Livstrappen: fra kristen allegori til videnskabelig taxonomi

Livstrappen: fra kristen allegori

til videnskabelig taxonomi

Folkelige tryk

kilde til livsforløbets historie

Af Lene Otto

»Engang var man ung, så blev man ældre og til sidst blev man gammel.

Sådan erdet som bekendt ikke ^mere. Nu hedderdet ung-yngre -midal¬

drende -ældre Summa _summarum, vi bliver ikke gamle længere ^-vi begynder bareatspille golf!«

(JesperUhrupJensen, Politiken 7.1.97)

Livsaldrene og deres definition og kulturelle betydning erpå ingen måde entydig (1). Nogle menneskerreagerermedirritation^overreklamernesste¬

reotype fremstillinger af forskellige livsaldre, som i citatet ovenfor, andre arbejder bevidst påatændrevoressædvanligeopfattelse afen livsalder ien

mere positiv retning. Især alderdommen som livsfase har i de senere år

været genstand for en sådan omsorg(2). En interesse foralderskategorier-

neshistoriske rødder førernaturligt tilbage til deengangså populære kiste¬

billeder meden»livstrappe« eller en»alderstrappe« sommotiv. Motivet er

enpyramide eller dobbelttrappe, hvor menneskealdrene erdefineret meka¬

nisk vedinddeling i 10-års perioder. Livsforløbet fortælles sommenneske¬

typereller sociale funktioner oghandler egentlig ikkeom alder i kronolo¬

gisk forstand.Detfølgende^eretforsøg påatafdække indholdsmæssige for¬

andringer trods kontinuiteten i dette motivs konkrete udforming.

Biologiskerlivetetstofskifte-eneksistensi^ettidsrum fra fødsel tildød.

Kulturelt består menneskelivet af faser oglivsaldre. Gennemhelevorhisto¬

rie har mennesket haft tendens til at ordne sine tanker igennem billedlige

modeller ogpå den måde udtrykke sin tilværelsesforståelse^gennemikono¬

grafiske fremstillinger. Motivet med livstrappenerkunenblandt flerekend¬

telivsforløbsallegorier.Andreerbuen, hjulet, årstiderneogrejsen, derhver

isærudgør forskelligemønstre,somlivet kan ordnes i. Sådannemodellerer

tilsyneladende blevet udviklet på grundlag af genstande i den umiddelbare erfaringsverden.

Motivet med alderstrappen spredtes over det meste af Europa i forbin¬

delse med udviklingen af trykkerkunsten i 1600-tallet. Det fik en vældig popularitet fra 1700-talletogfrem tilca. 1900. Selve motivet med livetsom

entrappe,dereropdelt i ti trin påhver ti år, ergrundlæggende det samme gennem flere århundreder, men indholdet eller betydningen, dvs. kontek¬

sten,som livet forstås indenfor, forandres. De tidlige trappe-billederhand¬

lede, ligesom middelalderens fremstillinger af »livshjulet« eller »skæbne¬

hjulet«, om livets mening-som en del afen guddommeligordning. Sene¬

re får billedet et mere jordnært indhold: livets gang - dets udvikling og

afvikling; ja, nærmest et moraliserende indhold: den gode borgers liv og levned. Kortkan mansige, atmotivet skifter betydning fra i 16-1700-tallet

atværeopbyggeligt, til i 1800-tallet atblive belærende eller didaktisk. Det

erdenne forandring, jegnuvil forsøgeatredegøremereudførligtfor.

Motivet med menneskets livsaldre _ogde dertil hørende attributer blev et

af de mestpopulæretemaeri den profaneikonografi fra 1500-tallet oghelt

frem til det 20.århundrede, men præcis hvordan det indgik i almindelige

menneskersmerepraktiskeogdagligdags livsanskuelse,erdetsvært atsva¬

re entydigt på. Billederne er fyldt med overleverede symboler, som kan

væreblevet forståetpå helt forskellige måder. Frem til midten af 1800-tal-

letvarden bredebefolkning i Europa overvejende analfabeter,menvarvant

til atlæse billeder.

Tryk med alderstrappen spredtes fra 1700-tallet fra Tyskland og Holland

iheleEuropaogvia England til Amerika sombillige etbladstryk(3). Kopi¬

erogtilpasning af motivet til lokale forhold findes i de fleste lande. Imel¬

lem 1700 og 1850, hvor også den danske billedproduktion begyndte, blev

det enudbredt mode at klistre billederne på indersiden af kistelåg. Derfor

kaldes deogså kistebilleder, kistebreve, kisteblade eller kistelågsbilleder. På

de kulturhistoriske museer i Danmark er mange af disse billeder bevaret

underbetegnelsen folkelige billedtryk,men mankan diskutere, hvor folke¬

lige de var i deres oprindelse (4). Nogettyder på, at den indholdsmæssige forskydning moddetmere didaktiske, skal ^ses i sammenhæng med oplys¬

ningstidens opdragelse af folket.

Middelalderikonografi

Interessen forlivsaldre, somden kom til udtryk i den middelalderlige iko¬

nografi, udsprang afetønske om at forstå menneskets plads i Guds samle¬

de skaberværk. Livsaldreneopfattes ikke^somstadier i^enudviklingsproces,

men tværtimod som elementer i et statisk system, hvor alt er skabt fra begyndelsen i ^en blivende form, og hvor alt har en givet plads. Motivet udtrykte ensamlet verdensopfattelse,en fast struktur medmange dele som

The Wheel of life. Livet anskueligjort ^{som en} cyklus. Icentrum af de 10 medailloner, er Gudafbildet som det styrendeprincip. Billedet illustrerer guddommelige sammenhængesnarere end dagligelivserfaringer.

korresponderede - dage, måneder, elementer, dyr, livsaldre og krops¬

væsker.

Menneskealdrene blev sandsynligvis opfattetsom envidenskabelig kate¬

gori på samme måde som vægt og hastighed idag, dvs. som en del afen

videnskabelig terminologi ^- et samlet forklaringssystem til beskrivelse af

denomgivende verden, ^men ikke noget, der personligtberørte den enkelte (5). Billedernes funktionvar nærmere som som en slags encyklopædi. Iko¬

nografien kan således anskues som et forbindelsesled mellem »videnska-

bens« metafysiske argumenter omguddommelige sammenhænge og men¬

neskers daglige erfaringer. Billederne kunne bruges somredskab til tænk¬

ning ogerindringomverdens sammenhæng (6).

Livets mening var ikke etverdsligt spørgsmål, men indsat i et religiøst betydningssystem. Livet opfattedes som forgængeligt, og såvel motiverne

medlivshjuletsomde tidligste livstrappervaretMementomori motiv, hvor¬

med folk manedestil eftertanke, menhvor de også kunnehente trøsti den tanke, at alle møder døden. Tankenpå det lange liv som enmulighed, kun¬

ne i bedste fald få folk til at glemme den utidige død, ^{som varmere} reali¬

stisk enddenfuldelivscyklus.

Detidlige trappemotiver fra 1600-tallet, bar stadigprægaf barokkenstil¬

bøjelighed til at dyrke døden i kunst og litteratur. Livets forgængelighed symboliseret af »manden med leen«, forsvandt dogaldrig helt fra de sene¬

re ikonografiske fremstillinger af livsaldrene, hvor hanstadig kunne optræ¬

de af ogtilsomskærende kontrastmotiv til livsfyldenoglivsglæden, omend

ienmindre skræmmende udgave.

På de ældste billeder skalmotivet læses ikonisk, ikke sekventielt. Deter den billedmæssige helhed, ikke aldrenes rækkefølge, der er interesssant.

Dette erkarakteristisk for den visuelle udformning afomverdenen i mid¬

delalderen; billederneerudenhensyn til tid. Billedets»rum« angav hierar¬

kier og betydninger, menhandlede ikke omtid og rækkefølge. Afstand og

aldersinddeling er således symbolsk, ikke reel. Derforskal vi ikke opfatte

motivetsomudtryk forentidlig form foraldersbevidsthed, deterikkemen¬

neskets alder der er billedets tema, men snarere den rumlig orden, som

udtrykkes ved hjælp af talsymbolik. Billedetsrum erordnet somet univers

afbetydninger, der erbundet sammen afen talmæssig orden. Der^erikke

nogenbiologisk eller naturlig orden, der binder demsammen. Livets stadi¬

er fremstilles som kontraster, ikke som sammenhængende. Forestillingen

om livet som et sammenhængende forløb blev først født i Europa i 1600-

tallet.

Renaissancen og

interessen for livet

Renaissancener enperiode, hvor der i det hele tageter enlevende interes¬

se for det verdslige liv, og først her grundlægges interessen for enkelt¬

skæbner, det enkelte menneskes livsforløb. I de følgende århundreder fri¬

gøresforståelsen af livet fra religionen i det, dererblevetkaldtensekulari- seringsproces. Det er også på dette tidspunkt at trappemotivet opstår, og afløser det cykliske motiv med aldrene placeret omkring ^en cirkel eller et hjul. Hvor motivet medmenneskealdrene i middelalderen indgik i enkos¬

mologisk orden, fik det i Renaissancenen nybetydning i form af livsfor-

Ålderstrappe »AK1678«. Ukendt mester. Kulturen, Lund. De tidlige trap¬

pemotiverfra 1600-tallet, bar stadigprægaf barokkens tilbøjelighed tilat dyrke døden ^og livets forgængelighed, symboliseret af »manden med leen«

ogden stærke kontrast mellem livogdød. Billedetskal således forståssom etMemento morimotiv,hvisfunktion varatmanefolk til eftertanke.Atman¬

den ogkvindens livsforløb ikke ^erhovedmotivet, understreges af atperso¬

nerne ikke erudstyret med særlig mange attributter, som kan symbolisere aldrene, kun legetøjet på første trin ogstokken på ottende og niende trin

indikererlivsforløbets kulturelle faser.

løbetsom ensekventiel orden. Billedet fiktilføjeten nyorden efter afstand

ogrækkefølge. Tidog rum knyttedes sammen,hvilketvaret specielteuro¬

pæisk fænomen. Selvom knokkelmanden efterhånden forsvandtogerstatte¬

des aftimeglasset som en opfordring til at tænke over livets korthed, var motivetalligevel først ogfremmestetMementomori. Fornår hveralderer kendt i forvejen, og livet dermed erpræget af forudsigelighed, må døden

synesubehageligtætpå.

Efterhånden skifter billedernedog karakter. Tydeligst ses det vedat det cykliske underbetones til fordel for det lineære. Livet fremstillessometfor¬

løb med en begyndelse og en afslutning. Livstrappen handlede ikke mere

omdød,menomdetverdslige liv på jorden. Fra athaveværet en advarsel

om livets forgængelighed, blev det til et idylliskog harmonisk idealbillede

med moraliserende undertoner. Døds- og forgængelighedssymbolerne

svandt ind tilnæsten ingenting, selvom timeglassetnæstenaltidfigurerede

eteller andet sted. Billedernehandlededog ikke omdet enkelte menneskes livsforløb,men ommennesketogdets eksistens,dereraltså endnu ikke tale

omudviklingstænkning ivoresmoderne forstand. Motivetvar således både

et eksistentielt billede, men samtidigetfatalistisk billede på menneskelige

vilkår.

Livstrappen med dens trin er en radikalt anden form for tidsmarkering

end på livshjulet, hvor evigheden er målestok og mål for menneskenes handlinger. Den kvantitative, fremtidsindrettede tidsopfattelse spredtes samtidig meduretfra 1600-tallet. Fremstillingen af de afsluttede faserer en

visualisering af den^nyetanke,attiden kan manipuleres.Trinene anskuelig¬

gjorde, at nogetkan være fuldbragt undervejs, hvilketer en måde at stand¬

setidenpå. Vedatopdele tiden hindres, atalt bliver flydende,hvilket befor¬

dredeen fatalistisk livsanskuelse.

Oplysningstiden

Med den abstrakte tidsom enny ramme omlivet, undergik også livstrappe-

motivet en indholdsmæssig forandring fra livetog detsforgængelighed, til livsfaserne og deres rette indhold og forløb. Hvor livshjulet og de tidlige trappebilleder handlede om livets mening, kommer livstrappen i løbet af

1700-tallet til at handle om detsforløb ^- »det gode livs forløb«. Motivet

komnutil at repræsentere et nytkulturelt ideal om et langt, ordnetogsik¬

kert liv. Flereforskerefremhæver, atsynkroniseringen af den menneskelige

adfærd ^-den tanke, at leg, oplæring, kærlighed, ægteskabog erhverv kun

bør forekomme indenfor bestemte afsnit afet livsforløb, og i en bestemt rækkefølge ^-kan forstås ^{som en}del af oplysningstidens overordnede pro¬

jekt, nemligenrationalisering aflivet. Detvar en nyproblematik i 1700-tal-

letstænkning,atmennesket blev fødtsomét,ogskulle blive nogetandet; at der vartale om en proces, der krævede opdragelseog særlige teknikker, fx korporlig afstraffelse(7). Derfor blev familienetvigtigtmiddel tilatnå det

overordnede samfundsmæssige mål, som var en synkronisering afmenne¬

skelig adfærd. Billedtryk med mere ellermindre eksplicitte budskabervar et middel i denne rationalisering eller disciplinering, et middel hvormed

mankunne nå ud til den bredebefolkning.

Detstemmer med, atden sociale oggeografiske spredning af livstrappe-

motivet netop sker i 1700-tallet, hvor der udfoldes stærke oplysningsbe-

stræbelserpå alle områder, oghvor den enevældige statfårstørreogstørre

Adams Sønners, eller Mandfolkenes Livs-Alder. Kistebrev hvor aldrene symboliseres afpersonerfraBibelen. Somyderligere hjælp tilforståelsener der til hvert trintilknyttet små vers, hvisbudskaber enmorallæreomlivets

retteforløb. (Nationalmuseet, NyereTid).

behov for kronologisk præcision. Dertrykkes moraliserende litteratur, fol¬

kebøger ^og folkelige billeder. Det rationalistiske slår igennem på alle

niveauer. I den nye udgave kan livstrappemotivet ses som etudtryk foren

forestilling om livet, somkarakteriseret afbåde forandring og orden, såle¬

desatdensynlige forandringsproces harendefineret retning.Deter enlivs- frise, der udtrykkerbåde et forløb og en helhed. Samtidig tilfredsstillede

selve kompositionen ^enfolkelig ^smag med forkærlighed for detsymmetri¬

ske(8). Devar etbilledligt ideal forenstabil, regelmæssig orden^somstod

i skærende kontrast til denforanderlige tilværelse, de fleste mennesker le¬

vede.

De ikonografiske fremstillinger af livsaldrene med livets uundgåelige

kontinuitet ogforandringvarindskrevet ienabstrakt talmæssig ordenogtog

ikke udgangspunkt i erfaringerogoplevelser. Devarsåledes ikke spejbille-

der afen virkelighed, folk kendte, men i kraft af deres gentagelsegennem

århundreder, forandrede ogformede de almindelige menneskersforestillin¬

ger om det normale livsforløb.

Den menneskelige Alders-Trappetrin. En alderstrappe, der viser kvinde¬

livetsstadier, koncentreretomkringfamilien.

»Gentagelsen af disse billeder, dervarhængtoppåvæggenved siden af

almanakkerne og de dagligdags genstande, gav næring til forestillingen

om et liv delt op i tydeligt markerede afsnit, der svarede til forskellige aktiviteter, fysiske typer, funktioner og forskellig klædedragt. Inddelin¬

gen af livet i perioder var lige så fasttømret ^som naturens cyklus eller

samfundets organisering.Trods den gentagnepåmindelse ^om alderdom¬

men ogdødenvar livets altid pittoreske^og godmodige skitser, silhouet-

terafenlidt humoristisk karakter.«(9).

Samfundsmæssigt blev livsforløbet såledesetinstrument til social orden.Et

andet led heri ^var at sognepræsterne i 1700-tallet begyndte at føre deres registre med den nøjagtighed med hensyn til datoer og alder, som den moderne, enevældige stat krævede. Dentidsbevidsthed, sommotivet kom¬

munikerede, var enhjælp til atudvikle individuelle dyder somselvkontrol

oglangsigtet planlægning. Som yderligere hjælp til forståelsenvarder ofte

til hvert trin tilknyttet små ^vers, hvis budskab hentede inspiration i antik¬

kens lærdomomlivscyklus(af HippokratesogAristoteles),tilsatlidt moral¬

lære. Dererligefrem eksempler påatversenei detaljer indeholdt vejledning

omdekønsspecifikke pligtergennemlivet (10).Iøvrigt blev detmerebrugt

i 1700-tallet, at inddrage kvinderne i livstrappemotivet, enten i form af

kvindens aldre ellerparretpå forskellige trin.

Naturvidenskaben i 1800-tallet

Som vi harsetvaraldersprocessen ikke relateret til biologi,mentiletende¬

mål, dervarhelt adskilt fra detfysiske levned på jorden, nemlig udødelig¬

heden hinsides tiden. Det religiøse betydningssystem, som livet blev for¬

stået indenfor i middelalderen, blev i 1700-tallet til en videnskabeligtaxo- nomi, der i løbet af 1800-tallet erstattedes afetbiologisk betydningssystem.

Karakteristisk for tiden _er, at livets mening hentes i naturen: den enkeltes forgængelighed forstås i forhold til den evigerytme inaturen. Livetbliver

del afnaturprocessen snarereend den kosmiske sammenhæng. Det under¬

streges af de symboler der bruges: ruiner, årstider, skibe på havet. Med

Romantikken i det 19.århundrede kommer knokkelmanden atterfrem; den gruopvækkendebenrad bliver i romantisk livsopfattelse etyndet, skærende

kontrastmotiv tillivsfyldenoglivsglæden.

Førdenbiologiskeæratænktemanikke aldringsom en proces. Folk blev

ikkeældre ienkontinuerligproces, menfra deteneøjeblik til det andet, når

de skiftedeplads i den sociale orden. Mennesker blev voksne vedægteskab

ogikke som resultat afen indre modningsproces. Derfor varindholdet af trappe-motivet ikke et udviklingsforløb, men en rækkefølgen af de sam-

fundsmæssige funktioner, enhver borger skulle varetage. Først i slutningen

af1800-tallet, hvor billedet med »Livstrappen«^erblevet hvermandseje, har

indholdet skiftet tilatudtrykke det enkelte livsforløbsom endel af den evi¬

ge rytme inaturen. Livetanskues på et nytnaturvidenskabeligt grundlag.

Livsaldreneerblevetenudviklingstypologi. Forestillingen omvækst, blom¬

stringog forfald bygges ind i trappe-motivet bla. vedbrug aftræermedog uden løv.

Idenbiologiske forståelse af livsforløbet, kommerman,for hver dagman bliver ældre, etskridtnærmere døden. Sådan vardet ikke i tidligere tiders samfund, hvordødelighedenvarmegethøj, oghvorman på ethvert alders¬

trinvar lige tætpå døden. Det ^var ikke ^{en proces} mod døden, for den var altid nærværende. Højere alder betød ikke, atdøden komtættere på. Livs¬

forløbet og menneskets aldring blev således tænktuafhængigt afkroppens biologiske proces. Derforvardet heller ikke »mærkeligt«^-kulturelt set at havebarnekonger, barnebrude eller børn, der havdestatus af vismænd.

Aldersbevidsthed i denmoderne, numeriske forstand blev i løbet af 1800-

tallet ettegn på modernitet^-først i middelklassen, hvor individualitet var

en mådehvorpåmankunne distancere sig til masserne. Detblev unormalt

ikke atopføre sig alderssvarende. I slutningen af 1800-tallet varder en al¬

menbevidsthedom,atdervarbiologiske årsager til aldersgrænserne,atde

så at sige var naturlige og objektive. På dette tidspunkt ^erbiologien slået igennemsomdetbetydningssystem, alder forstås indenfor. Aldersforandrin-

ger er en indre kraft,ogde indre erfaringer tænkes atkomme til udtryk ien personsydre.Deterstik modsat af tidligere forestillingerom,atdeterydre, synlige rolleskift, markeret af ritualer, der medførtede indre forandringer.

Den kulturelle redefinition aflivscyklus må ses i sammenhæng med en

biologiskeforlængelse aflivsforløbet, levetidsforlængelsensomstartedeo.

1800. Et langt liv varikke mere tegnpå Guds nåde, men etresultat afens

personlige dyder. Alderdom blev^en udskilt aldersgruppe medegne steder,

fx blev de gamle fattighuse til alderdomshjem. At aldrene bliver noget andet, ses bla. i 1800-tallets ikonografi. Det nye livforløb var lineært og

progressivt. I tidligere tider ^varideen ^om, at alle individer skulle have ^en barndom, en ungdom, ^envoksenalderog en alderdom, utænkelig. En per¬

sons aldervarprimært bestemt afpladsen i det sociale hierarki. Efter mid¬

tenaf 1800-tallet blev alder isig selvensocial kraft, somkunne skabemen¬

nesker.

Fra eksistentiel til

videnskabelig betydning

Iløbet af tiden^erder således sketenglidning i indholdet af livstrappen selv¬

omudtrykketerforblevet uændret. Denførste ændringeratmotivet skifter

iiøctø-ftcifV ufcgttxrt af JJl ftøUnttb i pcrgen.

Livets-Rejse. Motivetillustrererdet enkelte menneskeslivsforløb-dengode borgers livoglevned. Den lære, derformidles, ^er, atpå hvert af livetssta¬

dierertidenbegrænset, ^oghvis^manskal nåatopfylde deforventninger,der

erknyttet til det samlede »forløb«, kræverdet flid, stræbsomhedogen ra¬

tionelplanlægning af livet.

fraatvære enkristenallegori tilatvære ensekulærogvidenskabeligtaxo- nomi. Senerebliver billederne belærende_ogde enkelte tryk blomstrermed

didaktiske meddelelser. Dette hænger bla. sammen med kulturens foran¬

dring fra en mundtlig til en skriftlig kultur. Skrift ogbilledverden hænger

sammen. Den sekventielle læsemåde hørertil ien skriftkultur. Samtidig er der sketenkronologisering af videnskaberne forstået på denmåde,atde har

udvikletsig væk fraetideal om enrumlig sam-eksistensaf factstilenkro¬

nologisk organisering af disse facts i sekvenser. Derertale omen ændring

frarumlige klassifikationer til udviklingstænkning.

Når motivets indhold forandres fra livet og detsforgængelighed, til livs¬

faserneogderesretteforløb i det enkelte menneskesverdslige liv på jorden,

bliverlivstrappe-motivet symbol på den skæbne,mennesket selv behersker,

og enpåmindelseom,hvad der kultureltansesfor »detrettelevned«. Bille¬

derne bliver en slags moraliserende og opbyggelig litteratur, der kan

»læses« selv af analfabeter.Dogforudsætterforståelsen af detopbyggelige

budskab, at den nye fremtidsindrettede tidsopfattelse er slået rigtigt igen¬

nem. Først da den abstrakte tid^varblevetalmen, blevmennesket i stand til

attænke sit liv somnoget, manselv skaber.

Tidsopfattelse

aldersbevidsthed

Jeg er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem den historiske

fremkomstafenkvantitativtidsopfattelse ^{og en}moderne aldersopfattelse. I

det følgende vil jeg argumenterefor,atder i midten af 1800-tallet skete et brud i opfattelsen af alder og livsforløbet, som hænger sammen med den

nye tidsopfattelse. Man kan diskutere i hvilket omfang, disse billeder ^er udtryk forenbevidsthed om aldersforandringer, eller de i sig selvvarmid¬

ler i enskabelseaf alders- ogtidsbevidsthed.

Aldersbevidsthedvar selvfølgelig ikke et mål i sig selv, men snarere en

følge af ^en disciplineringsproces, hvor mennesket blev selvbevidst og målrettet. Jegmener,atlivstrappe-motivet kan anskues sometredskab ien sådandisciplineringogopdragelse af folket, idet det fungeredesom en»fol¬

kelig« påmindelse om, atfremtidenermålet ogtiden, der løber, ermidlet,

ogat dette middel erbegrænset, derfor må ^man lære atøkonomisere med

den. I 1800-tallet blev motivetogså populært i læsebøgertil børn, så de så tidligt sommuligt kunne lære, at livet varinddelt i stadier, og atpå hvert

stadievartidenbegrænset. Hvis manskulle nåatopfylde de forventninger,

dervarknyttet til hver livsalder, ogtil det samlede »forløb«, krævede det flid, stræbsomhedog enrationel planlægning af livet. Detvar entænkemå¬

de, der først skulle indlæres.

I det før-industrielle Europa var alder ikke noget absolut, men relativ i

forhold til enpersons opgaver isamfundet. Hver alderhavde sin funktion.

Ålderskategorien var således ikke adskilt fra civilstand og erhverv. Det er denne dobbeltbetydning vi finder spor af i ordet »boy« og i det danske

»pige« som mere var en stillingsbetegnelse end en aldersbestemmelse.

Skolealder, konfirmationsalder og ægteskabsalder varierede enormt. Til

mange historikeres og demografers store forundring bekymrede aldersfor¬

skelle ikke datidens samfund.Ligeledesvardet ikke meningsfuldt attænke

alder og ansvar somsammenhængende størrelser. I samfund medstordøde¬

lighed kunne ^manmegetpludselig skifte rolle i den sociale sammenhæng,

fx hvis forældredøde. Detvaret livsvilkår. Det hørerogsåen seneretid til

at tænke uoverensstemmelse mellem den numeriske alder og den sociale

alder sompotentielt konfliktfyldt for den enkelte. Man varmoden nårman kunne varetage en voksens opgaver, ingen bekymrede sig om det hvorvidt

det indre nuogsåvar »fulgt med«.

I løbet af 1800-tallet blev altaldersbetinget. Dennumeriskealderbleven

MENNESKE ALDRENE

Det første Livets TrinerFryd.

Det andetværeKraft ogDyd!

DaKierlighed belønnerDig.

Du bliversomFaderlykkelig.

Du Livets Hæderstrin opnaaer.

ModAlderdom DinBane gaaer.

Dit Øie straaler Viisdoms Glands.

Dit SølvhaarerDigÆrensKrands.

ImodDin Grav Du Vandrer ned.

Menstigeroptil Himlens Fred.

Menneske Aldrene. Livstrappe-motivet fungeredesom en »folkelig« påmin¬

delse _om, atman må læreatøkonomisere med tiden.

påkrævet standard, som alle skulle kende. Det har skabten alders-bevidst¬

hed, og en ensartedhed i livsforløbene,som ikke kendes i andre kulturer.

Mellem 1870 og 1970 gennemgik vestlige samfund en »kronologisering«

(11), dvs.entidsmæssig standardisering af alderen mht. skolestart, arbejds-

start,giftermål og første barn. Detgælder både alderen, hvor disse livsbe¬

givenheder indtræfferogrækkefølgen afdem.Tidligere flyttede^manfxikke hjemmefra^{en gang}for alle ^{som en}definitiv begivenhed, ^men»by 1900 the

flowwasgoing all inonedirection« (12). Detskyldesdelvis det kapitalisti¬

ske samfunds krav om mekanisering og synkronisering, og delvis den

moderne nationalstat,somhavdebrug forenensartettidsskala. Alderstvan-

genbetød, atmanved ikkeatopføre sig alderssvarende, ikke bareovertråd¬

tesocialenormer, menskadede sinegenidentiteteller følelse af selv.Alting

blev tids-koordineret. Livsfaserne var af videnskaben ogmedicinen blevet

tilnaturlove som ingen ønskedeatovertræde, for detvarlige galt, om man

varfortidligt moden,^{en sen}starter, gammel før tiden ellerspilledeungmed

de unge.

Frankrig var pionerland med hensyn til at fastsætte minimumsalder for giftermål, arv, stemmeret ogmilitærtjeneste, men i løbet af kort tid havde

alle europæiske stater indført juridiske minimumsaldre. Barndom og ung¬

dom blev de først standardiserede livsfaser, fordi de først blevinstitutiona¬

liserede. Rettighederogprivillegier, der førvartilskreveten social rolle og dermedkompetence, blevnutilskrevet på baggrund af numeriskalder. Såle¬

des blev derogså fastsat nationalenormerfor pensionsalder,tidligst i Tysk¬

land i slutningen af 1800-tallet. Først efter 2. verdenskrig blev pensions¬

alder en livsalder foralle, da der i de fleste europæiske lande blev indført folkepension.

Psykologiskforståelse af livsforløbet

Naturvidenskaben^var ikke ^{ene om} at udvikle begreber om alder og livs¬

cyklus. Fra slutningen af 1800-tallet kom de humane vidensskaber med,

isærpsykologien. På ^enmåde kan^man sige,at psykologien harsejret ^over biologien idag, når det gælder om at komme med gode forklaringer på aldersspecifik udviklinggennemlivsforløbet. Idag erudviklingspsykologi¬

en den dominerende fremstilling til forståelse af livsforløbet. Dermed vil jeg ikke påstå, atder ikke findes andre tankeformer, som præger voresfor¬

ståelse af livsforløbet, alternative og ikke-europæiske livsanskuelser, fx New-Age, menpsykologien indtager den dominerende rolle. Denbeskæfti¬

gersig med kernen afvoresmenneskeliv, ikke blot intellektuelt menogså i praksis.

Denpsykologiske tænkning har gjort aldersprocessen dualistisk. Årenes

gang og den indre modningsproces erto sider af aldringen. Kravet om at opføre sig alderssvarendeeretresultat af denne dualisme,ogbekymringen

for om de to sider afudviklingen stemmer overens kommer til udtryk i begrebersom»gammelklog« og»alt-for-moden-for-sin-alder«.

Historisk har den psykologiske tænkemåde og forestillingen om atper¬

sonligheden skabes livshistorisk, ændretvores syn på livsaldrene, og ikke

mindst hvornår man ervoksen. Tidligere betød ung atvære ungkarl, dvs.

ugift, altså et ydre kendetegn-en samfundsbestemt status. Modsætninger

mellem generationernevarikke et spørgsmål^omalder, ^{men om} civilstand:

om manvargift eller ugift. Derfor^var det også et problemmed dem, der

ikke blev voksne i samfundsmæssig forstand, ungkarle ogpebermøer. Det

kom frem i folkeeventyr, sagn, folkelige talemåderog sange samtfolkelige

motiver.

At være voksen har altid været toppen aftrappen, livets mål, som man

arbejdede sig opmod,ogderefter langsomt togafsked med. Med denpsy¬

kologiske tænkemåde fra 1850'erne ^og opfindelsen af puberteten som en

krisefyldt periode mellem barn og voksen, blev forvandlingen til voksen rykket frem tidligere i livet,ogægteskabetsom en milepæl i livet begyndte

atmiste sinbetydning. Puberteten, sometpsykologisk stadie, blev voksen¬

livets nedre grænse.Deydre funktionsskifterblevet mindre afgørende, end udviklingen af nogle indre karaktertræk,nogetændreteller fuldbyrdet iper¬

sonligheden.

Levetidsforlængelsen er en biologisk betingelse for, at voksenlivet har

fået enselvstændig plads i livscyklus med sinegen mening, ikke bare som

vendepunkt.I livsalderforskningen påpeges det,atderertegnpå,atvierpå vej mod etvoksensamfund, hvor der kun findes børn og voksne, og hvor

børnene fyldermeget lidt. De unge og de ældre erbare en variant af den

voksne. Trappemotivet kan således ikke symbolisere livet ^mere, den ville

væreflad. Detskyldes,atmanikke tænker i vækst, modningogforfald,men iligestillede faser.

Der er således sket en opdeling af det lange udviklingsløse voksenliv,

somi årerblevetmegetlængere pga. en sammenpresset forældretid^{og en} længere levetid. Dettehar samtidig ført til ændringer i opfattelsen af»nor¬

mal« voksen adfærd. Langtopi dette århundredevarstilskifte, jobskifte ^og

skilsmissertegnpå umodenhed.Nuerdetnærmestomvendt, vierunderlagt

en»væksttvang«, forandringogudviklingertegnpåsundhed.

I stedet for en kronologisering af livsforløbet, som var resultatet afen

naturvidenskabelig tænkning, kan man i slutningen af det 20.århundrede

tale om en individualisering aflivsforløbet, ^{som et}resultat af^en psykolo¬

gisk tænkning.Denpersonlige udviklingerindividuel,ogderfor^erlængden

ogrækkefølgen af livets aldre eller faser mindre dogmatisk. Vi søger ikke længere enmodel forlivsforløbet, menmå hver især skabevores egenindi¬

viduelleritualisering, så vi kan markere trin ivores liv. Man må hver især

definere sine faser og overgange i livet og selv finde ud af, hvordan man overskrider dem, og kommer videre. Denne trang til indre vækst fremfor ydre forandring, lever bla. terapimarkedet højt på idag (13).

Livets

aldersinddeling

arkaisk problem?

Jeghar i denne megetkorte fremstillling forsøgtat vise,ataldersinddelin-

gens historie ikke stemmer overens med aldersforståelsens historie. Den

første harværetforholdsviskontinuær,mensforståelsen af aldrene har skif¬

tetmarkant. Pointen_er, atmanikke kan taleomaldersomét fænomen, der

kan studeres transhistorisk. Det er ikke blot kategorierne, der ændrer sig,

menogså indholdet eller betydningen af alder.

Detspændende vedlivstrappemotiveter,atdeterenforunderlig blanding

af kontinuitet ogforandring.Trineneertilsyneladendeuforanderlige i deres

inddelingogindhold, symboliseret ved atributterne. Hvismanskal fæste lid

til disse billeder konstitueres livstidenafentid tilat lege (top, bold^ogtøn¬

debånd),entid tilatlære (tavleogbog),enkroppens tid (kærlighed og/eller idræt) en krigens tid (våben) ogderefter en række stillesiddende aldre for

mændenes vedkommende (studier og optælling af penge), og omsorgsgi-

vende aldre for kvindernes vedkommende(børn,dyrogsyge). Og detervel ogsånetopsådan vi oplever det. Begreberneomnogetkan ikke adskilles fra oplevelserne afnoget. Deter en vigtig pointe, at ideerom aldre, fx i form

aflivstrappemotivet, ikke bare ersubjektive reaktioner på en objektiv vir¬

kelighed^-de demografiske forhold. Hvis man skelner mellem begreberne

om aldre _ogfacts, benægter man, atkulturelle repræsentationerermedvir¬

kende tilatkonstituerevirkeligheden.

De ikonografiske fremstillinger af livets aldreerikke kuriøse relikter, de

erfra^entid, hvortænkningen også blev formidlet i billeder. Derforerdisse

motiver måskeenkilde til forståelsen af livet ogdermed erfaringen af livet.

Forlivsforløbet eksisterer ikkeuafhængigt af de idealerog begreber, dertil

enhvertidrepræsentererdet.

1 Interessenforlivsforløbs-allegorier udspringer afetforskningsprojekt på Nationalmuseet med titlen »Alderog livscyklus somkulturelle fænomener«. 2 Fra slutningen af 1960'erne har gerontologer, humanistiske sundshedsforskere, sundhedsprofessionelle og organiserede ældre¬

grupperarbejdet hårdt påatpåvise,atde dominerendestereotypebilleder af ældre ernegative.

Målet harværet atgøreopmed den såkaldte »alderisme« (aldersdiskrimination), midlet harværet

atfremviseempiriske belæg for,atgamleer endifferentieretgruppe, ogatalderdomer enhisto¬

risk konstruktion. 3 Enafsluttettryksag, bestående afetstykke papir, trykt på deneneside. De ældsteertræsnitbilleder fraslutningen af 1300-tallet. Kobberstik fremstilledes fraca. 1440-50. De blev udførtpå klostre i Midteuropaogsolgt via kirker. Fra 1500 udsendtes, særlig fra Niirnberg ogAugsburg verdslige billedark, der viste begivenhedersommord, krige, henrettelser, misfostre; de såkaldteflyveblade. 4 Rudolf Schenda (i JoerissenogWill:25) afviser,atmotivet kan beteg¬

nes somfolkeligt, tværtimod: »Nur mit Vorbehalten lässt sich die »populäre Druckgraphik Euro¬

pas«alsein volkstumliches Genre postulieren: Die meistenunserergraphischenZeichen und Aus- sagen stammen nicht aus den sozialen Unterschichten; sie sind vielmehr Informationen »von oben« odervonaussen;die Authoren dieser Bilder und Texte sindja auchnurselten Angehörige der sozialen Unterschichten gewesen.GrosseTeile dergesamtenpopulären Literatur flir das Volk, nicht Literaturausdem Volk.« 5 P.Aries: Barndommens histories.31. 6 Se Dove: The Per- fectAgeof Man's Life. Cambridge 1986. 7 Søren Mørch: Civilisationen. 8 SeNils-Arvid Bringéus: Picture of the Life Cycle. 9 P. Aries: Barndommens histories. 38. 10 Thomas Cole: TheJourneyof Life. 11 Martin Kohli: The World We Forgot: An Historical Review of the Life Course. 12 John Gillis John: AWorld of Their OwnMaking. 13 Johan Fjord Jensen:

Livsbuen.

Bibliografi

Ariés,Philippe: Barndommens historie. Odense 1982.

Bringéus, Nils-Arvid: Pictures of the Life Cycle, Ethnologia Scandinavica, Lund 1988.

Chew, Samuel C.: ThePilgrimage of Life, London 1962.

Noter

Cole, Thomas: TheJourney of Life. A Cultural History of Aging in America, Cambridge 1992.

Den Store DanskeEncyklopædi: »aldring« (P. Fromholt, H. Kirk, B. Rørbye,M.Scroll,A.Viidik);

»cyklus-kulturelt« (L.Otto), »livsaldre« (L.Otto). København 1996.

Mørch,Søren:Civilisationen.DetEuropæiske Hus, Bd. 1, København 1991.

Dove,Mary: The Perfect Age of Man's Life. Cambridge 1986.

Gillis, John R.: A World of Their OwnMaking. Myth, Ritual, and the Quest forFamily Values.

NewYork1996.

Jensen,JohanFjord: Livsbuen. Voksenpsykologioglivsaldre. København 1993.

Joerissen, PeterundC.Will: Die Lebenstreppe. Bilder des menschlichen Lebensalter. Schriften

des Rheinischen Museumsamtesnr.23, Köln u.å.

Kohli, Martin: DieInstitutionalisierung des Lebenslaufs. Historische Befunde und theoretische Argumente, Kölner Zeitschrift fur Soziologie und Sozialpsychologie, 1985.

Kohli, Martin: The WorldWeForgot: An Historical Review of the Life Course. I: Victor W. Mar¬

shall: Later Life: The SocialPsychology of Aging, Californien 1986.

Meyer,Carl U.ogW. Muller: The State and the Structure of the Life Course, Sorensenmfl (ed.) HumanDevelopment and the Life Course, New Jersey 1986.

Sears, Elizabeth: TheAgesof Man: Medieval Interpretations of the Life Cycle, Princeton 1986.

Summary

Stages of Man

from Christian allegory

scientific

taxonomy

Thearticle is aboutallegories of thecourseof life and their functionastools for ordinary people's understanding and experience of life. It takes its point of departure in the populär print The Ten Ages of Man, whichwas oneof themost widespread themes in secular iconography from the seventeenth until the twentiethcentury.Althoughonecannotsay precisely how the "Stages of Man" motifwaspartof ordinary people'smorepractical, everyday view of life, it is argued that itsmeaning changedoverthe centuries. Although the specific form of the motifonthe wholere- mainedunchanged between 1650 and 1900, thecontextwithin which life is understood underwent greatchanges. Interest in theagesof lifeasexpressed in medieval iconography originatedfroma wishtounderstand theplace of mankind in the whole of God's Creation. Theagesofman were thusconceptsinascientific terminology-acomprehensive explanatorysystemfor describing the surrounding world,notthemes inapersonal chronology. Only during the Renaissancedid there

ariseaninterest in individualdestiny-the life of theindividualhumanbeing.Atthesametime it

becamecommontosymbolize theagesbyastairway rather thanawheel. Whereasin the Middle Ages themotif of theagesofmanformedpartofacosmological order, inthe Renaissance it took

on a newmeaning in the form ofalifeas asequential order. The imageswere moreaboutman¬

kind and his existence than about humandevelopment in the modernsense.Themotifwasthus

notonlyanexistentialimage, butatthesametimeafatalistic image of the human condition.With

abstract timeasthenewframework oflife, the stagesof life motif also underwentachangeincon- tent-from life and its transiencetothephases of life and theirpropercontentand order. Where¬

asthe Wheel of Life and theearly stairway motifswereaboutthe meaning of life, in thecourseof

theeighteenthcenturythe stairwaycametobe about thesequenceof life-"thecourseof the good

life". The motifcametorepresenta newcultural ideal ofalong, ordered, safe life. Onlyatthe end

of the nineteenthcentury,when the image of the "Ages ofLife"had becomecommon,did thecon¬

tentchangetoexpressthe individualcourseof lifeaspartoftheeternal rhythm ofnature.Bythis

timebiology had made its impactasthesystemof meanings within whichageistobe understood.

The agesof life had becomeatypology of development. Lifewasviewedona newscientific basis

and the idea ofgrowth, flowering and decaywasbuilt into the Ages of Manmotif, for example by using treeswith and without foliage. Theyexpress a new awarenessthat therewerebiologicai

reasonsfor the agedivisions; that theywere sotospeak natural andobjective.Butnatural science

didnotremain aloneindevelopingconceptsofageand the life cycle. From the end of the nine- teenthcenturythe humanities, especially psychology, became involved. Ina way onecouldsay thatpsychology has triumphedoverbiology today when itcomestoproposing goodexplanations

ofage-specific development throughout life. Today developmental psychology is the dominant paradigmfor understanding thecourseof life. Psychological thinking and the idea that personality isforged through life history has changedourview of theagesofman,andnotleast of whenwe

areadults. Theiconographical representations of theagesof lifearenotcurious relics; theyare fromatime whenthinkingwasalso conveyed in pictures. These motifsarethus perhapsa source for theunderstanding and thereby the experience of life. For thecourseoflife doesnotexist in isolation from theideals andconceptswhichrepresentitatanygiven time. Theconceptsof life

cannotbeseparated from the experiences of life.