesnakkenatgå^om,hvem dernu vardød isognet.

Han varfødt 1851 (og varaltså 58 år, da indspilningerne blev lavet), og han døde i 1935, 83 år gammel. Hans kone hed Johanne, og de havde en søn, derogså spillede violin,menaldrig blev spillemand.

Hjemmet (måske især konen)varstærkt religiøstpræget, som egneni det

heletagetvardet, ogThomasvartotal-afholdsmand.

I sidste århundrede _ogendnu i begyndelsen af dette, foregikdansenmest rundt om på gårdene, når der var fester, men tit dansedes der også på almindelige aftener hjemme hos Thomas selv.

A. C.Andersen fortalte:

»Hos Tammes havde degudskelov deres storstue. Det varsådan enstor stuetil højre forgangen, ogdervarjo godt med fjællegulv, og dertum¬

ledeungdommen sig,-ogde ældre også. Deungedefik lærtatdanse ved

TammesJohansen. Men detvarikke fordi dervarnogetuhumskt under

nogen somhelst form, heller ikke drikkeri.-Derskulle danses.

Når Thomasspilledeistorstuen, hvor stod han da henne?

Åh bevares, der var da ikke noget, der kaldtes at stå op. Nej så var remedierne stillet an. Sådan et bord som det her (slår i spisebordet, vi

sidder ved), det satte de hen i et hjørne, og så en gammeldags pufpå

denneherhøjde (viser 30-40 cm overgulvet) én, der passede til at sætte symaskinen ned i, den blevsatforan.

Hankom så der_oppå bordet, ogfødderne herop på skammelen,også

»tyrede han nok med de gule«.

Og så sad han jo og slog takt med fødderne på skammelen, det varjo

en gammeldags puf med trælåg, så der kunne nok komme klang i med støvlehælene.

Ogtrampethørte det medtilmusikken?

Ja detgjorde pine da så. De dansende stampede daogså i gulvet. Når

dervarrigtiggang ien sekstur, så ku' de da nok lade dem forstå med, at derskulleværelivoverdet«.

Af hvem ellerhvordan, Thomas har lært at spille, ligger hen i det uvisse.

De folk, der idag husker ham, har kun oplevet ham som ældre mand.

Måske erdet rigtigt, som A. C.Andersen i Kås fortæller, athanaldrig har

faet _nogen egentlig uddannelse, men har lært det hele gennem praksis.

Noder kunne han i hvert faldikke,oghan fik heller aldrignogenelever.

Selv om han af_og til havde andre spillemænd med sig udat spille, ^var han stadig i 1909 enerådende i Kåssom spillemand: skulle derværedans,

vardetham, der blevkaldt på.

Omkring første verdenskrig dukkede der imidlertid en ny musikergene¬

rationfrempåegnen, som spilledemere københavnerprægede tingogind¬

førte de nye amerikanske danseformer. De overtog efterhånden forenings-

ballerne _og familiefesterne, og det ser ud, som om de ældre danseformer meget hurtigt og effektivt blev rendt over ende og forsvandt fra danse¬

gulvet.

Thomasspillede dog videre imindre omfang højtopi sin alderdom.

Regnskabsbogen

Udover dissepersonlige oplysningeromThomas fra folk, derhusker ham,

var det imidlertid så heldigt, at der hos hans barnebarn fandtes en notes¬

bog, hvori Thomas blandtmegetandet harført regnskabover, hvor han det pågåendeår har spillet, oghvad han harfået for det. Dette regnskab omfat¬

terårene 1907-11, 1914,1921-23og 1925.

Sidefra ThomasJohansens

regnskabsbog:

regnskabetfor begyndelsen af1909.

Hererregnskabet for 1909:

Spillemands Penger i Aaret 1909

Spillet i Skolehjemmet til Juletræ og husflis Edlever. Juletræ tjente jeg

7 Kr. _og8 Kr.

ogtil Stiel Juletræ 7 Kr.

ogligeledes til Bald 8 Kr.

ogtil Prokurator Bald 5 Kr.

Spillet til Sagfører Tofts 5 Kr.

Spillet tilLarsOrtofits5 Kr.

Spillet til Jule Bald hos Anders Gravers tjent 8Kr.

Spillet til Afholdsforeningen i Pandrup afholds Hotel tjent 2 Kr.

Spillet hos Sagfører Toft tjent 5 Kr.

Spillet til Giminstik Bald i Forsamlings Huset (Kås) 2/2 1909 tjent jeg

4 Kr.

Spillet i Pandrup Kro tjent 5 Kr.

Spillet til Sneker Chr. Jensen Purkjær tjent5 Kr.

Spillet til Gammelmands Bald i Purkjær tjent 5 Kr.

Spillet til Jens Vegter tjent 5 Kr.

Spillet i Forsamlingshuset tjent 5 Kr.

Spillet til Bald tilJens Vegter5 Kr.

Spillet til Bal i Ostrup tjent 5 Kr.

Spillet til Bald med de Gamle 5Kr. detvartilJensVegteri Purkjær Spillet til Baldtil Jens VegterPurkjær5 Kr.

24/4 Spillet til Födselsgilde til Jens Christian Sneker Pandrup Mark

5 Kr.

Spillet tilJensStusgaards 5 Kr.

10/6 1909 Spillet til Bry lup til Niels Peters^paaLundbæk tjent jeg 16 Kr.

4/7Spillet til Födselsgilde i Skolehjemmet hos Lærindentjent jeg 10 Kr.

1909 Spillet til Sølvbrylup til Tybo Christian Volkjær tjent jeg 4 Kr.

50 Øer

Detvarden 20juli Spillet tilLaaseBald i Pandrup tjent jeg 5 Kr.

Den 8 September 1909 blev Johannes Johansen forlovet med Ane Ma¬

rie PoulsenRögel

Spillet tilHøstBald i Toftegaard 10 Kr.

ogtil 10 Mandsbald iHuset 5 Kr.

ogtil Höst Gilde i Ostrup 10 Kr.

ogtil HøstgildepaaEikersmindeogi Fristrup til Bald 5 Kr.

Spillet til Bald i Rævhede 2 gange den ^{ene gang} 10 Kr. og den anden

gang 10 Kr.

ogtil Lars Christians Bald 7 Kr.

ogtilSyrinesBald 7 Kr.

ogtil 10 Mands Bald hos JensVegteri Purkjær 6 Kr.

Spillet til 10 Mands Bald iHuset 5 Kr.

ogtil Søren Christians Basel i Lundergaard 25/11 1909 tjent 7 Kr.

Spillet til Severien Volkjær 6 1/2 Kr.

Spillet til Børnebald Lundbak 3,50

til Soi Niels ChristiansBrylup tjent 4Kr.

iAlt forAaret 1909 305 Kr.

Gennem disse regnskabsoplysninger kan vi danne os et indtryk af hans spillevirksomhed.

Dansesæsonenligger ganske klart i vinterhalvåret (fra september til maj).

I denne periode er Thomas ude med violinen ca. en gang om ugen, ja i januar, hvor der ogsåerjuletræsfester, bliver det tiltogangeugentlig.

Fra maj til august spiller han til gengæld kun ca. hver 3. uge og det er

først_og fremmest til familiefestlighedersom fødselsgilde, bryllup og sølv¬

bryllup. At dansen er sjælden her hænger selvfølgelig sammen med, at

sommeren er enarbejdsmæssig travl tid.

Thomasopregner somvist 40 baller i løbet af året, ogbetalingen^pr. gang

er for det meste mellem 5 _og 10 kr. Den højeste betaling er 16 kr. foret bryllup, ^mendethar måske også strakt sig^overflere dage.

Hvadenten der udover de 40 nævnteballerernogle, derikke erskrevet ned, eller detskyldesen sammentællingsfejl, så angiver Thomas ved årets udgang de samlede spillemandspenge for 1909 til at være 305 kr., mens

summenafdeopgivne honorarer kun bliver 252,50 kr.

Hvad de 305 kr. harbetydet for hans økonomi, kan ^man få^en fornem¬

melse af, når man ved, at hans daglige mælketur (4-5 timer om dagen?)

sammeår_gavhamenindtægt på knap 800 kr.

Udover familiefesterne: fødselsgilder, bryllupper og sølvbryllupper og

julefesterne samt tre høstgilder ^er der også tale ^om et stort antal privat- organiserede festen gammelmandsbal, timandsbal, låsebalog en del baller

udennærmereangivelse.

Her _synes specielt Jens Vegter i Purkjærat have været en central skik¬

kelse, måske fordi han har haftenstor stue,der harværetgodatdanse i.

Endelig er der en del foreningsballer, dels i afholdsforeningen og dels i gymnastikforeningen.

Stedsangivelserne giver et fingerpeg om udstrækningen af Thomas

Johansens spillemands-territorium. Udfra de stedsangivelser, det harværet muligtatlokalisere,erdetrimeligt atskønne, athanhar spillet i enradius

afhøjst 8 km fra sit husmandssted i Kås.

Afregnskabsbøgerne for de følgende år fremgår det, athansspillemands- virksomhed eri aftagende: i 1910 spillede han 30gange, i 1911 26 gange, og fra 1914 bliver det kun 7 ^gange eller mindre årligt. Man kan ^se, atdet først_ogfremmesterjuletræsfesterne for børnene, han far lov tilatblive ved med,ogdeterdaogså førstogfremmest fra juletræsballerne, de fleste af de folk, jeg talte med, kunne huske ham.

Repertoiret

GrimerNielsen nævneri sit brev tilOlrik, athan kun togmelodier tiltur¬

danse.

Af disse turdanse er 8 beskrevet af Johanne Larsen fra Vennebjerg (30

km nord for Kås) i 1902*, nemlig: Spansk Vals, Matrosvals, Fandango (derer en rækkedans), Totur, TreturogFiretur, Femtur^ogJødetur. Tilen række af de andre melodier findes der dansebeskrivelser fra andre steder i landet.

Men hvad dererbemærkelsesværdigt er, atnår jeg talte med de folk, der

havdeoplevet Thomas Johansen somspillemand (ogaf dem var derda et parstykker, der^varmere end 10år i 1909), såmente ingen af demathave

set mere end tre afdem danset nogensinde, heller ikke efter at de havde

hørt melodierne.

Detre, man havdeset, varPeder Mikkel,Bette MethogStivben, ogalle tre, menteman, varpardanse.

Derimod huskede de, at man dengang dansede en masse andre danse.

Foruden dealmindelige pardanse somVals, Fynbo, Hopsa ogSveitrit også

turdanse som Den toppede Høne, Den firkantede Sløjfe, Sekstur, Bette

Mand iKnibe, Svensk Skottish(=Svensk Maskerade), Kostrasejre, Ottetur, NapoleonogLancier.

Hvorfor Thomas Johansen?

En andenting, der også umiddelbart kan synes mærkeligt, er, at detover¬

hovedetvarThomasJohansen, somGriinerNielsen fik til atspille for sig.

Blot 10 km nord forKås, i byen Saltum, boede nemlig spillemanden Jens

PeterLarsen, kendt undernavnet»Spille-JensPeter«.

Spille-Jens Petervarjævnaldrende med Thomas, men ellers på mange måder hans modsætning. Han kunne læse og skrive noder, ^og han ^var

kendtfor alle demelodier, han lavede-melodier der stadigspillesogværd¬

sættes. Han var berømt som spillemand over hele Vendsyssel, og elever

kom til ham foratlæreogså andre steder fra.

Havde Griiner i almindelighedspurgt efter spillemænd og spillemands¬

musik, er der næppe tvivl om, at det var Spille-Jens Peter, man havde opfordret ham tilatopsøge.

Men forklaringen ernok, atGriiner Nielsen ikkespurgte en tilfældig. I

sin søgen efter folkeminder kom Griiner til Kås, og her henvendtehan sig

til den lokale skolelærer, PeterChristian Eriksen. Detved vi, for både han

oglærerinden har indsungetetparviser på fonografen.

Vi ved også fra samtalerne, at læreren og Thomas Johansen var gamle

venner og samarbejdspartnere fra juletræsfesterne gennem flere årtier, så

det har været nærliggende for lærer Eriksen at anbefale Thomas, når det

skulleværenogetmedgammel almuemusik.

Og måske er netop de ting, der adskiller Thomas fra Spille-Jens Peter, det, der tiltrak Griiner Nielsen:

Thomas lavede ikke den nymodens musik, (sådanne valse og polkaer

somGrunerundlod atoptage), han var ikke den udadvendte, den kendte,

menderimoddeniegentlig forstand lokalespillemand, forankret i sitsogn.

Jahan kunneoveni købet slet ikke læse ellerskrivenoder, ognodekyndig-

hed varjo i sig selv en nyere påvirkning fra bykulturen, samtidig med at den indebar risikoen for, at man fornyede sit repertoire ved at købe ^og spille den balmusik, der udsendtes i hektograferet og trykt formfra musi¬

kere som Bjerregård i Kjellerup og C.Møller i

Århus

(og hvortil bl.a.

Spille-JensPeterleverede stof).

Det Griinersøgte,vardengamletradition. Ikkedenmusik, somThomas

rent faktiskspillede til fødselsgildet i skolehuset hos lærerinden 3 ugerfør,

men denmusikhanhuskede, man havde dansettil før i tiden, dengang han

varung.

Og egentlig ville det være underligt, om Griiner Nielsen havde tænkt anderledes, for han søgte selvfølgelig det samme blandt spillemandsmelo- dierne, som han søgte blandt viserne og historierne. Han søgte fortiden i traditionen,ogdenkunne Thomas bedre give hamienuspoleret form, end Spille-JensPeterkunne.

Efterspil

Den 26.julivarGriinerNielsen tilbage i København, ogherfra sender han

etafsluttenderapport-postkort tilAkselOlrik:

»Hjemkomst mandag morgen. Samme dag fik Frederik Poulsen min fonografogafrejste til Samsø. Her lader det til, at der kan gøres en god

høst. -1Vendsyssel vil sikkert endnu kunne fasenhel Del gi. Danseme¬

lodier,menmed indsamlingen heraf har det ikke så forfærdelig hastværk,

da de gi. danse endnu her ^er i frisk minde. Det ^er vist bedst først at undersøge hvad værd deca. 25 dansemelodierer, somjeg dennegang har

faet medhjem; den fonografiske gengivelseerretvellykket.. ..«

Blev Griiner skuffet ved den nærmere gennemlytning af spillemands- optagelserne og kom i tvivl om deres værdi? - alle melodierne havde jo

klardur-tonalitet.

Eller vardet Olrik _og de øvrige forskere omkring Griiner, der viste sig

uforstående overfor initiativet med at optage spillemandsmusikken over¬

hovedet,ogherved kølnede hans interesse?

Ellervardetblot,somhan siger, fordi det ikke havde så forfærdelig hast¬

værk?

I hvert fald, selv om Griiner Nielsen senere i sin karriere beskæftigede sig indgående med spillemandsmusik, så vendte han aldrig tilbage til Tho¬

mas Johansen, eller forøvrigt til Vendsyssel i det hele taget, og de 22 melodioptagelser brugte han tilsyneladende aldrig.

Noter:

* I Foreningen til FolkedansensFremmesarkiv, originalbidrag derfindes på Dansk Folke- mindesamlingogkan beses med tilladelse fra FFF.

Summary

Village Fiddler

on

Phonograph

Twenty-two dancetunes played by Thomas Johansen,avillage fiddler from Kaas in Vend¬

syssel (North Jutland), and recordedonphonograph in 1909 by the folklorist Hakon Griiner Nielsenarethe earliest soundrecordings of Danish fiddle music.

Thomas Johansen'splaying is characterized by rhythmic life, gracenotes, polyphony and variation, and gives us a unique opportunity for comparing the manuscript score, handed downtousin the handwritten fiddlers'books,agreatmanyof whichare nowkept in Dansk Folkemindesamling amongother piaces (more than 50,000 tunes), with the actual music played by Thomas Johansen.

Apart from attemptingto describe therecording situation by the aid of Griiner Nielsen's letter-reports the artide givesapictureof Thomas Johansenas amanandafiddler through interviews withelderly people who remember him from their childhood, and bymeansof the information offeredby hisaccountbook in which he listed all theeventswhere he played for payment.

Thisaccountbook says that the dancingseason was in the winterterm during which he played about once a week; that the area in which he played was within a range of eight kilometres from his smallholding, and that his playing brought him almost halfasmuchashe earnedby taking milktothe dairy,ajob that took himatleast fourorfive hoursaday.

Thomas Johansenwas58 when therecording took place, andafewyearslåter he stopped playingon alarger scale. However, he lived till 1935.

A comparison between the recorded repertory and the dances that some elderly people today remember Thomas Johansentohave played around 1909 shows that GriinerNielsen

hadnotrecorded hiscurrentrepertory,but that whichwaspopulär in his youth and which had disappeared from the dance floor longago.