Harmonisk, arbejdsom eller livsnyder?

Harmonisk, arbejdsom eller livsnyder?

Hyldestsang hos højskolefolk, husmænd

halvfjerdser-

individualister

Af Birgit Andersen

AdamOehlenschlägervar enkendt lejlighedspoet,menogså Olsenbandens

nervøse tøffelhelt Kjeld forsøgte sig i genren en enkelt gang (1). Oehlen- schlägers arbejder eksisterer forendels vedkommende stadigvækog ermed

tilatsynliggøre,atlejlighedsdigtningen kunne give højstatushos guldalder¬

miljøets finere borgerskab og kulturpersonligheder.I erindringer fra 1800-

tallet omtales mange lejlighedssange da også med stor varme og taknem¬

melighed. Når manderimod lader Kjeld forsøge sigsom poet,erdet forat karakterisereenbestemt socialsammenhæng: Densmåborgerlige festmed

de velmenende, men ikke særligt gode sange. I TV-serien »Edderkoppen«

brugtes en lejlighedssang ligeledes til at skildre en frokost hos en familie

medproblemer. Hervar sangenblot blevetenkliché. Lejlighedssangene kan

således tillægges en symbolværdi der, alt efter hvilken sammenhæng den indgår i, kan være vidt forskellig. Mende har også entekstog et indhold,

ogdet erdette, derer temaet for denne artikel. Fra gammel tid har lejlig¬

hedssang været udført af solister eller kor, men de sange, der omtales i

denneartikel, ermed fåundtagelser skrevet til enbestemt lejlighed, på en velkendt melodi og beregnet tilat skulle synges afgæsterne. Enkelte af de

nævnte lejlighedssange fra 1800-tallet kan dog have været fremført som

digte ellersunget af solister.

Der er skrevet lejlighedssange i alle samfundsgrupperogtil skiftende ti¬

der, og somoftest indeholder de enanerkendelse af hovedpersonenskarak¬

ter eller livshistorie. Men hvad skal der til for at fa denne anerkendelse?

Hvilke værdier_{og normer}anvender forfatteren til at fremhæve væsentlige

forhold ietmenneskesliv? Hvilkehandlemuligheder^menerforfatteren, at

et menneske har f.eks. i forhold til uddannelse? Og omvendt hvilke be¬

grænsninger har det? Hvilke personlige mål kanmanstræbeefter? Hvordan

skal ^man opføre sig? Er der egenskaber, der opfattes ^som vitale for ar-

bejdslivetog de sociale relationer i sangens oprindelsesmiljø? Med andre

ord: Afspejlerde værdier, ^{normer og}holdninger, der fremhæves i ^{en sang,} nogetessentielt i det miljø, ^{sangen er}skrevet i?

En lejlighedssang opfattes ofte som en engangssang. Den omdeles, syn¬

ges, glemmes ved bordet og forsvinder under oprydningen sammen med

bordkort ogservietter. Noglegæsterhar dog i tidens løbstoppetde omdelte

sangei lommen og dermed ubevidstværetmed til atsikre enrække oplys¬

ninger, somlejlighedssangene ofte rummer. Detkan være oplysningerom personer, familier, samfundsforholdogkarakteristik afenperiode,mendet

kan måske også være holdninger, værdier og normer, der afspejler basale

forhold ietmiljø. Menladosførstsepå ensamling lejlighedssange.

»Ja, hvor der leves mest, der

lyder

flest, ti liv

sang

de tvende hører

(2)

En del _{gemmer som} nævnt de uddelte sange, og mange opbevarer dem endog, så de let kan genfindes. Men den private opbevaringernaturligvis langt fraengaranti forensikring af sangteksterne for eftertiden.Detfarlig¬

ste tidspunkt er, når familien rydder op i et dødsbo. I 1995 gennemførte

DanskFolkemindesamlingderfor isamarbejde med JydskeVestkystenogde

trestiftstidenderenindsamlingskampagne med det formål atsikre de ældre

sange. På baggrund af et interview med arkivar Jens Henrik Koudal fra

Dansk Folkemindesamling opfordredes læserne til at indsende lejligheds-

sange skrevet før 1945. Mereend 2.000 sangeblev indleveret somfølge af kampagnen, og på nuværende tidspunkt har artiklens forfatter registreret

1.739_sangeiendatabase, der herefter vil kunne give overblikover enrække oplysningerom sangenestilblivelseogudformning. Mankan søgepå date¬

ring, lejlighed, forfatter, melodi, udseende ^og sidst,^menikke mindst oplys¬

ningerom den socialeogfamiliære sammenhæng, somfestenogtekstener

opstået i. De fleste sange, der kom ind ved denne kampagne, stammerna¬

turligt nok fra Jylland,menFynogSjællanderheldigvis ogsårepræsenteret.

Denældste af de registrerede sange erfra 1829, og denyngste erskrevet i kampagneåret; det erdog først fra 1880'erne, at der kannoteres mindsten sang fra hvert år.

Lejlighedssangeerikke nødvendigvis skrevet til fester. Det gælder heller

ikke sangene fra denne samling, for vel stammer de fleste fra bryllupper,

mendererogsåsange, skrevet i forbindelse med dødsfald ogbegravelser. I

tidens løb er lejlighedssange tillige anvendt som udtryk forprotester mod

f.eks.nedskæringer, fyringer eller upopulære, politiskebeslutninger, demer derdog ikke indsendtnogen af i denne kampagne. Ordet »lejlighedssang«

må derforsigesatvære en merepræcis betegnelse end »festsang«. Idenne

samling lejlighedssangeerde festlige anledninger imidlertid klart i overtal,

for næst efter bryllupper erdet sølvbryllupper, der hyppigst er repræsen¬

teret; dereftererdet konfirmationerogfødselsdage, ja selven 100 års dag

erher. Enhversammenkomst kantilsyneladende udløse en sang, ogblandt

de indsendteeksemplarererdersangetil rejsegilder, høstfester, jubilæer, af¬

sked forlærere,præsterogmejeribestyrere. Derer sangetil skoleafslutnin¬

ger, mindefester for afdøde^-kort sagtenlang række arrangementer, hvor

deforsamlede har faet lejlighed til sammen atudtrykke nogle fælles følel¬

ser, de har såatsige faet lov tilat»tale med én mund«.

De mange sange kan efter indsenderens medfølgende oplysninger, tek¬

stensindhold ellerlejlighedens karakter placeres i forskellige miljøerog so¬

ciale sammenhænge. I denne samling er der et klart overtal afsange fra landbomiljøer. Nogle afspejler husmandens fattige og arbejdsomme liv,

mens andre vidneromgårdejerfamilier med flereressourcer.Der er sange, der bærer_prægafetkristent livsgrundlag,mensenkelte afsangenefra hus- mandshjemmene snarere peger imod et ideologisk fællesskab med arbej¬

derbevægelsen. Endelig indsendtesenarbejdersangbog fra 1921,hvori bl.a.

ogsåertryktsange til brug for destore,personlige festdage (3).

Nogle sange ermed til atfortælleen historie om uddannelsesforløb, der

fik afgørende indflydelse påresten af livet. Ophold på især seminarier og

højskolervar med til atudvide horisonteroggive livslange venskaber. Fra miljøer, der erhvervsmæssigt knytter sig til bylivet,men somogså kan have hjemme på landet, stammeren del sangemed relation til håndværker-, ar¬

bejder-ogkøbmandsfamilier. De nævnte sange erhovedsageligt forfattet i slutningenaf 1800-talletogførste halvdel af 1900-tallet. Menselvom 1945

var kampagnens skæringsår, indsendtes der også sange fra 1950'erne og fremefter. I overensstemmelse medændringerne i erhvervsmønstreterdisse naturligt nok i højere grad skrevet afogtilpersoner,hvis arbejdeeradskilt

fra bopælen. Det er skolelærere, sygeplejersker, jernbanefunktionærer,

bankfolk_ogakademikere, vi her møder.

Sangtekster med så storgeografisk, tidsmæssig og social spredning for¬

tæller _mange forskellige historierom livets højdepunkter, om skæbner ^og livsforløb, om levevilkår på forskellige tidspunkter og i forskellige sam¬

menhænge, men indirekte fortæller teksterne også om samfundsudviklin¬

gen, omændring i de materielle vilkårogi den enkeltes handlemuligheder.

Men her stopper informationerne ikke. Selvom forfatterne kun i enkelte

tilfælde vilmedgive,atde bevidst har lagt værdierog normerned isangene, indeholder dedog holdninger, somforfatterne på det pågældende tidspunkt

har fundet helt normale, fælles for alle og dermed indiskutable. Sange til konfirmationer, bryllupper, bryllupsdage eller skarpe hjørner i etmenne¬

skes liv udtrykker derfor samtidig normer og værdier, der ^passer til lige

netop den sociale og tidsmæssige sammenhæng, sangteksten er opstået i.

Ladosderforse nærmerepåtreeksempler,tremiljøer,som erskildretgen¬

nemlejlighedssange fra denne samling: 1.Borgere,præsteroghøjskolefolk

mellemca. 1870 og 1910. 2.Husmændoggårdejere mellem 1920 og 1950.

3. Liberale erhverv, funktionærer o.l. fra 1950'erne til 1990'erne. For

gruppe 1 's vedkommende erder suppleret med oplysninger om sange, der

ikke stammerfra denne samling.

»Saa hil

Dig, gamle Gaard,

trofast Vidnesbyrd kan

til ^os bære ^omAandens og om

Haandens fælles Sag«

Ud frakøbmandHuus'gårdmidt påtorvetiNakskov lød dergernemunter snak og i ^{ny og}næ en sang,når dervar fødselsdage,og venner og familie

var samlet. Ved købmandens 47 års fødselsdag i 1870 havde prokurator Henrichsen, dervar enhyppig middagsgæst i det megetgæstfri hjem, for¬

fattet en sang til lejligheden. 32 år^senereblev købmandsgårdens ^og slæg¬

tenshistorie nedskrevet_ogtrykt i forbindelse med forretningens 100 års ju¬

bilæum. Her bemærkes det om den gamle sang, at den gjorde stor lykke,

»maaske nokstørreend deni sinFordringsløshedfortjente«, fordi,somdet bemærkes, detdengang ikkevarså almindeligt medsange, somdetblevse¬

nere. I forbindelse med jubilæet, der fejredes den 13. november 1902, manglede der da heller ikke sange.Afsnittets to indledningslinjerstammer fra den afjubilæumssangene, der havdefølgende titelblad: »Ca. 100 Vers i Anledning af de 100 Aar«. Derudover var der yderligere tre sange. Den

rundedaggavnaturligvis rig anledning til atindkredse baggrundenforsuc¬

cesen-forretningshemmeligheden såatsige. En købmandsgård, hvor bolig

og forretning lå i sammebygning, var et livligt sted med kunder fra by ^og land, kommen og gåen af vareleverandørerog gæster. En dejlig legeplads

forbørn, og rammen for personalets lange arbejdsdag. Et travlt, men nød¬

vendigvis også gæstfrit hjem»Hvor Portenaabenstaarogvinker kærligt ad

Folk_ogFæ^.... HvoraldrignogensKommeerbesværligt.«. Men deter na¬

turligvis i hjemmet, at de basale rammer dannes, som forfatteren siger:

»Men ovenpaa der erdet allerbedste, Hvor han og hun harbygget deres Hjem. Derhar Du Gaardens retteBorgogFæste, Hvorfradet hele skyder frejdigtfrem. DerklingerHjemmetsdybe, tysteToner i Harmonimed Hyg¬

gens lune Dragt, MensKærligheden Hverdagslivet kroner Oggiveralt det gode Spiremagt«. At omtale hjemmetsstorebetydning for specielt mandens

og børnenes trivsel genfindes i ^mange lejlighedssange. Om ^en højskole¬

lærer, Andreas Bentsen, synges der i anledning af hans70-års fødselsdag i 1909,at»..skalvifinde grunden til hanslykkeogkilden til hansfriske, mun¬

tresang, da må vifølge ham tilhjemmets svaleogkige indenfor istu-

ensfang...«(4). Beskrivelsen af hjemmets betydning afspejler den udvik¬

ling, der skete med borgerfamilien i løbet af 1800-tallet hen imod en ar¬

bejdsdeling, hvor kvinderne levede tilbagetrukket med børnene,^mensman¬

den havde sit virke uden forhjemmet. Om aftenen vendte han hjem for at samle kræfter til^enny dags udfordringer. Iretningslinjer forenhustrusop¬

gaverkunne det f.eks. præciseres således, athun skal»givehamErstatning

i det stilleHjemfor alle de Sorger^og Plager, hvormed han maa kjæmpe

udenforsitHuus« (5). Ogselvomnetopkøbmandskoneroghøjskolemødre stadig havdeetarbejdsfællesskab med deres mænd, eksisterede idealet om

hjemmetsom den harmoniske base også her.

Familien og slægten er naturligt nok et vigtigt punkt for et hundredårs- jubilerende familieforetagende: »Du gamle Gaard, ...hav Tak, fordi Du^over Slægtledskygged«, somder står. Selvtillidogtilfredshed lyserud afsangen.

Manvar nåetlangt, ogdetvar etrigt og gæstfrit hjem medoverskud, hvor

børntrivedes, ogdrengene fikengod uddannelseenteninden for handel el¬

ler teologi. Købmand Huus selv var en af byens kendte filantroper med

mange lokale tillidsposter. Også detnævner sangene naturligvis med stolt¬

hed.

I enafjubilæumssangene fremhæves barndommen ^{som en}dejlig tid, der

er værd at længes efter: »Hvor Børnene har ^{sunget og} har leet,« og »/

Gaard ogHavetumled'sig... saaglad, NaarLektienvarlært«. Husets søn beskriver i en anden sang barndommens krinkelkroge således: »Thi hvori

hele Verden et Gjemmested manfaar Som Stald og Sukkertønder udi en

Købmandsgaard!«. Imodsætning til arbejder-oghusmandsmiljøervar der

overskud til, at børn kunne have en egentlig barndom. De skulle ikke ^ar¬

bejde, de kunne lege^-når de havde læst deres lektier vel atmærke. Derfor

kunne man også seneremeden vis sentimental længsel setilbage på barn¬

domstiden. Sammesøn havde i 1894 skreveten sangtil sinmorpå hendes

70 års fødselsdag, hvor han beskriver de gaver, hun fik med fra sit barn¬

domshjem, præstegården iKøbelev. Her havdePoul Martin MøllerogChri¬

stian Winther haft deres gang, og her fik hun ifølgesønnen poesien i vug¬

gegave. Det havde hun brug for i sit ægteskab, for »gledDin Drøm Ud i

LivetsStrøm,Dengang Dublev praktisk Købmandskone, Fandt din Sjæl dog Grund, Fra dens dybe BundHørtes stedse Harmoniers Tone«. Sangen er skrevetpå melodien til »Grøn ervårens hæk«, somnetop på dansk havde

tekst af Poul Martin Møller. I en anden lejlighedssang, skrevet i 1874 til kongelig skuespillerinde Julie Sødrings sølvbryllup (6), indgår også i ka¬

rakteristikken af hendesbarndomshjem, atdetvarethjem, somblev gæstet af kunstnereja bl.a. såmænd også af^sammePoul Martin Møller. Sangene^er

således med til atfortælle, at det følsomme, detpoetiske, det kunstneriske

ogsmukke tilsammen udgjordeenvigtig ballastisær ikvinders liv,mende

Aggebo-N ielseit

Ravnsborggade 6 S f Cent 4502 Sera«- _og Festsange,

Forretningstryksager. Plakater.

Programmer, Kataloger og

Fagblade.

Caiberg* St. Skinderg. 22 [K] f)Cent.6573(KB)

Alle

Slags Tryksager og Reklamer.

Fest- og

Lejlighedssange forfattes.

I begyndelsen af det20. århundrede blev det ^{nemmere og} billigere atfå mangfoldiggjortsange. Detokøbenhavnskebogtrykkere, St. Caiberg, Skin¬

dergade 22ogAggebo-Nielsen, Ravnsborggade 6, ^varkun toblandt^mange bogtrykkere, der imellem 1910^og 1917gjorde reklame for trykning af lej¬

lighedssange. Ofte havde^{man som} St. Caiberg udvidet tilbuddet til også^at omfatte sangskrivning. Defærdigtrykte sange kunne i den periode være smukt illustrerede. Til mangefestervarlejlighedssangene dog stadig hånd¬

skrevne.

præsenterer også indirekte det sociale og familiære fællesskab mellem præster, det velhavende borgerskab, digtere, malere, skuespillere ogakade¬

mikere, som etableredes i det 19. århundrede. Man var»omgangsvenner«, og man giftede sig ind i hinandens familie. De unge teologer færdedes hjemmevant i borgerhjemmene ogblandt kunstnerne. I disse miljøervardet populært med enhverform for optræden, digtning, tableauerogdramatikog dermedogså lejlighedssang. Fragammel tidvarteologerkendt foratkunne

levere lejlighedsdigte på bestilling. Ved 100-års jubilæet var mindstto af

sangeneda også skrevet afpræster. Omkring 1840varder etableretet fæl¬

lesskab blandt studenterne bl.a. baseretpå denstærke,nordiske bevægelse, skandinavismen, ogpå ideer om frihedog demokrati. Detgavdemen fæl¬

lesidentitet, der ofte varstærkere end deres individuelle familiære_og soci¬

ale tilhørsforhold. Både her ogidet blomstrende foreningsliv af studenter-

foreningerogselskabelige foreninger krævedes ofte sangetil atstyrke fæl¬

lesskabsfølelsen. Herbegyndte digtere somJ.C. Hostrup og Carl Ploug at skrive _sange til forskellige lejligheder somf.eks. skandinaviske studenter¬

møder,klubarrangementerogjubilæer. Hostruperselvetgodt eksempel på

de _snævre, personlige bånd mellem miljøerne: Han var som studenteten¬

gageret medlem af studenterbevægelsen, han blev senere præst og lejlig¬

hedsdigter medenstærk tilknytning til høj skolelivet.Herblev hanligeledes

en storog sikker leverandør afsange til indvielser ogjubilæer. Under de slesvigske krige dyrkedes de kække soldatersange, og også almindelige mennesker, der ikketidligere havde skrevetsange,kunne blive inspireret til

atskrive oglade trykkeen sang.Determåske heller ikke uvæsentligt,atder

i denne periode blev lagt vægt på atdemonstrere, hvor forskelligartet den

danske_ogtyske mentalitet kunnevære.ChristenKold bemærkede således i 1866,atmensdettyske folkvaretforstandsfolk,vardet danske folkethjer¬

teligt folkefærd,^{og en}del af hjerteligheden kunne f.eks. væreatsynge sam¬

men. Disse mangeforhold kanvære nogle af årsagerne til, at skikken med lejlighedssangesnartbredte sig. Og detvarikke kun tilet100års jubilæum,

der blev skrevet lejlighedssange, det kunne også være til en barnedåb. I

1910 blev lilleIngeborg Trier Hansen døbt. Hendes forældre varhøjskole¬

folk, og både farog morhavde skreveten sang, hvori de bl.a. ønskede, at

navnet »Ingeborg« gennem sin gammelnordiske navnesymbolik kunne

være med tilatforme hendesliv, så hun altid villevære »deunges værn og

borg«. Hun blev bevidst opkaldt efter sin afdødemoster,der blev fremhævet

sometgodt forbillede. Navnesammenfaldetvar ikke kun udtryk forethåb

om,atden lillepige ville gå i sinmostersfodspor, ^mendet betragtedes også

som enværdi iet størreperspektiv, for»enslægtosfølger efter, oglægger

tilvorgerningnyekræfter. Så, hvorviældresegner, deungetagerfatoggi¬

verDanmarks unge en ny ogherlig skat«. At Ingeborg skal erstatteden af¬

døde, nævnesdog også:»hvad^osdøden røved, ^os livetattergav«(7).

Den 21. september 1894 blev Helga Rosendal gift med plantør Vilhelm

Pinholt.Brylluppet fandt sted på Grundtvigs Højskole i Lyngby, hvor bru¬

densfarvar forstander.Bryllupssangenvarhåndskrevetoghavde seksvers.

Brudeparret bosatte sig efter brylluppet ved Blåvand, hvor der ventede ^en

storopgavemedattilplante klitterneogdermed forhindre erosion af kysten.

I sangenrettes opmærksomheden traditionentropå brudogbrudgom først

hver for sig og siden sammen. For ham var arbejdet vigtigt: »han med Læmpe vil^nu dæmpeHavets Suk^ogSandets Flugt. HilDig!plant de Fyr

ogGraner, Ønsker følgevarmtde Planer tiletVærn ved BlaavandsBugt«.

Forbrudenvardetderimodhjemmet, digteren rettede opmærksomheden på,

for»snartderinde vilvifindeHelga-Rosensfine Kind, hyggeligt vil dersig

brede LivetsDuftfor hver her nede, KjærlighedensvarmeSind«. Måskeop-

Telegramkioskerne, der fra 1910 til 1917 lå Godthåbsvejnr. 1på Frede¬

riksberg, handlede bl.a. med sangteksterognoder. Gavlen blev, ^somdet kan

sespå billedet, udnyttet til reklamer, og bag telefonnummeret Vester 4302

gemmersigforfatteren, journalisten ^ogteaterdirektøren Max Gerhard, der

boedepå Vesterbro, påNyCarlsbergvej. Musik^{og sang}spilledeenstorrolle

i hjemmet, men afog tilvarder lavvande ihusholdningskassen, så måske

var annoncen etforsøg på at nå ud til et størrepublikum. Frederiksberg

Bibliotek. LokalhistoriskBilledsamling.

nåedeparret atværegift i 60 år, ^ogmåske fik de også ved denlejligheden sang. Det skete for murermesterparret Hauerbach, der den 18. april 1904

holdt deres diamantbryllup i Randers. Ægtefællerne varbegge fyldt 80 år,

ogfor børneneføltes det ikke forkertat retteopmærksomheden på livets af¬

slutning. De sigerdet sådan: »enLivsaften blid. Gud skænke Jer Fred, Sin rige Kærlighed, Sin Naade, ^naarJer Livssol bag Skyen gaar ned.«. Det gjorde den henholdsvis 2 og4årsenere.

Blandt højskolefolk, kunstnere, teologer ogveletablerede borgerfamilier

blev det således i 2. halvdel af det 19. århundrede almindeligt at skrive

sange til alle slagsarrangementer.Det, der tidligerevarfor de faog særlige

somf.eks. kongefamiliens medlemmer, Johanne Louise Heiberg eller Jenny Lind, blev nu muligt i brede kredse. EmmaGad bemærkede i 1918, at det

næstenkunnevære ligegyldigt, hvemmanplaceres ved siden aftil enmid¬

dag, »idet TalerneogSangeneer saa mange, atder ikkegivesEnmegenTid

tilSamtale«(8).

Hosnogle familier blev en særligt populær lejlighedssang ophøjet til en

egentlig slægtssang, der blev sunget, når familien var samlet. Det skete

f.eks. for familien Steenstrup på proprietærgården Kvistgård ved Struer.

Sangen,der sandsynligvisstammerfraet sølvbryllup i anden halvdel af det

19. århundrede, varsågenerel, atden kunnebruges vedmange lejligheder.

Tekstenfremhæver Kvistgård^somsymbol på det lystfyldte arbejde, på stil¬

heden, ogpå kærligheden. Med andre ord: Harmonien.

Dermed erden karakteristisk for mange af periodenssange, der med de¬

res lyse og lette grundstemning udtrykker et mentalt og socialt overskud.

Kærlighed, ægteskab, arbejde, slægten, hjemmet ^og troen er gode, trygge

fundamenter i den enkeltes liv.

»Thi

Arbejdets Ære

Hjemlivsfærd

det blev de Støtter, derBroen bær«

Ifebruar 1921 vardersølvbryllupsfest i Kirkedal i Hanherred,oglinjerne i

overskriftenstammerfra den _sang, dervar skrevet til lejligheden. Sølvbru¬

deparretvar nui begyndelsen af halvtredserne,ogdetvartid tilat stoppeop oglade tankerne gå25 år tilbageogmærke efter, omlivet havdeformet sig,

somdet skulle. Nu havdeparretnaturligvis ikke selvskrevetsangen,så de¬

res egnetanker må vi desværre undvære, ^{men en}bekendt eller etfamilie¬

medlem harforsøgt ikke kun at præsentere,menogså vurderedet levede liv

for dem. Parrethavde haft deres udkommesomhusmænd, _ogdigteren hol¬

der med sinsangtekstetbillede opforos ogsølvbrudeparret; etbillede der

istoretræk hartofundamenter: Arbejdeoghjem.Livet har på deneneside

bestået afdet, der isangenkaldes »dagligfærd« i form afentravl arbejds¬

dag,menpå den anden side havdeparretsammen faet »arnefred«,ogefter digterens mening kunne denuføle,atlønnenvarkampen værd.Denlykke¬

lige basis forparretslivvarhjemmet, der i ^sangenbeskrives ^som etlykke¬

slotbygget påkærlighed.Deternærliggendeatfortsætte sammenligningen

ogkalde husets herreogfrue for drotogdronning, ogdetgør vordigter da også. Den herskende stemning i hjemmet kan efter digterens meningses i

et størreperspektivsom en lille solidsten, der indgår i det storebygnings¬

værk, samfundet. Hvilke personlige kvaliteter havde de to vist i de 25 år, ægteskabet havde varet? Kvinden, Margrethe, blev spurgt, hvad hun ville sige til, athendes mand stillede optil folketinget. Hendessvarhar digteren

beskrevet således: »Ogføler du, hergaardin Vej, du haren Pligt, maa ej sige nej. Ogbliver du trætafKrigerfærd, erHvileniHjemmetdig dobbelt

kær«. Sølvbruden beskrives som enkvinde, der med sin holdning klart vi¬

ser, at hun forstår betydningen af pligten, i dette tilfælde det politiske ar¬

bejde, som hendes mand involverer sig i.Hun fremstilles ogsåsomhustru¬

en, der tilbyder hjemmet som den base, hvor manden kan finde hvile og

tryghed. Sølvgommen beskrives som en person, dernyderstortillid og re¬

spekt i lokalsamfundet, ^ogsomviseransvarsbevidsthed ved at tagede op¬

gaver på sig, der bliver tilbudt. Sølvbrylluppet var en milepæl for parret.

Ingen kan være sikker på også at opnå et guldbryllup, derfor ser digteren

allerede^nu ind i fremtiden ogviseretbillede af alderdommen, hvorparret med livets krone^-detgrå hår^-i aftensolentræthviler ilænestolen. Da vil

børnene vække minder og derved kalde genskinsglæden frem.

Sølvbrudeparret fra 1921 havde som sagthjemme iethusmandsmiljø.Et tilbagevendendetemafor husmandssangene ertroenpå egne ressourcer og detdaglige slidsomgrundlag for fremdriftogudvikling. Ogden materielle fremgang,somisærfandt sted fra 1940'erne, kan udtrykkesretkontant. Ien

sølvbryllupssang fra 1948 fra etnordjysk landbohjemnævnes, atdernu er

indlagt vandog»trækogslip«påejendommen. Endviderenævnespasning

afhaven, biavl og opkøb afet stykke mose, formentlig til tørvegravning.

Cykelanhængeren bliver afløst afenbil. Manden siddernaturligvis i^sogne¬

rådet og har en tillidspost i forbindelse med mejeridriften. Konen er også

kendt for sin flid, hendes specialeerat strikkeog sy, bl.a. syrhun spejder¬

uniformer. Den driftige familie kan være stolt, for den har nået sit mål: At

førelandbruget fremad, gøre det tidssvarende og gøre dagligdagen lettere.

Børnene i familien nævnestil sidst, og en ting fremhæver forfatteren som

en garanti for, at livet næppe bliver svært for dem: De har nemlig arbejd¬

somhed med i bagagen hjemmefra. I næstsidste strofe formuleres facit:

»Maalet har debeggesikkertnaa't, thietdejligtHjem det har de faa 't«.

Flid og fremgang skal ses i modsætning til tidligere tiders bønder, der

havde ry for at være lade, ugidelige, ligegyldige og uansvarlige ^og for at flygte fra hverdagens trængsler medenlur bag kakkelovnen elleri landsby¬

fællersfestlige lag. Mennuhavde højskoleopholdogaftenkurserimidlertid gjort deres virkning, ogvi møderenhel nyidentitetogmentalitet. Forsam¬

lingshusene, mejerierne ogbrugsforeningerne står somsymboler på initia¬

tiver, dererudsprunget af det lokale samfund. Ikke fa ^sange fremhæver, at hovedpersonen sidder i sognerådet eller i brugsforeningens bestyrelse. En undersøgelse i Sønderjylland har vist, at de husmænd, der etablerede sig omkring 1920, og som fik tillidsposter, ydermere ofte fik et netværk, der

rakte ud overlokalsamfundet. Det kunne være den effekt, der førte til, at husmanden fra Hanherred i 1920 kom i folketinget. Et andet karakteristisk

træk_er, athavdeman ensupplerende uddannelse i form afetophold på ef¬

terskole,højskole eller landbrugsskole, havdemanstørrechance foratopnå tillidsposter (9). Anvendt videngavhandlekraftog dermed anseelse.

Flid, arbejdsomhed og arbejdsglæde er ogsåhovedtemaerne i den ^sang,

MarenAndersen fraVestjylland fik af sine børn i 1939 til sin 70 års fød¬

selsdag. Sangen er en tak for det hjem,hun ^gavdem, ^og de beskriver den flid, hun måttelægge for dagen.Deroserhende for,athun alligevel altid vi¬

steglæde ved sitarbejde.Dehusker smilog sang, ogathuntogimodsmerte

og sygdom uden at klage. Børnenes oplevelse af barndomshjemmet som trygttrods nøjsomhedogtidlige arbejdsopgaver bekræftes af erindringerfra

livetpå landet mellem^ca. 1920og 1940. Barndomshjemmet huskessomet trygt sted med faste rammer, hvor enhver havde sin plads at udfylde. Fra

6-7års alderen havde børnenepligter,mendenudbredte holdning^var,atdet

komdemtilgode senerehen i livet (10). Enopfattelse der også kom til ud¬

tryk i sølvbryllupssangen fra 1948.1enguldbryllupssangfra 1943 får viet levende billede af devanskeligheder, der mødte husmændene, når de for¬

søgte atskabe etøkonomisk fundament forenfamilie. Mandenvarnødt til

at supplere indtægten ved at fremstille træsko, køre med brød ^og fisk ^og fungere som ledvogter. Også til et sølvbryllup i Rodskov på Djursland i

1949 beskriveslandmandens hårdekamp mod konjunkturerne: »NaarSku¬

den skalkrydses mod skrap Konjunktur,faarEvner^ogKræftersaa ubliden Kur, men Sejren blev^jodes^større«. Sangenudtrykkertroenpå, atmodgang

gørstærk, men senere i tekstenhylder den også fællesskabet^ogdeperson¬

lige egenskaber, somansås for helt nødvendige for at vinde kampen mod

krisetiderne: Dygtighed, trofasthed, vilje, flid, mod og sammenhold. Dette

var perioden, hvor bønder blev til landmænd. Det gamle bondesamfund foretog en gradvis ændring hen imod et professionelt landbrugssamfund.

Nogle af de mange sølv- og guldbrudepar kunne måske sidde ^og grunde

over, om sliddetfor detdaglige udkomme havde haft for store omkostnin¬

ger. Denne tvivl gav en sønderjysk landmand også udtryk for i sine erin¬

dringer (11). Idet socialefællesskab,manindgik i lokalt,^{var man}i detstore

og hele fælles om debarske levevilkår, og fællesskabet optræder da også

somet centraltelement i sangteksterne. Opførelsen af de lokale institutio¬

ner varmed tilatdannerammen ometmererentabeltlandbrug, derkunne hjælpe landbrugerne ud af armod, lettederes hverdagogskabe grobund for yderligere forbedringer,men detvarogså rammerne fordet fælles, sociale

liv. Sammenhold, hjælpsomhedog gæstfrihedvarvigtige elementer, for at lokalsamfundet kunne fungere. Enhverhavde siteget, men dervar et stort

behov for gensidig hjælp og social kontakt. Ofte siger de unge landmænd

gennem sangenede ældre tak for gode råd.Arbejdsfællesskabetvartit iden¬

tisk med denpersonlige omgangskreds (12). Deteraltså også disse person-

Margrethe Lauritsen

erfødti 1899ogdøde

i 1978. Hunstammede

fraethusmandshjemi HundborgiThy, men

flyttede^seneretil Nordfyn foratblive røgterkone. Hun

havdefranaturens håndstortrangtilat give sinefølelserog

holdninger digterisk udtrykogskrev digte

tillangt^opialderen.

Hendesproduktion omfattertilligerevyvi¬

sertil den lokale revy i Otterup.Endelig har

hunogså forfattet

sangetilfamiliefester

ogtil^sinebørns kon¬

firmationerⁱ 1940

erne, men hunarbejdede aldrig på bestilling. Konfirmationssangene fin¬

desnu iDanskFolkemindesamling.

lige venner, vi måse foros siddende omkring bordet ved festerne ogbl.a.

synge denævntesange.

Endel sange erskrevet i anledning af indvielser især af forsamlingshuse,

og mange erskrevet i forbindelse med de efterfølgende jubilæer. Om vinte¬

renafholdtes sykurser. En lærer stod for undervisningen, ogkurset kunne

afholdes på kroen eller skolen. Man far ^gennem de bevarede ^sange et le¬

vende billedeafkvinderne, der medsymaskinen bag på cyklen eller påen

trækvogn en gang om ugen drager af sted ikke kun til undervisning, men

også til hyggeligt samvær; og når årets kursus ^var slut, så ^man med for¬

ventning frem til næste sæson.Afslutningen markeredes ofte med ^en kop

kaffe og en sang.Enbornholmsk husmandskone husker,athusførelsen frem

til 1928 foregikstort setuændret fra hendes barndom, men så blevderop¬

rettetenhusholdningsskole, hvor konerne kom på kursus oglærte nye tek¬

nikker. Alt tilundervisningen måttetagesmed hjemmefra, for dervar intet

skolekøkken. Fortælleren var selv formand for Husmandsforeningens Sy-

ogHusholdningskreds i 14år(13).

Hen imod 1940'ernevarder efterhånden basis forenmateriel fremgang,

som husmandskonerne da også omtaler med tilfredshed: Man investerede

f.eks.sammenmed naboen ienselvbinder,manundermurede stuehuset, fik nytkøkkenbord,ny vask,nykostald,etrigtigt toiletoglinoleum på gulvet,

så man slap for at fernisere. Ved slutningen af forløbet er vi oppe i

1960'erne(14).

Lejlighedssangene kan ses sometmiddel tilatbekræfte hinanden i troen på fremgangog egne ressourcer, mendeterogsåenblufærdig mådeattakke

hinanden for fællesskabetpå.

»For der er mange

ting

få, når

fjorten år«

Disse ord ienkonfirmationssang kunne hverkenværeskrevetafpræsterog

højskolefolk i 1800-tallet eller aflandboere i begyndelsen af det 20. år¬

hundrede. De erda også skrevet i 1978 til drengen Kim fra Københavnog

giver et billede af, hvordan ^man vurderer konfirmandens situation i

1970'ernes Danmark. En 14-årig kanmange ting, mener lejlighedspoeten,

oggiver^enrække eksempler fra fritidslivet, for deterisær her, det foregår.

Kim hargået til gymnastik, svømningogfodbold. Desuden har hanværet avisbud, for »detgir' dejlig kasse«. Pligterne i hjemmet kan bestå iatklippe

hæk ogkøre jord ikke kun for,menogsåsammenmed forældrene. Arbejdet

beskrivessom enanledning til,^atbørn^ogforældre foretager signogetsam¬

men. Indirekte skildres _gennem fritidsmulighederne også en selvstændig

fase i livet, som man nu læggervægtpå: Ungdomstiden. Allerede fra be¬

gyndelsen af århundredetfokuseredemanpå ungdomslivet som enperiode,

hvormankunne koncentreresigomatopleve, møde andreunge,udvikle sig

ogfa enuddannelse, oghvorman endnu ikke havde formange bindinger.

Manskulle lære for livet. Men foren del varde økonomiske forudsætnin¬

gerikke til stede. Formange, der var unge efter 1950, haret selvstændigt ungdomsliv imidlertid ^været opfattet som en menneskeret. »Livet vinker,

unge Tanker higer ud mod alt det bedste, vi har drømt,«, som en morfar

skrev i 1981, ogmåske så han sinegen ungdom somkontrast til barnebar¬

nets. Forpigen Liv, der blev konfirmeret i 1979,præsenteresogsåenrække fritidsmuligheder: Fløjtespil, skiløb ogrejser. Planerne om uddannelse op¬

fattes i sangen somden^ungesegetvalg,ogetaf ønskerne for fremtiden er, at hun måslippe forstress, de voksnes svøbe.

Iden anden ende af tilværelsen mødervi Einar, der i 1979 fiken sangtil

sin 80-årsfødselsdag. Hanbeskrives ^{som en}mand, der cykler hver dag, for

»motion, det skal der til, vitalog ungisinderhvad du vil«. Derudoversæt-

Derfindes kunfå fotografier afetmiddagsbord, hvorgæsternesidder med lejlighedssangen ihånden. På det tidspunkt sker der sandsynligvis forme¬

gettil, atmanhuskerat tagebilleder. Ved denne konfirmationsfestiKøben¬

havn i 1960ergæsterne imidlertid fanget, netop dakonfirmandens takke-

sang eruddelt.Privatfoto.

terEinarpris påatrejse,^synge,spille^ogdanse.Vi har med andre ordatgøre med en af tidens aktivepensionister. I modsætning til sangene fra landbo¬

miljøet tidligere i århundredet hylder sangskriverne i denne periode sjæl¬

dent dyder som arbejdsomhed, troskab og flid. Familie og venner kender

ikke hinanden fraarbejdslivet, ^menfra fritiden, ogdet^erden enkeltes^pro¬

fil i denne sammenhæng, der især beskrives. Der findes imidlertid også

sange fra arbejdspladserne. I 1981 blev der f.eks. holdt afskedsfest i Han¬

delsbanken for enkommende pensionist, ogkollegerne havde forfattet en sang,der viser denvægt, mani kollegial sammenhæng lægger på egenska¬

berne »hjælpsomhed«og»fællesskab«: »travlhedvarivortkontor, mendu

varikkebange for ganske åbenlystatta'etekstranap ...for du sa': Vikla¬

rerdetfor Søren!«. Forskellen mellem før^{og nu}berørtes ved frøkenInge¬

borgRasmussens 50-års jubilæum den 26. marts 1950, hvor lejlighedspo-

etenforsøgerattolke jubilarens følelser for nutidens forventninger til lønog fritid: »Dengang^varalting anderledes, end det^eridag, da passed'mansin

dont medflid« og»Manpassed' detmanskulle-og en massemeretil,

disse tiderønskerfrøkenRasmussen igen,« og ikke som nu, hvor »de blot grunderpå, hvormegen lønogfrihedmandem under«.Ial gemytlighedna¬

turligvis, men monikke lejlighedspoeten harramtenpræcis karakteristik?

Ragnhild fik i forbindelse med sin pensionering i 1982ensåkaldt ballade af

sinevenner. De giver her udtryk for bekymring for Ragnhilds helbred efter

etarbejdsliv, somdemener, harværet for stressende for hende: Derfor gi¬

verde hende dette råd for fremtiden: »såsætDuDig istolen henognydDit liv igen« for »Vi håber, at Du husker at blive glad på ny,for livet ⁱDig

rusker. Til vennerkan Du ty«. Stressfaktoren eret moderne fænomen. At

blive slidt opaf sit arbejdevaralmindeligt for generationerne før,menatse frem tilenaktivtredje alder hører nutiden til.

Atlivetendag må slutte,nævnertidens lejlighedssange ikke. Selv ikke^-

eller måskesnarere sletikke-for den80-årige, hvor digteren i stedet håber,

at »denæstetyve[år] flot du også ^ta'r!«. Deterikke alvoroghøjtid, derer

rammerne for vor tids hyldestsange, der anvendes derimod humor, sjove episoderogden enkeltes særheder. Alvor, højtidelighedogpatoserikkemo¬

derne menneskersudtryksform. Manfrygteratblive opfattetsompatetisk,

og dermed ufrivillig komisk. Bare tænk på danskernes forhold til rekla¬

merne, hvor et budskab uden humor modtages med skepsis. Sådan også

medkonfirmationssangene. Tidenerløbet fra gode råd givet i al offentlig¬

hed fra forældre til børn. Når deydre rammerfor ogforventninger til den

enkelteerunderstadig forvandling, må de gode råd også blivemere indivi¬

duelle _og komplekse. Hvad der syntes evigtgyldigt for forældregeneratio¬

nen,holder ikke længere fornæste generation,^oghvad der bliversagt for¬

ældre ogbørn imellemerprivatogvedrører ikke hele omgangskredsen. En konfirmationssang fra 1991ersåledes med sin klare etiske holdning atypisk

fortiden, for farog morønsker»atdu må bevaremeningernesmod«.

Omgangskredsen skabes nu om dage kun sjældent i nærmiljøet. De gæster,dervarmed tilatsynge enrække af de citeredesange, erikke læn¬

gere naboer oggenboer oghar sjældent en hverdag elleret arbejdsfælles¬

skab sammen. Deer snarere vennerfraforskellige sammenhænge i fritids¬

sfæren måske med basis i fælles interesser. Det er baggrunden for lejlig- hedssangenes^nye temaer, der især^erknyttet til fritidslivet.

Harmonisk,

arbejdsom eller livsnyder?

Lejlighedssange er førstog fremmest brugssange skabt til en særlig situa¬

tion. På den måde erde hver isærunikke, mende erogså endel afentra¬

dition, somgiver lejlighedspoeten mulighed foratanvende enslags formel

for digtningen. Hertil hører bl.a. ^at fortælle historien om hovedpersonens

liv. Menhvadvil digteren læggevægtpå i denne fortælling?

Forenlejlighedspoet i 1800-tallets borger-oghøjskolemiljøer ville basale begrebervære: Harmoni, den lune hygge, kærlighed, håb, mod, ånd, kløgt, tålmod, elskelighed, kraft, snilde, fred ogstilhed. Det overordnede billede, digteren vil viseos, erstilleogfredfyldt med åndoghåndsomtotvillinger.

Den ene tvilling har dog nok en førstefødselsret, ogdet er ånden, der her

skalopfattessomkulturenogæstetikken.Deterderfor ikkeetudpræget ak¬

tivt ogdynamisk miljø, sangteksterne skildrer, menbestemtheller ikke det

modsatte. Deterblot ikke historien ^omlivets ^mere barske sider, man for¬

tæller, den måvige fornoget,dererhøjere.

Husmændenes lejlighedspoet bor på landet i begyndelsen af det 20.

århundrede. Han -eller hun-vil fortælle historien_om, hvordanmanmed

egnekræfter kan opbyggeetliv fra bunden. Den ordbog, digteren vil kigge i, vil indeholde ord som: Arbejdets ære, flittig hånd, ilsom fod, tørn, løn, kamp, flid, pligt, dyst, sejr og strid. Men der vil også stå: Hjælpsomhed, gæstfrihed og fællesskab. Begreberneermed til atbeskrive etarbejdsomt

ogdisciplineret liv med stærk forankring i lokalmiljøetogden enkeltes af¬

hængighed af andre. På trods afatmanogså her vil drømmeomharmoniog

hygge som hjemmets basale værdier, beskrives livet ^som aktivt og krævende. Skal de ungekunne klare lige så hårde vilkårsomforældregene¬

rationen, må ballasten være arbejdsomhed ogflid. Det er enperiode, hvor

uddannelse givernyemuligheder, ogpå højskoleroglandbrugsskoler lærte

manikke kun sangen, menogså lejlighedssangenatkende. Denvarmedtil

at sætte et godt punktum på et skoleophold, ogtraditionen blev tagetmed hjem og anvendt til de lokale fester. Den kunne ryste arbejdsfællesskabet

sammenved festlige lejligheder.

Nutidens lejlighedspoet bruger ikkestoreord,^menteksten fortællerindi¬

rekte omdet aktive ogvitale menneske, ombetydningen af trods høj alder

at være ung af sind, om individualitetog om at bruge livet. Humoren kan

være etredskab til at udtrykke, atnutidsmennesket har lov til atvære sig

selv ogfinde sinegenmådeatleve livet på udenatblive målt medbestemte

alen. Kunet fåtalvoversig frem medetalvorligtogfilosofisk bud på leve¬

regler, for selvom der udtrykkes fundamentale værdier som kærlighed, børn, børnebørnog venskaber, så acceptererogrespektererman, atenhver

skaber sine _egneværdier her i livet.

Lejlighedspoeter arbejder inden for deres samtidsogomgangskreds'nor¬

merogmed de værdier, der betydernogeti den sammenhæng. Nårmansyn¬

ger, talerman med én mundogderved bekræfter manmåske ligefrem sig

selv _oghinanden i^enkollektiv opfattelse af værdierne.

Noter

1 »Olsen-bandensflugtoverplankeværket«,film fra 1981. 2 FraVallekilde Folkehøjskole 14, okt. 1907,s. 17. Dettelilleversblev oftesunget. 3 Robert Nielsen: »TankerogToner, Smaa- digteogArbejdersange«. Robert Nielsens Forlag, Aalborg 1921. 4 FraVallekilde Højskole 16, okt. 1909,s. 11-12. 5 Andagtstimernr. 106. 1824. Kvindfolk,s. 214. 6 Sødring, s.74-75.

7 FraVallekildeFolkehøjskole 17, okt. 1910.s.9-10. 8 Gad,s. 17. 9 Solvang,s. 139-140.

10 Andersen,s.61. 11 Samme,s. 162. 12 Solvang,s.36. 13 Zenius,s.86. 14 Sam¬

me, s. 110-111.

Litteraturliste:

Andersen,Haukjær: Det gode slid. Landmandslividet 20.århundrede. Landbohistorisk Selskab.

Odense 1995.

Gad. Emma: Takt_ogTone.Hvordan viomgaas. 1918.Genudgivet København 1994.

FraVallekildeFolkehøjskole. Udgivetaf PovlHansen. 14, oktober 1907. 16,oktober1910. 17,ok¬

tober 1912.

Kvindfolk, bind 1. Red. AnneMargrethe Berg m.fl., København 1984.

Solvang, Gunnar: Husmandsliv. En etnologisk skildring aflivsvilkårene i Rønhave-kolonien på A Is 1925-80.Landbohistorisk Selskab. Odense 1984.

Sødring, Julie WeberfødtRosenkilde:Erindringerfra min barndomogungdom vedM.F.Sødring.

Kjøbenhavn 1894.

Zenius, Marianne(red): Husmandskonernefortæller. 15 erindringerfra det 20. århundrede. 2.op¬

lag. København1988.

Utrykte kilderfra 1995-kampagnen:

DFS 1995/019,nr. 126, 142, 150, 196, 200, 276, 344, 793A, 915, 965, 997, 1065, 1067, 1069, 1071, 1073, 1075, 1097, 1155, 1209, 1349, 1371, 1381, 1405, 1409, 1439, 6652.

Summary

Harmony, industry

the enjoyment of life?

Songs ofhomage in folk high schools,

smallholders

and among

seventies individualists

Denmark hasalong and still-living tradition of communally singing occasionalsongsatprivate andpublic celebrations. Bymeansofa newspapercampaign in 1995 the DanishFolklore Archi-

vescollectedmorethan 2000 such_songs,mostof themfrom before 1945. The majoritycomefrom Jutland and from the ruralfarming environment, but therearealsosongs from the Islands and fromgatherings of craftsmen, workers, office workers and tradesmen.

The songscanmakeacontributiontothe history ofaperson orfamily, butmayalso shed light

onthe social and culturaldevelopments of the nineteenth and twentieth centuries in the environ-

mentsfrom whichtheycome.Itis first and foremost the material conditions thataredescribed, but the values andnormsthat the authors haveputinto thetexts areinteresting enough in them¬

selves. Asexamples, three environments have been chosen here: the bourgeoisie and the 'folkhigh school',c. 1870-1910; smallholders and farmowners, c. 1920-1950; and the liberalprofessions from the 1950stothe 1990s.

Through thetextexamples it is pointedoutthat whereas the occasionalpoetof the nineteenth centurybourgeoisorfolk high school circles would emphasizeconceptssuchasharmony,peace and thespirit, the ruralpoetof the beginning of the twentiethcenturywould bemorelikelytocho-

oseconceptslike industriousness, duty, work and community spirit. Today's occasionalpoetdoes

notcultivate theemotional, but willtypicallypayhomagetothe active personality, the enjoyment of life and the vital_personwho retainsayouthfiilwayof thinking. The values thus helptotellus what isimportanttoidentity in the various environments.