Projekt ‘Fagligheder i spil?’ - I Toronto

Gør tanke til handling

VIA University College

Projekt ‘Fagligheder i spil?’

- I Toronto

- det handler om hvordan eksterne krav omsættes og

implementeres på organisationsniveau (den enkelte skole) med viden – hvilken viden?

Jens H. Lund, Lektor ph.d., Steen Juul Hansen, Docent, Peter Hougaard Madsen, Lektor

VIA

• Roland, P. og Westergård, E. (red.) (2015): Implementering – Å omsette teorier, aktiviteter og strukturer i praksis.

Universitetsforlaget, Norge

se også: Albers B. m.fl. (2015). Implementering. Dansk

psykologisk forlag. Heri: Wick P. ”Skolen – mellem forandring og forankring” s. 168 - 186

Pointer:

A. Masser af viden om teorier, aktiviteter, redskaber etc.

(intervention) stærk tendens til fravær af og anvendelse af viden om implementering

B. Forudsætninger for implementering:

• Beslutningsaspektet?

• Kortlægning af forudsætninger og kapaciteter?

• Uddannelse og støtte

C. 4-5 årige implementeringsprocesser

D. ‘Implementeringskvalitet’……fagligheder?

Implementeringsfaglighe d?

Jens H. Lund, Lektor ph.d., Steen Juul Hansen, Docent, Peter Hougaard Madsen, Lektor

VIA

?

I mpl e merent i ngs f a gl i ghe d? - l i d t b a g g r u n

?

• Lund, Jens H., Hansen, S. J. og Madsen, P.H. (2016) Implementeringsfaglighed. I antologien

”Veje til professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde”, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red.), Klim

• Ph.d. afhandling: Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologisk baseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanen i et suborganisatorisk perspektiv.

• Ph.d afhandling: Hansen S.J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler.

Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler

• Ahrenkiel, A. m.fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed, Frydenlund

• Ahrenkiel, A. m.fl. (2012a): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund

• Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien

”Kampen om daginstitutionen”, Krejsler, J. B., Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.

Fokus

5

Fokus

Problemstilling – hvad har vi set efter?

– Hvilke organisatoriske praksisformer – mødeformer og -indhold, ’dagsordener’, processer etc. – kan

sikre og fremme, at det pædagogiske personales vidensmæssige grundfagligheder kommer i spil og bliver centrale i mødet med eksterne krav og

udformningen af ændret og evt. ny pædagogisk-

didaktisk praksis?

Videnstyper

Type Art / kendetegn ‘Funktion’

1.

Global evidens:

Empirisk Systematisk

generaliseret dekontekstuel

Inspirere – kalder på ‘kontekstualisering’

‘oversættelse’ til lokal situation

2.

Lokal ’evidens’

Stærkt knyttet til den enkelte skole/lærer/elever etc.

baseret på/knytter sig til traditioner, erfaringer, rutiner såvel som mere lokal systematisk udviklet viden (fx via test etc.)

Kan beskrive konkrete situationer – grundlag for handling

3.

Grundfagligheder :

Teoretisk, filosofisk Leverer kriterier og dermed

grundlag for potentiel kritik Kan skabe systematik, distance, perspektiver, grundlagsdiskussioner, præcisere, udvide optikker, sikre professionsfaglighed

 Pædagogisk grundfaglighed

Retter sig mod spørgsmålet om barnets dannelse, skolens formål og delkategorierne:

Dannelsesideal, menneskesyn – elev/børnesyn,

samfundssyn, skolesyn, etik og værdier samt videnssyn

 Didaktisk grundfaglighed

Retter sig mod undervisning og læring Og delkategorierne:

Mål, indhold, metoder, evaluering, læreprocesser, elevforudsætninger og potentialer samt rammefaktorer

Videnstyper

10/03/2022 9

Global viden – tilbyder perspektiver/inspiration - Uddannelsesforskninge - Empirisk n

- Generaliseret - dekontekstuel

Lokal viden – tilbyder konkret ‘handleviden’

- erfaringer, traditioner - Kontekst bundet

- ‘empirisk’

- Systematisk/usystemati sk

Grundfagligheder – tilbyder kriterier - Pædagogik/didaktik - Teoretisk/filosofisk - Værdier,

dannelsesidealer

- Principper for go kvalitet

Generelt billede

10/03/2022 10

Global viden

Grundfagligheder

Lokal viden

Foreløbige resultater

 Den usystematiske lokale viden er næsten totalt dominerende

 Hvis grundfaglighederne kommer i spil sker det tilfældigt

 Grundfaglighederne kan ofte optræde i sproglig forklædning:

udtrykkes gennem hverdagssprog og ikke gennem fagsprog. Vi ser også eksempler på, at faglig argumentation fra lærerne faktisk ikke ses som sådan af dem selv.

 Global viden – uddannelsesforskningen inviteres sjældent ind – der er ingen systematiske praksisser på området

 Driften mod rutinisering (Berger/Luckmann) er en dominerende kraft i omsætningen af ekstern pres

 MEN: meget tyder også på

 At der ikke er tale om at ny viden skal komme til stede – grundfaglighederne ér allerede til sted i vidt omfang

 Små og enkle tiltag har tilsyneladende stor virkning

Ledelsesperspektivet – ‘parallelforskydning

mellem fire opmærksomhedsfelter ‘

Tænketeknologi – ramme for aktioner

Udefra / oppefra ?

Gør ?

13

• Sag

• Problem

• Opgave Vil ?

Skal ? Kan ?

ved ?

Indefra/nedefra

?

‘

Datagrundlag for pilotundersøgelse Toronto, maj 2015

 Carol Campbell, OISE, Toronto, dep.: Leadership, Higher and Adult Education

 Oplæg for ph..d studerende

 Tre skolebesøg – interview med skoleleder:

 Dr. Eric Jackmann Institute of Child Study Laboratory School

 Secord Primary School

George Webster Elementary School

14

Generelt indtryk / ‘fund’

 Problemstillingen genkendes

 Dannelsesaspektet er ekspliciteret

 Især skolelederne har eksplicitte strategier

 Vice principale Richard Messina fra Dr. Eric Jackmann Institute of Child Study Laboratory School:

“Curriculum documents, they are just documents.

They cannot be used like tjeck lists. They need to be

interpreted and contextualized into the single school and its

praxis”

De tre skoler

Skole Fokus Eksempler på strategier

Dr. Eric Jackmann Institute of Child Study Laboratory School

Pædagogisk- didaktisk viden som

organisatorisk omdrejningspunkt - en ekstrem case

- Flere af de ansatte lærere og pædagoger har en ph.d.

-Alle lærere og pædagoger på skolen har én eller anden form for forskningspraksis i sin hverdag; enten selv eller i

samarbejde med forskere. De publicerer og deltager i konferencer etc. med deres forskning etc.

- Organisatoriske møder har viden og vidensudvikling i centrum

- lærere fra andre skoler er på kortere eller længerevarende studieophold på skolen.

Secord Primary

School

Didaktisk

planlægning

- Obligatorisk Fælles skabelon på skolen for undervisningsplanlægning udviklet af ledelsen.

- Skabelonen har placeret pædagogiske værdier centralt

George Webster

Elementary School

Kollegial kompetence- udvikling

- møder er i høj grad kompetenceudviklingsorienteret: De ledes af en lærer og der gives sparring af en coachuddannet kollega.

- Lederen holder månedlige møder med teamcoaches, hvor der lægges vægt på anvendelsen af såvel pædagogisk- didaktisk viden som global og lokal viden.

From evidence to practice v. Carol

Campbell