• Ingen resultater fundet

SAMARBEJDE MED DIN PRAKTIKVEJLEDER

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "SAMARBEJDE MED DIN PRAKTIKVEJLEDER "

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

Introduktion til somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt for social- og sundhedsassistentelever

Hospitalsenhed Midt HR, Uddannelse Social- og sundhedsassistentuddannelsen

SOMATISK PRAKTIK OG INTRODUKTION

I din somatiske praktikperiode møder du patienter og det

personale, der plejer og behandler dem. Du lærer sygepleje ved at deltage i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med det øvrige plejepersonale.

Formålet med pjecen er, at

hjælpe dig til at få en god start på den praktiske del af uddannelsen.

Senest 4 uger før du begynder på praktikken, får du tilsendt

praktiske informationer fra dit afsnit via mail. Udebliver

informationerne, skal du kontakte din praktikvejleder eller den uddannelsesansvarlige. På

Hospitalsenhed Midts hjemmeside finder du navn på din

praktikvejleder og

uddannelsesansvarlige, som er tilknyttet dit praktiksted.

Information om dit praktiksted finder du på Hospitalsenhed Midts hjemmeside

http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger

Din praktikvejleder og uddannelsesansvarlige sørger for

introduktion til somatisk praktik og til dit praktiksted. Der kræves en ren børneattest, hvorfor du bliver bedt om at udfylde en

samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.

Hospitalsenhed Midt er røgfrit.

(2)

2

AT MØDE PATIENTEN

I din somatiske praktik møder du patienter i alle aldre med forskellige baggrunde og sygdomme. For nogle elever er det en udfordring at gå ind til patienten og pleje denne de første gange.

Tanker om ikke at slå til eller blive forlegen er helt almindelige.

De fleste patienter er meget imødekommende, og vil gerne modtage hjælp og tale om deres situation. Nogle patienter er meget syge, og det kan påvirke dig følelsesmæssigt. Det er vigtigt, at du ikke går alene med dine følelser, men får talt oplevelsen igennem med den vejleder, du er tilknyttet.

SAMARBEJDE MED DIN PRAKTIKVEJLEDER

Din praktikvejleder er din nærmeste samarbejdspartner. Sammen planlægger I dit forløb.

Du har regelmæssige samtaler med din praktikvejleder, hvor I indgår samarbejdsaftaler, gennemfører evalueringer og drøfter læringsaktiviteter. For at optimere dit læringsudbytte er det vigtigt, at du er forberedt til disse samtaler og overholder aftaler. Din praktikvejleder følger dig nogle dage i

sygeplejen, og andre gange vil du følges med en dagligvejleder.

Fungerer samarbejdet mellem dig og dine vejledere ikke, er det vigtigt, at du hurtigt gør opmærksom på det. Normalt kan samarbejdsproblemer løses ved at tale om dem med din

praktikvejleder eller uddannelsesansvarlige. Hvis det ikke lykkes, kan din kontaktlærer eller praktikkoordinator inddrages.

KRAV TIL DIN LÆRINGSAKTIVITET

Du deltager i de sygeplejeopgaver og læringsaktiviteter, som er beskrevet på hospitalets hjemmeside.

http://www.hospitalsenhedmidt.dk/uddannelse/erhvervsuddannel ser+(eud)/social-

+og+sundhedsassistent/l%c3%a6ringsaktiviteter

Du anvender din logbog som planlægnings-, refleksions- og evalueringsredskab og dokumenterer hermed dine

læringsaktiviteter.

Logbogen er samtidig dit samarbejds- og kommunikationsredskab i forhold til din praktikvejleder.

FREMMØDE PÅ DIT PRAKTIKSTED

Din mødetid kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Yderligere

oplysninger om arbejdstidsregler findes i din overenskomst.

Bliver du syg, skal du straks give dit praktiksted og din arbejdsgiver besked. Sæt dig ind i den lokale procedure for

sygemelding. Ved fravær af mere end 4-5 dage bliver du indkaldt til en nærværs/fraværssamtale jf. ”Nærværs/fraværspolitikken”.

Det er vigtigt, at du overholder uniformsetiketten og udfører korrekt håndhygiejne. Det medvirker til at opretholde de

hygiejniske principper og nedsætter faren for smittespredning.

Korrekt uniformsetikette sender et signal om professionalitet. Hvis du er i tvivl om din påklædning, så tal med din praktikvejleder.

Det er ikke tilladt at anvende egen mobiltelefon i klinikken. Har du brug for, at du kan blive kontaktet, så opgiv afsnittets nummer til relevante

personer.

(3)

3

TAVSHEDSPLIGT

Tavshedspligten, som du er underlagt, betyder, at du ikke må viderebringe personfølsomme informationer til personer, der ikke er involveret i patientens pleje og behandling.

Når du arbejder med skriftlige læringsaktiviteter, skal du anonymisere den patient, der eventuelt indgår i denne.

MEDICINGIVNING– HVAD MÅ DU?

Du skal orientere dig i den lokale retningslinjer, der findes på dit praktiksted vedr. medicingivning. Aftal dine kompetencer og læringsudbytte ift. medicingivning med din praktikvejleder.

FORSIKRING

Når du er i din somatiske praktik, er du dækket af arbejdsstedets ansvars- og ulykkesforsikring. Du kan finde yderlige oplysninger om forsikringsforhold og arbejdsskade på hospitalets

hjemmeside.

http://www.hemidt.intranet.rm.dk/om+hospitalsenheden/arbejds milj%c3%b8

HVORDAN KAN DU LÆRE I DIN SOMATISKE PRAKTIK?

I din somatiske praktik møder du professionelle social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper. Du kan lære rigtig meget ved at observere og deltage i pleje og behandling af patienterne.

Du kan have stor gavn af at samarbejde med andre elever og studerende.

Du kan også lære rigtig meget af patienterne. De er den primære kilde til at forstå, hvordan sygdom og helbredsproblemer opleves og mestres. Mange patienter har desuden stor erfaring med pleje- og behandlingsprocedure, som kan udfordre din professionalitet og dine faglige begrundelser.

VEJLEDNING

Den daglige vejledning kan med fordel

planlægges som før-, under- og

eftervejledning.

Førvejledning kan tage udgangspunkt i et notat du har skrevet i din logbog. Notatet

indeholder det, du ønsker vejledning i, dine

begrundelser og

handleforslag ift. emnet.

I førvejledning analyserer du og din vejleder den forestående plejeopgave, evt. ud fra dit notat. Hvad er patientens plejebehov, og hvilke handlinger vil være relevante?

Undervejledningen foregår i selve plejesituationen. Du og din vejleder har på forhånd aftalt arbejdsdeling, og hvordan vejlederen bedst vejleder dig.

I eftervejledningen analyserer du og din vejleder plejeforløbet.

Hvordan gik det i forhold til planen? Hvordan havde patienten det og hvorfor? Hvad var specifikt for denne patient, og hvad har mere generel karakter, som du kan bruge hos andre patienter?

Hvordan klarede du plejeopgaven, og hvilke nye læringsbehov har du?

(4)

4

REFLEKSION

I forbindelse med før-, under- og eftervejledning får du mulighed for at reflektere over patientens situation og din egen pleje. Ud over refleksion i den daglige vejledning er der planlagt en

fællesrefleksion i din somatiske praktik, hvor du sammen med en gruppe social- og sundhedsassistentelever og praktikvejledere reflekterer over en patientbeskrivelse.

METODER I LÆRING AF SYGEPLEJE

Du har i skoleperiode 1 arbejdet med sygeplejeprocessen/den problemløsende arbejdsmetode. Denne metode skal du også anvende i din somatiske praktik. I den daglige planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen giver sygeplejeprocessen en ramme.

Sygeplejeprocessen kan med fordel anvendes som analyse-, planlægnings- og evalueringsredskab i før-, under- og

eftervejledning.

Denne pjece kan du tage med i dit afsnit og blive inspireret til at stille uddybende spørgsmål til din praktikvejleder.

Pjecen er udarbejdet af de uddannelsesansvarlige, HR-uddannelse, Hospitalsenhed Midt, 2013.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere,

Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter.. Der er en fælles hospitalsledelse på Hospitalsenhed

Forankring på Hospitalsenhed Midt opfyldes ved, at ansøger skal være ansat på HEM og projektet fortrinsvis skal foregå på Hospitalsenhed Midt. • Bedømmelsesudvalget udarbejder

tueret Mikkel Gjesing Callsen som ledende overlæge i den medicinske del af Diagnostisk Center, RH Silkeborg.. Mikkel Gjesing Callsen er special- læge i intern medicin inden for

 Anvende IT-systemer og udtænke muligheder for IT-løsninger i sekretariatets opgaveportefølje samt medvirke til at kvalificere og videreformidle de muligheder, der ligger

- Jeg har været rigtig glad for at være konstitueret leder i Regional Specialtandpleje, og jeg er glad for, at jeg med den nye konstruk- tion af ledelsen i afdelingen også

Den fysiske kontrol af pacemake- ren tager kun 30 minutter, og for en patient fra Ebeltoft eller Fur er det lang tid at hive ud af kalen- deren for at køre til Viborg for en

RH Silkeborg har fået en flot før- steplads på listen over diabetes- behandling af voksne patienter – og RH Viborg kommer på samme liste ind på en flot tredjeplads.. Samtidig har