• Ingen resultater fundet

Oversigt over topografisk Litteratur 1931

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Oversigt over topografisk Litteratur 1931"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

179

TO DØDSFALD.

Aaret 1928 tog to Arbejdere i vor Historie bort.

Den ældste gik først bort i Aarets sidste Dage. Det var Sogne­

præst J. Richter i Vejen. Han hørte nu til Veteranerne, men man saa dog stadig lidt i Højskolebladet fra den flittige Mand. Hans Fader var en gammel rar Læge i Grenaa, som jeg husker fra min Barndom. I Grenaa fødtes da John Charles Louis Richter den 13. November 1850. Han blev theologisk Kandidat 1873, og efter forskellig Beskæftigelse blev han personel Kapellan hos den baade præsteligt og videnskabeligt fremragende Ludvig Wagner i Seest. Dermed var han knyttet til den grundtvigske Bevægelse paa Koldingegnen. 1879 blev han Sognepræst i Ringgive og 1893 i Vejen, hvor han blev til sin Død 28. Decbr. 1928. Allerede i Kandidataarene arbejdede han med Lokalhistorie. Det var an- gaaende hans Fødestavn Dyrsland. Siden fik han jo sin V irk ­ somhed i andre Egne, og her blev han Medstifter og Medredaktør i Historisk Samfund for Ribe Amt. Begyndelsen til vore Amts­

samfund. Ellers har han særlig givet sig af med Personalhistorie og Kunstarkæologi (Numismatik). Den venlige og livlige og fint kultiverede Mand var en fornøjelig Deltager i de forste Møder af Dansk historisk Fællesforening.

P. Eliassen døde meget tidligere, alt for tidligt. Han (Peter Marius Elias E.) var en sønderjydsk Gaardmandssøn, der havde arbejdet sig selv frem. Han var født paa Brunsgaard ved Rød­

ding 24. Juli 1874. Allerede 15-aarig var han paa Askov Høj­

skole og fik vel her det Skub, der satte ham i Gang for Resten af Livet. Han blev Avismand, først ved »Dannevirke« i Haders­

lev, saa i Nakskov, og tilsidst blev han Ritzaus Bestyrer i K ol­

ding. Her blev han Lokalhistoriker af den Art, der graver dybt og naar frem til virkelig at beherske dette Stof, der overfladisk set kan være tilgængeligt nok for at give noget, men som i V ir ­ keligheden stiller store Fordringer til den, der vil udøve Kunsten paa virkelig tilfredsstillende Maade. Der foreligger en Række bety­

delige Afhandlinger af ham foruden den dygtige Bog: Kolding fra Middelalder til Nutid (1910) Tobakken i Danmark (1912), Konge- aaen eller den gamle Grænse (1926). Selvfølgelig var han Med­

stifter af Vejle Amts historiske Samfund 1904 og har redigeret alle dets Aarbøger. Museet paa Koldinghus skylder ham meget.

Og siden Dansk historisk Fællesforening blev stiftet, har han været en livlig og ivrig Deltager i dens Arbejde. Det

(2)

180

var ikke sjælden ham, der fik Gang i en Forhandling, naar der skulde et djærvt Ord til for at komme over det døde Punkt. I Maj 1928 afgik han ved Døden, og vi vil savne baade

hans kendte Skikkelse og hans Arbejde.

P. Severinsen.

DANSK F O LK E M U S E U M S VIRKS O M H ED

1 FIN ANS A A R E N E 1926— 27 OG 1927— 28.

I

Efteraaret 1926 flyttede Dansk Folkemuseum fra Panoptikon­

bygningen, hvor Museet havde haft sit beskedne Hjem siden det aabnedes 8. August 1885. En Række mindre Ildebrande i Ejendommen, efterfulgt af en større Brand op til Museets V æg i Februar 1926, viste, at man ikke havde brugt for stærke Ord om Samlingernes uheldige Anbringelse i en almindelig Bolig­

karré, og at det vilde være uforsvarligt at lade Museet forblive i de usikre Omgivelser, indtil den endelige Ordning af National­

museets og Folkemuseets Bygningsforhold var vedtaget af Rigs­

dagen og gennemført. Det stod klart, at en midlertidig Ordning maatte træffes, og da Kunstindustrimuseets Bestyrelse velvilligt tilbød at stille den ene Loftsetage i dette Museums Ejendom, Bredgade 66. til fri Disposition i nogle Aar. vedtoges det at flytte Folkemuseet dertil. Efter at daværende Undervisningsminister, afd. Fru Nina Bang, havde skaffet den nødvendige Bevilling paa Finansloven (110.000 Kr.) til Loftsetagens Ombygning, indrette­

des her i Løbet af Sommeren 1926 et brandsikkert Lokale, hvor­

til Hovedparten af Dansk Folkemuseums Samlinger henflyttedes i Efteraaret 1926.

Lokalerne i Panoptikonbygningen lukkedes 3. August. Ind­

pakningen af Samlingerne paabegyndtes 27. Juli og afsluttedes 28. September, medens Overflytningen dels til de nye Lokaler i Bredgade, dels til Magasinerne fandt Sted i Dagene 28. Septem­

ber— 9. Oktober 1926. Efter Samlingernes Genopstilling aabne-

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Feigenberg, Cafeteatret 2010, s.. afspejler også i sin dystopiske grundtone den harme og angst, der mærkes, når pennen føres, mens katastrofen endnu hærger. På årsdagen for

Hvad er det jeg tager frem støver af og pudser.. Dette kostbare ingenting fyldt

kan kravet om, at der skal være samtale efter hver enkelt tvangsanvendelse, og at den skal gennemføres »snarest efter tvang«, hvor patienten måske fortsat er for psykotisk til at

Medens historiske forskere ofte kun kan opbygge deres viden om topografiske områder ved arkivstudier, er arkæologen i stand til at kombinere disse med de

tes endnu en Lyre. Den blev dog ikke mere brugt, idet der var opsat en Skorsten umiddelbart bag den. Paa Taasinge, hvorfra man ikke tidligere har haft

— Kai Uldall: Granitkorset ved Astrup (Skivebogen) er en nøjagtig beskrivelse af dette interessante mindesmærke, hvorpå forfatteren efter ornamenteringer giver en

stæder i landet gennem sin karakteristiske arkitektur og sine maleriske åpartier. Skøde- og panteprotokoller er dog ikke den eneste kilde til bygningers historie,

Der vil sikkert også være eksempler på, at meget almene motiver kan bruges på en historisk specifik måde, ligesom der kan være mere ideologiske eller værdimæssige diskussioner