Vandrerhjemmet SOLFANG, Henne Strand
Af Henrik Præstholm
Midt i sommerhusbyen ved Henne Strand lig¬
gerderetvandrerhjem. Deterplacerettætved vejen, der fører ud til stranden. Herhar det lig¬
getsidenbegyndelsen af 1930'erne. Det haren interessant historie både med hensyn til den
person, der oprettede og drev deti mereend
40år,ogmed hensyn til de bygninger, der blev opført til det.
AgnesSillasen
Jeg vil begynde med at fortælle lidtom perso¬
nen, vinterlærerinde Agnes Sillasen. Hun blev født i 1901 i Sig, hvor hendes forældre,
Anneken og Sillas Jensen Sillasen havde en
gårdlidt uden for Sig. Agnesvarden yngsteaf
tre søskende.Hun fik en uddannelse som vin¬
terlærerinde på Hoven Kvindehøjskole ca.
1919 ogfik sin første ansættelse vedØseSkole.
Efter ansættelse ved andre skoler fik hun fra 1928 stilling som vinterlærerinde ved Thor-
strup Skole i sit hjemsogn. Her virkede hun
indtil hun i 1960 tog sin afsked samtidig med
skolens nedlæggelse, idet dervarbyggeten ny centralskole mellem Sig og Thorstrup. Om
hendes virke i Thorstrup kan der fortælles
mangtog meget,mendeterikkeemnether.
Stillingen som vinterlærer kender vi ikke i dag. Under den såkaldte Vestjyske Skoleord¬
ning, hvor man ikke gik ret meget i skole om sommeren, var der behovforekstra lærereom vinteren. Vinterlærerne måtte derfor have anden beskæftigelse om sommeren.Dethavde
Agnes Sillasen også. Det kunne være et som¬
merjob ved badestederne i Blåvand, Vejers el¬
ler HenneStrand, hvor der i løbet af1920'erne
var vokset en del sommerpensionater og som¬
merhuseop.
I sommeren 1930 eller 1931 havde hunjob
ved Henne Strand, hvor hun serverede på
»Hennehus« idet hun også passede en lille
sekskantetkiosk, somlåpå det sted, hvor deri dag liggeren ny oglidtstørresekskantet kiosk.
Agnes Sillasen købte i al fald afrestauratørH.
Gammelgaard kioskenogetareal omkring den
iseptember 1931, hvilketgjorde det muligt for
hende atbygge lagerog en lille beboelse. Her
har hun nokregnetmedatkunne haveengod,
og måske indbringende sommerbeskæftigelse
frasommeren 1932.
Vandrerbevægelsen
Ude i Europa var der siden begyndelsen af
1900 tallet vokset en vandrerbevægelse frem.
Det blev moderneattageudogoplevenaturen og vandre i skove og bjerge. Der blev mange steder bygget særlige herberger for vandrere.
Efter Første Verdenskrig fortsatte bevægelsen
og i 1920'erne fik den også fodfæste i Dan¬
mark. I 1930 dannede en række (frilufts)for- eninger Herbergsringen, der skulle fremme oprettelse og drift af vandrerhjem. Samtidig
dannedes DanskVandrerlaug. Enaf de driven¬
de kræftervar en mand, der hed Stig Hansen.
Herbergene var til at begynde med hytter og
Va\|)ki r[1[1\imi iSOLFANG, Hfcwt Strand
sommerhuse, som medlemsforeningerne eller enkeltpersoner stillede til rådighed.
Agnes Sillasen har fortalt, at det for hende begyndte med, athun i radioen hørte et meget engageret foredrag af Stig Hansen, hvor han
fortalte om vandrerbevægelsen og det store
behovforvandrerhjem. Det fængede såmeget hos hende, at hun besluttede at sådan et her¬
bergville hun lave ved Henne Strand. Hun ind¬
rettede først nogle få sovepladser i den lille bolig/butik ved kiosken, somhun varved atfå bygget til brug i sommeren 1932. Detvar en
foreløbigløsning,men hunvarkommet i gang ogregnede siden 1932somgrundlæggelsesåret.
Vandrerhjemmet
I november 1932 købte hun af kaffegrosserer
Ferdinand Andersen etareal lige nordfor kio¬
sken, hvor hun ville opføre et rigtigt vandrer¬
hjem. Det blev til en barakagtig træbygning,
hvor der i denvestlige halvdel var indrettetto sovesale, hver med plads til 12 personer. I den østlige halvdelvardertilatbegynde med udlej- ningsgarager,som der åbenbartvarbehov for.
Henne Strandra. 1934.Denældste delafvandrehjemmet liggersom en lav barak midt ibilledet. Den lille bygning
med denlysegavl til højreibilledeterAgnes Sillasens kiosk¬
bygning. Bag bygningen lå den sekskantede kiosk.
Fotofra bogen Henne Strand-også imorgen.
Underethalvtagvarderopsat etlangbord med
træbænke, hvor »vandrefugle« på egen kost
kunne tilberede måltidermv.
Vandrerhjemmet stod klart til sommeren 1933, men først i 1934 kom det med i Her- bergsringens fortegnelse. Forudvargåetenbe¬
væget periode, hvor det kneb med at få god¬
kendt anvendelsen. Politimesteren i Varde skulle godkende herberget efter beværterlo¬
ven,oghan ville ikke give tilladelsen, fordi han
og nok ogsåandre frygtede, at herberget ville
tiltrække subsistensløse.Agnes Sillasen overve¬
jede derforom hun skulle nøjes med at drive pensionat i bygningen. Det ville nemlig ikke
kræve politimesterens godkendelse.
Men det varjo vandrerbevægelsen hun ville
væremed tilatfremme! Derforsøgtehunhjælp
fraHerbergsringen,som hjalp hende medatfå
forklaret og overbevist politimesteren om det
ædleformål, hvorefter hun fik sin godkendelse.
Morgenvask og tandbørstning foregik ved vandpumpen ved kiosken, hvor derogså fandtes
et toilet afen meget speciel konstruktion. Men slogdet ikke til,varderjomasserafafsides klit¬
ter, som man kunne benyttesig af. Rigtigevan¬
drere havde altiden spade i udrustningen!
Vandrernestrømmede til
»Silla« som Agnes Sillasen hurtigt kom til at hedde blandt sine mange venner, havde i et hjørne af kioskenen primus, hvorpåhun tilbe¬
redte varm mad til de gæster, som ønskede at
være påkost.
Sillavaret menneske, derspredte glæde og fest omkring sig. Der blevsunget og leget om aftenerne i ogomkring vandrerhjemmet. Heri deltogogså mangeaf de børn, dervarpå ferie
i et afde småsommerhuse, der varskudtopi
området. Silla inviterede dem, og forældrene
var tryggeved atoverlade dem til hende. Hun
varnemligogsågod til atholde disciplin.
\'am>rt rh|t mmt iSOLFANG,Hf\nf.Strand
Agnes Sillasentagerafsked meden af sine vandrere i mid¬
ten af1960'erne. Foto i privat eje.
Antallet afovernatningersteg støtideefter¬
følgende år, så allerede i sommeren 1936 be¬
gyndte Sillaatplanlæggeenstorudvidelse. Det
skulle være en hovedbygning med stor fælles¬
stue med hyggekrogmed stole, klaverogåben pejs. Der skulleværeetlangbordimidten, hvor
gæsterne på kost kunne spise. Langs siderne
skulle derværemindre borde for familier eller grupper påegen kost. Langs siderne affælles¬
stuenskulle dervære mindre køjerum især for
familier med børn. Det havde allerede nogle
gangevist sigbesværligt med mindre børn i de
storesoverum.
Bygningen skulle også rumme etgodt stort
køkken, hvor Silla kunne lave varm mad, men hvor også vandrere på egen kost kunne få plads. Desuden skulle der være et toilet i byg¬
ningen.
Solfang
Silla overlod sineplanerogovervejelser til den
anerkendte bygmester Stinus Nielsen fra
Billum. Han udformede et projekt, som man vistuden overdrivelse kankalde genialtog sær¬
deles fremsynet. Byggearbejderne blev efter
Sillas bestemmelse fordelt til lokale håndvær¬
kere ogallerede i sommeren 1937 kunne byg¬
ningentagesi brug. Bygningen fiknavnet»Sol¬
fang«ogdet har hele vandrerhjemmet heddet lige siden. Indvielsen sketemåske den 22. juni
1937. Man fejrede i al fald 60 års jubilæumpå
den dato i 1997!
Den nye hovedbygning indeholdt otte rum med fire køjersamt to rum med to køjer. I alt
36 køjer. Der varformentlig også en del sove¬
pladser på loftet over køkkenet, men hvor
mangevides ikke. I detstore fællesrumvar og
erder ovenlysvinduer og i gavlen et stortvin¬
duesparti med døre. To af firekøjes rummene
Vandrerhjemsbygningen Solfang fra 1937 er bevaret
næstenuændret. Bagden ligger dennyeafdelingfra 1982, plateret hvor den første barakbygningfra1933 lå.
FotoHP, der. 2004.
VANnRF.rh|F.mmet SOLFANG, Henne Strand
Den sekskantede kioskerbygget hvor den gamle, lidt mindre lå. Huset bagvederden tilbygning,somAgnes Sillasen fik byg¬
geti1932, nok fornyetietvist omfang. Detvarher deførste vandreresammeårfiktagoverhovedet. Kiosken erforlcengst solgtfravandrehjemmet.Foto: HP, feb. 2005.
havde oghar stadigegen udgangtildet fri ved
siden afindgangspartiet, mens de øvrige rum
havde og har udgang til fællesrummet.
Der blev måske allerede på det tidspunkt også foretaget ombygninger og udvidelser i
barakken. Silla har i al fald i etfødselsdagsin¬
terview fra 1951 oplyst, at hun havde ca. 100 sovepladser i Solfang, og som vi senere vil se,
varder i 1971 plads tilca. 50 i barakken.
Solfang blev ramme om et meget intenst
sommerliv og mange gæster kom igen årefter
år. Silla købte en grund tætved vandrerhjem¬
met, hvor hun byggede sommerhus, så hun
havde sitegetstedatvære.
Anden Verdenskrig kom og hele sommer¬
husområdet blev efterhånden lukket af besæt¬
telsesmagten, og vandrerhjemmet blev beslag¬
lagt. Silla villegerneholde kontakten med sine stamgæster,oghun lejede derforethus i Hjer¬
ting, hvor hun kunne tage imod dem i de sid¬
ste krigssomre. Det medførte, at hun straks
efter befrielsen havde gode hjælpere til at få
gangi Solfang igen. Detlykkedesoveral måde
og talrige unge og ældre kunne fortsat have lykkelige stunder her. Mange unge fandt hin¬
anden underophold påSolfangog kom sene¬
re igen med deres børn og senere også med
børnebørn.
Silla havde fødselsdag den 18. august, og den blev hvertårfejret med enstor fest, hvor¬
til hun også inviterede sine elever fra Thor-
strup Skole sammen med deres forældre. Det
blev de fortsat indtil hun togsinafskedfrasko¬
len i 1960.
Vandrerhjemmet SOLFANG, Henne Strand
NyereglertruerSolfang
Levnedsmiddelkontrol og tilsyn med restaura¬
tions- oghotelvirksomhed voksedeop gennem 1960'erne.Solfang fik vanskeligt vedatopfylde
alle bestemmelser for vandrerhjem. Silla
besluttede derfor i 1970 atnedlægge vandrer¬
hjemmet og drive Solfang videre som pensio¬
natmed gæster for mindsttre nætter, som var
undergivet lempeligere regler. Køkkenet kun¬
ne ikke godkendes som restaurationskøkken,
men Silla fik dog dispensationer til begrænset
anvendelse af køkkenet for et år ad gangen..
Det var en svær tid for Silla, der følte sig for¬
fulgtoghavde vanskeligt vedatforstå,atdetnu
var»farligt«at drive den virksomhed,somhun
iså mangeår havde drevet.
Kredslægensbedømmelse
AtSolfangvar og ernogetsærligt belysesmåske
afenrapport,som kredslægeKHjøllund skrev
efteretsyn iforåret 1971 iforbindelse meden
dispensationsansøgning til politimesteren i
Varde. Hjøllund skriver blandt andet:
»Pensionatet består af et forhus, opført 1937,indeholdendeet stortfællesopholdsrum
samt syv familierum med i alt ca. 20 pladser.
Håndvask på alle familierummene. Eet fælles
toilet medwcoghåndvask.Alt ienstatus,der i
1937 må haveværetmeget avanceretogfortsat
må siges at være ganske god vandrerhjemssta-
tus. Videre etmiddelstort køkken, deroplyses
både atanvendes afgæster, der selv ønsker at tilberede mad, ogafværtinden, der tilbereder
og serverermad for betalendegæster«.
Efter en omhyggelig teknisk beskrivelse af
forholdene i køkkenet skriverHjøllund: »..fin¬
derjeg efter omstændighederne ikke, at køk¬
kenet bør forlanges radikalt ændret«. Videre
skriver han:
»Virksomheden består tillige af et baghus, opført 1934 (1933), indeholdende fire fælles
soverum, to for piger a ti pladser og to for drenge a ca. 15 pladser. For hvert køn findes
tre håndvaske oget wc,videre tre urinaler for drenge og et brusebad med varmt og koldt vand, herogsåenhåndvask.Denneafdelinger
mere primitiv end forhuset, ogjeg mener at kunne anbefale envis udtynding af pladserne,
evt. med 1/3-1/2.«
Om Silla skriver Hjøllund: »Hun oplyser at fylde 70 åri denne sommer, men at hun føler sig tilstrækkelig rask til at kunne fortsætte en nogetlignende virksomhedsomhidtil.Detkan tilføjes, athun, derermig velkendtgennem ti år, er meget ungdommelig efter alderen og eftermit skøneribesiddelseafen rækkeegen¬
skaber, dergørhende velegnet tilatdrivevan-
drerhjemslignende virksomhed«.
Sillashjælpere
Silla havde gennemalleårenemangehjælpere.
Noglevarnok lønnede, men mange varfrivilli¬
ge unge, som fik kost og logi, og som påden
måde fik sig et billigt sommerophold ved
Henne Strand. En afde mestvedholdendevar
Per Lassen. Han kom tilJyllandog til Solfang lige efter krigensammenmed sin far, der uden betænkning overlod ham i Sillas varetægt i
sommeren 1946 som feriedreng. Per blev her¬
efter ved at komme til Henne hver sommer som medhjælper - også senere som voksen
sammenmed sin kone,Tove.
Katastrofen
Den første september 1973 brændte Hafnia
hotelleti København, hvormange afhotelgæs¬
terne ikkeslap ud i live, blandt andetpå grund
afdårligebrandsikringsforhold. Branden med¬
førte, at brandbestemmelserne for alle typer overnatningssteder blev strammet op og ind¬
skærpet. Det ramte også Solfang, som i 1975
blevtvungettilat lukke den ældste afdeling.
VandrerhjemmerSOLFANG, HenneStrand
Fællesstuen med klaveretoglansbordeteri princippetuændret i forhold til hvordan densåud i 1937.
Foto:HP,feb. 2005.
I 1973 solgte Silla halvdelen af Solfang til
Per Lassen ogi 1979 resten. Silla trak sigsåle¬
des langsomt ud af driften, men hun blev ved
at komme til Henne og til Solfang hver som¬
mer. Hun døde ijanuar 1991.
Solfang moderniseres
Efter overtagelsen af hele Solfang gik Per
Lassen i gangmedenmodernisering med hen¬
blik påatfå genoprettetSolfang somvandrer¬
hjem.Den ældste og primitivedel med de fire
sovesalemv.blev i 1981 revetned og en nybyg¬
ning med bl.a. fire firekøjes rum og totidssva¬
rende baderum blev opført på den gamle
»barakbygnings« plads. Den gamle hovedbyg¬
ning blevrenoveret, såden kunne opfyldealle
krav. Her blev der plads til seks firekøjes rum og totokøjes. Fællesrummetblev bevaret stort
setuændret,ogdetvarvigtigt,for deternok til
det rum, mange af de bedste minder fra Sol¬
fang knytter sig. Solfanghavde derefterialt44 sengepladserogblev i 1982genåbnetsom van¬
drerhjem. Per Lassen og hans kone drev det
derefter i nogle år. Men økonomien stramme¬
de til og afforskellige årsager truede en kon¬
kurs i 1986.
Vanurerh|kmmkt SOI.FANG, } 1i\ \ iSi k wn
Pejsenerher endnu, menserveringslugenerfra 19H2. Læg mærke til undersiden af den gamle serveringsklap, hvorenaf
defastestøtter, Gustav Holgersen har maletopgangen til Blåbjerg. Ved siden afpejsen hænger deretvellignende fotografi afAgnesSillasen. Foto: HP,feb.2005.
StatenkøberSolfang
I 1987 lykkedes detatfåStaten tilatkøbevan¬
drerhjemmetsom et rekreativt og kulturhisto¬
riskvigtigt element i det vestjyskeområde. Der
blev dannetenselvejende fond med repræsen¬
tanter for Blåbjerg Kommune og Grundejer¬
foreningen Henne Strand i bestyrelsen. Fon¬
den lejede bygningerne afstatenogPer Lassen
oghans kone passede vandrerhjemmetide ca.
12 uger der nu var åbent hver sommer. Det
fortsatte til 1996, hvorstaten meddelte at den ville sælge Solfang, da man ikke fandt det ønskeligtatejeen sådanvirksomhed.
Lokale køberSolfang tilbage
Der dannedes derefter med den daværende formand for Grundejerforeningen Henne Strand,John Abrahamsensominitiativtager,en
investorgruppe med kapital fra lokale erhvervs¬
drivende. Denne gruppe har siden lejet Solfangogfortsat driften ved forskelligebesty¬
rere. Der er nu 42 sengepladser og vandrer¬
hjemmet er åbent tre måneder. I sæson 2004
varderlidtover2000overnatninger.
Deterpr. første februar 2005 endelig lykke¬
des for gruppen at få skøde på Solfang, idet
den nu er organiseret som en ny selvejende
Vandrerhjemmet SOLFANG,Henne Strand
fond med det formålatbevare og opretholde Solfang primært som vandrerhjem og sekun¬
dærtsomlejrskole.
Man skal herefter i gangmedat søgemidler
tilnødvendige størrevedligeholdelsesarbejder,
somskal gøreden videre drift forsvarligogså¬
ledesatden kan hvile nogenlunde isigselv.
Dette er en del af historien om et af Dan¬
marks ældste vandrerhjem og nok det første,
som blev bygget specielt til det formål. Rede¬
gørelsen er baseret på, hvad jeg har kunnet
finde frem til gennem et overkommeligt un¬
dersøgelsesarbejde. Andre vil kunne føjemeget til, forjeg er ikke i tvivl om, at vi har at gøre med en person, Silla og hendes livsværk, van¬
drerhjemmetSolfang, somharbetydet virkelig
megetfor mange, og som derfor huskesaftu¬
sindvis af mennesker.
Silla var hele sit lange liv ugift og havde ingenbørn. Men jeg tror hunvar som en mor for mangeaf sine eleverog ungevandrefugle.
Kilder:
1.Avisudklip med fødselsdagsomtaler for Agnes Sillasen
ved rundefødselsdage, modtaget fra Lokalarkivet iBlå¬
bjerg Kommune,samtfra hendes familie.
2.Beretning fra Karen Panum Sørensen, Henne Strand,
nedskrevet i 1996. Hun har kendtAgnes Sillasen helt fra
hun som ungnyuddannet vinterlærerinde kom tilØse Skole,oghunvarisommeren 1936ansatsom medhjæl¬
peri Sillas vandrerhjemogkiosk.
3.Forskellige sagsakter fra Blåbjerg Kommunestilsyns-og byggesager forSolfang.
Henrik Præstholm, Klostergade 3, 6760 Ribe,født
1940i Grindsted. Voksetop i Føvling. Blev landin¬
spektør i1965, og varfra 1970til 2003ansatiRibe
Amt som landskabschef medplanlægning,, admini¬
stration ogfredning i detåbnelandsom hovedopga¬
ver. Er medlem af Det Faglige Kulturmil-jørådfor
Ribe Amt ogforstanderfor Ribe Kloster.
